<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-477/17</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62017CJ0477</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:60">EU:C:2019:60</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>11</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Dom af <DATE ISO="20190124">24.1.2019</DATE> – sag C-477/17</HT></P><P><HT TYPE="SC">Balandin m.fl.</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (Første Afdeling)</P><P><DATE ISO="20190124">24. januar 2019</DATE><NOTE NUMBERING="STAR" TYPE="FOOTNOTE" NOTE.ID="E0001"><P>Processprog: nederlandsk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>social sikring</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 1231/2010</KEYWORD><KEYWORD>lovgivning, der finder anvendelse</KEYWORD><KEYWORD>A1-attest</KEYWORD><KEYWORD>artikel 1</KEYWORD><KEYWORD>udvidelse af anvendelsesområdet for A1-attester til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område</KEYWORD><KEYWORD>lovligt ophold</KEYWORD><KEYWORD>begreb</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><JUDGMENT.INIT><P>I sag C-477/17,</P><P>angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd, Nederlandene) ved afgørelse af <DATE ISO="20170804">4. august 2017</DATE>, indgået til Domstolen den <DATE ISO="20170808">8. august 2017</DATE>, i sagen</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P><HT TYPE="BOLD">Raad van bestuur van de Sociale Verzekeringsbank</HT></P></PLAINTIFS><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P><HT TYPE="BOLD">D. Balandin,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">I. Lukachenko,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Holiday on Ice Services BV,</HT></P></DEFENDANTS></PARTIES><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (Første Afdeling),</P><P>sammensat af Domstolens vicepræsident, R. Silva de Lapuerta, som fungerende formand for Første Afdeling, og dommerne J.-C. Bonichot, E. Regan (refererende dommer), C.G. Fernlund og S. Rodin,</P><P>generaladvokat: N. Wahl,</P><P>justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Ferreira,</P></PREAMBLE.INIT><GR.VISA><VISA>på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den <DATE ISO="20180704">4. juli 2018</DATE>,</VISA></GR.VISA><GR.CONSID><CONSID><P>efter at der er afgivet indlæg af:</P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>Raad van bestuur van de Sociale Verzekeringsbank ved H. van der Most, som befuldmægtiget,</P></ITEM><ITEM><P>Holiday on Ice Services BV, I. Lukachenko og D. Balandin ved advocaat F.J. Webbink,</P></ITEM><ITEM><P>den nederlandske regering ved M. Noort, M. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede,</P></ITEM><?PAGE NO="2"?><ITEM><P>den tjekkiske regering ved M. Smolek, J. Vláčil og J. Pavliš, som befuldmægtigede,</P></ITEM><ITEM><P>den franske regering ved D. Colas og C. David, som befuldmægtigede</P></ITEM><ITEM><P>Europa-Kommissionen ved M. van Beek og D. Martin, som befuldmægtigede,</P></ITEM></LIST></CONSID></GR.CONSID><GR.VISA><VISA>og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="20180927">27. september 2018</DATE>,</VISA></GR.VISA><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Dom</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af <DATE ISO="20101124">24. november 2010</DATE> om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="344" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2010">EUT 2010, L 344, s. 1</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2</NO.P><TXT>Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Raad van bestuur van de Sociale Verzekeringsbank (bestyrelsen for den sociale sikringsinstitution, Nederlandene, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>Svb<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>) og på den anden side D. Balandin, I. Lukasjenko og Holiday on Ice Services BV, tidligere Stage Entertainment Touring Services BV (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>HOI<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>), vedrørende Svb’s afslag på til D. Balandin og I. Lukasjenko i deres egenskab af tredjelandsstatsborgere, der er ansat ved HOI, at udstede attester på grundlag af artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af <DATE ISO="20090916">16. september 2009</DATE> om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="284" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 284, s. 1</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>A1-attest<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></HT></P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 1231/2010</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3</NO.P><TXT>6.