Forslag til Europa-Parlamentets og Raadets afgoerelse om et program for Faellesskabets indsats med hensyn til sundhedsfremme, sundhedsoplysning og sundhedsuddannelse i forbindelse med indsatsen vedroerende folkesundhed (94/C 252/04) (Tekst af betydning for EOES) KOM(94) 202 endelig udg. - 94/0130 (COD)

(Forelagt af Kommissionen den 26. juli 1994)

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 129,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge traktatens artikel 3, litra o), skal Faellesskabets virke indebaere bidrag til opnaaelse af et hoejt sundhedsbeskyttelsesniveau, det fremgaar udtrykkeligt af artikel 129, at Faellesskabet er kompetent inden for dette omraade, idet det skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om noedvendigt stoette deres indsats;

Kommissionen har i sin meddelelse af 24. november 1993 om folkesundhed (1) anfoert, at den erfaring, som Kommissionen hidtil har opnaaet gennem aktioner inden for folkesundhed, viser, at det er berettiget at fastlaegge et program for Faellesskabets aktiviteter paa de fire prioriterede omraader: sundhedsfremme, oplysning, almen uddannelse og faglig uddannelse;

i resolutionen, vedtaget af Raadet og undervisningsministrene, forsamlet i Raadet, den 23. november 1988 om sundhedsundervisning i skoler (2) understreges det, at visse spisevaner, umaadeholdent forbrug af visse kemiske stoffer og laegemidler, narkotikamisbrug, tobaksrygning og miljoeforurening er skadelig for sundheden og maa ses i forbindelse med problemer med hensyn til sikkerhed og ulykker;

i resolutionen vedtaget af Raadet og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Raadet, den 3. december 1990 om en faellesskabsaktion vedroerende ernaering og sundhed (3) understreges det, at fremme af sund livsstil i relation til ernaering er af vital betydning for at give borgerne mulighed for at vaelge en passende ernaering, der svarer til den enkeltes behov;

ifoelge konklusionerne vedtaget af Raadet og medlemsstaternes sundhedsministre, forsamlet i Raadet, den 13. november 1992 (4) baseret paa meddelelsen af 11. maj 1992 fra Kommissionen til Raadet om sundhedsundervisning i skoler (5) spiller skolen en afgoerende rolle som et sted, hvor der systematisk kan udvikles en sund levevis, saaledes at sygdomme og ulykker kan undgaas, og det anfoeres, at der er flere andre steder, hvor sundhedsfremme og sundhedsundervisning ogsaa spiller en central rolle, bl.a. i hjemmene, i lokalsamfundene, paa arbejdspladser, paa hospitaler, osv., og Kommissionen opfordres til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne vedroerende udvikling af en effektiv sundhedsundervisning paa de forskellige steder;

disse aktioner maa ivaerksaettes inden for de rammer for en indsats til fremme af folkesundheden, som blev forelagt af Kommissionen, og der maa, som Raadet anmodede om det i sin resolution af 27. maj 1993 (6), tages hensyn til andre aktioner, der ivaerksaettes af Faellesskabet paa folkesundhedsomraadet, eller som har indvirkning paa folkesundheden;

i sin beslutning om folkesundhed og sundhedsfremme og sundhedsundervisning (7) har Europa-Parlamentet fremfoert en raekke forslag til foranstaltninger vedroerende forebyggelse af ulykker og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, som ikke indgaar i nuvaerende faellesskabsprogrammer;

resultaterne af den integrerede fremgangsmaade, der blev demonstreret i det faelles projekt for Verdenssundhedsorganisationen, Europaraadet og Det Europaeiske Faellesskab, »Det Europaeiske Netvaerk for Skoler til Sundhedsfremme«, er lovende med hensyn til, hvordan man kan indfoere sundhedsfremme paa saerlige omraader;

det er anerkendt, at der boer tages hensyn til sociooekonomiske vilkaar som for eksempel bolig, arbejdsloeshed, urbanisering og social udstoedelse i forbindelse med sundhedsfremme, isaer for personer, der lever i ugunstigt stillede omraader;

sundhedsuddannelse og -oplysning naevnes udtrykkeligt i traktatens bestemmelser vedroerende folkesundhed, og er et prioriteret omraade for Faellesskabets indsats paa folkesundhedsomraadet;

