<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-395/16</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62016CC0395</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:779">EU:C:2017:779</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>17</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>17</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Saugmandsgaard Øe – Sag C-395/16</HT></P><P>DOCERAM</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">H. Saugmandsgaard Øe</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20171019">19. oktober 2017</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-395/16</HT></P><P>DOCERAM GmbH</P><P>mod</P><P>CeramTec GmbH</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>intellektuel og industriel ejendomsret</KEYWORD><KEYWORD>EF-design</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 6/2002</KEYWORD><KEYWORD>artikel 8, stk. 1</KEYWORD><KEYWORD>elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion</KEYWORD><KEYWORD>afgrænsning af dette begreb</KEYWORD><KEYWORD>bedømmelseskriterier</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Denne anmodning om præjudiciel afgørelse, der er forelagt af Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf, Tyskland), vedrører fortolkningen af artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af <DATE ISO="20011212">12. december 2001</DATE> om EF-design<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="003" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2002">EFT 2002, L 3, s. 1</REF.DOC.OJ>. Der er senere foretaget enkelte ændringer af denne forordning, men de bestemmelser, der er relevante i den foreliggende sag, er ikke berørt af disse ændringer.</P></NOTE>. Det fremgår af denne bestemmelse, som Domstolen ikke tidligere har fortolket, at elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af dette produkts tekniske funktion, ikke er omfattet af den nævnte forordnings beskyttelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Forelæggelsesafgørelsen er foranlediget af en tvist mellem to selskaber, der for så vidt angår det ene selskab er indehaver af flere registrerede EF-design, mens det andet selskab fremstiller tilsvarende produkter som dem, der er beskyttet ved disse rettigheder. Det førstnævnte selskab har indstævnet det sidstnævnte selskab med påstand om at bringe krænkelsen til ophør, idet det indstævnte selskab heroverfor har gjort gældende, at de rettigheder, som sagsøgeren i hovedsagen hævder, er blevet krænket, er ugyldige. Det indstævnte selskab har til støtte for sit modkrav henvist til den undtagelse, der er fastsat i den nævnte artikel 8, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>De spørgsmål, den forlæggende ret har forelagt, giver Domstolen anledning til dels at præcisere begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/> som omhandlet i denne bestemmelse, dels at fastlægge, hvorledes det skal vurderes, om de berørte EF-design indeholder sådanne elementer.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Det fremgår af 10. betragtning til forordning nr. 6/2002, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>[t]eknologisk innovation [ikke] må […] hæmmes ved, at der gives designbeskyttelse for karakteristika, der udelukkende har en teknisk funktion. Dette indebærer ikke, at et design skal have æstetiske kvaliteter. På samme måde må kompatibiliteten mellem produkter af forskellig udformning ikke hindres ved at udvide beskyttelsen til at omfatte design af mekaniske sammenkoblinger; designkarakteristika, som ikke kan beskyttes af disse grunde, må derfor ikke tages i betragtning ved vurderingen af, om andre af designets karakteristika opfylder kravene for beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 4 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Betingelser for beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="004.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Et design beskyttes af et EF-design, hvis designet er nyt og har individuel karakter.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="004.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Et design, der finder anvendelse på eller indgår i et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt, anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>komponenten efter at være blevet inkorporeret i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af dette produkt, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>de synlige elementer af komponenten i sig selv opfylder kravene om nyhed og individuel karakter.</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 5 i forordning nr. 6/2002 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Nyhedskravet<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> bestemmer i stk. 1, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>[e]t design anses for nyt, hvis intet identisk design er blevet offentliggjort<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 6 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Individuel karakter<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="006.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Et design anses for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort […]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Ved vurderingen af et designs individuelle karakter tages der hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 8 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Design, der er bestemt af deres tekniske funktion, samt design for sammenkoblinger<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> bestemmer i stk. 1, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>[e]t EF-design [ikke] kan […] opretholdes for de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>DOCERAM GmbH er et tysk selskab, der producerer teknisk-keramiske komponenter. Selskabet er leverandør til kunder inden for automobil-, tekstilmaskine- og maskinbygningsindustrien. Selskabet er indehaver af flere registrerede EF-design, der beskytter centreringsstifter til svejseprocedurer i tre forskellige geometriske udformninger, som hver især findes i seks forskellige typer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>CeramTec GmbH er også et tysk selskab, der fremstiller og markedsfører keramiske centreringsstifter af de samme typer som dem, der er beskyttet ved de design, som DOCERAM er indehaver af.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>DOCERAM anlagde sag ved Landgericht Düsseldorf (den regionale ret i Düsseldorf) mod CeramTec navnlig med påstand om at bringe krænkelsen af disse beskyttelsesrettigheder til ophør. Sagsøgte i hovedsagen fremsatte et modkrav med påstand om, at disse rettigheder skulle erklæres ugyldige, og anførte, at elementerne af de berørte produkters udseende alene var bestemt af deres tekniske funktion som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Landgericht Düsseldorf (den regionale ret i Düsseldorf) tog ikke det af DOCERAM anlagte søgsmål til følge og erklærede de omtvistede design ugyldige med den begrundelse, at de var udelukket fra den beskyttelse, der følger af den nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, idet valget af design alene var bestemt af tekniske hensyn vedrørende funktionaliteten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>DOCERAM har iværksat appel til prøvelse af den nævnte dom ved Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf). Denne domstol er af den opfattelse, at det for at kunne træffe afgørelse vedrørende tvisten i hovedsagen er et relevant spørgsmål, om det for at anvende den i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fastsatte undtagelse skal fastslås – således som det navnlig i Tyskland er opfattelsen i en del af retslitteraturen og retspraksis – at der ikke findes alternative design, der opfylder den samme tekniske funktion, eller om det, således som det er forudsat i den appellerede dom, objektivt skal fastslås, om den ønskede funktionalitet er det eneste element, der har været bestemmende for det pågældende produkts fysiske udformning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Ved afgørelse af <DATE ISO="20160707">7. juli 2016</DATE>, der indgik til Domstolen den <DATE ISO="20160715">15. juli 2016</DATE>, har Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf) derfor besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>1)</NO.P><TXT>Foreligger der også en teknisk bestemt karakter, der udelukker beskyttelse som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i […] forordning […] nr. 6/2002 […], i de tilfælde, hvor den formgivningsmæssige virkning ingen betydning har for produktets design, men produktets (tekniske) funktionalitet er den eneste faktor, der bestemmer designet?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål bekræftende: Ud fra hvilket synspunkt skal det vurderes, om de enkelte formgivningselementer ved et produkt udelukkende er valgt på grundlag af funktionalitetsbetragtninger? Er en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> afgørende og, i bekræftende fald, hvordan skal denne defineres?<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>DOCERAM, CeramTec, den græske regering, Det Forenede Kongeriges regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg for Domstolen. Under retsmødet den <DATE ISO="20170629">29. juni 2017</DATE> har disse parter ligeledes afgivet mundtlige indlæg.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC"><HT TYPE="BOLD">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Om begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 (det første spørgsmål)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Om indholdet af det første spørgsmål og de fremførte argumenter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er af den opfattelse, at de i hovedsagen omhandlede design både er nye og har individuel karakter, således som det kræves i henholdsvis artikel 5 og 6 i forordning nr. 6/2002<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Det fremgår endvidere af 19. betragtning til denne forordning, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>EF-designbeskyttelse […] ikke [bør] gives, medmindre det er nyt og har individuel karakter i forhold til andre design<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>.</P></NOTE>. Den forelæggende ret ønsker oplyst, om de omhandlede design ikke desto mindre er udelukket fra beskyttelse i henhold til den nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, der bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>[e]t EF-design [ikke] kan […] opretholdes for de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>, når der henses til den omstændighed, at der i det foreliggende tilfælde findes design, som den forelæggende ret kvalificerer som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>alternative<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>, for så vidt som de fører til det samme tekniske resultat som de førstnævnte design.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>På baggrund af de oplysninger, der fremgår af forelæggelsesafgørelsen, og den sammenhæng, hvori denne afgørelse indgår, anmodes Domstolen efter min opfattelse med det <HT TYPE="ITALIC">første præjudicielle spørgsmål</HT> nærmere bestemt om at oplyse, <HT TYPE="ITALIC">om</HT> den blotte omstændighed, at det kan konstateres, at der foreligger sådanne <HT TYPE="ITALIC">alternative design</HT>, gør det muligt at fastslå, at de omtvistede design ikke alene er bestemt af de pågældende produkters tekniske funktion og dermed ikke er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i den nævnte artikel 8, stk. 1, <HT TYPE="ITALIC">eller om</HT> det relevante kriterium i denne forbindelse er, om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/><HT TYPE="ITALIC">æstetiske overvejelser</HT><QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> med hensyn til disse produkter <HT TYPE="ITALIC">eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>den formgivningsmæssige virkning</HT><QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> heraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Dette sidstnævnte udtryk er anvendt i det nævnte præjudicielle spørgsmål, mens det førstnævnte udtryk er anvendt i forelæggelsesafgørelsens begrundelse.