KOMMISSIONENS BESLUTNING af 24. juni 1992 om stoette, som regionen Bruxelles (Belgien) har ydet til Siemens A/S's aktiviteter paa edb- og telekommunikationsomraadet (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (92/483/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger i overensstemmelse med ovennaevnte artikel, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

I marts 1991 offentliggjorde den belgiske presse oplysninger om, at den belgiske revisionsret havde rejst indvendinger mod, at den udoevende myndighed for regionen Bruxelles (i det foelgende benaevnt »den regionale myndighed«) i en raekke tilfaelde havde udbetalt stoette til Siemens A/S med den begrundelse, at denne stoette var blevet ydet i strid med bestemmelserne i den stoetteordning, der blev indfoert ved lov om erhvervsudvikling af 17. juli 1959 (Loi sur l'expansion économique, i det foelende benaevnt »loven«) (1).

Ved skrivelse af 16. april 1991 bad Kommissionen derfor de belgiske myndigheder om at fremsende oplysninger om disse tilfaelde af stoette.

Ved skrivelse af 17. maj 1991 meddelte de belgiske myndigheder Kommissionen, at skiftende regionale myndigheder faktisk har ligget i strid med den belgiske revisionsret om, hvorvidt 17 stoetteordninger, hvorom der var truffet beslutning i perioden november 1985 - januar 1988 til fordel for 17 investeringsprojekter for Siemens A/S i Bruxelles, var i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

I henhold til de oplysninger, som de belgiske myndigheder i foerste omgang fremsendte, var den samlede stoette paa 336 mio. bfr. til investeringsprojekter, hvis samlede budget beloeb sig til 2 559 mio. bfr., saaledes at nettosubventionsaekvivalenten (NSAE) for de enkelte stoetteordninger laa paa mellem 12 og 13,5 %.

De fremsendte oplysninger fremgaar af nedenstaaende tabel (2):

Tabel I

Investeringsbudget Antal projekter Tildelt stoette < 1 mio. ECU 1 5,8 mio. bfr. 2- 3 mio. ECU 3 45,8 mio. bfr. > 3 mio. ECU 13 284,4 mio. bfr. I alt 2 559 mio. bfr. 17 336 mio. bfr.

De belgiske myndigheder har ogsaa oplyst, at de paagaeldende investeringer omfattede indkoeb og udvikling af edb-produkter, udstyr og maskinel (materielle og immaterielle investeringer) samt erhvervelse af bygninger (3).

De belgiske myndigheder oplyste endeligt, at striden med den belgiske revisionsret var blevet bragt til afslutning ved beslutning truffet af den regionale myndighed den 25. oktober 1990 i henhold til artikel 14 i lov af 29. oktober 1846 om revisionsrettens funktionsmaade. I denne beslutning opfordrede den regionale myndighed den belgiske revisionsret til med forbehold at godkende udbetalingen af den stoette, hvis lovlighed revisionsretten bestred.

Efter at have vurderet de oplysninger, som de belgiske myndigheder har fremsendt, fandt Kommissionen, at de ovennaevnte 17 stoettebevillinger til Siemens A/S tilsyneladende var blevet tildelt i strid med procedurereglerne for anmeldelse i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 3. Denne foreloebige vurdering var baseret paa forhold, som ogsaa fremgik af de oprindeligt fremsendte oplysninger, og som viste, at der i forbindelse med de paagaeldende stoetteordninger enten var tale om en overskridelse af de anmeldelsestaerskler, som er fastsat i den paagaeldende faellesskabslovgivning (se afsnit II, litra B) eller stoettebevillinger til daekning af omkostninger, som ikke er stoetteberettigede i henhold til de bestemmelser i den belgiske lov, der er godkendt af Kommissionen. Desuden var Kommissionen af den opfattelse, at de paagaeldende stoetteordninger rent principielt ikke opfyldte de noedvendige betingelser for at nyde godt af undtagelserne i artikel 92, stk. 2 og 3.

Derfor besluttede Kommissionen den 3. juli 1991 at indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2, over for de paagaeldende stoetteordninger.

II

A. Kommissionens beslutning om at indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2, blev meddelt den belgiske regering ved skrivelse af 18. august 1991, hvori denne blev bedt om at fremsende sine bemaerkninger og alle relevante oplysninger til vurdering af de 17 stoetteordningers forenelighed med det faelles marked. Med hensyn hertil stillede Kommissionen saerlige spoergsmaal. Kommissionen opfordrede endvidere den belgiske regering til oejeblikkeligt at underrette Siemens A/S om indledningen af proceduren samt om den omstaendighed, at selskabet kunne blive noedsaget til at tilbagebetale enhver uretmaessigt modtaget stoette.

De oevrige medlemsstater og andre interesserede parter blev underrettet om Kommissionens beslutning gennem offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den skrivelse, som blev sendt til den belgiske regering (4).

