<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-77/19</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62019CC0077</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:302">EU:C:2020:302</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>19</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>19</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Kokott – sag C-77/19</HT></P><P><HT TYPE="SC">Kaplan International Colleges UK</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">J. Kokott</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20200423">23. april 2020</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: tysk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-77/19</HT></P><P>Kaplan International Colleges UK Ltd</P><P>mod</P><P>The Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter), Det Forenede Kongerige))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>merværdiafgiftssystem</KEYWORD><KEYWORD>direktiv 2006/112/EF</KEYWORD><KEYWORD>afgiftsfritagelse</KEYWORD><KEYWORD>artikel 132, stk. 1, litra f)</KEYWORD><KEYWORD>ydelser leveret af en selvstændig omkostningsdelingsgruppe til sine medlemmer</KEYWORD><KEYWORD>geografisk anvendelsesområde</KEYWORD><KEYWORD>gruppe, der er etableret i et tredjeland</KEYWORD><KEYWORD>begrebet konkurrenceforvridning</KEYWORD><KEYWORD>forhold til koncernbeskatning (artikel 11)</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den foreliggende sag angår endnu engang afgiftsfritagelsen af såkaldte de facto-grupper [momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f)], som i den senere tid flere gange har været genstand for Domstolens afgørelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191120">20.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>Infohos</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:992">EU:C:2019:992</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Aviva</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-605/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:718">EU:C:2017:718</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>DNB Banka</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-326/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:719">EU:C:2017:719</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-616/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:721">EU:C:2017:721</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Luxembourg</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Denne bestemmelse fritager ydelser leveret af en gruppe til dens medlemmer, såfremt gruppen alene fordeler de nøjagtige omkostninger til disse ydelser på sine medlemmer (såkaldt Cost Sharing Group – herefter også benævnt CSG af den forelæggende ret).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>I denne sag gør der sig det særlige forhold gældende, at gruppen er placeret i Hongkong, dvs. i et tredjeland, mens dens medlemmer er datterselskaber i en koncern, som alle er etableret i Det Forenede Kongerige. Næsten alle disse medlemmer udgør sammen med andre datterselskaber i koncernen en momsgruppe i Det Forenede Kongerige som omhandlet i momsdirektivets artikel 11. Derfor skal det nu afklares, om momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), også har virkning på tværs af grænser og omfatter grupper i tredjelande. Såfremt dette er tilfældet, skal der foretages en afklaring af forholdet mellem denne fritagelse og beskatningen af en momsgruppe, hvilken fritagelse ligeledes indebærer, at ydelser ikke pålægges afgift inden for en sådan momsgruppe.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Navnlig det første spørgsmål er særdeles kontroversielt i økonomisk henseende. Den valgte model via et tredjeland, som i det foreliggende tilfælde ikke pålægger moms, giver gruppen mulighed for at indkøbe næsten alle ydelser uden moms og derefter føre dem afgiftsfrit videre til dens medlemmer i Det Forenede Kongerige. Hvis disse medlemmer – som i den foreliggende sag – ikke har ret til fradrag for indgående afgift, opstår der som følge heraf et betydeligt potentiale for afgiftsbesparelser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="2"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>De EU-retlige forskrifter er indeholdt i artikel 11, artikel 131 og artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>momsdirektivet<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="347" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 347, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Momsdirektivets artikel 11, stk. 1, giver medlemsstaterne følgende mulighed:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift, i det følgende benævnt <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Momsudvalget<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I momsdirektivets artikel 131 bestemmes generelt følgende om afgiftsfritagelser:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>De i kapitel 2-9 omhandlede fritagelser finder anvendelse med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de pågældende fritagelser og hindre enhver form for unddragelse, undgåelse og misbrug.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>I henhold til momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), i kapitel 2 om fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse fritager medlemsstaterne følgende transaktioner:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>levering af ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er fritaget for afgift, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres medlemmer de for udøvelsen af denne virksomhed direkte nødvendige tjenester, såfremt disse grupper kun afkræver deres medlemmer en godtgørelse, som nøjagtigt svarer til deres andel af de fælles udgifter, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrenceforvridning<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>.</ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det Forenede Kongeriges ret</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Fritagelsen for omkostningsdelingsgrupper er gennemført i national ret ved Group 16, Schedule 9, i Value Added Tax Act 1994 (lov om merværdiafgift, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>VATA 1994<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>). I henhold hertil gælder følgende fritagelser:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>Punkt nr. 1</P><P>Levering af ydelser foretaget af en selvstændig gruppe af personer, hvor hver enkelt af følgende betingelser er opfyldt</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>hver af disse personer er en person, der udøver en aktivitet (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>den relevante aktivitet<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>), der er momsfritaget, eller for hvilken de ikke er afgiftspligtige i betydningen i artikel 9 i Rådets direktiv 2006/112/EF</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>leveringen af ydelser sker med henblik på at levere de ydelser til medlemmerne af gruppen, som er nødvendige for udøvelsen af den relevante aktivitet</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>gruppen opkræver kun præcis de enkelte medlemmers andel af de fælles omkostninger</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="3"?><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>momsfritagelsen af leveringen vil ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Section 43 er baseret på momsdirektivets artikel 11, stk. 1, og indeholder regler om momsgrupper. Heri er fastsat følgende:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="011.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>(1)</NO.PARAG><ALINEA><P>Når alle selskaber under [section 43A til 43D] behandles som medlemmer af en gruppe, anses enhver virksomhed, som udøves af et medlem af gruppen, for at udøves af det repræsentative medlem, og</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>enhver levering af varer og ydelser fra et medlem af gruppen til et andet medlem af gruppen lades ude af betragtning</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>enhver ydelse, som er en ydelse, hvor ovenstående litra a) ikke finder anvendelse, og er en levering af varer eller ydelser fra eller til et medlem af gruppen, behandles som en levering fra eller til det repræsentative medlem</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>eventuel moms, som et medlem af gruppen har betalt eller skal udrede for køb af varer fra en anden medlemsstat eller indførsel af varer fra et tredjeland, behandles som værende betalt af eller skulle udredes af det repræsentative medlem, og varerne behandles</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>ved varer erhvervet i en anden medlemsstat, for så vidt angår section 73(7)</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>ved varer indført fra et tredjeland med henblik herpå og for så vidt angår section 38</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>som erhvervet eller eventuelt importeret af det repræsentative medlem, og alle medlemmer af gruppen hæfter solidarisk for eventuel skyldig moms, som det repræsentative medlem skal betale.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></P></ALINEA></PARAG></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Section 43(1AA) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Når</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>det er væsentligt for så vidt angår en bestemmelse i eller i medfør af denne lov (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>den relevante bestemmelse<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>), hvorvidt den person, som foretager en levering, eller som modtager en levering, eller den person, der erhverver eller indfører varerne, er en person med en bestemt betegnelse</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>finder ovenstående subsection (1), litra b) eller c), anvendelse på enhver levering, erhvervelse eller indførsel, og når</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>der findes en forskel, som kan få væsentlige konsekvenser for anvendelsen af den relevante bestemmelse, mellem</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>den gældende beskrivelse af det repræsentative medlem, og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>den gældende beskrivelse af det organ, der (bortset fra denne section) i forbindelse med denne lov anses for at foretage levering, indførsel eller erhvervelse, eller i givet fald for den person, som modtager leveringen</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>får den relevante bestemmelse virkning i forhold til denne levering, erhvervelse eller indførsel, som om alene beskrivelsen af det repræsentative medlem er den beskrivelse, der faktisk finder anvendelse på dette organ.