EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 220 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Østrigs økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2025) 220 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.6.2025
COM(2025) 220 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Østrigs økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
{SWD(2025) 220 final}
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Østrigs økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 1 , særlig artikel 3, stk. 3,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
Generelle betragtninger
(1)I forordning (EU) 2024/1263, som trådte i kraft den 30. april 2024, præciseres formålet med rammen for økonomisk styring, som tager sigte på dels at fremme sunde og holdbare offentlige finanser, bæredygtig og inklusiv vækst samt modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer, dels at forhindre uforholdsmæssigt store underskud. Det fastsættes i forordningen, at Rådet og Kommissionen foretager multilateral overvågning inden for rammerne af det europæiske semester i overensstemmelse med målsætningerne og bestemmelserne i TEUF. Det europæiske semester indbefatter navnlig udformning samt overvågning af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger. Forordningen fremmer desuden det nationale ejerskab til finanspolitikken, og der lægges større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse. Hver medlemsstat skal forelægge Rådet og Kommissionen en national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som indeholder medlemsstatens finanspolitiske tilsagn samt reform- og investeringstilsagn og dækker en periode på fire eller fem år, afhængigt af den nationale valgperiodes normale varighed. Nettoudgiftskursen 2 i disse planer skal stemme overens med kravene i forordningen, herunder kravene om, at den offentlige gæld skal bringes eller fastholdes på en troværdig nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden, eller at den skal forblive på et forsvarligt niveau under 60 % af bruttonationalproduktet (BNP), og at det offentlige underskud skal bringes og/eller fastholdes under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP på mellemlang sigt. Hvis en medlemsstat giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer i overensstemmelse med kriterierne i forordningen, kan tilpasningsperioden forlænges med op til tre år.
(2)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 3 , hvorved genopretnings- og resiliensfaciliteten blev oprettet, trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af Unionen. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker bidrager den til økonomisk og social genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, navnlig reformer og investeringer, der skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i Unionen og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 4 ("REPowerEU-forordningen"), der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en udfasning af Unionens afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette bidrager til energisikkerhed og diversificering af Unionens energiforsyning og samtidig til at øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Østrig tilføjede et nyt REPowerEU-kapitel til sin nationale genopretnings- og resiliensplan for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene.
(4)Den 30. april 2021 indgav Østrig sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af nævnte forordnings artikel 19 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Østrigs genopretnings- og resiliensplan 5 , som blev ændret den 9. november 2023 i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241, idet genopretnings- og resiliensplanen til dels ikke længere kunne gennemføres på grund af objektive omstændigheder samt for at tilføje kapitlet om REPowerEU 6 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, har vedtaget en afgørelse om, at Østrig på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål for den samme reform eller investering ikke er blevet tilbagerullet.
(5)Den [dato] vedtog Rådet på grundlag af en kommissionshenstilling en henstilling om godkendelse af Østrigs nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag 7 . Den 13. maj 2025 forelagde Østrig sin mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. Planen blev forelagt i overensstemmelse med artikel 11 og artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1263, dækker perioden 2025-2029 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over syv år.
(6)Den 26. november 2024 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2025, hvori Østrig ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilken der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet samt et forslag til den fælles beskæftigelsesrapport 2025, hvori gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder analyseres. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet 8 den 13. maj 2025 og den fælles beskæftigelsesrapport den 10. marts 2025.