De belgiske myndigheder fremsatte deres bemaerkninger ved skrivelse af 23. september 1991. Eftersom de belgiske myndigheder heri kun delvist havde besvaret Kommissionens spoergsmaal, blev de ved skrivelse af 29. oktober 1991 opfordret til at fremsende supplerende oplysninger.

Ved skrivelse af 28. oktober 1991 underrettede Siemens A/S Kommissionen om, at virksomheden havde taget meddelelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende om indledningen af proceduren efter artikel 93, stk. 2, til efterretning. Siemens A/S angav, at selskabet havde sikret sig, at de belgiske myndigheder havde svaret Kommissionen inden for den fastsatte frist.

Ved skrivelse af 20. november og 21. november 1991 fremsendte de belgiske myndigheder supplerende svar.

Den 5. februar 1992 havde repraesentanter for de belgiske myndigheder et moede med Kommissionen med det formaal at belyse visse aspekter i de indsendte oplysninger. I overensstemmelse med konklusionerne paa dette moede anmodede Kommissionen ved skrivelse af 17. februar 1992 de belgiske myndigheder om at bekraefte visse forhold, som mundtligt var blevet meddelt under moedet, samt fremsende naermere oplysninger herom. Ved skrivelse af 17. marts 1992 efterkom de belgiske myndigheder Kommissionens anmodning.

B. Ifoelge de oplysninger, som de belgiske myndigheder har fremsendt som led i proceduren efter artikel 93, stk. 2, kan de omhandlede 17 stoetteordninger inddeles i forskellige kategorier:

a) elleve bevillinger vedroerer udelukkende edb- og telekommunikationsudstyr, som er blevet indkoebt af Siemens A/S fra datterselskaber i Siemens-koncernen (fortrinsvis fra Tyskland), og som er beregnet paa leasing til kunder;

b) fem bevillinger omfatter projekter med adskillige indbyrdes uafhaengige investeringsprogrammer omfattende foelgende: edb- og telekommunikationsudstyr, indkoebt af Siemens A/S fra andre datterselskaber i Siemens-koncernen, til internt brug i en raekke af virksomhedens afdelinger; omkostninger forbundet med projekter vedroerende udvikling af software til brug i afdelinger i Siemens A/S; omkostninger forbundet med uddannelse af personale; udgifter, som Siemens A/S har haft i forbindelse med reklamekampagner og udarbejdelse af markedsundersoegelser til virksomhedens egne salgsafdelinger;

c) en stoettebevilling vedroerer erhvervelsen af en bygning til udvidelse af virksomhedens hovedafdeling i Bruxelles.

Det samlede budget og den samlede stoettebevilling for hver enkelt af ovennaevnte udgiftsposter fremgaar af tabel II:

Tabel II

(mio. bfr.)

Budget Stoettesum Udbetalt stoette Endnu ikke udbetalt stoette i) Udstyr leaset til kunder 1 849,294 244,631 218,834 25,797 ii) Udstyr indkoebt til internt brug 432 48,490 39,311 9,179 iii) Omkostninger til udvikling af software 206,4 23,015 17,723 5,292 iv) Uddannelsesomkostninger 18 2,241 1,795 0,446 v) Erhvervelse af bygning 45 5,789 4,341 1,448 vi) Reklamekampagner 89,6 10,869 7,972 2,897 vii) Markedsundersoegelser 7 0,945 0,945 - I alt 2 647,294 335,980 290,921 45,059

I ovenstaaende tabel er det ogsaa angivet, hvor stor en del af stoetten der indtil videre er blevet udbetalt til Siemens A/S. Her har de belgiske myndigheder oplyst, at udbetalingen af stoetten blev indstillet efter modtagelsen af Kommissionens meddelelse om, at der var indledt en procedure efter artikel 93, stk. 2.

Med hensyn til begrundelserne for, at de 17 stoettebevillinger til Siemens A/S ikke paa forhaand var blevet anmeldt til Kommissionen, har de belgiske myndigheder oplyst, at der ifoelge dem ikke var tale om signifikante tilfaelde efter de regler, som Kommissionen har fastsat med hensyn til investeringsstoette (5).

I henhold til disse regler skal der i foelgende tilfaelde indgives forudgaaende anmeldelse til Kommissionen for hver enkelt planlagt stoetteordning:

- for stoette med en intensitet i nettosubventionsaekvivalent paa over 15 % af investeringerne: i samtlige tilfaelde

- for stoette med en intensitet paa mellem 10 og 15 %: i tilfaelde, hvor investeringerne overstiger 3 mio. ECU

- for stoette med en intensitet paa mellem 5 og 10 %: i tilfaelde, hvor investeringerne overstiger 6 mio. ECU

- for stoette med en intensitet paa 5 % eller derunder: i tilfaelde, hvor investeringerne overstiger 9 mio. ECU.

