<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-07-202507C110202400370-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0037-24-202505984-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="14/07/2025 10:12:21" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="w7H9pPTqA6ZyAQvh9T2axAPd/QZHVAyTzzUVdKiSo2Cx2JjmfU2LiQdaFjjF8vkeJe3UCr7KqhiKDbB6/A0glPnLnKrtqPp0vE6Xuenn8tsnxCWcfUYO/fOVZ47AEuBdUzgnIRByA8+F+7tfBXSTo2I1GM3gRIGx5M26ZY1ZIBo=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="oebritt" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0037" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="oebritt" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_green" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 04-07-25 12:59:54" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="caa6a2d9aeb1476b9117f2410174780f" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0037" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 10.7.2025 – sag C-37/24</div>
      <div id="rId21" style="default">DADA Music og UPFR</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      10. juli 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – intellektuel ejendomsret – kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2006/115/EF – artikel 8, stk. 2 – radio- og fjernsynsudsendelse og kommunikation til offentligheden – direktiv 2014/26/EU – artikel 16, stk. 2, andet afsnit – licensering – radio- og TV-udsendelse – begreberne »rimeligt vederlag« og »passende vederlag« – kriterier ved bedømmelsen af, om et vederlag er rimeligt eller passende – artikel 17, stk. 2, og artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – grundlæggende ret til beskyttelse af intellektuel ejendomsret – rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper – national lovgivning om afskaffelse af en ordning med fast minimumsvederlag«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-37/24,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) ved afgørelse af 23. maj 2023, indgået til Domstolen den 19. januar 2024, i sagen
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Uniunea Producătorilor de Fonograme din România (UPFR)
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-7" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      DADA Music SRL,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      procesdeltager:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-1">
      Asociaţia Radiourilor Locale şi Regionale (ARLR),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-12" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, A. Kumin, og dommerne I. Ziemele (refererende dommer) og S. Gervasoni,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      generaladvokat: M. Szpunar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      justitssekretær: fuldmægtig R.I. Şereş,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 11. december 2024,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      efter at der er afgivet indlæg af:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Uniunea Producătorilor de Fonograme din România (UPFR) ved avocaţi G. Cracea og A. Strătulă,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">DADA Music SRL ved avocat M.-C. Furtună,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den rumænske regering ved E. Gane, L. Ghiţă og A. Rotăreanu, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den danske regering ved D. Elkan, M.D.B. Jespersen og C.A.-S. Maertens, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Europa-Kommissionen ved A. Biolan og J. Samnadda, som befuldmægtigede,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-23" title="page-1">
      og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-24" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-25" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (EUT 2006, L 376, s. 28) og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked (EUT 2014, L 84, s. 72), sammenholdt med artikel 17 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Uniunea Producătorilor de Fonograme din România (UPFR) (forening af fonogramfremstillere i Rumænien (herefter »UPFR«)), der er en organisation til kollektiv forvaltning af fonogramfremstilleres beslægtede rettigheder, og DADA Music SRL, der driver en lokalradiostation, vedrørende sidstnævntes betaling af et fast minimumsvederlag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Folkeretten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bernerkonventionen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker, undertegnet i Bern den 9. september 1886 (Parisakten af 24.7.1971), i den affattelse, der følger af ændringen af 28. september 1979 (herefter »Bernerkonventionen«), som er undertegnet af alle medlemsstaterne, fastsætter følgende i artikel 11bis, stk. 1 og 2:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-2">
      »1) Ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker har eneret til at tillade:
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-33" title="page-2">
      1° radioudsendelse af deres værker eller overføring af disse til almenheden ved hjælp af ethvert andet middel, der tjener til trådløst at udsprede tegn, lyde eller billeder
    </p>
    <p class="C10Marge1" id="para-34" title="page-2">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-35" title="page-2">
      2) Det er forbeholdt unionslandenes lovgivning at fastsætte vilkårene for udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede rettigheder [for ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker] [...]. De kan i intet tilfælde gøre indgreb i ophavsmandens [...] ret til at erholde et rimeligt vederlag, som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af den dertil kompetente myndighed.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">WPPT</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) vedtog den 20. december 1996 WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om fremførelser og fonogrammer (herefter »WPPT«). Disse traktater blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2000/278/EF af 16. marts 2000 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af WIPO-traktaten om ophavsret og WIPO-traktaten om udøvende kunstnere og fonogrammer (EFT 2000, L 89, s. 6) og er trådt i kraft den 14. marts 2010 for så vidt angår Unionen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">WPPT’s artikel 15 med overskriften »Retten til vederlag for radio- og fjernsynsudsendelse og anden overføring til almenheden« bestemmer følgende i sk. 1 og 2:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-39" title="page-3">
      »1) Udøvende kunstnere og fremstillere af fonogrammer har ret til et enkelt rimeligt vederlag for direkte eller indirekte brug af et i kommercielt øjemed udgivet fonogram til radio- eller fjernsynsudsendelse eller anden overføring til almenheden.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-40" title="page-3">
      2) De kontraherende parter kan i deres nationale lovgivning fastsætte, at kravet om det enkelte rimelige vederlag fra brugeren skal fremsættes af den udøvende kunstner, af fremstilleren af fonogrammet eller af begge. De kontraherende parter kan fastsætte nationale retsforskrifter om, hvorledes den udøvende kunstner og fremstilleren af fonogrammet skal dele det enkelte rimelige vederlag, hvis der ikke mellem den udøvende kunstner og fremstilleren af fonogrammet er indgået aftale herom.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2006/115</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 5., 7. og 12. betragtning til direktiv 2006/115 er følgende anført:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-44" title="page-3">
      »(5) Det er nødvendigt, at ophavsmænd og udøvende kunstnere sikres et rimeligt vederlag, for vedvarende at kunne hellige sig deres skabende og kunstneriske virksomhed, og de nødvendige investeringer til navnlig fremstilling af fonogrammer og film er særdeles store og risikobehæftede. Muligheden for at sikre et rimeligt vederlag og dække disse investeringer kan kun sikres effektivt, hvis de berørte rettighedshavere har en rimelig retsbeskyttelse.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-45" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-46" title="page-3">