(7)Den 29. januar 2025 offentliggjorde Kommissionen konkurrenceevnekompasset, som udgør en strategisk ramme med henblik på at styrke EU's globale konkurrenceevne i de næste fem år. Kompasset indeholder tre omstillingsforudsætninger for bæredygtig økonomisk vækst: i) innovation, ii) dekarbonisering og konkurrenceevne og iii) sikkerhed. For at lukke innovationsgabet vil EU fremme den industrielle innovation, støtte vækst i opstartsvirksomheder gennem initiativer såsom opstarts- og opskaleringsstrategien for EU og fremme anvendelsen af avancerede teknologier som f.eks. kunstig intelligens og kvantecomputing. For at skabe en grønnere økonomi har Kommissionen præsenteret en omfattende handlingsplan for energi til overkommelige priser og en aftale om ren industri, som skal sikre, at omstillingen til ren energi forbliver omkostningseffektiv, konkurrencevenlig – særligt for energiintensive brancher – og er en drivkraft for vækst. Unionen vil arbejde på at styrke sine globale handelspartnerskaber, diversificere sine forsyningskæder og sikre adgang til kritiske råstoffer og rene energikilder for at mindske afhængighedsforholdene og øge sikkerheden. Disse prioriterede indsatsområder understøttes af horisontale katalysatorer, som består i reguleringsmæssig forenkling, uddybning af det indre marked, finansiering af konkurrenceevne, en opsparings- og investeringsunion, fremme af færdigheder og kvalitetsjob samt bedre koordinering af EU-politikker. Konkurrenceevnekompasset er afstemt med det europæiske semester, hvilket sikrer, at medlemsstaternes økonomiske politikker stemmer overens med Kommissionens strategiske målsætninger, og at der således skabes en fælles tilgang til økonomisk styring, der fremmer bæredygtig vækst, innovation og modstandsdygtighed i hele Unionen.
(8)I 2025 forløber det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker fortsat sideløbende med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne bidrager effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, der er udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger er fortsat lige relevante for vurderingen af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) 2021/241.
(9)De landespecifikke henstillinger 2025 dækker centrale økonomipolitiske udfordringer, som ikke håndteres i tilstrækkelig grad gennem de foranstaltninger, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne, idet der tages hensyn til relevante udfordringer identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2019-2024.
(10)Den 4. juni 2025 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2025 for Østrig. Heri foretages der en vurdering af Østrigs fremskridt med efterlevelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, og der gøres status over Østrigs gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse udpeges i landerapporten de mest presserende udfordringer, som Østrig står over for. Rapporten indeholder også en vurdering af Østrigs fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling.
Vurdering af den årlige statusrapport
(11)Den 13. maj 2025 forelagde Østrig en mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, som indeholdt tilsagn om følgende maksimale vækstrater i nettoudgifterne: 2,6 % i 2025, 2,2 % i 2026, 2,2 % i 2027, 2,0 i 2028 og 2,3 % i 2029, hvilket svarer til maksimale kumulerede vækstrater – beregnet med 2024 som basisår – på 2,6 % i 2025, 4,8 % i 2026, 7,2 % i 2027, 9,4 % i 2028 og 11,9 % i 2029. Den 13. maj 2025 forelagde Østrig sin årlige statusrapport 9 med relevante budgettal og fremskrivninger, som indeholder oplysninger om gennemførelsen af reformer og investeringer til reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester. Den årlige statusrapport afspejler også Østrigs halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af Østrigs genopretnings- og resiliensplan, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2021/241.
(12)Ruslands angrebskrig mod Ukraine og dens følgevirkninger udgør en eksistentiel udfordring for Den Europæiske Union. Kommissionen har anbefalet en koordineret aktivering af stabilitets- og vækstpagtens nationale undtagelsesklausul for at støtte EU's bestræbelser på at sikre en hurtig og betydelig forøgelse af forsvarsudgifterne, og Det Europæiske Råd bifaldt forslaget på sit møde den 6. marts 2025.
(13)Ifølge data valideret af Eurostat 10 steg Østrigs offentlige underskud fra 2,6 % af BNP i 2023 til 4,7 % i 2024, mens den offentlige gæld steg fra 78,5 % af BNP ved udgangen af 2023 til 81,8 % ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens beregninger svarer dette til en vækstrate i nettoudgifterne på 8,7 % i 2024. Ifølge Kommissionens estimater var den finanspolitiske kurs 11 , som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, ekspansiv med 2,3 % af BNP i 2024. Den 4. juni 2025 vedtog Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 12 . I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Østrig, eftersom landets offentlige underskud i 2024 oversteg referenceværdien på 3 % af BNP I rapporten blev det konkluderet, at Kommissionen på baggrund af denne redegørelse og efter at have taget Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse, jf. artikel 126, stk. 4, i TEUF, i betragtning vil overveje at foreslå, at der indledes en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud over for Østrig, ved at foreslå Rådet at vedtage en afgørelse i medfør af artikel 126, stk. 6, om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud.
