(1)

Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (1) udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (2) og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetmæssige rammer (3) de væsentligste elementer i EU's reformerede ramme for økonomisk styring. Rammens formål er at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.

(2)

De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) sikre, at bl.a. den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs (4), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263.

(3)

Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(4)

På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.

(5)

Den 31. oktober 2024 forelagde Frankrig sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen for at give Frankrig mulighed for at forelægge en plan baseret på et solidt politisk tilsagn fra den nyligt udpegede regering. Efter et mistillidsvotum i parlamentet den 5. december blev der imidlertid udnævnt en ny regering den 23. december 2024. Den 14. januar 2025 fremsatte premierministeren over for nationalforsamlingen et nyt underskudsmål på 5,4 % af BNP i 2025, hvilket er højere end det tidligere mål på 5,0 % af BNP, og gentog tilsagnet om at bringe underskuddet ned under 3 % af BNP senest i 2029. Den 16. januar 2025 anmodede Frankrig ved brev fra generaldirektøren for offentlige finanser om en tilpasning til den nettoudgiftskurs, der ligger til grund for henstillingen om godkendelse af den franske mellemfristede plan og henstillingen efter artikel 126, stk. 7, i TEUF, for at afspejle det nye underskudsmål. Brevet indeholder ikke ajourførte værdier for andre finanspolitiske variabler.

(6)

Som ramme for den dialog, der fører til forelæggelse af nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, meddelte Kommissionen den 21. juni 2024 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Frankrig en referencekurs (5). Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 31. oktober 2024 (6). Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.

Referencekursen for Frankrig, som er baseret på Kommissionens antagelser, der understøtter den forudgående vejledning fremsendt i juni 2024, og tager udgangspunkt i en syvårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 1,6 % i løbet af både tilpasningsperioden (2025-2031) og den periode, som planen dækker (2025-2029).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Frankrig den 21. juni 2024

(7)

I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Frankrig og Kommissionen en teknisk dialog i oktober 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Frankrigs påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor (navnlig den påtænkte kurs for potentiel vækst, realt BNP og BNP-deflatoren samt den finanspolitiske multiplikator), det påtænkte sæt af reform- og investeringstilsagn, der skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, herunder reformer og investeringer såsom tilsagn om supplering af de nylige arbejdsmarkedsreformer for at nå målet om fuld beskæftigelse, styrke genindustrialiseringen og konkurrenceevnen via støtte til forskning og innovation samt et forenklet erhvervsklima, fremskyndelse af den grønne omstilling og styrkelse af forvaltningen af de offentlige finanser), som også har til formål at reagere på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester og Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)

Planen indeholder ingen oplysninger om høring af relevante nationale interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter) forud for forelæggelsen.

(9)

Frankrigs Haut Conseil des Finances Publiques (landets uafhængige finanspolitiske institution) afgav udtalelse om de makroøkonomiske prognoser og antagelser, der ligger til grund for den flerårige nettoudgiftskurs. Den konkluderede, at de oplysninger, som regeringen havde fremlagt på tidspunktet for udarbejdelsen af udtalelsen, var utilstrækkelige til at muliggøre en vurdering af, om den flerårige kurs, der er fastsat i den mellemfristede plan, er realistisk, navnlig med hensyn til sammensætningen af væksten efter 2025, udviklingen i de offentlige finanser eller de reformer og investeringer, der vil understøtte en forlængelse af tilpasningsperioden fra fire til syv år. På grundlag af de foreliggende oplysninger fandt institutionen imidlertid, at det potentielle BNP-scenario og outputgabet, selv om de stadig var noget optimistiske, var rimelige i forhold til tidligere skøn, mens det faktiske vækstscenario fortsat var optimistisk. Institutionen gentog, at det er vigtigt, at Frankrig respekterer kursen i den mellemfristede plan, samtidig med at det fortsætter med at finansiere prioriterede investeringer og bevarer vækstpotentialet.

(10)

Planen blev forelagt det nationale parlament den 21. oktober 2024.

(11)

Den 26. juli 2024 fastslog Rådet, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Frankrig på grund af manglende overholdelse af underskudskriteriet (7).

Nærværende henstilling falder sammen med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud i Frankrig til ophør. Den samtidige vedtagelse af de to henstillinger er tilpasset efter og begrundet i overgangen til den nye ramme for økonomisk styring og sikrer sammenhæng mellem de anbefalede tilpasningskurser.

(12)

Den 23. oktober 2024 forelagde Frankrig sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den 26. november 2024 (8). Efter mistillidsafstemningen i Parlamentet blev proceduren for vedtagelse af budgetforslaget for 2025 sat i bero. Indtil vedtagelsen af et nyt budget for 2025 giver en særlig lov, som parlamentet vedtog i december 2024, i 2025 staten mulighed for at opkræve skatter og staten og de sociale sikringsenheder mulighed for at optage gæld. Samtidig giver et dekret, som regeringen vedtog den 30. december 2024, mulighed for at fremføre 2024-budgettet til 2025.

(13)

Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Frankrig som led i det europæiske semester (9).

