EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.3.2024
COM(2024) 139 final
2024/0073(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 for så vidt angår normer for god landbrugs- og miljømæssig stand, ordninger for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, ændringer af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, revision af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og fritagelser fra kontrol og sanktioner
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Ved hjælp af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik tilstræber Den Europæiske Union at fremme en intelligent, konkurrencedygtig, modstandsdygtig og diversificeret landbrugssektor for dermed at garantere fødevaresikkerheden på lang sigt. Samtidig tilstræber den også at støtte og styrke miljøbeskyttelsen, herunder biodiversiteten, og klimaindsatsen, at bidrage til opfyldelsen af Unionens miljø- og klimarelaterede målsætninger, bl.a. forpligtelserne i henhold til Parisaftalen, samt at styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne.
De 28 strategiske planer under den fælles landbrugspolitik blev udarbejdet af medlemsstaterne og godkendt af Kommissionen, og de blev anvendt første gang i 2023 og sikrede direkte indkomststøtte til landbrugere, støtte til miljøordninger samt støtte til f.eks. investeringer, visse landbrugssektorer, udvikling af landdistrikterne og viden og innovation. De strategiske planer sikrer både væsentlig mere subsidiaritet i forvaltningen af den fælles landbrugspolitik og fokus på præstation. Udgifterne skal bidrage til at opfylde 10 specifikke økonomiske, miljømæssige og sociale målsætninger i den fælles landbrugspolitik ved hjælp af en række fælles indikatorer.
De strategiske planer bidrager til Kommissionens ambitiøse dagsorden for den grønne pagt og til i kombination med lovgivningsinitiativer, investeringer i forskning og andre foranstaltninger at opfylde Unionens miljømål og 2050-klimamål. Set i dette lys blev der med de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2115) indført højere referencebetingelser for landbrugsstøtte, og i forhold til den tidligere fælles landbrugspolitik tildeles der med de 28 strategiske planer samlet set væsentligt højere støttebeløb til landbrugere til miljø- og klimamål.
Generelt fungerer den nye tilgang godt. Det er dog i det første år for gennemførelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik blevet tydeligt, at der er behov for at foretage nogle tilpasninger for at sikre en effektiv gennemførelse af planerne og mindske bureaukratiet. Gennemførelsen af planerne bør desuden ikke ses isoleret fra diskussionerne om andre lovgivningsforslag som led i den grønne pagt, som vil eller kan få direkte indflydelse på både landbrugerne og kravene i de strategiske planer. Derudover blev forordningen om de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vedtaget inden Ruslands omfattende angrebskrig mod Ukraine, som fortsat påvirker markederne (og landbrugernes margener) samt Europas landbrugspolitiske kontekst.
Der er mange og komplekse årsager til landbrugernes udbredte protester i EU-medlemsstaterne, men ovennævnte årsager udgør en vigtig del af konteksten.
Det Europæiske Råd drøftede den 1. februar 2024 udfordringerne i landbrugssektoren, bl.a. de problemer, som landbrugerne gjorde opmærksomme på under protesterne. Det Europæiske Råd understregede, at den fælles landbrugspolitik spiller en væsentlige rolle, og opfordrede Rådet og Kommissionen til at gå videre med den i nødvendigt omfang. Dette forudsætter, at der er vilje til at samarbejde mellem Europa-Kommissionen, de øvrige EU-institutioner, medlemsstaterne og landbrugerne. Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forpligtede sig til at iværksætte en grundig analyse af vægtningen af den administrative byrde, som landbrugerne pålægges, for at kortlægge områder, der kan forbedres. På baggrund af input fra medlemsstaterne, der blev indsamlet af Rådets formandskab, og fra EU's landbrugsorganisationer og Europa-Parlamentet fremlagde Kommissionen bl.a. et uofficielt dokument om mulige forenklingstiltag, der skulle tjene som input til Rådets drøftelser den 22. februar 2024.
Rådet (landbrug og fiskeri) bekræftede på sit møde den 26. februar 2024 sin politiske vilje til at reagere effektivt på landbrugernes bekymringer og støttede som et første skridt en række af de foranstaltninger, der var foreslået i ovennævnte dokument fra Kommissionen, og som bør være en prioritet for den kortsigtede reaktion på den aktuelle krise. Det insisterede også på, at det er nødvendigt at foretage en revision af basisretsakterne for den fælles landbrugspolitik, og at denne bør indledes så hurtigt som muligt. Kommissionen lyttede også nøje til de synspunkter, der kom til udtryk på mødet den 26. februar i Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af landdistrikterne under meningsudvekslingen om den foreslåede forenklingspakke for landbrugerne og de nationale forvaltninger.
Formålet med forslaget
Kommissionen sigter med disse forslag på målrettede tilpasninger af forordningerne om de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for at afhjælpe visse vanskeligheder i forbindelse med deres gennemførelse. Med denne målrettede tilgang gør Kommissionen en væsentlig indsats for at afhjælpe de problemer, der er blevet påpeget, samtidig med at den bestræber sig på at fastholde og forsvare den generelle linje i den aktuelle fælles landbrugspolitik og den rolle, den spiller med hensyn til at støtte det europæiske landbrugs omstilling til et bæredygtigt landbrug. Kommissionen mener, at disse målrettede ændringer vil gøre det lettere for Europa-Parlamentet og Rådet hurtigt at nå til enighed om at få dem vedtaget.
Der fokuseres i tilpasningerne på ændringer, som bidrager til at mindske den administrative byrde for landbrugerne, på fleksibilitet, som gør det muligt for de nationale forvaltninger at tilpasse gennemførelsen til landbrugernes situation, på ændringer af balancen mellem konditionalitetskrav og frivillige ordninger, som ansporer til grøn praksis, samt på at berolige støttemodtagerne med hensyn til politikkens stabilitet i de strategiske planers løbetid. Tilpasningerne med hensyn til konditionalitet vil f.eks. give medlemsstaterne større fleksibilitet til at fastlægge GLM-normer på nationalt plan og dermed forenkle byrden for landbrugerne, bl.a. ved at give flere muligheder for at kunne opfylde kravene eller ved at tillade specifikke målrettede undtagelser eller fravigelser, navnlig i tilfælde af ugunstige vejrforhold. Den administrative byrde bliver reduceret for mindre bedrifter (et landbrugsareal på op til 10 hektar, dvs. 65 % af bedrifterne), idet de fritages for besøg med henblik på kontrol af overholdelsen af konditionalitetskravene. Samtidig betyder det forhold, at mindre bedrifter fritages for sanktioner, også, at medlemsstaternes administrative byrde mindskes, fordi de nationale myndigheder ikke skal beregne sanktioner, som kan falde ind under den gældende minimumstærskel.
