Kommissionens beslutning

af 5. august 2003

i medfør af Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 for så vidt angår brandslukningsanlægget på ro-ro-færgen "Finnsailor" (IMO nr. 8401444)

(meddelt under nummer K(2003) 2819)

(Kun den finske og den svenske udgave er autentiske)

(2003/587/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer(1), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF(2), særlig artikel 11, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Rådets direktiv 1999/35/EF oprettes der en ordning med obligatoriske syn af ro-ro-færger, der er i fast rutefart mellem havne i medlemsstaterne, for at sikre, at skibene medfører gyldige certifikater, og der etableres samarbejde mellem administrationerne i to eller flere værtsstater, som er involveret i et specifikt syn af samme færge eller fartøj.

(2) I tilfælde af varig uoverensstemmelse mellem værtsstater om resultaterne af et specifikt syn meddeler administrationen i en værtsstat, der er involveret i dette syn, omgående Kommissionen årsagerne til uoverensstemmelsen ifølge artikel 11, stk. 7, i Kommissionens direktiv 1999/35/EF.

(3) Ifølge artikel 11, stk. 8, i Rådets direktiv 1999/35/EF træffer Kommissionen afgørelse på grundlag af udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktivets artikel 16, hvis der er varig uoverensstemmelse mellem disse administrationer.

(4) Den 3. juli 2002 gav Kongeriget Sverige i sin egenskab af værtsstat Kommissionen meddelelse om en varig uoverensstemmelse med Republikken Finland om brandslukningsanlægget på bildækket på ro-ro-færgen "Finnsailor" (IMO(3) nr. 8401444)(4), som sejler under finsk flag, og som efter Sveriges opfattelse ikke opfylder den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen), for så vidt angår kravene til de områder på skibet, som passagererne har adgang til under sejladsen, samt under lastning og losning.

(5) Ved speciallastrum i et skib forstås ifølge definitionen i SOLAS-regel II-2/3.18 "indskottede rum over eller under skotdækket bestemt for transport af motorkøretøjer med det nødvendige brændstof i egne tanke til kørslen, hvor der er til- og frakørsel for disse køretøjer, og hvortil passagerer har adgang"; det bildæk, som passagerer har adgang til i hvert fald under lastning og losning, skal anses som både "speciallastrum" og "passagerrum".

(6) Ifølge SOLAS-konventionen skal alle speciallastrum være udstyret med et fast anbragt brandslukningsanlæg som beskrevet i regel II-2/37.1.3, såsom et fast anbragt sprinkleranlæg eller et andet anlæg, som ifølge IMO-resolution A.123(V) har vist sig at være mindst lige så effektivt til bekæmpelse af brande, der kan opstå i sådanne rum.

(7) Et fast anbragt anlæg for brandslukning med luftarter, f.eks. et CO2-anlæg, anses ikke for tilstrækkelig effektivt til at bekæmpe brande, der kan opstå i speciallastrum, især under lastning og losning, når rummet ikke er lukket og derfor ikke lufttæt; desuden er et brandslukningsanlæg, der afgiver giftige luftarter i en sådan mængde, at det frembyder fare for personer, ikke tilladt, og derfor skal tilslutningerne for luftarter være afbrudt i lastrum, når de benyttes som passagerrum, f.eks. under lastning og losning.

(8) De relevante certifikater er derfor kun gyldige, når der forefindes fast anbragte anlæg for brandslukning med vand i speciallastrum.

(9) Den i denne beslutning fastsatte foranstaltning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for sikkerhed til søs, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002(5) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bildækkene på ro-ro-færgen "Finnsailor" (IMO nr. 8401444) skal betragtes som speciallastrum og derfor, i overensstemmelse med SOLAS-konventionens kapitel II-2, være udstyret med fast anbragt anlæg for brandslukning med vand.

Artikel 2

Denne beslutning får virkning tolv måneder efter datoen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Finland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2003.

På Kommissionens vegne

Loyola De Palacio

Næstformand

(1) EFT L 138 af 1.6.1999, s. 1.

(2) EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53.

(3) Den Internationale Søfartsorganisation.

(4) Hvis et skib skifter navn, gælder IMO-nummeret som identifikation.

(5) EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.