(14)

I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

(15)

Den økonomiske aktivitet i Frankrig steg med 0,9 % i 2023 som følge af privatforbruget og et positivt bidrag fra nettoeksporten. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 1,1 % i 2024 som følge af en fortsat kraftig nettoeksport, der understøtter det offentlige forbrug og de offentlige investeringer. I 2025 forventes det reale BNP at stige med 0,8 %, da en kontraktiv finanspolitisk kurs forventes at lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet. Selv om privatforbruget understøttes af en afdæmpning af inflationen og stigninger i reallønnen, forventes det fortsat at være afdæmpet, mens de forsinkede virkninger af en mere lempelig pengepolitik samt den økonomiske og politiske usikkerhed fortsat vil lægge en dæmper på de private investeringer. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 1,4 %, da en lavere finanspolitisk tilpasning og yderligere faldende kreditomkostninger forventes at fremme den private indenlandske efterspørgsel og private investeringer. I løbet af prognoseperioden (dvs. 2024-2026) forventes væksten i potentielt BNP i Frankrig at aftage en smule som følge af et faldende bidrag fra arbejdskraften. Arbejdsløsheden lå på 7,3 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 7,4 % i 2024, 7,5 % i 2025 og 7,6 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 5,3 % i 2023 til 2,2 % i 2024 og ligge på 1,6 % i 2025 og 1,7 % i 2026.

(16)

Hvad angår den finanspolitiske udvikling, udgjorde Frankrigs offentlige underskud i 2023 5,5 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 6,2 % af BNP i 2024 for derefter at falde til 5,3 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – atter stige til 5,4 % i 2026. Europa-Kommissionens prognose tager hensyn til Frankrigs budgetforslag for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i oktober. Den offentlige gæld udgjorde 109,9 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 112,7 % af BNP ved udgangen af 2024. Den forventes at stige yderligere til 115,3 % ved udgangen af 2025 og 117,1 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de understøttes med troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger.

(17)

Frankrigs nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2029 og fremlægger en finanspolitisk tilpasning over syv år.

(18)

Planen indeholder de oplysninger, der kræves efter artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263, med undtagelse af oplysningerne om høring af det nationale parlament og de høringer, der er omhandlet i artikel 11 som krævet i henhold til artikel 13, litra g), i nævnte forordning.

(19)

Planen, suppleret med myndighedernes skrivelse af 16. januar 2025, indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 1,1 % i perioden 2025-2029. Nedenstående vurdering tager hensyn til denne tilpassede nettoudgiftskurs. Derudover giver Frankrig tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer med henblik på at opnå en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år (2025-2031), i hvilken periode den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne er planlagt til 1,1 %.

Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2031), er lavere end referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024.

I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil ligge stabilt på 1,2 % indtil 2028 (uændret fra 2024) for derefter at falde til 1,0 % i 2029. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde til 1,7 % i 2025 (fra 2,3 % i 2024), før den falder yderligere til 1,6 % mellem 2026 og 2029.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Frankrigs plan

(20)

Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen gradvist stige fra 112,9 % af BNP i 2024 til 116,5 % af BNP i 2027 og derefter gradvist falde til 113,5 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031), jf. nedenstående tabel. På mellemlangt sigt, dvs. over ti år efter afslutningen af tilpasningsperioden, vil den offentlige gældskvote fortsat falde støt og nå et niveau på 100,9 % i 2041.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Frankrigs plan

Ifølge planen vil den offentlige gældskvote således blive bragt på en nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Dette er troværdigt, da gælden – ud fra planens antagelser – ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse forventes at falde i løbet af de ti år, der følger efter tilpasningsperioden, og de stokastiske fremskrivninger peger i retning af, at gælden med tilstrækkelig stor sandsynlighed vil falde.

På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med gældskravet som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge de franske myndigheder og Kommissionens egne beregninger vil gældsudviklingen på mellemlang sigt på grundlag af den tilpassede nettoudgiftskurs ikke afvige væsentligt fra udviklingen i den oprindelige plan.

(21)

Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud gradvist falde fra 6,1 % af BNP i 2024 til 2,8 % af BNP i 2029 og 1,7 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2041). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med underskudskravet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge de franske myndigheder og Kommissionens egne beregninger vil udviklingen i underskuddet på mellemlang sigt på grundlag af den tilpassede nettoudgiftskurs, der er fremsat i myndighedernes skrivelse, ikke afvige væsentligt fra udviklingen i den oprindelige plan.

(22)

Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – er koncentreret i begyndelsen af perioden sammenlignet med den lineære kurs, der kræves efter artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Dette afspejler en betydelig konsolideringsindsats i 2025. Samtidig er den finanspolitiske tilpasning i planens første fire år mere end proportional med den samlede tilpasningsindsats.

På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge de franske myndigheder og Kommissionens egne beregninger fremrykkes den finanspolitiske tilpasning, der følger af den tilpassede nettoudgiftskurs.

Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Frankrigs plan

(23)

Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, er i overensstemmelse med kravene i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97). Ifølge de franske myndigheder og Kommissionens egne beregninger er den finanspolitiske tilpasning, der følger af den tilpassede nettoudgiftskurs, stadig i overensstemmelse med den årlige strukturelle minimumstilpasning i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

(24)

Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder for Frankrig fra og med 2030, da underskuddet efter planen vil være under 3 % af BNP fra og med 2029. For at sikre en fælles strukturel modstandsdygtighedsmargen på 1,5 % bør den årlige tilpasning af den strukturelle primære saldo i 2030 og 2031 derfor ikke være under 0,25 % af BNP, hvis det strukturelle underskud har ligget over 1,5 % af BNP i de foregående år. Den finanspolitiske tilpasning, der følger af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen, overstiger 0,25 % af BNP i begge år. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Ifølge de franske myndigheder og Kommissionens egne beregninger opfylder den finanspolitiske tilpasning, der følger af den tilpassede nettoudgiftskurs, stadig sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.