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Der bestemmes herefter i section 43(1AB):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Subsection (1AA) ovenfor finder ikke anvendelse i den udstrækning, at det centrale for den relevante bestemmelse er, hvorvidt en person er afgiftspligtig.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Faktiske omstændigheder</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen, Kaplan International Colleges UK Limited (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>KIC<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>), fungerer som holdingselskab for andre selskaber i Kaplan-koncernen, som udøver uddannelsesaktiviteter. Selskabet er moderselskab til en række selskaber i Det Forenede Kongerige. Disse driver hver især en højere læreanstalt (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>de internationale colleges<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>) i Det Forenede Kongerige i samarbejde med britiske universiteter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Skatte- og afgiftsmyndigheden (Her Majesty’s Revenue and Customs, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>HMRC<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>) har over for KIC bekræftet, at datterselskaberne på nuværende tidspunkt i deres egenskab af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>colleges ved universiteter<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> har ret til at behandle de undervisningsydelser, som de tilbyder studerende, som fritaget for moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Hvert internationalt college ejes 100% af KIC, bortset fra University of York International Pathway College (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>UYIPC<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>), hvor aktiemajoriteten (55%) ejes af University of York.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Hvert af KIC’s internationale colleges har sin egen ledelses- og forvaltningsstruktur. Universitetspartneren godkender læseplanerne for hvert af de internationale colleges. De internationale colleges henter 85% af deres studerende gennem et netværk bestående af 500 uddannelsesrekrutteringsagenter (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>agenter<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>) i 70 lande. Ingen af agenterne har et eksklusivt forhold til Kaplan-koncernen. De har også ret til at arbejde for de direkte konkurrenter til internationale colleges og direkte for universiteterne. Agenterne modtager en provision for deres tjenester. I denne forbindelse ydede KIC bistand til sine agenter gennem en række repræsentationskontorer på nogle af sine vigtigste markeder, herunder Kina, Hongkong, Indien og Nigeria. Repræsentationskontorerne ydede operationel bistand til agenterne, herunder markedsføringsmateriale, kurser om de uddannelsesinstitutioner og uddannelser, der skulle markedsføres, samt procedurerne for optagelse og compliance osv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Før oktober 2014 indgik agenterne aftaler direkte med KIC i Det Forenede Kongerige. Før oktober 2014 var de ydelser, som agenterne og repræsentationskontorerne leverede, på grundlag af leveringsstedet momspligtige i Det Forenede Kongerige. På grund af en dermed forbundet omvendt betalingspligt skulle KIC betale denne moms. Eftersom KIC på grund af sine egne afgiftsfrie transaktioner ikke har ret til fradrag for indgående afgift, var denne momsbyrde endelig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>I oktober 2014 blev selskabet Kaplan Partner Services Hong Kong Limited (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>KPS<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>) oprettet af de internationale colleges (deriblandt UYIPC). KPS er et aktieselskab med hjemsted i Hongkong. KIC ejer indirekte lige knap 94% af KPS, mens resten ejes indirekte af University of York via dets aktiemajoritet i UYIPC. KIC selv er ikke medlem af gruppen (KPS).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Efter oprettelsen af KPS driver KIC fortsat virksomhed gennem et netværk af lokale repræsentationskontorer og eksterne agenter. Men de kontraktlige aftaler med de lokale repræsentationskontorer og eksterne agenter er nu udelukkende indgået af KPS. Siden 2014 har både nettet af repræsentationskontorer og de uafhængige agenter leveret deres rekrutteringsydelser til KPS.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>For så vidt angår de indgående ydelser har dette følgende konsekvenser: Leveringsstedet for disse ydelser ligger nu ikke længere i Det Forenede Kongerige, men ville være i Hongkong, hvis der gjaldt samme momslovgivning i Hongkong som i Unionen. Dermed ville ydelserne være undergivet den moms, der er gældende dér, hvis en sådan altså fandtes. Dette er imidlertid ikke tilfældet. På den baggrund modtager KPS ydelserne i Hongkong uden pålagt moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>For så vidt angår de udgående ydelser leverer KPS så godt som ingen ydelser til ikke-medlemmer. KPS har reelt påtaget sig de opgaver, som tidligere blev varetaget af KIC i London (Det Forenede Kongerige). KPS er også ansvarlig for forvaltningen af nettet af repræsentationskontorer verden over.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret er det tre typer af ydelser, som KPS nu leverer til KIC: for det første de ydelser, som KPS indkøber fra agenterne, for det andet de ydelser, som KPS indkøber fra repræsentationskontorerne og for det tredje ydelser fra KPS inden for områder som den såkaldte compliance samt de øvrige aktiviteter, der omtales ovenfor, såsom bistand til agenterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>KIC har ved den forelæggende ret afgivet forklaring om, at de internationale colleges ikke ville søge at erhverve rekrutteringstjenester fra en anden enhed end KPS. Med andre ord: Gruppen har sikkerhed for, at dens medlemmer aftager dens ydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>KPS opkræver særskilt betaling hos de enkelte internationale colleges af de penge, som agenterne skal have for de ydelser, de har leveret til det pågældende college. KPS fakturerer de enkelte colleges både for de ydelser, det selv leverer (f.eks. såkaldte compliance-ydelser), og de ydelser, der indkøbes fra repræsentationskontorerne, på grundlag af antallet af studerende, der rekrutteres til det pågældende college. KPS beregner beløbene ved at sammenlægge omkostningerne og derefter dividere dem med antallet af studerende. Agenternes markedsføringsomkostninger forvaltes på samme måde. Agentens provision kan imidlertid henføres direkte til de enkelte studerende og opkræves hos de colleges, hvor den studerende optages. I denne forbindelse beregnes der som helhed ingen moms.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Med oprettelsen af en omkostningsdelingsgruppe i Hongkong sparer dennes medlemmer i Det Forenede Kongerige som konsekvens heraf al moms på de ydelser, som agenterne og repræsentationskontorerne tidligere leverede til KIC og nu til KPS.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret er det ubestridt, at der var sunde forretningsmæssige begrundelser for at etablere KPS i Hongkong. Det påstås ikke, at KPS er en kunstig enhed, og HMRC antyder ikke, at oprettelsen af KPS giver anledning til misbrug af rettigheder. Det er også ubestridt, at KPS leverer ydelser til sine medlemmer, de internationale colleges, der er direkte nødvendige for udøvelsen af deres momsfritagne aktiviteter, og at opkrævningsmetoden, som KPS har indført, giver mulighed for en nøjagtig godtgørelse af de enkelte medlemmers andel af de fælles udgifter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Bortset fra UYIPC indgår alle internationale colleges også i en momsgruppe, hvis repræsentative medlem er KIC.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>HMRC fastsatte ved afgiftsansættelse af <DATE ISO="20170421">21. april 2017</DATE> for perioden fra oktober 2014 til juli 2016 en momsskyld på <FT TYPE="NUMBER">5252264</FT> pund sterling (GBP) og ved afgiftsansættelse af <DATE ISO="20170522">22. maj 2017</DATE> for oktober 2016 en momsskyld på <FT TYPE="NUMBER">590000</FT> GBP. HMRC anførte som begrundelse, at ydelser, som KIC har modtaget fra KPS, ikke er omfattet af momsfritagelsen for omkostningsdelingsgrupper og dermed er underlagt bestemmelserne om omvendt betalingspligt. Eftersom størstedelen af dens udgående leverancer er momsfritaget, kan denne momsgæld heller ikke fradrages som indgående afgift.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Ved klageskrivelse af <DATE ISO="20170928">28. september 2017</DATE> påklagede KIC disse ansættelser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Anmodningen om præjudiciel afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>First-Tier Tribunal (ret i første instans, Det Forenede Kongerige) har udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål i henhold til artikel 267 TEUF:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>1)</NO.P><TXT>Hvad er det geografiske anvendelsesområde for undtagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i Rådets direktiv 2006/112/EF? Navnlig (i) omfatter den en omkostningsdelingsgruppe, som er etableret i en anden medlemsstat end den eller de medlemsstater, hvor medlemmerne af omkostningsdelingsgruppen er etableret? Og i så fald (ii) gælder den også for en omkostningsdelingsgruppe, som er etableret uden for EU?