Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 1 . juni 1982 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at Den italienske Republik har undladt at opfylde forpligtelser , der paahviler den i medfoer af traktaten , idet den ikke inden for den fastsatte frist har udstedt de noedvendige bestemmelser for at efterkomme Raadets direktiv 76/207 af 9 . februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkaar ( EFT L 39 , s . 40 ).
2 Direktivets artikel 5 og 6 , som Kommissionen ikke mener er blevet gennemfoert i italiensk ret i det omfang og paa den maade , direktivet kraever det , lyder saaledes :
»1 . Anvendelse af princippet om ligebehandling for saa vidt angaar arbejdsvilkaar , herunder afskedigelsesvilkaar , indebaerer , at maend og kvinder sikres samme vilkaar uden forskelsbehandling paa grundlag af koen .
2.Med henblik herpaa traeffer medlemsstaterne de noedvendige foranstaltninger til :
a ) at administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser , som er i modstrid med princippet om ligebehandling , ophaeves ;
b)at de bestemmelser i kollektive overenskomster eller individuelle arbejdskontrakter , i virksomheders interne reglementer eller i vedtaegter for selvstaendige erhverv , som er i modstrid med princippet om ligebehandling , anses som ugyldige , kan erklaeres ugyldige eller aendres ;
c)at de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser , der er i modstrid med princippet om ligebehandling , revideres , naar det beskyttelseshensyn , som oprindelig laa til grund for disse , ikke laengere er begrundet ; at arbejdsmarkedets parter med hensyn til overenskomstbestemmelser af samme art opfordres til at foretage de oenskelige revisioner .
Artikel 6 er saalydende :
»Medlemsstaterne indfoerer i deres nationale retsorden de noedvendige bestemmelser for at enhver person , der mener sig kraenket ved at princippet om ligebehandling som anfoert i artikel 3 , 4 og 5 tilsidesaettes i forhold til den paagaeldende , kan goere sine rettigheder gaeldende for retslige instanser efter eventuelt at have indbragt sagen for andre kompetente instanser.«
3 Den italienske Republik har udstedt lov nr . 903 af 9 . december 1977 om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til beskaeftigelse . Lovens artikel 1 forbyder paa alle niveauer og paa alle trin i erhvervslivet enhver forskelsbehandling paa grundlag af koen for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse , uafhaengigt af ansaettelsesmaade og sektor eller erhvervsgren . Den omhandlede forskelsbehandling er ligeledes forbudt , naar den finder sted under henvisning til aegteskabelig eller familiemaessig stilling eller graviditet , eller indirekte gennem udvaelgelseskriterier , eller gennem pressen eller anden form for annoncering , hvorved det angives , at der til ansaettelse soeges personer af et bestemt koen . Forbudet gaelder ligeledes for saa vidt angaar adgangen til og indholdet af erhvervsvejledning , erhvervsuddannelse , faglig videreuddannelse og omskoling .
4 Ifoelge artikel 2 har kvindelige arbejdstagere ret til samme loen for samme arbejde eller for arbejde af samme vaerdi som mandlige arbejdstagere . Faglige kvalifikationssystemer , som anvendes ved loenfastsaettelse , skal bygge paa ens kriterier for maend og kvinder .
5 Artikel 3 forbyder enhver forskelsbehandling mellem maend og kvinder med hensyn til stillingsbetegnelser , arbejdsopgaver og karrieremuligheder . Ved beregning af anciennitet i forbindelse med karrieremuligheder maa der ikke tages hensyn til de former for fravaer fra arbejdet , der er omhandlet i artikel 4 og 5 i lov nr . 1204 af 30 . december 1971 , medmindre dette foelger af saerlige bestemmelser herom i kollektive overenskomster .
6 Ifoelge artikel 4 , foerste led , kan kvindelige arbejdstagere vaelge at vente med at gaa paa pension , til de naar den aldersgraense , som er fastsat for maend , selv om de har ret til alderspension . Resten af artiklen indeholder supplerende bestemmelser , som det ikke i naervaerende dom er noedvendigt at komme naermere ind paa .
7 Kommissionen har i foerste raekke gjort gaeldende , at disse bestemmelser i lov nr . 903 gennemfoerer direktivets artikel 5 i italiensk ret i et omfang og paa en maade , der ikke er i overensstemmelse med direktivets aand og bogstav . Loven omfatter nemlig visse arbejdsvilkaar , saasom afloenning , pensionsalder og ret til arbejdsfrihed i forbindelse med adoption , men ikke alle paa trods af den mere omfattende karakter af bestemmelserne i direktivets artikel 5 .