(14)Ifølge den årlige statusrapport forventes der i det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for Østrigs budgetfremskrivninger, en realvækst i BNP på -0,3 % i 2025, mens HICP-inflationen ventes at ligge på 2,8 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes det reale BNP at falde med 0,3 % i 2025 for derefter at stige med 1,0 % i 2026, mens HICP-inflationen ventes at være på 2,9 % i 2025 og 2,1 % i 2026.
(15)Ifølge den årlige statusrapport ventes det offentlige underskud at falde til 4,5 % af BNP i 2025, mens den offentlige gældskvote ventes at stige til 84,7 % ved udgangen af 2025. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 1,6 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der et offentligt underskud på 4,4 % af BNP i 2025. Faldet i underskuddet i 2025 afspejler hovedsagelig gennemførelsen af en konsolideringspakke, samtidig med at de øgede udgifter til offentlige lønninger, pensioner og sociale udgifter som følge af inflationsindeksering og andre aldringsrelaterede omkostninger fortsat vejer tungt på de offentlige finanser. Ifølge Kommissionens beregninger svarer dette til en vækst i nettoudgifterne på 2,0 % i 2025. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være kontraktiv med 1,3 % af BNP i 2025. Den offentlige gældskvote ventes at stige til 84,0 % ved udgangen af 2025.
(16)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes der at blive finansieret offentlige udgifter med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten svarende til 0,1 % af BNP i 2025 sammenlignet med 0,1 % af BNP i 2024. De udgifter, der finansieres med ikketilbagebetalingspligtig støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil muliggøre investeringer af høj kvalitet og produktivitetsfremmende reformer, uden at dette har direkte indvirkning på Østrigs offentlige saldo og offentlige gæld.
(17)Østrigs offentlige forsvarsudgifter lå stabilt på 0,6 % af BNP mellem 2021 og 2023 13 . Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes forsvarsudgifterne at udgøre 0,7 % af BNP i 2024 og 0,8 % i 2025. Dette svarer til en stigning på 0,2 procentpoint af BNP i forhold til 2021.
(18)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes nettoudgifterne i Østrig at stige med 2,0 % i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes væksten i nettoudgifter i Østrig i 2025 at ligge under den maksimale vækstrate, som Østrig har givet tilsagn om i sin plan.
(19)Den årlige statusrapport indeholder ingen budgetfremskrivninger efter 2025. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 et offentligt underskud på 4,2 % af BNP i 2026. Denne udvikling svarer til en vækst i nettoudgifterne på 2,3 % i 2026. Ifølge Kommissionens estimater forventes den finanspolitiske kurs, som omfatter både nationalt finansierede og EU-finansierede udgifter, at være kontraktiv med 0,3 % af BNP i 2026. Den offentlige gældskvote ventes ifølge Kommissionen at stige til 85,8 % ved udgangen af 2026.
(20)Østrigs mellemfristede plan indeholder de reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden. De omfatter eksisterende og intensiverede foranstaltninger fra genopretnings- og resiliensplanen såsom forbedret adgang til uddannelse ("Chancenbonus") samt yderligere reformer og investeringer såsom forhøjelse af den faktiske pensionsalder, reform af opkvalificeringsorloven og forhøjelse af sundhedsbidraget til pensionister.