(25)

Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge over 90 % af BNP i tilpasningsperioden, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 1 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 90 %, hvorefter den skal falde med 0,5 procentpoint i gennemsnit. Da underskuddet ifølge planen normalt vil være under 3 % af BNP fra og med 2029 er dette fald beregnet for 2031 (i forhold til 2030) og udgør 1,4 procentpoint (tabel 3). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed. Ifølge de franske myndigheder og Kommissionens egne beregninger opfylder gældsudviklingen, der følger af den tilpassede nettoudgiftskurs, stadig sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

(26)

Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Frankrig den 21. juni 2024. Navnlig bygger planen på andre antagelser for ti variabler, henholdsvis udgangspunktet (strukturel primær saldo i 2024), vækst i potentielt BNP, vækst i BNP-deflator, faktisk BNP-vækst, outputgab, nominel implicit rente, finanspolitisk multiplikator, stock-flow-justeringer, engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger samt budgetsaldoens semielasticitet. Desuden fremrykkes tilpasningen, og Frankrig anvender en anden formel til at beregne nettoudgiftsvæksten. Disse forskelle i antagelserne vurderes nedenfor.

De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver enkelt forskel.

Planen bygger på en antagelse om en lavere strukturel primær saldo for 2024, nemlig et strukturelt primært underskud på 3,6 % af BNP, mens Kommissionen forventede et strukturelt primært underskud på 3,0 % af BNP i sin forudgående vejledning i foråret 2024. Denne mindre gunstige oprindelige budgetstilling afspejles også i det højere budgetunderskud (på 6,1 % af BNP i planen) for 2024 i forhold til et underskud på 5,3 % af BNP ifølge Kommissionens antagelser i foråret. Denne revision og de ledsagende ajourførte makroøkonomiske betingelser for 2024 i planen afspejler de seneste oplysninger, der er blevet tilgængelige siden foråret. Det er også i overensstemmelse med Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024. Denne forskel i antagelsen anses derfor for behørigt begrundet. Isoleret set bidrager denne forskel i antagelser til en lavere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser.

Alt i alt opvejer den fælles virkning af mere forsigtige antagelser og de behørigt begrundede forskelle i antagelserne virkningen af antagelsen om væksten i potentielt BNP. Desuden har de øvrige forskelle i antagelserne, selv om de ikke altid er i overensstemmelse med den fælles ramme for gældsholdbarhedsanalyse, ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der er lavere end referencekursen.

Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

(27)

Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifter blive indfriet ved hjælp af både udgiftsbegrænsninger og diskretionære indtægtsstigninger. Planen omfatter en frontloadet konsolidering, hvor ca. en fjerdedel af nedbringelsen af underskuddet i forhold til BNP under referenceværdien på 3 % først skal opnås i 2025. Dette vil hovedsagelig kunne opnås ved at begrænse udgifterne i forhold til et scenario med uændret politik, hovedsagelig på statsligt niveau, men med bidrag fra alle delsektorer i den offentlige forvaltning. I planens løbetid vil bestræbelserne på at begrænse udgifterne, samtidig med at deres kvalitet og effektivitet forbedres, blive understøttet af fornyede tilsagn med hensyn til udgiftsanalyser og forenkling af den offentlige indsats. De vigtigste supplerende foranstaltninger på indtægtssiden tager sigte på at opnå større social og skattemæssig retfærdighed og tilskynde til større energieffektivitet. De vedrører ekstraordinære skatter på de højeste indkomster og de største virksomheders overskud, reduktion af visse skatteudgifter og grønnere beskatning.

Specifikationen af de politiske foranstaltninger, der skal gennemføres, skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af planens vejledende finanspolitiske strategi, som skyldes de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for planen, og som indebærer en optimistisk BNP-vækst i tilpasningsscenariet og muligheden for lavere besparelser end forventet som følge af udgiftsanalyser.

Det forslag til finanslov for 2025, som regeringen fremsatte for det nationale parlament i oktober 2024, indeholder desuden en specifikation af de fleste af de politiske foranstaltninger, der skal føre til opfyldelsen af tilsagnet vedrørende nettoudgifterne i 2025 (10).

(28)

I planen giver Frankrig tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer til forbedring af den potentielle vækst og den finanspolitiske holdbarhed som grundlag for at forlænge den finanspolitiske tilpasningsperiode fra fire til syv år.

De reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, består af tre eksisterende tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen, to tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen med yderligere specifikationer samt seks nye reformer og investeringer (se også bilag II):

Reform af arbejdsløshedsforsikringen indgår i genopretnings- og resiliensplanen (komponent 8, Jobbeskyttelse, ungdom, handicap, erhvervsuddannelse), der har til formål at styrke incitamenterne til at vende tilbage til stabil beskæftigelse og begrænse muligheden for at skifte mellem korte kontrakter og arbejdsløshedsperioder. Reformen er et eksisterende tilsagn i genopretnings- og resiliensplanen. Den bestod af en lovgivningspakke, der blev vedtaget i 2019, og som trådte i kraft i 2021 inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen. Den omfattede foranstaltninger vedrørende beregningen af kompensationen og en bonus-malus-foranstaltning, der fastsætter arbejdsgivernes bidrag til ordningen.

