EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 22. december 1994

om indførelse og anvendelse af Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser

(SCH/Com-ex (94) 17 rev. 4)

EKSEKUTIVKOMITÉEN -

som henviser til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

som henviser til artikel 4 og 6 i ovennævnte konvention,

som noterer sig og godkender dokumentet om indførelse og anvendelse af Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser (SCH/I-Front (94) 39 rev. 9) -

HAR TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Foranstaltningerne i bilaget hertil iværksættes med henblik på at indføre og anvende Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser.

Bonn, den 22. december 1994.

Bernd Schmidbauer

Formand

AFGØRELSE

om indførelse og anvendelse af Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser (mindre lufthavne)

SCH/I-Front (94) 39 rev. 9

Der må ved indførelse af Schengen-systemet i lufthavne og på flyvepladser tages hensyn til luftfartens betydning for ulovlig indvandring og lufthavnenes funktion som indre og ydre grænser. De kontraherende parter finder det nødvendigt at indføre følgende nye foranstaltninger:

1. Passagerer fra interne og internationale flyvninger må ikke komme i berøring med hinanden - ved indrejse gælder dette inden grænsepolitiets kontrol, og ved udrejse efter denne kontrol; inden Schengen-gennemførelseskonventionens iværksættelse skal der i alle lufthavne etableres den nødvendige infrastruktur for at sikre fysisk adskillelse af disse passagerer (bortset fra Amsterdams lufthavn, Schiphol, der indtil slutningen af 1995 er undtaget, forudsat at den i denne periode indfører procedurer, der sikrer en klar adskillelse af passagererne; på denne baggrund iværksættes Schengen-gennemførelseskonventionen også for lufttrafik på den af eksekutivkomitéen fastsatte dato(1).

I den forberedende fase, mellem den 22. december 1994 og den 26. marts 1995, informerer de kontraherende parter hinanden om de foranstaltninger, der vedtages.

2. For at nedbringe ventetiden i forbindelse med kontrol af internationale flyvninger for personer omfattet af fællesskabsretten, der sædvanligvis kun underkastes identitetskontrol, skal der etableres separate kontrolsteder med en ensartet minimumsskiltning i alle Schengen-stater i form af Den Europæiske Unions symbol med bogstaverne "EU" omgivet af en krans af stjerner. Kontrolstederne for tredjelandsstatsborgere skal angives med "Non-EU-Nationals". Kontrolsteder i romansksprogede lande skal anvende forkortelsen "UE" og "Non-UE".

3. På flyvepladser - lufthavne, der ikke har status som international lufthavn i henhold til relevant national lovgivning, men som er godkendt til internationale flyvninger - bringes kontrolreglerne på linje med de regler, der gælder for lufthavne, med følgende undtagelser:

- i risikoforebyggende øjemed skal der foretages kontrol af passagerer fra flyvninger, hvor der hersker usikkerhed om, hvorvidt de udelukkende kommer fra eller som eneste bestemmelsessted har de kontraherende parters område uden mellemlanding i et tredjeland

- hvis trafikmængden ikke kræver det, behøver der ikke til enhver tid at være grænsekontrolpersonale til stede på flyvepladsen, forudsat at der er garanti for, at det nødvendige personale kan indsættes i tide, hvis der opstår behov herfor. Flyvepladsens leder skal give grænsekontrolmyndighederne passende varsel om internationale flyvningers ankomst og afgang. Polititjenestemænd kan bruges som støttepersonale, hvis der er hjemmel herfor i den nationale lovgivning

- generelt er der på flyvepladser ikke behov for at træffe foranstaltninger for at sikre fysisk adskillelse af passagerer fra interne og internationale flyvninger.

Bestemmelserne om flyvepladser optages i den fælles håndbog.

(1) Dette forudsætter, at afgørelsen om Schengen-gennemførelseskonventionens iværksættelse vedtages den 22. september 1994, og at der går tre måneder mellem denne afgørelse og iværksættelsesdatoen.

INDFØRELSE OG ANVENDELSE AF SCHENGEN-SYSTEMET I LUFTHAVNE OG PÅ FLYVEPLADSER (MINDRE LUFTHAVNE)

Lufthavnene spiller en central rolle i Schengen-systemet: For det første har de stor betydning som indrejsepunkt for et stadig større antal rejsende og dermed også for ulovlige indvandrere, for det andet fungerer de både som indre og ydre grænser og er derfor et særligt område med en række specifikke problemer.

Konkret bør der tages hensyn til følgende aspekter:

- Schengen-gennemførelseskonventionens iværksættelse

- kanalisering af passagerer i lufthavne

- tilpasning af lufttrafikkontrollen til Schengen-bestemmelserne

- flyvepladsers særtræk.