-8., 10. og 11. betragtning til forordning nr. 1231/2010 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>(6)</NO.P><TXT>[Europa-Parlamentets og Rådets] [f]orordning (EF) nr. 883/2004 [af <DATE ISO="20040429">29. april 2004</DATE> om koordinering af de sociale sikringsordninger (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="166" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 166, s. 1</REF.DOC.OJ>, berigtiget i <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="200" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 200, s. 1</REF.DOC.OJ>)] og forordning [nr. 987/2009] moderniserer og forenkler i vid udstrækning koordineringsreglerne såvel for de forsikrede som for de sociale sikringsinstitutioner. De nye koordineringsregler skal gøre det hurtigere og nemmere for de sociale sikringsinstitutioner at behandle data vedrørende de forsikredes ret til ydelser og sænke de dermed forbundne administrationsomkostninger.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(7)</NO.P><TXT>Unionen har som målsætning at fremme et højt socialt beskyttelsesniveau og at højne levestandarden og livskvaliteten i medlemsstaterne.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(8)</NO.P><TXT>For at undgå, at arbejdsgivere og nationale sociale sikringsinstitutioner bliver nødsaget til at forvalte indviklede retlige og administrative forhold, som vedrører et relativt lille antal personer, er det vigtigt, at der kun anvendes et enkelt retligt koordineringsinstrument i form af forordning [nr. 883/2004] og forordning [nr. 987/2009], så der i fuldt omfang drages fordel af moderniseringen og forenklingen på området for social sikring.</TXT></NP></CONSID><?PAGE NO="3"?><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(10)</NO.P><TXT>Anvendelsen af forordning [nr. 883/2004] og forordning [nr. 987/2009] på tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet, må ikke give dem hverken ret til indrejse, ophold eller bopæl i en medlemsstat og heller ikke adgang til medlemsstatens arbejdsmarked. Anvendelsen af forordning [nr. 883/2004] og forordning [nr. 987/2009] bør derfor ikke berøre medlemsstaternes ret til i henhold til EU-lovgivningen at give, afslå, inddrage eller nægte at forlænge en tilladelse til indrejse, ophold eller arbejde i den pågældende medlemsstat.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(11)</NO.P><TXT>Forordning [nr. 883/2004] og forordning [nr. 987/2009] bør i henhold til nærværende forordning kun finde anvendelse, såfremt den pågældende allerede opholder sig lovligt på en medlemsstats område. Lovligt ophold bør således være en betingelse for, at disse forordninger kan finde anvendelse.<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 1 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Forordning [nr. 883/2004] og forordning [nr. 987/2009] finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet, samt på deres familiemedlemmer og efterladte, når de lovligt opholder sig på en medlemsstats område og befinder sig i en situation, som ikke i alle henseender er begrænset til en enkelt medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 883/2004</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5</NO.P><TXT>Artikel 1, litra j) og k), i forordning nr. 883/2004, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af <DATE ISO="20120522">22. maj 2012</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="149" PAGE.FIRST="4" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 149, s. 4</REF.DOC.OJ>) (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>forordning nr. 883/2004<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>), har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>I denne forordning forstås ved udtrykket:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>j)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>bopæl<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>: det sted, hvor en person har sit sædvanlige opholdssted</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>k)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>ophold<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>: midlertidigt ophold.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6</NO.P><TXT>Forordningens artikel 13, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>En person, der normalt har lønnet beskæftigelse i to eller flere medlemsstater, er omfattet:</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, såfremt den pågældende udøver en væsentlig del af sin virksomhed i denne medlemsstat, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>såfremt den pågældende ikke udøver en væsentlig del af sin virksomhed i bopælsmedlemsstaten:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden eller arbejdsgiveren har sit hjemsted eller sit forretningssted, hvis den pågældende er beskæftiget af én virksomhed eller arbejdsgiver, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomhederne eller arbejdsgiverne har deres hjemsted eller forretningssted, hvis den pågældende er beskæftiget af to eller flere virksomheder eller arbejdsgivere, som kun har deres hjemsted eller forretningssted i én medlemsstat, eller</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="4"?