I modsaetning til hvad der fremgik af de oplysninger, som var blevet fremsendt foer indledningen af proceduren, har de belgiske myndigheder nu i deres bemaerkninger til Kommissionen fremfoert, at ingen af de 17 stoettebevillinger til Siemens A/S oversteg den ovennaevnte dobbelte taerskel paa 3 mio. ECU med hensyn til budget og 10 % i stoetteintensitet, eftersom, paa den ene side, kun 75 % af investeringsbudgettet for hver enkelt af de 17 projekter, som Siemens A/S fremlagde for regionen Bruxelles' myndigheder, blev taget i betragtning ved stoettebevillingen, og paa den anden side, eftersom de enkelte stoettebevillinger var blevet udbetalt i 3-4 rater over en periode paa 5-6 aar. Disse to forhold tilsammen indebar, at budgettet for omkostningsstoetten for hver enkelt af de 17 projekter og den hertil svarende stoetteintensitet holdt sig under de fastsatte graenser for anmeldelse. Naermere bestemt laa stoetteintensiteten paa 4,76 % og 9,98 %, og ikke mellem 12 % og 13,5 %, som det oprindeligt var blevet meddelt Kommissionen.

Med hensyn til begrundelserne for at den belgiske revisionsret ansaa de paagaeldende 17 stoetteordninger for at vaere i strid med lovens bestemmelser, har de belgiske myndigheder i deres bemaerkninger oplyst, at der var to grunde til, at retten ansaa dem for ikke at vaere stoetteberettigede. For det foerste fandt retten, at Siemens A/S ikke kunne betragtes som en industrivirksomhed ud fra et regionalt synspunkt, eftersom virksomheden ikke har nogen produktion i regionen Bruxelles, medens det i lovens artikel 1 er fastsat, at kun industri- eller haandvaerksvirksomheder kan opnaa den ved loven hjemlede stoette.

For det andet, og saerlig med hensyn til stoetteordningerne vedroerende udstyr indkoebt fra andre datterselskaber kaber i Siemens-koncernen og specielt beregnet til leasing til kunder, fandt retten, at tildeling af stoette til salg af egne produkter og derfor af lagerbeholdning var i strid med loven og gennemfoerelsesbestemmelserne til denne. I denne sammenhaeng bemaerkede retten, at de paagaeldende stoetteordninger havde givet Siemens A/S mulighed for at tilbyde selskabets produkter med en permanent prisnedsaettelse svarende til stoetten, eftersom Siemens A/S igennem flere aar havde soegt og modtaget stoette i forhold til vaerdien af de nye kontrakter om leasing af produkter til kunder. Retten anfoerte, at tildeling af stoette til produkter og ikke til produktionsmidler var i strid med loven, som sigter mod at forbedre stoettemodtagerens produktionsapparat.

De belgiske myndigheder har over for Kommissionen oplyst, at den regionale myndighed - efter at have gennemgaaet ovennaevnte indvendinger fra revisionsretten - besluttede ikke at omstoede sine tidligere beslutninger og anmodede derfor retten om at godkende udbetalingen af stoetten i henhold til bestemmelserne i artikel 14 i foernaevnte lov af 29. oktober 1846.

Med hensyn til den foerste indvending fra den belgiske revisionsret er den regionale myndighed af den opfattelse, at regionaludvikling kan fremmes gennem stoette baade til industrielle aktiviteter og salgsaktiviteter. Med hensyn til den anden indvending mener den, at rettens indvending er baseret paa en snaever og usmidig fortolkning af begrebet investering. I loven er begrebet investering ikke defineret, og den regionale myndighed anser det derfor for legitimt at benytte det begreb, som anvendes inden for skatte- og regnskabslovgivning, hvor investering defineres som midler, som anvendes til erhvervelse eller frembringelse af varer, og som anvendes varigt i virksomhedens aktiviteter. I denne sammenhaeng anfoerer den, at udstyr, som leases til kunder, i reglerne for opstilling af balance i Belgien, som er fastsat i kongelig anordning af 8. oktober 1976, klassificeres som faste aktiver.