      (7) Medlemsstaternes lovgivning bør tilnærmes indbyrdes under overholdelse af internationale konventioner, der danner basis for mange medlemsstaters lovgivning om ophavsret og hermed beslægtede rettigheder.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-47" title="page-3">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-48" title="page-3">
      (12) Det er nødvendigt at indføre en ordning, som sikrer, at ophavsmænd og udøvende kunstnere oppebærer et rimeligt vederlag, som der ikke kan gives afkald på, og de skal fortsat kunne overlade administrationen af denne ret til rettighedshaverorganisationer, der repræsenterer dem.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 8 med overskriften »Radio- og fjernsynsudsendelse og kommunikation til offentligheden« bestemmer følgende i stk. 2:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-4">
      »Medlemsstaterne tillægger udøvende kunstnere og fonogramfremstillere ret til vederlag, som deles mellem dem, således at brugeren betaler et rimeligt, samlet vederlag, hvis et fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, eller en reproduktion af et sådant fonogram, anvendes til udsendelse ved hjælp af radiobølger eller til kommunikation til offentligheden. Medlemsstaterne kan, hvis der ikke er enighed mellem de udøvende kunstnere og fonogramfremstillerne, fastlægge betingelserne for et sådant vederlags fordeling mellem dem.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2014/26</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I 2. og 31. betragtning til direktiv 2014/26 er følgende anført:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-53" title="page-4">
      »(2) [...] Det er normalt, at rettighedshaveren kan vælge mellem individuel eller kollektiv forvaltning af sine rettigheder, medmindre medlemsstaterne træffer bestemmelse om andet i overensstemmelse med EU-lovgivningen samt Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-54" title="page-4">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-55" title="page-4">
      (31) [...] Det er hensigtsmæssigt at kræve, at licensafgifter eller vederlag, der fastsættes af den kollektive forvaltningsorganisation, er rimelige i forhold til bl.a. den økonomiske værdi af anvendelsen af rettighederne i en bestemt sammenhæng. [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette direktivs artikel 12 med overskriften »Fradrag« fastsætter følgende i stk. 1:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-4">
      »Medlemsstaterne sikrer, at når en rettighedshaver bemyndiger en kollektiv forvaltningsorganisation til at forvalte dennes rettigheder, skal den kollektive forvaltningsorganisation oplyse rettighedshaveren om administrationsomkostninger og andre fradrag fra rettighedsindtægter og eventuelle andre indtægter opnået ved investering af rettighedsindtægter, inden den opnår hans samtykke til forvaltningen af den pågældendes rettigheder.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det nævnte direktivs artikel 16 med overskriften »Licensering« bestemmer følgende i stk. 2, andet afsnit:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-59" title="page-4">
      »Rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen af rettighederne. Tariffer for enerettigheder og retten til vederlag skal stå i et rimeligt forhold til bl.a. den økonomiske værdi af disse rettigheders anvendelse i handelen under hensyntagen til arten og omfanget af anvendelsen af værkerne og andre frembringelser og den økonomiske værdi af den tjenesteydelse, som den kollektive organisation leverer. Kollektive forvaltningsorganisationer skal oplyse den berørte bruger om kriterierne for fastsættelsen af disse tariffer.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme direktivs artikel 17 med overskriften »Brugeres forpligtelser« er affattet som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-61" title="page-4">
      »Medlemsstaterne vedtager bestemmelser til sikring af, at brugerne inden for et aftalt eller forud fastsat tidsrum og i et aftalt eller forud fastsat format giver en kollektiv forvaltningsorganisation de relevante oplysninger, de råder over om anvendelsen af de rettigheder, den kollektive forvaltningsorganisation repræsenterer, som er nødvendige for opkrævning af rettighedsindtægter og for fordeling og betaling af skyldige beløb til rettighedshavere. [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Rumænsk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ophavsretsloven</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 112 i Legea nr. 8/1996 privind dreptul de autor și drepturile conexe (lov nr. 8/1996 om ophavsret og beslægtede rettigheder) af 14. marts 1996 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 60 af 26.3.1996, offentliggjort på ny i Monitorul Oficial al României, del I, nr. 489 af 14.6.2018, herefter »ophavsretsloven«) bestemmer følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-65" title="page-5">
      »1. Udøvende kunstnere og fonogramfremstillere har ret til et samlet, rimeligt vederlag for direkte eller indirekte brug af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, eller for reproduktion heraf ved radio- eller TV-udsendelse eller ved enhver anden form for kommunikation til offentligheden.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-66" title="page-5">
      2. Størrelsen af dette vederlag fastsættes efter metoder i overensstemmelse med proceduren i artikel 163-165.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-67" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ophavsretslovens artikel 145 fastsætter følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-69" title="page-5">
      »Kollektiv forvaltning er obligatorisk for udøvelsen af følgende rettigheder:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-70" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-71" title="page-5">
      c) retten til radio- og TV-udsendelse af musikværker
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-72" title="page-5">
      d) udøvende kunstneres og fonogramfremstilleres ret til et enkelt rimeligt vederlag for kommunikation til offentligheden og radio- og TV-udsendelse af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, eller af reproduktioner af disse fonogrammer
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-73" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne lovs artikel 164 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-75" title="page-5">
      »1. Metoden forhandles af de kollektive forvaltningsorganisationer med de repræsentanter, der er omhandlet i artikel 163, stk. 3, litra b) og c), på grundlag af følgende hovedkriterier:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-76" title="page-5">
      a) kategorien af rettighedshavere, typerne af værker og andre beskyttede frembringelser samt området, inden for hvilket forhandlingen finder sted
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-77" title="page-5">
      b) kategorien af brugere, som repræsenteres i forhandlingerne af organisationerne eller af andre brugere, der er udpeget til at forhandle
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-78" title="page-6">
      c) det repertoire, som den kollektive forvaltningsorganisation forvalter for sine egne medlemmer samt for andre lignende udenlandske organisationer på grundlag af gensidige aftaler
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-79" title="page-6">
      d) hvor stor en andel af det repertoire, som forvaltes af en kollektiv forvaltningsorganisation, der anvendes
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-80" title="page-6">
      e) andelen af tilfælde af anvendelse, for hvilke brugeren har opfyldt sine betalingsforpligtelser ved aftaler indgået direkte med rettighedshaverne
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-81" title="page-6">
      f) de indtægter, som brugerne har opnået fra den aktivitet, hvorved repertoiret er blevet anvendt, for hvilken anvendelse metoderne forhandles
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-82" title="page-6">
      g) den europæiske praksis vedrørende resultaterne af forhandlinger mellem brugerne og de kollektive forvaltningsorganisationer.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-83" title="page-6">