><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>af lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomhedens eller arbejdsgiverens hjemsted eller forretningssted er beliggende uden for bopælsmedlemsstaten, hvis den pågældende er beskæftiget af to eller flere virksomheder eller arbejdsgivere, som har deres hjemsted eller forretningssted i to medlemsstater, hvoraf den ene er bopælsmedlemsstaten, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iv)</NO.P><TXT>af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, hvis den pågældende er beskæftiget af to eller flere virksomheder eller arbejdsgivere, og mindst to af dem har deres hjemsted eller forretningssted i andre medlemsstater end bopælsmedlemsstaten.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 987/2009</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7</NO.P><TXT>Artikel 16, stk. 1 og 2, i forordning nr. 987/2009 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="016.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>En person, der udøver aktiviteter i to eller flere medlemsstater, underretter den institution, som er udpeget af den kompetente myndighed i bopælsmedlemsstaten, herom.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="016.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Den udpegede institution på bopælsstedet […] fastlægger straks, hvilken lovgivning den pågældende skal være omfattet af, under hensyntagen til artikel 13 i [forordning nr. 883/2004] og artikel 14 i [nærværende forordning]. Denne første fastlæggelse er midlertidig. Institutionen underretter de udpegede institutioner i de enkelte medlemsstater, hvor aktiviteten udøves, om den midlertidige fastlæggelse.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 19, stk. 2, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>Efter anmodning fra den berørte person eller arbejdsgiveren attesterer den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning skal anvendes i medfør af en bestemmelse i afsnit II i [forordning nr. 883/2004], at sådan lovgivning finder anvendelse med angivelse af eventuelt slutdato og betingelser.<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P><HT TYPE="ITALIC">Direktiv 2011/98</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9</NO.P><TXT>Artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af <DATE ISO="20111213">13. december 2011</DATE> om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="343" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2011">EUT 2011, L 343, s. 1</REF.DOC.OJ>), fastsætter under overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Definitioner<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> følgende:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>I dette direktiv forstås ved:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>arbejdstager fra et tredjeland<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>: en tredjelandsstatsborger, der er indrejst på en medlemsstats område, har lovligt ophold og har tilladelse til at arbejde i et lønnet forhold i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis</TXT></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10</NO.P><TXT>Direktivets artikel 3, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>Anvendelsesområde<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="003.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Dette direktiv finder anvendelse på:</P><P>[…]</P><?PAGE NO="5"?><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>tredjelandsstatsborgere, som har fået indrejsetilladelse i en medlemsstat til andre formål end arbejde i henhold til EU-retten eller national lovgivning, har tilladelse til at arbejde og har opholdstilladelse i overensstemmelse med [Rådets] forordning (EF) nr. 1030/2002 [af <DATE ISO="20020613">13. juni 2002</DATE> om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="157" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2002">EFT 2002, L 157, s. 1</REF.DOC.OJ>)], og</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse i en medlemsstat for at arbejde i henhold til EU-retten eller national lovgivning.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>der er fastboende udlændinge i overensstemmelse med [Rådets] direktiv 2003/109/EF [af <DATE ISO="20031125">25. november 2003</DATE> om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="016" PAGE.FIRST="44" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 16, s. 44</REF.DOC.OJ>)]</TXT></NP></ITEM></LIST></P><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="003.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>Medlemsstaterne kan beslutte, at kapitel II ikke finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der […] har fået tilladelse til at arbejde på en medlemsstats område i en periode på højst seks måneder […]</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11</NO.P><TXT>Det nævnte direktivs artikel 12 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>Retten til ligebehandling<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/> har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="012.