Reformer i henhold til lov om forskningsprogrammering. Denne foranstaltning er et eksisterende tilsagn i henhold til genopretnings- og resiliensplanen (komponent 6, Teknologisk suverænitet og modstandsdygtighed), nemlig via foranstaltningen »Strukturelle aspekter af loven om forskningsprogrammering«, ifølge hvilken de offentlige forskningsudgifter skal stige i forhold til 2020 inden tredje kvartal 2025. De forskellige bestemmelser vedrører forskning og videregående uddannelse og har til formål at styrke finansieringen og tilrettelæggelsen af forskning, fremme videnskabelig topkvalitet, gøre videnskabelige job og karrierer mere attraktive og udbrede resultaterne af offentlig forskning bedre til den private sektor ved at styrke forbindelserne mellem offentlig forskning og privat innovation, økonomien og samfundet. Gennemførelsen af loven om forskningsprogrammering strækker sig over perioden 2021-2030, altså ud over genopretnings- og resiliensplanens varighed.

Reformer i henhold til loven om fremskyndelse af produktionen af vedvarende energi. De foranstaltninger, der stammer fra gennemførelsen af loven, som blev vedtaget og trådte i kraft i første kvartal 2023, er et eksisterende tilsagn i genopretnings- og resiliensplanen (komponent 10, REPowerEU), nemlig via foranstaltningen »Lov om fremskyndelse af produktionen af vedvarende energi«. Der er planlagt en række foranstaltninger til gennemførelse i perioden 2023-2030 efter vedtagelsen af tidligere og fremtidige gennemførelsesdekreter, og de har generelt til formål at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi i Frankrig, nå Frankrigs energiomstillingsmål og sikre landets energiforsyningssikkerhed. Foranstaltningen omfatter flere interventionskanaler, nemlig proceduremæssig forenkling og fremskyndelse af fysisk planlægning, fokus på solenergi (termisk energi, solcelleenergi og agrovoltaisk energi) og vedvarende offshoreenergi samt bred finansiering.

Investeringer i henhold til den flerårige plan France 2030. Investeringsplanen omfatter programmet PIA4 (Program d'Investissements d'Avenir), og dette tilsagn supplerer de eksisterende foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen (navnlig under komponent 6, Teknologisk suverænitet og modstandsdygtighed), nemlig »Innovation med henblik på vores forretningsmodellers modstandsdygtighed«, som støtter investeringer i udvikling af centrale digitale teknologier og »Støtte til innovative virksomheder«, som finansierer investeringer i FoU for innovative virksomheder. Begge foranstaltninger forventes afsluttet i fjerde kvartal 2024. Planen France 2030 støtter omstillingen på lang sigt af produktionsprocesser i strategiske sektorer såsom sundhed, energi og luftfart i hele værdikæden fra grundforskning til innovation og industrialisering og dækker et bredere anvendelsesområde end genopretnings- og resiliensplanen. Planen bidrager også til at indhente investeringsunderskuddet i FoU-udgifter på specifikke områder og fremskynde den grønne omstilling og digitaliseringen af økonomien. Den dækker perioden 2022-2026.

Reformer som følge af evalueringen af kvaliteten af de offentlige udgifter via styrkede udgiftsanalyser i forhold til tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen. Planen indeholder tilsagn om styrkelse af de årlige udgiftsanalyser på tværs af alle offentlige delsektorer. Tilsagnet supplerer således foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen (komponent 7, Digitalisering af stat, territorier, virksomheder, kultur) via foranstaltningen »Vurdering af kvaliteten af de offentlige udgifter«. Der foreslås et kvantitativt kumulativt mål for permanente besparelser i de offentlige udgifter og reduktioner af skatteudgifter og sociale udgifter (ud over foranstaltningen »Reform af de generelle reduktioner af sociale bidrag i forhold til mindstelønnen (SMIC)«) inspireret af udgiftsanalyser for perioden 2025-2027. Gennemførelsen forventes at sprede sig over hele tilpasningsperioden og indebære en effektiv og regelmæssig integration af resultaterne af udgiftsanalyser i de årlige budgetforslag ledsaget af offentliggørelse af årlige overvågningsrapporter, der viser både de årlige og kumulative besparelser, der er konstateret og gennemført.

Reform af arbejdsløshedsforsikringen efter forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Denne foranstaltning, der er ny i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, har til formål yderligere at reformere reglerne for arbejdsløshedsforsikring i løbet af de næste tre år, navnlig for så vidt angår ældre arbejdstagere, samtidig med at resultaterne af reformerne i 2019, 2021 og 2023 opretholdes, og der bidrages til at styrke deres positive budgetmæssige virkning. Ifølge planen skal de nye regler, der er resultatet af forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter, gennemføres fra midten af 2025, og der skal udarbejdes en vurderingsrapport om de kumulerede virkninger af alle arbejdsløshedsforsikringsreformerne inden udgangen af 2027.