Hvad angår forslaget om at øge antallet af ændringer af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bør det give medlemsstaterne mulighed for at tilpasse deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, når det er nødvendigt for at tage hensyn til ændrede vilkår for landbrugerne. På den måde forbliver krav, som ikke længere er berettigede, ikke i kraft alene af administrative årsager, hvilket gør systemet enklere.
Medlemsstaterne er ansvarlige for at udnytte forenklingsbestemmelserne fuldt ud til at mindske landbrugernes administrative byrde.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De foreslåede ændringer stemmer overens med den generelle idé i de gældende basisretsakter om den fælles landbrugspolitik (forordningen om strategiske planer og forordningen om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik). Forslaget stemmer derfor overens med gældende bestemmelser.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Med forslaget til forordning tilpasses et begrænset antal bestemmelser i de gældende forordninger om den fælles landbrugspolitik, som blev anset for at være i overensstemmelse med Unionens politik på andre områder. Forslaget er derfor i overensstemmelse med Unionens politik på andre områder.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 43, stk. 2, i TEUF, eftersom forordningen ændrer forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116, som primært bygger på dette retsgrundlag.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er kompetencen på landbrugsområdet delt mellem Unionen og medlemsstaterne. Unionen udøver sin kompetence ved at vedtage forskellige retsakter og fastlægger og gennemfører således den fælles EU-landbrugspolitik, jf. artikel 38-44 i TEUF. Forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 er en del af lovgivningsrammen for den fælles EU-landbrugspolitik. Disse forordninger må ændres for at afhjælpe visse vanskeligheder, sikre forenkling og mindske landbrugernes byrde, hvilket kun kan ske på EU-plan.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget ændrer kun de gældende forordninger, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde de ovenfor anførte mål.
•Valg af retsakt
Eftersom de to oprindelige retsakter er forordninger vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, bør ændringerne heraf også indføres ved hjælp af en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet under anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
•Høringer af interessenter
I lyset af de omfattende protester fra landbruget og for at kunne analysere den administrative byrde, der hviler på landbrugernes skuldre, og udpege områder, der kan forbedres, har Kommissionen henvendt sig til fire store landbrugsorganisationer og bedt dem om at komme med forslag til foranstaltninger på EU-plan (den fælles landbrugspolitik og anden EU-lovgivning), som kan mindske landbrugernes administrative byrde. Det belgiske formandskab for Rådet har sendt et lignende brev til landbrugsministrene, hvori de anmodes om at udpege områder på EU-plan, hvor landbrugernes administrative byrde kan mindskes. Derudover har Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af landdistrikterne sendt et brev, hvori det angiver seks områder, hvor der ifølge udvalget bør træffes konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger. Grundet dette forslags hastende karakter var den almindelige høringsproces ikke mulig.
Denne ad hoc-høringsproces, som varede en uge, har resulteret i en lang række forslag. Reaktionerne fra alle medlemsstaternes forvaltninger spænder vidt, og selv om mange af dem handler om at tackle praktiske problemer med gennemførelsen, der kan løses på kort sigt, er mange vidtrækkende og handler om mere end blot at mindske den administrative byrde, forenkle gennemførelsen eller skabe politisk stabilitet for landbrugerne. Høringen af landbrugsorganisationerne resulterede i opfordringer om hurtigst muligt at forenkle landbrugernes administrative byrde. Samtidig blev behovet for en stabil og konsekvent politisk ramme understreget med forslag til yderligere reformer på lidt længere sigt. Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af landdistrikterne pegede på en række vigtige indsatsområder.
Kommissionen opdelte de indkomne forslag i fem overordnede grupper:
1.Første gruppe forslag omfatter forvaltning af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og vedrører procedurer vedrørende ændring af de strategiske planer (herunder antallet af tilladte ændringer), overvågning og revision af præstationer (herunder den årlige præstationsrapport) og visse dele af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (forenkling af kvalitetsvurderingsmetoden i arealovervågningssystemet), brugen af geotaggede fotos og geospatiale applikationer) samt kontrol- og sanktionssystemet (herunder rationalisering af al kontrol på en bedrift).
Kommissionen reagerede på denne række forslag med en række tiltag, der ikke er af lovgivningsmæssig art, og har medtaget nogle få målrettede og begrænsede initiativer i dette forslag, især for at gøre det lettere at ændre de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik oftere og fjerne konditionalitetskontrol for små bedrifter.
2.Anden gruppe forslag vedrører foranstaltninger i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til fordel for miljøet og klimaet. Mange forslag vedrører (drastiske) ændringer af konditionalitetskrav og kontrol, men andre forslag er også medtaget, f.eks. behandlingen af små bedrifter eller den finansielle forvaltning af miljøinterventioner.
Kommissionen har allerede vedtaget en midlertidig og delvis undtagelse fra første krav i GLM-norm 8 for 2024 og en ændring af delegeret forordning (EU) 2022/126 med tilpasninger af GLM-norm 1. Derudover indeholder forslaget nogle få målrettede tilpasninger af konditionaliteten med henblik på at løse problemer med gennemførelsen. Kommissionen ønsker at benytte denne præcise og målrettede metode for at bevare de overordnede politiske mål i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik som afspejlet i de to lovgiveres afgørelser fra 2021.
3.Tredje gruppe forslag vedrører bestemmelser i den fælles landbrugspolitik, som ikke vedrører miljø og klima, såsom udvidelse af koblet støtte, udsættelse eller fjernelse af social konditionalitet eller ændringer af sektorstøtteordninger, salgsfremmende foranstaltninger og økologisk landbrug. Andre forslag kræver en mere grundlæggende nytænkning af EU's landbrugspolitik.
Mange af disse forslag går videre end spørgsmålet om forenkling og forbedring af gennemførelsen af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Kommissionen holder desuden fast i de centrale retningslinjer i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Derudover kan flere forslag allerede gennemføres inden for rammerne af det øgede spillerum, som medlemsstaterne har fået med den nye gennemførelsesmodel for den fælles landbrugspolitik.
4.Fjerde gruppe forslag vedrører spørgsmål om landbrugsindkomst og især risiko- og krisestyring med forslag om at tildele flere midler under den fælles landbrugspolitik til krisestyring, revidere den fælles landbrugspolitiks bestemmelser om støtte til risikostyringsinstrumenter og træffe foranstaltninger til at forbedre landbrugernes stilling i fødevarekæden.
Ændringer af de finansielle aspekter af den fælles landbrugspolitik bør drøftes i forbindelse med udarbejdelse af den næste flerårige finansielle ramme, men Kommissionen deler betænkelighederne i forbindelse med landbrugsindkomst og påtænker at træffe foranstaltninger til at forbedre landbrugernes stilling i fødevarekæden i en særskilt arbejdsgang.
