|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1571 |
30.7.2025 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1571
af 29. juli 2025
om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår format og procedurer for tilsynsorganernes årsrapporter
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (1), særlig artikel 46a, stk. 7, og artikel 46b, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Tilsynsorganer for europæiske digitale identitetstegnebøger, der er udpeget i henhold til artikel 46a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, og tilsynsorganer for tillidstjenester, der er udpeget i henhold til nævnte forordnings artikel 46b, stk. 1 (»tilsynsorganer«), skal forelægge Kommissionen relevante oplysninger om deres tilsynsvirksomhed i henhold til nævnte forordnings artikel 46a, stk. 6, og artikel 46b, stk. 6. |
|
(2) |
For at etablere en gennemsigtig og pålidelig kilde til oplysninger om tilsynsorganernes tilsynsvirksomhed, for at sikre, at dataudvekslingen med Kommissionen er sikker og verificerbar, og for at mindske den administrative kompleksitet bør tilsynsorganerne forelægge årsrapporterne i et nærmere angivet format, som er maskinlæsbart og egnet til automatisk behandling. |
|
(3) |
For at lette udvekslingen af god praksis mellem tilsynsorganerne og sikre et konsekvent og effektivt tilsyn i alle medlemsstater er det vigtigt, at tilsynsorganernes årsrapporter indeholder omfattende og relevante oplysninger. Tilsynsorganerne bør navnlig aflægge rapporter om deres aktiviteter, der indebærer elementer, som kan styrke samarbejdet, herunder bl.a. nærmere oplysninger om gennemførte og påtænkte tilsynsaktiviteter, konstaterede udfordringer, inspektioner, eventuelle væsentlige sikkerhedsbrud eller tab af integritet, som tilsynsorganet har indberettet til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (2), og indbyrdes bistand mellem tilsynsorganer i henhold til artikel 46c og 46d i forordning (EU) nr. 910/2014. Eftersom disse oplysninger i årsrapporterne skal stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 46a, stk. 6, og artikel 46b, stk. 6, i forordning (EU) nr. 910/2014, vil de oplysninger, der gives, desuden tjene formålet om gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger. Derfor bør alle tilsynsorganer indsende de oplysninger, der er fastsat i bilag I og II til nærværende forordning. |
|
(4) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3) og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (5) finder anvendelse på alle behandlingsaktiviteter vedrørende personoplysninger i henhold til nærværende forordning. |
|
(5) |
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 28. maj 2025. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 48 i forordning (EU) nr. 910/2014 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Format og procedurer for årsrapporter
1. Tilsynsorganerne forelægger Kommissionen deres årsrapporter, jf. artikel 46a, stk. 6, og artikel 46b, stk. 6, i forordning (EU) nr. 910/2014, via en sikker elektronisk kanal, som Kommissionen stiller til rådighed.
2. Tilsynsorganerne indsender kun oplysningerne i deres årsrapporter én gang, idet de genbruger tidligere indsendte oplysninger, hvor det er relevant.
3. Tilsynsorganer for europæiske digitale identitetstegnebøger, jf. artikel 46a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, sikrer, at deres årsrapporter som minimum indeholder de oplysninger, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning.
4. Tilsynsorganer for tillidstjenester, jf. artikel 46b, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, sikrer, at deres årsrapporter som minimum indeholder de oplysninger, der er fastsat i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2025.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/910/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2555/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/58/oj).
BILAG I
Oplysninger, der skal indgå i årsrapporterne fra tilsynsorganerne for europæiske digitale identitetstegnebøger
Årsrapporterne fra tilsynsorganerne for europæiske digitale identitetstegnebøger skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
|
1) |
navn, adresse og kontaktoplysninger på det tilsynsorgan, der indsender årsrapporten |
|
2) |
hvis der er udpeget mere end ét tilsynsorgan i overensstemmelse med artikel 46a, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, omfanget af tilsynsvirksomheden for det tilsynsorgan, der indsender årsrapporten |
|
3) |
en beskrivelse af tilsynsorganets organisation, struktur, ressourcer og kapaciteter |
|
4) |
en beskrivelse af efterfølgende og forudgående tilsynsaktiviteter for hver tegnebogsudbyder, der er udført i det foregående kalenderår i henhold til artikel 46a, stk. 3, litra a), herunder tilfælde af mistanke om eller potentielle overtrædelser af forordning (EU) nr. 910/2014 og en sammenfatning af de vigtigste konstaterede udfordringer |
|
5) |
en sammenfatning af de inspektioner på stedet og det eksterne tilsyn, som tilsynsorganet har udført, herunder som minimum følgende oplysninger:
|
|
6) |
en beskrivelse af efterfølgende tilsynsaktiviteter, der er udført i henhold til artikel 46a, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 910/2014, samt en sammenfatning af de vigtigste konstaterede udfordringer |
|
7) |
en beskrivelse af eventuelle væsentlige sikkerhedsbrud eller tab af integritet, som tilsynsorganet har meddelt de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555, de centrale kontaktpunkter i den berørte medlemsstat, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2022/2555, de centrale kontaktpunkter i den eller de andre berørte medlemsstater, der er udpeget i henhold til artikel 46c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, eller offentligheden |