      2. De kollektive forvaltningsorganisationer kan som led i forhandlinger af den samme kategori af brugere kræve enten faste vederlag eller vederlag som en procentdel af hver brugers indtægter fra den aktivitet, i forbindelse med hvilken repertoiret anvendes, eller, hvis der ikke er indtægter, af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med anvendelsen af repertoiret. For radio- og TV-udsendelsesvirksomhed kan de kollektive forvaltningsorganisationer kun kræve procentvise vederlag, som er direkte proportionale med den enkelte brugers eller det enkeltes TV- eller radioselskabs andel af anvendelsen af det repertoire, der forvaltes kollektivt i forbindelse med denne virksomhed.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-84" title="page-6">
      3. Vederlag som omhandlet i stk. 2 skal være rimelige i forhold til den økonomiske værdi af andelen af anvendelsen af de pågældende rettigheder, henset til arten og omfanget af anvendelsen af værkerne og andre beskyttede frembringelser, og den økonomiske værdi af den tjenesteydelse, som den kollektive organisation leverer. De kollektive forvaltningsorganisationer og brugerne skal begrunde deres metode til fastsættelse af disse vederlag.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ophavsretslovens artikel 166 har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-86" title="page-6">
      »1. De kollektive forvaltningsorganisationer, brugerne eller de brugerorganisationer, der er omhandlet i artikel 163, stk. 3, litra b) og c), kan først indgive en ny anmodning om indledning af forhandlinger om tarifferne og metoderne tre år efter offentliggørelsen af den endelige affattelse heraf i Monitorul Oficial al României, del I.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-87" title="page-6">
      2. Med hensyn til de forhandlinger, der er omhandlet i artikel 114, stk. 4, kan hver af parterne først indgive en ny anmodning om indledning af forhandlinger om metoderne tre år efter offentliggørelsen af den endelige affattelse heraf i Monitorul Oficial al României, del I.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-88" title="page-6">
      3. Indtil de nye metoder er offentliggjort, er de gamle metoder fortsat gyldige.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lov nr. 74/2018</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel II i Legea nr. 74/2018 pentru modificarea si completarea legii nr. 8/1996 privind dreptul de autor și drepturile conexe (lov nr. 74/2018 om ændring og supplering af lov nr. 8/1996 om ophavsret og beslægtede rettigheder) af 22. marts 2018 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 268 af 27.3.2018), i kraft siden den 30. marts 2018, fastsætter følgende i stk. 2 og 3:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-91" title="page-7">
      »2. De metoder, der er fastsat i artikel 131 i [ophavsretsloven], som ændret og suppleret, forbliver i kraft indtil udløbet af den periode, for hvilken de er aftalt.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-92" title="page-7">
      3. Bestemmelser om metoder udarbejdet i overensstemmelse med artikel 131 og 1311 i [ophavsretsloven], som ændret og suppleret, der fastsætter faste eller minimumsbeløb/-vederlag, som finder anvendelse på radio- og TV-udsendelse, og som er i strid med bestemmelserne i artikel 1311, stk. 2, som ændret ved denne lov, finder ikke længere anvendelse efter udløbet af en frist på 90 dage fra offentliggørelsen af denne lov i Monitorul Oficial al României, del I.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Metoden vedrørende vederlaget</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Metodologia privind remunerația datorata artiștilor interpreți sau executanți și producătorilor de fonograme pentru radiodifuzarea fonogramelor publicate în scop comercial ori a reproducerilor acestora de către organismele de radiodifuziune (metode vedrørende vederlaget til udøvende kunstnere og fonogramfremstillere for radio- og TV-selskabers udsendelse af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, eller reproduktioner heraf, herefter »vederlagsmetoden«) fastsætter følgende i punkt 4-6:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-95" title="page-7">
      »4. Radio- og TV-selskaber, kaldet »brugere« i forbindelse med denne metode, betaler hvert kvartal til de kollektive forvaltningsorganisationer, der er udpeget af [Oficiul Român pentru Drepturile de Autor (det rumænske ophavsretskontor)] som opkrævere på vegne af udøvende kunstnere og fonogramfremstillere et vederlag vedrørende beslægtede økonomiske rettigheder for anvendelsen af kommercielle fonogrammer eller reproduktioner heraf, fastsat ved anvendelse af en procentdel, i overensstemmelse med nedenstående tabel, på det beregningsgrundlag, der er omhandlet i metodens punkt 5, for hver ejet radiostation.
    </p>
    <table>
      <tbody>
        <tr class="table">
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-96" title="page-7">
              Andel af anvendelsen af kommercielle fonogrammer i programmerne
            </p>
          </td>
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-97" title="page-7">
              Udøvende kunstnere og fonogramfremstillere
            </p>
          </td>
        </tr>
        <tr class="table">
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-98" title="page-7">
              Op til 35%
            </p>
          </td>
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-99" title="page-7">
              1,8%
            </p>
          </td>
        </tr>
        <tr class="table">
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-100" title="page-7">
              Fra 35% til 65%
            </p>
          </td>
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-101" title="page-7">
              2,4%
            </p>
          </td>
        </tr>
        <tr class="table">
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-102" title="page-8">
              Over 65%
            </p>
          </td>
          <td class="table" valign="top">
            <p class="tbl-txt" id="para-103" title="page-8">
              3%
            </p>
          </td>
        </tr>
      </tbody>
    </table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-104" title="page-1">
      
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-105" title="page-8">
      Radio- og TV-selskaberne betaler hvert kvartal til de kollektive forvaltningsorganisationer, der er udpeget af [det rumænske ophavsretskontor] som opkrævere for udøvende kunstnere og fonogramfremstillere et vederlag vedrørende beslægtede økonomiske rettigheder for anvendelsen af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, eller reproduktioner heraf, beregnet som en procentsats på 3% af den samlede månedlige bruttoindtægt fra radio- og TV-udsendelsesvirksomheden, såfremt fonogrammerne anvendes i 100% af programmernes samlede udsendelsestid. Ved mindre anvendelse nedsættes procentsatsen på 3% direkte proportionalt med andelen af anvendelsen af fonogrammerne i programmernes samlede udsendelsestid.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-106" title="page-8">
      [...]
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-107" title="page-8">
      5. Beregningsgrundlaget for de i punkt 3 nævnte procentsatser er den samlede månedlige bruttoindtægt, fratrukket merværdiafgift, som brugerne opnår ved radio- og TV-udsendelsesvirksomheden, herunder, men ikke begrænset til, indtægter fra reklame, handel, abonnementer, annoncer og meddelelser, telefonopkald og sms’er med overtaksering, sponsorering, radio- og TV-konkurrencer og ‑spil, udlejning af senderum, anden finansiel støtte, modtagetilladelser, indtægter fra radio- og TV-udsendelser on demand, indtægter fra sammenslutninger eller andre aktiviteter knyttet til udsendelse. Beregningsgrundlaget inkluderer også tredjepartsselskabers indtægter, navnlig produktions- og reklameplaceringsselskabers indtægter, for så vidt som disse indtægter opnås for brugerens radio- og TV-udsendelsesvirksomhed svarende til det eller de i kommercielt øjemed udsendte fonogram(mer), og i det omfang, der er tale om en urimelig overførsel, som er i strid med god handelspraksis specifikt for den konkrete sektor.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-108" title="page-8">