Med hensyn til den skelnen, som den belgiske revisionsret foretager mellem paa den ene side produktionsmidler som stoetteberettigede investeringer og paa den anden side produkter eller lagerbeholdning som ikke stoetteberettigede investeringer inden for lovens anvendelsesomraade, mener den regionale myndighed, at en saadan skelnen i hoej grad er relativ, eftersom computere og telekommunikationssystemer paa en gang er Siemens-produkter og produktionsmidler for de virksomheder, som koeber eller leaser dem. Ud fra denne synsvinkel boer lovens bestemmelser ikke udelukke stoette til en virksomhed i forbindelse med erhvervelse af udstyr, som gennem leasing eller paa anden maade stilles til raadighed for en anden industrivirksomhed, hvor der er et behov for modernisering eller omstrukturering. I denne sammenhaeng anfoerer den regionale myndighed, at den stoette til Siemens A/S, som er baseret paa omfanget af udstyr, der leases til andre virksomheder, maa betragtes som stoette til disse andre virksomheder, som i det foreliggende tilfaelde hovedsagelig er smaa og mellemstore virksomheder (SMV). Ud fra den regionale myndigheds synspunkt er disse andre virksomheder de reelle stoettemodtagere, eftersom denne foranstaltning har givet Siemens A/S mulighed for at udvikle en salgspolitik med leasing, hvilket er mere hensigtsmaessigt for SMV i forbindelse med tilpasning af deres udstyr til den hastige udvikling inden for edb- og telekommunikationsteknologi. Den regionale myndighed har ogsaa anfoert, at der ikke har vaeret tale om konkurrencefordrejning paa bekostning af konkurrenter til Siemens A/S, eftersom den samme stoette ville vaere blevet tildelt disse, saafremt de havde ansoegt herom.

Som led i proceduren efter artikel 93, stk. 2, har de danske myndigheder ved skrivelse af 17. oktober 1991 udtrykt deres stoette til Kommissionens foreloebige vurdering, ifoelge hvilken de 17 stoetteordninger til fordel for Siemens A/S synes at vaere uforenelige med det faelles marked. Dette blev meddelt de belgiske myndigheder ved skrivelse af 26. november 1991. De belgiske myndigheder reagerede ved skrivelse af 19. december 1991, hvori de understregede, at ovennaevnte bemaerkning ikke indeholdt yderligere oplysninger af betydning for spoergsmaalet om stoettens forenelighed, eftersom der kun var tale om en politisk stillingtagen fra de danske myndigheders side.

III

I beslutning 75/397/EOEF om godkendelse af den generelle stoetteordning, der blev indfoert ved den belgiske lov af 17. juli 1959 fastslog Kommissionen, at statsstoette tildelt i henhold til ovennaevnte lov udgoer stoette i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1 (6).

I det foreliggende tilfaelde er Siemens A/S i kraft af de paagaeldende 17 stoetteordninger blevet fritaget for en del af de omkostninger, som virksomheden normalt selv skulle have afholdt i forbindelse med sine aktiviteter. Denne stoette fordrejer konkurrencen og paavirker samhandelen inden for det faelles marked paa edb- og telekommunikationsomraadet. Naar en virksomhed, som konkurrerer med andre virksomheder i Faellesskabet, gennem statsstoette faar styrket sin oekonomiske stilling, kan det ikke undgaa at paavirke disse andre virksomheder (se Domstolens dom af 17. september 1980 i sag 73079 (Philip Morris)) (7).

Det skal i den forbindelse bemaerkes, at Siemens A/S (Belgien) er et datterselskab af den multinationale koncern Siemens AG. Denne koncern, som har hjemsted i Tyskland, opererer over hele verden og er en af de mest rentable og oekonomisk sunde virksomheder inden for elektroniksektoren. I 1989/90 havde det belgiske datteselskab en omsaetning paa over 31 786 mio. bfr., med et nettoresultat paa 1 651 mio. bfr. og 4 906 ansatte ved aarets udgang. Siemens A/S (Belgien) deltager meget aktivt paa eksportmarkedet med en gennemsnitlig eksport paa 25 % af dets omsaetning i perioden 1985-1990.

Med hensyn til markedet for edb- og kontorudstyr kan der iagttages en betydelig samhandel inden for Faellesskabet, som i 1989 beloeb sig til 22 853 mio. ECU. Siemens' markedsandel i 1989 blev anslaaet til 11,7 % (8).

IV

Efter en grundig gennemgang af de udgiftsposter hos Siemens A/S, som noed godt af de 17 stoettebevillinger fra den regionale myndighed (se tabel II), er Kommissionen naaet frem til foelgende konklusioner:

a) omkostninger til udstyr til internt brug og erhvervelse af bygninger (punkt ii og v i tabel II) udgoer typisk investeringer i materielle faste aktiver, som udtrykkeligt angives som stoetteberettigede i henhold til loven. Endvidere kan de omkostninger, som er afholdt af Siemens A/S til udvikling af software til internt brug (punkt iii), betragtes som investeringer i immaterielle faste aktiver, hvilket ogsaa er stoetteberettiget i henhold til loven, eftersom det omhandlede software vil blive benyttet af virksomheden i adskillige aar og derfor kan afskrives.

Kommissionen har endvidere konstateret, at de samlede investeringer, som er naevnt ovenfor, virkelig udgoeres af uafhaengige enkeltprogrammer, som ikke overskrider de taerskler for anmeldelse, som Kommissionen har fastsat (se afsnit II, B).