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Hvis fritagelsen for omkostningsdelingsgrupper i princippet omfatter en enhed, der er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor et eller flere medlemmer af omkostningsdelingsgruppen er etableret, og ligeledes en omkostningsdelingsgruppe, der er etableret uden for EU, hvordan skal kriteriet om, at fritagelsen ikke må kunne skabe konkurrenceforvridning, da anvendes? Spørgsmålet er navnlig:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Gælder det for en mulig konkurrencefordrejning, der påvirker andre modtagere af lignende ydelser, som ikke er medlemmer af omkostningsdelingsgruppen, eller finder det kun anvendelse på potentiel konkurrencefordrejning, som påvirker potentielle alternative leverandører af ydelser til omkostningsdelingsgruppens medlemmer?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Hvis det kun gælder for andre modtagere, kan der da være reel mulighed for konkurrencefordrejning, hvis andre modtagere, som ikke er medlemmer af omkostningsdelingsgruppen, er i stand til enten at ansøge om medlemsskab af omkostningsdelingsgruppen eller til at oprette deres egen omkostningsdelingsgruppe for at erhverve tilsvarende ydelser eller til at opnå tilsvarende momsbesparelser ved hjælp af andre metoder (f.eks. ved at oprette en filial i den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland)?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Hvis det kun gælder for andre udbydere, skal den konkrete mulighed for konkurrencefordrejning da vurderes ved at fastslå, hvorvidt omkostningsdelingsgruppen er sikker på at beholde medlemmerne som kunder, uanset om der er mulighed for momsfritagelse, og derfor vurderes i forhold til alternative udbyderes adgang til det nationale marked, hvor medlemmerne af omkostningsdelingsgruppen er etableret? Er det i bekræftende fald af betydning, hvorvidt omkostningsdelingsgruppen er sikker på at beholde medlemmerne som kunder, fordi de er en del af den samme koncern?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>Bør potentiel konkurrencefordrejning vurderes på nationalt niveau i forhold til alternative udbydere i det tredjeland, hvor omkostningsdelingsgruppen er etableret?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>Bærer skattemyndigheden i EU, som forvalter momsdirektivet, bevisbyrden for at fastslå sandsynligheden for konkurrencefordrejning?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>Er det nødvendigt, at skattemyndigheden i EU bestiller en specifik ekspertvurdering af markedet i det tredjeland, hvor omkostningsdelingsgruppen er etableret?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>Kan tilstedeværelsen af en reel mulighed for konkurrencefordrejning fastslås ved at identificere et kommercielt marked i tredjelandet?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Kan fritagelsen for omkostningsdelingsgrupper finde anvendelse under de omstændigheder, der er tale om i den foreliggende sag, hvor medlemmerne af omkostningsdelingsgruppen er indbyrdes forbundet via økonomiske, finansielle eller organisatoriske forbindelser?</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="7"?><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Kan fritagelsen for omkostningsdelingsgrupper finde anvendelse under omstændigheder, hvor medlemmerne har dannet en momsgruppe, som er en enkelt afgiftspligtig person? Gør det en forskel, hvis KIC, det repræsentative medlem, som ydelserne leveres til (i henhold til national ret), ikke er medlem af omkostningsdelingsgruppen? Og hvis det gør en forskel, udlignes denne forskel da ved national lovgivning, der foreskriver, at det repræsentative medlem har de samme karakteristika og status som medlemmerne af omkostningsdelingsgruppen med henblik på anvendelsen af fritagelsen for omkostningsdelingsgrupper?<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>I sagen for Domstolen har Kaplan International Colleges UK Limited, Det Forenede Kongerige og Europa-Kommissionen afgivet skriftlige indlæg og deltaget i retsmødet den <DATE ISO="20200123">23. januar 2020</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retlig bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>De i alt elleve spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet, vedrører i det væsentlige tre temaer. Det første spørgsmål vedrører det geografiske anvendelsesområde for bestemmelsen om afgiftsfritagelse i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f) (herom afsnit A) Det andet spørgsmål med dets syv underspørgsmål vedrører fortolkningen af kriteriet om fravær af konkurrenceforvridning i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f) (herom afsnit B). Det tredje og det fjerde spørgsmål vedrører forholdet mellem afgiftsfritagelsen for en gruppe i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), og koncernbeskatningen som omhandlet i momsdirektivets artikel 11 (herom afsnit C).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det geografiske anvendelsesområde for bestemmelsen om afgiftsfritagelse i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f) (det første spørgsmål)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om fritagelsesbestemmelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), omfatter en gruppe, som er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor dens medlemmer er etableret, og om dette i bekræftende fald også gælder, når gruppen er etableret uden for Unionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det fremgår udtrykkeligt af forelæggelsesafgørelsen, at gruppen (KPS) er etableret i Hongkong og dermed ikke i en medlemsstat. Derfor er den første del af spørgsmålet hypotetisk og skal afvises<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Jf. om denne retsvirkning eksempelvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14.2.2019</DATE>, <NAME.CASE>Vetsch Int. Transporte</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-531/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:114">EU:C:2019:114</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Som følge heraf skal kun den anden del af spørgsmålet besvares. Inden bestemmelsens geografiske anvendelsesområde (herom afsnit 2) undersøges, skal det indledningsvis fastslås, om den i det hele taget kan anvendes, henset til det personelle anvendelsesområde (herom afsnit 1).</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Betingelse: gruppens ydelser til dens medlemmer</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), fritager nemlig kun en gruppes ydelser til dens medlemmer. Ifølge anmodningen om præjudiciel afgørelse leveres der tre forskellige typer af ydelser fra KPS til KIC (herom punkt 21). KIC er imidlertid netop ikke medlem af gruppen (jf. punkt 17). I så henseende ville fritagelsesbestemmelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), slet ikke være relevant.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>På den anden side har den forelæggende ret fremhævet, at der afregnes over for de internationale colleges. Disse er medlemmer af gruppen. Af det fjerde spørgsmål fremgår det, at KIC i henhold til national ret på grundlag af koncernbeskatningsordningen, der er baseret på momsdirektivets artikel 11, fiktivt anses for den relevante ydelsesmodtager i stedet for de pågældende colleges. På denne baggrund ser det ud til, at ydelserne faktisk er blevet leveret til de internationale colleges. Det er alene på grund af den nationale koncernbeskatningsordning, at de i momsretlig sammenhæng anses for leveret til det repræsentative medlem, KIC.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>I et sådant tilfælde finder afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132 dog – i modsætning til det af Kommissionen og Det Forenede Kongerige anførte – principielt anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>For det første er levering af ydelser til et andet retssubjekt en konkret transaktion. Heller ikke muligheden i momsdirektivets artikel 11 for at behandle flere personer med indbyrdes tæt tilknytning som én afgiftspligtig formår at ændre noget ved denne konkrete transaktion. Ligeledes kan denne momsretlige koncernbeskatning ikke ændre noget ved den civilretlige selvstændighed hos de personer, der er samlet i en momsgruppe. Derfor kan ydelserne også være blevet leveret til de internationale colleges i stedet for til KIC, selv om disse på det pågældende tidspunkt indgik i en momsgruppe.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>For det andet er dette også i overensstemmelse med hensigten og formålet med den mulighed for en momsgruppe, der er hjemlet i momsdirektivets artikel 11. Hensigten og formålet med den koncernbeskatning, der er hjemlet i momsdirektivets artikel 11, er nemlig primært en forenkling til fordel for den afgiftspligtige og som følge deraf også for afgiftsmyndigheden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Dette formål fremgår for det første allerede af begrundelsen til Kommissionens forslag til Rådets sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter fra 1973. Heri anføres det udtrykkeligt vedrørende sjette direktivs artikel 4, stk. 4 (der svarer til momsdirektivets nuværende artikel 11): <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>Endvidere synes det hensigtsmæssigt i stykke 4 at foreslå en mere fleksibel formulering, der giver medlemsstaterne mulighed for at undlade en systematisk sammenholdning af begrebet afgiftspligt med begrebet juridisk uafhængighed; dette kan være ønskeligt dels af administrative grunde, dels for at undgå visse former for misbrug (f.eks. opdelingen af en virksomhed mellem flere afgiftspligtige personer for at kunne nyde godt af særlige ordninger<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Jf. begrundelsen vedrørende artikel 4, stk. 4, på s. 4 i Kommissionens forslag af <DATE ISO="19730620">20.6.1973</DATE>, KOM(73) 950 endelig udg.</P></NOTE>. For det andet følger dette af Domstolens praksis, der ligeledes fremhæver, at formålet med momsdirektivets artikel 11 er forenkling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150716">16.7.2015</DATE>, <NAME.CASE>Larentia + Minerva og Marenave Schiffahrt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-108/14 og C-109/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:496">EU:C:2015:496</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130425">25.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Sverige</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-480/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:263">EU:C:2013:263</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130409">9.