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Arbejdstagere fra tredjelande, jf. artikel 3, stk. 1, litra b) og c), skal have ret til ligebehandling med statsborgerne i den medlemsstat, hvor de har ophold, hvad angår:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>sociale sikringsgrene som defineret i forordning (EF) nr. 883/2004</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>[…]</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="012.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA><P>Medlemsstaterne kan begrænse retten til ligebehandling:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>[V]ed at begrænse de rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der følger af stk. 1, litra e), men kan ikke begrænse disse rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der er i beskæftigelse, eller som har været beskæftiget i mindst seks måneder, og som er registreret som arbejdsløse.</TXT><P>Medlemsstaterne kan endvidere beslutte, at stk. 1, litra e), for så vidt angår familieydelser ikke skal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som har fået tilladelse til arbejde på en medlemsstats område for et tidsrum på ikke over seks måneder, på tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse med henblik på studier, eller på tredjelandsstatsborgere, der fået arbejdstilladelse på grundlag af et visum.</P></NP></ITEM></LIST></ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="6"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Nederlandsk ret</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12</NO.P><TXT>Beleidsregels van de Svb met betrekking tot de onderdanen van landen buiten de Europese Unie (SB2124) (Svb’s retningslinjer vedrørende statsborgere fra lande, der ikke er medlem af Den Europæiske Union (SB2124)) har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>Det personelle anvendelsesområde for forordning [nr. 883/2004] er i princippet begrænset til statsborgere fra Den Europæiske Unions medlemslande, fra lande [i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)] og fra Det Schweiziske Forbund. Tredjelandsstatsborgere er kun omfattet af forordningens personelle anvendelsesområde, hvis de er anerkendt som flygtninge eller har egenskab af familiemedlem eller nærtstående. I forordning [nr. 1231/2010] bestemmes det imidlertid, at sidstnævnte forordning alligevel finder anvendelse på tredjelandstatsborgere, der udelukkende på grundlag af deres nationalitet ikke er omfattet af forordning [nr. 883/2004], såfremt disse tredjelandsstatsborgere opholder sig lovligt på en medlemsstats område og lovligt flytter inden for EU.</P><P>Begrebet lovligt ophold er ikke defineret i forordning [nr. 1231/2010]. I henhold til Svb’s praksis foreligger der lovligt ophold i Nederlandene, såfremt opholdet er lovligt i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 8 i Vreemdelingenwet 2000 (udlændingeloven af 2000), dog således at Svb ikke antager, at der er lovligt ophold, såfremt udlændingen opholder sig i Nederlandene i afventning af en afgørelse om en ansøgning om første indrejse.</P><P>Det følger af titlen på, betragtningerne til og bestemmelserne i forordning [nr. 1231/2010], at tredjelandsstatsborgere på samme måde som EU-borgere skal opfylde flyttekriteriet, således som det er defineret i [beleidsregels van de Svb met betrekking tot de Verplaatsingscriterium (SB2120) (Svb’s retningslinjer vedrørende flyttekriteriet (SB2120))].</P><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13</NO.P><TXT>I henhold til Svb’s retningslinjer vedrørende flyttekriteriet (SB2120) finder forordning nr. 883/2004 anvendelse på personer, hvis situation har tilknytning til flere medlemsstater. Den kan hverken finde anvendelse i rent nationale situationer, eller når den berørte persons situation udelukkende har tilknytning til et tredjeland og en enkelt medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14</NO.P><TXT>I henhold til beleidsregels van de Svb met betrekking tot de territoriale werkingssfeer (SB2135) (Svb’s retningslinjer vedrørende det territoriale anvendelsesområde (SB2135)) finder forordning nr. 883/2004 i princippet kun anvendelse, hvis en person bor og arbejder på EU’s område. Af Domstolens praksis fremgår det imidlertid, at denne forordning også vil kunne finde anvendelse, hvis en person er omfattet af forordningens personelle anvendelsesområde, men bor og arbejder uden for EU’s område.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15</NO.P><TXT>D. Balandin og I. Lukachenko er tredjelandsstatsborgere, der er ansat ved HOI, som er en virksomhed med vedtægtsmæssigt hjemsted i Amsterdam (Nederlandene) og hovedkontor i Utrecht (Nederlandene), der hvert år mellem oktober og maj organiserer isskøjteshows i forskellige lande, herunder flere medlemsstater.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16</NO.P><TXT>Alle medarbejderne i HOI samles i Nederlandene i et par uger for at træne med henblik på at forberede disse shows. En del af skøjteløberne giver derefter et antal forestillinger i Nederlandene, mens de øvrige giver shows i forskellige medlemsstater, bl.a. i Frankrig og i Tyskland. Tredjelandsstatsborgerne opholder sig alle lovligt i Nederlandene i den periode, hvor de træner, og eventuelt i den periode, hvor de optræder, idet der i givet fald meddeles dem en arbejdstilladelse. De har ligeledes på grundlag af det såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>Schengen<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>-visum lovligt ophold i de øvrige medlemsstater, hvor der optrædes.