Vigtigste politiske udfordringer
(21)Østrig står over for et stigende aldringsrelateret finanspolitisk pres fra landets sundheds-, langtidspleje- og pensionssystemer. Landets relativt lave lovbestemte og faktiske pensionsalder fører til høje pensionsomkostninger, der forventes at toppe med 15 % af BNP i 2030, inden de falder en smule. På trods af tidligere reformer ligger Østrigs faktiske pensionsalder fortsat under EU-gennemsnittet. De nyligt gennemførte pensionsforanstaltninger har været beskedne, navnlig i forhold til stigningen i den forventede levealder, og nye planer om at begrænse førtidspensionering kan kun i begrænset omfang bidrage til at hæve den faktiske pensionsalder. Den aldrende demografi lægger også pres på økonomien i sundhedsvæsenet og langtidsplejen. Sundhedsudgifterne forventes at stige fra 7,8 % i 2024 til 8,9 % af BNP i 2070, hvilket er dobbelt så meget som EU-gennemsnittet, mens udgifterne til langtidspleje kan stige fra 1,6 % til 3,1 % af BNP i samme periode. Sundhedsreformen fra 2023 havde til formål at styrke den primære sundhedspleje og mindske afhængigheden af hospitaler, men den primære sundhedspleje er fortsat underudviklet, der er fortsat overlappende tjenester, og udgiftsmålene overholdes ikke. Der mangler effektive lovgivningsmæssige foranstaltninger og tilpasning af finansierings- og udgiftsansvaret, hvilket bidrager til en situation, hvor regionerne og socialforsikringen ofte overskrider de aftalte årlige udgiftslofter. Inden for langtidspleje forbedrede de seneste reformer arbejdsvilkårene for og støtten til omsorgspersoner i familien, men de tog ikke fat på den finanspolitiske holdbarhed. Institutionel pleje dominerer de offentlige udgifter, selv om hjemmepleje i mange tilfælde er mere omkostningseffektiv. Genopretnings- og resiliensplanen omfatter foranstaltninger til fremme af primær sundhedspleje og gennemførelse af målbaseret forvaltning inden for langtidspleje.
(22)Østrigs finanspolitiske rammer er præget af et komplekst system af overførsler inden for staten mellem føderale og regionale myndigheder, hvilket begrænser effektiviteten i de offentlige udgifter. Med en lav grad af skatteautonomi er delstaterne i høj grad afhængige af fælles indtægter snarere end deres egne kilder – kun en lille andel af de samlede offentlige indtægter i 2024 kom fra subnationale kilder. Samtidig afhænger finansieringen af vigtige tjenester såsom sundhedspleje, børnepasning og offentlig transport delvis af delstaternes og kommunernes udgifter. Demografiske ændringer og den grønne omstilling øger omkostningspresset på delstaterne og kommunerne yderligere, mens indtægterne fra egne kilder ikke er knyttet til udgiftsdynamikkerne.
(23)Skattemikset er fortsat stærkt afhængigt af arbejdsindkomst og forbrug. I 2023 havde Østrig den fjerdehøjeste skattekvote i EU med en betydelig gennemsnitlig skattekile på arbejde (den femtehøjeste i EU i 2024) 14 . Siden 2023 er de personlige indkomstskattegrupper blevet indekseret efter inflationen, hvilket har forhindret en yderligere stigning i skattekilen som følge af, at lønningerne presses op på et højere skattetrin. Der er dog fortsat en række langvarige strukturelle udfordringer i skattemikset, som stadig ikke er blevet håndteret. En bedre anvendelse af skatter, der i højere grad fremmer vækst og beskæftigelse, kunne bidrage til at skabe det nødvendige budgetmæssige råderum og forbedre den overordnede skattestruktur.
(24)Gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer, som omfatter støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), er fremskyndet i Østrig. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at sikre en hurtig gennemførelse af disse programmer og samtidig sikre, at de skaber de størst mulige konkrete resultater. Østrig har allerede truffet foranstaltninger inden for rammerne af programmerne under samhørighedspolitikken for at styrke konkurrenceevne og vækst. Samtidig står Østrig fortsat over for udfordringer, herunder med hensyn til konkurrenceevne, økonomisk overkommelige boliger, færdigheder og aktiv inklusion. I henhold til artikel 18 i forordning (EU) 2021/1060 skal Østrig – som led i midtvejsgennemgangen af programmerne under samhørighedspolitikken – gennemgå hvert enkelt program under hensyn til bl.a. de udfordringer, der blev identificeret i de landespecifikke henstillinger fra 2024. Ved de kommissionsforslag, som blev vedtaget den 1. april 2025 15 , blev fristen for indgivelse af vurderingen – for hvert program – af resultatet af midtvejsgennemgagen forlænget til efter den 31. marts 2025. Forslaget skaber desuden større fleksibilitet med hensyn til at fremskynde programgennemførelsen og øge incitamenterne for medlemsstaterne til at afsætte samhørighedspolitiske midler til fem af Unionens prioriterede strategiske områder, nemlig konkurrenceevne inden for strategiske teknologier, forsvar, boliger, vandresiliens og energiomstilling.