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Irland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-85/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:217">EU:C:2013:217</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Denne administrative forenkling består i forbindelse med en afgiftspålæggelse i alle led med momsfradrag i det væsentlige i, at der ikke skal udstedes fakturaer (med moms) for ydelser inden for gruppen. Desuden er det ikke hvert enkelt medlem i gruppen, der skal indgive en momsangivelse (med beregning af momstilsvar og fradrag for indgående afgift), men kun <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>overhovedet<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> i gruppen, der skal afgive en enkelt momsangivelse. Afgiftsmyndigheden skal således ikke længere administrere mange, men kun en enkelt afgiftspligtig, der reelt hæfter for sine gruppemedlemmers momstilsvar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Hvis hensigten og formålet med momsdirektivets artikel 11 primært er en forenkling for den afgiftspligtige og afgiftsmyndigheden, vedrører ordningen i momsdirektivets artikel 11 også alene den afgiftspligtiges (og dennes tæt forbundne personers) forhold til afgiftsmyndigheden.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>For så vidt angår afgiftsmyndigheden antages det i momsretlig henseende ganske vist, at der kun er én afgiftspligtig, hvortil alle gruppens transaktioner henregnes. Denne momsretlige gruppe kan imidlertid ikke optræde som et selvstændigt retssubjekt udadtil og således heller ikke – i modsætning til, hvad Det Forenede Kongerige eller Kommissionen har hævdet under retsmødet – oprette en gruppe som omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), eller indgå i en sådan gruppe. Medlemmer af gruppen er de personer, der opretter denne i kraft af deres egen retsevne – her de enkelte internationale colleges.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Derfor er tabet af selvstændighed i momsretlig sammenhæng (dvs. i henhold til momsdirektivets artikel 11) udelukkende begrænset til forholdet mellem de nært forbundne selskaber og afgiftsmyndigheden. Det har ingen virkning i forhold til tredjemænd. I de fleste tilfælde er en fremmed virksomhed slet ikke bekendt med (henholdsvis kan heller ikke kontrollere), om modtageren af dennes ydelser indgår i en momsgruppe. Derfor skal eksempelvis leverandøren på fakturaen i henhold til momsdirektivets artikel 226, nr. 5, angive sin kontrahent som kunde og ikke den momsgruppe, som leverandøren ikke har kendskab til, eller gruppens repræsentative medlem.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Følgelig skal der foretages en sondring: Såfremt KPS har leveret nogen form for ydelser oprindeligt til KIC, som KIC selv har forbrugt eller eventuelt har leveret videre til tredjemænd eller de enkelte internationale colleges, er en afgiftsfritagelse i henhold til momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), på forhånd udelukket, eftersom KIC ikke er medlem af gruppen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Noget andet kan dog gælde for ydelser leveret til de internationale colleges, selv om det efter den nationale koncernlovgivning lægges til grund, at disse repræsenteres af KIC. Denne faktiske omstændighed – hvem de enkelte ydelser reelt blev leveret til – kan ikke afklares af Domstolen, men kun af den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>I det følgende lægges det derfor til grund, at de tre typer ydelser, der er nævnt i forelæggelsesafgørelsen (anført i punkt 21 ovenfor) – i modsætning til den forelæggende rets oplysninger heri – ikke blev leveret til KIC, men i de enkelte tilfælde <HT TYPE="ITALIC">reelt</HT> til de enkelte internationale colleges, der er medlemmer af gruppen (KPS). Det er nemlig forudsætningen for, at en afgiftsfritagelse i henhold til momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), kan komme på tale.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Gruppe, der er etableret i et tredjeland</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>I dette tilfælde skal der tages stilling til, om afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), også omfatter ydelser leveret af en gruppe fra et tredjeland til gruppens medlemmer, der er etableret i en medlemsstat. Dette spørgsmål – som jeg allerede har behandlet udførligt i mine forslag til afgørelse i Aviva-sagen og DNB Banka-sagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. mine forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Aviva</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-605/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:150">EU:C:2017:150</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>DNB Bank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-326/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:145">EU:C:2017:145</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>, og som Domstolen i sine hidtidige afgørelser har kunnet undlade at besvare<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Aviva</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-605/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:718">EU:C:2017:718</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>DNB Banka</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-326/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:719">EU:C:2017:719</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> – skal i overensstemmelse med Kommissionens og Det Forenede Kongeriges opfattelse besvares benægtende.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Ordlyd, historisk og systematisk fortolkning af bestemmelsen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Ved første øjekast indeholder ordlyden af momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), imidlertid ingen geografisk begrænsning. Lige så lidt har lovgiver, som i andre bestemmelser (f.eks. momsdirektivets artikel 11, stk. 1), udtrykkeligt begrænset anvendelsen til blot én medlemsstats område. Der findes dog også bestemmelser, som udtrykkeligt sigter mod den afgiftspligtige persons grænseoverskridende aktivitet [jf. momsdirektivets artikel 148, litra e), om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>luftfartsselskaber, som mod betaling hovedsagelig flyver i udenrigstrafik<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>].</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>I så henseende kan det højst konstateres, at ordlyden hverken påbyder det ene eller udelukker det andet. Der kan ikke af ordlyden udledes et argument for, at grupper i tredjelande også omfattes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Et blik på den tidligere bestemmelse – sjette direktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af <DATE ISO="19770517">17.5.1977</DATE> om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="145" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1977">EFT 1977, L 145, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> – forklarer, hvorfor en udtrykkelig begrænsning, i modsætning til momsdirektivets artikel 11, ikke findes i ordlyden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Tidligere var afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), reguleret i sjette direktivs artikel 13. Denne omfattede i henhold til overskriften kun <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>Afgiftsfritagelser i indlandet<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>. Omarbejdningen var imidlertid i så henseende ikke forbundet med nogen materiel ændring<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Ifølge tredje betragtning skete der med momsdirektivets vedtagelse kun en omarbejdning af direktivets struktur og affattelse, uden at dette dog principielt medførte nogen materielle ændringer af gældende lovgivning. De indholdsmæssige ændringer, der dog er foretaget, er udtømmende anført i bestemmelserne vedrørende direktivets gennemførelse og ikrafttræden. Der er intet anført om dette for så vidt angår momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f).</P></NOTE>. Derfor kan det under hensyntagen til sjette direktiv lægges til grund, at en afgiftsfritagelse i indlandet også kun omfatter ydelser fra en i indlandet hjemmehørende gruppe i forhold til dens indenlandske medlemmer.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Systematikken i afgiftsfritagelserne i momsdirektivets afsnit IX taler også til fordel for denne snævrere fortolkning. Kapitel 1-3 forudsætter ingen specifik grænseoverskridende transaktion. Først kapitel 4-8 og kapitel 10 indeholder specielle afgiftsfritagelser for grænseoverskridende transaktioner. Såfremt afgiftsfritagelsen tog sigte på grænseoverskridende grupper, havde lovgiver snarere placeret reglerne dér.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>På grundlag heraf må det konkluderes, at EU-lovgiver med ordningen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f) [dengang artikel 13, stk. 1, litra f)] ikke tog sigte på grænseoverskridende grupper – og da slet ikke sådanne grupper i et tredjeland – men i forbindelse med en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>afgiftsfritagelse i indlandet<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> også på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>grupper i indlandet<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Modstridende fortolkning i forhold til momsdirektivets artikel 11</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Med denne fortolkning – dvs. begrænsning af selvstændige grupper som omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), til en medlemsstats område – undgås navnlig en modstridende fortolkning i forhold til momsdirektivets artikel 11. Denne bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>betragte personer, der er etableret på [deres] medlemsstats område<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>, og som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>er nært knyttet til hinanden<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/> gennem en gruppe på en bestemt måde, som én enkelt afgiftspligtig person. Derfor er det kun virksomheder, der er etableret i samme medlemsstat, som kan danne en gruppe i henhold til artikel 11.