Reform af bidragssatsen til Caisse Nationale de Retraites des Agents des Collectivités Locales (CNRACL). Reformen, som er ny i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, består i en permanent forhøjelse af satsen for arbejdsgivernes socialsikringsbidrag til den særlige pensionsordning for forsikring af medarbejdere i lokale myndigheder og hospitalsansatte. Ved at skabe en positiv budgetvirkning sigter den mod at bidrage til ordningens finansielle balance, og planen indeholder med henblik herpå et tilsagn om eventuelt at gennemføre yderligere permanente forhøjelser i tilpasningsperioden. Reformen præsenteres således også som et bidrag til pensionssystemets overordnede bæredygtighed sammen med den større pensionsreform i 2023, som i det væsentlige omfattede en forhøjelse af den lovbestemte pensionsalder og fremskyndelse af forhøjelsen af minimumsbidragsperioden for at modtage fuld pension, og hvor planen indeholder tilsagn om videreførelse af virkningerne med hensyn til bæredygtighed. Planen omfatter vedtagelse af forhøjelsen af bidragene til CNRCAL med 5 procentpoint i lovene om socialsikringsbudgettet for 2025 og 2026 og efterfølgende gennemførelse ud over den forhøjelse, der allerede blev vedtaget i 2024.

Reform af de generelle nedsættelser af socialsikringsbidragene for lave lønninger i forhold til mindstelønnen (SMIC). Reformen, som er ny i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, har til formål at forenkle og rationalisere de eksisterende ordninger for reduktion af arbejdskraftomkostningerne med det formål at tilskynde til lønmobilitet og mindske risikoen for lavtlønsfælder, hovedsagelig på mindstelønsniveauet. Reformen består navnlig i at udjævne kurven for de generelle nedsættelser for at gøre den mere degressiv og reducere specifikke fritagelser for sundheds- og familiebidrag. Ifølge planen skal reformen af socialsikringsbudgetloven for 2025 vedtages og godkendes senest i december 2024, og den skal gennemføres gradvist i to faser, som skal være afsluttet ved henholdsvis udgangen af 2025 og udgangen af 2026.

Reformer i henhold til den nye lov om forenkling af erhvervsklimaet. Reformen, som er ny i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, har tre hovedmål: gennemføre en væsentlig mindskelse af byrden ved administrative procedurer for virksomheder, f.eks. ved at erstatte visse godkendelsesprocedurer med en simpel erklæring eller forbedre virksomhedernes adgang til offentlige udbud, gennemgå forholdet mellem administration og virksomhederne, navnlig for meget små virksomheder, ved at tilpasse deres rettigheder til selvstændiges rettigheder og strømline eksisterende standarder ved hjælp af undtagelsesforanstaltninger for at støtte etableringen af industri- og energiomstillingsprojekter. Den nye lov, der forventes vedtaget inden udgangen af 2025, vil blive gennemført gradvist med vedtagelsen og overvågningen af gennemførelsesdekreterne i perioden indtil 2028.

Reformer i henhold til loven om grøn industri. Nye tilsagn i henhold til loven, der blev vedtaget i fjerde kvartal 2023, og som er nye i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, omfatter gennemførelse og regelmæssig overvågning af resultaterne fordelt over perioden indtil 2030. De vigtigste mål, der forfølges, vedrører fremskyndelse af udviklingen af grønne teknologier og støtte til industrien hen imod dekarbonisering. Mere specifikke, men brede akser for intervention vedrører fremme af installation af nye industrianlæg, forbedring af finansieringsbetingelserne for grønne industriprojekter, grønnere offentlige indkøb og styrkelse af betingelserne for offentlig støtte til målene for grøn omstilling.

Reform af skatteudgifter og sociale udgifter. Reformen, som er ny i forhold til genopretnings- og resiliensplanen, har til formål at rationalisere skatteudgifterne og de sociale udgifter ved at reducere og fjerne de mindst effektive. Der foreslås et kvantitativt kumulativt mål for permanente reduktioner i skatteudgifter og sociale udgifter samt besparelser i de offentlige udgifter (ud over foranstaltningen »Reform af de generelle reduktioner af sociale bidrag i forhold til mindstelønnen (SMIC)«) for perioden 2025-2027. Gennemførelsen forventes at sprede sig over hele tilpasningsperioden og indebære en effektiv og regelmæssig integration af reduktioner i skatteudgifter og sociale udgifter, reduktioner i de årlige budgetforslag ledsaget af offentliggørelse af årlige overvågningsrapporter, der viser både de årlige og kumulative besparelser, der er konstateret og gennemført.

(29)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263 er hvert af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.

(30)

De tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, og som ligger til grund for forlængelsen, omfatter væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge økonomiens vækstpotentiale. Derudover giver Frankrig tilsagn om at fortsætte reformindsatsen i den periode, som den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, og at opretholde niveauerne for nationalt finansierede investeringer, der er realiseret i den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker (se tabel 5 nedenfor). Der vil blive ført tilsyn med dette tilsagn gennem hele planens gennemførelse. Der kan således tages hensyn til de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på forlængelsen af tilpasningsperioden, jf. artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263.