      Såfremt der ikke er indtægter, udgøres beregningsgrundlaget af de samlede udgifter, som brugeren har afholdt for radio- og TV-udsendelsesvirksomheden (såsom personaleomkostninger, udgifter til tjenesteydelser leveret af tredjemand, andre former for indkøb osv.) i det kvartal, for hvilket vederlaget skal betales.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-109" title="page-8">
      6. De beløb, der fremkommer ved anvendelse af procentsatserne på beregningsgrundlaget, må ikke være lavere end et beløb svarende til 500 EUR pr. kvartal i [rumænske lei] (RON) efter den af BNR [(Banca Națională a României (den rumænske nationalbank))] anvendte kurs på forfaldsdatoen, som det minimumsvederlag, som brugerne skal betale for hver lokal radiostation, som de ejer, og 1 000 EUR pr. kvartal som det minimumsvederlag, som brugerne skal betale for hver landsdækkende radiostation, som de ejer.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 20. oktober 2011 indgik UPFR, der er en organisation til kollektiv forvaltning af fonogramfremstilleres beslægtede rettigheder, en ikkeeksklusiv licensaftale om radioudsendelse af kommercielle fonogrammer med DADA Music. Ved denne aftale erhvervede DADA Music retten til at udsende sådanne fonogrammer via sin radiokanal og påtog sig den hermed forbundne forpligtelse til at betale det vederlag, der er fastsat ved metoden til beregning heraf.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Aftalen fastsatte, at DADA Music i forhold til andelen af anvendelsen af fonogrammerne i radioprogrammerne skulle betale et procentvis vederlag til UPFR, beregnet af selskabets samlede indtægter eller, såfremt der ikke var indtægter, af dets samlede udgifter til radioudsendelsesvirksomheden.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge samme aftale måtte det således skyldige vederlag ikke være lavere end et fast beløb svarende til et beløb i rumænske lei på 250 EUR pr. kvartal som det minimumsvederlag, som brugerne skulle betale for hver ejet lokal radiostation, eller 500 EUR pr. kvartal som det faste minimumsvederlag, som brugerne skulle betale for hver ejet national radiostation, i overensstemmelse med metoden vedrørende vederlaget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 74/2018, som ophævede bestemmelserne om minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse med virkning fra den 90. dag efter lovens offentliggørelse, nægtede DADA Music at fortsætte med at betale det faste vederlag, idet selskabet var af den opfattelse, at denne lov var umiddelbart anvendelig, og at det kun havde pligt til at betale vederlag på grundlag af de reelle indtægter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">UPFR fastholdt for sin del, at det faste minimumsvederlag, der blev beregnet i overensstemmelse med metoden vedrørende vederlaget, fortsat skulle betales, indtil der var vedtaget en ny metode.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 24. juni 2019 anlagde UPFR sag ved Tribunalul București (retten i første instans i Bukarest, Rumænien) med påstand om, at DADA Music blev tilpligtet at betale det skyldige beløb i henhold til licensaftalen til organisationen i overensstemmelse med metoden vedrørende vederlaget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 28. januar 2022 gav denne ret sagsøgeren delvist medhold og tilpligtede DADA Music at betale UPFR et beløb på 16,13 RON (ca. 3 EUR) og et beløb på 70,68 RON (ca. 14 EUR) i morarenter. Retten fastslog i det væsentlige, at såvel ophavsretslovens artikel 164, stk. 2, som artikel II i lov nr. 74/2018 fandt anvendelse på tvisten i hovedsagen. Henset til den omstændighed, at bestemmelserne om det faste minimumsvederlag ikke længere var i kraft i den omtvistede periode, fandt den, at der for denne periode alene skulle betales et vederlag i procent af de reelle indtægter, men ikke noget fast minimumsvederlag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">UPFR og DADA Music har iværksat appel til prøvelse af denne dom ved Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien), som er den forelæggende ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">UPFR har til støtte for sin appel i det væsentlige gjort gældende, at bestemmelserne i artikel II i lov nr. 74/2018 kun fandt anvendelse i sammenhæng med vedtagelsen af en ny metode. Indtil vedtagelsen af en sådan metode er metoden vedrørende vederlaget fortsat fuldt ud anvendelig. Hvis disse bestemmelser skulle fortolkes således, at de finder direkte anvendelse i den foreliggende sag, ville de ifølge UPFR være i strid med artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, i direktiv 2014/26.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anført, at spørgsmålet i den foreliggende sag er, om artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26, sammenholdt med chartrets artikel 17 og 52, er til hinder for en national lovgivning, som ikke sikrer rettighedshavere, der repræsenteres af de kollektive forvaltningsorganisationer, et fast minimumsvederlag, uafhængigt af de indtægter, som radio- og TV-selskaberne har opnået, eller de udgifter, som de har afholdt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende har den forelæggende ret for det første anført, at intet i de nævnte bestemmelser synes at begrunde en fortolkning, hvorefter det er obligatorisk at fastsætte et fast minimumsvederlag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har den forelæggende ret fremhævet, at artikel II i lov nr. 74/2018 med øjeblikkelig virkning har ophævet en del af den gældende vederlagsordning til fordel for radio- og TV-stationerne uden at ændre kriterierne for beregning af vederlaget og uden at fastsætte en maksimal frist for indgåelse af nye aftaler om fastsættelse af størrelsen af det rimelige vederlag, således at den eksisterende situation er ændret til fordel for radio- og TV-stationerne, uden at der er fastsat en ordning, der sikrer, at de vederlag, der skal betales til fonogramfremstilleren, er rimelige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje er den forelæggende ret med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vederlaget er rimeligt og forholdsmæssigt, i tvivl om, hvilke kriterier, henhørende under EU-retten, der kan anvendes med henblik på vurderingen heraf. Den forelæggende ret ønsker navnlig oplyst, om den, såfremt den fastslår, at det vederlag, der skal betales i henhold til de kriterier, der er fastsat i lovgivningen, er uforholdsmæssigt lavt, kan eller skal anvende alternative kriterier for at sikre, at rettighedshaverne får et passende vederlag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Curtea de Apel București (appeldomstolen i Bukarest) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-125" title="page-11">
      »[1)] Skal artikel 8, stk. 2, i direktiv [2006/115] og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv [2014/26], sammenholdt med [chartrets] artikel 17 og 52 [...], fortolkes således, at [disse bestemmelser] [...] er til hinder for en national lovgivning, der ikke sikrer et (fast) rimeligt minimumsvederlag til rettighedshavere (fonogramfremstillere), der repræsenteres af kollektive forvaltningsorganisationer, uafhængigt af radio- og TV-selskabernes indtægter og udgifter?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-126" title="page-11">
      [2)] Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, [er disse bestemmelser da] til hinder for en national lovgivning, der med umiddelbar virkning ophæver de (faste) minimumsvederlag fastsat ved en metode, som [forud] er blevet forhandlet af en kollektiv forvaltningsorganisation med brugerne, uden at ændre kriterierne for beregningen af vederlaget og uden at fastsætte en maksimal frist for forhandlingerne angående nye aftaler (metoder) for beregningen af rimelige vederlag?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-127" title="page-11">
      [3)] Såfremt de første to spørgsmål besvares benægtende, har de nationale retter da beføjelsen, eller i givet fald pligten, til at undersøge, om procentvise vederlag, som beregnes på grundlag af de reelle indtægter, som angives af radio- og TV-selskaberne, er rimelige og forholdsmæssige for rettighedshaverne på den ene side og for brugerne på den anden side, eller om disse vederlag er åbenbart uforholdsmæssigt lave eller, alt efter omstændighederne, åbenbart uforholdsmæssigt høje, og hvilke kriterier kan da anvendes i forbindelse med en sådan vurdering?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-128" title="page-11">
