<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1994DAA.0800387901.case.xml"><NO.CASE>C-51/93</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61993C0051</NO.CELEX><NO.SEQ>0008.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>3881</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>3892</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GULMANN — SAG C-51/93</LEFT><RIGHT>MEYHUI</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Claus Gulmann</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19940315">15. marts 1994</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: dansk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. præsident,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Rechtbank van Koophandel, Brugge, har i denne sag forelagt Domstolen spørgsmål om fortolkningen og gyldigheden af en bestemmelse, der påbyder udelukkende brug af et bestemt sprog ved betegnelsen af visse varer, omfattet af Rådets direktiv 69/493/EØF af <DATE ISO="19691215">15. december 1969</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1969 II, s. 581. Org.ref.: <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="326" DATE.PUB="1969" PAGE.FIRST="36">JO 1969 L 326, s. 36</REF.DOC.OJ>. Direktivet er ikke ændret bortset fra de tilpasninger, der har været nødvendige som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Direktivet, der finder anvendelse på varer under position 70.13 i den fælles toldtarif, fastsætter regler om sammensætning, fabrikationsegenskaber, etikettering mv. af de pågældende varer. Det fremgår af præamblen, at direktivet navnlig har til formål at harmonisere <HT TYPE="ITALIC">varernes betegnelser</HT> med henblik på at fremme de frie varebevægelser samtidig med, at forbrugernes og de erhvervsdrivendes interesser varetages.</TXT><P>Direktivets præambel giver følgende begrundelse for harmoniseringen:</P><P><QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>Muligheden for <HT TYPE="ITALIC">særlig betegnelse af krystalglasprodukter</HT> og den dermed forbundne forpligtelse med hensyn til sammensætningen af disse produkter er i visse medlemsstater undergivet forskellige regler. Disse forskelle hæmmer vareudvekslingen og kan føre til konkurrencefordrejninger inden for Fællesskabet;<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> og</P><P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>med Fællesskabets bestemmelser angående <HT TYPE="ITALIC">betegnelse</HT> for de forskellige krystalglasarter samt disse arters kendetegn <HT TYPE="ITALIC">vil såvel køberen som den producent, der overholder disse bestemmelser, blive beskyttet mod forfalskninger;</HT><QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> (her fremhævet).</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Betegnelserne fremgår af direktivets bilag I. Krystalvarer er i bilagets kolonne a opdelt i 4 kategorier. For de enkelte kategorier er de anvendelige betegnelser angivet i kolonne b på hvert af medlemsstaternes sprog. For hver<?PAGE NO="I-3882"?> kategori er der i kolonnerne dg angivet de <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>fabrikationsegenskaber<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> (metaloxider, vægtfylde mv.), de pågældende varer skal have for at kunne betegnes på den anførte måde.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Det fremgår af sagen, at varerne i kategori 1 betragtes som værende af bedst kvalitet og præsumptivt mest værdifulde, at varerne i kategori 2 betragtes som værende af næstbedst kvalitet og præsumptivt næstmest værdifulde osv. Kvaliteten afhænger bl.a. af den pågældende vares blymængde<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Under retsmødet oplyste sagsøgte i hovedsagen, at den tekniske udvikling nu har gjort det muligt at fremstille <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>krystalvarer<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> uden anvendelse af bly, og at sådanne glas kan vzre af høj kvalitet.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Direktivets artikel 3 bestemmer, at betegnelserne ikke <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>i handelen kan anvendes som identifikation for andre end de produkter<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, der har de i direktivet foreskrevne fabrikationsegenskaber.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Bilag I's kolonne c (<QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>Anmærkninger<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>) bestemmer fælles for kategori 1-og 2-varer, at <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>betegnelserne kan frit anvendes uafhængigt af oprindelses- eller bestemmelsesland<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>. Kolonne c bestemmer fælles for kategori 3- og 4-varer: <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>Der kan kun anvendes sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes på markedet<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den danske version af direktivet er pi dette punkt utvivlsomt fejlagtig, idet den til forskel fra versionerne på samtlige andre sprog alene indeholder ordet <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>sproget<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> og ikke ordene <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>eller sprogene<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>. Bestemmelsen er derfor her gengivet i den <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>korrekte<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> udformning.