<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1991DAA.0500220501.case.xml"><NO.CASE>C-229/89</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61989C0229</NO.CELEX><NO.SEQ>0005.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>2216</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>2222</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>7</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT DARMON — SAG C-229/89</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN MOD BELGIEN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Marco Darmon</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19901120">20. november 1990</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. præsident,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØF-Traktaten, idet det ikke inden for de frister, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Direktiv af <DATE ISO="19781219">19.12.1978</DATE> om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="006" DATE.PUB="1979" PAGE.FIRST="24">EFT 1979 L 6, s. 24</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til de lovbestemte sociale sikringsordninger, og navnlig har opretholdt en ordning om ydelser ved arbejdsløshed og invaliditet, der indebærer forskelsbehandling af kvindelige arbejdstagere.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>I sagen omtvistes således kongelig anordning af <DATE ISO="19860808">8. august 1986</DATE><NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Moniteur belge af <DATE ISO="19860827">27.8.1986</DATE>, s. 11825.</P></NOTE> og ministeriel bekendtgørelse af <DATE ISO="19870123">23. januar 1987</DATE><NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Moniteur belge af <DATE ISO="19870211">11.2.1987</DATE>, s. 1817.</P></NOTE>, som indeholder bestemmelserne om arbejdsløshedsydelser, og kongelig anordning af <DATE ISO="19860730">30. juli 1986</DATE><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Moniteur belge af <DATE ISO="19860802">2.8.1986</DATE>, s. 10854.</P></NOTE>, som indeholder bestemmelserne om forsikring ved sygdom og invaliditet. Efter bestemmelserne er ydelsesmodtagerne opdelt i tre grupper. Gruppe 1 omfatter arbejdstagere, som bor sammen med en eller flere personer, over for hvem de har forsørgerpligt (indtil den <DATE ISO="19860808">8.8.1986</DATE> betegnet <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>familieforsørgere<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>), gruppe 2 arbejdstagere, der bor alene (betegnet <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>aleneboende arbejdstagere<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>), mens gruppe 3 omfatter arbejdstagere, der bor sammen med en person, som har erhvervsindtægt eller andre former for indtægter (indtil den <DATE ISO="19860808">8.8.1986</DATE> betegnet <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>samboende<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>).</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Som arbejdsløshedsydelse udbetales der først og fremmest et grundbeløb svarende til 35% af den tidligere indkomst<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I de gældende bestemmelser anvendes udtrykket <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>gennemsnitlig dagløn<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>; se den begrundede udtalelse, bilag I til stævningen.</P></NOTE>, for hvilken der dog er fastsat et loft. Grundbeløbet udbetales til arbejdstagere i alle tre grupper, idet de, der henhører under gruppe 3, dog kun får det udbetalt i atten måneder (plus tre måneder for hvert erhvervsaktivt år) og derefter modtager et fast beløb<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Beløbet udgør ifølge Kommissionen <FT TYPE="NUMBER">10505</FT> BFR (stævningen, s. 6) og ifølge den belgiske regering <FT TYPE="NUMBER">10920</FT> BFR (svarskriftet, s. 2).</P></NOTE>. Desuden udbetales der en såkaldt <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>tab af eneste indkomst<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>-ydelse, som udgør 5% af den tidligere indkomst, eventuelt med et loft, til arbejdstagere i gruppe 1 og 2. Endelig får ydelsesmodtagere i gruppe 2 og 3 udbetalt et såkaldt <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>tilpasningstillæg<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> på 20% af den tidligere indkomst i det første år med arbejdsløshed; beløbet udbetales dog uden tidsbegræsning til arbejdstagere i gruppe 1. Ordningen er således den, at et år efter at en arbejdstager har mistet sit arbejde, udgør ydelsen 60% for personer i gruppe 1, 40% for personer i gruppe 2 og i ovennævnte periode 35% for personer i gruppe 3.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Det skal tilføjes, at personer i gruppe 3 får udbetalt et tillæg på <FT TYPE="NUMBER">3640</FT> BFR, såfremt<?PAGE NO="I-2217"?> de samboende personers indtægter er så beskedne, at den samlede husstandsindkomst ikke overstiger <FT TYPE="NUMBER">29198</FT> BFR.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>For så vidt angår forsikring mod sygdom og invaliditet udgør ydelserne 65% af den tidligere indkomst, eventuelt dog med et loft, for personer i gruppe 1, 45% for personer i gruppe 2 og 40% for personer i gruppe 3.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>De statistikker, som de belgiske myndigheder fremsendte til Kommissionen ved skrivelse af <DATE ISO="19830912">12. september 1983</DATE>, og som var baseret på en undersøgelse vedrørende 6% af de helt arbejdsløse, som havde modtaget ydelser i juni 1982, viser, at af de arbejdsløse, der er omfattet af gruppe 1, er 81,4% mænd, mens 65,2% af de personer, der henhører under gruppe 3, er kvinder<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Begrundet udtalelse af <DATE ISO="19880620">20.6.1988</DATE>, s. 7 i bilag I til stævningen.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen fører den belgiske ordning om ydelser ved arbejdsløshed og invaliditet til en indirekte forskelsbehandling af kvinder, som er i strid med direktivets artikel 4, stk. 1. Kommissionen har i den forbindelse henvist til Domstolens praksis, som navnlig vedrører deltidsansatte<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19810331">31.3.1981</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="96/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="911">96/80, Jenkins, Smi. s. 911</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19860513">13.5.1986</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="170/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="1607">170/84, Bilka, Sml. s. 1607</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19890713">13.7.1989</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="171/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="2743">171/88, Rinner-Kühn, Sml. s. 2743</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19891213">13.12.1989</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-102/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="4311">C-102/88, Ruzius-Wilbrink, Sml. s. 4311</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19900627">27.6.1990</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-33/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-2591">C-33/89, Kowalska, Sml. I, s. 2591</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og hvoraf det fremgår, at hvis det godtgøres, at en diskriminerende foranstaltning rammer et meget større antal kvinder end mænd, er den i strid med ligebehandlingsprincippet, medmindre det kan godtgøres, at foranstaltningen kan forklares <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>ved andre — objektivt begrundede — faktorer end forskelsbehandling på grundlag af køn<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ovennævnte sag 170/84, domskonklusionen og præmis 30.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Denne praksis finder også anvendelse på andre end deltidsansatte. Således fastslog Domstolen i dommen i Teuling-sagen<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19870611">11.6.1987</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="30/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="2497">30/85, Sml. s. 2497</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>... en ordning, hvor tillæggene... er fastsat, ikke direkte på grundlag af de ydelsesberettigedes køn, men under hensyntagen til deres ægteskabelige eller familiemæssige stilling, og hvor det viser sig, at den procentdel, der har fordel af disse tillæg, klart er mindre for kvindernes vedkommende end for mændenes, er i strid med direktivets artikel 4, stk. 1, hvis denne ordning ikke kan begrundes i hensyn, der er forskelsbehandling på grundlag af køn uvedkommende<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 13.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Parterne synes at være uenige om den faktiske fordeling af mandlige og kvindelige arbejdstagere i gruppe 1 og 3. Forholdet er imidlertid tilsyneladende det, at det klart fremgår af de tal, Kommissionen har nævnt i stævningen, og som stammer fra ovennævnte undersøgelse, at gruppe 1 omfatter et langt større antal mænd, mens gruppe 3 omvendt navnlig består af kvinder.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Det centrale problem i den foreliggende sag er følgelig, om der i sagen foreligger <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>andre — objektivt begrundede — faktorer end forskelsbehandling på grundlag af køn<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.<?PAGE NO="I-2218"?> Svaret kan i et vist omfang hentes i Teuling-dommen.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Således fastslog Domstolen heri, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>ifølge den nederlandske regering knytter AAW [Algemene Arbeidsongeschiktheidswet] ikke ydelserne sammen med den løn, de ydelsesberettigede tidligere har oppebåret. Loven tager sigte på at garantere et eksistensminimum, når de ikke har andre erhvervsindtægter<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Domstolen udtalte i den forbindelse, at</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>en sådan garanti, som medlemsstaterne giver ydelsesberettigede, som ellers ville være i nød, er en integrerende del af medlemsstaternes socialpolitik<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Ovennævnte dom i sag 30/85, præmis 16.</P></NOTE>,</P></QUOT.S></P><P>og at</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>sådanne tillæg til en social sikringsydelse på minimumsniveau kan derfor være begrundede i forhold til direktivet, hvis formålet med dem er — i mangel af anden erhvervsindtægt — at bringe den sociale sikringsydelse op på eksistensminimum for de ydelsesberettigede, som har større udgifter end enlige, fordi de har forsørgerpligt over for en ægtefælle eller børn<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 17.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Domstolen tilføjede endelig, at det tilkommer den nationale ret at afgøre, om proportionalitetsprincippet er overholdt, herunder om sådanne tillæg svarer til de større udgifter, ydelsesberettigede med forsørgerpligt over for en ægtefælle eller børn har i forhold til enlige<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 18.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den begrundelse, den belgiske regering har fremført i den foreliggende sag, er ikke helt den samme<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Svarskriftet, s. 9.</P></NOTE>. Ifølge regeringen er formålet med den pågældende lovgivning at skaffe ydelsesmodtagerne et <HT TYPE="ITALIC">indkomstsurrogat.</HT> Ydelserne fastsættes derfor normalt på grundlag af den tidligere indkomst.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Da der imidlertid herved er fastsat et loft for den tidligere indkomst, og da personer i gruppe 3 efter en vis arbejdsløshedsperiode får udbetalt et fast beløb, må det antages, at formålet også er at sikre modtagerne et vist minimalt rådighedsbeløb. Den del af den tidligere indkomst, der tages hensyn til, er i øvrigt relativt beskeden, eftersom der højst kan udbetales personer i gruppe 1 ydelser på <FT TYPE="NUMBER">29198</FT> BFR pr. måned; dette betyder, at lønninger over ca. <FT TYPE="NUMBER">50000</FT> BFR kun tages i betragtning med det beløb. I den forbindelse kan man rejse det spørgsmål, om en ydelse på <FT TYPE="NUMBER">29198</FT> BFR for to personer, der ikke har andre indtægter, og som eventuelt har forsørgerpligt over for børn, ikke i lige så høj grad udgør et socialt minimum som et indkomstsurrogat.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2219"?><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Af præmisserne i dommen i ovennævnte Teuling-sag synes Kommissionen at udlede, at ønsket om at sikre ydelsesmodtagerne efter ovennævnte ordning et indkomstsurrogat ikke under nogen omstændigheder kan begrunde, at der ydes tillæg, når henses til direktivet<NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Replikken, s. 13.</P></NOTE>. De sociale ordninger om beskyttelse mod arbejdsløshed og invaliditet er med andre ord kun forenelige med fællesskabsrettens krav om ligebehandling, såfremt man søger at tilvejebringe et eksistensminimum, men ikke såfremt man yder et indkomstsurrogat.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Dette er et principielt standpunkt. Allerede i den foreløbige rapport om gennemførelse af direktiv 79/7<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dok. KOM(83) 793 af <DATE ISO="19840106">6.1.1984</DATE>, s. 9.</P></NOTE>, som blev offentliggjort i 1984, anførte Kommissionen, at forhøjelser til ægtefæller med forsørgerpligt kun er rimelige i de tilfælde, hvor ydelserne er lig med den lovbestemte mindsteløn, et synspunkt, Kommissionen også gjorde gældende i Teuling-sagen.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Lad mig sige det lige ud: Efter min opfattelse er det at gå for vidt at drage en sådan konklusion af den dom. Den omstændighed, at Kommissionen nærmere har undersøgt den begrundelse, den nederlandske regering fremførte i den sag, og at den fandt, at begrundelsen kunne være en objektiv faktor, kan ikke indebære, at andre begrundelser — som oven i købet fremføres til støtte for en social ordning, der ikke er helt den samme — ikke er relevante.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan man ikke slutte modsætningsvis fra det under plu. 16 anførte vedrørende den nævnte dom og således udlede, at en lovgivning, hvor der ved beregningen af tillæg for personer, over for hvem der består forsørgerpligt, tages hensyn til den tidligere indkomst, er uforenelig med direktiv 79/7<NOTE NOTE.ID="E0019" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>S. Prechal og N. Burrows: Gender Discrimination Law of the European Community, s. 195 og 196, som skriver <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>It may be argued thai the objective justification test, being a sort of derogation from the principle of equal treatment, must be interpreted as strictly as possible and that increases are only permitted in order to guarantee a social minimum for a person with a dependent spouse or child.<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/></P></NOTE>. Som generaladvokat Mancini anførte i sit forslag til afgørelse i den sag, er forholdet tværtimod det, at den omtvistede ordning</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>[har til formål] at beskytte en interesse, som med rette prioriteres højt (beskyttelse af personer, som har forsørgerbyrder, og for hvem den omstændighed, at ydelsen er knyttet til den sidste løn, bevirker, at ydelsen bliver mindre end det sociale minimum)<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0020" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forslag til afgørelse, Sml.s. 2513.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>De faktiske omstændigheder i Teuling-sagen var i øvrigt klare. Teuling-Worms' pension var blevet nedsat, idet den fra et vist tidspunkt ikke længere blev beregnet på grundlag af den lovbestemte mindsteløn, men på grundlag af den sidst udbetalte løn<NOTE NOTE.ID="E0021" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forslag til afgørelse, Smi. s. 2510.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>For mig at se er det relevante kriterium — som Domstolen fastslog i dommen i Teuling-sagen — om tillæggene svarer til de større udgifter, der følger af, at der i husstanden er en ægtefælle eller børn, som ikke har indkomster. Det drejer sig med andre ord om konkret at tage stilling til, om proportionalitetsprincippet er overholdt med hensyn til tillæggenes størrelse, og ikke rent teoretisk, således som Kommissionen ønsker det, at fastslå, at enhver form for hensyntagen til den tidligere indkomst i sig selv og principielt er i strid med ligebehandlingsprincippet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-2220"?><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Således fastslog Domstolen i præmis 16 i dommen i Teuling-sagen, at en garanti for et eksistensminimum er en integrerende del af medlemsstaternes socialpolitik. Heri må også antages at ligge en henvisning til Domstolens almindelige praksis, hvorefter medlemsstaterne på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin frit kan fastsætte omfanget af den sociale beskyttelse<NOTE NOTE.ID="E0022" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Således har Domstolen med hensyn til EØF-Traktatens artikel 51 udtalt, at forordningerne om social sikring af vandrende arbejdstagere <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>ikke nar indført en fælles social sikringsordning, men har ladet selvstændige ordninger bestå, der hjemler bestemte krav...<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, jf. dom af <DATE ISO="19790306">6.3.1979</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="100/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="831">100/78, Rossi, Smi. s. 831, præmis 13</REF.DOC.ECR>); se også dom af <DATE ISO="19800612">12.6.1980</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="733/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="1915">733/79, Laterza, Smi. s. 1915, præmis 8</REF.DOC.ECR>), og dom af <DATE ISO="19800709">9.7.1980</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="807/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="2205">807/79, Gravina, Sml. s. 2205, præmis 7</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Særligt med hensyn til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab i forhold til adgangen til beskæftigelse samt arbejdsvilkår har Domstolen i dommen i Hofmann-sagen<NOTE NOTE.ID="E0023" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19840712">12.7.1984</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="184/83" YEAR="1984" PAGE.ECR="3047">184/83, Sml. s. 3047</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> udtalt, at foranstaltninger, der træffes for at sikre en sådan beskyttelse,</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>er snævert forbundet med den samlede socialsikringsordning i de forskellige medlemsstater<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0024" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 27.</P></NOTE>,</P></QUOT.S></P><P>og fastslået, at</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>medlemsstaterne har en rimelig skønsmargen, for så vidt angår beskyttelsesforanstaltningernes art og de konkrete betingelser for deres gennemførelse<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.REF="E0024"><P>Præmis 27.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Endelig har Domstolen i dommen i Teuling-sagen<NOTE NOTE.ID="E0025" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. ovenfor, præmis 20-23.</P></NOTE> anerkendt, at en bestemmelse, <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>hvorefter den garanti, der tidligere gjaldt for alle uarbejdsdygtige arbejdstagere med en indtægt omkring den lovbestemte mindsteløn, nemlig at (netto-)ydelsen mindst er lig med den lovbestemte (netto-)mindsteløn, nu kun gælder for dem, som enten har forsørgerpligt over for en ægtefælle eller en ægtefælle med en meget lav indtægt, eller har forsørgerpligt over for et barn<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>, er forenelig med direktivet<NOTE NOTE.ID="E0026" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Præmis 23.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Når Domstolen har fastslået, at en medlemsstat kan nedsætte det sociale beskyttelsesniveau ved fra et givet tidspunkt at udelukke aleneboende arbejdstagere fra at modtage nogen form for ydelser, kan medlemsstaten derfor så meget desto mere vælge at udbetale dem en nedsat ydelse, da de ikke har forsørgerforpligtelser. Dette er netop <HT TYPE="ITALIC">udslag af en socialpolitik,</HT> hvor fællesskabsretten på nuværende tidspunkt ikke kan gribe ind, medmindre der foreligger forskelsbehandling. Uanset om de tillæg, der ydes dem, som derimod bor sammen med personer uden indtægter, sker på grundlag af den tidligere indkomst, er det væsentlige som allerede nævnt, om sådanne tillæg svarer til de dermed forbundne større udgifter.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag giver de oplysninger, parterne er fremkommet med, ikke mulighed for at danne sig et nøjagtigt indtryk af, hvorledes forholdene på det punkt er i Belgien. Man måtte i så fald kende gennemsnitsindkomsten for de personer, der bor sammen med ydelsesmodtagere i gruppe 3 og det gennemsnitlige beløb, som en familie har brug for, når familiens medlemmer ikke længere har indtægter. Ud fra de minimums- og maksimumsbeløb, den belgiske regering har anført i svarskriftet<NOTE NOTE.ID="E0027" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>S. 2 og 5.</P></NOTE>, ser der ikke umiddelbart ud til at være tale om for høje eller lave beløb i forhold til det økonomiske<?PAGE NO="I-2221"?> behov for et par, eventuelt med børn, hvor den ene af ægtefællerne bliver arbejdsløs eller invalid. Da der er tale om et traktatbrudssøgsmål, tilkommer det i henhold til Domstolens praksis Kommissionen at føre bevis for det påståede traktatbrud. Efter min opfattelse har Kommissionen ikke fremført nogen afgørende omstændighed, hvorefter det må anses for godtgjort, at de pågældende tillæg overstiger de større udgifter som følge af, at der i husstanden er en ægtefælle eller børn uden indtægter.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Tillad mig at fremkomme med endnu et par korte bemærkninger. Hvis man følger Kommissionens argumentation, vil det have alvorlige konsekvenser. Resultatet ville nemlig i en række tilfælde blive en nedsættelse af tillæggene for personer, over for hvem der består forsørgerpligt, når tillæggene oversteg det minimale sociale niveau, uanset om de ikke var højere end de faktiske udgifter. En sådan dom ville med andre ord tvinge visse medlemsstater til at <HT TYPE="ITALIC">nedsætte det sociale beskyttelsesniveau.</HT></TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Der er også andre forhold, som Kommissionen ikke har taget hensyn til. For det første det forhold, at mandlige arbejdstagere, som hovedsagelig hører til gruppe 1, måtte se deres tillæg for personer, over for hvem der består forsørgerpligt, nedsat til et socialt minimum, hvorved de ville blive udsat for et indtægtstab, som også rammer ægtefællen. En sådan retsfølge er der ikke tilsigtet med direktiv 79/7, hvorved ligebehandlingsprincippet — ganske som Traktatens artikel 119 — kun er indført for mandlige og kvindelige <HT TYPE="ITALIC">arbejdstagere,</HT> selv om der i fællesskabsretten utvivlsomt gælder et generelt lighedsprincip for mænd og kvinder, uanset om de er arbejdstagere.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Det samme gælder Kommissionens argument om, at den omtvistede ordning fører til, at ikke-erhvervsaktive kvinder ikke tilskyndes til at gå ud på arbejdsmarkedet, idet de arbejdsløsheds- eller invaliditetsydelser, deres ægtefælle får udbetalt, derved ville blive nedsat. Et sådant forhold må i givet fald ikke bedømmes i relation til direktiv 79/7, men ud fra bestemmelserne i Rådets direktiv 76/207/EØF af <DATE ISO="19760209">9. februar 1976</DATE> om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår<NOTE NOTE.ID="E0028" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="039" DATE.PUB="1976" PAGE.FIRST="40">EFT L 39, s. 40</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse må dette anbringende fra Kommissionens side derfor forkastes.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Til sidst et par afsluttende bemærkninger. Kommissionen synes at have nedlagt særskilt påstand om, at det fastslås, at den belgiske regering har tilsidesat en <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>standstill<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/>-forpligtelse, idet invalide kvinders retsstilling er blevet forværret ved kongelig anordning af <DATE ISO="19860730">30. juli 1986</DATE>, hvorved den påtalte ordning blev udvidet til også at omfatte forsikring mod sygdom og invaliditet. Den belgiske regering har bestridt, at artikel 117, 118, 118A og 118B indeholder en <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>standstill<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>-forpligtelse.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål blev allerede drøftet under Teuling-sagen. Domstolen behøvede ikke tage stilling til spørgsmålet, men generaladvokat Mancini berørte det i sit forslag til afgørelse, hvor han anførte:</TXT><?PAGE NO="I-2222"?><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>... er jeg enig i de bemærkninger, Kommissionen har fremsat i sit skriftlige indlæg<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0029" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>S. 2513.</P></NOTE>,</P></QUOT.S></P><P>og fortsatte:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Kommissionen gentager og udvikler en tese, der på autoritativ måde er forsvaret i teorien, og hvorefter meddelelsen af et direktiv — også når dette ikke indeholder en udtrykkelig <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="2019"/>standstill<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="2019"/>-klausul — virker <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="2019"/>blokerende<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="2019"/> i den forstand, at det forbyder medlemsstaterne at vedtage regler, der er i strid med direktivets bestemmelser. Som bekendt er det særlige formål med et direktiv at harmonisere ordningerne i medlemsstaterne, idet de <HT TYPE="ITALIC">eksisterende</HT> lovgivningsmæssige og administrative forskelle formindskes. Det er således klart, at den blotte omstændighed, at det er udstedt, forpligter de nævnte lande til at afholde sig fra at indføre nye foranstaltninger, hvorved disse forskelle forstærkes<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0030" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sammesteds.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse er det navnlig i relation til Traktatens artikel 5, man skal bedømme den situation, at en medlemsstat inden for den frist, der er fastsat for, at den bringer sin lovgivning i overensstemmelse med et harmoniseringsdirektiv, i stedet vælger at gøre bestående uligheder endnu større<NOTE NOTE.ID="E0031" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>For så vidt angår fiskeri har Domstolen med hjemmel i nævnte artikel fastslået, at medlemsstaterne inden for rammerne af internationale konventioner er forpligtet til at undlade at påtage sig en forpligtelse, der kan hæmme Fællesskabet i udøvelsen af dets opgave... (dom af <DATE ISO="19760714">14.7.1976</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="3/76+4/76+6/76" YEAR="1976" PAGE.ECR="1279">3/76, 4/76 og 6/76, Kramer, Sml. s. 1279, præmis 42-44</REF.DOC.ECR>); se også dom af <DATE ISO="19780216">16.2.1978</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="61/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="417">61/77, Kommissionen mod Irland, Sml. s. 417, præmis 65</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19791004">4.10.1979</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="141/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="2923">141/78, Frankrig mod Det Forenede Kongerige, Sml. s. 2923, præmis 8</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19800710">10.7.1980</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="32/79" YEAR="1980" PAGE.ECR="2403">32/79, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml s. 2403, præmis 10</REF.DOC.ECR>); dom af <DATE ISO="19810505">5.5.1981</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="804/79" YEAR="1981" PAGE.ECR="1045">804/79, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. s. 1045, præmis 28</REF.DOC.ECR>); se også, for så vidt angår fri bevægelighed for personer, dom af <DATE ISO="19830323">23.3.1983</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="77/82" YEAR="1983" PAGE.ECR="1085">77/82, Peskeloglou, Sml. s. 1085</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>På baggrund af de foreliggende faktiske omstændigheder kan man imidlertid rejse det spørgsmål, om det er relevant at fremføre en sådan kritik. Man kan kun forestille sig en tilsidesættelse af en eventuel <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>standstilk<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>-forpligtelse på et tidspunkt, hvor fristen for gennemførelse af direktivet endnu ikke er udløbet. Direktiv 79/7 skulle være inkorporeret i national ret inden den <DATE ISO="19841223">23. december 1984</DATE>; den kongelige anordning, hvorved den påtalte ordning blev udvidet til også at omfatte forsikring mod sygdom og invaliditet, er dateret den <DATE ISO="19860730">30. juli 1986</DATE>. Jeg har derfor svært ved at se, på hvilket punkt dette anbringende adskiller sig fra det første.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Sammenfattende skal jeg herefter foreslå, at Kongeriget Belgien frifindes, og at Kommissionen dømmes til at betale sagens omkostninger.</TXT></NP></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>