|
19.4.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 99/15 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 18. april 2005
om forlængelse af den begrænsede godkendelse af »RINAVE — Registro Internacional Naval, SA«
(meddelt under nummer K(2005) 1156)
(Kun den portugisiske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
(2005/311/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndigheders aktiviteter i forbindelse dermed (1), særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til de portugisiske myndigheders breve af 25. marts 2003 og 8. maj 2003 vedrørende anmodning om en forlængelse af den begrænsede godkendelse af »RINAVE — Registro Internacional Naval, SA« (herefter »RINAVE«) i henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, i ovenfor nævnte direktiv i en ubegrænset periode, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den begrænsede godkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 94/57/EF er en godkendelse, som tildeles organisationer (klassifikationsselsskaber), der opfylder alle kravene i bilaget bortset fra dem, der er nævnt i bilagets punkt 2 og 3 i afsnittet »Generelle krav«, og som har begrænset gyldighedsperiode og omfang, således at de berørte organisationer kan høste yderligere erfaringer. |
|
(2) |
Med Kommissionens beslutning 2000/481/EF (2) anerkendtes RINAVE i henhold til artikel 4, stk. 3, for Portugal for en periode på tre år. |
|
(3) |
Kommissionen har kontrolleret, at RINAVE opfylder alle kravene i bilaget til det ovenfor nævnte direktiv bortset fra dem, der er nævnt i bilagets punkt 2 og 3 i afsnittet »Generelle krav«, herunder de nye bestemmelser, der henvises til i artikel 4, stk. 5. |
|
(4) |
Kommissionens kontrol har desuden påvist organisationens afhængighed af en anden anerkendt organisations tekniske bestemmelser. |
|
(5) |
I tidsrummet 2000-2003 har RINAVE’s resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, som offentliggøres i henhold til Paris-aftalememorandummet, konstant været på højeste niveau. |
|
(6) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i medfør af artikel 7 i direktiv 94/57/EF nedsatte udvalg — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Den begrænsede godkendelse af »RINAVE — Registro Internacional Naval, SA« forlænges i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 94/57/EF for en periode på tre år fra tidspunktet for denne beslutnings vedtagelse.
Artikel 2
Virkningerne af den forlængede godkendelse er begrænset til Portugal.
Artikel 3
Denne beslutning er rettet til Den Portugisiske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2005.
På Kommissionens vegne
Jacques BARROT
Næstformand
(1) EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53).