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Det er denne sidste anmærkning, der er baggrunden for den sag, der verserer for den forelæggende ret, og som har givet anledning til det præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Sagen er anlagt af en belgisk forhandler af kategori 3-varer mod den tyske. producent og eksportør af varerne. Forhandleren påstår, at købsaftalen er misligholdt, idet de eksporterede varer er betegnet på en måde, der strider mod kravet om anvendelig betegnelse. Den tyske producent, som efter det oplyste aldrig har respekteret kravet<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Den tyske virksomhed oplyste under retsmødet, at den — ligesom andre virksomheder i branchen — hidtil har påført varerne de i kolonne c nævnte betegnelser på tysk, fransk og engelsk.</P></NOTE>, gør gældende, at dette krav er ulovligt, fordi det krænker forbuddet i EØF-traktatens artikel 30 mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner.</TXT></NP><?PAGE NO="I-3883"?><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Rechtbank van Koophandel's spørgsmål lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Er Rådets direktiv af <DATE ISO="19691215">15. december 1969</DATE> om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas foreneligt med EØF-traktatens artikel 30, når direktivet som betegnelse for glasprodukter i kategorierne 3 og 4 i bilag I udelukkende tillader, at der gøres brug af sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes på markedet, uden at der gives mulighed for at anvende et andet sprog, som er let forståeligt for køberen, eller at køberen oplyses ved andre foranstaltninger?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt direktivet er foreneligt med EØF-traktatens artikel 30, ønskes det oplyst, om udtrykkene <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="2019"/>pays ou la marchandise est commercialisée<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="2019"/> og <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="2019"/>Land, in dem die Ware in den Verkehr gebracht wird<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="2019"/> skal forstås som det land, hvor varerne forhandles med henblik på salg til den endelige forbruger, eller det land, hvor de forhandles første gang?<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Spørgsmålet, der er affattet pi flamsk, anvender den franske og tyske direktivtekst.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Spørgsmålet om fortolkning af den relevante anmærkning</P></TI></TITLE><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Den tyske regering har efter min mening med rette anført, at det er rigtigst først at tage stilling til spørgsmålet om fortolkningen af anmærkningen i direktivets bilag. Vurderingen af anmærkningens gyldighed kan nemlig afhænge af, hvordan ordene <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>det land, i hvilket varen bringes på markedet<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> fortolkes.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Spørgsmålet er, om der herved sigtes til det land, hvor det første salg sker, dvs. fra producenten til forhandler, eller til det land, hvor salget til den endelige forbruger sker.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den tyske regering har bl.a. under henvisning til direktivets præambel og til den sædvanlige betydning, begrebet <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>bringes på markedet<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> har i fællesskabsretten, anført, at direktivet må sigte til førstesalgslandet, hvilket almindeligvis vil indebære, at betegnelsen skal gives på produktionslandets sprog; et krav om anvendelse af sproget i det land, hvor salget til forbrugeren sker, vil efter den tyske regerings opfattelse for producenterne indebære adskilt produktion, etikettering og lagerføring og dermed højere omkostninger, hvormed direktivet vil vanskeliggøre de frie varebevægelser. Sagsøgte i hovedsagen har indtaget samme standpunkt.</TXT></NP><?PAGE NO="I-3884"?><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Jeg er enig med den franske regering og Kommissionen i, at en sådan fortolkning må være forkert. Det sprogkrav, der er indeholdt i anmærkningen, kan alene forstås på baggrund af det formål, direktivet også har, nemlig at beskytte forbrugerne mod vildledning. Dette formål må indebære, at det anvendelige sprog må være sproget i det land, hvor varen sælges til forbrugeren. Det er mere end vanskeligt at se, hvilket formål der ville blive varetaget, hvis anmærkningen skulle forstås således, at producenten alene skulle kunne bruge betegnelsen på sit eget sprog, når han markedsførte varerne i andre lande. Anmærkningen må fortolkes således, at den anvendelige betegnelse skal være betegnelsen på sproget eller sprogene i det land, hvor varen sælges til den endelige forbruger.