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), stiller færre krav til gruppens art end artikel 11. Den forudsætter nemlig ikke en nær tilknytning mellem virksomhederne. Derfor ville det være selvmodsigende at give mulighed for en grænseoverskridende afgiftsfritagelse på dette grundlag, som ordningen med snævrere betingelser ikke kan bevirke.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Dette bliver særligt tydeligt i det foreliggende tilfælde. KPS-gruppen kunne her i princippet også indgå i KIC’s momsgruppe (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>tæt knyttet til hinanden<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>). Momsdirektivets artikel 11 begrænser imidlertid udtrykkeligt den manglende afgiftspålæggelse til Det Forenede Kongerige. Hvorfor skulle et lignende resultat (ingen afgift på gruppens ydelser til dens medlemmer) da kunne opnås i medfør af momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f)?</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Denne modstridende fortolkning kan kun løses, hvis også virkningerne af momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), i lighed med virkningerne af momsdirektivets artikel 11, er begrænset til én medlemsstat. Dette forudsætter, at gruppen og det medlem, som tjenesteydelsen ydes til, er hjemmehørende i samme medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>I begge tilfælde er det i øvrigt samme overvejelse, der ligger til grund. Med begrænsningen til statens område opnås det, at en medlemsstat ikke beskærer en anden medlemsstats beskatningskompetence ved at tillade en koncernbeskatning eller lægge til grund, at der er tale om en gruppe, hvis betingelser den anden medlemsstat kun vanskeligt kan kontrollere. Samtidig sikres det, at der ikke forekommer modstridende afgørelser fra de forskellige afgiftsmyndigheder. Den væsentligste grund må dog være, at en udnyttelse af forskellige afgiftssatser henholdsvis forskellige afgiftsordninger forhindres. Dette bliver ganske klart i forbindelse med tredjelande (herunder deres særlige administrative områder), eftersom disse – som i den foreliggende sag – ikke nødvendigvis har moms.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Eksistensen af forskellige afgiftssatser (afgiftssatsproblematik)</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Antagelsen om en grænseoverskridende gruppe gør det nemlig muligt ret enkelt at etablere en afgiftsoptimeringsmodel navnlig for koncerner, som agerer på verdensplan, og som udfører transaktioner, der er fritaget for afgift (dvs. ikke giver ret til fradrag for indgående afgift). Disse skal blot lade de af deres virksomheder, som agerer i Europa, indgå i en gruppe med hjemsted i et land med den laveste momssats eller ingen moms (f.eks. USA eller, som i denne sag, Hongkong). Denne gruppe kan herefter indkøbe samtlige eksterne tjenesteydelser, som hidtil er blevet indkøbt momsbelastet i Europa.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Da stedet for levering af ydelsen i så fald i reglen ville ligge i denne stat, som ikke har moms eller kun en lav moms, ville en sådan gruppe ikke eller kun i ringe omfang blive underlagt moms. Gruppen ville da kunne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>videreføre<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> disse indkøbte tjenesteydelser til sine medlemmer til ren kostpris. Stedet for leveringen af disse ydelser ville da ganske vist ligge i de pågældende medlemsstater. Her ville ydelsen imidlertid være fritaget for afgift på grund af momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Uafhængigt af spørgsmålet om, hvordan de berørte medlemsstater i dette tilfælde skulle kunne vurdere betingelsen om, at der ikke må foreligge konkurrenceforvridning eller de øvrige betingelser (herom punkt 67 ff. nedenfor), ville den koncerninterne momsbyrde uden større besvær blive reduceret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>En sammenlignelig afgiftsoptimeringsmodel fremkommer, når medlemsstaten med den laveste momssats inden for Unionen vælges som hjemsted for gruppen.</P></NOTE>. Et sådant resultat ville derimod ikke kunne opnås ved hjælp af en momsgruppe som omhandlet i momsdirektivets artikel 11 (herom punkt 54 ff. ovenfor).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Konklusionen i denne forbindelse ændres heller ikke, når der tages hensyn til de grundlæggende friheder. Selv hvis de grundlæggende friheder fandt anvendelse i denne konstruktion, der involverer tredjelande, er en territorial begrænsning af afgiftsfritagelsen i artikel 132, stk. 1, litra f), i lighed med afgiftsfritagelsen af en momsgruppe som omhandlet i momsdirektivets artikel 11 berettiget af hensyn til at sikre opretholdelsen af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Vedr. denne begrundelse jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051213">13.12.2005</DATE>, <NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100121">21.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>SGI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:26">EU:C:2010:26</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.<?PAGE NO="12"?> Ligeledes berettiger behovet for at sikre en effektiv skattekontrol en sådan restriktion. Hvis man derimod er af den opfattelse, at begrænsningen af afgiftsfritagelsen til en medlemsstats territorium er i strid med EU-retten, ville dette følgelig rejse spørgsmålet, om momsdirektivets artikel 11 ikke også er i strid med EU-retten. Herom hersker der dog alvorlig tvivl<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Afvisende T. Ehrke-Rabel, <HT TYPE="ITALIC">VAT Grouping: The Relevance of the Territorial Restriction of Article 11 of the VAT Directive</HT>, World Journal of VAT/GST Law, vol. 1, no. 1, July 2012, s. 61 (70 ff.); Casper Bjerregaard Eskildsen, <HT TYPE="ITALIC">VAT Grouping versus Freedom of Establishment</HT>, 20 EC Tax Review, Issue 3, s.. 114-120; jf. udførligt også H. Stadie i Rau/Dürrwächter, <HT TYPE="ITALIC">UStG</HT>, § 2 Anm. 812 ff. (udgave: 174. oplag – oktober 2017).</P><P>Anden opfattelse derimod: A. van Doesum, H. van Kesteren, G.-J. van Norden, <HT TYPE="ITALIC">The Internal Market and VAT: intra-group transactions of branches, subsidiaries and VAT groups</HT> (2007) 16 EC Tax Review, Issue 1, s. 34 (41).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>For så vidt som KIC er af den opfattelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. punkt 56 ff. i det skriftlige indlæg.</P></NOTE>, at der skal ses bort fra denne risiko for udnyttelse af forskellige afgiftssatser, eftersom afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), kun omfatter de almennyttige aktiviteter, der er nævnt i momsdirektivets artikel 132, kan dette kun undre. For det første kan der næppe på grundlag af aktiviteternes art (afgiftsfri almennyttig aktivitet) drages konklusioner om omfanget af det berørte afgiftsgrundlag. Uddannelses- og sundhedssektoren, som med sikkerhed ikke er uvæsentlig, illustrerer dette med tilstrækkelig tydelighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>For det andet er denne opfattelse i modstrid med lovgivers klare hensigt. De aktiviteter, der opregnes i momsdirektivets artikel 132, fritages i henhold til bestemmelsen kun delvist (med hensyn til merværdien på det sidste trin i værdikæden), men ikke som helhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Såfremt lovgiver havde ønsket at reducere samtlige momsbyrder for modtagerne af almennyttige aktiviteter (såsom uddannelsesydelser eller lægeydelser), ville lovgiver også have tilføjet bestemmelsen om afgiftsfritagelse i momsdirektivets artikel 132 i momsdirektivets artikel 169 og tilladt et fradrag for indgående afgift på trods af afgiftsfrie udgående ydelser. Lovgiver er bekendt med dette redskab, men har bevidst undladt at anvende det.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Lovgivers bevidste valg af en kun delvis afgiftsfritagelse undermineres dog reelt fuldstændigt med den af KIC valgte konstruktion (etablering af en gruppe i et tredjeland uden en momsordning).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">d)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Vurdering af betingelsen om, at der ikke må foreligge konkurrenceforvridning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Også den kendsgerning, at afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), ifølge bestemmelsens ordlyd ikke må føre til konkurrenceforvridning, hvilket den nationale afgiftsmyndighed skal kunne kontrollere, taler for en territorial begrænsning af afgiftsfritagelsen. Dette udelukker i al fald en gruppe i et tredjeland.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Afgiftsmyndighederne er næppe i stand til at foretage en grænseoverskridende vurdering af, om der foreligger konkurrenceforvridninger i forskellige lande, navnlig i tredjelande (som i den foreliggende sag i Hongkong). For så vidt kan Domstolens vurdering i dommen i sagen Isle of Wight Council m.fl. vedrørende momsdirektivets artikel 13<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080916">16.9.2008</DATE>, <NAME.CASE>Isle of Wight Council m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-288/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:505">EU:C:2008:505</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE> overføres på momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I denne dom fremhævede Domstolen vanskelighederne ved at afgrænse konkurrenceforvridning på markeder, som ikke falder sammen med de lokale myndigheders territoriale kompetencer. En sådan situation ville risikere at svække princippet om afgiftsneutralitet og retssikkerhedsprincippet. Dette gælder så meget desto mere i situationer, som involverer tredjelande.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Hertil kommer den kendsgerning, at der i henhold til momsdirektivets artikel 131 skal sikres en korrekt og enkel anvendelse af momsdirektivets artikel 132. Sidstnævnte er imidlertid de facto udelukket, hvis en afgiftsmyndighed skulle vurdere konkurrenceforvridningen i hele verden, eller hvis flere afgiftsmyndigheder skulle foretage forskellige, muligvis indbyrdes modstridende, vurderinger. Det sidste ville ligefrem fremkalde konkurrenceforvridninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dette viser sig, såfremt gruppen i et land kan fradrage momsen, fordi afgiftsfritagelsen nægtes, da det lægges til grund, at den vil skabe konkurrenceforvridning. Samtidig lægges det i ydelsesmodtagerens medlemsstat på grund af forskydningen af afgiftsgælden til gruppens medlem til grund, at der foreligger afgiftsfrihed, da man her ikke ser nogen konkurrenceforvridning.