1. Schengen-gennemførelseskonventionens iværksættelse

I Schengen-systemet indføres et vigtigt nyt element: uanset nationalitet skal passagerer fra interne flyvninger ikke længere kontrolleres, hvorimod passagerer fra internationale flyvninger skal kontrolleres ved ind- og udrejse; grundigheden afhænger af vedkommendes nationalitet. For at få realiseret begge mål samtidigt må disse to kategorier af passagerer adskilles. Man skal på den ene side undgå, at passagerer fra interne flyvninger kontrolleres, og på den anden side forhindre, at passagerer fra internationale flyvninger indrejser på Schengen-staternes område uden kontrol.

Fuld adskillelse kan kun tilvejebringes ved fysiske foranstaltninger, hovedsagelig ved at etablere den nødvendige infrastruktur. Adskillelsen kan bl.a. ske ved at opføre skillevægge i nuværende kontrolområder, anvende forskellige niveauer i eksisterende bygninger eller ekspedere trafikken i forskellige terminaler.

Ved Schengen-gennemførelseskonventionens iværksættelse skal der i alle lufthavne etableres den nødvendige infrastruktur, bortset fra Schiphol-lufthavnen, der indtil slutningen af 1995 er undtaget, forudsat at den i denne periode indfører procedurer, der sikrer en klar adskillelse af passagererne; på denne baggrund iværksættes Schengen-gennemførelseskonventionen også for lufttrafik på den af eksekutivkomitéen fastsatte dato(1).

I den forberedende fase, mellem den 22. december 1994 og den 26. marts 1995, informerer de kontraherende parter hinanden om de foranstaltninger, der vedtages.

2. Kanalisering af passagerer i lufthavne

Undersøgelser har vist, at gennemførelse af Schengen-systemets kontrolbestemmelser, navnlig over for tredjelandsstatsborgere, forlænger kontrollen væsentligt og forårsager lange ventetider. For at sikre en acceptabel ventetid ved kontrolstederne, i det mindste for personer omfattet af fællesskabsretten, må der lægges større vægt på hurtigere kontrol af disse rejsende.

En løsning i denne forbindelse kunne være at etablere separate kontrolsteder for personer omfattet af fællesskabsretten, således at disse rejsende, der sædvanligvis kun underkastes minimumskontrol, ikke forsinkes, fordi de skal passere gennem samme kontrolsted som tredjelandsstatsborgere, der skal underkastes grundig og dermed langvarig kontrol. Erfaringerne har imidlertid vist, at passagerer kun stiller sig i den rigtige kø ved kontrolstederne, når skiltningen er fuldt forståelig for alle. Større ensartethed i skiltningen vil sikkert føre til en bedre overholdelse af skiltene. Formålet er at opnå en samordnet praksis i alle Schengen-stater.

For personer omfattet af fællesskabsretten skal der etableres separate kontrolsteder med en ensartet minimumsskiltning i alle Schengen-stater i form af Den Europæiske Unions symbol med bogstaverne "EU" omgivet af en krans af stjerner. Kontrolstederne for tredjelandsstatsborgere skal angives med "Non-EU-Nationals". Kontrolsteder i romansksprogede lande anvende forkortelsen "UE" og "Non-UE".

3. Tilpasning af lufttrafikkontrollen til Schengen-bestemmelserne

Da lufthavnene er ydre grænser, er principperne for kontrol af rejsende de samme som andre steder, f.eks. vejgrænsepassager. I modsætning til sidstnævnte sted spiller tidsfaktoren i lufttrafik imidlertid en væsentlig rolle, hovedsagelig på grund af tilsluttende forbindelser.

Der er derfor behov for at forene sikkerhedskravene og tidsfaktoren. I tvivlstilfælde skal sikkerhedskravene dog altid have forrang.

Hvor længe kontrolproceduren varer i alt, afhænger ikke blot af grænsekontrolpersonalets arbejdsbyrde, men også af en række andre faktorer, såsom passagertallet, passagersammensætningen, bygningernes struktur osv. Forholdene varierer fra den ene lufthavn til den anden. IATA-undersøgelser viser, at hvis den gennemsnitlige kontrol af hver enkelt passager varer mere end 40 sekunder, fungerer lufthavnen ikke længere optimalt. Disse resultater understøttes af undersøgelser, foretaget på grundlag af Schengen-systemets kontrolbestemmelser. Da plads- og modtagefaciliteter er begrænsede, kan forholdene ikke ændres fra den ene dag til den anden, selv om der indsættes mere personale.

Ud over indsættelse af mere personale må der derfor indføres særlige procedurer i lufthavnene for at overholde Schengen-kontrollen og sikre, at kontroltiden står i rimeligt forhold til andre tidsfaktorer, der skal tages i betragtning, f.eks. dem, der gælder for den internationale lufttrafik.

Der må skelnes mellem organisatoriske foranstaltninger, der kan indføres på kort sigt, og foranstaltninger, der er baseret på kompliceret teknologi og i kraft deraf tager længere tid at indføre.

