Med henblik på en samordning af medlemsstaternes lovgivning på transport området udstedte Rådet den 12. november 1974 direktiv 74/561 /EØF om adgang til erhvervet med godstransport ad landevej i indenlandsk og international transport.

Artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv bestemmer, at fysiske personer eller virksomheder, som ønsker at udøve erhverv med godstransport ad landevej, skal blandt andet opfylde betingelsen med hensyn til faglig dygtighed.

De kundskaber, som kræves for at opfylde denne betingelse, præciseres i et bilag til direktivet; hvorledes disse kundskaber kan erhverves, angives i artikel 3, stk. 4:

I henhold til direktivets artikel 4, stk. 2, kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne undtagelsesvis i visse særlige tilfælde give en ikke-tidsbegrænset tilladelse til, at driften af transportvirksomheder videreføres af en person, dersom den pågældende har mindst 3 års erfaring med hensyn til den daglige ledelse af den pågældende virksomhed.

Den nederlandske lov om fragtbilførsel (Wet Autovervoer Goederen — WAG) bestemmer i artikel 56, stk. 1, at der kun gives tilladelse til at udøve erhvervet med godstransport, såfremt blandt andet betingelsen om faglig dygtighed er opfyldt, men at ministeren i særlige tilfælde kan indrømme fritagelse herfra. Anordningen til gennemførelse af denne lov bestemmer i artikel 128, at der til opfyldelse af denne betingelse kræves besiddelse af et af ministeren godkendt fagligt bevis, samt attestation fra Rijksinspecteur for, at vedkommende mod vederlag har arbejdet i en godstransportvirksomhed i to år.

A. P. Augustijn driver sammen med sin broder interessentskabet Gebroeders Augustin, der har tilladelse til at udføre særtransporter med lastvogne. De to brødre ønsker at opløse dette selskab og fortsætte deres virksomhed i form af to særskilte selskaber.

For at kunne drive sin nye virksomhed ansøgte A. P. Augustijn ved skrivelse af. 23. december 1976 om fritagelse for betingelsen om faglig dygtighed i WAG, artikel 56, stk. 1, sidste pkt.

Denne ansøgning blev afslået af statssekretæren for trafik ved afgørelse af 4. juli 1977 med den begrundelse, at selv om sagsøger havde tilstrækkelig erfaring med hensyn til varetransport, havde han ikke opnået denne i den virksomhed, der skal føres videre. I afgørelsen henvistes til artikel 56 i WAG samt bestemmelserne i ovennævnte rådsdirektiv.

Ved mellemafgørelse af 7. juni 1978 har Raad van State, som pådømmer sagen, besluttet at udsætte denne og i medfør af EØF-traktatens artikel 177 at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

Raad van State finder nemlig, at afgørelsen afhænger af, om sagsøgte i hovedsagen fortolker direktivets artikel 4, stk. 2, korrekt, når sagsøgte hævder, at det ikke er videreførelse af virksomheden, når en del af dennes virksomhed videreføres af den oprindelige virksomhed i det foreliggende tilfælde i et nyt selskab og med ny retlig struktur.

Afgørelsen fra Raad van State er indgået til Domstolen den 19. juni 1978.

På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse, og såfremt den nederlandske regering, som har indgivet skriftligt indlæg, ikke har indvendinger herimod, at henvise sagen til første afdeling. Den nederlandske regering har erklæret sig enig i sagens henvisning til første afdeling.

Med hensyn til de faktiske omstændigheder har Augustijn oplyst, at han har arbejdet i over tredive år som medindehaver i den transportvirksomhed, som oprindeligt blev ledet af hans fader, og at hans broder, da den nederlandske lovgivning stillede betingelser om faglig dygtighed, opnåede fritagelse som den ældste og efter ansøgning.

I de skriftlige indlæg for Raad van State, som A. P. Augustijn også har fremsendt til Domstolen, fremføres følgende anbringender:

Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv indebærer ifølge den nederlandske regering, at fritagelsen kun kan vedrøre den virksomhed, hvor den faglige dygtighed ikke længere foreligger, og den erfaring, som er opnået i virksomheden.

Ifølge den nederlandske regering må der sondres mellem to tilfælde:

Ifølge Kommissionen er det væsentlige i den foreliggende sag, at der kan dokumenteres en sådan praktisk erfaring i en transportvirksomhed, som svarer til et virkeligt fagkundskab. Betegnelsen eller den juridiske struktur af den virksomhed, som helt eller delvis udfører samme arbejde som vedkommende virksomhed, hvor den praktiske erfaring er opnået, er ikke i sig selv afgørende.

Kommissionen mener derfor, at den i direktivet indeholdte særlige fritagelse for betingelsen om faglig dygtighed kan gives i et særligt tilfælde, når driften af virksomheden ikke videreføres fuldt ud eller med samme juridiske struktur.

I retsmødet den 18. januar 1979 har EF-Kommissionen, repræsenteret af sin juridiske konsulent R. Bayens som befuldmægtiget, afgivet mundtlige indlæg.

Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 15. februar 1979.