Under disse omstaendigheder tildelte den regionale myndighed stoetten til disse investeringer paa et lovligt grundlag inden for de skoensmaessige befoejelser, som Kommissionen har godkendt i forbindelse med forvaltningen af den generelle stoetteordning, som er indfoert ved loven. Kommissionen har derfor ingen indvendinger mod denne stoette

b) uddannelsesomkostninger (punkt iv) figurerer ikke blandt de stoetteberettigede udgifter i loven. Den stoette, som den regionale myndighed har bevilget til daekning af Siemens' uddannelsesomkostninger, er derfor en ad hoc-foranstaltning, som paa forhaand skulle have vaeret anmeldt til Kommissionen i henhold til bestemmelserne i artikel 93, stk. 3.

Ikke desto mindre har Kommissionen som led i proceduren efter artikel 93, stk. 2, undersoegt de enkeltprojekter, som Siemens A/S har faaet stoette til, og har konstateret, at der var tale om erhvervsuddannelsesforanstaltninger, hvis formaal var omskoling af arbejdstagere med henblik paa at sikre disses fortsatte ansaettelse i virksomheden, og som ikke var knyttet til investeringer. Kommissionen er generelt positivt indstillet over for denne stoette.

Paa trods af denne stoettes ulovlige karakter er Kommissionen derfor kommet til den konklusion, at stoetten kan falde ind under undtagelsesbestemmelsen i artikel 92, stk. 3, litra c), vedroerende stoette, som fremmer udviklingen af visse erhvervsgrene uden at fordreje konkurrencevilkaarene

c) udgifter til reklamekampagner og markedsundersoegelser (punkt vi og vii) er ikke stoetteberettigede i henhold til loven. Den stoette, som Siemens har modtaget til disse formaal, udgoer derfor en ad hoc-foranstaltning, som paa forhaand skulle have vaeret anmeldt til Kommissionen i henhold til bestemmelserne i artikel 93, stk. 3.

Med hensyn til udgifter til udstyr, som er leaset til kunder (punkt i), fremgaar det ikke af loven, i modsaetning til den regionale myndigheds opfattelse, at denne type udgifter er stoetteberettigede. I artikel 1, litra a), og artikel 2, litra a), i denne lov er det fastsat, at der kan bevilges stoette til »direkte finansiering af investeringer i: allerede opfoerte bygninger eller bygninger under opfoerelse og noedvendigt udstyr eller materiel« ». . . i forbindelse med oprettelse, udvidelse, omstilling, modernisering af industri- eller haandvaerksvirksomheder . . .«. Det er Kommissionens opfattelse, at det udstyr, som er indkoebt af Siemens A/S, men beregnet til leasing til kunder, ikke omfattes af den ovennaevnte definition paa stoetteberettigede investeringer, eftersom saadanne udgifter, uanset om de klassificeres som investeringer i faste aktiver eller lagerbeholdninger, ikke bidrager til oprettelse, udvidelse, omstilling eller modernisering af virksomhedsstrukturen i Siemens A/S, men i virksomheder, som leaser dette udstyr. Stoette til den slags udgifter har i realiteten udgjort en permanent driftsstoette, som har givet Siemens A/S uretmaessige fordele i forbindelse med markedsfoeringen af selskabets produkter.

Kommissionen kan heller ikke acceptere, at denne stoette, som er udbetalt til Siemens A/S, i realiteten har vaeret en stoette til de virksomheder, som har leaset Siemens udstyr. Kommissionen er ikke enig i dette raesonnement, eftersom det er Siemens, der har modtaget stoetten; de paagaeldende virksomheder betaler den fulde leje, som Siemens fastsaetter skoensmaessigt i sine leasingkontrakter.

Tildeling af stoette til Siemens A/S til daekning af selskabets udgifter til udstyr, som leases til kunder, skulle derfor paa forhaand have vaere anmeldt til Kommissionen i henhold til procedurereglerne i artikel 93, stk. 3, eftersom der er tale om en ad hoc-foranstaltning, der er truffet af den regionale myndighed, og som falder uden for anvendelsesomraadet for lovens bestemmelser, saaledes som de er godkendt af Kommissionen.

Endvidere maa Kommissionen understrege, at uanset om udgifter til udstyr, som leases til kunder, i henhold til loven er stoetteberettigede eller ej, skulle den regionale myndighed paa forhaand have anmeldt sin plan om at yde stoette til Siemens A/S til daekning af disse udgifter, eftersom denne foranstaltning rent faktisk overskred de generelle taerskler for, hvornaar der skal indgives anmeldelse til Kommissionen.

Som det fremgaar i afsnit II, B, svarer de udgifter, hvortil der er opnaaet stoette, til det samlede budget for nyt udstyr, som er indkoebt af Siemens A/S, og som i sidste ende blev leaset til kunder inden en bestemt dato. Siemens A/S indgav regelmaessigt stoetteansoegninger, hvori udgiftsbudgettet overskred taersklen paa 3 mio. ECU en smule. De belgiske myndigheder har over for Kommissionen oplyst, at de imidlertid kun tog 75 % af det samlede budget i ansoegningerne i betragtning i forbindelse med tildelingen af stoetten. Eftersom stoetten blev udbetalt i rater, naaede den i sidste ende op paa mellem 4,76 % og 6,75 % i nettosubventionsaekvivalent. De belgiske myndigheder drog derfor den slutning, at der for de enkelte projekter, som havde opnaaet stoette, ikke var tale om en overskridelse af de generelle anmeldelsestaerskler.