</P></NOTE> har givet designeren anledning til at vælge et specifikt design<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Det skal med andre ord efter CeramTecs opfattelse afgøres, <HT TYPE="ITALIC">om</HT> anvendelsen af den nævnte artikel 8, stk. 1, ubetinget kræver, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>der inden for rammerne af tvisten [i hovedsagen] skal foretages en detaljeret undersøgelse af, om der foreligger andre alternativer, der kan komme i betragtning som design, eller nærmere bestemt, om de mulige alternative udformninger har en anden eller mindre teknisk funktionalitet, <HT TYPE="ITALIC">eller om</HT> den [i denne bestemmelse fastsatte] udelukkelsesgrund også finder anvendelse, når udformningen alene er bestemt af behovet for at udvikle en specifik teknisk løsning, og hvor æstetiske overvejelser derfor ingen betydning har<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> (min fremhævelse).</P></NOTE>. Såfremt Domstolen måtte fastslå, at dette sidstnævnte kriterium skal finde anvendelse, ønsker den forelæggende ret derefter med det <HT TYPE="ITALIC">andet spørgsmål</HT> oplyst, hvorledes det skal vurderes, om de forskellige elementer af et produkts udseende udelukkende er valgt eller ikke valgt på grundlag af tekniske betragtninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Den forelæggende har anført, at det forelagte spørgsmål giver anledning til alvorlig tvivl, når henses til de forskellige synspunkter, der hidtil har været fremherskende i såvel retslitteraturen som afgørelsespraksis fra henholdsvis medlemsstaternes retter og fra Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) [tidligere Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter Harmoniseringskontoret eller KHIM)], med hensyn til, hvorledes artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes. To juridiske teorier, der kan føre til diametralt forskellige resultater i praksis, står her over for hinanden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ifølge den <HT TYPE="ITALIC">første teori</HT> finder den i denne bestemmelse nævnte undtagelse kun anvendelse, når det er konstateret, at der ikke findes alternative design, der gør det muligt at opnå den samme tekniske funktion som den, der opnås ved det pågældende design, idet eksistensen af sådanne alternativer er udtryk for, at valget af den pågældende udformning ikke alene er bestemt af produktets tekniske funktion som omhandlet i den nævnte artikel 8, stk. 1. Denne fortolkning tager udgangspunkt i det kriterium, der normalt benævnes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/><HT TYPE="ITALIC">formmangfoldighedsteorien</HT><QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, hvorefter designet af et produkt er beskyttet, selv om der foreligger andre udformninger af dette produkt, der kan opfylde den samme tekniske funktion, fordi denne lange række af udformninger viser, at designeren af produktet i denne<?PAGE NO="5"?> situation ikke var begrænset af den nævnte funktion, men ved udviklingen af designet frit kunne vælge en hvilken som helst udformning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Jf. navnlig de kilder, hvortil der er henvist i fodnoten i punkt 20 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Hvis bestemmelsen skal fortolkes på denne måde, vil den finde anvendelse i de relativt sjældne tilfælde, hvor det pågældende design er det eneste, der kan føre til det ønskede tekniske resultat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf) har i forelæggelsesafgørelsen anført, at denne første teori, der, så vidt jeg ved, er fremherskende i en del af retslitteraturen navnlig i Tyskland<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. bl.a. O. Ruhl, <HT TYPE="ITALIC">Gemeinschaftsgeschmacksmuster – Kommentar</HT>, Carl Heymanns Verlag, Cologne, 2. udg., 2010, s. 222, punkt 22. Den tyske regering synes at have foretrukket denne tilgang i forbindelse med gennemførelsen af en EU-retlig bestemmelse, der svarer til den nævnte artikel 8, stk. 1 (jf. U. Koschtial, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Design law: individual character, visibility and functionality<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, <HT TYPE="ITALIC">International Review of Intellectual Property and Competition Law</HT>, 2005, nr. 3, s. 308).</P></NOTE>, Belgien<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. D. Kaesmacher og L. Duez, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>Le nouveau règlement (CE) n<HT TYPE="SUP">o</HT> 6/2002 sur les dessins ou modèles communautaires<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>, <HT TYPE="ITALIC">J.T.D.E</HT>., 2002, nr. 92, s. 186, punkt 15, C.-H. Massa og A. Strowel, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>Community Design: Cinderella Revamped<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, <HT TYPE="ITALIC">E.I.P.R</HT>., 2003, bind 25 (2), s. 72, og F. De Visscher, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>La protection des dessins et modèles<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, <HT TYPE="ITALIC">Guide juridique de l’entreprise</HT>, Kluwer, Bruxelles, 2. udg., 2005, punkt 370, hvoraf fremgår, at kriteriet om formmangfoldighed blev anvendt i forbindelse med den tilsvarende retsregel, der tidligere fandtes i Beneluxsystemet [jf. artikel 2, stk. 1, litra a), i den fælles Beneluxlov om design, som senest blev ændret den <DATE ISO="20020620">20.6.2002</DATE>].</P></NOTE> og Frankrig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. bl.a. J. Passa, <HT TYPE="ITALIC">Droit de la propriété industrielle, Tome 1: Marques et autres signes distinctifs, dessins et modèles</HT>, L.G.D.J., Paris, 2. udg., 2009, punkt 708-712, og N. Binctin, <HT TYPE="ITALIC">Droit de la propriété intellectuelle – Droit d’auteur, brevet, droits voisins, marque, dessins et modèles</HT>, L.G.D.J., Paris, 2. udg., 2012, punkt 296.</P></NOTE>, er klart fastslået ikke blot i national retspraksis i såvel Tyskland som andre medlemsstater<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Der er henvist til to tyske afgørelser (nemlig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>OLG Düsseldorf, GRUR-RR 2012, 200 (205) – Tablet-PC; LG Düsseldorf, Beck RS 2015, 05506<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>) og dom afsagt af Court of Appeal (England &amp; Wales) (Civil Division) (appeldomstol (England og Wales) (afdelingen for civile sager), Det Forenede Kongerige), Landor &amp; Hawa International Ltd mod Azure Designs Ltd [2006] EWCA Civ 1285, præmis 30 ff. Jeg bemærker, at denne teori også er accepteret i Spanien (jf. bl.a. afgørelse truffet af Juzgado de lo Mercantil n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Alicante (handelsret nr. 2 i Alicante, Spanien) af <DATE ISO="20121128">28.11.2012</DATE>, Jose Antonioy Hostel Drap SL mod Napkings SL, punkt 2 i domskonklusionen).</P></NOTE>, men også i EUIPO’s praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Den forelæggende ret har bl.a. henvist til afgørelse truffet af Harmoniseringskontorets annullationsafdeling den <DATE ISO="20070403">3.4.2007</DATE>, nr. ICD 3150, Lindner Recyclingtech mod Franssons Verkstäder, punkt 20. Jeg bemærker, at denne afgørelse er blevet omgjort ved den appelafgørelse, der er nævnt i fodnote 13 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Det fremgår af de for Domstolen afgivne indlæg, at DOCERAM er den eneste part, der forsvarer dette synspunkt i den foreliggende sag.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Ifølge en <HT TYPE="ITALIC">konkurrerende teori</HT> skal den i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fastsatte undtagelse finde anvendelse, når de enkelte elementer i det pågældende design udelukkende er bestemt af behovet for at udvikle en teknisk løsning, uden at æstetiske overvejelser har haft den mindste indflydelse herpå, idet der ikke er udfoldet en i henhold til designretten beskyttelsesværdig kreativ virksomhed. Denne teori, der vedrører det såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/><HT TYPE="ITALIC">kausalitetskriterium</HT><QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, indebærer, at der skal foretages en konstatering af, hvorfor designeren af produktet har valgt det omtvistede element<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. bl.a. D. Stone, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>Le droit européen des dessins et modèles a 10 ans<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, <HT TYPE="ITALIC">Magazine de l’OMPI</HT>, 2013, nr. 6, s. 18, og L. Brancusi, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>Article 8 CDR<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, <HT TYPE="ITALIC">Community Design Regulation (EC) No 6/2002 – A Commentary</HT>, udgivet af G. N. Hasselblatt, C. H. Beck, Munich, 2015, s. 137 ff., punkt 34-48.</P></NOTE>. Såfremt den nævnte artikel 8, stk. 1, skal fortolkes på denne måde, vil denne bestemmelse finde anvendelse i alle de tilfælde, hvor behovet for at opfylde en bestemt teknisk funktion er det eneste forhold, der – uden hensyntagen til designets fysiske kendetegn eller æstetiske kvalitet – har været bestemmende for udformningen af det pågældende design, og den omstændighed, at der eventuelt måtte foreligge alternative design, der kan opfylde den samme funktion, vil ikke være afgørende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Selv om Domstolen naturligvis ikke er bundet af de nævnte synspunkter, bemærker jeg, at EUIPO – efter tidligere at have foretrukket formmangfoldighedsteorien – i sin seneste afgørelsespraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Nemlig efter afgørelse truffet den <DATE ISO="20091022">22.10.2009</DATE> af Tredje Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i sag R 690/2007-3, Lindner Recyclingtech mod Franssons Verkstäder, den såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>Chaff cutters-sag<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>. Jeg bemærker, at denne afgørelse har været genstand for et søgsmål og en appelsag, i hvilken forbindelse hverken Retten eller Domstolen har taget stilling til anvendelsen af den nævnte artikel 8 i forhold til sagens realitet (jf. kendelse af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100510">10.5.2010</DATE>, <NAME.CASE>Franssons Verkstäder mod KHIM – Lindner Recyclingtech (Hakkelsesmaskiner)</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-98/10</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2010:180">EU:T:2010:180</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100909">9.9.2010</DATE>, <NAME.CASE>Franssons Verkstäder mod KHIM og Lindner Recyclingtech</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-290/10 P</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:511">EU:C:2010:511</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> har valgt at anvende kausalitetsteorien og har fastslået, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 er til hinder for, at elementer af et produkts udseende, der alene er valgt med det formål at gøre det muligt for produktet at opfylde sin tekniske funktion, kan beskyttes, i modsætning til de elementer, der i det mindste i et vist omfang er blevet valgt med det formål at forbedre produktets visuelle kendetegn,<?PAGE NO="6"?> som kan beskyttes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. Harmoniseringskontorets afgørelse i sag R 690/2007-3 (fodnote 12), punkt 28 ff., særligt punkt 35 og 36. Det fremgår udtrykkeligt af EUIPO’s retningslinjer for undersøgelse af begæringer om at få et registreret EF-design erklæret ugyldigt af <DATE ISO="20170201">1.2.2017</DATE>, s. 30, punkt 5.3.3, hvori der bl.a. henvises til afgørelse truffet den <DATE ISO="20160127">27.1.2016</DATE> af Tredje Appelkammer ved Harmoniseringskontoret i de forenede sager R 1517/2014-3 og R 2114/2014-3, de såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>Hoses-sager<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> (jf. punkt 65), at kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>alternative former<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> ikke finder anvendelse. For en gennemgang af udviklingen, jf. T. Barber Giner, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>Estética y funcionalidad: alcance de la prohibición del diseño funcional en la legislación nacional y comunitaria<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, <HT TYPE="ITALIC">Diario La Ley</HT>, nr. 8422, XXXV, <DATE ISO="20141117">17.11.2014</DATE>, s. 768-770, og L. Brancusi, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>Design determined by the product’s technical function: arguments for an autonomous test<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>, <HT TYPE="ITALIC">E.I.P.R</HT>., 2016, bind 38 (1), s. 25 ff.