8 Den italienske Republiks regering har heroverfor anfoert , at det af bestemmelserne i lov nr . 903 fremgaar , at forskelsbehandling paa grundlag af koen er forbudt for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse , erhvervsvejledning , erhvervsuddannelse , faglig videreuddannelse og omskoling ( artikel 1 ), afloenning og faglige klassifikationssystemer , som anvendes ved loenfastsaettelse ( artikel 2 ), stillingsbetegnelser , arbejdsopgaver og karrieremuligheder ( artikel 3 ), pensionsalder ( artikel 4 ) samt ret til arbejdsfrihed under visse betingelser ( artikel 6 ). Den italienske Republiks regering anfoerer herudover , at artikel 15 i lov nr . 300 af 20 . maj 1980 ved artikel 13 i lov nr . 903 af 1977 er blevet aendret saaledes , at enhver aftale eller handling , hvorved en arbejdstager paa grund af sit koen afskediges eller paafoeres skade , skal vaere uden retsvirkning .
9 Det bemaerkes , at direktiver i henhold til traktatens artikel 189 med hensyn til det tilsigtede maal er bindende for enhver medlemsstat , som det rettes til , men overlader det til nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemfoerelsen . Medmindre det kan fastslaas , at det resultat , som det naevnte direktiv soeger at opnaa , ikke er blevet opfyldt , kan det derfor ikke bebrejdes den italienske lovgivningsmagt , at den for hver af de vigtigste arbejdsvilkaars vedkommende har udstedt en raekke saerlige bestemmelser , mens den med hensyn til de oevrige har indskraenket sig til at udstede en generel bestemmelse , der _ netop som det er tilfaeldet med artikel 15 i loven af 1980 som aendret ved artikel 13 i loven af 1977 _ omfatter alle andre arbejdsvilkaar , der ikke er udtrykkeligt beskrevet .
10 Da Kommissionen ikke har kunnet paavise , at denne kombination af saerlige bestemmelser , suppleret med en generel bestemmelse , efterlader nogen lakuner i forhold til direktivets anvendelsesomraade , kan Kommissionens foerste klagepunkt ikke laegges til grund .
11 Kommissionen har i anden raekke anfoert , at adoptivmoedre , for saa vidt adoptionsbarnet ikke er aeldre end seks aar paa adoptionstidspunktet , i henhold til loven af 1977 har ret til orlov og en hertil svarende oekonomisk stoette i de tre foerste maaneder efter , at barnet er optaget i adoptivfamilien , samt ret til arbejdsfrihed i en vis periode , hvorimod adoptivfaderen ikke tildeles de samme rettigheder . Denne forskellige behandling af maend og kvinder udgoer en forskelsbehandling med hensyn til arbejdsvilkaar i direktivets forstand .
12 Ifoelge artikel 6 i lov nr . 903 af 1977 har kvindelige arbejdstagere , der har adopteret et barn , eller som har faaet barnet i pleje forud for adoptionen , ret til moderskabsorlov efter reglerne i artikel 4 i lov nr . 1204 af 1971 og til en hertil knyttet oekonomisk stoette i de tre foerste maaneder efter , at barnet faktisk er optaget i adoptiv- eller plejefamilien , paa betingelse af , at barnet ikke er aeldre end seks aar paa adoptionstidspunktet eller paa det tidspunkt , hvor det modtages i pleje . Herudover giver artiklens andet led ligeledes saadanne kvindelige arbejdstagere ret til arbejdsfrihed efter reglerne i artikel 7 , foerste led , i loven af 1971 , i en periode paa et aar fra det tidspunkt , hvor barnet faktisk optages i familien , paa betingelse af , at barnet ikke er aeldre end tre aar , ligesom der gives ret til arbejdsfrihed efter reglerne i sidstnaevnte bestemmelses andet led .
13 Ifoelge artikel 4 i lov nr . 1204 af 30 . december 1971 maa kvinder ikke paalaegges arbejde
a ) i de to maaneder , der gaar forud for den formodede dato for foedslen ,
b)saafremt foedslen finder sted efter dette tidspunkt , i tidsrummet mellem den formodede og den faktiske dato for foedslen ,
c)i de tre foerste maaneder efter foedslen .