5.Femte og sidste gruppe forslag vedrører forordninger uden for den fælles landbrugspolitik, f.eks. om skovrydning, skovovervågning, sundhedsregler og vedvarende energi.
Kommissionen overvejer en række punktvise ændringer af retsakter, der falder uden for den fælles landbrugspolitik, og arbejder på foranstaltninger, der ikke er af lovgivningsmæssig karakter, med det formål at forenkle eller præcisere visse regler, mens andre politiske ændringer skal forhandles i løbet af de igangværende lovgivningsprocedurer.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Ikke relevant (ekstern ekspertise blev ikke anvendt).
•Konsekvensanalyse
I lyset af det politiske behov for at fremsætte dette forslag hurtigt, da tanken er at reagere på en krisesituation i EU's landbrug, er der ikke foretaget en konsekvensanalyse som fastsat i værktøj nr. 1 i Kommissionens retningslinjer for bedre regulering, som fastslår vigtigheden af en fleksibel og rimelig anvendelse heraf. Dette forslag vedrører en række målrettede ændringer af forordning (EU) 2021/2115 og forordning (EU) 2021/2116. Mange af de mere omfattende forslag til at løse problemer vedrørende den administrative byrde og en stabil og effektiv gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, som blev fremsat i løbet af ad hoc-høringsprocessen, tages ikke i betragtning. Kommissionen er af den opfattelse, at politisk stabilitet er vigtig, og den fastholder den nye fælles landbrugspolitiks "vigtige rolle med hensyn til at støtte EU's landbrug i omstillingen til en bæredygtig landbrugsmodel og samtidig støtte landbrugernes indkomst og fødevaresikkerheden." Dette bygger på den omfattende eksterne vurdering af de 28 godkendte strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen fik foretaget, og som danner grundlag for dens rapport af 23. november 2023 til Europa-Parlamentet og Rådet: "Sammendrag af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027: fælles indsats og fælles ambitioner" 1 , hvori ovennævnte citat findes. I samme rapport konkluderede Kommissionen også, at "[d]e nye strategiske planer under den fælles landbrugspolitik er et passende redskab til at forfølge de politiske mål under den fælles landbrugspolitik på en integreret måde, når medlemsstaterne bruger dem til at forberede sig og reagere på udfordringerne i deres områder, samtidig med at målene prioriteres, og de tilgængelige ressourcer anvendes på en effektiv og virkningsfuld måde."
Ikke desto mindre har det første år af gennemførelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik vist, at der har været nogle praktiske problemer med gennemførelsen. Udover de foranstaltninger, som ikke er lovgivningsmæssig karakter, er der derfor behov for visse begrænsede justeringer af Unionens retlige ramme for den fælles landbrugspolitik for at sikre en effektiv gennemførelse af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og især en yderligere reduktion af den administrative byrde, der er forbundet med planernes gennemførelse.
Der blev foretaget en grundig konsekvensanalyse i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, som blev vedtaget i 2021. Denne konsekvensanalyse ledsagede de forslag, som Kommissionen fremsatte i 2018 2 . I konsekvensanalysen beskrives også den vigtige baggrund for de tilpasninger, som forslaget indeholder. De vigtigste forskelle mellem de muligheder, der blev vurderet i 2018, vedrørte nærmere bestemt balancen mellem frivillige ("bio-ordninger") eller obligatoriske miljøkrav ("konditionalitet"). Den forordning, der endte med at blive vedtaget, er en blanding af begge tilgange, og i konsekvensanalysen (s. 35) beskrives fordele og ulemper ved begge. I betragtning af den ændrede situation og erfaringerne fra det første anvendelsesår foreslår Kommissionen, at der i højere grad lægges vægt på en mere frivillig tilgang.
•Målrettet regulering og forenkling
Forslagene vil specifikt mindske byrden for små bedrifter, der er mikrovirksomheder. Forslaget om at fritage bedrifter under 10 hektar fra konditionalitetskontrol berører 65 % af støttemodtagerne under den fælles landbrugspolitik.
•Grundlæggende rettigheder
Forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og overholder navnlig de principper, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Som anført i artikel 128 i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik er der fastlagt en resultatramme under medlemsstaternes og Kommissionens fælles ansvar. Resultatrammen gør det muligt at rapportere om, overvåge og evaluere den strategiske plans præstation under gennemførelsen. Ændringerne i dette forslag vil være omfattet af denne ramme.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant (retsakten er en forordning)
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kommissionen foreslår en række ændringer af konditionalitet.
Der indsættes en almindelig bestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at tillade midlertidige og målrettede undtagelser fra visse konditionalitetskrav i lyset af stadig mere uforudsigelige vejrforhold, der kan betyde, at landbrugerne ikke kan opfylde krav, f.eks. frister i et givet år. Af hensyn til præstations-, overvågnings- og evalueringsrammens fuldstændighed vil Kommissionen tage i betragtning, at medlemsstaterne én gang om året underretter Kommissionen om indførelsen af sådanne midlertidige undtagelser i overensstemmelse med artikel 143 i forordning (EU) 2021/2115, især stk. 4.
Medlemsstaterne får også lov til at indrømme specifikke undtagelser fra normerne for god landbrugs- og miljømæssig stand, nærmere bestemt GLM-norm 5, 6, 7 og 9, som dækker situationer, hvor der er risiko for, at kravene vil være i strid med deres mål, f.eks. på grund af særlige agronomiske situationer for afgrøder på bestemte jordbundstyper og pedoklimatiske forhold eller på grund af skade på permanente græsarealer, bl.a. på grund af rovdyr eller invasive arter. Hvad angår de enkelte GLM-normer foreslår Kommissionen, at forpligtelsen til at afsætte en mindsteandel af agerjord afsat til ikkeproduktive arealer (brakjord) og landskabstræk (hække, træer...) udgår af GLM-norm 8, men at beskyttelsen af eksisterende landskabstræk bevares. I stedet skal medlemsstaterne indføre en bio-ordning, hvor der ydes støtte til landbrugerne for at bevare en andel af agerjorden i en ikkeproduktiv stand eller skabe nye landskabstræk. Derved sikres det, at landbrugere belønnes særligt for disse ikkeproduktive områder og landskabstræk, som er til gavn for biodiversiteten på landbrugsjord og mere generelt i landdistrikterne.