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17</NO.P><TXT>Svb har i mange år tildelt de tredjelandsstatsborgere, der er ansat ved HOI, A1-attester, der bekræftede, at den nederlandske socialsikringslovgivning fandt anvendelse på dem, og at betalingen af de obligatoriske bidrag ligeledes fandt sted i Nederlandene. Fra sæsonen 2015/2016 afslog Svb ikke desto mindre at udstede sådanne attester, idet institutionen anførte, at det var med urette, at den i de forudgående år havde udstedt disse. Institutionen afslog derfor HOI’s anmodninger i denne forbindelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18</NO.P><TXT>Efter forhandlinger, bl.a. i forbindelse med de foreløbige foranstaltninger, der blev pålagt af voorzieningenrechter Amsterdam (dommeren i sager om foreløbige forholdsregler i Amsterdam, Nederlandene), udstedte Svb A1-attester, der var gyldige indtil den <DATE ISO="20160501">1. maj 2016</DATE>. Sæsonen 2015/2016 sluttede imidlertid først den <DATE ISO="20160522">22. maj 2016</DATE>, hvorfor der stadig er tvist om disse sidste uger af maj 2016. Ved dom af <DATE ISO="20160428">28. april 2016</DATE> fastslog rechtbank Amsterdam (retten i første instans i Amsterdam, Nederlandene) bl.a. på grundlag af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, at Svb burde have udstedt A1-attester for de sidste uger af denne sæson. Svb har appelleret denne dom til den forelæggende ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har bemærket, at D. Balandin og I. Lukashenko ikke er direkte omfattet af det personelle anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004 som defineret i forordningens artikel 2, eftersom de hverken er statsborgere i en medlemsstat eller statsløse eller flygtninge. De er kun omfattet af bestemmelserne i denne forordning i medfør af forordning nr. 1231/2010, som under bestemte betingelser har udvidet anvendelsesområdet for forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende ret er det ubestridt, at D. Balandin og I. Lukashenko ikke boede i Nederlandene eller i en anden medlemsstat, men opholdt sig og arbejdede midlertidigt i EU i den i artikel 1, litra k), i forordning nr. 883/2004 omhandlede forstand. På denne baggrund er der en vis usikkerhed om, hvorvidt kun tredjelandsstatsborgere, der rent faktisk har bopæl i den i artikel 1, litra j), i forordning nr. 883/2004 omhandlede forstand, kan påberåbe sig artikel 1 i forordning nr. 1231/2010, eller om også tredjelandsstatsborgere, der befinder sig i en situation, som den D. Balandin og I. Lukashenko befandt sig i, kan støtte ret herpå.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har nemlig anført, at anvendelsen af denne sidstnævnte bestemmelse er problematisk, da der er forskelle mellem de forskellige sprogversioner, idet begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>lovligt ophold<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> tilsyneladende kan svare både til et ophold, der ikke nødvendigvis er langvarigt, og til et ophold, der har en vis permanent karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>Skal artikel 1 i forordning nr. 1231/2010 fortolkes således, at arbejdstagere, der er statsborgere i et tredjeland, og som bor uden for EU, men i perioder arbejder i forskellige medlemsstater for en i Nederlandene hjemmehørende arbejdsgiver, kan støtte ret på [bestemmelserne i] (afsnit II i) forordning nr. 883/2004 og forordning nr. 987/2009?<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om det præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23</NO.P><TXT>Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1 i forordning nr. 1231/2010 skal fortolkes således, at tredjelandsstatsborgere som de i hovedsagen omhandlede, der bor og arbejder midlertidigt i forskellige medlemsstater som ansatte hos en arbejdsgiver, der har<?PAGE NO="8"?> hjemsted i en medlemsstat, kan påberåbe sig de koordinationsregler, der er fastsat i forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009, med henblik på fastlæggelsen af, hvilken lovgivning om social sikring de er omfattet af.