14 Ifoelge artikel 7 i samme lov har kvindelige arbejdstagere efter udloebet af den ovenfor naevnte barselsorlov , og indtil barnet er fyldt et aar , ret til arbejdsfrihed i en periode paa seks maaneder , i hvilken hendes stilling skal bevares for hende ( foerste led ). Hun har ligeledes mod fremlaeggelse af laegeerklaering ret til arbejdsfrihed under barnets sygdom indtil dettes fyldte tredje aar ( andet led ).
15 Ved artikel 7 i lov nr . 903 af 1977 udvides retten til arbejdsfrihed efter artikel 7 i lov nr . 1204 af 1971 til ogsaa at gaelde arbejdende faedre , herunder adoptivfaedre og plejefaeldre , jfr . artikel 314/20 i Codice civile , i tilfaelde hvor det oenskes , at disse traeder i stedet for den arbejdende moder , eller hvor barnet er overdraget i faderens varetaegt .
16 Derimod har adoptivfaeldre ikke den samme ret som adoptivmoedre til orlov i de foerste tre maaneder efter barnets faktiske optagelse i adoptivfamilien . Som Den italienske Republiks regering med rette har anfoert , er denne forskel tilstraekkeligt begrundet i det berettigede hensyn til i denne meget vigtige periode saa vidt muligt at tilnaerme omstaendighederne omkring barnets optagelse i adoptivfamilien til den familiesituation , et nyfoedt barn normalt har . For saa vidt angaar spoergsmaalet om arbejdsfrihed efter denne foerste periode paa tre maaneder , har adoptivfaeldre de samme rettigheder som adoptivmoedre .
17 Under disse omstaendigheder kan den af Kommissionen indklagede forskel i behandlingen af maend og kvinder ikke anses for at vaere en forskelsbehandling i direktivets forstand .
18 Kommissionens sidste klagepunkt er , at Den italienske Republik skal have undladt at efterkomme direktivets artikel 6 . Kommissionen anfoerer , at efter artikel 15 i lov nr . 903 af 1977 er der kun soegsmaalsadgang i de tilfaelde , hvor lovens artikel 1 og 5 er overtraadt , hvorimod der ikke er soegsmaalsadgang for den arbejdstager , der mener sig kraenket ved en tilsidesaettelse af andre af direktivets bestemmelser .
19 Den italienske Republiks regering har gjort gaeldende , at proceduren i artikel 15 i lov nr . 903 er en hasteprocedure , men bemaerker , at direktivet ikke stiller krav om en saadan med hensyn til enhver form for forskelsbehandling . I medfoer af den civile retsplejelovs artikel 700 , der er hel generel processuel bestemmelse , kan de noedvendige foranstaltninger til at indgaa uoprettelig skade ivaerksaettes efter en hasteprocedure , foerend der tages egentlig stilling til sagens indhold . Denne bestemmelse kan paaberaabes paa alle de af direktivets anvendelsesomraader , der ikke er omfattet af artikel 15 i lov nr . 903 .
20 Herudover fastslaar den italienske grundlovs artikel 24 , at enhver for domstolene kan paaberaabe sig sine lovmaessige rettigheder og interesser . Dette veletablerede forfatningsretlige princip finder til stadighed direkte anvendelse saaledes , at foreligger der en materielretlig regel til beskyttelse af en individuel interesse , er dette i sig selv tilstraekkeligt til , at denne interesse er sikret retlig beskyttelse . Saerlige processuelle regler er i denne forbindelse ikke noedvendige , idet beskyttelsen paa generel og absolut maade foelger af grundlovens artikel 24 . Arbejdstagere , der udsaettes for forskelsbehandling , kan derfor i medfoer af denne bestemmelse i grundloven ved domstolen kraeve bestemmelserne i lov nr . 903 overholdt .
21 Kommissionen har ikke bestridt rigtigheden af det af Den italienske Republiks regering anfoerte . Under disse omstaendigheder kan dette klagepunkt ikke laegges til grund .
22 Da ingen af de af Kommissionen rejste klagepunkter kan laegges til grund , maa sagsoegte i det hele frifindes .
Sagens omkostninger
23 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde dens omkostninger , saafremt der er nedlagt paastand herom .
24 Da Kommissionen har tabt sagen , boer den doemmes til at afholde sagens omkostninger .
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Kommissionen betaler sagens omkostninger .