</P></NOTE>. Derfor taler også de betydelige praktiske vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen og kontrollen imod en inddragelse af grupper, der er etableret i tredjelande.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Konklusion</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Det må konkluderes, at momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), skal fortolkes således, at en gruppes ydelser i et tredjeland ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen. Dermed er KPS’ ydelser til de internationale colleges ikke afgiftsfrie, hvorfor den forelæggende rets øvrige spørgsmål er irrelevante.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Subsidiært: fortolkning af kriteriet om manglende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>konkurrenceforvridning<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> (det andet spørgsmål)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen derimod skulle være af den opfattelse, at også grupper med hjemsted i et tredjeland er omfattet af momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), skal den forelæggende rets yderligere spørgsmål behandles.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>De syv underspørgsmål, der er stillet inden for rammerne af det andet spørgsmål, afhænger alle af, efter hvilke kriterier det skal bedømmes, hvornår der foreligger konkurrenceforvridning som omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), som jo netop igen udelukker den afgiftsfritagelse, der egentlig var indrømmet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>For så vidt som den forelæggende ret spørger om vurderingen i forbindelse med en gruppe i en anden medlemsstat, er dette spørgsmål – som allerede nævnt (punkt 33) – hypotetisk og bør derfor afvises. Det andet spørgsmål skal kun behandles, for så vidt som det vedrører en gruppe med hjemsted i et tredjeland.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Bestemmelsens formål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Som Domstolen allerede har fastslået<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191120">20.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>Infohos</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:992">EU:C:2019:992</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-616/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:721">EU:C:2017:721</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081211">11.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Stichting Centraal Begeleidingsorgaan voor de Intercollegiale Toetsing</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-407/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:713">EU:C:2008:713</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også generaladvokat Mischos forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Taksatorringen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-8/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:562">EU:C:2002:562</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0118">118</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og som jeg har anført andetsteds<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Mine forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Aviva</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-605/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:150">EU:C:2017:150</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>DNB Banka</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-326/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:145">EU:C:2017:145</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er formålet med momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), at kompensere for mindre virksomheders <HT TYPE="ITALIC">konkurrenceulempe</HT> i forhold til en større konkurrent. En sådan konkurrent kan lade gruppens tjenesteydelser udføre af egne medarbejdere eller inden for rammerne af en momsgruppe af et nært tilknyttet selskab. Som Kommissionen med rette har anført<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. indlæggets punkt 11.</P></NOTE>, har momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), til formål at sikre en ensartet momsretlig behandling af store og mindre virksomheder, hvis behov er en følge af udelukkelsen af retten til fradrag for indgående afgift for så vidt angår afgiftsfrie udgående transaktioner.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Følgende eksempel illustrerer dette: Et stort hospital, som selv kan forestå forsyningen af sine patienter med mad (ved hjælp af eget køkkenpersonale), er ikke pålagt moms med hensyn til de dermed forbundne personaleudgifter. Et lille hospital, som ikke kan beskæftige et sådant personale fuldt ud, har kun to muligheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Det kan overdrage opgaven med madforsyningen til en tredjepart. I så fald vil der imidlertid blive pålagt moms, både på de materielle omkostninger og på tredjepartens personaleomkostninger til dennes køkkenpersonale. Denne momsbyrde er definitiv på hospitalets niveau (på grund af de afgiftsfrie udgående ydelser er der ingen ret til fradrag af indgående moms – jf. momsdirektivets artikel 168 og 169). Hospitalet er således tvunget til at acceptere højere omkostninger end konkurrenten for at kunne tilbyde de samme ydelser. Dette er en konkurrenceulempe, som primært er en konsekvens af virksomhedens størrelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), giver dog mulighed for at undgå denne konkurrenceulempe. Det nævnte hospital kan nemlig danne en gruppe sammen med et andet hospital. Denne gruppe ansætter personalet, hvis kapacitet herefter udnyttes tilstrækkeligt af de to medlemmer, og som sikrer madforsyningen til begge hospitaler. Omkostningerne hertil fordeles på de to hospitaler. Eftersom gruppens ydelse til sine medlemmer er fritaget for afgift, er personaleomkostningerne nu ikke længere pålagt moms (for så vidt angår de materielle omkostninger forbliver den indgående momsbyrde den samme). De to mindre hospitalers konkurrenceulempe i forhold til den (større) konkurrent vil dermed være fjernet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Såfremt det er formålet at fjerne en konkurrenceulempe med denne afgiftsfritagelse, kan indrømmelsen af afgiftsfritagelsen dog normalt ikke samtidig også føre til konkurrenceforvridning henholdsvis fremkalde en risiko for konkurrenceforvridning. Konkurrenceklausulen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), forekommer derfor noget ejendommelig i så henseende og giver reelt ikke megen mening<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>I denne retning allerede generaladvokat Mischos forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Taksatorringen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-8/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:562">EU:C:2002:562</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0125">125</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.) – <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>må det konstateres, at det [markedet] er ganske specielt<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>. Jf. også mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Aviva</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-605/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:150">EU:C:2017:150</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Nødvendigheden af en restriktiv fortolkning af kriteriet konkurrenceforvridning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Af denne grund forekommer det mig nødvendigt med en restriktiv fortolkning for at undgå, at bestemmelsen om afgiftsfrihed i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), mister sin betydning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Man kommer til samme konklusion, hvis man fortolker fraværet af konkurrenceforvridning som undtagelse fra den afgiftsfritagelse, der principielt er fastsat i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), eftersom en afvigelse eller undtagelse fra en generel regel efter Domstolens opfattelse skal fortolkes strengt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060928">28.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Østrig</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-128/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:612">EU:C:2006:612</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P><P>Jf. i forbindelse med momsdirektivets afgiftsfritagelser også: dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Aviva</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-605/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:718">EU:C:2017:718</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-616/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:721">EU:C:2017:721</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161005">5.10.2016</DATE>, <NAME.CASE>TMD</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-412/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:738">EU:C:2016:738</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Hvis man imidlertid anser fraværet af konkurrenceforvridning for en undtagelse fra afgiftsfritagelsen og dernæst anser denne for en undtagelse fra den principielle afgiftspligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Således udtrykkeligt om fritagelsesbestemmelserne i momsdirektivets artikel 132 dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170921">21.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Aviva</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-605/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:718">EU:C:2017:718</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, kan man også antage en undtagelse fra undtagelsen. En sådan undtagelse fra undtagelsen kan enten skulle undergives en særligt streng fortolkning (som undtagelse, der skal fortolkes strengt, fra en undtagelse) eller en særligt vid fortolkning (som en undtagelse fra en undtagelse fra en undtagelse, der skal fortolkes strengt).