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis bemærkes, at i henhold til artikel 1 i forordning nr. 1231/2010 finder forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet, samt på deres familiemedlemmer og efterladte, når de lovligt opholder sig på en medlemsstats område og befinder sig i en situation, som ikke i alle henseender er begrænset til en enkelt medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25</NO.P><TXT>Forordning nr. 1231/2010 har således til formål at udvide det personelle anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26</NO.P><TXT>Som det fremgår af syvende betragtning til forordning nr. 1231/2010, bidrager nævnte forordning med denne udvidelse til opfyldelsen af den målsætning, som Unionen forfølger, der består i at fremme et højt socialt beskyttelsesniveau ved at sikre, at tredjelandsstatsborgere, således som det er anført i sjette og ottende betragtning, kan drage fordel af moderniseringen og forenklingen af koordineringsreglerne på området for social sikring, som indføres ved forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 såvel for de forsikrede som for de sociale sikringsinstitutioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27</NO.P><TXT>Det er i det foreliggende tilfælde ubestridt, at de i hovedsagen berørte personer i deres egenskab af tredjelandsstatsborgere ikke allerede er omfattet af forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 på grund af deres nationalitet, eftersom de hverken er statsborgere i medlemsstaterne eller flygtninge eller statsløse. Det er i øvrigt ligeledes ubestridt, at disse personer ikke befinder sig i en situation, som i alle henseender er begrænset til en enkelt medlemsstat, eftersom de afvikler en del af deres isskøjteshows i andre medlemsstater end Kongeriget Nederlandene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder fremgår det, at de i hovedsagen berørte personer i overensstemmelse med artikel 1 i forordning nr. 1231/2010 kan støtte ret på forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009, for så vidt som de <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>har lovligt ophold<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> på en medlemsstats område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29</NO.P><TXT>Det følger såvel af kravene om en ensartet anvendelse af EU-retten som af lighedsprincippet, at indholdet af en bestemmelse i EU-retten, der som artikel 1 i forordning nr. 1231/2010 ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes lovgivning med henblik på at fastlægge dens betydning og rækkevidde, normalt i hele Den Europæiske Union skal undergives en uafhængig og ensartet fortolkning (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130919">19.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Brey</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-140/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:565">EU:C:2013:565</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er af den opfattelse, at den præcise rækkevidde af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>lovligt ophold<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> som omhandlet i denne bestemmelse er usikker, henset til forskellene mellem de forskellige sprogversioner heraf. Selv om den nederlandske version anvender udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>verblijven<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>, hvilket synes at henvise til en tilstedeværelse, som ikke nødvendigvis er langvarig, vil den tyske og den engelske version, der henviser til henholdsvis <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>rechtmässigen Wohnsitz<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> og <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>legally resident<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>, således kunne analyseres som henvisende til et ophold, der har en vis permanent karakter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31</NO.P><TXT>Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. De EU-retlige bestemmelser skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retlig tekst skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er led i (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171220">20.12.2017</DATE>, <NAME.CASE>Gusa</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-442/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:1004">EU:C:2017:1004</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32</NO.P><TXT>Hvad for det første angår den retlige sammenhæng, hvori forordning nr. 1231/2010 indgår, bemærkes, således som det fremgår af nærværende doms præmis 25, at denne har til formål at udvide anvendelsesområdet for forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet. Idet artikel 1, litra j), i forordning nr. 883/2004 definerer begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>bopæl<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>, skal det derfor først afgøres, om begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>lovligt ophold<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, der er omhandlet i artikel 1 i forordning nr. 1231/2010, har samme rækkevidde som begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>bopæl<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, der er fastsat i forordning nr. 883/2004.