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Spørgsmålet om anmærkningens gyldighed</P></TI></TITLE><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Der kan indledningsvis være grund til at fastslå, at det følger af Domstolens faste praksis, at forbuddet i traktatens artikel 30 også gælder for Fællesskabets institutioner<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se f.eks. dom af <DATE ISO="19780420">20.4.1978</DATE> (forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="80/77+81/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="927">80/77 og 81/77, Commissionnaires Réunis og Ramel, Sml. s. 927</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Besvarelsen af det forelagte spørgsmål må derfor tage udgangspunkt i Domstolens praksis vedrørende denne bestemmelse, hvorefter</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>for det første, <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>traktatens artikel 30 indeholder et forbud mod hindringer for de frie varebevægelser, der følger af regler om, hvilke betingelser varer skal opfylde (f.eks. med hensyn til benævnelse, form, dimensioner, vægt, sammensætning, præsentation, mærkning og emballage), og det uanset om sådanne regler anvendes uden forskel på alle varer, når en sådan anvendelse ikke kan begrundes ud fra et alment hensyn, der går forud for hensynene til de frie varebevægelser<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19940202">2.2.1994</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-315/92" YEAR="1994" PAGE.ECR="I-317">C-315/92, Clinique Laboratories, Smi. I, s. 317</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>;</P></ITEM><ITEM><P>for det andet, anvendelsen kan anses for retfærdiggjort, <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>såfremt bestemmelserne er uomgængeligt nødvendige bl.a. af hensyn til forbrugerbeskyttelse eller god markedsføringsskik. Sådanne bestemmelser kan imidlertid kun accepteres, når de står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, og dette mål ikke kan nås ved foranstaltninger, der i mindre omfang begrænser samhandelen i Fællesskabet<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se f.eks. Domstolens dom af <DATE ISO="19901213">13.12.1990</DATE> (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-238/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-4827">C-238/89, Pall Corp., Smi. I, s. 4827, præmis 11 og 12</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP><?PAGE NO="I-3885"?><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det er ubestrideligt og ubestridt under sagen, at et sprogkrav som det foreliggende udgør en handelshindring i artikel 30's forstand. Dette fremgår f.eks. af Domstolens dom af <DATE ISO="19910618">18. juni 1991</DATE> i sag C-369/89<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Piageme m.fl. mod BVBA Peeters, Sml. I, s. 2971.</P></NOTE>, hvor der blev taget stilling til et belgisk krav om mærkning af levnedsmidler på sproget i det sprogområde, hvor varerne blev udbudt til salg, og hvor Domstolen bl.a. udtalte, at: <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Pligten til udelukkende at anvende sprogområdets sprog udgør... en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indførselsrestriktion, der er omfattet af forbuddet efter traktatens artikel 30.<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> (Præmis 16).</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Det er imidlertid også ubestrideligt og ubestridt under sagen, at de hensyn, der ligger til grund for sprogkravet — dvs. ønsket om at beskytte de erhvervsdrivende mod illoyal konkurrence og forbrugerne mod vildledning — hører til blandt de hensyn, der kan retfærdiggøre handelshindringer<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se f.eks. dom af <DATE ISO="19790220">20.2.1979</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="120/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="649">120/78, Cassis de Dijon, Sml. s. 649</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Spørgsmålet i den foreliggende sag er derfor, om sprogkravet opfylder de ovenfor angivne betingelser for at kunne anses som retfærdiggjort og dermed ikke er stridende mod traktatens artikel 30.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Det kan være hensigtsmæssigt, inden jeg drøfter den konkrete problemstilling i den foreliggende sag, at gøre nogle almindelige bemærkninger om de vanskelige spørgsmål, der opstår, når hensynet til de frie varebevægelser skal forliges med de hensyn, der er baggrunden for, at det pålægges erhvervsdrivende at give forbrugerne nærmere bestemte oplysninger om de markedsførte varer.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Dette krav om oplysninger kan være stillet for bl.a. at gøre det muligt for forbrugerne at foretage hensigtsmæssige forbrugsvalg og navnlig at behandle de købte varer på. en måde, der er forsvarlig for dem selv og deres omgivelser.