(25)Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) giver mulighed for at investere inden for en central strategisk EU-prioritet ved at styrke EU's konkurrenceevne. STEP kanaliseres gennem 11 eksisterende EU-fonde. Medlemsstaterne kan også bidrage til InvestEU-programmet, som støtter investeringer i prioriterede områder. Østrig kunne udnytte disse initiativer til at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene og ressourceeffektive teknologier.
(26)Ud over de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen og andre EU-midler er rettet imod, står Østrig over for en række yderligere udfordringer relateret til de offentlige finansers holdbarhed, arbejdsmarkedet, erhvervslivets dynamik og konkurrenceevne, den vedvarende afhængighed af fossile brændstoffer og høje energipriser.
(27)Selv om der findes en række forskellige finansieringsinstrumenter, er risikofinansiering til nystartede virksomheder og vækstvirksomheder fortsat en begrænsende faktor. Det lokale venture- og vækstkapitalmarked viser en positiv tendens, idet venturekapitalen steg til 0,08 % af BNP i perioden 2021-2023, men det er endnu ikke tilstrækkeligt udviklet. Begrænset venturekapitalfinansiering skyldes delvis den lave deltagelse af institutionelle investorer, herunder pensionsfonde. Med kun 1 % af de private equity- og venturekapitalmidler, der årligt blev rejst i perioden 2007-2023, ligger dette væsentligt under de førende medlemsstater.
(28)Østrigs forholdsvis høje FoU-udgifter (3,26 % af BNP i 2023) og stærke samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv omsættes ikke i tilstrækkelig grad til salgbare løsninger og erhvervsdynamik. Andelen af personer, der arbejder i vidensintensive tjenester, lå på 39,8 %, hvilket er en smule lavere end EU-gennemsnittet på 40,8 % i 2022. Landet halter også bagefter EU's mest innovative medlemsstater med hensyn til at generere indenlandsk merværdi fra eksport af højteknologiske varer og tjenesteydelser. Der er tendens til, at offentlig støtte til innovation, hovedsagelig gennem skatteincitamenter til FoU, rettes mod trinvis innovation i etablerede sektorer. En svækkelse i patentaktiviteterne i det seneste årti med vedvarende store forskelle i FoU-udgifter mellem delstaterne begrænser Østrigs evne til fuldt ud at udnytte sit potentiale til at opnå større økonomiske fordele ved innovation. En mere systematisk gennemgang af eksisterende støtteordninger kan øge innovationssystemets effektivitet.
(29)Fremme af integrationen af digitale teknologier i erhvervslivet ville yderligere styrke konkurrenceevnen. På trods af fremskridt inden for cloud-anvendelse, hvor 35,6 % af virksomhederne anvender cloud-teknologier, halter Østrig bagefter EU-gennemsnittet på 38,9 %, hvilket tyder på, at der er plads til vækst på dette område. Indførelsen af dataanalyse er også fortsat en udfordring, da kun 23,9 % af de østrigske virksomheder har indført sådanne teknologier, hvilket ligger betydeligt under EU-gennemsnittet på 33,2 %. Målrettede foranstaltninger – herunder finansielle incitamenter, støtte til cloud- og datainfrastruktur og investeringer i digitale færdigheder – kan fremskynde indførelsen af avancerede teknologier betydeligt, navnlig blandt små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
(30)De østrigske forbrugere påvirkes negativt af manglende konkurrence i visse sektorer, hvilket bidrager til højere priser. Hindringer for nye konkurrenters adgang til markedet, territoriale forsyningsbegrænsninger og overdrevne reguleringsmæssige restriktioner for visse erhverv og tjenesteudbydere begrænser konkurrencen og presser forbrugerpriserne op.
