Sagsøgerinderne har yderligere afkrævet den sagsøgte fagforening betaling af begravelseshjælp (Sterbegeld, se herved § 589, 1. afsnit, nr. 1 i Reichsversicherungsordnung) og den engangsydelse, der tilkommer en enke ved indgåelse af nyt ægteskab (Witwenabfindung, se herved § 615, 1. afsnit i Reichsversicherungsordnung).

Sagsøgte har afvist disse, krav under henvisning til, at ydelserne ikke er nævnt i den tredje tillægsaftale af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst om social sikring af samme dato om udbetaling af pensioner og renter for tiden forud for overenskomstens ikrafttræden.

Stridspunktet mellem parterne i hovedsagen er, om disse rettigheder er hjemlet i artikel 2 i den tredje tillægsaftale, eftersom denne bestemmelse kun regulerer efterbetalingen af Renten oder Rententeile (i den franske tekst: prestations ou fractions de prestations). I sin afgørelse af 5. maj 1970 statuerede Sozialgericht Mannheim, at kravet på begravelseshjælp og på udbetaling af en engangsydelse ved andgåelse af nyt ægteskab ikke var omfattet af udtrykket Renten oder Rententeile.

Efter at de sagsøgende havde påanket afgørelsen til Landessozialgericht Baden-Württemberg, udsatte denne sagen og anmodede i medfør af EØF-traktatens artikel 177 Domstolen om at træffe en præjudiciel afgørelse vedrørende følgende spørgsmål:

Omfatter artikel 2 i den tredje tillægsaftale af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst om social sikring af samme dato mellem kongeriget Belgien og forbundsrepublikken Tyskland om udbetaling af pensioner og renter for tiden forud for overenskomstens ikrafttræden, i henhold til hvilken pension og renter eller dele heraf skal betales (Renten oder Rententeile), også krav på begravelseshjælp og den engangsydelse, der skal udbetales en enke i tilfælde af indgåelse af nyt ægteskab (Witwenabfindung)?

I henvisningskendelsens præmisser anfører Landessozialgericht, at den har henskudt dette præjudicielle spørgsmål til Domstolens afgørelse, da den mener, at Sozialgerichts og sagsøgtes opfattelse kræver afklaring især af følgende punkter:

1.Det er ikke klart, hvad der skal forstås ved udtrykket Rententeile. Skal der herved forstås en begrænset rente eller pension, dvs. en ydelse, der udbetales for en bestemt periode, eller skal udtrykket opfattes i en videre betydning?2.I den franske affattelse af den tredje tillægsaftale tales der om prestation ou fraction de prestation. Ordet prestation ville man normalt oversætte ved Leistung. Dette udtryk prestation (Leistung) indeholder imidlertid mere end blot pensioner og renter og ville i tvivlstilfælde også omfatte krav på begravelseshjælp og på den engangsydelse, der udbetales en enke ved indgåelse af nyt ægteskab.3.Endelig kan det konstateres, at EØF-forordningerne nr. 3 og nr. 1408/71, der er udstedt i mellemtiden, giver en enslydende definition af udtrykkene ydelse, rente eller pension (Leistung og Rente). Dette kunne tyde på, at fællesskabsretten overhovedet ikke sondrer mellem udtrykkene rente eller pension på den ene side og udtrykket ydelse (prestation) på den anden side, og at udtrykket pension eller rente (pension ou rente) — uanset den tyske terminologi — må sigte til alle ydelser af socialretlig natur.

I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende Statutten for EØF-Domstolen har Kommissionen for De europæiske Fællesskaber den 18. juli 1973 ved sin befuldmægtigede, P. Karpenstein, indgivet skriftlige indlæg.

Domstolen har på grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten besluttet at åbne den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.

Domstolen er herefter inkompetent til at udtale sig om de fortolkningsspørgsmål, der rejses af artikel 2 i den tredje belgisk-tyske tillægsaftale især som følge af, at den franske og nederlandske affattelse anvender udtrykkene prestations ou fractions de prestations og uitkeringen of gedeelten van uitkeringen som svarende til det tyske udtryk Renten oder Rententeile, hvorimod dette andre steder i forordningen er oversat med ordene pensions et rentes og pensionen en renten.

denne mulighed bestyrkes af, at bilag II til forordning nr. 1408/71 af 14. juni 1971 bestemmer, at tillægsaftalen forbliver i kraft uden at blive erstattet af forordningens bestemmelser, og at henvisninger til bestemmelser i andre overenskomster, der ikke er nævnt i bilag II, for eksempel den belgisk-tyske almindelige overenskomst om social sikring af 7. december 1957, erstattes af henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i forordningen;

følgelig erstattes definitionerne i den almindelige overenskomsts artikel 1, nr. 12 (prestation, pension og rente), hvortil der henvises i den tredje tillægsaftales artikel 1, af de tilsvarende bestemmelser i forordningen;

en ganske tilsvarende situation forelå i øvrigt under den ordning, der var fastlagt i bilag D til forordning nr. 3 af 25. september 1958;

ifølge artikel 1, litra v betyder udtrykket ydelser ved dødsfald enhver engangsydelse i tilfælde af dødsfald med undtagelse af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner eller renter;

i øvrigt indledes afsnit III, kapitel 5 med overskriften ydelser ved dødsfald, hvilket viser, at der herfor gælder andre regler end for pensioner og renter;

artikel 1, litra t i forordning nr. 1408/71 angiver klart, at udtrykkene ydelser, pensioner og renter betyder samtlige ydelser, pensioner og renter … samt de ydelser i form af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner eller renter .. .;

problemet er da, hvorvidt den ydelse, der skal udbetales til en enke ved indgåelse af nyt ægteskab, er en ydelse i form af kapitalbeløb, der træder i stedet for pension eller rente;

i så henseende må det tages i betragtning, at formålet med et sådant beløb dels er at afværge, at en enke afholder sig fra påny at indgå ægteskab på grund af tabet af enkepensionen, dels at formindske pensionskassens forpligtelser ved at hjemle et engangsbeløb som erstatning for periodiske ydelser, der kan fortsætte i en lang periode;

da retsforhandlingerne i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.