</TXT><P>Oplysninger må selvsagt gives i en form, der gør det muligt for forbrugerne at forstå deres indhold. Dette indebærer i hvert fald normalt, at oplysningerne må gives på et sprog, forbrugeren kan antages at forstå, og dette vil igen i et flersproget enhedsmarked betyde, at det er nærliggende at stille krav om anvendelse af det eller de officielle sprog i de lande, hvor varen bliver markedsført.</P></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Oplysningskrav kan følge af regler vedtaget af Fællesskabets institutioner, men kan<?PAGE NO="I-3886"?> naturligvis også være fastsat selvstændigt af de nationale lovgivere.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Der er næppe tvivl om, at det i sidstnævnte tilfælde er normalt, at det i forbindelse med de pågældende krav om oplysninger enten udtrykkeligt er bestemt eller i hvert fald stiltiende er forudsat, at oplysningerne skal være givet på det pågældende lands sprog.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>Når Fællesskabets regler indeholder krav om bestemte oplysninger på eller i forbindelse med varerne, tages der som udgangspunkt stilling til, på hvilket sprog de pågældende oplysninger skal gives. Rådet og Kommissionen har i deres indlæg i den foreliggende sag henvist til, at der anvendes flere forskellige udformninger af de bestemmelser, der indeholder sprogkrav, og har gjort gældende, at der i hvert enkelt tilfælde tages nøje stilling til, hvilken af disse der på det pågældende område er den rigtige for at forlige de krav, der følger af hensynet til de frie varebevægelser, med de krav, der følger af forbrugerbeskyttelseshensynet.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Der findes tilfælde, hvor der i selve fællesskabsretsakten sker en opregning på samtlige officielle sprog af nærmere bestemte betegnelser eller oplysninger, der skal findes på varerne, se f.eks. Kommissionens direktiv 91/321/EØF af <DATE ISO="19910514">14. maj 1991</DATE> om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="175" DATE.PUB="1991" PAGE.FIRST="35">EFT L 175, s. 35</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, hvor artikel 7 indeholder en opregning på samtlige Fællesskabets officielle sprog af den anvendelige salgsbetegnelse for nærmere definerede varer (<QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>modermælkserstatning<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>tilskuds-blanding<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Der findes retsakter, hvori det bestemmes, at oplysningerne kan eller skal gives på det eller de officielle sprog i det land, hvor varen markedsføres, se til eksempel</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>direktiv 88/378 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes sikkerhedskrav til legetøj<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="187" DATE.PUB="1988" PAGE.FIRST="1">EFT 1988 L 187, s. 1</REF.DOC.OJ>. Artikel 11, stk. 5, i direktivet bestemmer:</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>I bilag IV er anført, hvilke advarsler og oplysninger om forsigtighedsregler ved brugen der skal gives for visse former for legerø). Medlemsstaterne kan krarve, at disse eller visse advarsler eller forsigtighedsregler samt de i stk. 4 omhandlede oplysninger er udformet på deres officielle sprog, nir varen bringes i handelen.<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></NOTE>, og</P></ITEM><?PAGE NO="I-3887"?><ITEM><P>direktiv 92/27 om etikettering af og indlægssedler til humanmedicinske lægemidler<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="113" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="8">EFT 1992 L 113, s. 8</REF.DOC.OJ>. Artikel 8 bestemmer:</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Indlægssedlen [den seddel der indeholder oplysning om lægemidlet og som medfølger dette] skal være let læselig og være affattet i udtryk, der er klare og forståelige for patienterne, pi det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor lægemidlet markedsføres. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at indlægssedlen kan affattes på flere forskellige sprog under forudsætning af, at de samme oplysninger anføres på alle sprog.<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P><P>Og der findes tilfælde, hvor oplysningerne skal gives på et for køberen let forståeligt sprog, medmindre de meddeles køberen på anden måde, se til eksempel Rådets direktiv om harmonisering af præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets direktiv 79/112 af <DATE ISO="19781218">18.12.1978</DATE>, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="033" DATE.PUB="1978" PAGE.FIRST="1">EFT L 33, s. 1</REF.DOC.OJ>. Artikel 14 bestemmen</P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Medlemsstaterne drager dog omsorg for at forbyde handel med levnedsmidler pa deres omride, såfremt de i artikel 3 og artikel 4, stk. 2, foreskrevne oplysninger ikke er anført pa et for køberen let forståeligt sprog, medmindre oplysningerne meddeles køberen pa anden mide. Denne bestemmelse hindrer ikke, at de nævnte oplysninger kan anføres pi flere sprog.