(31)Det fremgår af konkurrenceevnekompasset, at alle institutioner på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan skal yde en betydelig indsats for at skabe enklere regler og hurtigere administrative procedurer. Kommissionen har fastsat ambitiøse mål for reduktion af den administrative byrde – mindst 25 % generelt og mindst 35 % for SMV'er – og har indført nye redskaber, som skal hjælpe med at nå disse mål, bl.a. systematisk stresstestning af EU-lovgivningen og øget dialog med interessenter. Østrig er også nødt til at yde en indsats for at opfylde disse ambitioner. 51 % af virksomhederne mener, at kompleksiteten af de administrative procedurer er et problem for deres virksomhed, når de driver forretning i Østrig 16 . Fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne og reduktion af den administrative kompleksitet – navnlig for SMV'er – er en anden løftestang, der kan øge konkurrenceevnen. Tilladelsesprocedurerne forsinker ofte industriprojekter unødigt og strækker sig normalt over 22-23 måneder fra ansøgningsdatoen. En vigtig medvirkende faktor er den begrænsede brug af digitale værktøjer, hvor kommunikationen stadig i høj grad er afhængig af indsendelse af fysiske dokumenter. Fremskyndelse af udstedelsen af tilladelser kan opnås ved f.eks. at indføre tidlig påbegyndelse af forberedende bygge- og anlægsarbejder, forenklede procedurer for offentlige indsigelser og udsættelse af ikkevæsentlig dokumentation til senere faser i proceduren. Overordnet set har Østrig en stor administrativ og reguleringsmæssig byrde, idet regulering af erhvervslivet ofte betragtes som en større hindring for investeringer end i EU som gennemsnit.
(32)Østrig har gjort betydelige fremskridt med omstillingen til ren energi og styrket sin energisikkerhed ved helt at udfase importen af russisk gas inden begyndelsen af 2025. 65 % af Østrigs energibehov dækkes dog stadig af import af især olie og gas. Energipriserne er steget betydeligt, og elprisen for store forbrugere var den syvendehøjeste i EU i 2023. Dette påvirker priskonkurrenceevnen, navnlig for energiintensive industrier. Den store udvidelse af vedvarende energi i de seneste år og ambitiøse mål for vedvarende energi frem til 2030 kræver en hurtig udvidelse og opgradering af nettet samt et mere fleksibelt energisystem. Dette kræver både flere investeringer og øget hastighed, så yderligere produktion af vedvarende energi kan integreres i systemet. Omkostningerne ved netudvidelsen bæres af netbrugerne. Netafgifterne steg i gennemsnit med 19 % i januar 2025 for bl.a. at finansiere igangværende investeringer. Arbejdet med den nye elmarkedslov (ELWG), der skal muliggøre en reform af nettarifferne, gøre energisystemet mere fleksibelt eller give incitamenter til at anvende elkøbsaftaler (PPA'er), er ikke skredet frem som planlagt. I øjeblikket er udbredelsen af elkøbsaftaler for vedvarende energi begrænset i Østrig, hvor der kun er indgået kontrakter på 0,1 GW.
(33)Vedvarende energi tegner sig for 40,8 % af Østrigs samlede energiforbrug og udgør en stor og voksende andel. Fremskridtene med hensyn til yderligere at fremskynde udrulningen af vedvarende energi og den infrastruktur, der kræves, er imidlertid gået i stå. Navnlig udvidelsen af Østrigs nettonulteknologi hæmmes stadig af komplekse og langvarige administrative procedurer.
(34)Østrig forventes at være på rette vej til at nå sit emissionsreduktionsmål, men tempoet i dekarboniseringen i 2024 aftog i forhold til det foregående år. Emissionerne forventes kun at være faldet med 3,7 % sammenlignet med 6,5 % i 2023. Den østrigske industrisektor er kendetegnet ved høj energiintensitet og har været langsom til at dekarbonisere. Da mange virksomheder har haft svært ved at absorbere betydelige stigninger i energipriserne, er det vigtigt at forbedre energieffektiviteten både for at reducere emissionerne og for at styrke konkurrenceevnen. Selv om de fleste sektorer har gjort fremskridt i denne henseende, halter dekarboniseringen af transportsektoren fortsat bagefter. I 2023 steg transportsektorens endelige energiforbrug faktisk med 1 % i forhold til det foregående år. For at afhjælpe dette indeholder den nationale energi- og klimaplan for 2024 yderligere foranstaltninger, der vil gøre det muligt for Østrig at nå sine indsatsfordelingsmål, men deres succes vil afhænge af, at disse foranstaltninger gennemføres beslutsomt og fuldt ud.