De kontraherende parter foreslår, at man undersøger følgende foranstaltningers egnethed:

3.1. Organisatoriske foranstaltninger

Foranstaltninger i denne kategori skal gøre det muligt at rationalisere og accelerere kontrolproceduren, uden at det går ud over sikkerheden.

- Indsættelse af et ekstra kontrolhold, således at personalet i de forreste kontrolkabiner kan lade vanskelige tilfælde gå videre til personalet i anden række, hvorved det bliver muligt at opretholde et konstant tempo i passagerkontrollen.

- I henhold til ministrenes og statssekretærernes afgørelse af 6. november 1992 er Schengen-kravene til kontrol af de ydre grænser opfyldt, hvis kontrolniveauet står i forhold til de risici og trusler, som forskellige tredjelande udgør. De kontraherende parter i Schengen-systemet underretter hinanden om gennemførelsesbestemmelserne.

Med henblik herpå har de kontraherende parter til hensigt snarest at anmode deres sikkerhedsmyndigheder om at undersøge, hvilke risici og trusler tredjelande udgør.

- Automatisk grænsekontrol er en anden måde at fremskynde passagerkontrollen på og samtidig spare personale. Det drejer sig om elektronisk læsning af et rejsedokument eller af et kort med en særlig mikrochip. Der vil især kunne gennemføres hurtigere kontrol, hvis der installeres et stort antal automatiske læseapparater, som ikke tager megen plads, og som er betydeligt billigere end et bemandet kontrolsted.

Denne procedure giver mulighed for omgående at udføre en detaljeret kontrol for at fastslå, om alle indrejsebetingelser er opfyldt, takket være adgang til automatisk datasøgning, kontrol forud for godkendelse til at anvende det automatiske system samt gentagen kontrol. Endvidere kan grænsekontrolmyndighederne til enhver tid udføre yderligere kontrol, hvis det skønnes nødvendigt.

3.2. Forudgående oplysninger om passagererne

For at tilpasse omfanget af lufttrafikkontrollen til Schengen-kravene må man finde nye veje. Da den kontrol, der foretages efter at et fly er landet, ikke uden videre kan forlænges efter behov, kan forholdene afhjælpes ved at udføre forudgående kontrol af passagerne, inden flyet lander. Denne procedure anvendes allerede til en vis grad i international luftfart og foregår således, at passagerdata fremsendes elektronisk til ankomstlufthavnen, når flyet er lettet. Grænsekontrolmyndighederne i bestemmelseslufthavnen kan så begynde at sammenligne disse oplysninger med egne data og registre, hvilket der generelt vil være tid nok til at gøre.

3.3. Fremskudt kontrol

Fremskudt kontrol er en anden måde at udføre forudgående passagerkontrol på. Med denne metode kan grænsekontrolpersonale i bestemmelseslandet på grundlag af internationale aftaler udføre kontrol i afgangslufthavnen for at fastslå, om passagererne opfylder visse betingelser for indrejse i den pågældende Schengen-stats område, og om de kan gå om bord i flyet. Fremskudt kontrol er en ekstra indrejsekontrol, men erstatter ikke indrejsekontrol i ankomstlufthavnen.

4. Flyvepladsers særtræk

På flyvepladser - lufthavne, der ikke har status som international lufthavn i henhold til relevant national lovgivning, men som er godkendt til internationale flyvninger - underkastes passagerer fra internationale flyvninger personkontrol (afsnit II, punkt 3.3.3, i den fælles håndbog(2)).

I risikoforebyggende øjemed skal der foretages kontrol af passagerer fra flyvninger, hvor der hersker usikkerhed om, hvorvidt de udelukkende kommer fra eller som eneste bestemmelsessted har de kontraherende parters område uden mellemlanding i et tredjeland.

Hvis trafikmængden ikke kræver det, behøver der ikke til enhver tid at være grænsekontrolpersonale til stede på flyvepladsen, forudsat at der er garanti for, at det nødvendige personale kan indsættes i tide, hvis der opstår behov herfor. Flyvepladsens leder skal give grænsekontrolmyndighederne passende varsel om internationale flyvningers ankomst og afgang. Polititjenestemænd kan bruges som støttepersonale, hvis der er hjemmel herfor i den nationale lovgivning.

Da trafikken på flyvepladser er svingende, vil der generelt ikke være behov for at etablere infrastruktur til fysisk adskillelse af passagerer fra interne og internationale flyvninger.

Bestemmelserne om flyvepladser optages i den fælles håndbog.

(1) Dette forudsætter, at afgørelsen om Schengen-gennemførelseskonventionens iværksættelse vedtages den 22. september 1994, og at der går tre måneder mellem denne afgørelse og iværksættelsesdatoen.

(2) Fortroligt dokument: jf. SCH/Com-ex (98) 17.