</P></NOTE>. Retspraksis i bl.a. Frankrig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. bl.a. F. Greffe og P. Greffe, <HT TYPE="ITALIC">Traité des dessins et des modèles – France, Union européenne, Suisse, continent américain</HT>, LexisNexis, Paris, 9. udg., 2014, punkt 155-186, og J. Raynard, E. Py og P. Tréfigny, <HT TYPE="ITALIC">Droit de la propriété industrielle</HT>, LexisNexis, Paris, 2016, punkt 534-536.</P></NOTE> og Det Forenede Kongerige<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Det Forenede Kongeriges regering har anført, at den gældende retstilstand er i overensstemmelse med Harmoniseringskontorets afgørelse i sag R 690/2007-3 (fodnote 13), idet den henviser til dom afsagt af High Court of Justice (England &amp; Wales) (ret i første instans (England og Wales) (Det Forenede Kongerige)) i sag Dyson Ltd mod Vax [2010] EWHC 1923 (Pat), præmis 23-31.</P></NOTE> synes at have fulgt en tilsvarende udvikling. I den foreliggende sag har såvel CeramTec som den græske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Kommissionen har anført, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt, blandt andre indicier for, at en form har æstetisk værdi, bør tage hensyn til eksisterende alternative design. Jf. ligeledes punkt 64 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> argumenteret for at anvende denne sidstnævnte teori. Dette er af de grunde, som jeg vil redegøre for nedenfor, også min opfattelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Om grundlaget for den foreslåede fortolkning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Det skal først konstateres, at <HT TYPE="ITALIC">ordlyden</HT> af bestemmelserne i forordning nr. 6/2002 i modsætning til, hvad DOCERAM har anført, ikke indeholder oplysninger, der har direkte relevans for besvarelsen af det første præjudicielle spørgsmål, idet udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>, der fremgår af denne forordnings artikel 8, stk. 1, ikke er defineret, og idet der ikke på nogen måde i denne forordning er fastsat nogen bedømmelseskriterier. Denne forordning indeholder navnlig ikke nogen henvisning til kriteriet om fravær af alternative design til det pågældende produkts design, hvilket kriterium de, der er tilhængere af formmangfoldighedsteorien, er fortalere for.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Som det fremgår af Domstolens faste praksis, følger det af kravet om en ensartet anvendelse af EU-retten, at såfremt en bestemmelse i EU-retten ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret hvad angår definitionen af et særligt begreb, således som det er tilfældet i denne sag, skal dette begreb fortolkes selvstændigt, hvilket Domstolen søger at gøre under hensyntagen til retsaktens almindelige opbygning, formål og tilblivelseshistorie<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170309">9.3.2017</DATE>, <NAME.CASE>Pula Parking</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-551/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:193">EU:C:2017:193</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170907">7.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Schottelius</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-247/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:638">EU:C:2017:638</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Hvad angår <HT TYPE="ITALIC">den almindelige opbygning</HT> af forordning nr. 6/2002 bemærker jeg, at tiende betragtning til denne forordning giver en interessant, men begrænset, præcisering af den betydning, som denne forordnings artikel 8, stk. 1, skal tillægges, idet det anføres, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>[t]eknologisk innovation [ikke] må […] hæmmes ved, at der gives designbeskyttelse for karakteristika, der udelukkende har en teknisk funktion. Dette indebærer ikke, at et design skal have æstetiske kvaliteter<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Jeg vil nedenfor tage stilling til betydningen af den nævnte betragtnings første [punktum] i forbindelse med de formål, der forfølges med artikel 8, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. punkt 38 ff. i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Hvad angår betragtningens andet [punktum]<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jeg bemærker, at fransk er det originale sprog for dette forslag til afgørelse, og at det tekststykke, der udgør sidste sætningsled i den franske version af den nævnte tiende betragtning, i den tyske version – som den forelæggende ret har henvist til – udgør et selvstændigt punktum [o.a.: hvilket også er tilfældet i den danske version].</P></NOTE>, har den forelæggende ret oplyst, at modstanderne af kausalitetsteorien er af den opfattelse, at denne teori, der synes at sondre mellem de rent tekniske elementer og de dekorative elementer ved produktet, er i strid med grundsætningen om, at det ikke er et krav, at en design skal have en æstetisk karakter for at kunne nyde beskyttelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Det er korrekt, at et sådant krav heller ikke udtrykkeligt fremgår af artikel 4-6 i forordning nr. 6/2002, der fastsætter de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå EF-designbeskyttelse. Ud fra samme synspunkt præciserer andet punktum i tiende betragtning til denne forordning, at det af den registreringshindring, der er fastsat i denne forordnings artikel 8, stk. 1, ikke kan udledes, at kun de former, der har æstetisk karakter, kan ydes designbeskyttelse. Udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>[d]ette indebærer ikke, at et design skal have æstetiske kvaliteter<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> skal efter min opfattelse alene forstås således, at det ikke er et krav for at opnå beskyttelse, at det pågældende produkt har en æstetisk kvalitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Jeg er i lighed med CeramTec, den græske regering og Det Forenede Kongeriges regering af den opfattelse, at selv om de æstetiske kvaliteter ved det pågældende produkt ikke udgør et bedømmelseskriterium, der er afgørende for tildelingen af denne beskyttelse, vil det ikke være korrekt heraf at udlede, at et EF-design ikke har til formål at beskytte produktets visuelle udseende. Således som Harmoniseringskontoret, nu EUIPO, har fastslået<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. Harmoniseringskontorets afgørelse i sag R 690/2007-3 (fodnote 13), punkt 34.</P></NOTE>, fremgår det nemlig klart, dels af definitionen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>design<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> i artikel 3, litra a), i forordning nr. 6/2002, hvori der udtrykkeligt henvises til produktets <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>udseende<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>Design<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> defineres i denne bestemmelse som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemt af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, tekstur og/eller materiale<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>.</P></NOTE>, dels af de krav om synlighed, der fremgår af denne forordnings artikel 4, stk. 2,<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. henvisningen i punkt 5 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> og 12. betragtning til forordningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Det fremgår af 12. betragtning, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>[b]eskyttelsen [ikke] bør […] udvides til at omfatte komponenter, der ikke er synlige under normal brug af et produkt, eller elementer af en komponent, som ikke er synlige, når komponenten er monteret […]<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>.</P></NOTE>, at undersøgelsen af den ydre udformning, uanset hvilke konkrete fordele denne udformning medfører<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Det Forenede Kongeriges regering har også anvendt udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>fordel<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>, idet det bemærkes, at dette udtryk ikke er anvendt i forordning nr. 6/2002, med henblik på, som i dette tilfælde, at rejse spørgsmålet om, hvorvidt designet på grund af dets udseende faktisk gør produktet interessant.</P></NOTE>, er afgørende for at kunne erhverve rettigheder i kraft af et EF-design<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Easy Sanitary Solutions – EUIPO mod Group Nivelles</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-361/15 P og C-405/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:720">EU:C:2017:720</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>. Jeg tilføjer, at det visuelle kendetegn også tillægges betydning i denne forordnings artikel 10, stk. 1, der stiller krav om, at det pågældende produkt skal kunne adskilles fra de tidligere frembringelser, for hvilke der er opnået beskyttelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Det fremgår af det nævnte stk. 1, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>[b]eskyttelsen i henhold til et EF-design omfatter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Det er derfor efter min opfattelse foreneligt med ordlyden af tiende betragtning til forordning nr. 6/2002 at fortolke denne forordnings artikel 8, stk. 1, således, at den ikke omfatter tilfælde, hvor de pågældende elementer udgør det eneste middel til at opfylde et produkts tekniske funktion, men de tilfælde, hvor behovet for at opnå denne funktion er den eneste faktor, der kan forklare anvendelsen af de nævnte elementer. Jeg er med andre ord af den opfattelse, at det skal fastslås, at elementerne af et produkts udseende alene er bestemt af ønsket om at opnå en bestemt teknisk løsning, og at disse elementer således er omfattet af den undtagelse, der er fastsat i den nævnte artikel 8, stk. 1, når det kan konstateres, at andre og særligt visuelle overvejelser ikke har haft nogen indflydelse på udformningen af det pågældende design. Det afgørende er at fastlægge, hvor de formgivningsmæssige begrænsninger, der vedrører produktets tekniske funktion, ophører, og hvor designerens grad af frihed begynder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Den tekniske funktion kan nærmere bestemt f.eks. have til formål at sikre et bedre fæste, bekvemmelighed, komfort, effektivitet eller sikkerhed i modsætning til udviklingen af prydende, dekorative, æstetiske eller fantasifulde former (jf. D. Cohen, <HT TYPE="ITALIC">Le droit des dessins et modèles, Droit communautaire, droit international, droit français et autres droits étrangers</HT>, Economica, Paris, 2. udg., 2004, punkt 65, og F. Greffe og P. Greffe, op.cit., fodnote 15, punkt 159).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Konstateringen af, at denne bestemmelse har karakter af en undtagelse, hvilket ifølge den forelæggende ret indebærer, at den skal fortolkes strengt, rejser ikke tvivl om min analyse. Denne betragtning kan nemlig ikke i sig selv føre til anvendelsen af et kriterium, i det foreliggende tilfælde kriteriet om formmangfoldighed, der ganske vist yderligere begrænser de situationer, hvori undtagelsen finder anvendelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. punkt 19 in fine i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, men som hverken har klar hjemmel i selve ordlyden af forordning nr. 6/2002 eller klart kan udledes af tilblivelseshistorien bag eller formålene med denne forordning, således som disse er fastsat af EU-lovgiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Den fortolkning, som jeg foreslår, bekræftes efter min opfattelse af en gennemgang af <HT TYPE="ITALIC">tilblivelseshistorien</HT> bag forordning nr. 6/2002 og nærmere bestemt forordningens artikel 8, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>CeramTec har anført, at det ikke er muligt at anvende kriteriet om formmangfoldighed, idet forslaget om at indføre dette kriterium i EU-lovgivningen ikke blev vedtaget. Den græske regering har endvidere baseret en række argumenter på forarbejderne til denne forordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Jeg bemærker i denne forbindelse, at Kommissionen i grønbogen om retlig beskyttelse af industrielle mønstre, der blev offentliggjort i 1991, forklarede den omstændighed, at beskyttelse ikke kan opnås for elementer, der alene er bestemt af det pågældende produkts tekniske funktion – hvilket var en regel, der allerede fandtes i de fleste medlemsstater<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Om visse tidligere nationale ordninger, jf. bl.a. M. Mouncif-Moungache, <HT TYPE="ITALIC">Les dessins et modèles en droit de l’Union européenne</HT>, Thèse, Bruylant, Bruxelles, 2012, s. 121 ff.