(1)

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2023/1075 (1) for så vidt angår Unionens institutioner og offentlige forvaltning og ved Rådets afgørelse (EU) 2023/1076 (2) for så vidt angår spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i straffesager, asyl og nonrefoulement og trådte i kraft for Unionen den 1. oktober 2023. Der er i øjeblikket 39 parter i konventionen, inklusive Unionen og 22 medlemsstater.

(2)

Europarådets Ministerkomité (»Ministerkomitéen«) er Europarådets beslutningstagende organ. Hver af de 46 medlemmer af Europarådet har ret til én repræsentant i Ministerkomitéen, og hver repræsentant har én stemme. Alle medlemsstaterne er medlemmer af Europarådet og dermed repræsenteret i Ministerkomitéen.

(3)

Det fremgår af konventionens artikel 76, stk. 1, at Ministerkomitéen efter samråd med de kontraherende parter og indhentelse af deres enstemmige samtykke kan opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde konventionen. En sådan afgørelse forudsætter to tredjedeles flertal i Ministerkomitéen og enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende parter, der er berettiget til medlemskab af Ministerkomitéen.

(4)

Den 22. april 2020 besluttede Ministerkomitéen at opfordre Kasakhstan til at tiltræde konventionen. Ifølge nævnte afgørelse er opfordringen gyldig i fem år fra dens vedtagelse, dvs. indtil den 23. april 2025.

(5)

Ved brev af 3. april 2025 anmodede Kasakhstan om en forlængelse på to år af fristen for Kasakhstans tiltrædelse af konventionen, dvs. indtil den 23. april 2027, for at kunne afslutte sine interne procedurer.

(6)

Ministerkomitéen forventes på sit møde i september 2025 at vedtage en afgørelse om indrømmelse af en forlængelse på to år af fristen for Kasakhstans tiltrædelse af konventionen.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Ministerkomitéen til forlængelsen af fristen for Kasakhstans tiltrædelse af konventionen, da en sådan forlængelse kan få retsvirkninger for Unionen. Forlængelsen bevirker, at opfordringen til Kasakhstan om at tiltræde konventionen forlænges, og den kan derfor indebære, at der etableres traktatmæssige forbindelser mellem Unionen og Kasakhstan inden for rammerne af konventionen. Forlængelsen kan også påvirke den måde, hvorpå afgørelserne træffes i Komitéen af Kontraherende Parter i konventionen.

(8)

Kasakhstans tiltrædelse af konventionen vil være til gavn for Unionen, da den vil udvide konventionens ambitiøse standarder til også at omfatte dette land. Unionens holdning bør derfor være at indrømme Kasakhstan forlængelsen på to år af fristen for Kasakhstans tiltrædelse af konventionen for at kunne afslutte sine interne procedurer.

(9)

Da Unionen ikke selv er medlem af Europarådet, men alle medlemsstater er det, skal Unionens holdning udtrykkes af medlemsstaterne i fællesskab —