(31)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at forbedre potentialet til vækst og modstandsdygtighed i Frankrigs økonomi på en bæredygtig måde som krævet i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2024/1263. Frankrigs plan indeholder ikke et skøn over den samlede forventede virkning af de fremlagte reformer og investeringer. En sådan virkning rapporteres imidlertid for nogle af reformerne på grundlag af tidligere analyser og tilgængelig litteratur. I den forbindelse vil den akkumulerede indvirkning på BNP af nogle af disse reformer ifølge planen overstige 0,7 procentpoint i 2030 og være noget større på lang sigt. Navnlig forventes reformen af arbejdsløshedsforsikringen at øge BNP med 0,5 procentpoint og skabe mere end 40 000 arbejdspladser på lang sigt. På grundlag af simuleringerne af den makroøkonomiske model QUEST-III R&D, som Kommissionen har udviklet, vil gennemførelsen af loven om forskningsprogrammering desuden tilføje 0,2 procentpoint af BNP over 15 år og 0,3 procentpoint på lang sigt. For andre reformer er det enten angivet, at en ad hoc-vurdering allerede er i gang, eller at den vil blive gennemført under gennemførelsen af planen, og den vil således understøtte det ledsagende sæt indikatorer. Disse reformer forventes også at have en positiv indvirkning på aktiviteten, som ikke er kvantificeret på nuværende tidspunkt. På grundlag af de fremlagte oplysninger synes den økonomiske strategi bag sættet af reformer og investeringer, herunder tilsagnene i genopretnings- og resiliensplanen, generelt at være velformuleret og antages effektivt at afhjælpe tidligere konstaterede svagheder i Frankrigs vækst- og resilienspotentiale (f.eks. i landerapporterne). De vigtigste indsatsområder vedrører arbejdsmarkedet og fremskridt i retning af fuld beskæftigelse, behovet for at støtte genindustrialisering og styrkelse af konkurrenceevnen, udfordringerne i forbindelse med en retfærdig grøn omstilling og energiomstilling og forvaltningen af de offentlige finanser.

(32)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at støtte finanspolitisk holdbarhed som krævet i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Ifølge skønnene i planen vil de reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, medføre en direkte underskudsreducerende virkning på ca. 20 mia. EUR om året (0,6 % af BNP) fra 2027, hovedsagelig på grund af de budgetmæssige virkninger af reformerne af arbejdsløshedsforsikringsordningen fra 2021 og den supplerende reform, der blev vedtaget i 2023, og som graduerer arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed afhængigt af arbejdsmarkedssituationen for at give flere incitamenter til at vende tilbage til arbejdet i gunstige tider og større beskyttelse i ugunstige perioder (0,1 % af BNP) og omarbejdningen af nedsættelserne af sociale bidrag i forhold til mindstelønnen (0,2 % af BNP) og de permanente besparelser som følge af udgiftsanalyser og reduktionen af skatteudgifter og sociale udgifter (0,3 % af BNP). Til gengæld forventes de reformer og investeringer, der har til formål at gennemføre investeringsplanen France 2030, samt reformerne og investeringerne i henhold til lovene om forskningsprogrammering, forenkling og grøn industri også at have en indirekte positiv indvirkning på de offentlige finanser via øgede skatteindtægter, da disse reformer forventes at have en positiv indvirkning på beskæftigelse, investeringer og vækst. Samlet set indebærer de reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, et direkte beskedent bidrag til forbedringen af de offentlige finansers holdbarhed, selv om dette bidrag kan være noget højere efter sammenlægning af det potentielle bidrag fra de planlagte udgiftsanalyser, rationaliseringen af skatteudgifterne og de indirekte virkninger af højere BNP og beskæftigelse på lang sigt.

(33)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, understøtter EU's fælles prioriteter som krævet i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Navnlig vil den sociale og økonomiske modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, blive håndteret gennem reformerne af arbejdsløshedsforsikringsordningen, øgede bidrag til pensionsordningen for lokale tjenestemænd og hospitalsansatte kombineret med bevarelsen af pensionsreformen fra 2023, reformen af de generelle nedsættelser af sociale bidrag for lave lønninger i forhold til mindstelønnen og loven om forenkling af erhvervsklimaet. Prioriteterne i forbindelse med en retfærdig grøn og digital omstilling og sikring af energisikkerheden vil blive håndteret ved hjælp af reformer og investeringer i henhold til investeringsplanen France 2030, forskningsprogrammeringsloven, loven om grøn industri og loven om fremskyndelse af produktionen af vedvarende energi.

(34)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, efterkommer de relevante (11) landespecifikke henstillinger, der er udstedt som led i det europæiske semester, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. Reformer og foranstaltninger vedrørende budgetrammer og finanspolitisk styring, pensionssystemer og aktiv aldring omhandler navnlig de finanspolitiske strukturelle landespecifikke henstillinger fra 2019, 2021, 2022 og 2024, hvori Frankrig blev anmodet om at målrette skatteudgifterne bedre, fortsætte bestræbelserne på at forbedre kvaliteten af budgetforanstaltningerne, herunder ved at fastsætte kvantitative mål for udgiftsbesparelser, opnå udgiftsnedsættelser og effektivitetsgevinster i alle den offentlige sektors delsektorer, reformere pensionssystemet, samtidig med at dets bæredygtighed understøttes, og yderligere forbedre rammebetingelserne for at lette investeringer og innovation. Andre reformer og foranstaltninger inden for grøn omstilling, intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og social og territorial samhørighed vedrører relevante landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024, hvori der anmodes om at forbedre erhvervsklimaet, fremme virksomhedernes FoU-intensitet, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer.