Med hensyn til GLM-norm 7 om omdrift foreslår Kommissionen, at kravet om omdrift fastholdes, men at medlemsstaterne får mulighed for at tilføje muligheden for at opfylde dette krav med afgrødediversificering. Afgrødediversificering bidrager også til at bevare jordens potentiale ved at sikre afgrødediversitet inden for et år og dermed indirekte fremme omdrift fra et år til et andet. Kommissionen mener, at denne fleksibilitet vil gøre det muligt for landbrugere, der rammes af regelmæssig tørke eller for stor nedbør, at opfylde denne betingelse på en måde, der stemmer bedre overens med de faktiske forhold i landbruget. Samtidig anerkender og understreger Kommissionen de agronomiske fordele ved omdrift. Derfor bør mere ambitiøse former for omdrift og diversificering stadig belønnes via bio-ordninger, bl.a. for at medtage proteinafgrøder i omdriften, så jordens kvalitet og afgrødedyrkningens modstandsdygtighed øges.
Anvendelsen af normen om jorddække i følsomme perioder (GLM-norm 6) har medført en meget rigid administration og stor usikkerhed for landbrugerne, som ofte henviser til "kalenderlandbrug", hvor (de stigende) variationer i vejret ikke anerkendes. For at understrege fleksibiliteten i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik foreslår Kommissionen, at det præciseres, at gennemførelsen af dette konditionalitetskrav primært er op til medlemsstaterne.
Det foreslås også at øge det antal af anmodninger om ændring af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som en medlemsstat kan indgive, til to om året (fra den nuværende en om året). Dette er nødvendigt for at kunne reagere hurtigere på landbrugernes skiftende situationer, herunder dem, der skyldes ugunstige vejrforhold.
Med henblik på at mindske byrden og gøre støtten under den fælles landbrugspolitik til landbrugere mere forudsigelig foreslås det, at forpligtelsen for medlemsstaterne til at vurdere, om deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik skal ændres i tilfælde af ændringer af visse EU-retsakter vedrørende miljø og klima, samt til at underrette Kommissionen om denne vurdering inden for en bestemt frist begrænses til retsakter opført i bilag XIII, som træder i kraft senest den 31. december 2025. Der holdes fast ved medlemsstaternes forpligtelse til at beskrive, hvordan det større samlede bidrag til miljø- og klimamål, der er omhandlet i artikel 105 i forordning (EU) 2021/2115, nås, og hvordan den fælles landbrugspolitiks grønne struktur hænger sammen med og bidrager til at nå de langsigtede nationale mål, der er fastsat eller afledt af de retsakter, der er anført i bilag XIII til nævnte forordning. Kommissionen vil desuden vurdere, hvilket potentiale de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik har til at mindske klimaforandringer i perioden 2023-2027.
Det foreslås at ændre forordning (EU) 2021/2116, så små bedrifter, som ikke har et landbrugsareal på mere end 10 hektar, fritages fra konditionalitetskontrol og sanktioner. Formålet er, at den administrative byrde, der er forbundet med kontrol, og som er større for små bedrifter end større bedrifter, skal blive lettere både for de nationale forvaltninger og for landbrugerne. De små bedrifters fritagelse for konditionalitetskontrol og sanktioner vil ikke påvirke den kontrol, der foretages som led i anden lovgivning, og som er en del af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav. Derudover bør støttemodtagere, som modtager arealbaserede betalinger både inden for rammerne af en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik i henhold til forordning (EU) 2021/2115 og et program for udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 indtil den 31. december 2025, og som derfor er underlagt konditionalitetskontrol i henhold til forordning (EU) 2021/2116, fritages for krydsoverensstemmelseskontrol og anvendelsen af sanktioner i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013.
For at afhjælpe de vanskeligheder, som medlemsstater og landbrugere allerede har med hensyn til ansøgningsåret 2024, foreslås det, at ændringer af GLM-norm 6, 7 og 8 samt en fritagelse fra sanktioner for små bedrifter med et landbrugsareal på højst 10 hektar anvendes med tilbagevirkende kraft. I lyset heraf foreslås der overgangsbestemmelser for ansøgningsår 2024 for at sikre, at medlemsstaterne kan anvende ændringer, som vedrører GLM-norm 6, 7 og 8, på deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, inden Kommissionen godkender disse ændringer, jf. artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115. Hvad angår GLM-norm 8 bør en sådan mulighed være knyttet til bio-ordninger, der omfatter metoder til bevarelse af ikkeproduktive arealer, såsom braklagt jord, og til etablering af nye landskabstræk på agerjord. Muligheden for at anvende ændringerne af GLM-norm 6, 7 og 8 med tilbagevirkende kraft vil dog, også ud fra et juridisk synspunkt, afhænge af det nøjagtige indhold af og ikrafttrædelsesdatoen for ændringerne i nærværende forordning. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at afgøre, om en sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft kan tillades. De relevante bestemmelser i artikel 3, og artikel 4, andet afsnit, er derfor medtaget i en parentes i forslaget. Hvorvidt de kan lade sig gøre, bør drøftes med de to EU-lovgivere i lyset af denne forordnings endelige indhold og ikrafttrædelsesdato.
2024/0073 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 for så vidt angår normer for god landbrugs- og miljømæssig stand, ordninger for klimaet, miljøet og dyrevelfærd, ændringer af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, revision af strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og fritagelser fra kontrol og sanktioner
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 3 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 4 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 5 fastsættes regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 6 fastsættes regler om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.
(2)Til trods for, at disse forordninger giver medlemsstaterne en betydelig fleksibilitet og har potentiale for at reducere den administrative byrde, der påhviler landbrugerne, står det dog klart efter det første år med den konkrete gennemførelse af forordningerne ved hjælp af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, at der er behov for visse begrænsede justeringer af Unionens retlige ramme for den fælles landbrugspolitik for at sikre, at de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik gennemføres effektivt, og i særdeleshed, at den administrative byrde, der er knyttet til planernes gennemførelse, reduceres yderligere.
(3)Desuden står landbrugerne over for usædvanlig mange vanskeligheder og stor usikkerhed. Navnlig har de seneste år været præget af mange ekstreme vejrforhold i forskellige områder af Unionen, herunder tørke og oversvømmelser. Disse forhold påvirker produktionen og indtægterne og har også en stærk indvirkning på udførelsen af og tidsplanen for normal landbrugspraksis. De høje energi- og inputpriser, der følger af den russiske angrebskrig mod Ukraine, leveomkostningerne, inflationen, faldet i værdien af kornproduktionen i 2023 og ændringen i de internationale handelsstrømme har ført til yderligere uvished og pres på landbrugerne. Sammenfaldet af disse faktorer lægger et hårdt pres på landbrugerne til at tilpasse forvaltningen af deres bedrifter og udførelsen af landbrugspraksis både som forvaltere af naturressourcer og som økonomiske aktører.
(4)Som følge heraf er det nødvendigt at revidere og forenkle visse bestemmelser i forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 for at sikre, at medlemsstaterne bedre kan tilpasse deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til landbrugernes behov og give landbrugerne mere fleksibilitet til at udføre deres landbrugsaktiviteter under hensyntagen til de stadig større udfordringer, det uforudsigelig vejr og den økonomiske usikkerhed.