</P></NOTE> – med en række begrundelser, hvis ordlyd efter min opfattelse synes at svinge mellem formmangfoldighedsteorien og kausalitetsteorien, og som efter min opfattelse vedrører henholdsvis den situation, hvor der ikke foreligger alternative design til den endelige udformning af det nævnte produkt, og den, hvor designeren ikke har ydet et kreativt bidrag i forbindelse med udviklingen af produktet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Arbejdsdokument offentliggjort i juni 1991 (III/F/5131/91-FR), s. 65, punkt 5.4.6: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/><HT TYPE="ITALIC">Når</HT> en teknisk virkning <HT TYPE="ITALIC">udelukkende</HT> kan opnås <HT TYPE="ITALIC">ved en bestemt form</HT>, kan designet ikke beskyttes. <HT TYPE="ITALIC">Når designeren kan foretage et valg mellem flere former</HT> for at opnå den ønskede tekniske virkning, er de pågældende elementer til gengæld omfattet af beskyttelsen. Ud fra denne forståelse svarer det område, der er udelukket fra beskyttelse [....], til den sondring mellem idé og udtryksform, der er fastsat i ophavsretslovgivningen. Dette indebærer <HT TYPE="ITALIC">i praksis</HT>, at <HT TYPE="ITALIC">når der ikke er foretaget et valg</HT> i forbindelse med frembringelsen af et produkt med henblik på at opnå en bestemt virkning, er der <HT TYPE="ITALIC">ikke udfoldet nogen personlig kreativitet</HT>, og følgelig er der ikke noget at beskytte<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> (min fremhævelse).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>I Kommissionens oprindelige forslag af 1993, der førte til vedtagelsen af forordning nr. 6/2002, havde artikel 9, stk. 1 (nu denne forordnings artikel 8, stk. 1), med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>Ikke-arbitrære tekniske mønstre […]<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>En EF-mønsterret kan ikke erhverves til et mønster, i det omfang produktets tekniske funktion ikke levner noget spillerum for arbitrære elementer i produktets udseende<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EF-mønstre af <DATE ISO="19931203">3.12.1993</DATE> (KOM(93) 342 endelig udg., s. 70). Det Økonomiske og Social Udvalg rejste tvivl om brugen af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>arbitrær<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/> (jf. udtalelse af <DATE ISO="19950222">22.2.1995</DATE>, <REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="110" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="1995">EFT 1995, C 110, s. 14</REF.DOC.OJ>, punkt 5.7).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Det fremgår af begrundelsen til dette forslag til forordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Det fremgår af begrundelsens punkt 8.2 (KOM(93) 342 endelig udg., s. 9), at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>[m]ønstre er en afbildning af et udseende, som kan opfattes med de menneskelige sanser. Der anvendes ikke noget æstetisk kriterium. Æstetiske og funktionelle mønstre beskyttes på lige fod. Men elementer, der er nødvendige for at opnå en bestemt teknisk funktion, og som ikke overlader nogen frihed med hensyn til arbitrære elementer, kan ikke beskyttes […]<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>.</P></NOTE> og af bemærkningerne til forordningens artikel 9, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>[i] forordningen sondres der ikke mellem æstetiske og funktionelle mønstre; de beskyttes på lige fod. I meget sjældne tilfælde, følger formen af selve funktionen uden nogen mulighed for variation. I sådanne tilfælde kan mønsterfrembringeren ikke hævde, at resultatet er udslag af personlig kreativitet. Mønstret har i realiteten ikke individuel karakter og kan derfor ikke beskyttes. […] Bestemmelsen udelukker derfor kun beskyttelse i det omfang, der ikke har været nogen frihed hvad angår mønstrets arbitrære elementer<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/> (KOM(93) 342 endelig udg., s. [25]).</P></NOTE>, at æstetiske elementer ved produktet ikke i sig selv er afgørende, idet såvel de design, der har et æstetisk præg, som dem, der opfylder en nyttefunktion, beskyttes på lige fod. Det fremgår navnlig af disse uddrag, at EF-designbeskyttelse ikke kan opnås i de sjældne tilfælde, hvor <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>formen [følger] selve funktionen uden nogen mulighed for variation<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, idet designeren ikke har haft <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>nogen frihed<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> i forbindelse med frembringelsen af produktet, og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>[derfor] ikke [kan] hævde, at resultatet er udslag af personlig kreativitet<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>, og at dette design har <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>individuel karakter<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Det fremgår endvidere af niende betragtning til det nævnte forslag, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>visse mønstre, der er frembragt til at opfylde en bestemt funktion, og som ikke giver nogen mulighed for at tilføje et yderligere og arbitrært mønsterelement, […] dog [bør] være udelukket fra en sådan beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> (s. 90), og der henvises i bemærkningerne til forslagets artikel 27, stk. 1, til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>det tilfælde, hvor specifikke elementer i et mønster ikke kan beskyttes, fordi de fuldstændigt er dikteret af en bestemt funktion, der ikke giver spillerum for individualitet<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> (s. [38]).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Det fremgår i øvrigt af det ændrede forslag af 1999<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Jf. bemærkningerne til artikel 9 i ændret forslag til Rådets forordning (EF) om EF-mønstre af <DATE ISO="19990621">21.6.1999</DATE> (KOM(1999) 310 endelig udg.).</P></NOTE>, at den gældende ordlyd af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 blev tilpasset ordlyden af artikel 7, stk. 1, i direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="19981013">13.10.1998</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="289" PAGE.FIRST="28" DATE.PUB="1998">EFT 1998, L 289, s. 28</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, der har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning på området<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Retsvirkningerne af disse lovgivninger er i modsætning til den ordning, der er indført ved forordning nr. 6/2002, begrænset til den berørte medlemsstats område (jf. første og sjette betragtning til denne forordning).</P></NOTE>. Forarbejderne til direktiv 98/71 bekræfter imidlertid, at den omstændighed, at designeren ikke har haft nogen grad af frihed i forbindelse med frembringelsen af produktet, og den omstændighed, at den valgte form alene er bestemt af den tekniske funktion, fra starten blev anset for de afgørende grunde til at afslå beskyttelse i såvel det oprindelige forslag til dette direktiv af 1993<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Artikel 7, stk. 1, i dette oprindelige forslag til direktiv af <DATE ISO="19931203">3.12.1993</DATE> (KOM(93) 344 endelig udg.) havde følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>Mønsterret kan ikke erhverves til et mønster, i det omfang produktets tekniske funktion ikke levner noget spillerum for arbitrære elementer i produktets udseende<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, og det fremgik af begrundelsen til denne bestemmelse, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>konkurrencen [vil] blive fremmet på områder, hvor mønstre ikke kan opnå beskyttelse – f.eks. fordi de kun opfylder en rent teknisk funktion uden at overlade mønsterfrembringeren nogen form for frihed<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/> (jf. s. [11] og [17]).</P></NOTE> som det ændrede forslag af 1996<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. bemærkningerne til artikel 7, stk. 1, i det ændrede forslag til direktiv af <DATE ISO="19960221">21.2.1996</DATE> (KOM(96) 66 endelig udg.), hvoraf fremgik, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>[s]elv om spørgsmålet om, hvorvidt et mønster har æstetiske kendetegn eller ej, som anført i forslaget ikke er relevant som forudsætning for beskyttelse, anses det for nødvendigt i en bestemmelse at præcisere, at beskyttelsen ikke skal gælde i de meget sjældne tilfælde, hvor formen nødvendigvis følger funktionen. […] Kommissionen [har fundet] det nødvendigt at formulere stykket klarere, især på grundlag af den foreslåede ændring af stk. 2<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> (s. [7]). Den nævnte artikel 7, stk. 1, omfatter herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>elementer i et produkts udseende, der alene er dikteret af deres tekniske funktion<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>, og denne formulering er gentaget i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse har der i de nævnte tekstforslag ikke været fremført andre kriterier, der svarer til kriteriet om eksistensen af alternative design, eller formmangfoldighedsteorien, idet der snarere er lagt vægt på kriteriet om kausalitet. Det fremgår nemlig ikke på nogen måde, at det pågældende element skal være <HT TYPE="ITALIC">det eneste middel</HT> til at nå den ønskede tekniske funktion. Den undtagelse, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, er hovedsageligt begrundet i, at designeren ikke har foretaget en kreativ indsats i forhold til produktets udseende, idet der kun kan opnås designbeskyttelse, når der er skabt en merværdi, som udspringer af en intellektuel indsats, der er uafhængig af den nævnte funktion. EUIPO synes også i sin seneste afgørelsespraksis i højere grad at lægge vægt på, om designeren har eller ikke har haft en grad af frihed i forbindelse med frembringelsen af det pågældende produkt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. L. Brancusi, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>Article 8 CDR<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>, op.cit., fodnote 12, s. 140, punkt 47, og den sidste tilgang, der betegnes som den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>mest fleksible<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>, og som er nævnt i en efter anmodning fra Kommissionen udfærdiget undersøgelsesrapport af <DATE ISO="20160603">3.6.2016</DATE>, <HT TYPE="ITALIC">Legal review on industrial design protection in Europe</HT>, s. 89, 91 og 92.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Hvad angår de med den nævnte forordning forfulgte <HT TYPE="ITALIC">formål</HT>, og navnlig denne forordnings artikel 8, stk. 1, er det ubestridt mellem parterne, og i øvrigt efter min opfattelse utvivlsomt, at denne bestemmelse hovedsageligt har til formål at forhindre, at de elementer ved et produkt, der udelukkende har en teknisk karakter, kan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>monopoliseres<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Det fremgår af punkt 8.2 i begrundelsen til det oprindelige forslag (KOM(93) 342 endelig udg., s. [13]), at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>[…] elementer, der er nødvendige for at opnå en bestemt teknisk funktion, […] kan ikke beskyttes, fordi man ikke ønsker at monopolisere tekniske funktioner via en mønsterbeskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/>.