(35)

Planen sikrer, at det planlagte niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer, der i gennemsnit er realiseret i løbet af den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker, opretholdes som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 5: Nationalt finansierede offentlige investeringer ifølge planen (i % af BNP)

(36)

Endelig kan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, anses for at være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen og i den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme, som krævet i artikel 14, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. Navnlig forventes hvert tilsagn i overensstemmelse med kravene at fungere i kontinuitet og komplementaritet med Frankrigs genopretnings- og resiliensplan eller partnerskabsaftale og at imødekomme de landespecifikke henstillinger og en eller flere fælles EU-prioriteter.

(37)

Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, kan således vurderes samlet set at opfylde kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263. Tilpasningsperioden kan derfor forlænges fra fire til syv år som anført i planen.

(38)

Foruden det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, beskriver planen andre reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de væsentligste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, og som håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 28 reformer og investeringer, hvoraf syv støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(39)

Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen adskillige foranstaltninger. Disse vedrører transportsektoren og sigter også mod forebyggelse af forurening, med udvikling af offentlig transport (i henhold til genopretnings- og resiliensplanen), grønnere franske havne (i henhold til genopretnings- og resiliensplanen), gang- og cykelplanen og støtte til køb og leasing af lette køretøjer med lav emission. Planen fokuserer også på innovationsprojekter vedrørende den grønne omstilling (under genopretnings- og resiliensplanen) i forbindelse med det fjerde fremtidsorienterede investeringsprogram (»Programme d'Investissements d'Avenir«, PIA4). I forbindelse med de landespecifikke henstillinger fra 2022 og 2023, der omfatter energieffektivitet, omfatter planen foranstaltninger såsom tilpasning af momssatsen for gaskedler og renovering og modernisering af hospitalsbygninger. Foranstaltningerne i planen vedrørende prioriteten digital omstilling bygger på de mål, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti for konnektivitetsinfrastruktur og digitalisering af offentlige tjenester. Eksempler på foranstaltninger i planen vedrører planen for højhastighedsbredbånd, der forventes at gavne digitaliseringen af den franske økonomi, samt foranstaltninger vedrørende rummet, digital sundhed og modernisering og digitalisering af erhvervsuddannelse.

(40)

Hvad angår den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen en række reformer og investeringer. I forbindelse med de landespecifikke henstillinger fra 2019, 2022 og 2023 om færdigheder, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse og de landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 om aktive arbejdsmarkedspolitikker, incitamenter til at arbejde og arbejdsmarkedsdeltagelse vedrører relevante foranstaltninger: oprettelse af en offentlig førskoletjeneste på lokalt plan for at støtte forældre, navnlig kvinder, og lavindkomsthusstande med at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet, reform af de offentlige arbejdsformidlinger og øget støtte til modtagere af aktiv solidaritetsindkomst (RSA) og virksomheder, støtte til unge uden beskæftigelse eller uddannelse med henblik på varig erhvervsmæssig integration, anvendelse af uddannelseskomponenten i France 2030, investeringsplanen for færdigheder (PIC), der har til formål at forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig længst væk fra arbejdsmarkedet, lærlingestøtteprogrammet og reformen af erhvervsskoler. I forbindelse med de landespecifikke henstillinger fra 2022, 2023 og 2024 om uddannelse har yderligere foranstaltninger til formål at forbedre de grundlæggende færdigheder på sekundærtrinnet og fremme og styrke lærerfaget, navnlig ved at styrke grund- og videreuddannelsen. Planen omfatter desuden andre politiske foranstaltninger til forbedring af adgangen til og effektiviteten af sundhedsplejen, renovering og tilpasning af plejefaciliteter for plejekrævende ældre samt foranstaltninger, der har til formål at styrke forebyggelsen og anvende kunstig intelligens til at forbedre medicinsk diagnosticering og ordinering inden for sundhedsvæsenet.

(41)

Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen flere foranstaltninger, såsom udvikling af små atomreaktorer (SMR'er) og renovering af eksisterende nukleare anlæg. I forbindelse med de landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020, 2022 og 2023, der omfatter vedvarende energi, energiinfrastruktur og -net, omfatter planen foranstaltninger såsom den anden elektriske sammenkobling mellem Savoie (Frankrig) og Piemonte (Italien) og gennemførelsen af energispareplanen.

(42)

Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapacitet omfatter planen loven om militær programmering, som fastsætter målene for forsvarspolitikken og dens finansielle programmering for årene 2024-2030, med henblik på at styrke forsvarskapaciteten i en geopolitisk kontekst med stigende spændinger, herunder krigen i Ukraine. Foranstaltningen omfatter investeringer i forsvarsindustrien og disruptiv innovation på forsvarsområdet.

(43)

Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Frankrigs genopretnings- og resiliensplan. I planen understreges det, at det for at undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering og underudnyttelse af midlerne er nødvendigt med en tæt koordinering af gennemførelsen af disse midler i Frankrig. Ifølge planen er de reformer og investeringer, der ikke er omfattet af genopretnings- og resiliensplanen, nationalt finansierede foranstaltninger, der ikke involverer europæisk medfinansiering. Nogle af foranstaltningerne i planen blev vedtaget som en videreførelse af foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanen. Desuden forklares det i planen for flere af dem, hvordan de viderefører og udvider de foranstaltninger, der er vedtaget i genopretnings- og resiliensplanen (for reformerne af arbejdsløshedsforsikringen, de offentlige arbejdsformidlinger og den grønne industri).