<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Det sidstnævnte direktiv var relevant i den ovenfor nævnte Piageme-sag, hvor Domstolen i sin dom af <DATE ISO="19910618">18. juni 1991</DATE> kendte for ret, at: <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>EØF-traktatens artikel 30 og artikel 14 i [direktivet] er til hinder for, at der i henhold til nationale regler udelukkende skal anvendes et bestemt sprog ved mærkning af levnedsmidler, uden at der gives mulighed for anvendelse af et andet sprog, der let forstås af køberne, eller for, at køberne sikres de nødvendige oplysninger på anden måde.<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> (Præmis 17).</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Der kan være grund til at nævne en indirekte og en direkte reaktion på denne dom.</TXT><P>Europa-Parlamentet vedtog i 1992 en beslutning om forbrugerbeskyttelse og sundhedsbeskyttelse i det indre marked, hvor det bl.a. udtalte, <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>at en reel beskyttelse af forbrugerne forudsætter, at disse til enhver tid råder over alle oplysninger på deres eget sprog<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="094" DATE.PUB="1992" PAGE.FIRST="217">EFT 1992 C 94, s. 217</REF.DOC.OJ>, se betragtning V. Beslutningen indeholder i sit punkt 1 10, c), gg), for sa vidt angår fødevaredeklarationer en opfordning til Kommissionen om at <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>fastsætte ufravigelige bestemmelser om, at alle oplysninger, som er nyttige for forbrugerne, og ligeledes alle obligatoriske oplysninger skal angives pi forbrugerens modersmal i overensstemmelse med gældende EF-oestemmelser og eventuelle nationale bestemmelser og under hensyntagen til de sproglige forhold i det omrade, hvor produktet markedsføres.<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/></P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Kommissær Bangemann nævnte i 1993 i et svar på et spørgsmål fra to medlemmer af Europa-Parlamentet, at <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>Kommissionen er i færd med at overveje, hvilke konklusioner der kan drages af dommen i Piageme-sagen.<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> Kommissæren henviste til, at <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>det eller de nationale sprog, der anvendes dér, hvor varen markedsføres, kan... anses for den mest objektive fællesnævner for forståelse af de oplysninger, som meddeles forbrugeren. Derfor har konklusionerne i ovennævnte dom ikke almen gyldighed for andre sektorer end levnedsmiddelsektoren, og følgelig bør det overvejes, om kravet om anvendelse af<?PAGE NO="I-3888"?> det officielle sprog ikke bør gælde for alle obligatoriske oplysninger — herunder i levnedsmiddelsektoren — som af hensyn til almenvellet skal meddeles forbrugerne<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="095" DATE.PUB="1993" PAGE.FIRST="7">EFT 1993 C 95, s. 7</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Endelig kan der være grund til at bemærke, at det er blevet gjort gældende, at det for forbrugerne kan give anledning til uheldig retsusikkerhed, hvis retstilstanden måtte være den, at det som udgangspunkt overlades til den erhvervsdrivende at afgøre, om de krævede oplysninger <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>er anført på et for køberen let forståeligt sprog<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, eller om <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>oplysningerne kan meddeles køberen på anden måde<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se herved den endelige rapport om <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>Current principles and provisions concerning language demand for consumer related legislation within the European Community<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> udarbejdet af Bureau Européen des Unions de Consommateurs i august 1993.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Den fællesskabsregulering, der er omtvistet i den foreliggende sag, er meget specifik for så vidt angår det regulerede vareområde. Men den har som den nævnte regulering på levnedsmiddelområdet klart til formål at sikre de frie varebevægelser under respekt af hensynet til forbrugerne.</TXT><P>Den her omtvistede regel adskiller sig imidlertid på et væsentligt punkt fra de normalt forekommende regler om sprogkrav. Den kræver ikke alene anvendelse af betegnelsen på salgsstedets sprog, men indebærer også, at betegnelserne på andre sprog ikke må anvendes.</P></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Sagsøgte i hovedsagen og den tyske regering gør i deres indlæg gældende, at den omtvistede anmærkning fører til handelshindringer, der ikke er nødvendige for at beskytte forbrugerne og de erhvervsdrivende. Rådet, Kommissionen og den franske regering gør derimod gældende, at kravet er nødvendigt for at beskytte forbrugerne mod vildledning og de erhvervsdrivende mod illoyal konkurrence på grund af den særlige fare for misbrug af betegnelser med henblik på at vildlede forbrugerne for så vidt angår kvaliteten af de solgte varer. Faren er, gøres det gældende, reel på grund af de betydelige prisforskelle mellem varerne i de forskellige kategorier, og fordi det drejer sig om varer, som forbrugerne ikke har et almindeligt kendskab til.