Af foelgende grunde kan Kommissionen ikke acceptere dette raesonnement:

For det foerste forekommer det fuldstaendigt kunstigt og uden nogen som helst oekonomisk logik kun at tage 75 % af et globalt sammenhaengende udgiftsbudget i betragtning i forbindelse med tildelingen af stoetten. Det skal her bemaerkes, at de belgiske myndigheder ikke over for Kommissionen er fremkommet med nogen forklaring paa denne fuldstaendig arbitraere beregningsmaade.

For det andet har Kommissionen konstateret, at en raekke af de paagaeldende udgiftsprogrammer var opdelt i flere stoetteansoegninger, som den regionale myndighed, i betragtning af at udgifterne hang sammen og skulle ivaerksaettes samtidigt, burde have behandlet samlet som et enkelt udgiftsprogram. Dette understoettes af det forhold, at Siemens A/S f.eks. i perioden 23. til 31. juli 1985 indsendte fire enkeltansoegninger paa i alt 685 mio. bfr. (15 mio. ECU) til daekning af udgifter til anskaffelse af ensartet udstyr udelukkende beregnet til leasing til kunder; det boer understreges, at disse ansoegninger var underskrevet af to direktoerer i Siemens A/S, hvoraf den ene figurerer i samtlige ansoegninger. Naar det drejer sig om et budget i denne stoerrelsesorden, burde Kommissionen have modtaget en forudgaaende anmeldelse uanset stoetteintensiteten (9). Der var endnu et eksempel herpaa i 1986, da Siemens A/S den 17. og 18. september indgav tre enkeltansoegninger om stoette til daekning af samme type ensartede udgifter, som den regionale myndighed behandlede enkeltvis, og hvis samlede budget beloeb sig til 501 mio. bfr. (11 mio. ECU). Hver enkelt af disse ansoegninger blev underskrevet af de samme to direktoerer i Siemens A/S.

Under disse omstaendigheder maa Kommissionen konkludere, at stoetten paa 11,814 mio. bfr. til Siemens A/S's udgifter paa 96,6 mio. bfr. til reklamekampagner og markedsundersoegelser (punkt vi og vii i tabel II) samt stoetten paa 244,631 mio. bfr. til Siemens A/S's udgifter paa 1 849,294 mio. bfr. til udstyr, der leases til kunder (punkt i), blev tildelt ulovligt af den regionale myndighed, som har misbrugt den skoensmaessige befoejelse, som er godkendt af Kommissionen i forbindelse med lovens gennemfoerelse.

Efter naermere undersoegelse er Kommissionen endvidere kommet til den konklusion, at ovennaevnte ulovlige stoette ikke kan falde ind under undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 2 og 3.

Ved artikel 92, stk. 1, er det fastsat, at stoette, som opfylder de heri anfoerte kriterier, i princippet er uforenelig med det faelles marked. Undtagelsesbestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 2, kan ikke anvendes i dette tilfaelde paa grund af arten af den paagaeldende stoette, som ikke sigter mod opnaaelsen af de paagaeldende maal. De belgiske myndigheder har i deres bemaerkninger ikke paaberaabt sig disse undtagelsesbestemmelser.

I artikel 92, stk. 3, opregnes de former for stoette, som kan betragtes som forenelige med det faelles marked. Foreneligheden skal vurderes i forhold til Faellesskabet som helhed og ikke kun én enkelt medlemsstat.

For at sikre at det faelles marked fungerer korrekt, og under henvisning til det princip, som er anfoert i Traktatens artikel 3, litra f), maa undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3, fortolkes strikt i forbindelse med behandlingen af en stoetteordning eller stoettebevilling. Det gaelder navnlig, at bestemmelserne kun kan anvendes, naar Kommissionen er forvisset om, at markedskraefterne i sig selv uden stoette ikke er tilstraekkelige til at faa stoettemodtageren til at anlaegge en handlemaade, der tjener et af de maal, som er anfoert i ovennaevnte undtagelsesbestemmelser.

Hvis undtagelsesbestemmelserne anvendes paa tilfaelde, som ikke bidrager til at naa disse maal, eller hvor stoetten ikke er noedvendig for at naa disse maal, er det ensbetydende med, at der i visse medlemsstater skabes fordele for erhvervsgrene eller virksomheder, hvis oekonomiske stilling vil blive kunstigt styrket, samt at samhandelen mellem medlemsstater paavirkes og konkurrencevilkaarene fordrejes, uden at dette kan begrundes i den faelles interesse, hvortil der henvises i artikel 92, stk. 3.