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33</NO.P><TXT>I medfør af artikel 1, litra j), i forordning nr. 883/2004 skal der ved begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>bopæl<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> forstås det sted, hvor en person har sit sædvanlige opholdssted. Det adskiller sig fra begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>ophold<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>, som denne forordnings artikel 1, litra k), definerer som svarende til et midlertidigt ophold. Den berørte persons bopæl som omhandlet i denne forordnings artikel 1, litra j), er derfor genstand for en faktuel vurdering, og bedømmelsen heraf foretages på grundlag af det sted, hvor centret for dennes livsinteresser befinder sig (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140605">5.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>I</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-255/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:1291">EU:C:2014:1291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34</NO.P><TXT>Det skal imidlertid bemærkes, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>bopæl<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> som omhandlet i denne forordning og begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>lovligt ophold<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> som omhandlet i forordning nr. 1231/2010 i disse to forordninger ikke anvendes med henblik på samme formål.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35</NO.P><TXT>Som det fremgår af 15. betragtning til forordning nr. 883/2004, har denne forordning til formål at forhindre, at personer mister deres beskyttelse med hensyn til social sikring, fordi ingen lovgivning finder anvendelse på dem, og tilsigter ligeledes, at disse personer undergives socialsikringen i en enkelt medlemsstat for at undgå, at forskellige landes lovgivninger overlapper hinanden med de deraf følgende forviklinger (jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140605">5.6.2014</DATE>, <NAME.CASE>I</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-255/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:1291">EU:C:2014:1291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36</NO.P><TXT>Som generaladvokaten har anført i punkt 63 i forslaget til afgørelse, har sondringen mellem begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>bopæl<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> og begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>ophold<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/> i denne sammenhæng til formål at fastlægge den medlemsstat, som unionsborgerne er tættest forbundne med, og hvilken lovgivning de følgelig er underlagt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37</NO.P><TXT>Som allerede bemærket i nærværende doms præmis 25, har forordning nr. 1231/2010 derimod til formål at udvide det personelle anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38</NO.P><TXT>I denne sammenhæng bemærkes, således som det fremgår af 11. betragtning til forordning nr. 1231/2010, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>lovligt ophold<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> som omhandlet i denne forordning er et udtryk for EU-lovgivers valg om at undergive udvidelsen af det personelle anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere den forudsætning, at disse opholder sig lovligt på den pågældende medlemsstats område. Dette begreb adskiller sig således fra begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>bopæl<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> som omhandlet i artikel 1, litra j), i forordning nr. 883/2004.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39</NO.P><TXT>Denne konstatering fremgår ligeledes af tiende betragtning til forordning nr. 1231/2010, hvori det er anført, at anvendelsen af forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 på disse statsborgere dels ikke må give dem hverken ret til indrejse, ophold eller bopæl i en medlemsstat og heller ikke adgang til medlemsstatens arbejdsmarked, dels ikke bør berøre medlemsstaternes ret til i henhold til EU-lovgivningen at afslå eller inddrage en tilladelse til indrejse, ophold eller arbejde på deres respektive områder eller til at nægte at forlænge én sådan.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40</NO.P><TXT>Det forhold, at der blev valgt et kriterium på grundlag af de retlige betingelser for tredjelandsstatsborgeres tilstedeværelse på en medlemsstats område, bekræftes af forarbejderne til forordning nr. 1231/2010. Det fremgår således af s. 6 i den begrundelse, der ledsager forslaget til forordningen om udvidelse af bestemmelserne i forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009 til at omfatte<?PAGE NO="10"?> tredjelandsstatsborgere, som ikke allerede er omfattet af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (KOM(2007) 439 endelig), at sådanne statsborgere skal være lovligt bosat på en medlemsstats område og dermed have ret til midlertidigt eller fast at opholde sig dér. Denne begrundelse præciserer ligeledes, at disse statsborgere for at kunne påberåbe sig rettighederne i henhold til bestemmelserne i forordning nr. 883/2004 i en anden medlemsstat ikke nødvendigvis skal opfylde bopælskravet, men blot kan opholde sig midlertidigt i medlemsstaten, for så vidt som deres tilstedeværelse på denne anden stats område er forenelig med dennes lovgivning om indrejse og ophold.