      [4)] Hvis det tredje spørgsmål besvares bekræftende, har de nationale retter, som konstaterer, at vederlaget i henhold til den ved den nye nationale lovgivning ændrede metode er uforholdsmæssigt lavt, da beføjelse og/eller pligt til at anvende alternative kriterier i stedet for kriteriet om de angivne indtægter – såsom eksempelvis beregning af vederlaget på grundlag af radio- og TV-stationernes udgifter til radio- og TV-udsendelse, på grundlag af vederlaget betalt af lignende radio- og TV-stationer eller efter andre lignende kriterier – for at sikre, at rettighedshaverne oppebærer et rimeligt vederlag, der ikke indebærer en skade for rettighedshavernes legitime interesser, dvs. at dette vederlag ikke er uforholdsmæssigt lavt, men samtidigt heller ikke uforholdsmæssigt byrdefuldt for radio- og TV-selskaberne?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første og det andet spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første og det andet spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 og chartrets artikel 17, stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 52, stk. 1, skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, som ikke sikrer fonogramfremstillere et fast minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, og som ophæver bestemmelserne om de faste minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse, der er fastsat efter en tidligere gældende metode, med virkning fra den 90. dag efter offentliggørelsen, uden dog at ændre kriterierne for beregning af vederlaget og uden at fastsætte en maksimal varighed for vedtagelsen af en ny metode til fastsættelse af vederlagets størrelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis bemærkes, at hverken artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 eller artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 henviser til medlemsstaternes ret, med hensyn til hvilken betydning der skal tillægges de heri anvendte begreber.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bemærkes, at det følger af såvel af kravene om en ensartet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at ordlyden af en EU-retlig bestemmelse, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med hensyn til fastlæggelsen af dens betydning og rækkevidde, normalt i hele EU skal undergives en selvstændig og ensartet fortolkning, som skal søges under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende ordning (dom af 18.1.1984, Ekro, 327/82, EU:C:1984:11, præmis 11, og af 8.9.2020, Recorded Artists Actors Performers, C-265/19, EU:C:2020:677, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i første række angår ordlyden af de omhandlede bestemmelser fastsætter artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, at medlemsstaterne skal tillægge udøvende kunstnere og fonogramfremstillere ret til vederlag, som deles mellem dem, således at brugeren betaler et rimeligt, samlet vederlag, hvis et fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, eller en reproduktion af et sådant fonogram, anvendes til udsendelse ved hjælp af radiobølger eller til kommunikation til offentligheden. Medlemsstaterne kan, hvis der ikke er enighed mellem de udøvende kunstnere og fonogramfremstillerne, fastlægge betingelserne for et sådant vederlags fordeling mellem dem.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge ordlyden af artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 skal rettighedshaverne modtage et passende vederlag for anvendelsen af deres rettigheder. Tariffer for enerettigheder og retten til vederlag skal stå i et rimeligt forhold til bl.a. den økonomiske værdi af disse rettigheders anvendelse i handelen under hensyntagen til arten og omfanget af anvendelsen af værkerne og andre frembringelser og den økonomiske værdi af den tjenesteydelse, som den kollektive organisation leverer. Det påhviler de kollektive forvaltningsorganisationer at oplyse den berørte bruger om kriterierne for fastsættelsen af disse tariffer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår således hverken af ordlyden af artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 eller af ordlyden af artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26, at medlemsstaterne skal sikre rettighedshaverne et fast minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse af et fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, idet disse bestemmelser fastsætter, at vederlaget skal være »rimeligt« henholdsvis »passende«. Udtrykket »fast minimumsvederlag« indebærer nemlig ifølge dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug et vederlag, der kan være helt uden forbindelse med den økonomiske værdi af den ydelse, der betales for, uden hensyntagen til om vederlaget er rimeligt eller passende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det for det første fastslås, at selv om artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 ganske vist henviser til begrebet »rimeligt vederlag«, mens artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 indeholder udtrykket »passende vederlag«, har disse bestemmelser begge til formål at sikre, at rettighedshaverne modtager et vederlag, der står i forbindelse med den økonomiske værdi af den leverede ydelse. Som Domstolen har fastslået, skal de begreber, der er anvendt i direktiv 2006/115 og 2014/26, henset til kravene om enhed og sammenhæng i Unionens retsorden, for det andet have samme betydning, medmindre EU-lovgiver i en bestemt lovgivningsmæssig sammenhæng har givet udtryk for en anden hensigt (jf. i denne retning dom af 31.5.2016, Reha Training, C-117/15, EU:C:2016:379, præmis 28), således at begreberne »rimeligt vederlag« og »passende vederlag« i disse direktiver skal fortolkes ensartet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i anden række angår den sammenhæng, hvori artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 indgår, bemærkes, at bestemmelserne i disse direktiver skal fortolkes i lyset af folkeretten og navnlig de konventionsbestemmelser, som disse direktiver netop har til formål at gennemføre, således som det er bemærket i syvende betragtning til førstnævnte direktiv og, i det væsentlige, i anden betragtning til direktiv 2014/26 (jf. i denne retning dom af 18.11.2020, Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación, C-147/19, EU:C:2020:935, præmis 34).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fastsætter WPPT’s artikel 15, stk. 1, i denne sammenhæng specifikt, at fremstillere af fonogrammer har ret til et enkelt rimeligt vederlag for brug af et i kommercielt øjemed udgivet fonogram til radio- eller fjernsynsudsendelse eller anden overføring til almenheden. Domstolen har fastslået, at gennemførelsen af denne forpligtelse i EU-retten på det tidspunkt, hvor WPPT trådte i kraft for Unionen, nemlig den 14. marts 2010, allerede var sikret ved artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 (dom af 8.9.2020, Recorded Artists Actors Performers, C-265/19, EU:C:2020:677, præmis 63).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal det fastslås, at artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 i det væsentlige er sammenfaldende med Bernerkonventionens artikel 11bis, stk. 2, som i denne artikels stk. 1 specifikt omhandler radioudsendelse af litterære og kunstneriske værker. Bernerkonventionens artikel 11bis, stk. 2, fastsætter nemlig i det væsentlige, at ophavsmænd til litterære og kunstneriske værker har ret til et »rimeligt vederlag« ved radioudsendelse af disse værker. Når Domstolen foretager en fortolkning af dette begreb som omhandlet i disse EU-retlige bestemmelser, sker dette i overensstemmelse med nævnte konventionsbestemmelse i henhold til fast retspraksis (jf. i denne retning dom af 16.3.2017, AKM, C-138/16, EU:C:2017:218, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse fremgår det af vejledningen til traktaterne om ophavsret og beslægtede rettigheder, et fortolkningsdokument udarbejdet af WIPO, der, selv om det ikke er juridisk bindende, dog indeholder bidrag til fortolkningen af Bernerkonventionen (jf. i denne retning dom af 4.10.2011, Football Association Premier League m.fl., C-403/08 og C-429/08, EU:C:2011:631, præmis 201 og den deri nævnte retspraksis), at vederlaget kun kan anses for rimeligt, hvis det mere eller mindre svarer til størrelsen af den betaling, som ophavsmanden efter forhandling kunne have aftalt uden en tvangslicens.