Med hensyn til anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra a) og c), vedroerende stoette til fremme af udviklingen i visse regioner skal det anfoeres, at regionen Bruxelles, hvortil den paagaeldende stoette blev ydet, ikke er kendetegnet ved en usaedvanlig lav levestandard eller en alvorlig underbeskaeftigelse i den betydning, hvori disse udtryk anvendes i litra a); endvidere opfylder regionen Bruxelles ikke betingelserne for at nyde godt af undtagelsen i litra c) for stoette med regionalt sigte (10).

Med hensyn til undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra b), kan sagens indhold ikke paa nogen maade give anledning til, at der anlaegges den betragtning, at formaalet med stoetten var at fremme et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse eller afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den belgiske oekonomi. Den belgiske regering har i oevrigt ikke fremfoert saadanne argumenter som begrundelse for den paagaeldende stoettes forenelighed.

Med hensyn til undtagelsesbestemmelsen i artikel 92, stk. 3, litra c), vedroerende stoette til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene, naar stoetten ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse, skal det understreges, at en del af den her omhandlede stoette, isaer stoetten til reklamekampagner og markedsundersoegelser, falder ind under driftsstoette, eftersom disse udgifter er helt gaengse driftsomkostninger, som en virksomhed maa afholde i forbindelse med sine normale aktiviteter; endvidere har disse omkostninger i dette tilfaelde ikke vist sig at vaere afgoerende noedvendige, for at Siemens A/S kunne gennemfoere et bestemt investeringsprojekt, som kunne nyde godt af naevnte undtagelsesbestemmelse. Endvidere maa den resterende del af den paagaeldende stoette, som i oevrigt er den stoerste, nemlig stoette til udgifter til udstyr, der leases til kunder, ogsaa betragtes som driftsstoette til Siemens A/S. Som tidligere naevnt udgoer stoetten til udstyr, der leases til kunder, i praksis en permanent stoette til Siemens A/S's salgsaktiviteter paa markedet for leasingprodukter, hvilket har givet denne virksomhed en uretmaessig fordel i forhold til dens konkurrenter i forbindelse med markedsfoeringen af dens produkter.

Da driftsstoette medfoerer en direkte og permanent fordrejning af konkurrencevilkaarene inden for de sektorer, hvor den ydes, er det Kommissionens - i oevrigt velkendte - politik at modsaette sig driftsstoette under normale omstaendigheder, ogsaa selvom stoetten tjener et af formaalene i de andre undtagelsesbestemmelser i artikel 92, stk. 3. Som det fremgaar af ovenstaaende analyse, kan det end ikke komme i betragtning at anse den paagaeldende stoette for at bidrage til at naa disse maal.

For fuldstaendighedens skyld boer det endeligt understreges, at selv i det tilfaelde, hvor denne stoette skulle vaere noedvendig for at lette SMV's adgang til ny teknologi, vil Kommissionen, ud fra det generelle princip at stoette skal tildeles paa en maade, der fordrejer konkurrencevilkaarene mindst muligt, aldrig kunne acceptere, at stoetten blev udbetalt til en bestemt leverandoer af udstyr med ovennaevnte utilstedelige paavirkning af konkurrencen; stoetten burde i dette tilfaelde paa en mere neutral og hensigtsmaessig maade kanaliseres direkte til SMV.

Det maa derfor konkluderes, at stoetten paa 11,814 mio. bfr. til Siemens A/S's udgifter paa 96,6 mio. bfr. til reklamekampagner og markedsundersoegelser samt stoetten paa 244,631 mio. bfr. til Siemens A/S's udgifter paa 1 849,294 mio. bfr. til udstyr, som leases til kunder, blev ydet ulovligt af den regionale myndighed, samt at stoetten ikke opfylder nogen af betingelserne i undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 2 og 3. Begge stoettebeloeb er derfor uforenelige med det faelles marked.

V

Naar det drejer sig om stoette, som er uforenelig med det faelles marked, kan Kommissionen under henvisning til den retspraksis, som Domstolen har fastlagt ved sin dom af 12. juli 1973 i sag 70/72 (Stoette til mineomraader i Tyskland) (11), og som blev bekraeftet ved dommen af 24. februar 1987 i sag 310/85 (Deufil) (12), kraeve, at medlemsstaterne forlanger stoetten tilbagebetalt fra de stoettemodtagere, som uretmaessig har modtaget den. Retten har endvidere bemaerket, at tilbagebetalingen af stoetten er den logiske konsekvens af stoettens uforenelighed med det faelles marked.

Siemens A/S boer derfor tilbagebetale den stoette, som selskabet uretmaessig har modtaget.