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41</NO.P><TXT>Følgelig er hverken varigheden af disse statsborgeres tilstedeværelse på en medlemsstats område eller den omstændighed, at disse bevarer centret for deres livsinteresser i et tredjeland, ikke som sådan afgørende med henblik på fastlæggelsen af, om de <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>lovligt opholder sig på en medlemsstats område<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> som omhandlet i artikel 1 i forordning nr. 1231/2010.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42</NO.P><TXT>Denne fortolkning understøttes af direktiv 2011/98, der bl.a. fastsætter et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat. Som det fremgår af dette direktivs artikel 12, stk. 1, litra e), og artikel 12, stk. 2, litra b), sammenholdt med direktivets artikel 2, litra b), og artikel 3, stk. 1, litra b) og c), artikel 3, stk. 2, litra i), og artikel 3, stk. 3, har tredjelandsstatsborgere, der har fået tilladelse til at indrejse for at arbejde i en medlemsstat, også selv om det blot er midlertidigt, nemlig i princippet ret til ligebehandling for så vidt angår de sociale sikringsgrene som omhandlet i forordning nr. 883/2004.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43</NO.P><TXT>Det skal konstateres, at en sådan fortolkning endvidere er bedre egnet til at sikre virkeliggørelsen af de målsætninger, der er nævnt i nærværende doms præmis 26.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde skal det bemærkes, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at de i hovedsagen berørte personer, der er ansat af en virksomhed med vedtægtsmæssigt hjemsted i Nederlandene, lovligt opholder sig og arbejder på de medlemsstaters område, hvor de giver forestillinger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45</NO.P><TXT>Heraf følger, at tredjelandsstatsborgere, der befinder sig i en situation, som den de i hovedsagen omhandlede personer befinder sig i, kan støtte ret på de koordineringsregler, der er fastsat i forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009, med henblik på fastlæggelsen af, hvilken lovgivning der finder anvendelse med hensyn til socialsikring.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46</NO.P><TXT>I denne henseende skal det under hensyntagen til de i nærværende doms præmis 44 konstaterede forhold bemærkes, at artikel 13 i forordning nr. 883/2004 bl.a. fastsætter de tilknytningskriterier, der finder anvendelse på personer, som udøver lønmodtagervirksomhed i to eller flere medlemsstater. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om et af disse tilknytningskriterier finder anvendelse på de i hovedsagen berørte personer med henblik på at afgøre, om de er omfattet af den nederlandske lovgivning om social sikring. Hvis dette er tilfældet, attesterer den kompetente institution i den medlemsstat, hvis lovgivning skal anvendes, ved udstedelse af en A1-attest, at denne lovgivning finder anvendelse med angivelse af eventuelt slutdato og betingelser i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 987/2009.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47</NO.P><TXT>Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 1 i forordning nr. 1231/2010 skal fortolkes således, at tredjelandsstatsborgere som de i hovedsagen omhandlede, der bor og arbejder midlertidigt i forskellige medlemsstater som ansatte hos en arbejdsgiver, der har hjemsted i en medlemsstat, kan påberåbe sig de koordineringsregler, der er fastsat i forordning nr. 883/2004 og nr. 987/2009, med henblik på fastlæggelsen af, hvilken lovgivning om social sikring de er omfattet af, når de lovligt opholder sig og arbejder på medlemsstaternes område.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="11"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Sagsomkostninger</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48</NO.P><TXT>Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO>På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:</INTRO><P><HT TYPE="BOLD">Artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af <DATE ISO="20101124">24. november 2010</DATE> om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet, skal fortolkes således, at tredjelandsstatsborgere som de i hovedsagen omhandlede, der bor og arbejder midlertidigt i forskellige medlemsstater som ansatte hos en arbejdsgiver, der har hjemsted i en medlemsstat, kan påberåbe sig de koordineringsregler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af <DATE ISO="20040429">29. april 2004</DATE> om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af <DATE ISO="20090916">16. september 2009</DATE> om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004, med henblik på fastlæggelsen af, hvilken lovgivning om social sikring de er omfattet af, når de lovligt opholder sig og arbejder på medlemsstaternes område.</HT></P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Underskrifter</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>