</P></NOTE> gennem EF-designbeskyttelse af disse elementer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jeg bemærker, at et lignende formål fremgik af den reparationsklausul i artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, hvis oprindelige formulering indeholdt en henvisning til de tilfælde, hvor <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>det beskyttede mønster er afhængig af [udseendet]<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/>, <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>som imidlertid blev fjernet i forbindelse med det lovgivningsmæssige arbejde. Jf. i denne forbindelse mit forslag til afgørelse Acacia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-397/16 og C-435/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:730">EU:C:2017:730</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>, og at undgå, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>[t]eknologisk innovation […] hæmmes<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. starten af første punktum i tiende betragtning i forordning nr. 6/2002.</P></NOTE> som følge af den omstændighed, at denne beskyttelse begrænser de erhvervsdrivendes adgang til at anvende tekniske løsninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Kommissionen har i sit indlæg med føje bemærket, at den omstændighed, at formgivningselementer ved et produkt, der udelukkende har til formål at gennemføre en teknisk løsning, er udelukket fra designbeskyttelse, sikrer den frie konkurrence mellem leverandørerne af de produkter, der anvender en sådan teknisk løsning.</P></NOTE>. Ønsket om at finde en balance mellem dels at beskytte innovation og kreativitet, dels at sikre ligeværdige og reelle konkurrencevilkår for alle Unionens virksomheder, har faktisk indgået i lovgivers overvejelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Jf. afsnit 9 i begrundelsen til det oprindelige forslag (KOM(93) 342 endelig udg., s. 10) og syvende betragtning til forordning nr. 6/2002.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Det fremgår endvidere af forarbejderne til forordning nr. 6/2002, at denne forordnings artikel 8, stk. 1, har det yderligere formål at opstille en sondring mellem patentlovgivningen og designlovgivningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Denne sameksistens mellem lovgivninger bekræftes af 31. betragtning til og artikel 96 i forordning nr. 6/2002. Jf. ligeledes grønbog om retlig beskyttelse af industrielle mønstre, op.cit., fodnote 31, s. 65, punkt 5.4.6.1.</P></NOTE>. Den mulige beskyttelse af tekniske opfindelser skal nemlig ske i henhold til den førstnævnte lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Det fremgår af punkt 8.2 i begrundelsen til det oprindelige forslag (KOM(93) 342 endelig udg., s. [13]), at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>[…] elementer, der er nødvendige for at opnå en bestemt teknisk funktion […], kan beskyttes i henhold til patentloven eller som brugsmønstre, forudsat at de for en sådan beskyttelse fastsatte betingelser er opfyldt<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>.</P></NOTE>, forudsat at patenterbarhedsbetingelserne er opfyldt. Som CeramTec har anført, kan det i visse tilfælde være vanskeligt at opnå et patent, fordi denne ejendomsrettighed kræver, at det dokumenteres, at der foreligger en opfindelse, som opfylder strenge krav<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Opfindelsen skal navnlig være ny, omfatte en nyskabelse og kunne anvendes industrielt, således som det fremgår af artikel 52-57 i konventionen om meddelelse af europæiske patenter, der blev undertegnet i München den <DATE ISO="19731005">5.10.1973</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>Münchenkonventionen<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>), som kan tilgås på følgende internetside: http://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2013/f/ma1.html</P></NOTE>, og at den er mindre interessant, fordi den beskyttelse, der ydes, kan være ringere end den, der opnås ved designbeskyttelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Dvs. i princippet 20 år for et europæisk patent (jf. Münchenkonventionens artikel 63) og indtil 25 år for registrerede EF-design (jf. artikel 12 i forordning nr. 6/2002), således som det er tilfældet i hovedsagen.</P></NOTE>. Det var således nødvendigt – ved at forbyde, at der kan opnås designbeskyttelse for tekniske løsninger – at forebygge risikoen for, at de bestemmelser, der finder anvendelse på patentområdet, omgås.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at der vælges et kriterium, såsom kriteriet om formmangfoldighed, der indebærer en væsentlig begrænsning af anvendelsesområdet for den undtagelse, der er fastsat i artikel 8, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. punkt 19 in fine i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, vil imidlertid efter min opfattelse kunne føre til, at denne bestemmelse mister sin fulde effektive virkning og dermed forhindre virkeliggørelsen af de ovenfor nævnte formål, ved at gøre det muligt at få eneret til former, der har et rent teknisk formål, men for hvilke der findes varianter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. ligeledes Harmoniseringskontorets afgørelse i sag R 690/2007-3 (fodnote 13), punkt 28 og 30, og L. Brancusi, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>Article 8 CDR<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/>, op.cit., fodnote 12, s. 136 og 137, punkt 33.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Jeg er i lighed med CeramTec og Det Forenede Kongeriges regering nemlig af den opfattelse, at det næsten altid vil være muligt at foretage små, men tilstrækkelige ændringer af elementerne af et produkts udseende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Således som det fremgår af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, der bestemmer, at design anses for at være identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter.</P></NOTE>, uden at skade den ønskede tekniske funktion. Det er således muligt, at flere forskellige eller endog alle tænkelige udformninger af en teknisk løsning kan monopoliseres gennem designbeskyttelsen, hvilket vil forstyrre den teknologiske innovation, som forordning nr. 6/2002 har til<?PAGE NO="11"?> formål at fremme. Såfremt det kriterium, som DOCERAM har argumenteret for, blev lagt til grund, ville en enkelt erhvervsdrivende have mulighed for at foretage flere designregistreringer af forskellige udformninger af et produkt og således i praksis opnå en eneretsbeskyttelse, der svarer til den beskyttelse, der opnås ved et patent, men uden at være undergivet de begrænsninger, der er forbundet med patentbeskyttelsen, som derfor ville blive omgået.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>CeramTec har i denne forbindelse anført, at DOCERAM ved inden for rammerne af tvisten i hovedsagen at have opnået beskyttelse for 17 forskellige typer centreringsstifter i tre forskellige basisformer ikke giver andre erhvervsdrivende mulighed for at anvende alternative udformninger af disse produkter, idet der ikke findes andre relevante tekniske udformninger inden for pressvejsning, der kan give et andet helhedsindtryk af produktet, således som det kræves i henhold til den nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Endelig bemærker jeg, at den fortolkning, som jeg her argumenterer for, har den fordel, at den er i tråd med den <HT TYPE="ITALIC">retspraksis</HT>, som Domstolen har udviklet <HT TYPE="ITALIC">inden for varemærkeområdet</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. fodnote 59 og 61 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Denne retspraksis kan i modsætning til, hvad CeramTec synes at hævde, efter min opfattelse overføres uden videre på den foreliggende sag, når der henses til de forskelle, der består mellem det EU-retlige varemærkesystem og det EU-retlige designsystem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Hvad angår de forskelle, der består mellem varemærkebeskyttelse og designbeskyttelse med hensyn til deres respektive art, rækkevidde og varighed, jf. generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Philips</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-299/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:52">EU:C:2001:52</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Når der henses til den omstændighed, at der i det førstnævnte system findes en bestemmelse, der svarer til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. artikel 3, stk. 1, litra e), andet led, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af <DATE ISO="19881221">21.12.1988</DATE> om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="040" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1989">EFT 1989, L 40, s. 1</REF.DOC.OJ>), nu artikel 3, stk. 1, litra e), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af <DATE ISO="20081022">22.10.2008</DATE> om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="299" PAGE.FIRST="25" DATE.PUB="2008">EUT 2008, L 299, s. 25</REF.DOC.OJ>) og artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af <DATE ISO="19931220">20.12.1993</DATE> om EF-varemærker (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="011" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1994">EFT 1994, L 11, s. 1</REF.DOC.OJ>), nu artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af <DATE ISO="20090226">26.2.2009</DATE> om EU-varemærker (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="078" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 78, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, selv om deres ordlyd ikke er helt identisk<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>De ovenfor nævnte varemærkeretlige bestemmelser (jf. fodnote 55) omhandler ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>de elementer […], der alene er bestemt af produktets tekniske funktion<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>, men <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>en udformning [af produktet], som er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>. Generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer har givet udtryk for den opfattelse, at denne forskel ikke er tilfældig, og at den fører til, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>funktionalitets<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>-niveauet skal være højere, for at det kan fastslås, at der foreligger en udelukkelsesgrund inden for designområdet, idet det element, der tages i betragtning, ikke alene skal være nødvendigt, men uundværligt for at opnå et bestemt teknisk resultat, således at funktionen bestemmer udformningen. Ifølge generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer betyder dette, at et funktionelt design ikke desto mindre kan være egnet til at blive beskyttet, såfremt det kan godtgøres, at den samme tekniske funktion kunne opnås gennem en anderledes udformning (jf. generaladvokat <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse Philips</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-299/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:52">EU:C:2001:52</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jeg deler ikke denne opfattelse, idet jeg bemærker, at denne opfattelse er tilkendegivet i forbindelse med et obiter dictum (jf. Harmoniseringskontorets afgørelse i sag R 690/2007-3 (fodnote 13, punkt 28), og at Domstolen ikke har taget stilling til designspørgsmål i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020618">18.6.2002</DATE>, <NAME.CASE>Philips</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-299/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:377">EU:C:2002:377</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og når der henses til den nære sammenhæng, der består mellem disse to kategorier af bestemmelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Forordning nr. 40/94 om EF-varemærker udgjorde det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>arvegods<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>, som ophavsmændene tog udgangspunkt i ved affattelsen af forordning nr. 6/2002 (jf. M. Hiance, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>Le projet de règlement communautaire sur les dessins et modèles: les enjeux<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revue internationale de la propriété industrielle et artistique</HT>, 2000, nr. 201, s. 100).