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Uanset dette skulle denne <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>undtagelse fra undtagelsen<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> dog også fortolkes strengt i den foreliggende sag. Efter Domstolens praksis skal fortolkningen nemlig være forenelig med de formål, der forfølges med nævnte fritagelser, og overholde kravene om afgiftsneutralitet. Navnlig må de udtryk, der anvendes til at definere de fritagelser, som er fastsat i direktivets artikel 132, ikke fortolkes således, at de fratages deres virkning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191120">20.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>Infohos</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:992">EU:C:2019:992</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170504">4.5.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Luxembourg</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-274/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:333">EU:C:2017:333</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131128">28.11.2013</DATE>, <NAME.CASE>MDDP</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-319/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:778">EU:C:2013:778</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130321">21.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>PFC Clinic</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-91/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:198">EU:C:2013:198</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081211">11.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Stichting Centraal Begeleidingsorgaan voor de Intercollegiale Toetsing</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-407/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:713">EU:C:2008:713</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070614">14.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>Horizon College</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-434/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:343">EU:C:2007:343</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020620">20.6.2002</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-287/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:388">EU:C:2002:388</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Sidstnævnte ville imidlertid være tilfældet, såfremt det rundhåndet blev lagt til grund, at der forelå konkurrenceforvridning. Reelt er dette sammenfaldende med den teleologiske, restriktive fortolkning af kriteriet om fravær af <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>konkurrenceforvridning<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> ovenfor (punkt 80).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Et holdepunkt for en sådan restriktiv fortolkning findes allerede i Domstolens retspraksis, hvorefter konstatering af konkurrenceforvridning kræver, at der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrenceforvridning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191120">20.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>Infohos</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:992">EU:C:2019:992</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20031120">20.11.2003</DATE>, <NAME.CASE>Taksatorringen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-8/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:621">EU:C:2003:621</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Konkurrenceforvridningen vedrører i denne forbindelse fritagelsen af gruppens ydelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191120">20.11.2019</DATE>, <NAME.CASE>Infohos</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:992">EU:C:2019:992</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Denne fritagelse forhindrer, at andre udbydere kan levere disse ydelser til samme pris til gruppens medlemmer [svar på det andet spørgsmål, litra a), hvorved det er overflødigt at besvare det andet spørgsmål, litra b)].</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Henset til den fornødne restriktive fortolkning af kriteriet om fravær af konkurrenceforvridning kan opfyldelsen af dette ikke alene begrundes med, at der findes et kommercielt marked. Dette ville føre tanken bag momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), ad absurdum. I henhold hertil skal der være mulighed for, at konkurrenceulempen i forhold til større konkurrenter (herom punkt 75 ovenfor) netop kan undgås gennem et samarbejde med andre virksomheder [svar på det andet spørgsmål, litra g)].</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Såfremt gruppen kunne være etableret i et tredjeland, skulle konkurrenceforvridningen som følge af dennes ydelser på nationalt plan følgelig også undersøges i forhold til andre tjenesteydere fra det tredjeland, hvor gruppen er hjemmehørende. Eksterne agenter i og uden for Det Forenede Kongerige ville have en konkurrenceulempe og kunne ikke levere de identiske ydelser til de internationale colleges i Det Forenede Kongerige, eftersom deres ydelser er fordyret med den moms, der pålægges i Det Forenede Kongerige [svar på det andet spørgsmål, litra d)].</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Med henblik på at fastslå, om der er tale om konkurrenceforvridning, skal det i denne forbindelse undersøges, om grupperne, også uden afgiftsfritagelsen, kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20031120">20.11.2003</DATE>, <NAME.CASE>Taksatorringen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-8/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:621">EU:C:2003:621</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og generaladvokat Mischos forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Taksatorringen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-8/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:562">EU:C:2002:562</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0131">131</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>. Såfremt gruppens ydelser er tilpasset medlemmernes behov på en sådan måde, at gruppen også kan være sikker på, at medlemmerne aftager disse ydelser, er der som udgangspunkt tale om et samarbejde (herom punkt 75 ff. ovenfor), som i henhold til momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), skal være fritaget [svar på det andet spørgsmål, litra c)].</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Medlemmerne af en gruppe slutter sig nemlig som regel kun sammen, hvis de er sikre på, at medlemmerne også vil aftage gruppens ydelser (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>aftagelsesgaranti<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>). Derfor kan det principielt lægges til grund, at dannelsen af en gruppe ikke fører til konkurrenceforvridning som omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Henset til formålet med fritagelsen (at forhindre en konkurrenceulempe) kan kriteriet om konkurrenceforvridning efter min opfattelse alene have til formål at undgå misbrug (jf. momsdirektivets artikel 131). Reelt skal det nemlig dermed blot sikres, at afgiftsfritagelsen ikke anvendes formålsstridigt. Hvornår dette er tilfældet, kan kun fastslås på grundlag af indicier.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>I lyset af formålet med kriteriet, som primært tjener til at undgå misbrug, påhviler bevisbyrden for, at der foreligger et misbrug, der skal undgås, henholdsvis indicier, der taler herfor, afgiftsmyndigheden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Om bevisbyrden for misbrug inden for momsretten, jf. eksempelvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190710">10.7.2019</DATE>, <NAME.CASE>Kuršu zeme</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-273/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:588">EU:C:2019:588</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> [svar på det andet spørgsmål, litra e)]. I denne forbindelse findes der ingen bestemmelse i EU-retten, som forpligter afgiftsmyndigheden til at bestille en specifik ekspertvurdering af markeder i tredjelande. Hvordan de nationale afgiftsmyndigheder løfter deres bevisbyrde, er ikke et EU-retligt spørgsmål, men et spørgsmål, der vedrører den nationale skatteprocesret [svar på det andet spørgsmål, litra f)].</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Indicier for konkurrenceforvridning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Et indicium for en formålsstridig anvendelse af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), kan f.eks. være, at gruppen i væsentligt omfang yder de samme tjenester mod vederlag til ikke-medlemmer og dermed – idet den udnytter synergieffekter – primært agerer på markedet som konkurrent og i mindre grad som samarbejdende gruppe. Her kan der under visse omstændigheder være en reel risiko for konkurrenceforvridning, henset til de ovenfor nævnte andre udbydere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Det kan ligeledes være et indicium, at gruppen ikke udfører ydelser, som er særligt målrettet dens medlemmers behov, men blot viderefører indkøbte ydelser. Disse kan uden videre også tilbydes og indkøbes af andre. I et sådant tilfælde fortrænges andre udbydere også fra det pågældende marked. Dette kan muligvis til dels antages at være tilfældet i den foreliggende sag, eftersom gruppens ydelser åbenbart i vidt omfang bestod i blot at videreføre de ydelser, der blev indkøbt hos tredjeparter (agenter osv.), til medlemmerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Et sådant indkøb af ydelser og videregivelse af disse indkøbte ydelser i uændret form er også i strid med fritagelsens karakter som beskrevet ovenfor. Fritagelsen tager ikke sigte på at optimere rent indkøb og videresalg af ydelser, men på at give mindre erhvervsdrivende mulighed for at samarbejde med henblik på at kompensere for en konkurrenceulempe i forhold til større konkurrenter, som selv leverer disse ydelser (jf. punkt 75 ff. ovenfor).