(35)Beskatning af arbejde og sociale bidrag i Østrig er blandt de højeste i EU, hvilket hindrer jobskabelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. I løbet af det seneste årti er antallet af faktiske ugentlige arbejdstimer pr. person faldet fra 35,8 til 33,6 timer. I modsætning til tendensen i andre medlemsstater er den allerede høje andel af deltidsarbejde steget med 2 procentpoint siden 2019. Med 30,6 % i 2024 ligger deltidsarbejde fortsat næsten dobbelt så højt som EU-gennemsnittet (17,1 %). Den høje skattekile på arbejde virker demotiverende i forhold til at arbejdere længere, hvilket bidrager til mangel på arbejdskraft og begrænser det økonomiske potentiale.
(36)Andelen af kvinder, der arbejder på deltid, er blandt de højeste i EU. Dette afspejler også deres høje deltagelse i ulønnet omsorgsarbejde og den utilstrækkelige tilgængelighed af og adgang til førskoleundervisning og børnepasning, som er økonomisk overkommelig og af høj kvalitet. På trods af bestræbelserne på at øge tilgængeligheden af førskoleundervisning og børnepasning ligger procentdelen af børn under 3 år, der deltager i formel førskoleundervisning og børnepasning, fortsat et godt stykke under EU-gennemsnittet. Dette ledsages af regionale forskelle i antallet af pladser til førskoleundervisning og børnepasning samt personalemangel.
(37)Selv om beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) er steget støt i løbet af det seneste årti og nåede op på 58,8 % i 2024, ligger den fortsat et godt stykke under EU-gennemsnittet på 65,2 %. Ældre arbejdstagere har vanskeligt ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og problemerne spænder fra begrænsede digitale færdigheder til forudfattede meninger om ældre arbejdstagere. Personer med et lavt kvalifikationsniveau, som kun har gennemført den obligatoriske skoleuddannelse, er særligt sårbare og tegner sig for den største andel af arbejdsløse i Østrig. Tilsvarende opnår personer med indvandrerbaggrund og personer med en ugunstig socioøkonomisk baggrund lavere resultater på arbejdsmarkedet og står over for særlige hindringer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette forværres af udfordringer med hensyn til utilstrækkelige sprogfærdigheder og begrænset anerkendelse af kvalifikationer.
(38)Ifølge OECD's program for international elevevaluering (PISA) fra 2022 er elevernes dårlige resultater med hensyn til at erhverve grundlæggende færdigheder steget, navnlig for elever med migrantbaggrund og/eller dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde eller elever, der er født i udlandet. Den stigende andel af elever med migrantbaggrund og/eller dårligt stillet socioøkonomisk baggrund, der begynder på en uddannelse uden tilstrækkelige sprogkundskaber, udgør en udfordring for lærerne. Desuden udgør manglen på lærere en yderligere hindring for at forbedre uddannelsesresultaterne. Desuden følger de forringede grundlæggende færdigheder blandt skoleelever med ind i voksenlivet, især blandt personer med indvandrerbaggrund og/eller dårligt stillet socioøkonomisk baggrund. Østrig fortsætter med at gennemføre en lang række reformer for at forbedre resultaterne i uddannelsessystemet, men det er afgørende at styrke udviklingen af grundlæggende færdigheder og STEM-færdigheder i alle faser fra børns uddannelse til voksenuddannelse for at afhjælpe manglen på færdigheder.
(39)Manglen på kvalificeret arbejdskraft er fortsat en flaskehals for Østrigs vækstpotentiale. 72 % af virksomhederne anser dette for at være en væsentlig hindring for investeringer 17 . Navnlig hæmmer manglen på grønne færdigheder både konkurrenceevnen i sektorer, der er vigtige for den grønne omstilling, og risikerer at forsinke Østrig i at nå sine klimamål. Desuden er der i øjeblikket ingen eksplicit strategi til at håndtere det forventede tab af arbejdspladser i kulstofintensive industrier, efterhånden som Østrig bevæger sig i retning af en nulemissionsøkonomi. En styrkelse af de eksisterende opkvalificeringsprogrammer kan frigøre et uudnyttet arbejdskraftudbud og sætte skub i Østrigs nettonulindustri. Det er navnlig afgørende at yde målrettet støtte til enkeltpersoner i erhverv og regioner, der risikerer at blive negativt påvirket af en omfattende dekarboniseringsindsats, for at sikre bred offentlig støtte til den grønne omstilling.