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>For at forstå de problemer, fællesskabslovgiver stod over for, er det nødvendigt at redegøre for de i direktivet fastlagte betegnelser. For overskuelighedens skyld gengives i hovedteksten alene betegnelserne på de 4 sprog, der var relevante ved<?PAGE NO="I-3889"?> direktivets vedtagelse. Betegnelserne på disse sprog er følgende:</TXT><P><TBL NO.SEQ="001" COLS="3"><CORPUS><ROW TYPE="HEADER"><CELL COL="1" TYPE="HEADER"><IE/></CELL><CELL COL="2" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 1:</HT></CELL><CELL COL="3" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 2:</HT></CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Fransk:</CELL><CELL COL="2">Cristal supérieur 30%</CELL><CELL COL="3">Cristal au plomb 24%</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Italiensk:</CELL><CELL COL="2">Cristallo superiore 30%</CELL><CELL COL="3">Cristallo al piombo 24%</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Tysk:</CELL><CELL COL="2">Hochbleikristall 30%</CELL><CELL COL="3">Bleikristall 24%</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Nederlandsk:</CELL><CELL COL="2">Volloodkristal 30%</CELL><CELL COL="3">Loodkristal 24%</CELL></ROW></CORPUS></TBL></P><P><TBL NO.SEQ="002" COLS="3"><GR.NOTES><NOTE NOTE.ID="E0019" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I Belgien er betegnelsen dog Kristallinglas.</P></NOTE><NOTE NOTE.ID="E0020" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>De tilsvarende betegnelser er på</P><TBL NO.SEQ="002.001" COLS="3"><CORPUS><ROW TYPE="HEADER"><CELL COL="1" TYPE="HEADER"><IE/></CELL><CELL COL="2" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 1:</HT></CELL><CELL COL="3" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 2:</HT></CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Engelsk:</CELL><CELL COL="2">Full lead crystal 30%</CELL><CELL COL="3">Lead crystal 24%</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Dansk:</CELL><CELL COL="2">Krystal 30%</CELL><CELL COL="3">Krystal 24%</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Spansk:</CELL><CELL COL="2">Cristal superior 30%</CELL><CELL COL="3">Cristal al plomo 24%</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Portugisisk:</CELL><CELL COL="2">Cristal de chumbo superior 30%</CELL><CELL COL="3">Cristal de chumbo 24%</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Græsk (omskrevet til latinske bogstaver)</CELL><CELL COL="2">Crístalla ipsilis periaektikotitos cae molivdo</CELL><CELL COL="3">Molivduh(r)a cristalla</CELL></ROW></CORPUS></TBL><TBL NO.SEQ="002.002" COLS="3"><CORPUS><ROW TYPE="HEADER"><CELL COL="1" TYPE="HEADER"><IE/></CELL><CELL COL="2" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 3:</HT></CELL><CELL COL="3" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 4:</HT></CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Engelsk:</CELL><CELL COL="2">Crystal glass, crystallin</CELL><CELL COL="3">Crystal glass, crystallin</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Dansk:</CELL><CELL COL="2">Krystallin</CELL><CELL COL="3">Krystallin</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Spansk:</CELL><CELL COL="2">Vidrio sonoro superior</CELL><CELL COL="3">Vidrio sonoro</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Portugisisk:</CELL><CELL COL="2">Vidro sonoro superior</CELL><CELL COL="3">Vidro sonoro</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Grarsk:</CELL><CELL COL="2">Iaiocristalla.</CELL><CELL COL="3">Ialocristalla.</CELL></ROW></CORPUS></TBL></NOTE></GR.NOTES><CORPUS><ROW TYPE="HEADER"><CELL COL="1" TYPE="HEADER"><IE/></CELL><CELL COL="2" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 3:</HT></CELL><CELL COL="3" TYPE="HEADER"><HT TYPE="ITALIC">Kategori 4:</HT></CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Fransk:</CELL><CELL COL="2">Cristallin</CELL><CELL COL="3">Verre sonore</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Italiensk:</CELL><CELL COL="2">Vetro sonoro superiore</CELL><CELL COL="3">Vetro sonoro</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Tysk:</CELL><CELL COL="2">Kristallglas</CELL><CELL COL="3">Kristallglas</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1">Nederlandsk:</CELL><CELL COL="2">Sonoorglas<NOTE NOTE.REF="E0019"></NOTE></CELL><CELL COL="3">Sonoorglas<NOTE NOTE.REF="E0020"></NOTE></CELL></ROW></CORPUS></TBL></P></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det vil ses, at betegnelserne i kategori 1 og 2 alle indeholder ordet <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>krystal<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>, hvortil er knyttet enten ordet <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>superior<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> eller ordet <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>bly<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> i forskellige udformninger.