</P></NOTE>, er det efter min opfattelse muligt og endog hensigtsmæssigt at tage stilling i lyset af den nævnte retspraksis og i givet fald at anvende en analogislutning i det foreliggende tilfælde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Hvad angår den beskyttelse, som et varemærke giver, bemærker jeg i denne forbindelse, at Domstolen har fastslået, at de ovenfor nævnte EU-retlige bestemmelser, der i det væsentlige svarer til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, har til formål at undgå, at denne beskyttelse fører til, at varemærkeindehaveren får monopol på tekniske løsninger eller en vares funktionelle kendetegn, som brugeren kan tænkes at efterspørge ved konkurrenternes varer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Jf. bl.a. hvad angår artikel 3, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/95, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150916">16.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Société des Produits Nestlé</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-215/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:604">EU:C:2015:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR>, <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og hvad angår artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161110">10.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Simba Toys mod EUIPO</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-30/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:849">EU:C:2016:849</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Som jeg har redegjort for ovenfor<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Jf. punkt 38 ff. i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, forekommer dette mig også at være grunden til, at det ikke er muligt at opnå EF-designbeskyttelse under de omstændigheder, der er fastsat i den nævnte artikel 8, stk. 1.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Det fremgår imidlertid af flere domme fra Domstolen på varemærkeområdet, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>at et tegn, som udelukkende består af udformningen af varen, ikke kan registreres i henhold til [de bestemmelser, der var genstand for fortolkning], såfremt det godtgøres, at de væsentlige funktionelle træk ved udformningen udelukkende skyldes hensynet til det tekniske resultat<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/>. Domstolen har præciseret, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>et bevis for, at der findes andre udformninger, der giver mulighed for at opnå det samme tekniske resultat, ikke svækker [den hindring for] registrering[…]<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/> af et varemærke, der består i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/>, således som det er fastsat i de nævnte bestemmelser. Domstolen har indirekte, men efter min opfattelse klart, baseret denne afvisning af formmangfoldighedsteorien på navnlig konstateringen af, at registreringshindringen ikke er underlagt en betingelse om, at den pågældende udformning skal være den eneste udformning, der giver mulighed for at opnå det ønskede tekniske resultat, og på den konstatering, at et betydeligt antal alternative udformninger ville risikere at blive uanvendelige for varemærkeindehaverens konkurrenter, såfremt et sådant kriterium blev anset for afgørende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Jf., hvad angår artikel 3, stk. 1, litra e), andet led, i direktiv 89/104 dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020618">18.6.2002</DATE>, <NAME.CASE>Philips</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-299/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:377">EU:C:2002:377</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0084">84</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvad angår artikel 3, stk. 1, litra e), i direktiv 2008/95, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150916">16.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Société des Produits Nestlé</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-215/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:604">EU:C:2015:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og hvad angår artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94 dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100914">14.9.2010</DATE>, <NAME.CASE>Lego Juris mod KHIM</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-48/09 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:516">EU:C:2010:516</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Disse betragtninger er efter min opfattelse også relevante i den foreliggende sag, idet det heller ikke på dette område kan accepteres, at et EF-design bruges i strid med dets formål for at give en beskyttelse af de rent tekniske elementer ved et produkt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Om et argument til fordel for at anlægge en analogislutning ud fra det standpunkt, som Domstolen har indtaget på varemærkeområdet, jf. bl.a. F. Greffe og P. Greffe, op.cit., fodnote 15, punkt 182 og 183, og J. Raynard, E. Py og P. Tréfigny, op.cit., fodnote 15, punkt 536.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Det første præjudicielle spørgsmål skal derfor efter min opfattelse besvares bekræftende, og argumentet om, at kriteriet om den såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>formmangfoldighed<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/> skal finde anvendelse, skal derfor ikke tages til følge. Jeg er nærmere bestemt af den opfattelse, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at det i forbindelse med afgørelsen af, om elementerne af et produkts udseende alene er bestemt af dets tekniske funktion, ikke blot skal lægges vægt på fraværet af alternative former, som kan opfylde den samme tekniske funktion, men at det skal godtgøres, at ønsket om at finde en teknisk funktion er den eneste faktor, der har bestemt valget af det pågældende design, og at designeren derfor ikke har udfoldet en kreativ indsats i denne forbindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har i forbindelse med den således foreslåede fortolkning rejst en række andre spørgsmål om den konkrete anvendelse af den regel, der fremgår af den nævnte artikel 8, stk. 1, og disse spørgsmål er genstand for det andet præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC"><HT TYPE="BOLD">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Om de bedømmelseskriterier, der er relevante for anvendelsen af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 (det andet spørgsmål)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Det andet præjudicielle spørgsmål er stillet subsidiært og vedrører den situation, hvor Domstolen, således som jeg har argumenteret for, besvarer det første spørgsmål med, at den relevante måde at anvende den undtagelse, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, på, er at undersøge, om elementerne af det pågældende produkts udseende udelukkende kan tilskrives den ønskede tekniske funktion, og ikke at fastslå fraværet af alternative design, der også kan opfylde denne funktion.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med dette spørgsmål for det første oplyst, ud fra hvilket synspunkt det skal vurderes, om de forskellige elementer af et produkts udseende alene er valgt på grundlag af tekniske hensyn vedrørende funktionaliteten, og for det andet, om det er afgørende at tage udgangspunkt i en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/> og i givet fald, hvorledes dette begreb skal defineres.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Den nævnte ret har anført, at Landgericht Düsseldorf (den regionale ret i Düsseldorf) i den dom, der er indbragt for den forelæggende ret, fastslog, at der skal foretages en objektiv vurdering, og at viljen hos designeren af det pågældende produkt ikke skal tillægges vægt, bortset fra eventuelt som indicium for, om en objektiv iagttager på grundlag af en rimelig undersøgelse ville komme til den konklusion, at det udelukkende er tekniske hensyn vedrørende funktionaliteten, der er udslagsgivende for valget af et design<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Den forelæggende har bemærket, at denne tilgang er anlagt i Harmoniseringskontorets afgørelse i sag R 690/2007-3 (fodnote 13).</P></NOTE>. Ifølge modstanderne af denne tilgang er det imidlertid vanskeligt at foretage en konkret vurdering af, hvilket synspunkt en sådan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> vil indtage, dvs. et synspunkt, der indtages af en anden person, som kun eksisterer i teorien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Hvad angår den objektive eller subjektive karakter af den analyse, der skal foretages</HT> i forbindelse med anvendelsen af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, er parterne i hovedsagen og de procesdeltagere, der har afgivet indlæg for Domstolen, enige om, at den subjektive hensigt, som designeren måtte have haft i forbindelse udviklingen af det pågældende design, ikke kan udgøre den afgørende faktor for, om dette design er blevet valgt af rent tekniske grunde. Jeg deler denne opfattelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>En objektiv tilgang til den omhandlede analyse fremmer nemlig en ensartet anvendelse af denne bestemmelse i alle medlemsstaterne og i deres respektive retsorden, og den sikrer en højere grad af forudsigelighed, hvilket styrker de erhvervsdrivendes retssikkerhed. Som DOCERAM og CeramTec i det væsentlige har bemærket, vil det – i det tilfælde, hvor en formodning om designeres vilje udgør det eneste relevante kriterium – alene være dennes udsagn, der vil være udslagsgivende for afgørelsen af, om det pågældende design kan eller ikke kan beskyttes, og at indehaveren i tilfælde af en tvist ville kunne føle sig tilskyndet til at bekræfte, at han har valgt designet ud fra æstetiske overvejelser for at opnå, at den undtagelse, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, ikke finder anvendelse til skade for hans frembringelse. Det er efter min opfattelse afgørende, at de kompetente myndigheder kan tage stilling til oplysninger, der ikke er subjektive, men neutrale, og uden risiko for partiskhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Hvad angår den måde, hvorpå der skal foretages en objektiv vurdering</HT> af, om et produkts udseende udelukkende er bestemt af dets tekniske funktion som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, er de standpunkter, der er fremført for Domstolen, til gengæld ikke samstemmende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Den <HT TYPE="ITALIC">første problemstilling</HT>, som det af den forelæggende ret forelagte spørgsmål rejser, hvori der er henvist til muligheden for at tage hensyn til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>synspunktet hos en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/><QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/>, er, om der skal opstilles en formodning, der <HT TYPE="ITALIC">tager udgangspunkt i en fiktiv person</HT>, der skal tjene som typeeksempel.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>CeramTec har i denne henseende for det første anført, at udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/>, der er anvendt i såvel den appellerede dom, der er indbragt for den forelæggende ret, som i det andet præjudicielle spørgsmål, har hentet inspiration i de tilsvarende formuleringer, der med visse variationer er anvendt i EUIPO’s afgørelsespraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>I punkt 36 i Harmoniseringskontorets afgørelse i sag R 690/2007-3 (fodnote 13) henvises bl.a. til et synspunkt, der anlægges af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>reasonable observer<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>fornuftig iagttager<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/> på dansk).