i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet handler Faellesskabet paa omraader, som ikke hoerer under dets enekompetence, som for eksempel paa sundhedsomraadet, kun hvis maalene for aktionerne paa grund af deres omfang eller virkninger bedre kan gennemfoeres paa faellesskabsplan;

samarbejde med internationale organisationer og med tredjelande boer styrkes;

der boer ivaerksaettes et fleraarigt program med klare maal for Faellesskabets indsats, og udvaelges prioriterede aktioner til fremme af sundhed for alle borgere i Faellesskabet samt passende mekanismer til evaluering af saadanne aktioner;

programmet skal bidrage til at oege bevidstheden om sundhedsdeterminanter og risikofaktorer, tidlig paavisning af skadevirkninger, vejledning og raadgivning samt stoette til sundhedsmaessige og sociale foranstaltninger;

ud fra et funktionelt synspunkt boer den investering, der tidligere er gjort baade med hensyn til etablering af faellesskabsnetvaerk for ikke-statslige organisationer og til mobilisering af alle, der er involveret i sundhedsfremme og sundhedsuddannelse, opretholdes og udbygges;

for at undgaa muligt dobbeltarbejde boer udveksling af erfaringer fremmes, og der boer i faellesskab udvikles grundlaeggende informationsmoduler for offentligheden, for sundhedsuddannelse og for efteruddannelse af ansatte i sundhedserhverv;

dette program boer have en varighed paa fem aar, for at der kan vaere tilstraekkelig tid til at gennemfoere aktionerne og naa de fastsatte maal -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

Et program for Faellesskabets indsats med hensyn til sundhedsfremme, sundhedsoplysning og sundhedsuddannelse vedtages for en femaarig periode, fra 1. januar 1995 til 31. december 1999.

Artikel 2

Kommissionen soerger for, at de aktioner, der er anfoert i bilaget, gennemfoeres i overensstemmelse med artikel 5 og i naert samarbejde med medlemsstaterne og de institutioner og organisationer, der er aktive paa sundhedsomraadet.

Artikel 3

Budgetmyndighederne fastsaetter bevillingerne for hvert regnskabsaar.

Artikel 4

Kommissionen soerger for, at der er kontinuitet og komplementaritet mellem de faellesskabsaktioner, der skal gennemfoeres i forbindelse med dette program, og andre relevante faellesskabsprogrammer og -initiativer.

Artikel 5

1. Ved gennemfoerelsen af dette program bistaas Kommissionen af et raadgivende udvalg, herefter kaldet »udvalget«, der bestaar af to repraesentanter for hver medlemsstat, og som har en repraesentant for Kommissionen som formand.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen, derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 6

1. Faellesskabet tilskynder samarbejde med tredjelande samt med internationale organisationer paa folkesundhedsomraadet, herunder Verdenssundhedsorganisationen.

2. EFTA-landene, som led i EOES-aftalen, og landene i Central- og OEsteuropa, med hvilke Faellesskabet har indgaaet associeringsaftaler, kan tilknyttes de aktiviteter, der er anfoert i bilaget.

Artikel 7

1. Kommissionen offentliggoer regelmaessigt oplysninger om de ivaerksatte aktioner samt om muligheder for faellesskabsstoette inden for forskellige aktionsomraader.

2. Kommissionen forelaegger Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en midtvejsrapport om de ivaerksatte foranstaltninger samt en generel rapport ved afslutningen af programmet.

(1) KOM(93) 559 endelig udg.

(2) EFT nr. C 3 af 5. 1. 1989, s. 1.

(3) EFT nr. C 329 af 31. 12. 1990, s. 1.

(4) EFT nr. C 326 af 11. 12. 1992, s. 2.

(5) SEK(92) 476 endelig udg.

(6) EFT nr. C 174 af 25. 6. 1993, s. 1.

(7) EP 205-804 endelig udg.

BILAG

FAELLESSKABETS HANDLINGSPROGRAM PAA SUNDHEDSFREMMEOMRAADET (1995-1999)

A. SUNDHEDSOPLYSNING

1. Bestraebelser, der kan bidrage til et bedre kendskab til relevante psykosociologiske mekanismer samt til metoder og teknikker i sundhedsoplysning samt stoette til vurdering af resultater.