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Der er væsentlig større forskelle mellem betegnelserne for kategori 3- og 4-varer. De fleste af betegnelserne er knyttet til ordene <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>glas<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> (verre/vetro) og <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>lyd<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/> (sonore/sonoor), idet betegnelsen <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>cristallin<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> dog på fransk bruges for kategori 3-varer, og i Belgien <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>kristallinglas<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>. Hertil kommer, at betegnelsen på tysk for begge kategorier er <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>Kristallglas<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Det er som nævnt direktivets regel, at producenterne for så vidt angår kategori 1 og 2 kan sælge varerne overalt i Fællesskabet, blot de angivne betegnelser anvendes (hvad enten kun en eller alle betegnelser anvendes, og hvad enten markedsføringslandets betegnelse anvendes eller ej). En tysk produceret kategori 1-vare kan således — hvis producenten vælger det — markedsføres i hele Fællesskabet som <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>Hochbleikristall 30%<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/>.</TXT><P>På grund af faren for vildledende og illoyal markedsføring af kategori 3- og 4-varer bliver direktivreglen af en helt anden karakter for disse varer. For det første skal markedsføringslandets betegnelse anvendes, og for det andet må ingen andre betegnelser anvendes.</P></NP><?PAGE NO="I-3890"?><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Det første aspekt af kravet er mindre byrdefyldt for den erhvervsdrivende at respektere end det andet. Det er dog som ovenfor anført sikkert, at også et sådant krav principielt er handelshindrende i artikel 30's forstand. Det forekommer mig klart, at kravet i hvert fald i vidt omfang er berettiget. Der er store forskelle mellem visse af betegnelserne — f.eks. cristallin og kristallglas på det ene side og vetro sonoro og sonoorglas på den anden side. Det må kunne kræves, at en fransk kategori 3-vare — cristallin — i Nederlandene markedsføres under den for dette land gældende betegnelse, sonoorglas. Til gengæld kan det forekomme unødigt restriktivt at kræve, at en fransk producent af kategori 4-varer — verre sonore — nødvendigvis ved markedsføring i Italien, Spanien og Portugal skal anvende de for disse lande gældende betegnelser vetro sonoro, vidrio sonoro og vidro sonoro<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I et sidant tilfælde må det anses for fyldestgørende at stille krav om, at der anvendes et sprog, som kun ved mindre ortografiske forskelle afviger fra forbrugerens.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det andet aspekt af kravet — at <HT TYPE="ITALIC">udelukkende</HT> markedsføringslandets betegnelse må anvendes — stiller utvivlsomt de erhvervsdrivende over for reelle praktiske problemer.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Fællesskabslovgiver har ment, at også denne del af kravet er nødvendig for at beskytte forbrugeren mod vildledning. Denne opfattelse må bygge på to forudsætninger:</TXT><P>For det første at forbrugeren ikke er tilstrækkeligt oplyst ved anvendelsen af den rette betegnelse på hans eget sprog, og for det andet at der er fare for vildledning ved, at betegnelser på andre sprog samtidig forefindes på varen.</P></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Det må være indlysende, at disse forudsætninger i en række af de relevante sammenhænge ikke er rigtige. I alle de tilfælde, hvor de anvendte betegnelser blot er sammensætninger med ordet <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>lyd<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/> (sonore/sonoor), er der ikke vildledningsfare, selv om flere sproglige betegnelser anvendes. Disse betegnelser er reelt forskellige fra samtlige betegnelser for kategori 1- og 2-varer.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Det er mere tvivlsomt, om der er vildledningsfare, når ordet <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>krystallin<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/> bruges. Spørgsmålet er, om f.eks. en italiensk eller spansk forbruger vil blive vildledt ved køb af en fransk produceret kategori 3-vare, hvorpå — foruden den korrekte italienske eller spanske betegnelse — tillige er anvendt den franske betegnelse <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>cristallin<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>. Vildledning<?PAGE NO="I-3891"?