</P></NOTE> og i retslitteraturen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>CeramTec har anvendt udtrykkene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>relevant observer<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>relevant iagttager<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/> på dansk) og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/>reasonable observer persona<QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/> (fornuftig iagttager), der anvendes af henholdsvis L. Brancusi, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>Article 8 CDR<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/>, op.cit., fodnote 12, s. 139, punkt 41, og i den efter anmodning fra Kommissionen udfærdigede undersøgelsesrapport, op.cit., fodnote 41, s. 90.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>CeramTec har endvidere anført, at det for at vurdere, om artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 finder anvendelse, er nødvendigt ud fra en analogislutning at anvende begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>informeret bruger<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/>, der er anvendt i artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i samt 14. betragtning til denne forordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Artikel 6 og 10 vedrører henholdsvis den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>individuelle karakter<QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/>, som det pågældende design skal have (i lighed med 14. betragtning), og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>omfanget af den beskyttelse<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/>, der tillægges ved forordning nr. 6/2002.</P></NOTE>, således som dette begreb er defineret i Domstolens og Rettens praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>informeret bruger<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/> er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0093" REF.END="QE0093"/><HT TYPE="ITALIC">et begreb, som ligger mellem den gennemsnitlige forbruger</HT>, der finder anvendelse på varemærkeområdet, hvor der ikke kræves nogen særlig viden, og hvor der som regel ikke foretages en direkte sammenligning af de omhandlede varemærker, <HT TYPE="ITALIC">og en fagmand</HT>, [der anvendes på patentområdet, og] som er en ekspert med detaljeret sagkundskab. Begrebet den informerede bruger kan […] opfattes som <HT TYPE="ITALIC">en bruger, der […] er særligt opmærksom</HT>, hvad enten det er på grund af personlige erfaringer eller omfattende kendskab til den omhandlede sektor<QUOT.END REF.START="QS0093" CODE="00AB" ID="QE0093"/> (min fremhævelse) (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111020">20.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>PepsiCo mod Grupo Promer Mon Graphic,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-281/10 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:679">EU:C:2011:679</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Easy Sanitary Solutions – EUIPO mod Group Nivelles</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-361/15 P og C-405/15 P</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:720">EU:C:2017:720</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0124">124</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. CeramTec er af den opfattelse, at for så vidt som den prøvelse, der skal foretages, sker i den særlige situation, hvor brugerne af de pågældende produkter er erhvervsdrivende, således som det er tilfældet i den foreliggende sag, vil en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0094" REF.END="QE0094"/>informeret bruger<QUOT.END REF.START="QS0094" CODE="00AB" ID="QE0094"/> i princippet svare til en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0095" REF.END="QE0095"/>fagmand<QUOT.END REF.START="QS0095" CODE="00AB" ID="QE0095"/>, der har en teknisk sagkundskab, hvilket er det begreb, der anvendes ved vurderingen af, om et patent har opfindelseshøjde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt at følge dette forslag. Jeg bemærker, at det relevante kriterium for at vurdere, om der foreligger faktiske omstændigheder inden for rammerne af forordning nr. 6/2002, i modsætning til, hvad CeramTec har anført, ikke <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0096" REF.END="QE0096"/>altid<QUOT.END REF.START="QS0096" CODE="00AB" ID="QE0096"/> er kriteriet om en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0097" REF.END="QE0097"/>informeret bruger<QUOT.END REF.START="QS0097" CODE="00AB" ID="QE0097"/>. Det er navnlig blevet fastslået, at en sådan bruger ikke nødvendigvis er i stand til at adskille de af produktets udseende, der er dikteret af dets tekniske funktion, fra de vilkårlige kendetegn, ud over hvad der følger af den erfaring, den pågældende har opnået gennem anvendelsen af det pågældende produkt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Jf. bl.a. dom afsagt af Retten den <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100622">22.6.2010</DATE>, <NAME.CASE>Shenzhen Taiden mod KHIM – Bosch Security Systems (Kommunikationsudstyrsdesign)</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-153/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2010:248">EU:T:2010:248</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131121">21.11.2013</DATE>, <NAME.CASE>El Hogar Perfecto del Siglo XXI mod KHIM – Wenf International Advisers (Proptrækker)</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-337/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2013:601">EU:T:2013:601</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140312">12.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>Tubes Radiatori mod KHIM – Antrax It (Radiator)</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-315/12</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:115">EU:T:2014:115</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Denne analyse, som Retten har foretaget gentagne gange, er efter min opfattelse begrundet.</P></NOTE>. Anvendelsen af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 forudsætter nemlig, at der foretages en teknisk vurdering, hvilket kræver specifikke kompetencer, som selv en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0098" REF.END="QE0098"/>informeret<QUOT.END REF.START="QS0098" CODE="00AB" ID="QE0098"/> bruger ikke altid har. Følgelig kan en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0099" REF.END="QE0099"/>informeret brugers<QUOT.END REF.START="QS0099" CODE="00AB" ID="QE0099"/> synspunkt efter min opfattelse ikke udgøre det objektive bedømmelseskriterium, der stilles krav om i denne forbindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Jeg er i lighed med Det Forenede Kongeriges regering og Kommissionen af den opfattelse, at hvis ophavsmændene til forordning nr. 6/2002 havde ønsket at indføre en retligt redskab såsom en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0100" REF.END="QE0100"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0100" CODE="00AB" ID="QE0100"/>, således som det andet præjudicielle spørgsmål synes at forudsætte, ville de have nævnt dette i denne forordnings artikel 8, stk. 1, således som de udtrykkeligt har gjort det med hensyn til den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0101" REF.END="QE0101"/>informerede bruger<QUOT.END REF.START="QS0101" CODE="00AB" ID="QE0101"/> i denne forordnings artikel 6, stk. 1, og artikel 10, stk. 1<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Om dette spørgsmål, jf. bl.a. bemærkningerne til artikel 6, stk. 1, i det oprindelige forslag til forordning (KOM(93) 342 endelig udg., s. [21]).</P></NOTE>. Jeg bemærker i øvrigt, at den nævnte artikel 8 heller ikke indeholder en henvisning til eksistensen af andre kategorier af fiktive personer, såsom en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0102" REF.END="QE0102"/>potentiel gennemsnitskøber<QUOT.END REF.START="QS0102" CODE="00AB" ID="QE0102"/>, som DOCERAM har overvejet, men derefter afvist<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>DOCERAM har anført, at en sådan køber meget ofte har et langt mindre fagkendskab til det teknikområde, som produktet tilhører, end f.eks. designeren eller producenten, hvilket kan indebære, at de tekniske funktioner ved visse formgivningselementer med urette bliver opfattet som æstetiske elementer.</P></NOTE>, eller en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0103" REF.END="QE0103"/>gennemsnitsforbruger<QUOT.END REF.START="QS0103" CODE="00AB" ID="QE0103"/>, der udgør en bedømmelsesfaktor, i hvilken forbindelse det, således som Kommissionen har anført, er blevet fastslået, at denne faktor ikke i sig selv er afgørende for at kunne vurdere, om en udformning har en rent teknisk karakter på varemærkeområdet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Kommissionen har i denne forbindelse henvist til præmis 33-35 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140918">18.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Hauck</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-205/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2233">EU:C:2014:2233</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), der vedrører artikel 3, stk. 1, litra e), i direktiv 89/104. Kommissionen har anført, at eftersom formålet med denne bestemmelse er det samme som det formål, der forfølges med artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, er det logisk også inden for rammerne af denne sidstnævnte bestemmelse at anvende lignende kriterier, når der uden at tage hensyn til de tekniske begrænsninger skal foretages en vurdering af udformningen af et produkt. Om dette spørgsmål, jf. ligeledes punkt 43 ff. i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Det Forenede Kongeriges regering har efter min opfattelse med føje anført, at der i artikel 6, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 6/2002 ikke henvises til det teoretiske begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0104" REF.END="QE0104"/>informeret bruger<QUOT.END REF.START="QS0104" CODE="00AB" ID="QE0104"/> i forbindelse med vurderingen af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0105" REF.END="QE0105"/>den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet<QUOT.END REF.START="QS0105" CODE="00AB" ID="QE0105"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Selv om de betingelser, der er nævnt i henholdsvis artikel 6, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, supplerer hinanden, således som det fremgår af 14. betragtning til denne forordning. Der skal nemlig i forbindelse med den konkrete vurdering af det helhedsindtryk, som designet giver en informeret bruger, tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af det anfægtede design, idet det bemærkes, at jo mere bundet den nævnte frihed er, desto mere vil mindre forskelle mellem de disse design kunne være tilstrækkelige til at give den informerede bruger et andet helhedsindtryk (jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100318">18.3.2010</DATE>, <NAME.CASE>Grupo Promer Mon Graphic mod KHIM – PepsiCo (Gengivelse af et cirkelformet reklameunderlag)</NAME.CASE>, <NO.CASE>T-9/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2010:96">EU:T:2010:96</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff., og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170705">5.7.2017</DATE>, <NAME.CASE>Gamet mod EUIPO</NAME.CASE> – <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0106" REF.END="QE0106"/>Metal-Bud II<QUOT.END REF.START="QS0106" CODE="00AB" ID="QE0106"/> Robert Gubała (Dørhåndtag), <NO.CASE>T-306/16</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2017:466">EU:T:2017:466</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>, og at der skal anlægges den samme ikke-fiktive tilgang i forbindelse med anvendelsen af denne forordnings artikel 8, stk. 1, idet den ret, ved hvilken sagen er anlagt, i denne forbindelse også har til opgave at foretage en objektiv vurdering af, hvad der er omfattet af produktets tekniske funktion, som ikke kan beskyttes, og i hvilken forbindelse designeren frit har kunnet udfolde sig, og hvis fremstilling kan gøres til genstand for beskyttelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Jeg bemærker, at Kommissionen i det oprindelige forslag til forordning (KOM(93) 342 endelig udg., s. [27]), anførte, at stk. 2 i den bestemmelse, der nu er blevet til artikel 10 i forordning nr. 6/2002, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0107" REF.END="QE0107"/>skal <HT TYPE="ITALIC">tjene som vejledning for domstolene</HT>, når de får forelagt krænkelsessager<QUOT.END REF.START="QS0107" CODE="00AB" ID="QE0107"/> (min fremhævelse). Kommissionen tilføjede, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0108" REF.END="QE0108"/>[<HT TYPE="ITALIC">m]ønstre, der hovedsagelig er funktionelle, og hvor mønsterfrembringeren må overholde bestemte parametre, [normalt] ligner […] hinanden mere end mønstre, hvor mønsterfrembringeren har haft fuldstændig frihed</HT>. I [denne] stk. 2 fastsættes derfor princippet om, at der skal tages hensyn til den grad af frihed, som frembringeren har haft, når man skal vurdere spørgsmålet om lighed mellem ældre og nyere mønster<QUOT.END REF.START="QS0108" CODE="00AB" ID="QE0108"/> (min fremhævelse).