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad i tredje række angår de formål, der forfølges med direktiv 2006/115 og 2014/26, præciseres det for det første i 5. og 12. betragtning til direktiv 2006/115 i det væsentlige, at en rimelig retsbeskyttelse af rettighedshaverne skal sikre disse muligheden for både at oppebære et rimeligt vederlag, som der ikke kan gives afkald på, og at dække de investeringer, der er forbundet med bl.a. fremstilling af fonogrammer og film. For det andet skal vederlaget til rettighedshaverne, når det fastsættes af en kollektiv forvaltningsorganisation, som det fremgår af 31. betragtning til direktiv 2014/26, være rimeligt i forhold til bl.a. den økonomiske værdi af anvendelsen af rettighederne i en bestemt sammenhæng.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til disse formål skal begreberne »rimeligt vederlag« og »passende vederlag« anses for at tage sigte på at gøre det muligt at opnå en passende ligevægt mellem fonogramfremstillernes interesse i at modtage et vederlag for radio- og TV-udsendelse af et bestemt fonogram og tredjemands interesse i at kunne udsende dette fonogram under rimelige betingelser (jf. analogt dom af 6.2.2003, SENA, C-245/00, EU:C:2003:68, præmis 36).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette vederlag, der udgør modydelsen for anvendelsen af et kommercielt fonogram, navnlig med henblik på radio- og TV-udsendelse, forudsætter, at dets rimelige karakter bl.a. skal fortolkes under hensyn til værdien af denne anvendelse i den økonomiske omsætning (dom af 6.2.2003, SENA, C-245/00, EU:C:2003:68, præmis 37).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det fremgår af Domstolens praksis, tilkommer det imidlertid ikke Domstolen at sætte sig i medlemsstaternes sted, hvilke medlemsstater har en skønsbeføjelse til at fastsætte kriterierne for et rimeligt vederlag eller at drage generelle og forudbestemte grænser for fastsættelsen af sådanne kriterier. Domstolen kan derimod forsyne den forelæggende ret med de elementer, der gør det muligt for den at vurdere, om de nationale kriterier, der lægges til grund ved fastsættelsen af fonogramfremstillernes vederlag, kan sikre dem et rimeligt vederlag under overholdelse af EU-retten (jf. i denne retning dom af 6.2.2003, SENA, C-245/00, EU:C:2003:68, præmis 40).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolen har således fastslået, at artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 ikke er til hinder for en beregningsmodel for det rimelige vederlag til udøvende kunstnere og fonogramfremstillere, bl.a. for så vidt som modellen ikke er i strid med noget princip i EU-retten (dom af 6.2.2003, SENA, C-245/00, EU:C:2003:68, præmis 46).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Fastlæggelsen af kriterierne for fastsættelsen af det rimelige eller passende vederlag skal derfor foretages under overholdelse af EU-retten. Navnlig må medlemsstaterne ikke herved tilsidesætte chartrets bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge det første og det andet præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret eksplicit oplyst, om de nærmere regler for fastsættelse af vederlaget til rettighedshaverne, der er fastsat i lov nr. 74/2018, som med virkning fra den 90. dag efter lovens offentliggørelse ophævede bestemmelserne om de faste minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse, er forenelige med chartrets artikel 17, stk. 2. Det bemærkes dog, at bestemmelserne i chartret ifølge dets artikel 51, stk. 1, kun er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For at afgøre, om en national lovgivning henhører under »gennemførelsen af EU-retten« som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1, skal der foretages en efterprøvelse af bl.a., om den pågældende nationale lovgivning har til formål at gennemføre en EU-retlig bestemmelse (dom af 5.5.2022, BPC Lux 2 m.fl., C-83/20, EU:C:2022:346, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag er de nærmere regler for fastsættelse af vederlaget til rettighedshaverne, når disse rettighedshavere og brugerne ikke kan nå til enighed herom, fastsat i lov nr. 74/2018 på grundlag af kriterier, som Rumænien har fastsat under udøvelsen af den skønsmargen, som denne medlemsstat har i denne henseende. Det synes at fremgå af forelæggelsesafgørelsen, at denne lovs bestemmelser udgør en gennemførelse af EU-retten og navnlig af artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26, hvilket det dog tilkommer den forelæggende ret at bekræfte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under sådanne omstændigheder vil det påhvile medlemsstaten at overholde chartrets bestemmelser og navnlig dets artikel 17 ved gennemførelsen af disse bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende fremhæves, at chartrets artikel 17, der er inspireret af artikel 1 i tillægsprotokollen til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, i stk. 1 fastsætter, at enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, og at ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret er udtrykkeligt nævnt i denne artikels stk. 2 på grund af dens betydning, og de garantier, der er fastsat i stk. 1, finder efter omstændighederne anvendelse på intellektuel ejendomsret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af retspraksis, at retten til et rimeligt vederlag i Unionen udgør en ophavsretsbeslægtet rettighed og derfor udgør en integrerende del af den beskyttelse af intellektuel ejendomsret, der er fastsat i chartrets artikel 17, stk. 2 (dom af 8.9.2020, Recorded Artists Actors Performers, C-265/19, EU:C:2020:677, præmis 85 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 sikrer rettighedshavernes ret til vederlag, hvis deres rettigheder udnyttes, kan en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der med virkning fra den 90. dag efter offentliggørelsen heraf har ophævet bestemmelserne om faste minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse, følgelig udgøre en begrænsning af beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret, der er fastsat i chartrets artikel 17, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når dette er sagt, følger det hverken af denne bestemmelse eller Domstolens praksis, at den intellektuelle ejendomsret, der er beskyttet ved denne bestemmelse, skulle være urørlig, og at dens beskyttelse derfor skulle være absolut (jf. i denne retning dom af 26.4.2022, Polen mod Parlamentet og Rådet, C-401/19, EU:C:2022:297, præmis 92 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende giver chartrets artikel 52, stk. 1, mulighed for, at der kan indføres begrænsninger i udøvelsen af rettigheder som dem, der er fastsat i chartret, for så vidt som disse begrænsninger er fastlagt i lovgivningen, respekterer disse rettigheders væsentligste indhold, og de under iagttagelse af proportionalitetsprincippet er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder (dom af 9.11.2010, Volker und Markus Schecke og Eifert, C-92/09 og C-93/09, EU:C:2010:662, præmis 50, og af 5.5.2022, BPC Lux 2 m.fl., C-83/20, EU:C:2022:346, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om det i sidste instans tilkommer den nationale ret, som er enekompetent til at vurdere de faktiske omstændigheder og til at fortolke den nationale lovgivning, at afgøre, om de krav, som denne lovgivning foreskriver, svarer til de betingelser, der opstilles i EU-retten, er Domstolen inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse kompetent til på grundlag af det i hovedsagen oplyste samt de for Domstolen afgivne skriftlige og mundtlige indlæg at give den forelæggende ret nyttige bidrag på en sådan måde, at denne kan træffe afgørelse i den tvist, der er indbragt for den (dom af 4.10.2024, Tecno*37, C-242/23, EU:C:2024:831, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første er det ubestridt, at de begrænsninger, som den i hovedsagen omhandlede ordning indebærer i udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i chartrets artikel 17, stk. 2, er fastsat i lov nr. 74/2018.