> vil forudsætte for det første, at den pågældende forbruger ikke bliver tilstrækkeligt vejledt ved anvendelsen af den korrekte italienske eller spanske betegnelse, og for det andet, at der er en fare ved brugen af ordet <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>cristallin<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/>, der kan få forbrugeren til at tro, at der er tale om krystalvare af kategori 1 og 2.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Det er ikke let at have en begrundet mening herom. Når det forholder sig således, må det være rigtigt at acceptere den vurdering, som ligger til grund for den af fællesskabslovgiver udstedte regel.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Det er nærliggende at antage, at der består en vildledningsfare, når den tyske betegnelse <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>Kristallglas<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/> anvendes i andre stater end i Tyskland. Den tyske betegnelse anvender det ord, <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>Kristall<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>, der i de andre lande er forbeholdt varer af kategori 1 og 2. Det er i denne forbindelse næppe forkert, når fællesskabslovgiver lægger til grund, at den samtidige anvendelse af markedsføringslandets egen betegnelse ikke udgør en tilstrækkelig sikring mod vildledning<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Det er i øvrigt muligt, at de samme overvejelser i et vist, om end mere begrænset, omfang, gør sig gældende for si vidt angår den engelske betegnelse <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>crystal glass, crystallin<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/></P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Det kan således fastslås, at der vil være tilfælde, hvor anvendelsen af anmærkningen vil indebære handelshindringer, der isoleret set ikke er retfærdiggjort af hensyn til at beskytte mod illoyal konkurrence og vildledning af forbrugerne, mens der også er situationer, hvor det modsatte er tilfældet.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Spørgsmålet må derfor være, om det er muligt for fællesskabslovgiver at udstede alternative regler, hvorved hensynene bag direktivets regel kan tilgodeses, samtidig med at de frie varebevægelser ikke hindres i de tilfælde, hvor der ikke findes en retfærdiggørelse herfor<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Der kan måske i denne forbindelse vatre anledning til at nævne, at der næppe i en række af de tilfælde, der er omfattet af direktivets krav, kan være tvivl om, at tilsvarende krav, hvis de fulgte af nationale regler, ville være stridende mod artikel 30. Hvis der f.eks. ved import af franske kategori 3-varer af de danske myndigheder blev krævet, at den franske vare skulle ændre sin betegnelse fra <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>cristallin<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/> til <QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>krystallin<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/>, eller hvis de portugisiske myndigheder måtte kræve, at spanske kategori 3-varer skulle betegnes <QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>vidro sonoro<QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/> og ikke <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="00BB"/>vidrio sonoro<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="00AB"/>, er der næppe tvivl om, at der ville foreligge overtrædelser af artikel 30.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Selv om der formentlig er retstekniske fordele knyttet til den i direktivet valgte regel, forekommer det mig, at det må være muligt for fællesskabslovgiver at finde en regel, der bedre tager hensyn til de krav, der<?PAGE NO="I-3892"?> følger af oprettelsen af det indre marked med fri bevægelighed for varer, samtidig med at de erhvervsdrivende beskyttes mod illoyal konkurrence og forbrugerne mod vildledning.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Jeg skal på denne baggrund foreslå Domstolen at finde den omtvistede anmærkning i kolonne c for så vidt angår kategori 3- og 4-varer ugyldig.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Dette indebærer ikke nødvendigvis, at enhver af betegnelserne på medlemsstaternes sprog kan anvendes ved markedsføringen i samtlige medlemsstater.</TXT><P>Indtil Rådet måtte have vedtaget en anden bestemmelse, vil det være muligt for medlemsstaterne på grundlag af de i staterne gældende almindelige regler at træffe de fornødne forholdsregler over for en markedsføring af kategori 3- og 4-varer, hvis den anvendte betegnelse er egnet til at vildlede forbrugerne.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Jeg skal på denne baggrund foreslå Domstolen at besvare den forelæggende rets spørgsmål således:</TXT><P>Anmærkningen <QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>Der kan kun anvendes sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes på markedet<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/> i kolonne c i bilag I til direktiv 69/493 er ugyldig.</P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>