(5)I henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2021/2115 skal medlemsstaterne sikre, at alle landbrugsarealer, herunder arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne skal på nationalt eller regionalt plan fastsætte minimumsnormer for landbrugere og andre støttemodtagere for hver norm for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM-norm), der er opført i bilag III til forordningen, i overensstemmelse med hovedmålsætningen for disse normer som omhandlet i nævnte bilag. Målsætningen om jordbeskyttelse og jordkvalitet, som det tilstræbes at nå med GLM-norm 5, 6 og 7, påvirkes af mange faktorer såsom jordtype, valg af afgrøder, klima- og vejrforhold eller tidligere og aktuel arealanvendelse samt landbrugssystem, f.eks. økologisk landbrug, som kræver en anderledes tilgang til visse operationer. Erfaringen viser, at der kan være situationer, hvor pålæggelse af visse krav uden behørig hensyntagen til disse faktorer, f.eks. begrænsning af jordbearbejdning eller forpligtelser til at så i løbet af en bestemt periode kan påvirke visse jordtyper eller visse afgrøder negativt og endda stride mod målsætningen om at beskytte jorden. Ved GLM-norm 9 fastsættes et forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder. Erfaringen har dog vist, at der kan være ekstraordinære situationer, hvor sådanne miljøfølsomme permanente græsarealer bliver beskadiget, f.eks. af rovdyr eller invasive arter, og der kan være behov for passende foranstaltninger til at håndtere sådanne situationer, herunder undtagelser fra forbuddet mod at pløje de pågældende områder med henblik på at genoprette sådanne permanente græsarealer, for at sikre, at kravene i GLM-norm 9 bidrager til at beskytte levesteder og arter.
(6)Stigningen i antallet af ekstreme vejrforhold øger forekomsten af skade på permanente græsarealer, der er udpeget som miljøfølsomme, på grund af faktorer som f.eks. rovdyr eller invasive arter, medfører en stigning i forekomsten af specifikke problemer med anvendelsen af kravene i GLM-norm 5, 6, 7 og 9, som medlemsstaterne skal afhjælpe. Der er også risiko for, at sådanne krav ikke vil stå i et rimeligt forhold til, hvor meget de faktisk bidrager til at opfylde målsætningen for GLM-norm 5, 6 og 7 om at beskytte jorden og målsætningen for GLM-norm 9 om at beskytte levesteder og arter, For at undgå sådanne situationer bør medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge specifikke fritagelser fra kravene i GLM-norm 5, 6, 7 og 9 med henblik på at afhjælpe specifikke problemer ved anvendelsen af nævnte GLM-normer på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier som f.eks. jordtyper, afgrøder eller landbrugssystemer eller skade på permanente græsarealer, bl.a. på grund af rovdyr eller invasive arter. Disse fritagelser bør være begrænset til det areal, som de omfatter, og bør ikke være til hinder til for, at normerne bidrager til at opfylde deres vigtigste målsætninger, jf. bilag III til forordning (EU) 2021/2115.
(7)Vejrforhold og den deraf følgende virkning på forholdene på landbrugsarealerne kan hindre landbrugerne og andre støttemodtagere i i et givent år at opfylde kravene i GLM-normerne som f.eks. tidsfrister og perioder, hvor operationer skal finde sted. For at undgå, at landbrugerne står over for sådanne krav og f.eks. er forpligtet til at så afgrøder inden en bestemt dato, mens vejrforholdene det givne år ikke gør det muligt at gennemføre de nødvendige operationer eller kun gør det muligt at gennemføre dem med en alvorlig negativ påvirkning af jorden til følge, f.eks. jordkompaktering, bør medlemsstaterne, når de gennemfører de minimumsnormer, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EU) 2021/2115, have mulighed for at indrømme undtagelser fra disse krav. Disse midlertidige undtagelser bør kun finde anvendelse på landbrugere og andre støttemodtagere eller arealer, der er berørt af vejrforholdene, og medlemsstaterne bør kun anvende dem, så længe de er strengt nødvendige.
(8)Ved forordning (EU) 2021/2115 fastsættes en række elementer og værktøjer, hvormed medlemsstaterne kan håndtere den specifikke målsætning om at bidrage til at standse og vende biodiversitetstab, forbedre økosystemtjenesterne og bevare de levesteder og landskaber, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra f), i forordningen. Et af disse elementer er konditionalitetssystemet. Navnlig omfatter GLM-norm 8, der opført i bilag III til forordningen, en række krav, herunder en forpligtelse til at afsætte en vis andel af agerjorden til ikkeproduktive arealer og landskabstræk. Hovedformålet med GLM-norm 8 er at bevare ikkeproduktive landskabstræk og arealer for at forbedre biodiversiteten på bedriften. Medlemsstaterne kan også udforme interventioner, der støtter denne målsætning, f.eks. bio-ordninger, jf. artikel 31, stk. 4, litra g), i forordning (EU) 2021/2115. I forbindelse med de udfordringer og den usikkerhed, som følger af sammenfaldet af ugunstige hændelser og økonomisk usikkerhed, har erfaringen vist, at der er behov for at tilpasse balancen mellem de forskellige politiske værktøjer, som bidrager til at beskytte og øge biodiversiteten for at give landbrugerne mere fleksibilitet til at bidrage til at opfylde denne målsætning, afhængig af deres bedrifts specifikke situation, og en øget finansiel kompensation for et sådant bidrag.
(9)Mere specifikt skal landbrugere, som ansøger om direkte betalinger og interventioner som omhandlet i artikel 70, 71 og 72 i forordning (EU) 2021/2115, da forpligtelsen til at afsætte en andel af agerjorden til ikkeproduktive arealer og landskabstræk i øjeblikket er en del af det første krav i GLM-norm 8, som opført i bilag III til forordningen, opfylde et sådant krav uden kompensation for afholdte omkostninger eller tabt indkomst. Dette medfører i visse tilfælde en væsentlig økonomisk byrde for de berørte landbrugere og støttemodtagere, særlig i betragtning af, at ingen produktion af afgrøder eller animalsk produktion er mulig på den agerjord, som afsættes til ikkeproduktive arealer eller landskabstræk i henhold til det første krav i GLM-norm 8. I betragtning af byrden og konsekvenserne for visse landbrugere og af den ekstraordinære række af vanskeligheder og den usikkerhed, de står over for, kan behovet for ikkeproduktive arealer og landskabstræk på agerjord bedre dækkes ved hjælp af et værktøj, som giver mere fleksibilitet og, hvad vigtigere er, byder på et incitament til at kompensere for i det mindste en del af de afholdte omkostninger og den tabte indkomst, der er knyttet til sådanne ikkeproduktive arealer og landskabstræk. Som følge heraf bør artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115 ændres for at sikre, at medlemsstaterne yder støtte til bio-ordninger, der omfatter metoder til bevarelse af ikkeproduktive arealer, såsom braklagt jord, og til etablering af nye landskabstræk på agerjord.