Tilbagebetaling skal ske i overensstemmelse med de i den belgiske lovgivning fastsatte procedurer og bestemmelser, herunder navnlig dem, der vedroerer betaling af morarenter for gaeld til staten. Disse renter beregnes med virkning fra datoen for ydelse af den ulovlige stoette. Denne foranstaltning anses for noedvendig for at genoprette den tidligere situation og for at ophaeve alle de finansielle fordele, som de virksomheder, der har modtaget ulovlig stoette, uberettiget har nydt godt af siden datoen for stoettens udbetaling (jf. dom af 21. marts 1990 i sag C-142/87 (Tubemeuse)) (13) -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

For den samlede stoette paa 335,980 mio. bfr., som den regionale myndighed har ydet i henhold til den stoetteordning, der blev indfoert ved loven om erhvervsudvikling af 17. juni 1959, til Siemens A/S's samlede udgifter paa 2 647,294 mio. bfr. gaelder foelgende:

a) stoetten paa 77,294 mio. bfr. til investeringer i udstyr indkoebt til internt brug, til erhvervelse af en bygning samt udgifter til udvikling af software er forenelig med det faelles marked, eftersom stoetten er blevet tildelt inden for de rammer, som Kommissionen har godkendt i sin beslutning 75/397/EOEF vedroerende gennemfoerelse af den paagaeldende stoetteordning

b) stoetten paa 2,241 mio. bfr. til omkostninger til uddannelse af arbejdstagere blev tildelt ulovligt i strid med bestemmelserne i Traktatens artikel 93, stk. 3, men efter naermere undersoegelse anses stoetten dog for forenelig med det faelles marked i henhold til undtagelsesbestemmelsen i Traktatens artikel 92, stk. 3, litra c)

c) stoetten paa 256,445 mio. bfr. til udgifter til udstyr, som leases til kunder, reklamekampagner og markedsundersoegelser, blev tildelt ulovligt i strid med bestemmelserne i Traktatens artikel 93, stk. 3, og opfylder efter naermere undersoegelse ikke betingelserne for at falde ind under undtagelsesbestemmelserne i Traktatens artikel 92, stk. 2 og 3; denne stoette er derfor i henhold til Traktatens artikel 92, stk. 1, uforenelig med det faelles marked.

Artikel 2

Eftersom en del af den stoette paa 256,445 mio. bfr., som er uforenelig med det faelles marked i henhold til artikel 1, litra c), nemlig 28,694 mio. bfr., endnu ikke er kommet til udbetaling til Siemens A/S, undlader den regionale myndighed at foretage denne udbetaling.

Det resterende beloeb paa 227,751 mio. bfr. tilbagebetales. Den regionale myndighed inddriver dette beloeb fra Siemens A/S i overensstemmelse med de i national lovgivning fastsatte procedurer og bestemmelser, herunder dem, der vedroerer betaling af morarenter for gaeld til staten.

Disse renter beregnes med virkning fra datoen for ydelsen af den ulovlige stoette.

Artikel 3

Den belgiske regering underretter senest to maaneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien. Udfaerdiget i Bruxelles, den 24. juni 1992. Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) Ved beslutning af 18. juli 1990 anmodede Kommissionen den belgiske regering om at indstille den generelle stoetteordning, som blev indfoert ved loven af 17. juli 1959. (2) For overskuelighedens skyld er projekterne blevet inddelt i tre kategorier efter investeringsbudgettets stoerrelse udtrykt i mio. ecu. Den samlede vaerdi, udtrykt i bfr., af baade investeringerne og stoetten i hver kategori er anfoert i tabellens nederste linje. (3) Af de detaljerede oplysninger, som de belgiske myndigheder fremsendte som led i proceduren efter artikel 93, stk. 2, fremgik det, at de oprindeligt indsendte tal vedroerende budget og stoetteintensitet var forkerte. Af disse oplysninger fremgik det ligeledes, at de paagaeldende investeringsprojekter ogsaa indeholdt almindelige driftsudgifter. (Se afsnit II, B). (4) EFT nr. C 254 af 28. 9. 1991, s. 6. (5) Se Kommissionens skrivelse til medlemsstaterne GD (79) D/10478 af 14. september 1979; »Konkurrencereglerne i De Europaeiske Faellesskaber« - Del II - s. 124. Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, 1990. (6) EFT nr. L 177 af 8. 7. 1975. s. 13. (7) Domstolen, Sml. 1980, s. 2671. (8) Se »Oversigt over Faellesskabets industri 1991-1992«, afsnit 12-32. (9) Se de anmeldelsestaerskler, som er anfoert i afsnit II. (10) Se Kommissionens meddelelse vedroerende metoden for anvendelse af artikel 92, stk. 3, litra a) og c), paa regionalstoette (EFT nr. C 212 af 12. 8. 1988, s. 2). (11) Domstolen, Sml. 1973, s. 813. (12) Domstolen, Sml. 1987, s. 901. (13) Domstolen, Sml. 1990, s. I-959.