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som en national lovgivning, der ikke sikrer fonogramfremstillerne et fast minimumsvederlag, idet den med virkning fra den 90. dag efter offentliggørelsen heraf har ophævet bestemmelserne om et sådant vederlag for radio- og TV-udsendelse, ikke medfører en berøvelse af ejendom, kan den for det andet ikke gøre indgreb i ejendomsrettens centrale indhold (jf. analogt dom af 5.5.2022, BPC Lux 2 m.fl., C-83/20, EU:C:2022:346, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis). Det fremgår nemlig af sagsakterne for Domstolen, at de nærmere regler i den i hovedsagen omhandlede lovgivning for fastsættelse af vederlagene til rettighedshaverne har ført til, at der til disse udbetales vederlag, der står i forhold til de indtægter, som de lokale radiostationer reelt oppebærer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje fremgår det af sagsakterne, at formålet med lov nr. 74/2018 er at indføre en ordning, der tager hensyn til den økonomiske situation for de lokale radiostationer, som på grund af deres begrænsede lytterskare og ofte begrænsede indtægter ikke kan bære uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til deres indtægter. Med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, forekommer et sådant formål legitimt, eftersom det tilsigter at sikre disse stationers økonomiske levedygtighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad for det fjerde angår forholdsmæssigheden af begrænsningen af den ret, der er fastsat i chartrets artikel 17, stk. 2, i forhold til det formål, der forfølges med den i hovedsagen omhandlede lovgivning, fremgår det først – med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse – at fastsættelsen af det vederlag, der skal betales til rettighedshaverne alene på grundlag af radio- og TV-stationernes indtægter, er egnet til at nå det mål, der forfølges med den i hovedsagen omhandlede lovgivning, eftersom den gør det muligt at tage hensyn til de lokale stationers økonomiske kapacitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad dernæst angår nødvendigheden af den foranstaltning, der er fastsat i denne lovgivning, tilkommer det den forelæggende ret, under hensyntagen til den skønsmargen, som Rumænien råder over, jf. denne doms præmis 51, at efterprøve, om det er åbenbart, at der findes mindre restriktive foranstaltninger, der gør det muligt at nå det mål, der forfølges med den nævnte lovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår spørgsmålet om, hvorvidt samme lovgivning er forholdsmæssig i snæver forstand, skal det med henblik på at give den forelæggende ret de oplysninger, der gør det muligt for den at undersøge dette, fremhæves, at der ved fastsættelsen af det rimelige eller passende vederlag, der skal betales til rettighedshaverne, skal tages hensyn til den økonomiske værdi af anvendelsen af værkerne i forbindelse med radio- og TV-udsendelse. Det er nemlig kun på denne betingelse, at der kan sikres en rimelig balance mellem på den ene side indehaverne af ophavsrettigheder og beslægtede rettigheders interesse i beskyttelsen af deres intellektuelle ejendomsret, som er fastsat i chartrets artikel 17, stk. 2, og på den anden side beskyttelsen af brugerne af fonogrammers interesser (jf. analogt dom af 29.7.2019, Pelham m.fl., C-476/17, EU:C:2019:624, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Navnlig kan et vederlag, som er betydeligt lavere end denne værdi, ikke anses for rimeligt eller passende i henseende til proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger skal det første og det andet spørgsmål besvares med, at artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115, artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26 og chartrets artikel 17, stk. 2, sammenholdt med chartrets artikel 52, stk. 1, skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, som ikke sikrer fonogramfremstillere et fast minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, og som ophæver bestemmelserne om de faste minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse, der er fastsat efter en tidligere gældende metode, med virkning fra den 90. dag efter offentliggørelsen, uden dog at ændre kriterierne for beregning af vederlaget og uden at fastsætte en maksimal varighed for vedtagelsen af en ny metode til fastsættelse af vederlagets størrelse, for så vidt som denne lovgivning sikrer, at vederlaget til rettighedshaverne er rimeligt eller passende og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje og det fjerde spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Formaliteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dada Music har gjort gældende, at det tredje og det fjerde spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling, idet disse spørgsmål ikke har nogen forbindelse med afgørelsen af tvisten i hovedsagen. UPFR har nemlig ikke anmodet den nationale ret om at efterprøve, om de procentvise vederlag, der beregnes på grundlag af de reelle indtægter, som radio- og TV-selskaberne angiver, er rimelige og forholdsmæssige.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Domstolens faste praksis er den ved artikel 267 TEUF indførte procedure et middel til samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, som giver Domstolen mulighed for at forsyne de nationale retter med de elementer vedrørende fortolkningen af EU-retten, som er nødvendige for, at de kan afgøre den for dem verserende tvist (dom af 20.6.2013, Impacto Azul, C-186/12, EU:C:2013:412, præmis 26, og af 1.8.2022, Vyriausioji tarnybinės etikos komisija, C-184/20, EU:C:2022:601, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne henseende bemærkes, at det inden for rammerne af denne procedure udelukkende tilkommer den nationale ret, som tvisten i hovedsagen er indbragt for, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de forelagte spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse. Heraf følger, at der foreligger en formodning for, at spørgsmål om EU-retten er relevante. Domstolen kan kun afvise en anmodning fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er hypotetisk, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de stillede spørgsmål (dom af 3.6.2021, BalevBio, C-76/20, EU:C:2021:441, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger ligeledes af fast retspraksis, at det for at opnå en fortolkning af EU-retten, som den nationale ret kan bruge, er påkrævet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og regler, som de forelagte spørgsmål hænger sammen med, eller i al fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spørgsmål. Forelæggelsesafgørelsen skal endvidere angive de nøjagtige grunde til, at den nationale ret har rejst spørgsmål om fortolkningen af EU-retten og har fundet det nødvendigt at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål (dom af 1.8.2022, Roma Multiservizi og Rekeep, C-332/20, EU:C:2022:610, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har den forelæggende ret tilstrækkeligt klart redegjort for grundene til, at den finder, at en besvarelse af det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål er nødvendig for, at den kan træffe afgørelse i tvisten i hovedsagen. Som anført i denne doms præmis 30 har den forelæggende ret navnlig anført, at den er i tvivl om, hvilke kriterier der kan anvendes ved vurderingen af, om det vederlag, der skal betales til rettighedshaverne, er rimeligt og forholdsmæssigt, og om den, såfremt den fastslår, at det vederlag, der skal betales i henhold til de kriterier, der er fastsat i lovgivningen, er uforholdsmæssigt lavt, kan eller skal anvende alternative kriterier for at sikre, at rettighedshaverne får et passende vederlag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at det tredje og det fjerde spørgsmål kan antages til realitetsbehandling.