2. Opinionsundersoegelser af forskellige aspekter af sundhedsfremme (Eurobarometerundersoegelsen) og stoette til forberedelse og vurdering af specifikke oplysningskampagner, inklusive dem, der koordineres paa faellesskabsplan eller i flere medlemsstater.

3. Stoette til en europaeisk infrastruktur til information og dokumentation om folkesundhed og sundhedsfremme til brug for fagfolk, administratorer og beslutningstagere paa sundhedsomraadet og udsendelse af information om Faellesskabets aktiviteter paa dette omraade til brug for de beroerte parter.

B. SUNDHEDSUNDERVISNING

4. Stoerre inddragelse af sundhedsundervisning i skolernes laeseplaner efter konsultation mellem medlemsstaterne og stoette til udvikling og distribution af passende sundhedsundervisningsprogrammer, materiale og -moduler. Stoette til demonstrationsprojekter og nyskabende foranstaltninger med henblik paa at fremme sund livsstil og adfaerd, herunder stoette til Det Europaeiske Netvaerk for Skoler til Sundhedsfremme i samarbejde med WHO og Europaraadet.

5. Stoette til sundhedsundervisning paa arbejdspladsen, navnlig i relation til forebyggelse af alkoholmisbrug, tobaksrygning og ernaering.

6. Stoette til sundhedsundervisningsprojekter blandt unge, der har forladt skolen, paa forskellige omraader som for eksempel sports-, kultur- og fritidsomraadet samt udvikling af nyskabende midler til tilvejebringelse af struktureret efter- og videreuddannelse inden for sundhed.

C. ERHVERVSUDDANNELSE I FOLKESUNDHED OG SUNDHEDSFREMME

7. Gennemgang og vurdering af eksisterende systemer og uddannelsesordninger paa folkesundheds- og sundhedsfremmeomraadet samt udarbejdelse af en europaeisk haandbog. Stoette til samarbejde, der involverer skoler paa sundhedsomraadet, universiteter og instanser, der tilbyder uddannelse paa dette omraade med henblik paa etablering af et faelles uddannelsessystem og udvekslinger af studenter og laerere.

8. Bedre samarbejde mellem medlemsstaterne vedroerende indholdet af uddannelsesaktiviteter inden for folkesundhed og sundhedsfremme rettet mod fagfolk, administratorer, ledere og beslutningstagere paa omraadet, med saerlig vaegt paa tvaerfaglige aspekter.

9. Stoette til uddannelsesaktiviteter vedroerende sundhedsundervisning i skoler begraenset for laerere og andet personale, herunder udvikling af moduler, undervisningsmidler og materiale. Stoette til uddannelse for sundhedspersonale i forebyggelse af sygdomme, tidlig opsporing af alkoholisme og information af offentligheden om medicinbrug og egen indtagelse af laegemidler.

D. SPECIFIKKE SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

10. Stoette til tvaerfaglige integrerede sundhedsfremmeaktiviteter og -projekter vedroerende daarligt stillede eller saarbare grupper og saerligt udsatte geografiske omraader.

11. Undersoegelse af den sundhedsbeskyttende betydning af rigtig ernaering og af ernaeringens betydning for sygdommes opstaaen, isaer hjerte-kar-sygdomme. Fremme af analyse, evaluering og udveksling af erfaring med hensyn til nyskabende foranstaltninger til forebyggelse af hjerte-kar- og tilsvarende sygdomme.

12. Stoette til aktiviteter vedroerende brug af medicin, herunder egenindtagelse af laegemidler, i samarbejde med alment praktiserende laeger og farmaceuter samt bestraebelser paa at overvaage udviklingen af saadan praksis og vurdering af indvirkningen heraf.

E. SUNDHEDSFREMMESTRATEGIER OG -STRUKTURER

13. Undersoegelser, sammenlignende analyser og vurdering af sundhedsfremmestrukturer og -strategier samt til tilskyndelse og stoette til samarbejde mellem medlemsstater om forskellige aspekter af folkesundhed og sundhedsfremme.

14. Stoette til netvaerk af nationale eller regionale sundhedsinstanser under anvendelse af integrerede metoder (dvs. metoder, der daekker flere determinanter, omraader og befolkningsgrupper) samt fremme af faelles aktiviteter og projekter.