(10)Samtidig bør det konditionalitetssystem, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/2115, tilpasses ved at fjerne det første krav i GLM-norm 8 som opført i bilag III til nævnte forordning. Den forpligtelse til at beskytte landskabstræk og det forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid, som i øjeblikket er en del af kravene i henhold til GLM-norm 8, bør bibeholdes som en del af konditionalitetssystemet for at sikre, at eksisterende landskabstræk på landbrugsarealer beskyttes.
(11)Medlemsstaterne bør gives yderligere fleksibilitet til at ændre deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, samtidig med at det sikres, at strategien er stabil, at de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik er håndterbare, og at ændringsproceduren er effektiv at administrere. Erfaringen har vist, at opfyldelse af de specifikke krav for både EGFL og ELFUL i én anmodning om ændring kan være en udfordring. Samtidig bør antallet af ændringer pr. kalenderår begrænses for at sikre, at landbrugerne og andre støttemodtagere har tilstrækkelig tid til at tage højde for ændringerne, for at begrænse den administrative byrde, der påhviler medlemsstaterne, og for at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere, hvorvidt ændringerne er forenelige med Unionens retlige ramme som fastsat i forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116, inden for de frister, der er fastsat heri. Derfor bør det maksimale antal anmodninger om ændringer af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik øges til to pr. kalenderår.
(12)I henhold til artikel 120 i forordning (EU) 2021/2115 er medlemsstaterne forpligtet til at vurdere, om deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik bør ændres, når der foretages ændringer af de EU-retsakter, der er opført i bilag XIII til nævnte forordning, og give Kommissionen meddelelse om resultatet af deres vurdering inden for en bestemt frist. Da denne forpligtelse har vist sig at være en byrde for medlemsstaterne, og da det arbejde, som medlemsstaterne skal lægge i disse vurderinger i den resterende del af programmeringsperioden for de nuværende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, bør begrænses, bør forpligtelsen ikke finde anvendelse på ændringer af de retsakter opført i bilag XIII, som træder i kraft efter den 31. december 2025.
(13)Erfaringen viser, at sammenfaldet af en lang række ugunstige hændelser medfører udfordringer for landbrugerne. Dette kræver øget fleksibilitet og en forenkling af gennemførelsen af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, for så vidt angår visse GLM-normer, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115.
(14)GLM-norm 6 har som primær målsætning at beskytte jorden i de mest følsomme perioder ved hjælp af et minimumsjorddække for at undgå bar jord i sådanne følsomme perioder. For GLM-norm 6 er det væsentligere end for andre GLM-normer, at en lang række faktorer påvirker udformningen og gennemførelsen af kravene i henhold til denne GLM-norm. Særlig kan minimumsjorddækket sikres på forskellige måder, som ikke blot afhænger af jordbunds- og klimaforhold, men også af faktorer som valget af afgrøder og vækstsæsonens varighed i et givent år. Desuden kan der være forskellige følsomme perioder, hvilket særlig afhænger af jordbunds- og klimaforholdene. Når landbrugerne og andre støttemodtagere træffer beslutninger vedrørende produktionen, særlig om såning, bør de desuden kunne forene opfyldelsen af kravene i GLM-norm 6 med hensynet til uforudsigelige vejrforhold. I betragtning af disse faktorer bør medlemsstaterne kunne forvalte kravene i GLM-norm 6 mere fleksibelt end kravene i andre GLM-normer og på en måde, som sikrer, at sådanne krav bidrager til at opfylde den primære målsætning for normen, samtidig med at der tages højde for en række faktorer som f.eks. jordbunds- og klimaforhold.
(15)Medlemsstaternes bør derfor have mulighed for at fastsætte de vigtigste elementer i GLM-norm 6 og opsummere dem i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, i overensstemmelse med artikel 109, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2021/2115. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, artikel 109, stk. 2, og artikel 118 og 119 i nævnte forordning bør Kommissionen sikre, GLM-norm 6 som fastsat af medlemsstaterne overordnet set er i overensstemmelse med GLM-normens primære målsætning.
(16)Den primære målsætning for GLM-norm 7, der er opført i bilag III til forordning (EU) 2021/2115, er at bevare jordens potentiale. I betragtning af, at afgrødediversificering også kan bidrage til at bevare jordens potentiale, samtidig med at det er enklere for visse landbrugere at gennemføre i forbindelse med de mange pres og udfordringer, de står over for i øjeblikket, bør medlemsstaterne også kunne give landbrugerne mulighed for at opfylde GLM-norm 7 ved hjælp af afgrødediversificering. I betragtning heraf bør der fastsættes minimumskrav vedrørende afgrødediversificering.
(17)Det er vigtigt, at den fælles landbrugspolitik fortsat bidrager til at opfylde de miljømæssige målsætninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d)-g), i forordning (EU) 2021/2115, ved hjælp af konditionalitetskrav. Det er også vigtigt at sikre, at disse krav er stabile, så de udgør et fælles udgangspunkt for medlemsstaterne og landbrugerne. Derfor bør konditionalitetskravene fortsat findes anvendelse på alle landbrugere. Den administrative byrde, der er forbundet med kontrollen af konditionalitetskravene, jf. forordning (EU) 2021/2116, kan være uforholdsmæssig stor for mindre landbrugere og de nationale myndigheder. I tillæg til fleksibiliteten i forbindelse med GLM-norm 6, 7 og 8 bør den byrde, der påhviler mindre landbrugere og de nationale myndigheder i forbindelse med kontrol i henhold til forordning (EU) 2021/2116, lettes. Landbrugere, hvis bedrifter ikke overstiger 10 hektar landbrugsareal, bør derfor ikke kontrolleres inden for rammerne af konditionalitetssystemet, for så vidt angår opfyldelse af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og forpligtelserne vedrørende god landbrugs- og miljømæssig stand. Da disse mindre landbrugere udgør 65 % af modtagerne af støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, men kun står for ca. 10 % af det samlede landbrugsareal, vil dette forenkle arbejdet for mange landbrugere og nationale myndigheder, mens det ikke i væsentligt omfang er til hinder for, at konditionalitetskravene bidrager til opfyldelsen af målsætningerne grundet det relativt lille landbrugsareal, som forvaltes af mindre landbrugere.