</P></NOTE>. De nationale retter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Det Forenede Kongeriges regering har i denne forbindelse henvist til dom afsagt af Court of Appeal (England &amp; Wales) (Civil Division) (appeldomstol (England og Wales) (afdelingen for civile sager), Det Forenede Kongerige), Dyson Ltd mod Vax [2011] EWCA Civ 1206, præmis 36.</P></NOTE> og medlemmerne af Harmoniseringskontoret, nu EUIPO<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>For et eksempel, jf. den vurdering, der er foretaget af Harmoniseringskontorets annullationsafdeling i afgørelse af <DATE ISO="20140317">17.3.2014</DATE> i sag nr. ICD 8674, Extruplast mod PVG Energy BV, punkt 17: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0109" REF.END="QE0109"/>Designeren er vidende om, at hans grad af frihed ved udviklingen af designet af beholdere er begrænset af en række forhold, som vedrører dets anvendelsesmåde, nemlig i det tilfælde, der undersøges i denne sag, at rumme, transportere og opbevare væsker. […] I det foreliggende tilfælde giver valget af et propelformet kryds med afrundet overflade, stivernes længde, udformningen af over- og undersiden, de brede riller til stabling, placeringen af beholderne, disses form og størrelse eller enkelthed, disses riller og antal, [det omhandlede design] en særlig æstetisk karakter, men også et mere kontrolleret udseende, der ikke udelukkende er bestemt af dets tekniske funktion.<QUOT.END REF.START="QS0109" CODE="00AB" ID="QE0109"/></P></NOTE>, synes allerede at have foretaget en sådan kasuistisk vurdering, uden at dette har givet anledning til større vanskeligheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Såfremt kriteriet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0110" REF.END="QE0110"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0110" CODE="00AB" ID="QE0110"/> skulle lægges til grund, ville dette desuden give anledning til en hel række af yderligere vanskeligheder med hensyn til at definere denne kategori, der består af mange forskellige elementer, og den måde, hvorpå denne kategori skal anvendes, ikke mindst i forhold til at afgøre, hvilken form for oplysninger en sådan person skal råde over, og hvilken grad af kendskab den pågældende skal have hertil.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Den <HT TYPE="ITALIC">anden problemstilling</HT>, som Domstolen er blevet forelagt, er spørgsmålet om, hvorledes den ret, der er forelagt en tvist i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, skal <HT TYPE="ITALIC">fastlægge de elementer, der skal udgøre grundlaget for</HT> den, efter min opfattelse, såvel objektive som kasuistiske <HT TYPE="ITALIC">undersøgelse</HT>, der skal foretages.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Jeg deler den opfattelse, som flertallet har givet udtryk for i de indlæg, der er afgivet for Domstolen, hvorefter det tilkommer den nationale ret, der er forelagt tvisten, under hensyntagen til samtlige konkrete omstændigheder i hver enkelt sag at foretage en objektiv vurdering af, om de forskellige elementer af et produkts udseende udelukkende udspringer af hensyn til funktionaliteten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Kommissionen har i denne henseende anført, at den nævnte ret skal tage hensyn til de bedømmelseskriterier, som Domstolen har accepteret på varemærkeområdet, der skaber en formodning for, at udformningen har en værdi, der ikke er rent teknisk, såsom <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0111" REF.END="QE0111"/>opfattelsen […] hos en gennemsnitsforbruger [<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Selv om dette kriterium ikke i sig selv er afgørende (jf. punkt 59 i dette forslag til afgørelse).</P></NOTE>], karakteren af den omhandlede kategori af varer, den omhandlede udformnings kunstneriske værdi, de særlige egenskaber ved denne udformning i forhold til andre udformninger, der almindeligvis er tilgængelige på det pågældende marked, den mærkbare prisforskel i forhold til lignende varer eller en markedsføringsstrategi, hvorved primært varens æstetiske<?PAGE NO="16"?> egenskaber er fremhævet<QUOT.END REF.START="QS0111" CODE="00AB" ID="QE0111"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Kommissionen har vedrørende dette spørgsmål henvist til præmis 34 og 35 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140918">18.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Hauck</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-205/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2233">EU:C:2014:2233</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes fodnote 71 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Kommissionen har anført, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt, også bør tage hensyn til, om der findes alternative udformninger, der også opfylder den pågældende tekniske funktion, idet dette i princippet er udtryk for, at designeren har kunnet handle frit ved udviklingen af elementerne af produktets udseende, og at udseendet ikke udelukkende er bestemt af funktionelle krav.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>DOCERAM har i samme ånd også foreslået en ikke-udtømmende liste over kriterier, der kan være relevante, nemlig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0112" REF.END="QE0112"/>omstændigheder, der vedrører udviklingsprocessen, reklametiltag eller brug mv.<QUOT.END REF.START="QS0112" CODE="00AB" ID="QE0112"/> CeramTec har anført, at det <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0113" REF.END="QE0113"/>informerede bruger<QUOT.END REF.START="QS0113" CODE="00AB" ID="QE0113"/>-synspunkt, som selskabet efter min opfattelse med urette<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Jf. punkt 57 ff. i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> har foreslået at anvende som kriterium for den objektive vurdering, bør afgrænses <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0114" REF.END="QE0114"/>under grundig hensyntagen til samtlige relevante omstændigheder i det konkrete tilfælde<QUOT.END REF.START="QS0114" CODE="00AB" ID="QE0114"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>CeramTec har i denne forbindelse bl.a. henvist til O. Ruhl, <HT TYPE="ITALIC">Gemeinschaftsgeschmacksmuster – Kommentar</HT>, op.cit., fodnote 7, punkt 10.</P></NOTE>, og navnlig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0115" REF.END="QE0115"/>producentens specifikke ønsker på udviklingstidspunktet, reklame for produktet, der fremhæver designet, den omstændighed, at designet har eventuelle særtræk eller et særligt renommé inden for den relevante kundekreds, og designerens vilje på tidspunktet for frembringelsen af produktet<QUOT.END REF.START="QS0115" CODE="00AB" ID="QE0115"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Den græske regering og Det Forenede Kongeriges regering har undladt at opstille en sådan liste over bedømmelseskriterier.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Jeg bemærker i denne forbindelse, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt, efter min opfattelse skal foretage den omhandlede vurdering ikke kun med hensyn til selve det berørte design, men også med hensyn til samtlige de omstændigheder, der har betinget valget af elementerne af designets udseende, og under hensyntagen til de beviser, som parterne har fremlagt, uanset disse bevisers genstand og art<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Det bemærkes, at den part, der ønsker at påberåbe sig den i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fastsatte undtagelse, naturligvis bærer bevisbyrden for, at betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.</P></NOTE>, og de eventuelle bevisforanstaltninger, som denne ret måtte have anordnet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Det kan efter min mening ikke udelukkes, at de kriterier, som efter min opfattelse ikke i sig selv kan godtgøre, at elementer af et produkts udseende alene er bestemt af dets tekniske funktion som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, såsom designerens subjektive vilje eller eksistensen af alternative former<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Ingen af disse kriterier er af de grunde, som er anført i henholdsvis punkt 53 og punkt 23 i dette forslag til afgørelse, i sig selv afgørende.</P></NOTE>, ikke desto mindre kan indgå blandt den række af konkrete indicier, som den ret, ved hvilken sagen er anlagt, skal tage hensyn til, når den skal fastlægge sin egen holdning til anvendelsen af denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Det er efter min opfattelse ikke nødvendigt at opstille en liste (selv ikke-udtømmende) over de kriterier, der er relevante i denne forbindelse, idet det bemærkes, at EU-lovgiver ikke har haft til hensigt at anvende en sådan fremgangsmåde, og at det forekommer mig, at Domstolen ikke har fundet en sådan fremgangsmåde nyttig i forbindelse med den vurdering, der også har faktisk karakter, og som i øvrigt skal foretages i forbindelse med anvendelsen af denne forordnings artikel 4-6.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Jeg finder det i lighed med den græske regering til gengæld nyttigt at henvise til den omstændighed, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt, om nødvendigt kan foretage den krævede vurdering ved at inddrage sagkundskab i form af en uafhængig ekspert, som retten udpeger. Jeg bemærker i denne forbindelse, at de nationale retter ikke nødvendigvis råder over de i visse tilfælde meget tekniske kvalifikationer, der er nødvendige i denne forbindelse, og at de kan anordne indhentelse af en sagkyndig erklæring, når de står over for komplicerede spørgsmål af denne art.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Jeg er derfor af den opfattelse, at det andet præjudicielle spørgsmål skal besvares med, at i forbindelse med vurderingen af, om elementerne af et produkts udseende alene er bestemt af produktets tekniske funktion, med henblik på anvendelsen af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, skal den ret, ved hvilken sagen er anlagt, ikke foretage denne vurdering ud fra et teoretisk synspunkt om en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0116" REF.END="QE0116"/>objektiv iagttager<QUOT.END REF.START="QS0116" CODE="00AB" ID="QE0116"/>, men under konkret hensyntagen til samtlige relevante omstændigheder i den pågældende sag.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af Oberlandesgericht Düsseldorf (den regionale appeldomstol i Düsseldorf, Tyskland) forelagte præjudicielle spørgsmål som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0117" REF.END="QE0117"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af <DATE ISO="20011212">12. december 2001</DATE> om EF-design skal fortolkes således, at den beskyttelse, der følger af den nævnte forordning, er udelukket, når elementerne af det pågældende produkts udseende alene er blevet valgt med det formål at give produktet mulighed for at opfylde en bestemt teknisk funktion, og således uden at designeren har ydet et kreativt bidrag, og at den omstændighed, at der eventuelt findes andre former, der gør det muligt at opnå den samme tekniske virkning, ikke i sig selv er afgørende.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Med henblik på at afgøre, om elementerne af et produkts udseende alene er bestemt af produktets tekniske funktion som omhandlet i den nævnte artikel 8, stk. 1, skal den ret, ved hvilken en sag er anlagt, træffe en objektiv afgørelse under udøvelse af sin egen prøvelsesret, hvorved der tages hensyn til samtlige relevante omstændigheder i den pågældende sag.<QUOT.END REF.START="QS0117" CODE="00AB" ID="QE0117"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>