98/243/RIA: Rådets afgørelse af 19. marts 1998 om deling af udgifterne i forbindelse med fremstilling af laminat til trykning af standardopholdstilladelser
EF-Tidende nr. L 099 af 31/03/1998 s. 0001 - 0001
RÅDETS AFGØRELSE af 19. marts 1998 om deling af udgifterne i forbindelse med fremstilling af laminat til trykning af standardopholdstilladelser (98/243/RIA) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel K.8, stk. 2, andet afsnit, andet led, under henvisning til fælles aktion af 16. december 1996 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, stk. 1, om ensartet udformning af opholdstilladelser (1), og ud fra følgende betragtninger: Rådets fastlæggelse af de tekniske specifikationer, der er omhandlet i ovennævnte fælles aktions artikel 2, stk. 1, medfører, at der skal fremstilles laminat til trykning af standardopholdstilladelser; Kongeriget Nederlandene har erklæret sig rede til at fremstille laminatet på de øvrige medlemsstaters vegne; Kongeriget Nederlandenes udgifter til fremstilling af laminatet bør deles mellem medlemsstaterne - TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Kongeriget Nederlandene bemyndiges til på medlemsstaternes vegne at fremstille laminat til trykning af standardopholdstilladelser. Artikel 2 Udgifterne til fremstilling af laminat til trykning af standardopholdstilladelser, om andrager 124 667 ECU, finansieres gennem bidrag fra medlemsstaterne. Den enkelte medlemsstats finansielle bidrag beregnes ud fra forholdet mellem dens bruttonationalindkomst og medlemsstaternes samlede bruttonationalindkomster, der danner grundlag for finansieringen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for 1997 (2). Ved »bruttonationalindkomst« forstås i denne artikel bruttonationalindkomst som defineret i Rådets direktiv 89/130/EØF, Euratom af 13. februar 1989 om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (3). Artikel 3 Denne afgørelse træder i kraft på dagen for dens offentliggørelse i Tidende. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 1998. På Rådets vegne J. STRAW Formand (1) EFT L 7 af 10.1.1997, s. 1. (2) EFT L 44 af 14.2.1997, s. 127. (3) EFT L 49 af 21.2.1989, s. 26.