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Når der udelukkende er tale om indkøb af ydelser og videregivelse af disse i uændret form, præsterer gruppen imidlertid ikke nogen egen ydelse. I så fald foreligger der ingen konkurrenceulempe i forhold til konkurrenter, der selv indkøber ydelserne, eftersom disse er pålagt den samme moms. Det ville forholde sig anderledes, såfremt gruppen skaber en selvstændig merværdi. Det ville f.eks. være tilfældet, hvis agenterne var ansat af gruppen selv, således at gruppen selv leverer formidlingsydelserne. I så fald ville der også foreligge det element af samarbejde, som ligger til grund for fritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Et yderligere indicium kan være, hvis det alene er optimeringen af momsbelastningen i tidligere led, der er det centrale element, og ikke det gensidige samarbejde for at undgå en konkurrenceulempe. Der kan antages at være tale om en optimering af momsbelastningen i tidligere led i forbindelse med, at der skabes en konkurrencefordel ved at flytte indkøb af eksterne ydelser til en gruppe i en stat med meget lav eller slet ingen moms. Dette kan så afgjort være tilfældet i denne sag.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Det er dog i sidste ende den forelæggende ret, som skal bedømme dette.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Subsidiært: forhold til koncernbeskatningen i henhold til momsdirektivets artikel 11 (det tredje og det fjerde spørgsmål)</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>For det tilfælde, at Domstolen konkluderer, at også en gruppe i et tredjeland er omfattet af fritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), og for det tilfælde, at den forelæggende ret på trods af de foreliggende indicier finder, at der ikke foreligger konkurrenceforvridning, skal det tredje og det fjerde spørgsmål også besvares.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Disse to spørgsmål vedrører forholdet mellem momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), og den mulighed for en koncernbeskatning, som er fastsat i momsdirektivets artikel 11. Det Forenede Kongerige har gjort brug af denne mulighed. Konkret drejer det sig om, hvorvidt og på hvilke betingelser medlemmer af en momsgruppe samtidig kan være medlemmer af en omkostningsdelingsgruppe.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Kommissionen og Det Forenede Kongerige er i så henseende enige om, at kun omkostningsdelingsgruppens ydelser til dens selvstændige medlemmer er fritaget for afgift. Når der er tale om en momsgruppe, forhindrer det, at der kan leveres til omkostningsdelingsgruppens medlemmer, eftersom disse i medfør af bestemmelserne om momsgruppen mister deres selvstændighed. For så vidt som alle internationale colleges – som KPS har stiftet – indgår i en momsgruppe, findes der ikke længere medlemmer i omkostningsdelingsgruppen, men kun et enkelt medlem.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Dette er en meget formel betragtning, som jeg ikke anser for korrekt, hvilket jeg allerede har redegjort for ovenfor (punkt 34 ff. ovenfor). Derudover taler momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), om en gruppe <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>af personer<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>. Civilretligt selvstændige personer forbliver imidlertid personer, selv om de er omfattet af anvendelsesområdet for en momsgruppe. Endvidere anvender direktivet begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>selvstændige grupper<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> og ikke begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>grupper af selvstændige personer<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>, som KIC også med rette har bemærket i det skriftlige indlæg.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Selvstændigheden skal således kun gælde for gruppen og ikke for medlemmerne af gruppen. I den foreliggende sag er det ubestridt, at fiktionen om gruppens manglende selvstændighed (for KPS) ikke kan finde anvendelse via en koncernbeskatning. Momsdirektivets artikel 11 udelukker jo udtrykkeligt en grænseoverskridende virkning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>I overensstemmelse med det af KIC anførte og i modsætning til, hvad Kommissionen har anført under retsmødet, skal begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>person<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), heller ikke forstås som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>afgiftspligtig person<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>, og da slet ikke som en afgiftspligtig person i den fiktivt udvidede forstand i henhold til momsdirektivets artikel 11. Dette fremgår allerede tydeligt af ordlyden i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f). I denne bestemmelse er der nemlig også tale om personer, som udøver en virksomhed, for hvilken de ikke er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>afgiftspligtige<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>. Ikke-afgiftspligtige kan således også komme i betragtning som medlemmer af en omkostningsdelingsgruppe.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>I så henseende forhindrer skabelsen af en momsgruppe med fiktionen om én enkelt afgiftspligtig på grundlag af anvendelsen af momsdirektivets artikel 11 (flere personer kan betragtes <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>som én enkelt afgiftspligtig person<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>) ikke i sig selv, at der foreligger en gruppe af personer. Den udelukker heller ikke, at gruppen leverer ydelser til sine medlemmer.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Dette bliver tydeligt, hvis det ovennævnte eksempel (punkt 76 ff.) ændres lidt. Et andet lille hospital (C) slutter sig sammen med hospitalerne A og B til en gruppe (Z) inden for en medlemsstat, og denne gruppe påtager sig forsyningen af patienterne med mad. Senere opkøbes A dog af X og indgår nu i en momsgruppe, hvis overhoved (i Det Forenede Kongerige det repræsentative medlem) er X. Z leverer fortsat ydelser til A, B og C, hvis selskabsretlige selvstændighed ikke berøres af momsdirektivets artikel 11.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Det forekommer tvivlsomt, at afgiftsfritagelsen af ydelser fra Z til A faktisk skal afhænge af, at disse ydelser ud fra en momsretlig betragtning nu antages at være ydelser til X, og X ud fra en formel betragtning ikke indgår i gruppen. Hensigten og formålet med koncernbeskatningen er – som anført ovenfor (punkt 38 og 39) – en administrativ forenkling og ikke at gøre en gruppes afgiftsfritagelse afhængig af gruppemedlemmernes senere selskabsretlige struktur og af, hvorvidt der findes en koncernbeskatningsordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Behovet for et momsneutralt samarbejde mellem A, B og C bortfalder heller ikke, fordi A nu er blevet en del af X’ momsgruppe. A’s, B’s og C’s konkurrenceulempe i forhold til en stor konkurrent ændrer sig nemlig ikke som følge heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>I modsætning til Kommissionens og Det Forenede Kongeriges opfattelse udelukker de to <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>ordninger<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> (koncernbeskatning og afgiftsfritagelsen for en omkostningsdelingsgruppes ydelser) derfor ikke principielt hinanden. De skal blot afstemmes indbyrdes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Artikel 11 er kun lex specialis til momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), i det omfang gruppens medlemmer består af personer, som alle indgår i en og samme momsgruppe. Koncernbeskatningen i henhold til momsdirektivets artikel 11 er den mest vidtgående bestemmelse, eftersom der i henhold til denne ikke lægges moms på nogen former for ydelser inden for koncernen. I henhold til momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), fritages derimod kun gruppens ydelser til dens medlemmer (og ikke omvendt eller mellem medlemmerne). Den fortrænger derfor anvendelsen af momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at nogle af omkostningsdelingsgruppens medlemmer også indgår i en momsgruppe i Det Forenede Kongerige, er således ikke til hinder for en anvendelse af afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>På denne baggrund foreslår jeg Domstolen at besvare de præjudicielle spørgsmål fra First-Tier Tribunal (ret i første instans, Det Forenede Kongerige) således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>1)</NO.P><TXT>Fritagelsesbestemmelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), omfatter ikke en gruppe, der er etableret i et tredjeland.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), skal fortolkes således, at afgiftsfritagelsen for en gruppes levering af ydelser til dens medlemmer mod nøjagtig godtgørelse af andelen af omkostningerne principielt ikke fører til konkurrenceforvridning, medmindre den anvendes i strid med formålet.</TXT><P>Indicier for en formålsstridig anvendelse kan f.eks. være, at</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>gruppen i væsentligt omfang yder de samme tjenester mod vederlag til ikke-medlemmer og dermed primært agerer på markedet som konkurrent og i mindre grad som samarbejdende gruppe</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="19"?><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>gruppen ikke udfører ydelser, som er særligt målrettet dens medlemmers behov, men blot viderefører indkøbte ydelser, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>det alene er optimeringen af momsbelastningen i tidligere led, der er det centrale element, og ikke det gensidige samarbejde for at undgå en konkurrenceulempe.</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>Bevisbyrden med hensyn til at godtgøre disse indicier påhviler afgiftsmyndigheden. I henhold til EU-retten er afgiftsmyndigheden dog ikke forpligtet til at bestille en specifik ekspertvurdering eller lignende. I sidste ende skal den forelæggende ret imidlertid bedømme disse indicier.</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Den omstændighed, at nogle af gruppens medlemmer også indgår i en momsgruppe, er ikke til hinder for en anvendelse af afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f). Den mere vidtgående koncernbeskatning i henhold til momsdirektivets artikel 11 har dog forrang. Derfor finder afgiftsfritagelsen i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra f), ikke anvendelse, hvis alle medlemmer af gruppen indgår i en og samme momsgruppe.<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>