(18)Da det landbrugsareal, som forvaltes af mindre landbrugere, er begrænset, og sanktionerne generelt er af ringe størrelse for mindre landbrugere, kan anvendelsen af sanktioner føre en til uforholdsmæssig stor byrde for medlemsstaternes myndigheder. Mindre landbrugere, som er fritaget fra kontrol, bør derfor også være fritaget fra anvendelsen af administrative sanktioner for manglende overholdelse af konditionalitetskravene.
(19)For at undgå uforholdsmæssigt store administrative omkostninger og byrder i forbindelse med konditionalitets- og krydsoverensstemmelseskontrol, bør støttemodtagere, som modtager arealbaserede betalinger både som følge af en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik i henhold til forordning (EU) 2021/2115 og et program for udvikling af landdistrikterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 7 indtil den 31. december 2025, og som derfor er underlagt konditionalitetskontrol i henhold til forordning (EU) 2021/2116, fritages for krydsoverensstemmelseskontrol og anvendelsen af sanktioner i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013.
(20)Forordning (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/2116 bør derfor ændres.
(21)[For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 1, stk. 6, litra a), b) og c), i denne forordning, er det nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser, for så vidt angår ændringer af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som fremsættes af medlemsstaterne med henblik på Kommissionens godkendelse i henhold til artikel 119 i forordning (EU) 2021/2115 i 2024, og for så vidt angår virkningerne af disse ændringer i 2024 forud for Kommissionens godkendelse af disse ændringer —]
(22)For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af de påtænkte foranstaltninger og i betragtning af situationens hastende karakter set i lyset af de usædvanlig mange vanskeligheder og den store usikkerhed, som landbrugerne står over for, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
(23)[For at undgå, at der påhviler mindre landbrugere og de nationale myndigheder en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, bør fritagelsen fra sanktioner i forbindelse med manglende overholdelse af konditionalitets- eller krydsoverensstemmelseskravene finde anvendelse med tilbagevirkende kraft, for så vidt angår ansøgningsåret 2024 —]
(24)[Eftersom ansøgningsåret 2024 begyndte den 1. januar 2024, bør artikel 1, stk. 6, litra a), b) og c), i denne forordning finde anvendelse på ansøgningsåret 2024 for at give medlemsstaterne mulighed for at anvende de deri omhandlede ændringer på ansøgningsåret 2024 —]
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EU) 2021/2115
I forordning (EU) 2021/2115 foretages følgende ændringer:
(1)Artikel 4 ændres således:
(a)Stk. 3, litra a), affattes således:
a) "agerjord" er arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak; desuden er det under forpligtelsens varighed arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, og der er udtaget i overensstemmelse med artikel 31 eller 70 i denne forordning eller artikel 22, 23 eller 24 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (*) eller artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (**) eller artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (***).
________________
(*) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger ( EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80 , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/1257/oj ).
(**) Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) ( EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1 , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/1698/oj ).
(***) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 ( EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487 , ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1305/oj )."
(b)Stk. 4, første afsnit, litra b), erstattes af følgende:
"b) ethvert af bedriftens arealer:
i)der er dækket af landskabstræk, i henhold til bevarelseskravet i GLM-norm 8 opført i bilag III, eller
ii)som i den periode, hvor landbrugeren har den relevante forpligtelse, etableres eller vedligeholdes som led i en bio-ordning som omhandlet i artikel 31.
Såfremt det besluttes af medlemsstaterne, kan "støtteberettiget hektar" også indeholde andre landskabstræk, forudsat at disse ikke er fremherskende og ikke i betydelig grad hæmmer landbrugsaktivitetens præstation som følge af det areal, som de optager på den landbrugsparcel. Ved gennemførelsen af dette princip kan medlemsstaterne fastsætte en maksimal andel for den landbrugsparcel, som er dækket af disse andre landskabstræk.
For så vidt angår permanente græsarealer med spredte ikkestøtteberettigede træk kan medlemsstaterne beslutte at anvende faste nedsættelseskoefficienter til at fastlægge det areal, der betragtes som støtteberettiget."
(2)I artikel 13 foretages følgende ændringer:
(a)Stk. 1 affattes således:
"1. Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, herunder arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne fastsætter på nationalt eller regionalt plan minimumsnormer for landbrugere og andre støttemodtagere for hver GLM-norm, der er opført i bilag III, i overensstemmelse med hovedmålsætningen for disse normer som omhandlet i nævnte bilag. I forbindelse med fastsættelsen af deres normer tager medlemsstaterne, hvis det er relevant, hensyn til de pågældende arealers særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, landbrugsmetoder, bedriftsstørrelse og bedriftsstrukturer, arealanvendelse og de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi.
Ved fastsættelsen af GLM-norm 5, 6, 7 eller 9, der er opført i bilag III, kan medlemsstaterne fastlægge specifikke undtagelser fra kravene i disse normer. De specifikke undtagelser fra GLM-norm 5, 6, 7 eller 9 skal være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier såsom afgrøder, jordtyper og landbrugssystemer eller skade på permanente græsarealer, bl.a. på grund af rovdyr eller invasive arter, og være begrænset med hensyn til det areal, de omfatter. Der fastsættes kun specifikke undtagelser, hvis og i det omfang det er nødvendigt for at løse bestemte problemer i forbindelse med anvendelsen af disse normer, og de må ikke i væsentlig grad undergrave hver af disse normers bidrag til hovedmålsætningerne i bilag III."
(b)Følgende indsættes som stk. 2a:
"2a. Ved gennemførelsen af de minimumsnormer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne give tilladelse til midlertidig fravigelse af krav såsom de tidsfrister og perioder, der er fastsat i disse normer, hvis vejrforholdene forhindrer landbrugere og andre støttemodtagere i at opfylde disse krav i et givet år. Disse midlertidige fravigelser begrænses til kun at omfatte landbrugere og andre støttemodtagere eller arealer, der er berørt af vejrforholdene, og finder kun anvendelse, så længe de er strengt nødvendige."
(3)I artikel 31 indsættes som stk. 1a:
"1a. Som led i de bio-ordninger, der er omhandlet i stk. 1, indfører medlemsstaterne og yder støtte til ordninger, der omfatter metoder til bevarelse af ikkeproduktive arealer, såsom braklagt jord, og til etablering af nye landskabstræk på agerjord. Disse ordninger er frivillige for aktive landbrugere og sammenslutninger af aktive landbrugere."
(4)Artikel 119, stk. 7, affattes således:
"7. En anmodning om ændring af den strategiske plan kan fremsættes to gange pr. kalenderår med forbehold af eventuelle undtagelser, der er fastsat i denne forordning, eller som skal fastlægges af Kommissionen i henhold til artikel 122. Herudover kan der fremsættes yderligere tre anmodninger om ændring af den strategiske plan i løbet af perioden for den strategiske plan. Dette stykke finder ikke anvendelse på anmodninger om ændring med henblik på at forelægge manglende elementer i overensstemmelse med artikel 118, stk. 5."