|
8) |
oplysninger om anmodninger til tegnebogsudbydere om at afhjælpe mangler i opfyldelsen af kravene i forordning (EU) nr. 910/2014 |
|
9) |
en redegørelse for tilfælde, hvor registreringen af modtagerparter i den mekanisme, der er omhandlet i artikel 5b, stk. 7, i forordning (EU) nr. 910/2014, blev annulleret på grund af ulovlig eller svigagtig brug af den europæiske digitale identitetstegnebog |
|
10) |
en redegørelse for ethvert samarbejde med eller ydelse af bistand til andre tilsynsorganer, der er etableret i andre medlemsstater, i overensstemmelse med artikel 46c og 46e i forordning (EU) nr. 910/2014, samt en oversigt over resultaterne af et sådant samarbejde |
|
11) |
hyppigheden og arten af samarbejdet med de kompetente tilsynsmyndigheder, der er oprettet i henhold til artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 |
|
12) |
et overblik over tilsynsaktiviteter og prioriteter, som tilsynsorganet agter at fokusere på i det kommende år. |
BILAG II
Oplysninger, der skal indgå i årsrapporterne fra tilsynsorganerne for tillidstjenester
Tilsynsorganernes årsrapporter skal mindst indeholde følgende oplysninger:
|
1) |
navn, adresse og kontaktoplysninger på det tilsynsorgan, der indsender årsrapporten |
|
2) |
hvis der er udpeget mere end ét tilsynsorgan i overensstemmelse med artikel 46b, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, omfanget af tilsynsvirksomheden for det tilsynsorgan, der indsender årsrapporten |
|
3) |
en beskrivelse af organisationen, strukturen, ressourcerne og kapaciteterne hos det tilsynsorgan, der indsender årsrapporten |
|
4) |
en beskrivelse af de tilsynsaktiviteter, der er udført i henhold til artikel 46b, stk. 3, litra a) og b), i løbet af det kalenderår, rapporten vedrører, i relation til ikkekvalificerede og kvalificerede tillidstjenesteudbydere, der er etableret på den udpegende medlemsstats område, og de tillidstjenester, de udbyder, herunder tilfælde af mistanke om eller potentielle overtrædelser af forordning (EU) nr. 910/2014 samt en sammenfatning af de vigtigste konstaterede udfordringer |
|
5) |
en sammenfatning af de inspektioner på stedet og det eksterne tilsyn, der er udført af det tilsynsorgan, der indsender årsrapporten, herunder som minimum følgende oplysninger:
|
|
6) |
en beskrivelse af eventuelle yderligere foranstaltninger, som tilsynsorganet har truffet i henhold til artikel 46b, stk. 3, i forordning (EU) nr. 910/2014 |
|
7) |
en beskrivelse af eventuelle væsentlige sikkerhedsbrud eller tab af integritet, som det tilsynsorgan, der indsender årsrapporten, har meddelt de kompetente myndigheder i den eller de berørte medlemsstater, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2555, de centrale kontaktpunkter i den eller de berørte medlemsstater, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 8, stk. 3, i direktiv (EU) 2022/2555, de centrale kontaktpunkter i de øvrige berørte medlemsstater, der er udpeget i henhold til artikel 46c, stk. 1, i forordning (EU) nr. 910/2014, eller offentligheden |
|
8) |
en beskrivelse af omfanget af samarbejdet med andre tilsynsorganer, der er etableret i andre medlemsstater, og en beskrivelse af den bistand, der er ydet i overensstemmelse med artikel 46c og artikel 46e i forordning (EU) nr. 910/2014, samt en oversigt over resultaterne af et sådant samarbejde |
|
9) |
en beskrivelse af hyppigheden og arten af samarbejdet mellem tilsynsorganerne for tillidstjenester og de kompetente tilsynsmyndigheder, der er oprettet i henhold til artikel 51 i forordning (EU) 2016/679, i tilfælde hvor reglerne om beskyttelse af personoplysninger synes at være blevet overtrådt, og om sikkerhedsbrud, der synes at udgøre brud på persondatasikkerheden for så vidt angår tillidstjenesteudbydere og de tillidstjenester, de udbyder |
|
10) |
en sammenfatning af resultatet af kontrollen af, om der findes bestemmelser vedrørende planer i tilfælde af virksomhedsafbrydelse, og om de anvendes korrekt, hvis en tilsynsbelagt kvalificeret tillidstjenesteudbyder indstiller sine aktiviteter, herunder en angivelse af, hvordan oplysninger holdes tilgængelige i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 910/2014 |
|
11) |
en redegørelse for eventuelle undersøgelser af påstande fremsat af udbydere af webbrowsere, som blev undersøgt i rapporteringsperioden i henhold til artikel 45a i forordning (EU) nr. 910/2014, samt eventuelle andre deraf følgende foranstaltninger, der er truffet i den forbindelse |
|
12) |
en redegørelse for aktiviteter vedrørende positivlister som omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) nr. 910/2014, herunder væsentlige opdateringer efter tilsynsaktiviteter, relevante erfaringer eller spørgsmål vedrørende overholdelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1505 (1), navnlig med hensyn til tilgængelighedskrav |
|
13) |
oplysninger om nationale akkrediteringsordninger for overensstemmelsesvurderingsorganer, nationale overensstemmelsesvurderingsordninger eller tilhørende vejledninger til overensstemmelsesvurderingsordninger eller oplysninger om relaterede initiativer |
|
14) |
hvor det er relevant, en beskrivelse af enhver tillidsinfrastruktur, der er etableret, vedligeholdes og ajourføres af et tilsynsorgan efter anmodning fra en medlemsstat og i overensstemmelse med national ret. |
(1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1505 af 8. september 2015 om fastlæggelse af tekniske specifikationer og formater for positivlister i henhold til artikel 22, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked (EUT L 235 af 9.9.2015, s. 26, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2015/1505/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1571/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)