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Realiteten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje og det fjerde spørgsmål, der skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om og på hvilke betingelser det påhviler den at efterprøve, om størrelsen af det vederlag, der betales til rettighedshaverne, beregnet efter de nærmere regler, der er fastsat i den nationale lovgivning, sikrer en passende ligevægt mellem rettighedshavernes og brugerne af fonogrammers interesser, og om den i givet fald, når den skal afgøre en tvist mellem private, kan anvende bestemmelserne i direktiv 2006/115 og 2014/26 direkte og undlade at anvende en national lovgivning, der ikke sikrer en sådan ligevægt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til det anførte i denne doms præmis 45 og 46 tilkommer det således den nationale ret, der skal afgøre en tvist om, hvorvidt vederlaget til rettighedshaverne er rimeligt eller passende, at efterprøve dette, idet den herved, således som det fremgår af artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26, bl.a. skal tages hensyn til den økonomiske værdi af disse rettigheders anvendelse i handelen under hensyntagen til arten og omfanget af anvendelsen af værkerne og andre frembringelser og værdien af den tjenesteydelse, som forvaltningsorganisationen leverer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng skal den nationale ret bl.a. tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner ophavsret, og søge en passende balance mellem rettighedshavernes interesse i at modtage betaling for udnyttelsen af deres rettigheder og brugerne af fonogrammers interesse i at kunne bruge de omhandlede værker og andre frembringelser på rimelige vilkår (jf. analogt dom af 25.11.2020, SABAM, C-372/19, EU:C:2020:959, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende giver princippet om EU-rettens forrang EU-retten en fortrinsstilling i forhold til medlemsstaternes nationale ret og medfører derfor en forpligtelse for alle instanser i medlemsstaterne til at sikre, at de forskellige EU-retlige regler gennemføres fuldt ud, idet medlemsstaternes nationale ret ikke kan ændre den virkning, som disse forskellige regler tillægges på disse staters område (dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette princip indebærer navnlig, med henblik på at sikre virkningen af samtlige bestemmelser i EU-retten, en pligt for de nationale retter til i videst muligt omfang at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten og til at anerkende borgernes ret til at opnå erstatning for en krænkelse af deres rettigheder som følge af en tilsidesættelse af EU-retten, der må tilregnes en medlemsstat (dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nærmere bestemt har Domstolen gentagne gange fastslået, at en national ret, der er forelagt en tvist, hvori alene private er parter, er forpligtet til, når den anvender nationale bestemmelser, som er vedtaget med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er fastsat i et direktiv, at tage samtlige bestemmelser i national ret i betragtning og i videst muligt omfang fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formål for at nå til en løsning, der er i overensstemmelse med det formål, der forfølges med direktivet (dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Princippet om overensstemmende fortolkning af national ret er ganske vist underlagt visse begrænsninger. De nationale retsinstansers forpligtelse til at henvise til indholdet af et direktiv, når de fortolker og anvender de relevante nationale retsregler, begrænses således af generelle retsprincipper og kan ikke tjene som grundlag for en fortolkning contra legem af national ret (dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er desuden ligeledes i medfør af princippet om forrang, at den nationale ret, der inden for sit kompetenceområde skal anvende EU-retlige bestemmelser, har pligt til – såfremt der ikke kan anlægges en fortolkning af national lovgivning, der er i overensstemmelse med de EU-retlige krav – at sikre disse bestemmelsers fulde virkning, idet den om fornødent af egen drift skal undlade at anvende enhver modstående bestemmelse i national lovgivning, endog en senere national bestemmelse, uden at den behøver at anmode om eller afvente en forudgående ophævelse af denne bestemmelse ad lovgivningsvejen eller ved noget andet forfatningsmæssigt middel (jf. i denne retning dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der skal imidlertid også tages hensyn til EU-rettens øvrige væsentlige kendetegn og navnlig til direktivers beskaffenhed og retsvirkninger (dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et direktiv kan således ikke i sig selv skabe forpligtelser for private og kan derfor ikke som sådan påberåbes over for sådanne personer ved en national domstol. I henhold til artikel 288, stk. 3, TEUF består et direktivs bindende karakter, som er grundlaget for, at der kan støttes ret herpå, således kun i forhold til »enhver medlemsstat, som det rettes til«, idet Unionen kun har beføjelse til generelt og abstrakt at udstede regler, der direkte skaber forpligtelser for borgerne, på de områder, hvor den har kompetence til at udstede forordninger. Følgelig giver en direktivbestemmelse, selv om den er klar, præcis og ubetinget, ikke den nationale ret adgang til at undlade at anvende en modstridende bestemmelse i national ret, hvis der herved vil blive pålagt en borger yderligere forpligtelser (dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at en national ret ikke er forpligtet til alene på grundlag af EU-retten at undlade at anvende en national bestemmelse, der er i strid med en EU-retlig bestemmelse, såfremt sidstnævnte bestemmelse ikke har direkte virkning, uden at dette dog berører denne rets og enhver kompetent national forvaltnings mulighed for i medfør af national ret at undlade at anvende enhver national bestemmelse, der er i strid med en bestemmelse i EU-retten, som ikke har en sådan virkning (dom af 18.1.2022, Thelen Technopark Berlin, C-261/20, EU:C:2022:33, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henset til ovenstående betragtninger skal det tredje og det fjerde spørgsmål besvares med, at det tilkommer den nationale ret, der skal afgøre en tvist mellem private vedrørende den rimelige eller passende karakter af det vederlag, der betales til rettighedshaverne for radio- og TV-udsendelse af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, beregnet efter de nærmere regler, der er fastsat i den nationale lovgivning, at efterprøve, om dette vederlag er rimeligt eller passende som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26, dvs. at det sikrer ligevægten mellem rettighedshavernes interesser og brugerne af disse fonogrammers interesser. Hvis anvendelsen af denne lovgivning ikke gør det muligt at fastsætte et sådant vederlag, kan bestemmelserne i disse direktiver ikke påberåbes med henblik på at få tilsidesat nævnte lovgivning, medmindre andet er fastsat i national ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-189" title="page-21">
      På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af 26. februar 2014 om kollektiv forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i det indre marked samt artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med dette charters artikel 52, stk. 1,</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-191" title="page-22">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C32Dispositifmarge1" id="para-192" title="page-22">
      disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, som ikke sikrer fonogramfremstillere et fast minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, og som ophæver bestemmelserne om de faste minimumsvederlag for radio- og TV-udsendelse, der er fastsat efter en tidligere gældende metode, med virkning fra den 90. dag efter offentliggørelsen, uden dog at ændre kriterierne for beregning af vederlaget og uden at fastsætte en maksimal varighed for vedtagelsen af en ny metode til fastsættelse af vederlagets størrelse, for så vidt som denne lovgivning sikrer, at vederlaget til rettighedshaverne er rimeligt eller passende og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tilkommer den nationale ret, der skal afgøre en tvist mellem private vedrørende den rimelige eller passende karakter af det vederlag, der betales til rettighedshaverne for radio- og TV-udsendelse af fonogrammer, der er udgivet i kommercielt øjemed, beregnet efter de nærmere regler, der er fastsat i den nationale lovgivning, at efterprøve, om dette vederlag er rimeligt eller passende som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115 og artikel 16, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26, dvs. at det sikrer ligevægten mellem rettighedshavernes interesser og brugerne af disse fonogrammers interesser. Hvis anvendelsen af denne lovgivning ikke gør det muligt at fastsætte et sådant vederlag, kan bestemmelserne i disse direktiver ikke påberåbes med henblik på at få tilsidesat nævnte lovgivning, medmindre andet er fastsat i national ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-194" title="page-22">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: rumænsk.</p>
</body>
</html>