(40)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og disse økonomiers kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet i 2025, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingen fra 2025 om den økonomiske politik i euroområdet. For Østrig bidrager henstilling 2, 3 og 5 til at efterkomme den første henstilling om konkurrenceevne i henstillingen om euroområdet, mens henstilling 1, 4 og 5 bidrager til at efterkomme den anden henstilling om modstandsdygtighed, og henstilling 1 bidrager til at efterkomme den tredje henstilling om makroøkonomisk og finansiel stabilitet i 2025-henstillingen,
HENSTILLER, at Østrig i 2025 og 2026 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.øge de samlede forsvarsudgifter og styrke det overordnede forsvarsberedskab i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025; overholde de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som henstillet af Rådet den [dato]; gennemføre det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for den forlængede tilpasningsperiode, som henstillet af Rådet den [dato]; træffe afgørende foranstaltninger til at sikre de offentlige finansers holdbarhed, herunder ved at forbedre den finanspolitiske holdbarhed i sundheds-, langtidspleje- og pensionssystemerne, bl.a. ved at strømline underudnyttet hospitalsinfrastruktur, forbedre omkostningseffektiviteten af sundhedspleje og langtidspleje, styrke udgiftskontrollen og øge den faktiske pensionsalder betydeligt; forenkle og rationalisere de finanspolitiske forbindelser og ansvarsområder på tværs af forvaltningsniveauer og sikre, at finansierings- og udgiftsforpligtelserne er klart afstemt; forbedre skattemikset for at mindske den høje skattekile på arbejde og støtte inklusiv og bæredygtig vækst i et udfordrende finanspolitisk miljø
2.i lyset af de gældende frister for en rettidig gennemførelse af reformer og investeringer inden for rammerne af forordning (EU) 2021/241, sikre en effektiv gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet; fremskynde gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken (EFRU, JTF, ESF+), idet den anledning, som midtvejsgennemgangen giver, udnyttes, hvor det er muligt; sørge for at udnytte EU-instrumenterne bedst muligt, herunder mulighederne under InvestEU og platformen for strategiske teknologier for Europa, med henblik på at øge konkurrenceevnen
3.fremme erhvervsdynamikken og oprettelsen og væksten af unge virksomheder, bl.a. ved at give bedre adgang til venture- og vækstkapital og fjerne hindringer for institutionelle investorers investeringer i egenkapitalinstrumenter; forbedre omsætningen af det høje niveau af FoU-investeringer til salgbare løsninger og øge virksomhedernes brug af (avancerede) digitale teknologier; forenkle lovgivningen, mindske den administrative byrde, navnlig for SMV'er, fremskynde tilladelsesprocedurerne og styrke konkurrencen for at sænke priserne
4.håndtere høje energiomkostninger, herunder gennem en reform af elektricitetsloven, ved at forbedre energisystemets fleksibilitet og tilskynde til elkøbsaftaler; mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og fremskynde udrulningen af vedvarende energi og den nødvendige infrastruktur, navnlig ved at forenkle tilladelsesprocedurerne og identificere særlige områder, hvor udrulning kan fremskyndes; yderligere reducere emissionerne, navnlig i transportsektoren og ved at fremme industriel dekarbonisering; forbedre energieffektiviteten
5.skabe incitamenter til at øge antallet af arbejdstimer generelt samt kvinders fuldtidsdeltagelse på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af børnepasningsordninger; forbedre resultaterne på arbejdsmarkedet for ældre arbejdstagere og for dårligt stillede grupper såsom lavtuddannede jobsøgende og personer med migrantbaggrund, herunder ved at forbedre deres grundlæggende færdigheder fra en tidlig alder, navnlig under skolegangen; intensivere den politiske indsats med henblik på at tilvejebringe og erhverve de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for den grønne omstilling.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand