Kommissionens forordning (EF) nr. 2695/95 af 21. november 1995 om ændring i visse forordninger om tarifering af varer af de koder, der er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur pr. 31. december 1987, til de koder, som er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur
EF-Tidende nr. L 280 af 23/11/1995 s. 0015 - 0016
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2695/95 af 21. november 1995 om ændring i visse forordninger om tarifering af varer af de koder, der er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur pr. 31. december 1987, til de koder, som er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2588/95 (2), særlig artikel 15, og ud fra følgende betragtninger: I Rådets forordning (EØF) nr. 950/68 af 28. juni 1968 om den fælles toldtarif (3), ophævet ved forordning (EØF) nr. 2658/87, fastlagdes den fælles toldtarifs nomenklatur på grundlag af konventionen af 15. december 1950 om nomenklatur til klassifikation af varer i toldtariffer; på grundlag af Rådets forordning (EØF) nr. 97/69 af 16. januar 1969 om de nødvendige foranstaltninger for ensartet anvendelse af den fælles toldtarifs nomenklatur (4), ophævet ved forordning (EØF) nr. 2658/87, er der udstedt flere forordninger om tarifering af varer i FTT-nomenklaturen; ved forordning (EØF) nr. 2658/87 blev der indført en varenomenklatur, benævnt »den kombinerede nomenklatur«, som opfylder behovene såvel i forbindelse med den fælles toldtarif som i forbindelse med statistikken over Fællesskabets udenrigshandel, og som er baseret på den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der erstatter konventionen af 15. december 1950; i henhold til artikel 15, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2658/87 træder de koder og varebeskrivelser, der er fastlagt på grundlag af den kombinerede nomenklatur, i stedet for de koder og varebeskrivelser, som er fastlagt på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur pr. 31. december 1987, og i medfør af samme bestemmelse kan de fællesskabsretsakter, der indeholder den toldmæssige nomenklatur, ændres af Kommissionen; der bør derfor foretages ændringer i de af de nævnte forordninger, som har bevaret konkret betydning, forudsat at dette ikke indebærer realitetsændringer, til at fuldstændiggøre den første række forordninger, som allerede er ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 646/89 (5), (EØF) nr. 2723/90 (6) og (EØF) nr. 2080/91 (7) - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I de forordninger, som er anført i kolonne 1 i bilaget, og som henviser til varer, der er beskrevet i kolonne 2, erstattes koderne på grundlag af den fælles toldtarifs nomenklatur i kolonne 3 af koderne på grundlag af den kombinerede nomenklatur i kolonne 4. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 21. november 1995. På Kommissionens vegne Mario MONTI Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 256 af 7. 9. 1987, s. 1. (2) EFT nr. L 264 af 7. 11. 1995, s. 4. (3) EFT nr. L 172 af 22. 7. 1968, s. 1. (4) EFT nr. L 14 af 21. 1. 1969, s. 1. (5) EFT nr. L 71 af 15. 3. 1989, s. 20. (6) EFT nr. L 261 af 25. 9. 1990, s. 24. (7) EFT nr. L 193 af 17. 7. 1991, s. 6. BILAG >TABELPOSITION>