(44)

Formålet med planen er at hjælpe med at dække det behov for offentlige investeringer i Frankrig, der vedrører EU's fælles prioriteter.

Med hensyn til en retfærdig digital omstilling nævner planen behovet for, at digitaliseringen fortsætter i den franske økonomi, og at investeringer i forskning og udvikling øges, idet der ses på internationale sammenligninger. På trods af opmuntrende forbedringer i den seneste tid er der f.eks. behov for en indsats for yderligere at støtte franske virksomheders, navnlig SMV'ers, indførelse af nye informations- og kommunikationsteknologier og grundlæggende digitale værktøjer og dermed styrke deres produktivitet. Blandt andre prioriteter skal virksomhederne tilskyndes til at investere mere for at blive mere konkurrencedygtige, navnlig i nøglesektorer for den grønne og den digitale omstilling.

Med hensyn til en retfærdig grøn omstilling og sikring af energisikkerheden henviser planen til de årlige anslåede investeringsbehov for at opfylde de nationale dekarboniseringsmål senest i 2030 og til de økonomipolitiske løftestænger til at tilskynde til og støtte denne yderligere indsats fra både offentlige og private aktører som fastsat i Frankrigs flerårige finansieringsstrategi for den grønne omstilling og energipolitik (SPAFTE), der blev offentliggjort i oktober 2024.

Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, henviser planen til det centrale mål om at opnå fuld beskæftigelse og til de investeringer, der er planlagt med henblik herpå til fordel for aktive arbejdsmarkedspolitikker og med henblik på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, samtidig med at unges og kvinders beskæftigelse og inklusion af alle arbejdstagere støttes. Et andet indsatsområde vedrører styrkelse af færdigheder og uddannelse, herunder på lokalt plan, for at foregribe den franske økonomis fremtidige behov og støtte den grønne og den digitale omstilling samt innovation i strategiske sektorer.

Med hensyn til opbygning af forsvarskapacitet henviser planen til behovet for at styrke Frankrigs suverænitet i en geopolitisk kontekst med stigende spændinger og støtte målene i den strategiske dagsorden 2024-2029, der blev vedtaget af Rådet den 27. juni 2024, nemlig at styrke EU's beredskab og kapacitet på forsvarsområdet, herunder gennem øgede forsvarsudgifter.

(45)

Overordnet set finder Kommissionen, at Frankrigs plan, suppleret med myndighedernes skrivelse af 16. januar 2025, opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

(46)

Rådet ser med tilfredshed på Frankrigs mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst.

(47)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet opfordrer imidlertid Kommissionen til at forelægge sin vurdering af fremtidige planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger.

(48)

Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, herunder i forbindelse med Kommissionens forudgående vejledning, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, bl.a. for at tage højde for ajourførte makroøkonomiske og finanspolitiske data, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet noterer sig planens brede finanspolitiske strategi og risiciene forbundet med udsigterne, som kan påvirke realiseringen af det makroøkonomiske scenario samt de underliggende antagelser og opfyldelsen af planens nettoudgiftskurs. Rådet ser navnlig også med tilfredshed på, at relevante interessenter blev hørt forud for indgivelsen af planen, selv om dette ikke fremgik af planen. Rådet noterer sig også, at geopolitiske risici kan lægge pres på forsvarsudgifterne.

(49)

Rådet forventer, at Frankrig er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen.

(50)

Rådet mener, at der i god tid inden næste runde af den finanspolitiske overvågning er behov for yderligere drøftelser med henblik på at nå frem til en fælles forståelse af betydningen for den årlige overvågning af vækstraterne i de kumulative nettoudgifter.

(51)

Rådet godkender det sæt af reform- og investeringstilsagn, som Frankrig har fremlagt i sin mellemfristede plan, og som ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, og ser med tilfredshed på bestræbelserne på at kvantificere indvirkningen på væksten og den finanspolitiske holdbarhed. Rådet er enigt med Kommissionen i, at det sæt af reform- og investeringstilsagn, som Frankrig har fremlagt, berettiger en forlængelse af tilpasningsperioden fra fire til syv år. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, der peger på, at kriterierne i artikel 14 samlet set er opfyldt, idet der også tages hensyn til overgangsbestemmelsen i artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263 ved hjælp af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at reform- og investeringstilsagnene forventes at forbedre vækstpotentiale og modstandsdygtighed på en holdbar måde og understøtte den finanspolitiske holdbarhed. Rådet henstiller til Frankrig, at landet gennemfører reform- og investeringstilsagnene fuldt ud for at opretholde forlængelsen af tilpasningsperioden.

(52)

Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og påtænkte reformer og investeringer – ud over vurderingen af det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden – som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester.

(53)

Rådet ser frem til de årlige statusrapporter fra Frankrig, som navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af nettoudgiftskursen som fastsat af Rådet og gennemførelsen af de bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester samt gennemførelsen af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden.

(54)

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Frankrig om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, og om godkendelse af det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år,

1.

2.