Rettens dom (Syvende Afdeling) af 23. september 2009 –
GlaxoSmithkline m.fl. mod KHIM – Serono Genetics Institute (FAMOXIN)

(Sagerne T-493/07, T-26/08 og T-27/08)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-ordmærket FAMOXIN – de ældre nationale ordmærker LANOXIN – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009] – bevis for brugen – artikel 56, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 57, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009)«

EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – relative ugyldighedsgrunde – registrering i strid med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 [Rådets forordning nr. 40/94, art. 52, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 50-57 og 73-76)

Angående

Påstande i tre søgsmål om annullation af afgørelser truffet den 14. september 2007 (sag R 8/2007-1), den 20. november 2007 (sag R 10/2007-1) og den 19. november 2007 (sag R 9/2007-1) af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) vedrørende sager om annullation mellem på den ene side GlaxoSmithkline SpA, Laboratórios Wellcome de Portugal, Lda og The Wellcome Foundation Ltd og på den anden side Serono Genetics Institute SA.

Oplysninger vedrørende sagen:

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt:

Ordmærket FAMOXIN for varer og tjenesteydelser i klasse 5 – ansøgning nr. 2491298

Indehaver af EF-varemærket:

Serono Genetics Institute SA

Indgiverne af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt:

GlaxoSmithkline SpA, Laboratórios Wellcome de Portugal, Lda, og The Wellcome Foundation Ltd

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiverne af ugyldighedsbegæringen:

De nationale ordmærker LANOXIN for varer i klasse 5

Annullationsafdelingens afgørelse:

Afslag på ugyldighedsbegæringerne

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagerne


Konklusion

1)

Sagerne T-493/07, T-26/08 og T-27/08 forenes med henblik på denne dom.

2)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

3)

GlaxoSmithkline SpA, Laboratórios Wellcome de Portugal, Lda og The Wellcome Foundation Ltd betaler sagsomkostningerne.