(5)I artikel 120 tilføjes følgende stykke:
"Stk. 1 finder ikke anvendelse på ændringer af de retsakter opført i bilag XIII, som træder i kraft efter den 31. december 2025."
(6)I bilag III foretages følgende ændringer:
(a)I tabellen affattes oplysningerne om GLM-norm 6 således:
"
|
GLM 6 |
Minimumsjorddække for at undgå bar jord i de perioder, der er mest følsomme som fastsat af medlemsstaterne(****) |
Beskyttelse af jorden i de mest følsomme perioder |
(****) Medlemsstaterne kan navnlig tage hensyn til den korte vækstperiode, der følger af vinterperiodens længde og strenghed i de pågældende regioner."
(b)I tabellen affattes oplysningerne om GLM-norm 7 således:
"
|
GLM 7 |
Omdrift på agerjord, undtagen for afgrøder, der dyrkes under vand Medlemsstaterne kan derudover beslutte at give landbrugere og andre støttemodtagere tilladelse til at opfylde denne norm ved hjælp af afgrødediversificering(*****) |
Bevarelse af jordens potentiale |
(*****) Omdrift består af en udskiftning af afgrøden på parcelniveau (undtagen flerårige afgrøder, græs og andet grøntfoder og braklagt jord), herunder passende forvaltede biafgrøder.
På grundlag af forskellige landbrugsmetoder og landbrugsmæssige klimaforhold kan medlemsstaterne i de berørte regioner tillade anden praksis med øget vekseldrift med bælgafgrøder eller afgrødediversificering, som har til formål at forbedre og bevare jordens potentiale i overensstemmelse med målene for denne GLM-norm.
Når medlemsstaterne fastsætter krav til afgrødediversificering, skal de overholde følgende minimumskrav:
- Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er på mellem 10 og 30 hektar, skal afgrødediversificeringen bestå i, at der på bedriftens agerjord dyrkes mindst to forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 % af denne agerjord.
- Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er over 30 hektar, skal afgrødediversificeringen bestå i, at der på bedriftens agerjord dyrkes mindst tre forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 % af denne agerjord, og de to hovedafgrøder må tilsammen ikke dække mere end 95 % af denne agerjord.
Medlemsstaterne kan fritage bedrifter fra forpligtelserne i henhold til denne norm:
a) hvor mere end 75 % af agerjorden anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder, er braklagt, anvendes til dyrkning af bælgfrugter eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser
b) hvor mere end 75 % af det støtteberettigede landbrugsareal er permanente græsarealer, anvendes til produktion af græs eller andet grøntfoder eller til dyrkning af afgrøder under vand enten i en betydelig del af året eller i en betydelig del af dyrkningscyklussen eller er omfattet af en kombination af disse anvendelser eller
c) med en størrelse på op til 10 hektar agerjord.
Medlemsstaterne kan indføre en maksimumsgrænse for det areal, der er dækket af en enkelt afgrøde, for at undgå store monokulturer.
Landbrugere, der er certificeret i henhold til forordning (EU) 2018/848(******), anses for at overholde denne GLM-norm.
________________
(******) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/848/oj) ."
(c)I tabellen affattes oplysningerne om GLM-norm 8 således:
"
|
GLM 8 |
— Bevarelse af landskabstræk — Forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid — Som en valgmulighed foranstaltninger til at undgå invasive plantearter |
Vedligeholdelse af ikkeproduktive landskabstræk med det formål at forbedre biodiversiteten på bedriften |
"
Artikel 2
Ændring af forordning (EU) 2021/2116
I forordning (EU) 2021/2116 foretages følgende ændringer:
(1)Artikel 83, stk. 2, affattes således:
"2. Uanset stk. 1 er landbrugere med en maksimal bedriftsstørrelse, der ikke overstiger 10 hektar landbrugsareal, der er anmeldt i overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, fritaget fra kontrol i henhold til det system, der er oprettet i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel."
(2)I artikel 84 tilføjes følgende stykke:
"4. Uanset stk. 1-3 og artikel 85 er landbrugere med en maksimal bedriftsstørrelse, der ikke overstiger 10 hektar landbrugsareal, der er anmeldt i overensstemmelse med artikel 69, stk. 1, fritaget for de sanktioner, der er omhandlet i artikel 85, stk. 1-3"
(3)Artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), nr. iv), affattes således:
"iv) for så vidt angår ELFUL i forbindelse med udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, der er foretaget af betalingsorganet inden for rammerne af gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013, med undtagelse af artikel 96 og 97 i forordning (EU) nr. 1306/2013, for så vidt angår støttemodtagere, der er omfattet af det kontrolsystem, der er omhandlet i artikel 83 i nærværende forordning".
[Artikel 3
Overgangsbestemmelser
(1)Uanset artikel 119, stk. 8, tredje afsnit, i forordning (EU) 2021/2115, kræves Kommissionens godkendelse ikke for ikrafttrædelsesdatoen for ændringer af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som vedrører EGFL, og som medlemsstaterne har fremlagt med henblik på Kommissionens godkendelse i henhold til artikel 119, stk. 2, i nævnte forordning for ansøgningsåret 2024 i forbindelse med elementer fastsat i artikel 1, stk. 6, litra a), b) og c), i nærværende forordning.
(2)Uanset artikel 119, stk. 11, i forordning (EU) 2021/2115 kan medlemsstaterne for ansøgningsåret 2024 beslutte, at ændringer af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som vedrører elementer, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 1, stk. 6, litra a), b) og c), kan få retsvirkninger, før Kommissionen har godkendt dem For så vidt angår de elementer, der er fastsat i artikel 1, stk. 6, litra c), i denne forordning, kan medlemsstaterne kun træffe denne beslutning, hvis de for ansøgningsåret 2024 anvender en ordning, der omfatter metoder til bevarelse af ikkeproduktive arealer, såsom braklagt jord, eller til etablering af nye landskabstræk på agerjord, jf. artikel 31 i forordning (EU) 2021/2115.
Når medlemsstaterne træffer denne beslutning, sikrer de, at de almindelige principper i EU-retten, særlig princippet om retssikkerhed, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger hos landbrugerne og andre støttemodtagere overholdes, og at landbrugernes og andre støttemodtageres behov for tilstrækkelig tid til at overholde ændringerne tages i betragtning.]
Artikel 4
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
[Artikel 1, stk. 6), litra a), b) og c), og artikel 2, stk. 2 og 3, finder anvendelse for ansøgningsår 2024.]
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand