EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.9.2025

COM(2025) 356 final

BILAG

til

forslag til Rådets afgørelse

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked, Den Argentinske Republik, Den Føderative Republik Brasilien, Republikken Paraguay og Den Østlige Republik Uruguay på den anden side

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG DET SYDAMERIKANSKE FÆLLESMARKED, DEN ARGENTINSKE REPUBLIK, DEN FØDERATIVE REPUBLIK BRASILIEN, REPUBLIKKEN PARAGUAY OG DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY PÅ DEN ANDEN SIDE

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

som er kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt "medlemsstaterne",

og

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt "Unionen" eller "EU",

på den ene side,

OG

DEN ARGENTINSKE REPUBLIK,

DEN FØDERATIVE REPUBLIK BRASILIEN,

REPUBLIKKEN PARAGUAY

DEN ØSTLIGE REPUBLIK URUGUAY,

deltagerstater i Det Sydamerikanske Fællesmarked, der har undertegnet denne aftale, i det følgende benævnt "undertegnende Mercosur-stater",

og

DET SYDAMERIKANSKE FÆLLESMARKED, i det følgende benævnt "Mercosur",

på den anden side,

i det følgende under ét benævnt "parterne",

i denne aftale forstås ved Mercosur Den Argentinske Republik, Den Føderative Republik Brasilien, Republikken Paraguay og Den Østlige Republik Uruguay,

SOM TAGER HENSYN TIL de dybe historiske, kulturelle, politiske og økonomiske bånd, der forener deres befolkninger og er inspireret af deres fælles værdier,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Mercosur og Den Europæiske Union ønsker at styrke disse bånd og intensivere deres forbindelser på grundlag af dialog og samarbejde med henblik på at etablere et strategisk partnerskab,

SOM MINDER OM parternes faste tilslutning til folkerettens principper, til De Forenede Nationers pagt ("FN-pagten"), til demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne samt til de grundlæggende frihedsrettigheder,

SOM TAGER HENSYN TIL respekten for de demokratiske principper og menneskerettigheder, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, for international humanitær ret og for princippet om retsstaten danner grundlaget for begge parters interne og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres støtte til demokratiske institutioner og værdier, som er uundværlige for udviklingen af deres respektive integrationsprocesser og deres indbyrdes forbindelser,

SOM ER OPSAT PÅ at bidrage til styrkelsen af multilateralisme, til international fred og sikkerhed og til fremme af en retfærdig og demokratisk verdensorden,

SOM ANERKENDER det vigtige bidrage til nedrustning og ikkespredning, som ydes ved erklæringen om, at Latinamerika og Caribien er et fredsområde uden kernevåben i overensstemmelse med Tlatelolco-traktaten og dens tillægsprotokoller, og bekræfter deres tilsagn om at fremme nedrustning af kernevåben,

SOM BEKRÆFTER værdierne, formålene og principperne i De Forenede Nationers pagt, der blev undertegnet den 26. juni 1945 i San Francisco ved afslutningen af De Forenede Nationers Konference om Den Internationale Organisation ("FN-pagten"),

SOM PÅ NY BEKRÆFTER det fælles mål om at fremme den økonomiske og sociale udvikling, der ligger til grund for denne aftale, og som finder, at liberaliseringen af markedet bør suppleres med fremme af social udvikling og mindskelse af uligheder gennem passende adgang til beskæftigelse, uddannelse og sundhed samt udryddelse af ekstrem fattigdom,

SOM BEKRÆFTER deres tilsagn om at styrke og udvikle det multilaterale handelssystem gennem anvendelse af gennemsigtige, retfærdige og ikkeforskelsbehandlende regler med henblik på at fremme en stadig mere dynamisk og åben international handel, der sikrer, at udviklingslandene i højere grad deltager i international handel, investeringer og teknologistrømme,

SOM BEKRÆFTER deres tilsagn om at fremme international handel på en sådan måde, at den bidrager til en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig forstand, og at den omfatter samtlige relevante interessenter, herunder civilsamfundet og den private sektor, og at gennemføre denne aftale på en måde, der er i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og internationale engagement i arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige spørgsmål,

SOM TAGER UDGANGSPUNKT i parternes rettigheder og forpligtelser i Verdenshandelsorganisationen ("WTO"),

SOM ØNSKER at forbedre deres virksomheders konkurrenceevne ved at give dem en forudsigelig retlig ramme for deres handels- og investeringsforbindelser med særlig vægt på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER behovet for at fremme respekten for internationalt anerkendte retningslinjer og principper for virksomhedernes sociale ansvar og ansvarlig virksomhedsadfærd, herunder Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings ("OECD") retningslinjer for multinationale virksomheder, blandt virksomheder, der opererer på deres område,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at styrkelsen af det multilaterale handelssystem kan opnås gennem multilaterale handelsforhandlinger, der sigter mod ambitiøse, omfattende og afbalancerede resultater, fremme af økonomisk udvikling og forbedring af menneskers velfærd,

SOM TAGER HENSYN TIL, at parterne anser regional integration og åben regionalisme for at være vigtige instrumenter for økonomisk og social udvikling, der styrker den internationale integration af deres økonomier, fremmer tættere bånd mellem deres befolkninger og bidrager til international stabilitet,

SOM SER MED TILFREDSHED på vedtagelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling "vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 25. september 2015 (i det følgende benævnt" 2030-dagsordenen ") og Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, udfærdiget i Paris den 12. december 2015 (i det følgende benævnt" Parisaftalen "), og som opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf,

SOM ER KLAR OVER behovet for at fremme parternes vækst og udvikling og mindske de eksisterende forskelle, idet der lægges særlig vægt på de behov og vanskeligheder, som Paraguay står over for som indlandsstat,

SOM ANERKENDER den lange tradition for migration mellem Den Europæiske Union og Mercosur-landene og dens positive bidrag til deres forbindelser og til deres sociale, kulturelle og økonomiske udvikling,

SOM TAGER HENSYN TIL de internationalt vedtagne bestemmelser om særlig og differentieret behandling af udviklingslande,

SOM ANERKENDER, at denne aftale bevarer parternes ret til at regulere på deres territorium i overensstemmelse med deres interne love og forskrifter og parternes mulighed for at nå legitime politiske mål, såsom folkesundhed, sikkerhed, miljø, den offentlige moral og fremme og beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed,

SOM BEKRÆFTER parternes ret til at udnytte deres naturressourcer i overensstemmelse med deres egne miljøpolitikker og mål for bæredygtig udvikling,

SOM TAGER HENSYN TIL den interregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydlige Fællesmarked og dets deltagerstater på den anden side, der blev undertegnet i Madrid den 15. december 1995, samt den dertil knyttede fælles erklæring om politisk dialog og målet om at etablere et partnerskab baseret på en styrket politisk dialog, handelsliberalisering, fremme af investeringer og uddybning af samarbejdet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Mercosur gennemføres ved hjælp af en række forskellige instrumenter,

SOM MINDER OM beslutningen fra mødet mellem stats- og regeringscheferne fra Mercosur og Den Europæiske Union i juni 1999 i Rio de Janeiro om at give deres forbindelser på det politiske, økonomiske, handelsmæssige, kulturelle og samarbejdsmæssige område fornyet prioritet med henblik på at opbygge et dybere og mere omfattende partnerskab mellem de to regioner, som bør baseres på demokrati, bæredygtig udvikling og økonomisk vækst med social retfærdighed,

SOM BEKRÆFTER deres tilsagn om yderligere at styrke, liberalisere og diversificere deres handelsmæssige og investeringsmæssige forbindelser,

SOM SER FREM TIL i denne forbindelse at øge deres handels- og investeringsforbindelser gennem oprettelsen af et frihandelsområde i overensstemmelse med den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 og WTO-reglerne,

SOM ER BESLUTTET PÅ at styrke samarbejdet mellem parterne på grundlag af en åben og permanent dialog på alle områder af fælles interesse, navnlig på det politiske, økonomiske, handelsmæssige, finansielle, juridiske og retlige område, frihed og sikkerhed samt videnskabelige og teknologiske, sociale og kulturelle områder,

SOM ER KLAR OVER betydningen af at inddrage civilsamfundet i partnerskabet mellem parterne,

SOM ER KLAR OVER, at det for at styrke deres forbindelser på alle områder af fælles interesse er vigtigt at bringe den eksisterende politiske dialog mellem parterne ind i en ny fase,

SOM TAGER HENSYN TIL parternes specifikke erfaringer med regional integration, som de kan drage fordel af afhængigt af deres egne behov,

SOM PÅ NY BEKRÆFTER betydningen af deres fælles principper og værdier inden for social udvikling,

SOM TAGER HENSYN TIL betydningen af kulturel dialog som et middel til at opnå en bedre gensidig forståelse mellem parterne, fremme kulturel mangfoldighed og fremme kulturelle forbindelser mellem deres borgere,

SOM BEMÆRKER, at såfremt parterne, inden for rammerne af denne aftale, beslutter at indgå specifikke aftaler inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som kan indgås af Den Europæiske Union i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vil bestemmelserne i sådanne fremtidige aftaler ikke være bindende for Irland, medmindre Den Europæiske Union samtidig med Irland, hvad angår deres respektive tidligere bilaterale forbindelser, giver Mercosur meddelelse om, at Irland som en del af Den Europæiske Union er blevet bundet af sådanne fremtidige specifikke aftaler i overensstemmelse med protokol nr. 21 om Irlands stilling for så vidt angår frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som bemærker, at eventuelle senere interne EU-foranstaltninger, som kan vedtages i overensstemmelse med tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at gennemføre denne aftale, ikke være bindende for Irland, medmindre Irland har meddelt, at de ønsker at deltage i eller acceptere de pågældende foranstaltninger i overensstemmelse med protokol nr. 21, som endvidere bemærker, at sådanne fremtidige aftaler eller senere EU-interne foranstaltninger vil falde ind under protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

SOM ANERKENDER forskellene i den økonomiske og sociale udvikling mellem parterne,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

DEL I

GENERELLE PRINCIPPER OG INSTITUTIONEL RAMME

KAPITEL 1

INDLEDENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 1.1

Generelle definitioner

Med henblik på denne aftale forstås ved:

a)    "den mellemregionale rammeaftale om samarbejde fra 1995": den mellemregionale rammeaftale om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked og dets deltagerstater på den anden side, der blev undertegnet den 15. december 1995 i Madrid

b)    "interimsaftale om handel": interimsaftalen om handel mellem Den Europæiske Union på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked, Den Argentinske Republik, Den Føderative Republik Brasilien, Republikken Paraguay og Den Østlige Republik Uruguay på den anden side, der skal indgås

c)    "SMV'er": små og mellemstore virksomheder, herunder mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og iværksættere

d)    "tredjeland": et land eller et territorium uden for denne aftales geografiske anvendelsesområde

e)    "UNCLOS": de Forenede Nationers havretskonvention, udfærdiget i Montego Bay den 10. december 1982, og

f)    "WTO": Verdenshandelsorganisationen.

ARTIKEL 1.2

Generelle principper

1.    Respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre internationale menneskerettighedsinstrumenter, som de er parter i, og for principperne om retsstaten danner grundlaget for parternes interne og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.

2.    Parterne bekræfter deres stærke engagement i de fælles principper og mål som udtrykt i FN-pagten. Fremme af bæredygtig økonomisk og social udvikling såvel som en retfærdig fordeling af fordelene ved denne aftale er blandt de ledende principper for gennemførelsen af denne aftale.

3.    Parterne bekræfter på ny deres tilslutning til principperne om god regeringsførelse, herunder principper som gennemsigtighed på regeringsplan og bekæmpelse af korruption, etisk og ansvarlig regeringsførelse, retsvæsenets uafhængighed og beskyttelse af mindretals rettigheder.

ARTIKEL 1.3

Anvendelsesområde

Ved denne aftale oprettes der et partnerskab mellem parterne på grundlag af fælles værdier, herunder gensidighed, og fælles interesser. Den skal styrke partnerskabet mellem EU-parten og Mercosur-parten og føre til strategiske forbindelser på det politiske område, samarbejds- og handelsområdet samt på andre områder, der skal aftales.

ARTIKEL 1.4

Overordnede målsætninger

Denne aftale indeholder bestemmelser om:

a)    en institutionel ramme, der danner grundlag for partnerskabet

b)    styrkelse af den politiske dialog gennem nye institutionelle mekanismer

c)    samarbejde mellem parterne med henblik på at bidrage til opfyldelsen af denne aftales overordnede målsætninger ved at udnytte eksisterende eller fremtidige innovative samarbejdsinstrumenter, der kan tilføre forbindelserne merværdi, og

d)    udvidelse og diversificering af parternes biregionale handelsforbindelser og af de specifikke mål og bestemmelser i denne aftales del III, som bør bidrage til større økonomisk vækst, gradvis forbedring af livskvaliteten i begge regioner og bedre integration af begge regioner i verdensøkonomien.

KAPITEL 2

INSTITUTIONEL RAMME

ARTIKEL 2.1

Topmøde

1.    Den politikbaserede og politiske dialog på højeste niveau mellem EU-parten og Mercosur-parten skal være på topmødeniveau. Topmøderne afholdes efter behov og efter fælles aftale.

2.    Topmøderne giver mulighed for at evaluere fremskridtene med gennemførelsen af denne aftale, fastsætte målsætningerne for dens fremtidige udvikling og drøfte andre emner af fælles interesse.

ARTIKEL 2.2

Det fælles råd

1.    Der nedsættes et fælles råd, der skal opfylde denne aftales mål og overvåge dens gennemførelse. Det fælles råd behandler de spørgsmål, der er omfattet af denne aftale, og undersøger alle vigtige spørgsmål, der opstår inden for rammerne af denne aftale, samt interregionale, multilaterale eller internationale spørgsmål af fælles interesse.

2.    Det fælles råd holder møde på ministerplan med regelmæssige mellemrum, mindst hvert andet år eller på ad hoc-basis efter fælles aftale. Det kan også afholde møde via telefonkonference, videokonference eller via ethvert andet middel, parterne bliver enige om.

3.    Det fælles råd sammensættes af repræsentanter for hver af parterne på ministerniveau i overensstemmelse med parternes respektive interne aftaler og under hensyntagen til de specifikke spørgsmål, der skal behandles. Det fælles råd mødes i alle nødvendige sammensætninger efter fælles aftale.

4.    Når det fælles råd drøfter spørgsmål vedrørende denne aftales del III, består det af de repræsentanter for hver af parterne, der er ansvarlige for handelsrelaterede spørgsmål (i det følgende benævnt "det fælles råd i dets handelssammensætning").

5.    Det fælles råd fastsætter selv sin forretningsorden samt det blandede udvalgs forretningsorden.

6.    Formandskabet for det fælles råd varetages i fællesskab af en repræsentant for EU-parten og en repræsentant for Mercosur-parten i overensstemmelse med bestemmelserne i dets forretningsorden, idet der tages hensyn til de specifikke spørgsmål, der skal behandles på et givent møde.

7.    Det fælles råd behandler forslag og henstillinger og har beføjelse til at træffe beslutninger, herunder om fortolkningen af bestemmelser, og fremsætte passende henstillinger som fastsat i denne aftale. Beslutninger og henstillinger vedtages efter aftale mellem parterne og i overensstemmelse med det fælles råds forretningsorden. Beslutninger er bindende for partnerne, som træffer alle foranstaltninger, der i overensstemmelse med deres interne procedurer er nødvendige for at gennemføre dem. Inden for rammerne af denne aftales del II har det fælles råd også beføjelse til at vedtage afgørelser og udarbejde henstillinger efter gensidig aftale mellem parterne.

8.    Det fælles råd kan delegere enhver af sine funktioner til det blandede udvalg, herunder beføjelsen til at træffe bindende beslutninger i overensstemmelse med det fælles råds forretningsorden.

ARTIKEL 2.3

Det blandede udvalg

1.    Der nedsættes et blandet udvalg.

2.    Det blandede udvalg bistår det fælles råd i udførelsen af dets opgaver.

3.    Det blandede udvalg forbereder møderne i det fælles råd og er ansvarligt for den korrekte gennemførelse af denne aftale.

4.    Det blandede udvalg sammensættes af repræsentanter for hver af parterne på højt embedsmandsplan eller andre udpeget af hver part i overensstemmelse med parternes interne aftaler og under hensyntagen til de særlige spørgsmål, der skal drøftes på et givent møde.

5.    Når det blandede udvalg drøfter spørgsmål vedrørende denne aftales del III, består det af de repræsentanter for hver af parterne, der er ansvarlige for handelsrelaterede spørgsmål (i det følgende benævnt "det blandede udvalg i dets handelssammensætning").

6.    Når det blandede udvalg drøfter spørgsmål vedrørende denne aftales del II, består det af de repræsentanter for hver af parterne, der er ansvarlige disse spørgsmål i overensstemmelse med parternes respektive interne aftaler.

7.    Det blandede udvalg har beføjelse til at vedtage beslutninger, der er fastsat i denne aftale, eller når det fælles råd har delegeret sådanne beføjelser til det. Det blandede udvalg vedtager beslutninger på baggrund af enighed mellem parterne. Beslutningerne er bindende for parterne, der skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre disse beslutninger. Når det blandede udvalg udøver delegerede beføjelser, træffer det sine beslutninger i overensstemmelse med det fælles råds forretningsorden.

8.    Med forbehold af de særlige bestemmelser i kapitel 29 kan enhver part indbringe ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af aftalen for det blandede udvalg.

9.    Formandskabet for det blandede udvalg varetages i fællesskab af en repræsentant for Mercosur-parten og en repræsentant for EU-parten, idet der tages hensyn til de specifikke spørgsmål, der skal behandles på et givent møde.

10.    Det blandede udvalg træder normalt sammen en gang om året for at evaluere gennemførelsen af denne aftale på en dato og med en dagsorden, som parterne på forhånd er nået til enighed om, skiftevis i Bruxelles og i en undertegnende Mercosur-stat. Der kan indkaldes til yderligere møder, hvis parterne er enige herom, efter anmodning fra EU-parten eller Mercosur. Det kan også afholde møde via telefonkonference, videokonference eller via ethvert andet middel, parterne bliver enige om.

ARTIKEL 2.4

Underudvalg og andre organer

1.    Det blandede udvalg kan nedsætte underudvalg eller andre organer til at bistå det i udførelsen af dets hverv og til at behandle særlige opgaver eller emner. Det kan beslutte at ændre de opgaver, der er tildelt underudvalg eller andre strukturer, der er nedsat til dette formål, eller at opløse disse.

2.    Det blandede udvalg vedtager forretningsordenen, som indeholder bestemmelser om underudvalgenes og andre organers sammensætning, opgaver og funktion.

3.    Det forhold, at der nedsættes underudvalg, eller at et sådant findes, er ikke til hinder for, at en part kan indbringe et spørgsmål direkte for det blandede udvalg.

4.    Medmindre andet er fastsat i denne aftale, aflægger underudvalg og andre organer, der er nedsat i henhold til denne aftale eller af det blandede udvalg, regelmæssigt eller efter anmodning rapport om deres aktiviteter til det blandede udvalg.

5.    De underudvalg, der beskæftiger sig med handel og handelsrelaterede spørgsmål, og som er nedsat i henhold til artikel 9.9, stk. 4, er underlagt artikel 9.9 og aflægger rapport til det blandede udvalg i dets handelssammensætning.

6.    Der nedsættes et underudvalg om internationalt samarbejde og udvikling, som skal fremme, koordinere og føre tilsyn med gennemførelsen af samarbejdsaktiviteter på de områder, der er omhandlet i denne aftales del II, samt opfølgning, overvågning og evaluering af disse samarbejdsinitiativer. Det bistår det blandede udvalg i udførelsen af dets opgaver for så vidt angår disse spørgsmål.

ARTIKEL 2.5

Det blandede parlamentariske udvalg

1.    Der nedsættes et blandet parlamentarisk udvalg for at fremme tættere forbindelser og sikre en regelmæssig dialog mellem Europa-Parlamentet og Mercosur-Parlamentet.

2.    Det blandede parlamentariske udvalg består af medlemmer af Europa-Parlamentet på den ene side og af medlemmer af Mercosur-Parlamentet på den anden side. Det træder sammen med mellemrum, som det selv fastsætter.

3.    Det blandede parlamentariske udvalg fastlægger sin egen forretningsorden.

4.    Formandskabet for det blandede parlamentariske udvalg varetages på skift af Europa-Parlamentet og Mercosur-Parlamentet.

5.    Det blandede parlamentariske udvalg vil blive holdt underrettet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af denne aftale.

6.    Det blandede parlamentariske udvalg kan rette henstillinger til det fælles råd.

ARTIKEL 2.6

Forhold til civilsamfundet

1.    For at lette gennemførelsen af denne aftale fremmer parterne konsultationer med civilsamfundet gennem etablering af en passende konsultationsmekanisme og fremme af samspillet mellem repræsentanterne for deres civilsamfund.

2.    Parterne fremmer dialogen mellem Det Økonomiske og Sociale Udvalg for Den Europæiske Union og Det Rådgivende Sociale og Økonomiske Forum for Mercosur og opfordrer dem til at deltage i de mekanismer, der er fastsat i artikel 2.7 og 2.8.

ARTIKEL 2.7

Interne rådgivende grupper

1.    EU-parten og Mercosur-parten udpeger hver især en intern rådgivende gruppe, der nedsættes i overensstemmelse med hver parts interne ordninger, og som skal rådgive den pågældende part om spørgsmål, der er omfattet af denne aftale. De skal bestå af en afbalanceret repræsentation af uafhængige civilsamfundsorganisationer, herunder ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, der er aktive inden for økonomi, udvikling, sociale anliggender, menneskerettigheder, miljø og andre anliggender.

2.    Parterne fremmer en regelmæssig dialog med deres interne rådgivende gruppe og tager hensyn til synspunkter eller henstillinger fra deres respektive interne rådgivende gruppe om gennemførelsen af denne aftale.

3.    For at fremme offentlighedens kendskab til de interne rådgivende grupper offentliggør EU-parten og Mercosur-parten hver især listen over organisationer, der deltager i konsultationer, samt kontaktpunktet for den pågældende gruppe.

ARTIKEL 2.8

Civilsamfundsforum

1.    Parterne fremmer oprettelsen af et civilsamfundsforum med henblik på at føre en offentlig dialog om gennemførelsen af denne aftale og aftaler på det første møde i det blandede udvalg de operationelle retningslinjer for afholdelsen af Civilsamfundsforummet.

2.    Parterne kan befordre deltagelsen i Civilsamfundsforummet ved hjælp af virtuelle midler.

3.    Civilsamfundsforummet er åbent for deltagelse af uafhængige civilsamfundsorganisationer, der er etableret på EU-partens eller Mercosur-partens territorier, herunder medlemmer af de interne rådgivende grupper, som er omhandlet i artikel 2.7. Parterne fremmer en afbalanceret repræsentation, herunder ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, der er aktive inden for økonomi, udvikling, sociale anliggender, menneskerettigheder, miljø og andre anliggender.

4.    Parternes repræsentanter, der deltager i det fælles råd eller det blandede udvalg, deltager i givet fald i et møde i Civilsamfundsforummet for at fremlægge oplysninger om gennemførelsen af aftalen og indlede en dialog med civilsamfundsforummet.

KAPITEL 3

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ARTIKEL 3.1

Sikkerhedsklausul

Intet i denne aftale må fortolkes således, at:

a)    en part pålægges at afgive eller tillade adgang til oplysninger, hvis videregivelse den betragter som stridende mod sine væsentlige sikkerhedsinteresser, eller

b)    en part afskæres fra at træffe foranstaltninger, som den anser for nødvendig af hensyn til beskyttelsen af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, som:

i)    vedrører produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel eller handel og transaktioner med andre varer og materialer, tjenesteydelser og teknologi og økonomiske aktiviteter, der udøves direkte eller indirekte med henblik på at forsyne et militært anlæg

ii)    foretages i krigstid eller anden krisetilstand i internationale forbindelser, eller

iii)    vedrører fissions- og fusionsmaterialer eller materialer, af hvilke disse udvindes, eller

c)    en part afskæres fra at træffe foranstaltninger som følge af sine internationale forpligtelser i medfør af FN-pagten med henblik på at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed.

ARTIKEL 3.2

Andre aftaler

1.    Den mellemregionale rammeaftale om samarbejde fra 1995 har ikke længere virkning og erstattes af denne aftale ved dennes ikrafttræden.

2.    Denne aftale erstatter den mellemregionale rammeaftale om samarbejde fra 1995. Henvisninger til den mellemregionale rammeaftale om samarbejde fra 1995 i alle andre aftaler mellem parterne betragtes som henvisninger til denne aftale.

3.    Interimsaftalen om handel har ikke længere virkning og erstattes af denne aftale ved dennes ikrafttræden. Henvisninger til interimsaftalen om handel i alle andre aftaler mellem parterne betragtes som henvisninger til denne aftale.

4.    Ved denne aftales ikrafttræden anses alle beslutninger vedtaget af det handelsråd, der er nedsat ved interimsaftalen om handel, for at være vedtaget af det fælles råd, som er nedsat ved denne aftales artikel 2.2. Alle beslutninger vedtaget af det handelsråd, der er nedsat ved interimsaftalen om handel, anses for at være vedtaget af det blandede udvalg, som er nedsat ved denne aftales artikel 2.3.

5.    Uanset denne artikels stk. 3:

a)    finder midlertidige foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 11.4 og 11.5 i interimsaftalen om handel, som er gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden, fortsat anvendelse, indtil de udløber

b)    finder bilaterale beskyttelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til kapitel 9, afdeling C, i interimsaftalen om handel, som er gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden, fortsat anvendelse, indtil de udløber

c)    anses tvistbilæggelsesprocedurer, der allerede er indledt i henhold til artikel 21.7 og 18.17 i interimsaftalen om handel, fra datoen for denne aftales ikrafttræden for at være en tvist i henhold til denne aftale og fortsætter, indtil de er afsluttet, og

d)    forbliver det bindende resultat af enhver tvistbilæggelsesprocedure, der er indledt i henhold til artikel 21.7 og artikel 18.17 i interimsaftalen om handel, bindende for parterne efter datoen for denne aftales ikrafttræden.

6.    Parterne kan ikke indlede tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til denne aftale i spørgsmål, der har været genstand for en endelig panelrapport i henhold til kapitel 18 og en voldgiftskendelse i henhold til kapitel 21 i interimsaftalen om handel.

7.    Overgangsperioder, der allerede er helt eller delvist udløbet i henhold til interimsaftalen om handel, skal tages i betragtning ved beregningen af overgangsperioder i henhold til tilsvarende bestemmelser i denne aftale. Sådanne overgangsperioder i henhold til denne aftale beregnes fra datoen for ikrafttrædelse af interimsaftalen om handel.

Processuelle frister, der allerede er helt eller delvist udløbet i henhold til interimsaftalen om handel, skal tages i betragtning ved beregningen af processuelle frister i henhold til tilsvarende bestemmelser i denne aftale.

8.    Parterne kan supplere denne aftale ved at indgå specifikke aftaler på et hvilket som helst samarbejdsområde, der henhører under dens anvendelsesområde. Sådanne særlige aftaler kan indeholde bestemmelser om, at de udgør en integrerende del af de samlede mellemregionale forbindelser, der er omfattet af denne aftale, og er underlagt en fælles institutionel ramme.

ARTIKEL 3.3

Territorialt anvendelsesområde

1.    Denne aftale finder anvendelse:

a)    på de territorier, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de vilkår, der er fastlagt i begge traktater, og

b)    på territorierne for Den Argentinske Republik, Den Føderative Republik Brasilien, Republikken Paraguay og Den Østlige Republik Uruguay.

2.    Henvisninger til "territorium" i denne aftale omfatter luftrum og søterritorium som fastsat i UNCLOS.

3.    Begrebet "territorium" i denne aftale skal forstås i denne betydning, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat.

4.    For så vidt angår disse bestemmelser vedrørende toldbehandling af varer, herunder bestemmelser om told- og handelslettelser, gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål og oprindelsesregler samt midlertidig suspension af denne behandling, finder denne aftale også anvendelse på de områder af Den Europæiske Unions toldområde, der er defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen 1 , og som ikke er omfattet af nærværende artikels nr. 1), litra a).

DEL II

POLITISK DIALOG OG SAMARBEJDE

KAPITEL 4

MÅLSÆTNINGER FOR DEN POLITISKE DIALOG OG DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE

ARTIKEL 4.1

Målsætningerne for den politiske dialog

1.    Parterne er enige om, at den politiske dimension er en væsentlig del af det partnerskab, der oprettes ved denne aftale, og styrker og uddyber den regelmæssige politiske dialog parterne imellem. Parterne er enige om at fastlægge en politisk dagsorden, samarbejde på områder af fælles interesse og bestræbe sig på at koordinere deres holdninger med henblik på at iværksætte fælles initiativer i relevante internationale fora.

2.    Formålet med den politiske dialog parterne imellem er at:

a)    styrke deres bånd for at bidrage til fred, stabilitet, sikkerhed og velstand og konsolidere deres strategiske partnerskab

b)    fremme international fred og sikkerhed, forebyggende diplomati, tillidsskabende foranstaltninger og fredelig tvistbilæggelse, herunder gennem udvikling af fælles aktioner til styrkelse af systemet og multilateralismen i relation til De Forenede Nationer (i det følgende benævnt "FN")

c)    styrke demokratiet, retsstatsprincippet og fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

d)    fremme menneskelig og social udvikling ved på ny at bekræfte deres engagement i relation til bæredygtig udvikling, som kommer til udtryk gennem vedtagelsen af 2030-dagsordenen. Parterne samarbejder om at gennemføre og nå målene for bæredygtig udvikling (i det følgende benævnt "verdensmålene") i erkendelse af, at deres brede og ambitiøse karakter kræver hurtig handling, opfølgning og revision

e)    fremme ligestilling mellem kønnene og respekt for alle kvinders og pigers rettigheder, idet kønsperspektivet understreges, og bekæmpe forskelsbehandling og vold på grund af seksuel orientering i overensstemmelse med hver parts interne lovgivning

f)    bidrage til nedrustning og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler i fuld overensstemmelse med og sikring af national gennemførelse af parternes respektive internationale forpligtelser

g)    styrke samarbejdet om bekæmpelse af racisme, racediskrimination, fremmedhad og hermed beslægtet intolerance

h)    udvikle fælles aktioner for at styrke samarbejdet om bekæmpelse af menneskehandel, smugling af migranter, ulovlig våbenhandel, narkotikahandel og relaterede forbrydelser, cyberkriminalitet og andre former for grænseoverskridende organiseret kriminalitet

i)    fremme og udvikle fælles foranstaltninger med henblik på udryddelse af seksuelt misbrug af børn, herunder produktion og udbredelse af materiale, der viser misbrug af børn, og bekæmpelse af rejsende sexforbrydere

j)    styrke samarbejdet om bekæmpelse af korruption og om forebyggelse af anvendelse af deres finansielle systemer til hvidvaskning af udbytte fra kriminelle aktiviteter og til finansiering af terrorisme samt om at identificere, inddrive og tilbagelevere ulovlige aktiver

k)    bekæmpe straffrihed for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der berører det internationale samfund som helhed

l)    styrke samarbejdet om forebyggelse og bekæmpelse af terrorhandlinger i overensstemmelse med internationale konventioner, som Den Europæiske Unions medlemsstater og de undertegnende Mercosur-stater er part i, de relevante FN-resolutioner og parternes respektive love og forskrifter

m)    udveksle synspunkter og forbedre dialogen om internationale skattespørgsmål, herunder globale standarder og gennemsigtighed

n)    gøre en indsats for deres respektive regionale integration, der anses for at være et af midlerne til at opnå bæredygtig udvikling og et instrument for konkurrencedygtig integration i verdensøkonomien

o)    udvikle gensidig forståelse og fremme konsensus om mellemregionale og internationale spørgsmål, navnlig gennem samarbejde i multilaterale fora og udvikling af fælles initiativer

p)    udvikle fælles aktioner for at styrke FN-systemet og -multilateralismen med henblik på effektivt, virkningsfuldt og hurtigt at imødegå de vigtigste nuværende og fremtidige udfordringer

q)    opbygge bred politisk koordinering på internationalt plan med henblik på at støtte og styrke multilaterale, gennemsigtige og demokratiske flerpartsprocesser for internetforvaltning med inddragelse af statslige myndigheder, den private sektor, civilsamfundet, internationale organisationer, tekniske og akademiske kredse og alle andre relevante interessenter i overensstemmelse med deres respektive roller, ansvarsområder og kapaciteter

r)    drøfte retlige og juridiske spørgsmål af fælles interesse, og

s)    behandle andre anliggender, som parterne enes om.

ARTIKEL 4.2

Målsætninger for internationalt samarbejde og udvikling

1.    Parterne, der på ny bekræfter behovet for at styrke deres partnerskab, fremhæver betydningen af internationalt samarbejde og udvikling og er enige om, at mellemregionalt samarbejde og de nærmere bestemmelser herfor skal have som et af hovedformålene at lette gennemførelsen af denne aftale.

2.    Parterne gennemfører samarbejdsprojekter og fælles aktiviteter ved hjælp af alle eksisterende og fremtidige instrumenter og metoder og tilgængelige midler, herunder trepartssamarbejde. Samarbejdet kan blandt andet omfatte:

a)    fremme af investeringer og jobskabelse gennem mobilisering af finansielle ressourcer, bl.a. gennem udnyttelse af tilskud og lån med henblik på at opnå bæredygtige udviklingsresultater

b)    støtte til kapacitetsopbygning gennem efter- og videreuddannelseskurser, workshopper og seminarer og udveksling af eksperter, undersøgelser, fælles forskning og god praksis

c)    fremme af institutionelt knowhow i begge regioner gennem samarbejdsaktiviteter

d)    fremme af udviklingsfinansiering gennem alle de instrumenter, der er til rådighed for hver part, og andre former for innovative finansieringsmekanismer

e)    fremme af adgang til innovative teknologier samt styrkelse af den nationale kapacitet

f)    udvikling af specifikke foranstaltninger til at mindske fattigdom, bekæmpe sult og fremme social inklusion og samhørighed

g)    konsolidering af eksisterende regionale samarbejdsnetværk og -platforme, og

h)    fremme af samarbejdet mellem parternes offentlige forvaltninger og institutioner.

3.    Parterne er enige om at fremme mobiliseringen af finansielle midler til gennemførelse af denne aftale i tæt partnerskab med Den Europæiske Investeringsbank, europæiske finansielle institutioner og institutioner fra undertegnende Mercosur-stater samt internationale og regionale finansielle institutioner.

ARTIKEL 4.3

Ressourcer

1.    Med henblik på at bidrage til at nå målsætningerne for det samarbejde, der etableres ved denne aftale, forpligter parterne sig til inden for rammerne af deres kapacitet og gennem deres egne kanaler at tilvejebringe passende ressourcer, herunder finansielle ressourcer, og tilskynde udviklingsrelaterede offentlige og private finansielle institutioner i begge regioner til at samarbejde aktivt med henblik herpå.

2.    Parterne tilskynder Den Europæiske Investeringsbank og andre finansielle institutioner til at fortsætte deres aktiviteter i undertegnende Mercosur-stater i overensstemmelse med deres procedurer og finansieringskriterier i henhold til deres respektive love og forskrifter, og uden at dette berører deres kompetente myndigheders beføjelser.

KAPITEL 5

SAMARBEJDE OM DEMOKRATISKE PRINCIPPER,
MENNESKERETTIGHEDER, RETSSTATSPRINCIPPET
OG INTERNATIONAL FRED OG SIKKERHED

ARTIKEL 5.1

Samarbejde om de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet

1.    Parterne samarbejder om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, herunder for så vidt angår ratificeringen og gennemførelsen af internationale menneskerettighedsinstrumenter, og om styrkelse af de demokratiske principper og retsstatsprincippet.

2.    Samarbejdet kan omfatte:

a)    effektiv gennemførelse af de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som de er parter i, samt henstillinger fra FN's Traktaktovervågende organ, FN's Menneskerettighedsråds særlige procedurer og den universelle regelmæssige gennemgang

b)    integration af menneskerettigheder i nationale politikker og udviklingsplaner

c)    styrkelse af kapaciteten til at anvende demokratiske principper og demokratisk praksis

d)    udveksling af god praksis om nationale handlingsplaner for demokrati og menneskerettigheder

e)    bevidstgørelse og uddannelse vedrørende menneskerettigheder, demokrati og fredskultur

f)    styrkelse af demokratiske og menneskerettighedsrelaterede institutioner samt de retlige og institutionelle rammer for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og retsstatsprincippet

g)    udvikling af fælles initiativer af fælles interesse inden for rammerne af FN's relevante menneskerettighedsrelaterede institutioner og multilaterale fora

h)    fremme af demokrati, folkeretten, herunder menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, herunder i multilaterale fora

i)    samarbejde og koordinering, herunder i tredjelande, hvor det er relevant, med hensyn til den praktiske udvikling af demokratiske principper, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, navnlig med hensyn til politiske rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder fremme af gennemsigtige, troværdige og inkluderende valgprocesser i overensstemmelse med internationale standarder

j)    styrkelse af god regeringsførelse på nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder institutionernes ansvarlighed og gennemsigtighed, støtte til borgernes deltagelse og inddragelse af civilsamfundet og bekæmpelse af korruption, og

k)    fremme af forebyggelse af folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og andre forbrydelser under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion.

ARTIKEL 5.2

Ligestilling mellem kønnene og kvinder, fred og sikkerhed

1.    Parterne fremmer ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status. De anerkender nødvendigheden af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse og status som forudsætning for fuld opnåelse af inkluderende udvikling, demokrati og sikkerhed. Parterne undersøger yderligere samarbejdsordninger og potentielle synergier mellem de respektive politikker og initiativer i overensstemmelse med internationale standarder og forpligtelser såsom konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), 2030-dagsordenen og FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.

2.    Samarbejdet kan omfatte:

a)    fremme af effektiv integration af kønsaspektet

b)    fremme af kvinders politiske deltagelse og lederskab, adgang til uddannelse af høj kvalitet, økonomiske indflydelse og deres øgede deltagelse i arbejdsstyrken

c)    styrkelse af nationale og regionale institutioner med henblik på at behandle og håndtere spørgsmål vedrørende vold mod kvinder og piger, herunder forebyggelse af og beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret vold, undersøgelses- og ansvarlighedsmekanismer, støtte til ofre og bedre sikkerhedsforhold for kvinder og piger

d)    aktiv styrkelse af kvinders menneskerettigheder, herunder bekæmpelse af enhver form for krænkelser af menneskerettighederne og enhver form for vold mod kvinder, og kvinders adgang til domstolsprøvelse

e)    støtte til udviklingen og gennemførelsen af en national handlingsplan vedrørende UNSCR 1325, og

f)    udvidet samarbejde med relevante FN-organer og andre internationale organisationer.

ARTIKEL 5.3

Masseødelæggelsesvåben

1.    Parterne anerkender den centrale rolle, som indtages af traktaten om ikkespredning af kernevåben, der blev udfærdiget i London den 1. juli 1968, og dens tre lige vigtige og forstærkende søjler: nedrustning, ikkespredning og fredelig anvendelse af kerneenergi.

2.    Parterne mener, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige instanser, udgør en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed. Parterne er derfor enige om at samarbejde og at bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser. Parterne er enige om, at dette stykke udgør et væsentligt element i denne aftale.

3.    Parterne er enige om at samarbejde og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved at:

a)    tage skridt til alt efter tilfældet at undertegne, ratificere eller tiltræde og til fulde gennemføre alle andre relevante internationale instrumenter og

b)    indføre en effektiv ordning for national eksportkontrol til at overvåge eksport og overførsel af varer med relation til masseødelæggelsesvåben, herunder kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, samt til at iværksætte effektive sanktioner mod omgåelse af eksportkontrollen.

4.    Parterne etablerer en regelmæssig politisk dialog, der skal ledsage og konsolidere disse elementer.

ARTIKEL 5.4

Alvorlige forbrydelser af international betydning og Den Internationale Straffedomstol

1.    Parterne bekræfter på ny, at der ikke må være straffrihed for de alvorligste forbrydelser, der berører det internationale samfund, f.eks. forbrydelser, der henhører under Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion, og at disse forbrydelser skal retsforfølges med nationale og internationale midler, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med princippet om komplementaritet.

2.    Parterne, der er af den opfattelse, at en effektiv international straffedomstol udgør en betydelig udvikling for international fred og retfærdighed, er enige om at samarbejde om at fremme universel tiltrædelse af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, udfærdiget i Rom den 17. juli 1998 (i det følgende benævnt "Romstatutten"), og med henblik herpå:

a)    fortsat tage skridt til at gennemføre Romstatutten og ændringerne hertil og ratificere og gennemføre de dertil knyttede instrumenter, f.eks. aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol, der blev vedtaget i New York den 9. september 2002

b)    hvor det er relevant, udveksle erfaringer om vedtagelsen af national lovgivning, der tager sigte på en effektiv gennemførelse af Romstatutten, og

c)    træffe foranstaltninger til at sikre Romstatuttens integritet.

ARTIKEL 5.5

Håndvåben og lette våben samt andre konventionelle våben

1.    Parterne forpligter sig til at samarbejde og sikre koordinering og komplementaritet og undersøge mulig synergi i deres bestræbelser på at regulere eller forbedre reguleringen af international handel med konventionelle våben og til at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig handel med våben på globalt, regionalt og decentralt niveau.

2.    På globalt plan fremhæver parterne den unikke ramme i våbenhandelstraktaten, der blev vedtaget i New York den 2. april 2013 (i det følgende benævnt "ATT"), med henblik på at opnå dette samarbejde og denne komplementaritet mellem de nationale kontrolsystemer for overførsel af konventionelle våben, herunder dens bestemmelser om samarbejde og bistand. De er også enige om betydningen af at fremme den universelle anvendelse og den fulde gennemførelse af ATT i alle FN's medlemsstater.

3.    Parterne anerkender, at ulovlig fremstilling, overførsel og omsætning af håndvåben og lette våben og overdreven ophobning og ukontrollerede spredning heraf i mange regioner i verden har en lang række humanitære og socioøkonomiske konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod fred, forsoning, sikkerhed, stabilitet og bæredygtig udvikling på individuelt, lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan.

4.    Parterne er enige om fuldt ud at gennemføre deres respektive forpligtelser til at bekæmpe alle former for ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben, herunder ammunition hertil, i henhold til eksisterende internationale aftaler, som de hver især er part i, og FN's Sikkerhedsråds resolutioner, samt deres tilsagn inden for rammerne af andre internationale instrumenter, der finder anvendelse på dette område, som for eksempel FN's handlingsprogram til forhindring, bekæmpelse og udryddelse af alle former for ulovlig handel med håndskydevåben og lette våben.

5.    Parterne anerkender betydningen af nationale kontrolsystemer for overførsel af konventionelle våben i overensstemmelse med eksisterende internationale standarder. Parterne er enige om at anvende en sådan kontrol på en ansvarlig måde som et bidrag til international og regional fred, sikkerhed og stabilitet og til begrænsning af menneskelig lidelse samt til forebyggelse af omdirigering af konventionelle våben.

ARTIKEL 5.6

Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

1.    Parterne bekræfter deres engagement i bekæmpelsen af terrorisme i alle dens former og udtryk i overensstemmelse med folkeretten, menneskerettighedslovgivningen og den internationale humanitære folkeret, de relevante FN-resolutioner og deres respektive lovgivning.

2.    Parterne er enige om at samarbejde og, hvor der er fælles interesse, forebygge, bekæmpe og kriminalisere alle terrorhandlinger i overensstemmelse med FN-instrumenter, som de er parter i.

3.    Parterne er enige om ikke at yde bistand eller tilflugt til ophavsmænd eller anstiftere af nogen form for terrorvirksomhed eller til nogen anden deltager heri i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 (2001) og 1624 (2005). De skal navnlig samarbejde:

a)    inden for rammerne af den fuldstændige gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999), 1373 (2001), 1624 (2005), 1904 (2009), 2178 (2014), 2253 (2015), 2322 (2016) og 2331 (2016) og andre relevante FN-resolutioner og internationale og regionale konventioner og instrumenter

b)    ved at fremme samarbejdet mellem FN's medlemsstater med henblik på effektivt at gennemføre FN's globale strategi til bekæmpelse af terrorisme

c)    ved at udveksle erfaringer og god praksis inden for beskyttelse af menneskerettighederne, den humanitære folkeret og folkeretten i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme

d)    ved at udveksle synspunkter om midler og metoder, der anvendes til at bekæmpe terrorisme, herunder samarbejde på tekniske områder, og efter- og videreuddannelse, og ved at udveksle erfaringer og god praksis med hensyn til forebyggelse af voldelig ekstremisme, der fører til terrorisme, navnlig som led i gennemførelsen af afsnit I og IV i FN's globale strategi for bekæmpelse af terrorisme med hensyn til forebyggelse af terrorisme, og

e)    ved at tackle de strukturelle årsager, der ligger til grund for fænomenet terrorisme og voldelig ekstremisme.

ARTIKEL 5.7

Samarbejde om fredsopbygning og fredsbevarelse

1.    Parterne bekræfter på ny deres tilsagn om at samarbejde om fremme af international fred og sikkerhed i FN-regi.

2.    Hvad angår FN's fredsopbygning og fredsbevarelse indleder parterne en dialog om freds- og sikkerhedsspørgsmål med henblik på at indlede et samarbejde om bl.a. kapacitetsopbygning og udveksling af bedste praksis.

ARTIKEL 5.8

Humanitær bistand og katastroferisikostyring

1.    Parterne bekræfter på ny deres tilslutning til FN's ramme for nedbringelse af katastroferisici og katastrofeberedskab og er enige om at anerkende nedbringelse af sårbarhed og risici og fremme af modstandsdygtighed som deres prioriteter.

2.    Med henblik på stk. 1 undersøger parterne mulighederne for at koordinere humanitær bistand og katastrofeberedskabsaktiviteter.

ARTIKEL 5.9

Samarbejde i multilaterale, regionale og internationale fora og organisationer

1.    Parterne bekræfter på ny deres tilslutning til principperne i FN-pagten. Parterne er enige om et tilsagn om multilateralisme og bestræbelser på at forbedre effektiviteten af regionale og internationale fora og organisationer, f.eks. FN og dets specialiserede organisationer og agenturer og andre multilaterale fora.

2.    Parterne opretholder effektive konsultationsmekanismer i forbindelse med multilaterale fora. I FN etablerer parterne passende konsultationsmekanismer i FN's Generalforsamling og FN-kontorer, alt efter hvad der er relevant og aftalt af parterne.

ARTIKEL 5.10

Cybersikkerhed og informations- og kommunikationsteknologier

Parterne anerkender betydningen af samarbejde og udvekslingen af synspunkter på cybersikkerhedsområdet vedrørende brugen af informations- og kommunikationsteknologi (i det følgende benævnt "IKT") i forbindelse med international fred og sikkerhed, herunder om normer, regler og principper for staters ansvarlige adfærd, anvendelsen af folkeretten i forbindelse med IKT og udvikling af tillidsskabende foranstaltninger og kapacitetsopbygning.

ARTIKEL 5.11

Cyberkriminalitet

1.    Parterne erkender, at cyberkriminalitet er et globalt omsiggribende problem, der kræver en multilateral, regional og national løsning. Parterne styrker samarbejdet for at forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet gennem udveksling af oplysninger og praktisk samarbejde i overensstemmelse med deres respektive retlige rammer og lovgivning og med gældende internationale instrumenter vedrørende cyberkriminalitet. Parterne bestræber sig på, hvor det er relevant, at samarbejde om udvikling af effektive love, politikker og praksis med henblik på at forebygge og bekæmpe cyberkriminalitet, uanset hvor den finder sted.

2.    Parterne udveksler oplysninger, hvis det findes passende inden for deres respektive retlige rammer, på områder som uddannelse og erhvervsuddannelse for efterforskere af cyberkriminalitet, efterforskning af cyberkriminalitet og digital kriminalteknik.

KAPITEL 6

SAMARBEJDE OM RETFÆRDIGHED, FRIHED OG SIKKERHED

ARTIKEL 6.1

Migration og international beskyttelse af flygtninge

1.    Parterne bekræfter på ny den betydning, de tillægger en effektiv håndtering af migrationsstrømme, og er enige om at styrke deres samarbejde om migrationsspørgsmål på grundlag af princippet om national suverænitet, fælles ansvar og relaterede spørgsmål, f.eks. migranters potentielle økonomiske, sociale og kulturelle bidrag til oprindelses-, transit- og bestemmelseslande.

2.    Parterne fokuserer navnlig på:

a)    de grundlæggende årsager til migration

b)    lettelse af deres statsborgeres bevægelighed mellem deres territorier i overensstemmelse med gældende ret og respektive kompetencer

c)    fuld respekt for menneskerettighederne for alle migranter og deres familier samt foranstaltninger mod racisme og fremmedhad

d)    integration af kønsaspektet i forbindelse med migration

e)    familiesammenføring i overensstemmelse med gældende ret, herunder international menneskerettighedslovgivning

f)    det biregionale samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af smugling af migranter og menneskehandel, navnlig børn og personer i sårbare situationer, herunder udsatte kvinder, og om beskyttelse af ofre i overensstemmelse med konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der blev vedtaget i New York den 15. november 2000, og tillægsprotokollerne hertil om menneskehandel og smugling af migranter

g)    regelmæssig udveksling af oplysninger om lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der gælder for migranter, og erfaringer med migrationsspørgsmål

h)    spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af de relevante internationale instrumenter om beskyttelse af flygtninge og asylansøgere

i)    undersøgelse af mulighederne for samarbejde på regionalt plan om frivillig genbosætning og andre former for indrejse af humanitære årsager for flygtninge som led i at nå frem til kollektive løsninger på det voksende globale fænomen med store flygtningebevægelser, og

j)    biregionalt samarbejde om forebyggelse af irregulær migration.

3.    Parterne samarbejder om at garantere en sikker, velordnet og regulær migration, tilbagetage deres egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på den anden parts territorium og bekæmpe menneskehandel og smugling af migranter. De samarbejder også om udveksling af oplysninger såvel som udveksling af data og statistikker om migration.

4.    Hver EU-medlemsstat og hver undertegnende Mercosur-stat tilbagetager sine egne statsborgere, der opholder sig ulovligt på den anden parts område på anmodning af denne. Til dette formål skal der udstedes passende rejsedokumenter, der sikrer en effektiv tilbagesendelse. Parterne sørger for en sikker og værdig behandling af migranter med ulovligt ophold. Tilbagesendelse af uønskede personer skal også sikres på menneskelige, værdige og rimelige vilkår i overensstemmelse med gældende ret, herunder de deri fastsatte retsmidler.

5.    På anmodning af en af parterne bestræber de undertegnende Mercosur-stater sig individuelt og EU eller en af medlemsstaterne hver for sig på at forhandle og indgå særlige aftaler for yderligere at lette samarbejdet mellem de kompetente myndigheder med henblik på identifikation og dokumentation af statsborgere, der opholder sig ulovligt på den anden parts territorium, og som skal tilbagetages. Sådanne aftaler vil også omhandle tilbagetagelse af personer, der ikke er deres statsborgere, men som er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse udstedt af en af parterne, eller som er indrejst på en parts territorium direkte fra den anden parts territorium.

6.    Parterne fremmer udviklingen og gennemførelsen af national lovgivning og praksis hvad angår international beskyttelse af flygtninge med henblik på at opfylde bestemmelserne i De Forenede Nationers konvention om flygtninges retsstilling, udfærdiget i Genève den 28. juli 1951, og i protokollen hertil fra 1967 samt andre relevante regionale og internationale instrumenter for at sikre overholdelse af "non-refoulement"-princippet. Parterne fokuserer navnlig på undersøgelse af mulighederne for samarbejde på regionalt plan om frivillig genbosætning og andre former for indrejse af humanitære årsager for flygtninge som led i at nå frem til kollektive løsninger på det voksende globale fænomen med store flygtningebevægelser

ARTIKEL 6.2

Juridisk og retsligt samarbejde

1.    Parterne er enige om at udvikle det retslige samarbejde i civile sager, navnlig hvad angår forhandling, ratificering og gennemførelse af multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde, særlig konventionerne fra Haagerkonferencen om International Privatret vedrørende internationalt retligt samarbejde, grænseoverskridende tvister og beskyttelse af børn.

2.    Parterne er enige om at styrke det retslige samarbejde i straffesager på grundlag af de relevante standarder fra FN, internationale og regionale organisationer, f.eks. Europarådet og Organisationen af Amerikanske Stater, navnlig inden for gensidig retshjælp, udlevering og overførsel af fanger.

ARTIKEL 6.3

Samarbejde om bekæmpelse af narkotikaproblemet på verdensplan

1.    Parterne samarbejder på grundlag af princippet om fælles og delt ansvar for at sikre en afbalanceret og integreret tilgang til håndtering af alle aspekter af narkotikaproblemet på verdensplan, herunder udfordringer, som f.eks. nye psykoaktive stoffer. Politikken og tiltagene på narkotikarådet skal rettes mod at styrke strukturerne, indskrænke udbuddet af, handelen med og efterspørgslen efter ulovlige stoffer, afhjælpe de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af stofmisbrug for at mindske skadevirkningerne samt en mere effektiv forebyggelse af anvendelsen af kemiske prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer.

2.    Parterne træffer aftale om de samarbejdsmetoder, der er nødvendige for at realisere de målsætninger, der er omhandlet i stk. 1. Tiltag baseres på de i fællesskab vedtagne principper i overensstemmelse med navnlig FN's tre konventioner om narkotikakontrol fra 1961, 1971 og 1988 og slutdokumentet fra FN's Generalforsamlings særlige samling om narkotikaproblemet på verdensplan, der blev vedtaget i New York den 19. april 2016.

3.    Parterne er enige om at støtte og tilskynde til udvikling af politikker og foranstaltninger, der skal løse narkotikaproblemet på verdensplan.

ARTIKEL 6.4

Samarbejde om bekæmpelse af korruption og grænseoverskridende organiseret kriminalitet,
om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

1.    I overensstemmelse med deres interne love og forskrifter og gældende bilaterale og internationale instrumenter f.eks. FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der blev vedtaget i New York den 15. december 2000, og protokollerne hertil samt FN's konvention om bekæmpelse af korruption, der blev vedtaget i New York den 31. oktober 2003, styrker parterne deres samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og korruption, herunder forebyggelse og efterforskning, retsforfølgning af lovovertrædere og gensidig retshjælp.

2.    Parterne er enige om, at det er nødvendigt at arbejde hen imod en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af brugen af deres finansielle institutioner og udpegede ikkefinansielle virksomheder og erhverv til finansiering af terrorisme og hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter, herunder narkotikahandel, menneskehandel, særlig handel med børn, udsatte kvinder og andre personer i sårbare situationer, våbenhandel og korruption, i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (i det følgende benævnt "FATF") og under hensyntagen til arbejdet i Den Latinamerikanske Finansielle Aktionsgruppe (i det følgende benævnt "GAFILAT").

3.    Parterne er enige om at samarbejde om at bekæmpe og forebygge hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og sikre en effektiv og fuldstændig gennemførelse af FATF's anbefalinger under hensyntagen til GAFILAT's arbejde. Dette samarbejde omfatter bl.a. sporing, identificering, beslaglæggelse, konfiskation, inddrivelse og tilbagelevering af aktiver eller midler, der stammer fra kriminelle aktiviteter.

4.    Det i stk. 3 omhandlede samarbejde skal muliggøre udveksling af relevante oplysninger inden for rammerne af hver parts love og forskrifter og i overensstemmelse med internationale standarder for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med anbefalingerne fra FATF og under hensyntagen til GAFILAT's arbejde.

5.    Parterne er enige om med forbehold af og i overensstemmelse med deres respektive love og forskrifter og gældende bilaterale og internationale instrumenter at træffe foranstaltninger til støtte for identifikation, sporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminelle aktiviteter.

ARTIKEL 6.5

Personoplysninger

1.    Parterne anerkender betydningen af at fremme og beskytte den grundlæggende ret til privatlivets fred og databeskyttelse, herunder beskyttelsen af personoplysninger, som en central faktor for forbrugernes tillid til den digitale økonomi og et væsentligt element i videreudviklingen af samhandelen og retshåndhævelsessamarbejdet.

2.    Parterne samarbejder om at sikre en effektiv beskyttelse af de i stk. 1 omhandlede rettigheder, herunder i forbindelse med forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme og anden grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet på bilateralt og multilateralt plan skal tage hensyn til eksisterende internationale forpligtelser og parternes respektive love og forskrifter, hvor det er relevant. Det kan omfatte kapacitetsopbygning, teknisk bistand og udveksling af oplysninger og ekspertise.

ARTIKEL 6.6

Konsulær beskyttelse

1.    Hver undertegnende Mercosur-stat indvilliger i, at de diplomatiske og konsulære myndigheder fra en repræsenteret EU-medlemsstat yder beskyttelse på samme vilkår, som gælder den pågældende EU-medlemsstats egne statsborgere, til en statsborger fra en EU-medlemsstat, som ikke har en fast repræsentation på dette lands territorium, der reelt er i en position, hvor den i et givent tilfælde kan yde konsulær beskyttelse.

2.    Hver EU-medlemsstat indvilliger i, at de diplomatiske og konsulære myndigheder fra en repræsenteret undertegnende Mercosur-stat yder beskyttelse til en statsborger fra en undertegnende Mercosur-stat, som ikke har en fast repræsentation på dette lands territorium, der er i en position, hvor den i et givent tilfælde kan yde konsulær beskyttelse.

KAPITEL 7

SAMARBEJDE OM BÆREDYGTIG UDVIKLING

ARTIKEL 7.1

Målsætninger og arbejdsmetode

1.    Parterne bekræfter deres engagement i at fremme en bæredygtig og inkluderende økonomisk udvikling ved at bidrage til principperne i Rio-erklæringen om miljø og udvikling, der blev vedtaget af De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling i 1992 (i det følgende benævnt "Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra 1992"), støttet af slutdokumentet fra De Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling fra 2012, der er indarbejdet i resolution 66/288 vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling den 27. juli 2012 med titlen "The Future We Want" (i det følgende benævnt "slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling fra 2012 med titlen "The Future We Want") og 2030-dagsordenen. Parterne samarbejder inden for disse rammer om at gennemføre og nå verdensmålene for bæredygtig udvikling i erkendelse af, at deres brede og ambitiøse karakter kræver en hurtig indsats.

2.    Parterne anerkender betydningen af dialog og samarbejde som afgørende for at tackle de udfordringer, der er forbundet med at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, og anerkender yderligere betydningen af at inddrage flere interessenter, herunder den private sektor og civilsamfundet, i internationalt samarbejde.

3.    Parterne vil arbejde på at konsolidere den økonomiske vækst på en måde, der mindsker uligheder og overholder principperne om bæredygtig udvikling.

4.    Parterne bør fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og øge bevidstheden om de økonomiske og sociale omkostninger ved miljøskader og de dermed forbundne konsekvenser for menneskers trivsel.

5.    Parterne fremmer bæredygtig udvikling gennem dialog, udveksling af god praksis, god regeringsførelse og forsvarlig økonomisk forvaltning.

6.    Parterne har et fælles mål om at udrydde fattigdom og støtte en inkluderende økonomisk udvikling og samarbejder, hvor det er muligt, med henblik på at nå dette mål.

7.    Parterne samarbejder om at styrke gennemførelsen af 2030-dagsordenen og metoderne til opfølgning, ansvarlighed over for deres borgere med hensyn til gennemførelsen af resultaterne i forbindelse med overvågningen af 2030-dagsordenen og evaluering af samarbejdstiltag, herunder kvalitative og kvantitative data under hensyntagen til indvirkningen på stedet.

8.    I erkendelse af, at ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers indflydelse er afgørende for bæredygtig udvikling, vil parterne undersøge yderligere samarbejdsordninger.

9.    Parterne fremmer strukturer for syd-syd-samarbejde og for trepartssamarbejde. Et sådant samarbejde vil omfatte etablering af fælles initiativer med tredjelande med henblik på at samarbejde om at støtte udformningen og gennemførelsen af strategier på flere niveauer for 2030-dagsordenen samt andre relevante fremtidige biregionale og internationale aftaler om bæredygtig udvikling.

10.    Parterne forstår den omfattende karakter af verdensmålene for bæredygtig udvikling. I den forbindelse bør parterne tilskynde til innovative partnerskaber, der omfatter en tilgang med flere interessenter, med henblik på at fremme og gennemføre internationale udviklingsinitiativer. Disse partnerskaber kan omfatte den private sektor, det organiserede civilsamfund, filantropiske organisationer og lokale og regionale myndigheder.

11.    Parterne anerkender betydningen af en samlet tilgang til social udvikling, som skal gå hånd i hånd med økonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed. De prioriterer fremme af fuld beskæftigelse, social inklusion og samhørighed såvel som civilsamfundets deltagelse. I overensstemmelse med verdensmål 8 skal de fremme anstændigt arbejde for alle som fastsat i Den Internationale Arbejdsorganisations (i det følgende benævnt "ILO's") erklæring om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering, der blev vedtaget af Den Internationale Arbejdskonference på dens 97. møde i Genève den 10. juni 2008 (i det følgende benævnt "ILO's erklæring om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering").

ARTIKEL 7.2

Gennemførelse af EU-Mercosur og bilateralt samarbejde

1.    Bestemmelserne i denne aftale berører ikke gennemførelsen af programmer, projekter og aktiviteter i henhold til den mellemregionale rammeaftale om samarbejde fra 1995 og berører ikke det igangværende eller fremtidige bilaterale samarbejde, der er udviklet på grundlag af bilaterale programmeringsinstrumenter, f.eks. vejledende programmer eller andre relevante instrumenter.

2.    Samarbejdet gennemføres i overensstemmelse med de relevante internationalt aftalte principper og politikker, som begge parter har tilsluttet sig, og i overensstemmelse med EU's relevante lovgivningsmæssige rammer på den ene side og Mercosurs og dets undertegnende staters lovgivningsmæssige rammer på den anden side.

ARTIKEL 7.3

Lempelsesordninger

Parterne sikrer, hvor det er relevant, de told- og afgiftsfritagelser og visumlempelser, der er nødvendige for at gennemføre de samarbejdsinitiativer, der er aftalt i henhold til denne del af aftalen og samarbejdsprotokollen.

ARTIKEL 7.4

Samarbejde om offentlig forvaltning

Parterne indfører samarbejde og dialog for at kunne identificere foranstaltninger, der tager sigte på at udvikle kapacitet til udformning, effektiv gennemførelse og evaluering af offentlige politikker. I den forbindelse samarbejder parterne om spørgsmål vedrørende offentlig forvaltning og offentlige institutioner med henblik på at styrke den institutionelle kapacitet, herunder ved at fremme overførsel af knowhow og efter- og videreuddannelse af regeringspersonale, forbedre de offentlige forvaltningers forvaltningsprocesser og lette moderniseringen af de lovgivningsmæssige rammer med henblik på en effektiv gennemførelse af denne aftale.

ARTIKEL 7.5

Miljø

1.    Formålet med miljøsamarbejdet bør være at bidrage til beskyttelse, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og til at fremme bæredygtig udvikling gennem koordinering, integration og gensidigt understøttende hensyntagen til dens tre dimensioner — den økonomiske, den sociale og den miljømæssige — i overensstemmelse med principperne i Rioerklæringen om miljø og udvikling fra 1992, der støttes af slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling fra 2012 med titlen "The Future We Want" og 2030-dagsordenen, og under hensyntagen til forskellige nationale realiteter, kapaciteter og udviklingsniveauer og under hensyntagen til nationale politikker og prioriteter.

2.    Miljøsamarbejdet bør navnlig fokusere på:

a)    udveksling af oplysninger, teknisk ekspertise, miljøpraksis og erfaringer med programmer, projekter og bestemmelser til fremme af beskyttelse, bevarelse, genopretning og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til gældende lovgivning, internationale forpligtelser og mål

b)    gennemførelse af multilaterale miljøaftaler og resultaterne af FN's miljøforsamling og fremme af miljømål

c)    integrering af miljøhensyn i alle samarbejdssektorer

d)    bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed og rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer under hensyntagen til ethvert format, ved hjælp af passende adgang til sådanne ressourcer i overensstemmelse med national lovgivning samt samarbejde om vand, kemikalier, affald og andre gensidigt aftalte prioriterede områder

e)    samarbejde om og tilskyndelse til udvikling, formidling og udbredelse og overførsel af miljømæssigt forsvarlig teknologi til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder på lempelige vilkår og præferencevilkår, efter fælles aftale

f)    en styrkelse af tilgængeligheden i udviklingslandene af gennemførelsesmidlerne med henblik på fuld gennemførelse af de nationale strategier for bæredygtig udvikling, anerkendelse af at det haster med at håndtere deres vidtfavnende og ambitiøse karakter og fremme af deltagelsesbaseret inddragelse af interessenter, hvor det er relevant. I henhold til denne aftale bør miljøsamarbejdet også fremme udviklingen af en miljømæssigt forsvarlig infrastruktur.

ARTIKEL 7.6

Bæredygtig byudvikling

1.    Parterne anerkender betydningen af politikker, der fremmer en bæredygtig byudvikling og af behovet for at bidrage til en effektiv gennemførelse af den nye dagsorden for byer, der blev vedtaget af FN's konference om boliger og bæredygtig byudvikling (HABITAT III), og de aspekter af 2030-dagsordenen, der er relevante for en bæredygtig byudvikling.

2.    Parterne fremmer samarbejde og partnerskab med deltagelse af alle relevante nøgleaktører på området for politik og praksis vedrørende bæredygtig byudvikling, navnlig med henblik på at tackle bymæssige udfordringer på en integreret og samlet måde.

3.    Parterne fremmer vidensdeling og udveksling af erfaringer om bl.a. politikker for katastroferisikoreduktion og -styring, der har til formål at styrke byers og bosættelsers modstandsdygtighed. Parterne gør dette bl.a. gennem udvikling af infrastruktur af høj kvalitet og fysisk planlægning samt gennemførelse af byudviklingsplaner. Disse planer bør omfatte centrale emner som effektiv anvendelse af vedvarende energikilder, urban inklusion under hensyntagen til de forskellige urbaniseringsniveauer i den sydlige del af verden og finansieringsmekanismer for byudviklingsprojekter på lokalt, nationalt og regionalt plan.

4.    Med henblik herpå forpligter parterne sig til, hvor det er muligt, at udvide de konkrete muligheder for decentraliseret samarbejde mellem byer på regionalt og internationalt plan med henblik på at forbedre byforvaltningen og kapacitetsopbygningen gennem en udveksling af erfaringer og praksis såvel som gensidig læring inden for bæredygtige løsninger på bymæssige udfordringer.

ARTIKEL 7.7

Klimaændringer

1.    Parterne erkender, at den globale trussel fra klimaændringer kræver, at alle lande samarbejder så vidt som muligt om at reducere de globale drivhusgasemissioner og tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringerne på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen, og at de udviklede lande fortsat går forrest. Parterne gentager deres engagement i gennemførelsen af Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, udfærdiget i New York den 9. maj 1992 (i det følgende benævnt "UNFCCC"), og som afspejler lighed og princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter set i lyset af de forskellige nationale forhold.

2.    Parterne samarbejder, hvor det er relevant, om handelsrelaterede spørgsmål vedrørende klimaændringer på bilateralt og regionalt plan og i relevante internationale fora. I denne forbindelse og i erkendelse af handelens rolle med hensyn til at bidrage til reaktionen på den presserende trussel gennem klimaændringer forbliver hver part i god tro som part i UNFCCC og dens Parisaftale 2 .

3.    Parterne er enige om, at andet punktum i stykke 2 udgør et væsentligt element i denne aftale.

4.    Intet i denne artikel berører en parts ret til at anvende de tvistbilæggelsesprocedurer, der findes i andre internationale aftaler, som parterne er part i, herunder WTO-overenskomsten.

5.    Inden for rammerne af deres respektive beføjelser og på grundlag af UNFCCC og Parisaftalen bør parterne styrke samarbejdet og den politiske dialog for at fremme omstillingen til lave drivhusgasemissioner i overensstemmelse med deres ansvar og kapaciteter og udveksle oplysninger og erfaringer om bl.a.:

a)    bekæmpelse af klimaændringer foranlediget af lighed og videnskabelig dokumentation, navnlig gennem gennemførelse af deres respektive nationalt fastsatte bidrag og yderligere samarbejde om modvirknings- og tilpasningstiltag med henblik på en effektiv gennemførelse af Parisaftalen

b)    styrkelse af offentlige og private partnerskaber, der effektivt kan støtte tiltag til bekæmpelse af klimaændringer og tilpasning til de negative virkninger heraf

c)    fremme af samarbejdstiltag inden for teknologisk forskning, udvikling, udbredelse, anvendelse og overførsel med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden over for klimaændringer og reducere drivhusgasemissionerne, herunder gennem erhvervsorienterede dialoger

d)    overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og udvikling og gennemførelse af programmer til modvirkning og tilpasning

e)    gennemførelse af Parisaftalen og etablering af betingelser for at styrke en lav udvikling af drivhusgasser, øge evnen til at tilpasse sig de negative virkninger af klimaændringer og styrke modstandsdygtighed over for klimaændringer på en måde, der ikke truer fødevareproduktionen, i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 2.

f)    sikring af en hurtig udvikling af Parisaftalens gennemsigtighedsramme for tiltag og støttebestemmelser, herunder politisk dialog og samarbejde på gensidigt aftalte prioriterede områder

g)    fremme af nationale klimapolitikker og -programmer som led i Parisaftalen i forbindelse med modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, herunder skovrydning og skovforringelse og -genopretning, samt midler til at fremme vedvarende energi, energieffektivitet, bæredygtig transport og bæredygtig og klimarobust infrastrukturudvikling, og

h)    styrkelse af andre områder af den bilaterale dialog om politikker til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer eller andre områder af fælles interesse, der måtte opstå, herunder i andre relaterede multilaterale fora f.eks. Organisationen for International Civil Luftfart, Den Internationale Søfartsorganisation og Montrealprotokollen, der blev indgået i Montreal den 16. september 1987, og Kigaliændringen heraf, hvor det er relevant.

6.    Med henblik herpå er parterne enige om at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og erfaringer inden for dette område og videreføre deres eksisterende forpligtelser i henhold til UNFCCC og Parisaftalen. Hertil vil de udviklede lande tilvejebringe finansielle ressourcer til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og mobilisere klimafinansiering fra en bred vifte af kilder, instrumenter og kanaler under hensyntagen til behov og prioriteter hos de parter, der er udviklingslande, samt andre midler til gennemførelse med henblik på at nå målsætningerne i Parisaftalen.

ARTIKEL 7.8

Havene

1.    Parterne anerkender betydningen af bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, herunder bæredygtig og ansvarlig forvaltning af fiskeri, akvakultur og andre maritime aktiviteter, og deres bidrag til at skabe miljømæssige, økonomiske og sociale muligheder for nuværende og kommende generationer i forbindelse med bæredygtig udnyttelse og bevaring af verdens have og deres ressourcer med den langsigtede målsætning at forbedre havenes tilstand, herunder ved at styrke rammerne for internationale institutioner og fora, hvor det er relevant.

2.    På en måde, der er i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig UNCLOS, forpligter parterne sig til at:

a)    samarbejde om at nå verdensmål 14 — "Bevarelse og bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer" — i 2030-dagsordenen

b)    fremme bedre samarbejde og konsultationer, alt efter behov, inden for og mellem kompetente internationale organisationer, instrumenter og organer, hvor det er relevant

c)    vedtage effektive overvågnings-, kontrol- og tilsynsforanstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger

d)    samarbejde i FN om udvikling af et internationalt retligt bindende instrument under UNCLOS om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, og

e)    samarbejde, hvor det er relevant, i relevante decentrale, regionale og multilaterale organer, hvori parterne er medlemmer, observatører eller samarbejdende ikkekontraherende parter, om at nå verdensmål 14 og andre relaterede verdensmål.

3.    Parterne er enige om at styrke dialogen og samarbejdet med hensyn til at:

a)    støtte bæredygtig fiskeriproduktion, fiskeopdrætssektorer og navnlig bevaring af fiskeressourcerne, herunder eventuelt mellemregionalt samarbejde på flere områder, afhængigt af kyststatens interesser, f.eks. videnskabeligt, teknologisk, industrielt, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde samt institutionel opbygning og efter- og videreuddannelse

b)    støtte udviklingen af en miljømæssigt forsvarlig og økonomisk konkurrencedygtig akvakultursektor.

c)    støtte videnskabelig havforskning og udvikling af forskning og teknologisk kapacitet samt fremme videnskabeligt baserede beslutninger

d)    udveksle bedste praksis vedrørende bæredygtig udvikling af maritime økonomiske aktiviteter i begge parters gensidige interesse, såsom havenergi, skibsfart, kyst- og havturisme eller marin bioteknologi

e)    bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (i det følgende benævnt "IUU-fiskeri"), herunder, hvor det er relevant, udveksle oplysninger om IUU-aktiviteter og støtte til opbygning af teknisk og administrativ kapacitet til at håndtere IUU-fiskeri

f)    udvikle områdebaserede bevarings- og forvaltningsværktøjer, herunder beskyttede havområder, i overensstemmelse med national og international lovgivning og på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger med henblik på at beskytte og genoprette kyst- og havområder og -ressourcer

g)    mindske presset på havene gennem bl.a. bekæmpelse af havaffald og havforurening, herunder fra landbaserede kilder og menneskelige aktiviteter på havene

h)    fremme maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning, og

i)    håndtering af klimarelaterede spørgsmål f.eks. tilpasning og modvirkning af drivhusgasemissioner, stigende vandstande, forsuring af have og kyster samt luftforurening.

ARTIKEL 7.9

Energisamarbejde

1.    Parterne tilstræber at lette udvekslingen af idéer, erfaringer og bedste praksis om, hvordan adgangen til en sikker, bæredygtig og økonomisk overkommelig energi kan forbedres, herunder ved at fremme nye investeringer og teknologioverførsel mellem parternes offentlige og private erhvervsdrivende, navnlig med hensyn til elektricitet, kulbrinter, vedvarende energi, herunder bæredygtig produktion og anvendelse, biobrændstoffer og effektiv anvendelse af energi.

2.    Samarbejdet i henhold til denne artikel, der bygger på princippet om staters suveræne ret til at forvalte deres egne naturressourcer med henblik på at sikre adgang til økonomisk overkommelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle, tager bl.a. form af:

a)    samarbejde mellem institutioner, der beskæftiger sig med politikspørgsmål og udarbejdelse af planer og modeller i energisektoren

b)    udveksling af videnskabelige, tekniske og andre energiforskningsresultater, -erfaringer, -publikationer, -oplysninger og -data, herunder udvikling af fælles databaser, der deles af parternes operatører, i overensstemmelse med hver parts love og forskrifter

c)    fremme af fælles konferencer og teknisk uddannelse, også på ph.d.-niveau

d)    teknologioverførsel, navnlig i forbindelse med vedvarende energikilder

e)    fremme af gennemførlighedsundersøgelser og gennemførelse af fælles projekter i energisektoren mellem offentlige og private erhvervsdrivende og parternes forskningsinstitutioner

f)    deltagelse af erhvervsdrivende fra de to regioner i fælles teknologi-, udviklings- og infrastrukturprojekter, herunder netværk med andre lande, og

g)    rationalisering og udfasning af ineffektiv støtte til fossile brændstoffer, der tilskynder til unødvendigt forbrug, under fuld hensyntagen til udviklingslandenes specifikke behov og forhold og minimering af den mulige negative indvirkning på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.

ARTIKEL 7.10

Samarbejde om råmaterialer

Parterne samarbejder inden for området for råmaterialer med henblik på bl.a. at:

a)    fremme effektive, fleksible, konkurrencedygtige og gennemsigtige internationale markeder

b)    styrke udvekslingen af markedsdata inden for området for råmaterialer

d)    fremme af forskning, udvikling og innovation inden for området for råmaterialer

e)    styrke udvekslingen af oplysninger og bedste praksis vedrørende intern politisk udvikling, og

f)    fremme standarder for sikkerhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med offshore-minedrift ved at øge gennemsigtigheden og udveksle oplysninger, herunder om industriens sikkerhed og miljøresultater.

KAPITEL 8

SOCIALT, ØKONOMISK OG KULTURELT PARTNERSKAB

ARTIKEL 8.1

Målsætninger

1.    Parterne anerkender inden for rammerne af deres samarbejde, at alle befolkninger har ret til at fortsætte deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Parterne anerkender, at den sociale udvikling bør ske parallelt med den økonomiske udvikling, og er enige om at samarbejde om at fremme social inklusion og samhørighed ved at mindske fattigdom, uretfærdighed og ulighed.

2.    Hovedformålene med det økonomiske samarbejde er at bidrage til at udvide, diversificere og uddybe de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem parterne, styrke produktionssektoren med særlig vægt på SMV'er, skabe nye muligheder og øge den internationale konkurrenceevne og innovation samt styrke den regionale økonomiske integrationsproces.

3.    Det økonomiske samarbejde bør styrkes, så det bidrager til at lette de økonomiske konsekvenser, der kan opstå som følge af strukturelle ændringer i forbindelse med denne aftale.

4.    Enhver foranstaltning, der kan bidrage til yderligere udvikling af regional integration eller styrkelse af de interregionale forbindelser på det sociale, økonomiske og kulturelle område mellem parterne, bør fremmes.

ARTIKEL 8.2

Virksomhedernes sociale ansvar

1.    Parterne fremmer virksomhedernes sociale ansvar i overensstemmelse med internationale standarder, f.eks. OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og due diligence-retningslinjer.

2.    Parterne støtter udbredelsen og gennemførelsen på frivillig basis af FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og understreger betydningen af omfattende drøftelser med alle relevante interessenter.

3.    Parterne fremmer virksomheders frivillige indarbejdelse i deres interne politikker af principper for virksomhedernes sociale ansvar eller ansvarlig forretningsskik, herunder ved at tilskynde til indførelse af relevant praksis, der er i overensstemmelse med de i denne artikel omhandlede internationale instrumenter.

ARTIKEL 8.3

Industrisamarbejde, forretningsmuligheder
og mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og iværksættere

1.    Parterne anerkender betydningen af at fremme SMV'er og styrke industrien for at fremme en inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst på tværs af regionerne, fremme højere niveauer af social samhørighed og afhjælpe territoriale forskelle og dermed forbedre ligestillingen i tilbagestående områder. Parterne anerkender, at fremme af SMV'ers konkurrenceevne bidrager positivt til en styrket social struktur gennem jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse samt mindskelse af andre økonomiske konsekvenser, der kan opstå som følge af strukturelle ændringer grundet denne aftale.

2.    Parterne støtter den økonomiske styrkelse af kvinder gennem iværksætteri og virksomhedsetablering.

3.    Parterne fremmer industrisamarbejdet og styrker samarbejdet om SMV'er med henblik på at øge produktiviteten og forbedre konkurrenceevnen for at fremme handel og investeringer mellem parterne og samtidig afbalancere de muligheder, som denne aftale giver begge parter.

4.    Parterne fremmer et attraktivt og stabilt klima til støtte for større gensidigt fordelagtige forretningsmuligheder, herunder for SMV'er, og forpligter sig til at styrke samarbejdet med henblik på at bidrage til en udvidelse, diversificering og uddybning af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem parterne.

5.    Parterne er enige om at fremme udviklingen af SMV'er, der omfatter virksomheder både i landdistrikter og byer, og tilskynde dem til at trænge ind på internationale markeder.

6.    Gennemførelsen af denne artikel kan omfatte følgende foranstaltninger, som omfatter alle former for virksomheder, herunder SMV'er:

a)    støtte regelmæssige kontakter mellem parternes erhvervssektorer gennem arrangementer eller missioner, der finder sted mellem virksomheder og virksomhedsklynger, handelsmesser, seminarer og rundbordsdiskussioner med henblik på at fremme identifikation og udbredelse af oplysninger om forretningsmuligheder for investeringer, industrielt og teknologisk samarbejde på områder af fælles interesse samt fremme informationsnetværk og samarbejde mellem økonomiske aktører, navnlig SMV'er og virksomhedsklynger

b)    udveksle bedste praksis til støtte for industriel udvikling, innovationsprocesser og industripolitikker, herunder en styrkelse af de regionale industripolitikker for at øge konkurrenceevnen i industrisektorer af fælles interesse

c)    fremme industrielle samarbejdsprojekter, herunder teknologisk udvikling og innovation, i sektorer af fælles interesse

d)    fremme gensidige og fælles investeringer og tilskynde til joint ventures og klynger samt etablering af associerede processer i strategiske sektorer

e)    udvikle mekanismer til støtte for udvikling af den private sektor, lette adgangen til innovativ finansiering i overensstemmelse med hver parts love og forskrifter og industrielt samarbejde for at fremme produktivitet, innovation og konkurrenceevne, herunder tilvejebringelse af ajourførte oplysninger om tilgængelige finansieringsinstrumenter for SMV'er

f)    støtte virksomheder med hensyn til at tilpasse sig den nuværende automatiserings- og dataudvekslingstendens inden for fremstillingsteknologier

g)    fremme fælles projekter mellem teknologi-, industri- og anvendelsesorienterede forskningscentre fra EU og Mercosur, og

h)    styrke biregionale og globale værdi- og forsyningskæder, herunder udvikling af leverandører til industrien.

7.    Ud over det samarbejde, der er omhandlet i stk. 4, er parterne enige om, at samarbejdet med hensyn til SMV'er bl.a. kan omfatte følgende områder:

a)    fremme udvekslingen af bedste praksis om offentlige politikker og programmer, lovgivningsmæssige rammer, erfaringer, relevant information og knowhow med henblik på at fremme og støtte iværksætteri og etablering, udvikling og innovation af SMV'er

b)    fremme SMV'ers deltagelse i messer, kommercielle missioner og andre mekanismer på lokalt og internationalt plan

c)    udveksle bedste praksis, der støtter SMV'ers adgang til markederne for offentlige udbud

d)    bygge videre på eksisterende vellykkede partnerskaber og udvikle nye strategiske partnerskaber og kontakter mellem økonomiske aktører og erhvervsnetværk gennem eksisterende eller nye horisontale EU- eller Mercosur-programmer, der er tiltænkt SMV'er

e)    yde støtte til en internationalisering af SMV'er, herunder samarbejde om udvikling af specialiserede websteder

f)    fremme SMV'ers deltagelse i fælles programmer og pilotprojekter, navnlig i sektorer som den digitale økonomi, og

g)    yde støtte og ekspertise inden for virksomhedsudviklingstjenester, herunder kvalitetsstyringssystemer, og fremme e-handel for at styrke SMV'er.

ARTIKEL 8.4

Skattespørgsmål

Parterne er enige om at samarbejde bilateralt i skattespørgsmål og forpligte sig til at gennemføre de globale standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger samt minimumsstandarderne vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS).

ARTIKEL 8.5

Makroøkonomisk dialog

Parterne fremmer udvekslingen af oplysninger om deres respektive makroøkonomiske tendenser og politikker samt udvekslingen af erfaringer med koordinering af makroøkonomiske politikker. Med henblik herpå vil parterne sigte mod at uddybe dialogen mellem deres myndigheder om makroøkonomiske spørgsmål. Samarbejdet på dette område kan omfatte tilrettelæggelse af seminarer og konferencer.

ARTIKEL 8.6

Samarbejde om forbrugerrettigheder

Parterne anerkender vigtigheden af at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og bestræber sig i den henseende på at samarbejde på det forbrugerpolitiske område. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område så vidt muligt omfatter:

a)    udveksling af oplysninger om deres respektive rammer for forbrugerbeskyttelse, herunder vedrørende forbrugerlovgivning, forbrugerproduktsikkerhed, forbrugeres klageadgang og håndhævelse af forbrugerlovgivningen

b)    tilskyndelse til udvikling af uafhængige forbrugersammenslutninger og kontakter mellem forbrugerrepræsentanter, og

c)    udveksling af oplysninger og fremme af fælles aktiviteter mellem begge parters forbrugerorganer, på grundlag af en gensidig aftale.

ARTIKEL 8.7

Samarbejde på det statistiske område

Parterne samarbejder på det statistiske område med henblik på at sikre sammenligneligheden af statistiske data mellem de undertegnende Mercosur-stater og mellem Mercosur og Den Europæiske Union. Aktiviteterne kunne bl.a. tage følgende former:

a)    støtte til styrkelse af et statistisk system, der er oprettet på grundlag af administrative strukturer og retsgrundlag, og som kan opfylde de nødvendige krav til statistiske oplysninger

b)    støtte til gennemførelse af god statistisk praksis baseret på internationalt anerkendte standarder

c)    udvikling af sammenlignelige statistiske oplysninger, der hovedsagelig fokuserer på handel med varer og tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer, og på udvikling af sammenlignelige makroøkonomiske indikatorer, og

d)    udveksling af god praksis og erfaringer gennem bl.a. efter- og videreuddannelse, workshopper og studiebesøg.

ARTIKEL 8.8

Forskning og innovation

1.    Parterne samarbejder inden for videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation på grundlag af fælles interesse og gensidige fordele og i overensstemmelse med deres respektive lovgivning, Et sådant samarbejde har til formål at fremme bæredygtig udvikling, tackle globale udfordringer, opnå videnskabelig topkvalitet, forbedre den regionale konkurrenceevne og styrke forbindelserne mellem parterne under hensyntagen til deres forsknings- og innovationskapaciteter og specifikke prioriteter. Parterne fremmer den politiske dialog på regionalt plan og anvender deres forskellige instrumenter, herunder aftaler om samarbejde inden for videnskab, teknologi og innovation (i det følgende benævnt "VTI"), på komplementære måder.

2.    Med henblik på at forbedre vilkårene for samarbejdet bestræber parterne sig også på at:

a)    øge mobiliteten for forskere, videnskabsfolk, eksperter, studerende og iværksættere samt bevægeligheden for videnskabeligt udstyr på tværs af grænserne

b)    lette gensidig adgang til hinandens VTI-programmer, forskningsinfrastrukturer og -faciliteter, publikationer og videnskabelige data

c)    øge samarbejdet inden for prænormativ forskning og standardisering, og

d)    fremme intellektuelle ejendomsrettigheder i forsknings- og innovationsprojekter.

3.    Parterne fremmer bl.a. følgende aktiviteter, som skal varetages af statslige organisationer, offentlige og private forskningscentre, videregående uddannelsesinstitutioner, innovationsagenturer og -netværk og andre interessenter, herunder SMV'er:

a)    fælles initiativer til at udbrede kendskabet til VTI-programmer og kapacitetsopbygning og muligheder for deltagelse i hinandens programmer

b)    fælles møder og workshops med henblik på at udveksle oplysninger, bedste praksis og identificere områder for fælles forskning

c)    fælles forskningsaktioner på områder af fælles interesse, og

d)    gensidigt anerkendt vurdering og evaluering af videnskabeligt samarbejde og formidling af relevante resultater.

ARTIKEL 8.9

Samarbejde på konkurrenceområdet

1.    Parterne skal indgå i kapacitetsopbygningsaktiviteter inden for konkurrencepolitik, forudsat at der er midler tilgængelige til sådanne aktiviteter i parternes samarbejdsinstrumenter og -programmer.

2.    Den tekniske bistand skal fokusere på institutionel kapacitetsopbygning og efter- og videreuddannelse af konkurrencemyndighedernes menneskelige ressourcer for at støtte dem i etableringen af deres respektive konkurrenceordninger og en effektiv håndhævelse. Målet er at styrke og effektivt håndhæve konkurrencelovgivningen på områderne for konkurrencebegrænsende praksis og koncentrationer mellem virksomheder, herunder aktiviteter til styrkelse af konkurrencen.

ARTIKEL 8.10

Samarbejde om den digitale økonomi

1.    Samarbejdsaktiviteter på dette område retter sig navnlig på at fremme:

a)    udveksling af idéer, erfaringer og praksis om politikker vedrørende informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at opbygge et rummeligt informationssamfund med det formål at slå bro over den digitale kløft ved at udveksle politikbaserede principper, oplysninger, erfaringer og god praksis for at styrke vores samarbejde om udformning af både digitale politikker og lovgivningsmæssige rammer, og om åbning af markeder og drøftelse af forskningssamarbejde

b)    anvendelse af IKT som redskaber til at fremme social, kulturel og økonomisk udvikling, social inklusion og kulturel mangfoldighed med vægt på iværksætterånd og deltagelsesbaseret samarbejde

c)    samarbejde om reguleringsmæssige aspekter af telekommunikationspolitikken og den audiovisuelle politik, herunder e-handel og udvekslinger af oplysninger om standarder, overensstemmelsesvurdering og typegodkendelse, med inddragelse af civilsamfundet og den private sektor i processen, hvor det er relevant

d)    udvikling af e-handel som et middel til at bidrage til økonomisk vækst

e)    effektiv frekvensforvaltning med henblik på at maksimere deres tilgængelighed og optimere allokeringen og anvendelsen heraf

f)    politikker og fælles aktioner for udbredelse, anvendelse og overførsel af ny IKT, herunder, hvor det er relevant, med deltagelse af civilsamfundet og den private sektor i processen

g)    forsknings- og innovationssamarbejde om IKT inden for de gældende rammer for forskning og innovation

h)    udvikling af digitale færdigheder i alle aldre i formelle og uformelle læringsmiljøer og identifikation af uddannelsesbehov i relation til den digitale økonomi, herunder IKT-fagfolk

i)    fælles udformning af tiltag til fremme af beskæftigelse og investeringer i SMV'er og for selvstændige samt til at opfylde sårbare samfundsgruppers særlige behov ved at udnytte de muligheder, som IKT giver

j)    samarbejde inden for e-forvaltning og tillidstjenester, såsom elektronisk signatur og eID, med fokus på udveksling af politiske principper, oplysninger og god praksis vedrørende anvendelsen af IKT til at modernisere den offentlige forvaltning, fremme høj kvalitet i de offentlige tjenester og forbedre den organisatoriske effektivitet og den gennemsigtige forvaltning af offentlige ressourcer, og

k)    bred politisk koordinering på internationalt plan for at sikre, at den globale internetforvaltning fortsat støtter videreførelsen og udviklingen af en meget robust, dynamisk og geografisk diversificeret internetordning, der bygger på slutdokumentet fra WSIS + 10 "Implementing World Summit on the Information Society outcomes: a 10-year review" (Gennemførelse af verdenstopmødet om informationssamfundets resultater: tiårsevaluering).

2.    Parterne mener, at den globale forvaltning af internettet bør baseres på en gennemsigtig og demokratisk model med flere interessenter med fuld inddragelse af bl.a. regeringer, den private sektor, civilsamfundet, den akademiske verden, det videnskabelige og teknologiske samfund og internationale organisationer i overensstemmelse med deres respektive roller og ansvarsområder. Det bør sikre en retfærdig ressourceforvaltning og en fri informationsstrøm, lette adgangen for alle og sikre, at internettet fungerer og er modstandsdygtigt, stabilt og sikkert, under hensyntagen til flersprogethed.

3.    Parterne bekræfter deres tilsagn om at arbejde sammen om et menneskecentreret, inkluderende og udviklingsorienteret informationssamfund og deres aftale om fortsat at koordinere holdningerne til opfølgningsmekanismerne i forbindelse med verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) samt i andre fora eller organisationer vedrørende internetforvaltning.

4.    Parterne understreger, at der i fora for internetforvaltning bør gøres alt for at mobilisere og sikre en meningsfuld og effektiv deltagelse af alle lande, navnlig udviklingslande, herunder alle interessenter, i deres egne roller, som f.eks. regeringer, den private sektor, civilsamfundet, den akademiske verden, det videnskabelige og teknologiske samfund og internationale organisationer.

ARTIKEL 8.11

Civile rumaktiviteter

I betragtning af den positive indvirkning, som rumaktiviteter kan have på den økonomiske og sociale udvikling og industriens konkurrenceevne, er parterne enige om at fremme samarbejdet om spørgsmål af fælles interesse inden for civile rumaktiviteter i overensstemmelse med overholdelsen og opfyldelsen af de internationale konventioner og deres respektive lovgivning og navnlig på følgende områder:

a)    jordobservation og geovidenskab, herunder samarbejde i multilaterale fora, navnlig den mellemstatslige gruppe for jordobservation og udvalget for jordobservationssatellitter med henblik på at tackle samfundsmæssige udfordringer og lette forretnings- og innovationspartnerskaber om jordobservation inden for rammerne af Copernicus ved at identificere områder af fælles interesse

b)    satellitkommunikation, og

c)    andre fredelige anvendelser af det ydre rum, herunder rumvidenskab, udforskning af rummet og bæredygtighed i rummet.

ARTIKEL 8.12

Transport

1.    Parterne er rede til at samarbejde på de relevante områder inden for transportpolitik, herunder integreret transportpolitik, med henblik på at udvikle og støtte et effektivt, bæredygtigt, sikkert og miljøvenligt transportsystem for både passagerer og gods.

2.    Samarbejdet mellem parterne har til formål bl.a. at fremme:

a)    dialog og udveksling af oplysninger om deres respektive transportpolitikker, standarder og god praksis og andre emner af fælles interesse

b)    eksportdialog og samarbejde inden for internationale transportfora

c)    sammenkobling af og interoperabilitet mellem netværk

d)    en tilgang baseret på et multimodalt transportsystem

e)    miljøvenlige og sikre transportsystemer

f)    transportløsninger med lav og ingen CO2-udledning, forskning og innovation, intelligente og digitale løsninger

g)    bæredygtige transportløsninger, herunder i forbindelse med mobilitet i byer, og

h)    lettelse og øget effektivitet af fragtbevægelser inden for alle transportformer gennem digitalisering, forenkling af rapporteringskrav og optimering af transportoperationer.

ARTIKEL 8.13

Samarbejde omkring turisme

1.    Samarbejde mellem parterne har primært til formål at forbedre udvekslingen af oplysninger og etablere bedste praksis for at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af turisme og for at støtte jobskabelse, økonomisk udvikling og forbedring af livskvaliteten.

2.    Med henblik på stk. 1 fokuserer parterne bl.a. på at:

a)    støtte oprettelse og konsolidering af turismeprodukter og -tjenester samt kanaler til fremme af turisme

b)    beskytte og maksimere potentialet i natur- og kulturarven

c)    respektere lokalsamfundenes integritet og interesser

d)    forbedre efter- og videreuddannelse og uddannelse inden for turisttjenester, herunder hotelbranchen, og

e)    fremme informationsudveksling og samarbejde rettet mod de kreative erhverv og innovation i turistsektoren.

ARTIKEL 8.14

Samarbejde om social udvikling

1.    Parterne, der anerkender, at social udvikling går hånd i hånd med økonomisk udvikling, er enige om at prioritere styrkelse af den sociale samhørighed gennem udryddelse af fattigdom, reduktion af ulighed og fremme af social inklusion, navnlig med henblik på at opfylde 2030-dagsordenen og dens verdensmål.

2.    Parterne er enige om at styrke samarbejdet på det sociale område med henblik på at bidrage til bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst og udvikling og fremme samarbejde og udveksling af oplysninger om bl.a.:

a)    fremme af sociale rettigheder

b)    udvikling af innovative og bæredygtige projekter, der involverer sårbare sociale grupper f.eks. lavindkomstfamilier, personer af afrikansk afstamning og tilhørende oprindelige folk og andre mindretal samt personer med handicap, herunder gennem integration på arbejdsmarkedet

c)    fremme af ligestilling mellem kønnene og fuld styrkelse af kvinders indflydelse på alle områder

d)    fremme beskyttelsen af mødre og børn samt tilgængelige og inkluderende børnepasningsfaciliteter

e)    fremme af særlige programmer for unge, navnlig for unge i sårbare sociale sektorer, og

f)    forbedring af arbejds- og levevilkårene i tæt befolkede områder i ugunstigt stillede regioner

ARTIKEL 8.15

Samarbejde om arbejde og beskæftigelse

1.    I overensstemmelse med den internationalt aftalte målsætning om at fremme en retfærdig globalisering og under hensyntagen til målene under verdensmål 8 fremmer parterne fuld beskæftigelse, anstændigt arbejde for alle og respekt for de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, der er fastlagt i ILO-konventionerne (afskaffelse af forskelsbehandling, afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, varig afskaffelse af børnearbejde samt foreningsfrihed og kollektive forhandlinger) i overensstemmelse med ILO's erklæring fra 2008 om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering og andre internationale forpligtelser.

2.    Parterne er enige om at styrke samarbejdet på beskæftigelsesområdet og fremme samarbejde og udveksling af oplysninger, navnlig med hensyn til:

a)    fremme af anstændigt arbejde for alle, social velfærd og beskæftigelsessikkerhed og overholdelse af principperne om grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen, jf. ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet fra 1998, og af internationalt anerkendte arbejdsstandarder og andre relevante ILO-standarder samt vedvarende og fortsatte bestræbelser på at ratificere andre ILO-instrumenter, der endnu ikke er ratificeret

b)    udvikling og modernisering af arbejdsmarkedsrelationer, arbejdsvilkår og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt fremme af programmer inden for arbejdstilsyn, faglig uddannelse, efter- og videreuddannelse og beskæftigelsesfremme

c)    udvikling og modernisering af arbejdsrelationer og -processer med vægt på fremme af den sociale dialog

d)    fremme af matchning mellem færdighedsudvikling og arbejdsmarkedsbehov

e)    prioritering af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer, der er rettet mod sårbare sociale grupper, med hensyn til beskæftigelse og omskoling

f)    jobskabelse i SMV'er

g)    udvikling og modernisering af sociale beskyttelsessystemer og -programmer

h)    fremme af ikkeforskelsbehandling mellem kvinder og mænd og integration af kønsaspektet i udviklingen af arbejdsmarkedspolitikken, og

i)    koordinering i de relevante internationale fora med henblik på at opfylde internationale forpligtelser.

ARTIKEL 8.16

Samarbejde om uddannelse, efter- og videreuddannelse, ungdom og idræt

1.    Parterne er enige om at samarbejde om formel og ikke-formel uddannelse, herunder erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse, med et livslangt læringsperspektiv. På disse områder skal der lægges særlig vægt på at fremme inkluderende uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet for kvinder og sårbare sociale grupper.

2.    Med henblik på at opbygge kapacitet og ekspertise fremmer parterne deres relevante interessenters mobilitet og samarbejde inden for videregående uddannelse og forskning og styrker forbindelser mellem universiteter, forskning og virksomheder.

3.    Parterne fremmer mellemfolkelige kontakter og gensidig forståelse gennem samarbejde på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområdet, herunder finansiel støtte til mobilitet for studerende, ph.d.-kandidater, akademisk og administrativt personale fra videregående uddannelsesinstitutioner og forskere og kapacitetsopbyggende tiltag.

ARTIKEL 8.17

Kulturelt og audiovisuelt samarbejde samt samarbejde mellem medier

1.    Parterne forpligter sig til at fremme det kulturelle samarbejde, herunder om kulturarv, med behørig hensyntagen til deres diversitet. Et sådant samarbejde skal i overensstemmelse med parternes respektive love og forskrifter sigte mod at øge den gensidige forståelse og interkulturelle dialog og styrke en afbalanceret kulturel udveksling og kontakt med relevante aktører.

2.    Parterne er enige om at samarbejde i internationale fora, som f.eks. FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) for at forfølge fælles målsætninger og styrke den kulturelle mangfoldighed, særlig ved gennemførelsen af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.

3.    Parterne tilskynder til udvekslinger af oplysninger og erfaringer og støtter og letter samarbejdet og dialogen mellem deres relevante institutioner og aktører inden for kultur, audiovisuelle medier og medier.

ARTIKEL 8.18

Regional integration

1.    Parterne er enige om at fremme udvekslingen af erfaringer mellem begge regioner med henblik på at styrke deres respektive integrationsprocesser.

2.    Parterne er navnlig enige om at fremme et tættere samarbejde om integrationsspørgsmål mellem parternes institutioner og udveksle ekspertise gennem møder mellem ansatte i Den Europæiske Unions og Mercosurs institutioner, regelmæssig udveksling af oplysninger, undersøgelser, fælles projekter og efter- og videreuddannelse.

3.    Med henblik på at fremme samarbejdet om regional og lokal udvikling prioriteres:

a)    udveksling af oplysninger , viden og erfaringer bl.a. om metoder til udformning af regionale og lokale udviklingspolitikker, om flerniveaustyring og om deltagelsesbaseret ledelse

b)    gennemførelse af regionale og lokale udviklingspolitikker, navnlig vedrørende ugunstigt stillede regioner og områder, særlig grænseområder

c)    tilskyndelse til udvikling af regional infrastruktur og sammenkobling.

4.    Samarbejdet om regional og lokal udvikling kan omfatte:

a)    afholdelsen af seminarer og konferencer

b)    efter- og videreuddannelse og teknisk bistand i forbindelse med udformning og gennemførelse af regionale udviklingsprojekter

c)    udarbejdelsen af undersøgelser om emner af fælles interesse vedrørende integration, og

d)    fælles indsats mellem institutter og centre for uddannelse og erhvervsuddannelse på integrationsområdet.

ARTIKEL 8.19

Øget deltagelse af undertegnende Mercosur-stater
i forbindelse med eksport af tjenesteydelser til Den Europæiske Union

Parterne er enige om at samarbejde og yde hinanden støtte i form af teknisk bistand, efter- og videreuddannelse og kapacitetsopbygning, jf. dog bestemmelserne i kapitel 4, ved bl.a. at:

a)    forbedre evnen hos leverandører af tjenesteydelser fra undertegnende Mercosur-stater til at indsamle oplysninger om og opfylde EU-partens forskrifter og standarder på EU-plan samt på nationalt og subnationalt plan

b)    forbedre eksportkapaciteten hos leverandører af tjenesteydelser fra undertegnende Mercosur-stater med særlig vægt på SMV'ernes behov, og

c)    etablere mekanismer til fremme af investeringer og joint ventures mellem leverandører af tjenesteydelser fra EU-parten og de undertegnende Mercosur-stater.

DEL III

HANDEL OG HANDELSANLIGGENDER

KAPITEL 9

HANDELSSPECIFIKKE INDLEDENDE OG INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

AFDELING A

HANDELSSPECIFIKKE INDLEDENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 9.1

Oprettelse af et frihandelsområde og forhold til WTO-overenskomsten

1.    Parterne i denne aftale opretter herved et frihandelsområde i overensstemmelse med artikel XXIV i GATT 1994 og artikel V i GATS.

2.    Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser over for hinanden i henhold til WTO-overenskomsten.

3.    Intet i denne del af aftalen må fortolkes således, at en af parterne skal handle på en måde, der er uforenelig med dens forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten.

ARTIKEL 9.2

Målsætninger

Bestemmelserne i denne aftale sigter mod:

a)    en moderne og gensidigt fordelagtig handelsaftale, som skaber en forudsigelig ramme for fremme af handel og økonomisk aktivitet og samtidig fremmer og beskytter vores fælles værdier og perspektiver for statens rolle i samfundet og bevarer parternes ret til at regulere på alle forvaltningsniveauer for at nå samfundspolitiske målsætninger

b)    udvikling af international handel og handel mellem parterne på en måde, der bidrager til bæredygtig udvikling i handelens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, som er i overensstemmelse med og støtter parternes respektive internationale forpligtelser på disse områder

c)    fremme af en mere bæredygtig, retfærdig og inkluderende økonomi med henblik på at højne levestandarden, mindske fattigdom og skabe nye beskæftigelsesmuligheder

d)    sammenlægning, forøgelse og diversificering af handelen med landbrugsvarer og ikkelandbrugsvarer mellem parterne gennem reduktion eller afskaffelse af toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer og yderligere integration i de globale værdikæder

e)    lettelse af handelen med varer, navnlig gennem anvendelse af de aftalte bestemmelser om told og handelslettelser, standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer samt sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

f)    liberalisering og lettelse af handelen med tjenesteydelser og udvikling af et miljø, der bidrager til at øge investeringsstrømmene, konkurrenceevnen og den økonomiske vækst og navnlig til at forbedre vilkårene for etablering af virksomheder mellem parterne

g)    kapitalens frie bevægelighed i forbindelse med direkte investeringer og løbende betalinger i overensstemmelse med kapitel 18

h)    effektiv, gennemsigtig og konkurrencepræget åbning af parternes markeder for offentlige udbud

i)    fremme af innovation og kreativitet ved at sikre et passende og effektivt niveau af beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med de internationale regler, der er gældende mellem parterne, for at sikre balancen mellem rettighedshavernes og offentlighedens interesser

j)    gennemførelse af økonomiske aktiviteter, navnlig vedrørende forbindelserne mellem parterne i overensstemmelse med princippet om fri og ufordrejet konkurrence

k)    etablering af en ramme for civilsamfundets deltagelse, herunder arbejdsgivere, fagforeninger, arbejdstager- og erhvervsorganisationer og miljøgrupper, for at støtte en effektiv gennemførelse af denne del af aftalen

l)    etablering af en hurtig og effektiv tvistbilæggelsesmekanisme, og

m)    gennemsigtige og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer og effektive procedurer for erhvervsdrivende, navnlig små og mellemstore virksomheder, samtidig med at parternes evne til at vedtage og anvende deres egne love og forskrifter, der regulerer økonomisk aktivitet i offentlighedens interesse, bevares, og til at nå legitime samfundspolitiske målsætninger såsom beskyttelse og fremme af folkesundheden, sociale tjenester, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljø, offentlig moral, social beskyttelse eller forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse samt fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed.

ARTIKEL 9.3

Generelle definitioner

Medmindre andet er angivet, gælder følgende for så vidt angår denne del af aftalen:

a)    "landbrugsvare": et produkt, som er opført i landbrugsaftalens bilag 1

b)    "told": enhver form for told eller afgift, der pålægges en vare eller i forbindelse med import af en vare, herunder enhver form for tillægstold eller tillægsafgift, der pålægges denne import 3 eller i forbindelse dermed, men som ikke omfatter:

i)    skatter eller andre interne afgifter, der pålægges i medfør af artikel III i GATT 1994

ii)    antidumping- eller udligningstold, der anvendes i overensstemmelse med artikel VI og XVI i GATT 1994 og WTO-overenskomsten om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994 og WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med kapitel 16

iii)    foranstaltninger, der anvendes i overensstemmelse med artikel XIX i GATT 1994 og WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger eller med andre beskyttelsesforanstaltninger, der anvendes i henhold til kapitel 16

iv)    foranstaltninger, der er godkendt af WTO's tvistbilæggelsesorgan eller i henhold til kapitel 29

v)    et gebyr eller en anden afgift, der pålægges i overensstemmelse med artikel VIII i GATT 1994, eller

vi)    foranstaltninger, der er vedtaget for at beskytte en parts finansielle stilling over for udlandet og dens betalingsbalance i overensstemmelse med artikel XII i GATT 1994 og forståelsen vedrørende betalingsbalancebestemmelserne i GATT 1994

c)    "CPC": den foreløbige centrale produktnomenklatur (Statistical Papers Series M No. 77, Department of International Economic and Social Affairs, Statistical Office of the United Nations, New York, 1991)

d)    "dage": kalenderdage, herunder weekender og helligdage

e)    "eksisterende": allerede gældende på datoen for denne aftales ikrafttræden

f)    "en parts vare": en indenlandsk vare som defineret i GATT 1994, hvilket omfatter varer med oprindelsesstatus i den pågældende part

g)    "det harmoniserede system" eller "HS": det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, herunder dets almindelige fortolkningsregler, afsnitsbestemmelser og kapitelbestemmelser, udfærdiget i Bruxelles den 14. juni 1983

h)    "position": de første fire cifre i tariferingen i det harmoniserede system

i)    "juridisk person": enhver retlig enhed, der lovligt er oprettet eller på anden måde organiseret i henhold til gældende lovgivning, uanset om formålet er at skabe fortjeneste eller ej, og uanset om den er privat eller statsligt ejet, herunder enhver/ethvert selskab, trust, partnerskab, joint venture, enkeltmandsvirksomhed eller sammenslutning

j)    "foranstaltning": enhver foranstaltning truffet af en part, hvad enten den er i form af en lov, forskrift, regel, procedure, beslutning, administrativ handling, et krav eller en praksis 4

k)    "fysisk person fra en part": for Den Europæiske Unions vedkommende, en statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, og for Mercosurs vedkommende, en statsborger i en undertegnende Mercosur-stat, i overensstemmelse med parternes respektive gældende lovgivning

l)    "person": en fysisk eller en juridisk person og

m)    "sundheds- eller plantesundhedsforanstaltning": en foranstaltning som defineret i bilag A til SPS-aftalen

ARTIKEL 9.4

WTO-overenskomster

a)    "antidumpingaftalen": aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994

b)    "landbrugsaftalen": aftalen om landbrug i bilag 1A til WTO-overenskomsten

c)    "tvistbilæggelsesforståelsen": forståelsen vedrørende reglerne og procedurerne for tvistbilæggelse i bilag 2 til WTO-overenskomsten

d)    "GATS": den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser i bilag 1B til WTO-overenskomsten

e)    "GATT 1994": den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 i bilag 1A til WTO-overenskomsten

f)    "aftalen om beskyttelsesforanstaltninger": aftalen om beskyttelsesforanstaltninger i bilag 1A til WTO-overenskomsten

g)    "SCM-aftalen": aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger i bilag 1A til WTO-overenskomsten

h)    "SPS-aftalen": aftalen om anvendelse af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i bilag 1A til WTO-overenskomsten

i)    "TBT-aftalen": aftalen om tekniske handelshindringer i bilag 1 til WTO-overenskomsten

j)    "TRIPS-aftalen": aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder i bilag 1C til WTO-overenskomsten, og

k)    "WTO-overenskomsten": Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, udfærdiget den 15. april 1994.

ARTIKEL 9.5

Parter

1.    Den Europæiske Union er ansvarlig for opfyldelsen af forpligtelserne i denne del af aftalen.

2.    Medmindre andet er fastsat, er hver af denne aftales undertegnende Mercosur-stater ansvarlig for opfyldelsen af forpligtelserne i denne del af aftalen.

ARTIKEL 9.6

Regional integration

1.    Parterne anerkender forskellene i deres respektive regionale integrationsprocesser, og uden at dette berører de forpligtelser, der er indgået i henhold til denne del af aftalen, fremmer parterne betingelser, der letter bevægeligheden for varer og tjenesteydelser mellem og inden for de to regioner.

2.    For så vidt angår bevægeligheden for varer er følgende fastsat i stk. 1:

a)    varer med oprindelse i en undertegnende Mercosur-stat, der overgår til fri omsætning i Den Europæiske Union, er omfattet af fri bevægelighed for varer inden for Den Europæiske Unions territorium på de betingelser, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

b)    de undertegnende Mercosur-stater anvender på varer med oprindelse i Den Europæiske Union, som importeres på dens territorium fra en anden undertegnende Mercosur-stat, toldprocedurer, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for varer med oprindelse i den pågældende undertegnende Mercosur-stat.

Den behandling, der er omhandlet i dette stykkes litra a) og b), omfatter ikke toldbehandling af varer, der er omfattet af kapitel 10

c)    de undertegnende Mercosur-stater reviderer regelmæssigt deres toldprocedurer med henblik på at lette bevægeligheden for Den Europæiske Unions varer mellem deres territorier og undgå overlapning af procedurer og kontroller, når det er praktisk muligt, og i overensstemmelse med udviklingen af deres integrationsproces, og

d)    fordelene ved Mercosurs harmonisering af tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, SPS-krav og godkendelsesprocedurer, herunder importcertifikater og -kontrol, udvides på ikkeforskelsbehandlende betingelser til varer med oprindelse i Den Europæiske Union, hvis de er blevet importeret i overensstemmelse med den importerende undertegnende Mercosur-stats love og forskrifter.

3.    For så vidt angår bevægelighed for tjenesteydelser i henhold til stk. 1:

a)    EU-medlemsstater bestræber sig på, hvis det er relevant, at lette den frie udveksling af tjenesteydelser på Den Europæiske Unions territorium for virksomheder, der ejes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer fra en undertegnende Mercosur-stat, og som er etableret i en EU-medlemsstat, og

b)    de undertegnende Mercosur-stater bestræber sig på, hvis det er relevant, at lette den frie udveksling af tjenesteydelser mellem deres territorier for virksomheder, der ejes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer fra en EU-medlemsstat, og som er etableret i en undertegnende Mercosur-stat.

AFDELING B

HANDELSSPECIFIKKE INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

ARTIKEL 9.7

Det fælles råds specifikke funktioner i dets handelssammensætning

1.    Når det fælles råd, der er nedsat i henhold til artikel 2.2, behandler spørgsmål i forbindelse med denne

del af aftalen har det beføjelse til:

a)    at påse opfyldelsen af målene i denne del af aftalen og føre tilsyn med gennemførelsen heraf

b)    at drøfte alle spørgsmål, der er omfattet af denne del af aftalen, og med forbehold af kapitel 29 behandle alle større spørgsmål, der opstår som følge af dens gennemførelse

c)    at vedtage beslutninger og fremsætte passende henstillinger til parterne som fastsat i denne del af aftalen

d)    gennem beslutninger at vedtage fortolkninger af denne del af aftalens bestemmelser, som er bindende for parterne og alle underudvalg og andre organer, der er nedsat i henhold til denne del af aftalen, herunder paneler, der er nedsat i henhold til kapitel 29

e)    træffe alle andre foranstaltninger, som parterne måtte aftale, i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver, og

f)    med henblik på at opfylde målene i denne aftale at vedtage afgørelser om ændring af:

i)    bilag 10-A i overensstemmelse med artikel 10.4, stk. 9

ii)    tillæg 10-D-1 i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6 i bilag 10-D

iii)    tillæg 10-D-2 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3 i bilag 10-D

iv)    tillæg 10-D-3 i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4 i bilag 10-D

v)    kapitel 11 i henhold til artikel 11.34

vi)    afsnit A i bilag 13-A i overensstemmelse med artikel 13.8, stk. 9

vii)    bilag 14-A i overensstemmelse med artikel 14.18

viii)    bilag 20-A til 20-E i overensstemmelse med artikel 20.26

ix)    bilag 20-F til 20-J i overensstemmelse med artikel 20.12

x)    bilag 21-A i overensstemmelse med artikel 21.39

xi)    bilag 21-B i overensstemmelse med artikel 21.39

xii)    bilag 21-C i overensstemmelse med artikel 21.39

xiii)    bilag 21-E i overensstemmelse med artikel 21.39

xiv)    bilag 25-A i overensstemmelse med artikel 25.7

xv)    bilag 29-A og 29-B i overensstemmelse med artikel 29.22, og

xvi)    andre bestemmelser, bilag, tillæg eller protokol, for hvilke muligheden for en sådan afgørelse udtrykkeligt er omhandlet i denne del af aftalen.

2.    De i stk. 1, litra f), omhandlede beslutninger er omfattet af artikel 30.5, stk. 2.

3.    Medmindre parterne aftaler andet indleder det fælles råd i dettes handelssammensætning 3 (tre) år efter denne aftales ikrafttræden og derefter hvert 5. (femte) år en evalueringsproces vedrørende del III i denne aftale. På baggrund af resultatet af hver evalueringsproces drøfter det fælles råd i dets handelssammensætning behovet for at ændre del III i denne aftale.

ARTIKEL 9.8

Det blandede udvalgs specifikke funktioner i dets handelssammensætning

1.    Når det blandede udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 2.3, behandler spørgsmål i forbindelse med denne del af aftalen, skal det have beføjelse til at:

a)    føre tilsyn med arbejdet i alle underudvalg, der nedsættes i henhold til denne del af aftalen

b)    undersøge den mest hensigtsmæssige måde at forebygge eller løse eventuelle vanskeligheder, der måtte opstå i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af denne del af aftalen, jf. dog kapitel 29

c)    nedsætte yderligere underudvalg, tildele ansvarsområder til underudvalg inden for dets kompetence, beslutte at ændre funktionerne i de underudvalg, det nedsætter, herunder ved at nedsætte nye, eller opløse underudvalgene

d)    forberede beslutninger med henblik på vedtagelse i det fælles råd i dettes handelssammensætning i overensstemmelse med denne aftales specifikke målsætninger, herunder de ændringer, der er omhandlet i artikel 9.7, stk. 1, litra f), eller vedtage beslutninger i perioder mellem møderne i det fælles råd i dettes handelssammensætning, eller når det fælles råd i dets handelssammensætning ikke kan mødes, og

e)    træffe alle andre tiltag, som parterne måtte aftale, i forbindelse med udøvelsen af sine funktioner, eller efter anvisninger fra det fælles råd i dets handelssammensætning

f)    evaluere gennemførelsen af del III i denne aftale, herunder med henblik på at vurdere dens indvirkning på beskæftigelse, investeringer og handel mellem parterne; evalueringen skal tage hensyn til synspunkter eller henstillinger fra civilsamfundsaktører, herunder ikkestatslige organisationer, erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, sociale bevægelser og fagforeninger, under særlig hensyntagen til bestemmelserne i artikel 2.6-2.8, der er i overensstemmelse med hver parts love og forskrifter.

2.    De i artikel 2.3, stk. 7, og nærværende artikels stk. 1, litra d), omhandlede beslutninger om ændring af denne aftale er omfattet af artikel 30.5, stk. 2.

ARTIKEL 9.9

Underudvalg

1.    Underudvalg, der er nedsat i henhold til stk. 4, sammensættes af repræsentanter for Den Europæiske Union på den ene side og af repræsentanter for hver af de undertegnende Mercosur-stater på den anden side.

2.    Underudvalgene mødes på et passende niveau efter anmodning fra en part og under alle omstændigheder mindst én gang om året. Hvis møderne afholdes som fysiske møder, afholdes de skiftevis i Bruxelles og i en af de undertegnende Mercosur-stater. Underudvalgene kan også afholde møde via telefonkonference, videokonference eller via ethvert andet middel, parterne bliver enige om. Formandskabet for underudvalgene varetages i fællesskab af en repræsentant for Den Europæiske Union og en repræsentant for Mercosur.

3.    Hvert underudvalg fastlægger sin mødeplan og fastsætter sin dagsorden efter fælles overenskomst.

4.    Der nedsættes følgende underudvalg under det blandede udvalg i dets handelssammensætning:

a)    Underudvalget om handel med varer

b)    Underudvalget om handel med vinprodukter og spiritus

c)    Underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler

d)    Underudvalget om SPS-spørgsmål

e)    Underudvalget om dialoger om spørgsmål vedrørende fødevarekæden

f)    Underudvalget om handel med tjenesteydelser og etablering

g)    Underudvalget om offentlige udbud

h)    Underudvalget om intellektuel ejendomsret, og

i)    Underudvalget om handel og bæredygtig udvikling.

5.    For så vidt angår spørgsmål i forbindelse med deres kompetenceområde har underudvalgene beføjelse til at:

a)    overvåge gennemførelsen og sikre, at denne del af aftalen fungerer korrekt

b)    efter aftale mellem parterne vedtage afgørelser og henstillinger for så vidt angår alle de områder, der er omfattet af denne del af aftalen

c)    drøfte spørgsmål, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af denne del af aftalen eller eventuelle supplerende aftaler, med henblik på at løse dem, jf. dog kapitel 29, og

d)    udgøre et forum, hvor parterne kan udveksle oplysninger, drøfte bedste praksis og udveksle erfaringer med gennemførelsen.

6.    Underudvalgenes opgaver defineres yderligere efter behov i de relevante kapitler i denne del af aftalen og kan om nødvendigt ændres ved beslutning truffet af det blandede udvalg i dets handelssammensætning.

7.    Underudvalgene udfører det forberedende tekniske arbejde, der er nødvendigt for at støtte funktioner, der udføres af det fælles råd i dets handelssammensætning og det blandede udvalg i dets handelssammensætning, herunder når disse organer skal vedtage beslutninger eller henstillinger.

ARTIKEL 9.10

Koordinatorer for denne del af aftalen

1.    Den Europæiske Union og hver af de undertegnende Mercosur-stater udnævner hver især en koordinator for denne del af aftalen og underretter den anden part herom senest 30 (tredive) dage efter denne aftales ikrafttræden.

2.    Koordinatorerne har til opgave at:

a)    udarbejde dagsordenen og koordinere forberedelsen af møderne i det fælles råd i dets handelssammensætning og det blandede udvalg i dets handelssammensætning i overensstemmelse med artikel 9.7 og 9.8

b)    følge op på de beslutninger, der træffes af det fælles råd i dets handelssammensætning eller det blandede udvalg i dets handelssammensætning, alt efter hvad der er relevant

c)    fungere som kontaktpunkter med henblik på at lette kommunikationen mellem parterne om forhold, der er omhandlet i denne del af aftalen, medmindre andet fremgår af denne del af aftalen

d)    modtage alle meddelelser og oplysninger, der indgives i henhold til denne del af aftalen, herunder alle meddelelser eller oplysninger, der indgives til det fælles råd i dets handelssammensætning eller det blandede udvalg i dets handelssammensætning, medmindre andet er fastsat i denne del af aftalen, og

e)    udføre enhver anden opgave, der anmodes om af det fælles råd i dets handelssammensætning eller det blandede udvalg i dets handelssammensætning.

KAPITEL 10

HANDEL MED VARER

ARTIKEL 10.1

Målsætning og anvendelsesområde

1    Parterne opretter et frihandelsområde for varer i en overgangsperiode, der begynder på datoen for denne aftales ikrafttræden.

2.    Medmindre andet er fastsat i denne del af aftalen, finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på en parts handel med varer.

AFDELING A

TOLD

ARTIKEL 10.2

National behandling

Hver part indrømmer national behandling for varer fra den anden part i henhold til artikel III i GATT 1994, inklusive bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå er artikel III i GATT 1994 samt bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

ARTIKEL 10.3

Definitioner

I dette kapitel forstås ved "vare med oprindelsesstatus" en vare, der kan anses for at have oprindelse i en part i henhold til oprindelsesreglerne i kapitel 11.

ARTIKEL 10.4

Nedsættelse og afskaffelse af told

1.    Medmindre andet er fastsat i denne del af aftalen, skal hver part nedsætte eller afskaffe told på varer med oprindelsesstatus i overensstemmelse med bilag 10-A.

2.    Tariferingen af de varer, der handles mellem parterne, skal være i overensstemmelse med parternes respektive toldnomenklaturer i henhold til det harmoniserede system. Hver part angiver i sit respektive tillæg til bilag 10-A, hvilken udgave af det harmoniserede system der er anvendt til dette formål.

3.    En part kan oprette en ny toldposition. I så fald, og for så vidt angår handelen mellem parterne, skal den told, der gælder for de tilsvarende varer under den nye toldposition, være lig med eller lavere end den told, der gælder for de tilsvarende varer under den oprindelige toldposition som anført i bilag 10-A, og den aftalte toldindrømmelse forbliver uændret.

4.    For hver vare med oprindelse i den anden part er basistoldsatsen for import, som de successive nedsættelser finder anvendelse på i henhold til stk. 1, anført i bilag 10-A.

5.    Uden at det berører stk. 1 og 3 må Den Europæiske Union i en periode på 2 (to) år fra datoen for denne aftales ikrafttræden ikke forhøje den told, der blev anvendt den 31. december 2017 på varer med oprindelse i Paraguay, der er klassificeret under følgende toldpositioner i tillæg 10-A-1 som "PY" -varer: 20019030, 21012098, 21069098 og 33021029. I dette stykke forstås ved "varer med oprindelse i Paraguay" varer, der opfylder oprindelseskravene i afsnit II, kapitel 1, afdeling 2, underafdeling 2 og 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen 5 og afsnit II, kapitel 2, afdeling 2, underafdeling 3-9, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen 6 .

1.    Hver part sikrer i overensstemmelse med artikel VIII i GATT 1994, herunder bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil, at alle gebyrer og afgifter af enhver art 7 , bortset fra import- og eksporttold pålagt varer eller i forbindelse med import eller eksport af varer, begrænses beløbsmæssigt til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester, ikke beregnes på et ad valorem-grundlag og ikke udgør en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af import eller eksport til skattemæssige formål.

2.    Hver part må kun opkræve afgifter eller inddrive omkostninger, hvis der ydes specifikke tjenesteydelser, navnlig for følgende:

a)    toldpersonales tilstedeværelse uden for officiel åbningstid eller i andre lokaler end toldmyndighedernes lokaler efter anmodning

b)    analyser eller ekspertrapporter om varer og portoudgifter til returnering af varer til en ansøger, især for så vidt angår beslutninger vedrørende bindende oplysninger eller meddelelse af oplysninger om anvendelsen af love og forskrifter på toldområdet

c)    undersøgelse eller prøveudtagning af varer med henblik på verifikation eller tilintetgørelse af varer, hvis der er andre omkostninger forbundet hermed end anvendelse af toldpersonale, eller

d)    ekstraordinære kontrolforanstaltninger, hvis de er nødvendige som følge af varernes art eller en potentiel risiko.

3.    En part må ikke kræve udførelse af konsulatsforretninger, herunder tilknyttede gebyrer og afgifter, i forbindelse med import af varer fra den anden part. Parterne har en overgangsperiode på 3 (tre) år fra datoen for denne aftales ikrafttræden til at opfylde kravene i dette stykke 8 .

4.    Hver part offentliggør en liste over de gebyrer og afgifter, den pålægger i forbindelse med import eller eksport af varer.

ARTIKEL 10.7

Import- og eksportlicensprocedurer

1.    Parterne sikrer, at alle import- og eksportlicensprocedurer, der gælder for handel med varer mellem parterne, anvendes neutralt og forvaltes på en retfærdig, rimelig, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtig måde.

2.    Hver part indfører eller opretholder kun licensprocedurer som en betingelse for import til sit territorium fra den anden part eller eksport fra sit territorium til den anden part, hvis der ikke findes andre passende, rimeligt tilgængelige procedurer til opfyldelse af et administrativt formål.

3.    Parterne indfører eller opretholder ikke ikkeautomatiske import- eller eksportlicensprocedurer 9 , medmindre det er nødvendigt for at gennemføre en foranstaltning i overensstemmelse med denne del af aftalen. En part, der indfører ikkeautomatiske import- eller eksportlicensprocedurer, skal klart angive, hvilken foranstaltning der gennemføres ved hjælp af en sådan licensprocedure.

4.    Parterne indfører og forvalter licensprocedurer i henhold til artikel 1-3 i WTO-aftalen om importlicensprocedurer (i det følgende benævnt "importlicensaftalen"). Med henblik herpå er artikel 1-3 i aftalen om importlicensprocedurer indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer og finder anvendelse på alle eksportlicensprocedurer.

5.    En part, der indfører eller ændrer en import- og eksportlicensprocedure, gør alle relevante oplysninger tilgængelige på et officielt websted. Disse oplysninger gøres om muligt tilgængelige mindst 21 (enogtyve) dage før datoen for indførelsen eller ændringen af licensprocedurerne og under alle omstændigheder senest på denne dato. Oplysningerne, der er tilgængelige på internettet, skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til importlicensaftalens artikel 5. Hver part meddeler den anden part enhver indførelse eller ændring af eksportlicensprocedurer, og en sådan meddelelse skal indeholde de samme oplysninger som omhandlet i importlicensaftalens artikel 5.

6.    Efter anmodning fra en part forelægger den anden part straks alle relevante oplysninger om import- og/eller eksportlicensprocedurer, som den part, som anmodningen er rettet til, har til hensigt at indføre eller har indført eller opretholdt, herunder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1-3 i importlicensaftalen, med de fornødne ændringer.

ARTIKEL 10.8

Eksportkonkurrence

1.    Parterne bekræfter deres forpligtelser i henhold til WTO's ministerbeslutning om eksportkonkurrence af 19. december 2015 (WT/MIN (15)/45, WT/L/980) (i det følgende benævnt "ministerbeslutningen om eksportkonkurrence").

2.    I denne artikel forstås ved "eksportsubsidier" subsidier som omhandlet i SCM-aftalens artikel 1 og 3, der er betinget af eksportresultater, herunder de subsidier, der er anført i bilag I til SCM-aftalen, og de subsidier, der er anført i artikel 9 i landbrugsaftalen.

3.    En part må ikke opretholde, indføre eller genindføre eksportsubsidier for en landbrugsvare, der eksporteres eller indgår i et produkt, der eksporteres.

4.    En part må ikke opretholde, indføre eller genindføre eksportkreditter, eksportkreditgarantier, forsikringsprogrammer, statslige handelsforetagender eller international fødevarehjælp eller andre foranstaltninger med virkninger svarende til eksportsubsidier for en landbrugsvare, der eksporteres eller indgår i en vare, der eksporteres til den anden parts territorium, medmindre disse foranstaltninger opfylder den eksporterende parts forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne og -afgørelserne fra WTO's ministerkonference og WTO's Almindelige Råd, herunder navnlig ministerbeslutningen om eksportkonkurrence.

5.    Parterne bekræfter deres tilsagn i ministererklæringen fra Bali, der blev vedtaget den 7. december 2013 (WT/MIN (13)/DEC) af WTO, og som blev styrket ved ministerbeslutningen om eksportkonkurrence, for at øge gennemsigtigheden og forbedre overvågningen i forbindelse med alle former for eksportsubsidier og eksportkreditter, eksportkreditgarantier, forsikringsprogrammer, statslige handelsforetagender og international fødevarehjælp samt andre foranstaltninger med virkninger svarende til eksportsubsidier.

6.    Parterne bekræfter de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til ministerbeslutningen om eksportkonkurrence med hensyn til international fødevarehjælp, og samarbejder om at fremme bedste praksis for levering af fødevarehjælp i de relevante internationale fora ved at forsøge at begrænse monetariseringen af fødevarehjælp og leveringen af fødevarehjælp i naturalier til nødsituationer alene.

ARTIKEL 10.9

Told, skatter eller andre gebyrer og afgifter ved eksport

En part må ikke indføre eller opretholde told eller afgifter af nogen art på eller i forbindelse med eksport af en vare til den anden part, undtagen i overensstemmelse med bilag 10-B, i 3 (tre) år fra datoen for denne aftales ikrafttræden.

ARTIKEL 10.10

Statslige handelsforetagender

1.    Intet i denne del af aftalen er til hinder for, at en part opretholder eller etablerer et statsligt handelsforetagende i henhold til artikel XVII i GATT 1994, samt bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil, og WTO-forståelsen vedrørende fortolkningen af artikel XVII i GATT 1994, der med de fornødne ændringer er indarbejdet i og gjort til en del af denne del af aftalen.

2.    Hvis en part anmoder om oplysninger fra den anden part om individuelle tilfælde af statslige handelsforetagender, driften heraf eller deres aktiviteters indvirkning på den bilaterale handel, sikrer den anmodede part fuld gennemsigtighed i overensstemmelse med artikel XVII i GATT 1994.

3.    Uanset stk. 1 må en part ikke udpege eller opretholde et udpeget import- eller eksportmonopol, bortset fra dem, der allerede er oprettet af en part eller foreskrevet i dens forfatning som opført i bilag 10-C. Med henblik på dette stykke forstås ved et import- eller eksportmonopol eneretten til eller en parts bemyndigelse af en enhed til at importere en vare fra eller eksportere en vare til den anden part.

ARTIKEL 10.11

Forbud mod kvantitative restriktioner

1.    En part må ikke indføre eller opretholde forbud eller restriktioner ved import af varer fra den anden part eller ved eksport eller salg til eksport af en vare bestemt til den anden part, uanset om de er pålagt ved kvoter, licenser eller andre foranstaltninger, jf. dog artikel XI i GATT 1994, samt bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå er artikel XI i GATT 1994 samt bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil indarbejdet i og gjort til en del af denne del af aftalen med de fornødne ændringer.

2.    En part må ikke indføre eller opretholde krav vedrørende eksport- eller importpriser, medmindre det er tilladt i forbindelse med håndhævelsen af antidumping- og udligningstold eller pristilsagn.

ARTIKEL 10.12

Præferenceudnyttelse

1.    Med henblik på at overvåge denne del af aftalens virkemåde og beregne præferenceudnyttelsesgraden udveksler parterne årligt importstatistikker for en periode, der begynder 1 (et) år efter datoen for denne aftales ikrafttræden og slutter 10 (ti) år efter afslutningen af toldafviklingen for alle varer i overensstemmelse med bilag 10-A. Medmindre det blandede udvalg i dets handelssammensætning træffer anden afgørelse, forlænges denne periode automatisk med 5 (fem) år, og det blandede udvalg i dets handelssammensætning kan beslutte at forlænge den yderligere.

2.    Den i stk. 1 nævnte udveksling af importstatistikker omfatter oplysninger vedrørende det senest tilgængelige dataår, herunder værdi og, hvis det er relevant, volumen, baseret på toldpositionsniveauet for importen af varer fra den anden part, som drager fordel af præferencetoldbehandling i henhold til denne del af aftalen, og varer, der ikke er indrømmet præferencebehandling.

3.    Med forbehold af stk. 2 og med forbehold af fortrolighedskrav i henhold til hver parts love og forskrifter er parterne ikke forpligtet til at udveksle importstatistikker.

ARTIKEL 10.13

Særlige foranstaltninger vedrørende forvaltning af præferencebehandling

1.    Parterne samarbejder om forebyggelse, afsløring og bekæmpelse af overtrædelser af deres love og forskrifter, uregelmæssigheder og svig i forbindelse med den præferencebehandling, der indrømmes i henhold til dette kapitel, i overensstemmelse med kapitel 11 og bilag 12-A.

2.    En part kan i overensstemmelse med proceduren i stk. 4 beslutte midlertidigt at suspendere den relevante præferencebehandling af de pågældende produkter, hvis den på grundlag af objektive, overbevisende og verificerbare oplysninger konstaterer, at:

a)    der er begået omfattende systematiske overtrædelser af de relevante love og bestemmelser, uregelmæssigheder eller svig med henblik på at opnå præferencetoldbehandling i henhold til dette kapitel, og

b)    den anden part systematisk nægter eller på anden måde undlader at opfylde sine forpligtelser som omhandlet i stk. 1 i overensstemmelse med kapitel 11 og bilag 12-A.

3.    Med henblik på denne artikel forstås ved manglende overholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1, bl.a. klart påvist og systematisk:

a)    manglende opfyldelse af forpligtelsen til at kontrollere de pågældende produkters oprindelsesstatus i overensstemmelse med de i artikel 11.24 og 11.25 fastsatte procedurer

b)    afslag på eller uberettiget forsinkelse i at meddele resultatet af en verifikation af oprindelsesstatus, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 11.25 og 11.26, eller

c)    manglende administrativt samarbejde i henhold til bilag 12-A.

4.    Den part, der har konstateret et forhold som omhandlet i stk. 2, underretter uden unødig forsinkelse det blandede udvalg i dets handelssammensætning herom og giver det de oplysninger, der danner grundlag for konstateringen.

5.    Når kravene i stk. 4 er opfyldt, indleder den part, der har konstateret et forhold, konsultationer med den anden part i det blandede udvalg i dets handelssammensætning med henblik på at nå frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter. Hvis parterne ikke når til enighed om en gensidigt acceptabel løsning senest 3 (tre) måneder efter datoen for meddelelsen, kan den part, der har foretaget konstateringen, beslutte midlertidigt at suspendere den pågældende præferencebehandling af de pågældende produkter. I sådanne tilfælde underretter den part, der har foretaget konstateringen, det blandede udvalg i dets handelssammensætning om den midlertidige suspension uden unødig forsinkelse.

6.    En beslutning om midlertidigt at suspendere den relevante præferencebehandling af det pågældende produkt i henhold til stk. 4 finder kun anvendelse i en periode, der står i et rimeligt forhold til indvirkningen på den pågældende parts finansielle interesser, og ikke længere end 3 (tre) måneder. Hvis det objektivt og verificerbart kan fastslås, at de betingelser, der gav anledning til beslutningen om suspension, fortsat består ved udløbet af suspensionsperioden, kan den berørte part beslutte at forlænge denne beslutning om suspension i en tilsvarende periode. En suspension skal være genstand for regelmæssige konsultationer i det blandede udvalg i dets handelssammensætning. I tilfælde af fornyelse afholdes der konsultationer i det blandede udvalg i dets handelssammensætning mindst 15 (femten) dage før udløbet af suspensionsperioden.

7.    Hver part offentliggør i overensstemmelse med sine interne procedurer meddelelser til importører om enhver meddelelse om en konstatering i henhold til stk. 4 og en beslutning vedrørende midlertidige suspensioner som omhandlet i stk. 5 og 6.

AFDELING C

INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER

ARTIKEL 10.14

Underudvalget om handel med varer

1.    Underudvalget om handel med varer, der er nedsat i henhold til artikel 9.9, stk. 4, har ud over dem, der er anført i artikel 2.4, artikel 9.9 og artikel 13.14, også følgende funktioner:

a)    fremme handel med varer mellem parterne

b)    årligt evaluere anvendelsen og forvaltningen af de kontingenter og præferencer, der indrømmes i henhold til denne del af aftalen, og

c)    drøfte, afklare og behandle eventuelle tekniske spørgsmål, der måtte opstå mellem parterne i spørgsmål vedrørende anvendelsen af hver parts toldnomenklatur som defineret i punkt 3 og 4 i bilag 10-A.

ARTIKEL 10.15

Underudvalget om handel med vinprodukter og spiritus

1.    Underudvalget om handel med vinprodukter og spiritus, der er nedsat i henhold til artikel 9.9, stk. 4, har ud over dem, der er anført i artikel 2.4 og artikel 9.9, følgende funktioner:

a)    sikre rettidig underretning om ændringer af love og forskrifter på områder, der er omfattet af bilag 10-D, og som har indvirkning på vinprodukter og spiritus, der handles mellem parterne, og

b)    vedtage afgørelser med henblik på at fastlægge de nærmere bestemmelser i stk. 2 i tillæg 10-D-3, navnlig hvilke formularer der skal anvendes, og hvilke oplysninger analyserapporten skal indeholde.

ARTIKEL 10.16

Samarbejde om handel med vinprodukter og spiritus samt kontaktpunkter

1.    Parterne samarbejder om og behandler spørgsmål vedrørende handel med vinprodukter og spiritus, navnlig for så vidt angår:

a)    produktdefinitioner, certificering og mærkning af vinprodukter

b)    anvendelsen af druesorter til vinfremstilling og mærkning heraf, og

c)    produktdefinitioner, certificering og mærkning af spiritus.

2.    Parterne arbejder tæt sammen og søger at forbedre den gensidige bistand i forbindelse med anvendelsen af bilag 10-D, navnlig med henblik på at bekæmpe svigagtig praksis.

3.    For at lette den gensidige bistand mellem parternes håndhævelsesorganer og -myndigheder for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af dette bilag, udpeger hver part de organer og myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen og håndhævelsen af bilag 10-D. Hvis en part udpeger mere end ét kompetent organ eller én kompetent myndighed, sikrer den, at disse organers og myndigheders arbejde koordineres. I sådanne tilfælde udpeger en part også ét forbindelsesorgan eller én forbindelsesmyndighed, der fungerer som det centrale kontaktpunkt for den anden parts myndighed eller organ.

4    Senest 6 (seks) måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden meddeler parterne hinanden via underudvalget om handel med vinprodukter og spiritus kontaktoplysningerne for de organer, myndigheder og kontaktpunkter, der er omhandlet i stk. 3. Parterne underretter hinanden om enhver ændring af kontaktoplysningerne for sådanne organer, myndigheder og kontaktpunkter.

KAPITEL 11

OPRINDELSESREGLER OG OPRINDELSESPROCEDURER

AFDELING A

OPRINDELSESREGLER

ARTIKEL 11.1

Definitioner

Med henblik på dette kapitel forstås ved:

a)    "tariferet": et produkts eller materiales tarifering under et bestemt afsnit, et bestemt kapitel, en bestemt position eller underposition i det harmoniserede system

b)    "sending": produkter, som enten sendes samtidigt fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af én samlet faktura

c)    "toldmyndighed eller kompetent offentlig myndighed":

i)    i Den Europæiske Union, Europa-Kommissionens tjenestegrene med ansvar for toldanliggender, og toldmyndighederne og andre myndigheder i EU-medlemsstaterne med beføjelse til at gennemføre og håndhæve toldlovgivningen, og

ii)    i Mercosur, de kompetente myndigheder i de undertegnende Mercosur-stater eller deres efterfølgere som anført nedenfor:

A)    Argentina: Secretaría de Industria y Gestión Comercio under Ministerio de Economía

B)    Brasilien: Secretaria de Comércio Exterior do Ministério do Desenvolvimento, Indústria, Comércio e Serviços og Secretaria Especial da Receita Federal do Brasil under Ministério da Fazenda

C)    Paraguay: Subsecretaría de Estado de Comercio y Servicios under Ministerio de Industria y Comercio, og

D)    Uruguay: Asesoría de Política Comercial under Ministerio de Economía y Finanzas

d)    "eksportør": en person, der er hjemmehørende i en part, og som eksporterer produktet med oprindelsesstatus og udfærdiger en udtalelse om oprindelse

e)    "fungible materialer": materialer, som er af samme art og kommercielle kvalitet, har de samme tekniske og fysiske egenskaber, og som ikke kan skelnes fra hinanden, når de indgår i produktet

f)    "varer": både materialer og produkter

g)    "importør": en person, der importerer produktet med oprindelsesstatus og anmoder om præferencetoldbehandling for det

h)    "fremstilling": alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer

i)    "materiale": alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele, der er anvendt til fremstilling af et produkt, og

j)    "produkt": det produkt, der fremstilles, også når det er bestemt til senere anvendelse i en anden fremstillingsproces.

ARTIKEL 11.2

Generelle krav

1.    Med henblik på en parts anvendelse af præferencetoldbehandling på varer med oprindelsesstatus fra den anden part i overensstemmelse med denne del af aftalen anses følgende produkter for at have oprindelse i Den Europæiske Union, forudsat at de opfylder alle andre gældende krav i dette kapitel:

a)    produkter, der fuldt ud er fremstillet i Den Europæiske Union i henhold til artikel 11.4

b)    produkter, der er fremstillet i Den Europæiske Union udelukkende af materialer med oprindelsesstatus, eller

c)    produkter, der er fremstillet i Den Europæiske Union og indeholder materialer uden oprindelsesstatus, forudsat at de opfylder kravene i bilag 11-B.

2.    Med henblik på en parts anvendelse af præferencetoldbehandling på varer med oprindelsesstatus fra den anden part i overensstemmelse med denne del af aftalen anses følgende produkter for at have oprindelse i Mercosur, forudsat at de opfylder alle andre gældende krav i dette kapitel:

a)    produkter, der fuldt ud er fremstillet i Mercosur i henhold til artikel 11.4

b)    produkter, der er fremstillet i Mercosur udelukkende af materialer med oprindelsesstatus, eller

c)    produkter, der er fremstillet i Mercosur og indeholder materialer uden oprindelsesstatus, forudsat at de opfylder kravene i bilag 11-B.

3.    Hvis et produkt har opnået oprindelsesstatus, anses de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes i fremstillingen af det pågældende produkt, ikke som materialer uden oprindelsesstatus, hvis det pågældende produkt indgår som materiale i et andet produkt.

ARTIKEL 11.3

Bilateral kumulation af oprindelse

1.    Produkter med oprindelse i Den Europæiske Union anses som materialer med oprindelse i Mercosur, når de indgår i et produkt, der fremstilles dér, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 11.6.

2.    Produkter med oprindelse i Mercosur anses som materialer med oprindelse i Den Europæiske Union, når de indgår i et produkt, der fremstilles dér, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 11.6.

ARTIKEL 11.4

Fuldt ud fremstillede produkter

1.    Følgende anses for at være fuldt ud fremstillede produkter i Den Europæiske Union eller i Mercosur:

a)    mineralske produkter og andre naturlige stoffer, der er udvundet af deres jord eller havbund

b)    planter og vegetabilske produkter, der er dyrket eller høstet dér

c)    levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)    produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e)    produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér

f)    produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

g)    akvakulturprodukter, hvor fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse akvatiske invertebrater er født og opdrættet dér

h)    produkter fra fiskeri og andre produkter fra havet, som er hentet op af deres fartøjer 10

i)    produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de af litra h) omhandlede produkter

j)    mineralske produkter og andre ikkelevende naturressourcer, som er taget fra eller udvundet af havbunden, undergrunden eller dybhavsbunden i:

i)    den eksklusive økonomiske zone for undertegnende Mercosur-stater eller EU-medlemsstater som fastlagt ved deres love og forskrifter og i overensstemmelse med del V i UNCLOS

ii)    de undertegnende Mercosur-staters eller EU-medlemsstaternes kontinentalsokkel som fastlagt ved deres love og forskrifter og i overensstemmelse med del VI i UNCLOS, eller

iii)    området som defineret i artikel 1, stk. 1, i UNCLOS, hvor en part eller en person fra en part har eksklusive udnyttelsesrettigheder i overensstemmelse med del XI i UNCLOS og aftalen om gennemførelsen af del XI i UNCLOS

k)    brugte genstande, der er indsamlet dér, og som kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer

l)    affald og skrot hidrørende fra fremstillingsprocesser, som udføres dér 11 , eller

m)    varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a)-l) nævnte produkter.

2.    Udtrykket "deres fartøjer" og "deres fabriksskibe" i stk. 1, litra h) og i), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe, som:

a)    er registreret i en EU-medlemsstat eller i en undertegnende Mercosur-stat og, hvis det er relevant, har fiskerilicenser udstedt af en undertegnende Mercosur-stat eller Den Europæiske Union på vegne af fiskerivirksomheder, der er behørigt registreret til at operere i den pågældende EU-medlemsstat eller den pågældende undertegnende Mercosur-stat

b)    sejler under den samme registrerende EU-medlemsstats eller en undertegnende Mercosur-stats flag 12 , og

c)    opfylder én af følgende betingelser:

i)    de for mindst 50 % (halvtreds procents) vedkommende er ejet af en eller flere fysiske personer 13 fra en part

ii)    de er ejet af juridiske personer 14 :

A)    hvis hovedkontor og vigtigste forretningssted er i en part, og

B)    hvori mindst 50 % (halvtreds procent) af ejerskabet er placeret under fysiske personer eller juridiske personer fra en part, eller

iii)    mindst to tredjedele af besætningen er fysiske personer fra parterne.

ARTIKEL 11.5

Tolerancer

1.    Hvis materialer uden oprindelsesstatus, der er anvendt i fremstillingen af et produkt, ikke opfylder kravene i bilag 11-B, betragtes produktet ikke desto mindre som et produkt med oprindelse i en part, hvis:

a)    den samlede værdi af materialer uden oprindelsesstatus ikke overstiger 10 % (ti procent) af produktets pris ab fabrik, og

b)    enhver af de procentsatser for maksimumsværdien eller vægten af materialer uden oprindelsesstatus, der er fastsat i bilag 3-B, ikke overskrides ved anvendelse af dette stykke.

2.    Stk. 1 finder ikke anvendelse for produkter henhørende under kapitel 50 til 63 i det harmoniserede system, for hvilke tolerancerne i bemærkning 6 og 7 i bilag 11-A finder anvendelse.

ARTIKEL 11.6

Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning

1.    Uanset artikel 11.2, stk. 1, litra c), og artikel 11.2, stk. 2, litra c), anses et produkt ikke for at have oprindelse i en part, hvis fremstillingen af det pågældende produkt kun består af følgende aktiviteter, der udføres på materialer uden oprindelsesstatus i den pågældende part:

a)    bevarende behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b)    udskiftning af emballage og adskillelse og samling af kolli

c)    vask, rensning eller afstøvning samt fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

d)    strygning eller presning af tekstiler

e)    simpel maling og polering

f)    afskalning, hel eller delvis blegning, polering eller glasering af korn og ris

g)    farvning af eller tilsætning af smagsstoffer til sukker eller formning af sukker i stykker, hel eller delvis formaling af krystalsukker

h)    skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i)    hvæsning, simpel slibning, adskillelse eller simpel tilskæring

j)    sigtning, sortering, klassificering og tilpasning, herunder samling i sæt

k)    enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l)    anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m)    enkel blanding af produkter, også af forskellig art, og enkel blanding af sukker med ethvert materiale

n)    enkel samling af dele uden oprindelsesstatus for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

o)    enkel tilsætning af vand, fortynding, dehydrering eller denaturering af produkter

p)    kombination af to eller flere af de i litra a) til o) nævnte behandlinger, eller

q)    slagtning af dyr.

2.    I forbindelse med stk. 1 anses behandlinger for at være enkle, hvis der hverken kræves særlige færdigheder eller maskiner, apparater eller redskaber, som er specielt fremstillet eller installeret til udførelsen deraf.

ARTIKEL 11.7

Kvalificerende enhed

1.    Den kvalificerende enhed ved anvendelsen af dette kapitel er det pågældende produkt, der tariferes i overensstemmelse med det harmoniserede system.

2.    Når et produkt består af en gruppe eller samling af genstande, som tariferes under én og samme position i det harmoniserede system, udgør helheden den kvalificerende enhed.

3.    Hvis en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af dette kapitel.

ARTIKEL 11.8

Emballeringsmateriale, emballagemateriale og beholdere

1.    Hvis emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

2.    Emballeringsmateriale og beholdere til forsendelse, som beskytter produkter under transporten, lades ude af betragtning ved bestemmelse af sådanne produkters oprindelse.

ARTIKEL 11.9

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, som er sædvanlige for det pågældende produkt, og som er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette udstyr eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

ARTIKEL 11.10

Regnskabsmæssig adskillelse

1.    Hvis fungible materialer med og uden oprindelsesstatus anvendes til fremstilling af et produkt, skal disse materialer være fysisk adskilt efter deres oprindelse under oplagringen, for at materialerne med oprindelsesstatus kan bevare deres oprindelsesstatus.

2.    Uanset stk. 1 kræves der ikke fysisk adskillelse af fungible materialer med og uden oprindelsesstatus ved fremstillingen af et produkt, hvis det pågældende produkts oprindelse bestemmes efter metoden med regnskabsmæssig adskillelse til forvaltning af lagre.

3.    Den regnskabsmæssige adskillelse skal registreres og anvendes i overensstemmelse med de almindeligt accepterede regnskabsprincipper, der gælder i den part, hvor produktet fremstilles.

4.    Metoden med regnskabsmæssig adskillelse anvendes kun, hvis det kan sikres, at der til enhver tid ikke er flere produkter, der får oprindelsesstatus, end det ville have været tilfældet, hvis materialerne havde været fysisk adskilt.

5.    En part kan kræve, at anvendelsen af metoden med regnskabsmæssig adskillelse kræver forudgående tilladelse fra de relevante kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan give tilladelse på de betingelser, de finder hensigtsmæssige, og de overvåger i så fald brugen af tilladelsen. Disse myndigheder kan når som helst inddrage tilladelsen, hvis indehaveren af tilladelsen på nogen måde gør ukorrekt brug af metoden med regnskabsmæssig adskillelse eller ikke opfylder nogen af de øvrige betingelser i dette kapitel.

ARTIKEL 11.11

Sæt

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende fortolkningen af det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Hvis et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed for at have oprindelsesstatus , forudsat at værdien af produkterne uden oprindelsesstatus ikke overstiger 15 % (femten procent) af sættets pris ab fabrik.

ARTIKEL 11.12

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at bestemme oprindelsen af følgende elementer, som anvendes i fremstillingen heraf:

a)    energi og brændsel

b)    anlæg og udstyr

c)    maskiner og værktøj, eller

d)    varer, som ikke indgår og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

ARTIKEL 11.13

Territorialprincippet

1.    Betingelserne i nærværende kapitel vedrørende erhvervelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i Den Europæiske Union eller Mercosur.

2.    Hvis varer med oprindelsesstatus, der er eksporteret fra Den Europæiske Union eller Mercosur til et tredjeland, returneres, anses de som værende uden oprindelsesstatus, medmindre det kan godtgøres over for toldmyndighederne, at returvarerne:

a)    er de samme som dem, der blev eksporteret, og

b)    ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for at bevare dem i god stand, mens de befandt sig i det pågældende tredjeland, eller under eksporten.

ARTIKEL 11.14

Transportbetingelser

1.    De produkter, som angives til import i en part, skal være de samme som dem, der er eksporteret fra den anden part, i hvilken de anses for at have oprindelse. De må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end dem, som var nødvendige for at bevare dem i god stand, eller for at anbringe mærker, etiketter, segl eller andre særlige kendetegn med henblik på at sikre overholdelse af specifikke nationale krav i den importerende part, før de angives til import.

2.    Oplagring af produkter eller sendinger og deling af sendinger kan finde sted, hvis det sker under eksportørens eller en efterfølgende vareihændehavers ansvar, og produkterne forbliver under toldtilsyn i transitlandet eller transitlandene.

3.    Hvis der er tvivl om, hvorvidt kravene i stk. 1 og 2 er overholdt, kan toldmyndighederne i den importerende part kræve, at importøren godtgør overholdelsen, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel, herunder kontraktmæssige transportdokumenter som f.eks. konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve produktet.

ARTIKEL 11.15

Udstillinger

1.    Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes til en udstilling i et tredjeland, og som efter udstillingen sælges til import til Den Europæiske Union eller Mercosur, opnår ved import de fordele, som følger af bestemmelserne i denne del af aftalen, forudsat at det over for den importerende parts toldmyndigheder kan godtgøres:

a)    at en eksportør har afsendt produkterne fra Den Europæiske Union eller Mercosur til det tredjeland, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem der

b)    at eksportøren har solgt produkterne eller på anden måde overdraget produkterne til en person i Den Europæiske Union eller Mercosur

c)    at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt i den stand, i hvilken de blev sendt til udstillingen, og

d)    at produkterne fra det tidspunkt, hvor de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end til fremvisning på udstillingen.

2.    Der skal udfærdiges en udtalelse om oprindelse i henhold til afdeling B, og denne udtalelse skal fremlægges for den importerende parts toldmyndigheder. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå.

3.    Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, som er tilrettelagt med andre end private formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter, forudsat at produkterne er under konstant toldkontrol.

AFDELING B

OPRINDELSESPROCEDURER

ARTIKEL 11.16

Generelle krav

Ved import til Mercosur af produkter med oprindelse i Den Europæiske Union og ved import til Den Europæiske Union af produkter med oprindelse i Mercosur er produkterne omfattet af præferencetoldbehandling i henhold til denne del af aftalen, hvis der indgives en udtalelse om oprindelse i overensstemmelse med artikel 11.17 og hver parts love og forskrifter 15 .

ARTIKEL 11.17

Betingelser for udfærdigelse af en udtalelse om oprindelse

1.    En udtalelse om oprindelse som omhandlet i artikel 11.16 kan udfærdiges af:

a)    en eksportør i overensstemmelse med den eksporterende parts relevante love og forskrifter, eller

b)    en eksportør af små sendinger, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger den tærskel, der er fastsat i den eksporterende parts relevante love og forskrifter.

2.    Parterne udveksler oplysninger om de relevante love og forskrifter som omhandlet i stk. 1:

a)    på datoen for denne aftales ikrafttræden

b)    hvis der er ændringer af sådanne love og forskrifter, inden sådanne ændringer træder i kraft, og

c)    efter anmodning fra en af parterne på et hvilket som helst tidspunkt efter denne aftales ikrafttræden.

3.    Der kan udfærdiges en udtalelse om oprindelse, hvis de pågældende produkter er produkter med oprindelse i Den Europæiske Union eller Mercosur og opfylder de øvrige betingelser i dette kapitel.

4.    En eksportør, som udfærdiger en udtalelse om oprindelse, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder i den eksporterende part kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i dette kapitel er opfyldt.

5.    Eksportøren udfærdiger en udtalelse om oprindelse på fakturaen, følgesedlen eller ethvert andet handelsdokument, der beskriver produktet med oprindelsesstatus tilstrækkelig detaljeret til, at det kan identificeres ved hjælp af en af de sprogudgaver, der er anført i bilag 11-C, og i overensstemmelse med den eksporterende parts love og forskrifter.

6.    En udtalelse om oprindelse skal være forsynet med eksportørens originale håndskrevne underskrift, medmindre andet er fastsat i den eksporterende parts relevante love og forskrifter.

7.    Eksportøren kan udfærdige en udtalelse om oprindelse ved eksporten af de produkter, som den vedrører, eller efterfølgende, forudsat at udtalelsen forelægges for den importerende part senest 2 (to) år efter importen af de produkter, som den vedrører.

ARTIKEL 11.18

Gyldighed af en udtalelse om oprindelse

1.    En udtalelse om oprindelse er gyldig i 12 (tolv) måneder fra den dato, hvor den blev udfærdiget af eksportøren, og skal inden for denne frist indgives til den importerende parts toldmyndigheder.

2.    Udtalelser om oprindelse, der indgives efter den frist, der er fastsat i stk. 1, kan kun accepteres med henblik på anvendelse af præferencebehandling, hvis den manglende indgivelse af dem inden for denne frist skyldtes ekstraordinære omstændigheder.

3.    I andre tilfælde af forsinket indgivelse kan den importerende parts toldmyndigheder godtage udtalelsen om oprindelse, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af fristen.

ARTIKEL 11.19

Import i form af delforsendelser

Hvis produkter på importørens anmodning og på de af den importerende parts toldmyndigheder fastsatte vilkår importeres i demonteret eller ikkemonteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser vedrørende det harmoniserede system, som er henhørende under afsnit XV til XXI i det harmoniserede system, og denne import finder sted i form af delforsendelser, skal der ved importen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

ARTIKEL 11.20

Undtagelser fra en udtalelse om oprindelse

1.    Produkter, der indgår i små forsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan importeres som produkter med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge en udtalelse om oprindelse, hvis der ikke er tale om import i erhvervsmæssigt øjemed, og det er blevet erklæret, at produkterne opfylder kravene i dette kapitel, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed. For så vidt angår produkter sendt pr. post, kan denne erklæring afgives på toldangivelse CN22/CN23 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.

2.    Lejlighedsvis import, der udelukkende består af produkter bestemt til modtagernes eller rejsende og deres families personlige brug, anses ikke for import i erhvervsmæssigt øjemed, hvis det af varernes art og mængde fremgår, at der ikke er tale om et kommercielt formål.

3.    Den samlede værdi af de produkter, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige de værdier, der er fastsat i den importerende parts love og forskrifter. Parterne udveksler oplysninger om disse værdier.

ARTIKEL 11.21

Støttedokumenter

De i artikel 11.17, stk. 4, omhandlede dokumenter kan omfatte:

a)    direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra dennes regnskaber eller interne bogholderi

b)    dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i Den Europæiske Union eller Mercosur, hvis disse dokumenter er anvendt, udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med den pågældende parts love og forskrifter

c)    dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i Den Europæiske Union eller Mercosur, og som er udstedt eller udfærdiget i Den Europæiske Union eller Mercosur, hvis disse dokumenter benyttes eller er udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med den pågældende parts love og forskrifter, og

d)    en udtalelse om oprindelse, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udfærdiget i Den Europæiske Union eller Mercosur i overensstemmelse med dette kapitel.

ARTIKEL 11.22

Krav vedrørende opbevaring af optegnelser

En eksportør, der udfærdiger en udtalelse om oprindelse, skal i mindst 3 (tre) år fra datoen for udfærdigelsen af udtalelsen om oprindelse opbevare en kopi af udtalelsen om oprindelse og af de i artikel 11.17, stk. 4, omhandlede dokumenter. Importøren opbevarer denne udtalelse om oprindelse eller en kopi heraf, hvis originalen opbevares af toldmyndigheden eller den kompetente offentlige myndighed, i mindst 3 (tre) år fra datoen for importen af de produkter, som udtalelsen om oprindelse henviser til.

ARTIKEL 11.23

Uoverensstemmelser og formelle fejl

1.    Mindre uoverensstemmelser mellem udtalelserne om oprindelse og de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med import af produkterne, medfører ikke, at udtalelsen om oprindelse er ugyldig, hvis det på fyldestgørende måde godtgøres, at udtalelsen om oprindelse svarer til de fremlagte produkter.

2.    Åbenlyse formelle fejl i en udtalelse om oprindelse medfører ikke, at udtalelsen om oprindelse afvises, hvis sådanne fejl ikke rejser tvivl om rigtigheden af oplysningerne i udtalelsen om oprindelse.

ARTIKEL 11.24

Samarbejde mellem toldmyndigheder og kompetente offentlige myndigheder

1.    Toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder i Den Europæiske Unions medlemsstater og i den undertegnende Mercosur-stat forsyner ved hjælp af kommunikation mellem Europa-Kommissionen og sekretariatet for Mercosur hinanden med adresserne på de toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at verificere udtalelser om oprindelse.

2.    For at sikre en korrekt anvendelse af dette kapitel yder Den Europæiske Union og Mercosur gennem deres toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder hinanden bistand ved kontrollen af ægtheden af udtalelser om oprindelse og rigtigheden af de oplysninger, der afgives i disse udtalelser.

3.    For at forebygge, efterforske og bekæmpe overtrædelser af toldlovgivningen indeholder bilag 12-A bestemmelser om samarbejde mellem toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder, herunder tilstedeværelsen af behørigt bemyndigede embedsmænd fra den ene part på den anden parts territorium, med forbehold af samtykke fra og på de betingelser, der er fastsat af den part, på hvis territorium bistanden ydes.

ARTIKEL 11.25

Verifikation af udtalelser om oprindelse

1.    Verifikation af udtalelser om oprindelse foretages ved stikprøver og i øvrigt, når den importerende parts toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder nærer begrundet tvivl om disse udtalelsers ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i dette kapitel.

2.    Med henblik på gennemførelsen af stk. 1, tilbagesender toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part udtalelsen om oprindelse eller en kopi heraf til den eksporterende parts toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder med angivelse af årsagerne til anmodningen om verifikation. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at oplysningerne: i udtalelsen om oprindelse er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om verifikation.

3.    Anmodningen om verifikation og det efterfølgende svar indgives på et af den importerende parts toldmyndigheds eller kompetente offentlige myndigheds officielle sprog, og der anmodes om verifikation på et sprog, der kan accepteres af den pågældende part, eller i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i bilag 12-A.

4.    Verifikationen gennemføres af den eksporterende parts toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder. Med henblik herpå er de bemyndiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

5.    Hvis toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part beslutter at suspendere præferencebehandlingen af de pågældende produkter, mens de afventer resultatet af verifikationen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af eventuelle sikkerhedsforanstaltninger, som toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder anser for nødvendige. Enhver suspension af præferencebehandlingen bringes til ophør hurtigst muligt, efter at den importerende part har fastlagt produkternes oprindelse.

6.    Den eksporterende parts toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder underretter hurtigst muligt den importerende parts myndigheder, der anmoder om verifikation, om resultaterne heraf. Den eksporterende part giver toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part følgende oplysninger:

a)    resultaterne af verifikationen

b)    en beskrivelse af det produkt, der er genstand for verifikationen, og den tarifering, som er relevant for anvendelsen af oprindelsesreglerne

c)    en beskrivelse af og redegørelse for fremstillingen, der er tilstrækkelig til at støtte begrundelsen for produktets oprindelsesstatus

d)    oplysninger om den måde, hvorpå verifikationen blev gennemført, og

e)    hvis relevant, de understøttende dokumenter.

7.    Hvis der ikke foreligger noget svar senest 10 (ti) måneder efter datoen for anmodningen om verifikation, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå ægtheden af den pågældende udtalelse eller produkternes oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder, undtagen under ekstraordinære omstændigheder, at indrømme de produkter, der er omfattet af udtalelsen om oprindelse, præferencetoldbehandling. Perioden på 10 (ti) måneder kan forlænges efter fælles overenskomst mellem parterne under hensyntagen til antallet af anmodninger om verifikation og verifikationernes kompleksitet.

8.    Toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part, der anmoder om verifikation, underretter efter anmodning fra toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den eksporterende part disse myndigheder om deres afgørelse om verifikationsprocessen.

ARTIKEL 11.26

Konsultationer

1.    Hvis toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part i forbindelse med de verifikationsprocedurer, der er fastsat i artikel 11.25, agter at foretage en bestemmelse af oprindelse, der ikke er i overensstemmelse med svaret fra den eksporterende parts toldmyndigheder eller kompetente offentlige myndigheder i overensstemmelse med artikel 11.25, stk. 6, underretter den importerende part den eksporterende part herom senest 60 (tres) dage efter modtagelsen af svaret i overensstemmelse med artikel 11.25, stk. 6.

2.    Efter anmodning fra en af parterne afholder parterne konsultationer senest 90 (halvfems) dage efter datoen for den i stk. 1 omhandlede meddelelse eller inden for en aftalt frist med henblik på at løse uoverensstemmelser i forbindelse med verifikationsprocedurerne. Perioden for konsultation kan forlænges fra sag til sag efter skriftlig aftale mellem parterne.

3.    Hvis der er forskelle med hensyn til verifikationsprocedurerne, der ikke kan afgøres mellem toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part, der anmoder om verifikation, og toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den eksporterende part, der er ansvarlig for at foretage denne verifikation, eller hvis sådanne forskelle rejser spørgsmål om fortolkningen af dette kapitel, forelægges sådanne forskelle eller spørgsmål for det i artikel 11.32 omhandlede underudvalg om told, handelslettelser og oprindelsesregler.

4.    Toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part, der anmoder om verifikation, kan træffe afgørelse om oprindelse efter konsultationer i underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler og kun på grundlag af en tilstrækkelig begrundelse efter at have givet importøren ret til at blive hørt. Den eksporterende part underrettes om afgørelsen.

5.    Intet i denne artikel berører parternes procedurer eller rettigheder i henhold til kapitel 29.

6.    Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og toldmyndighederne eller de kompetente offentlige myndigheder hos den importerende part i henhold til den pågældende parts lovgivning.

ARTIKEL 11.27

Fortrolighed

1.    Hver part skal i overensstemmelse med sin lovgivning bevare fortroligheden af de oplysninger, som den har indsamlet i henhold til dette kapitel, og beskytte disse oplysninger mod videregivelse.

2.    Oplysninger, der indhentes af myndighederne i den importerende part, må kun anvendes af disse myndigheder i forbindelse med dette kapitel. Hver part sikrer, at fortrolige oplysninger, der indsamles i henhold til dette kapitel, ikke anvendes til andre formål end administration og håndhævelse af bestemmelse af oprindelse og toldspørgsmål, undtagen med tilladelse fra den person eller part, som har afgivet sådanne fortrolige oplysninger.

3.    Uanset stk. 2 kan den importerende part tillade, at oplysninger, der indhentes i henhold til dette kapitel, anvendes eller videregives til administrative, retslige eller jurisdiktionelle procedurer, som indledes på grund af manglende overholdelse af toldrelateret lovgivning til gennemførelse af dette kapitel. I så fald underretter den importerende part den eksporterende part om brugen eller videregivelsen af oplysningerne.

ARTIKEL 11.28

Administrative foranstaltninger og sanktioner

I overensstemmelse med sine love og forskrifter skal en part pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner på enhver person, der udfærdiger eller lader et dokument udfærdige med urigtige oplysninger for at opnå præferencetoldbehandling for produkter.

AFDELING C

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

ARTIKEL 11.29

Ceuta og Melilla

1.    Med henblik på anvendelsen af dette kapitel for så vidt angår Den Europæiske Union omfatter udtrykket "part" ikke Ceuta og Melilla.

2.    Når produkter med oprindelsesstatus i Mercosur importeres til Ceuta eller Melilla, skal de i enhver henseende underlægges samme toldbehandling i henhold til denne aftale, som der indrømmes produkter med oprindelse i Den Europæiske Unions toldområde i henhold til protokol nr. 2 til akten vedrørende Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse af Den Europæiske Union. Mercosur skal ved import af produkter, der er omfattet af denne aftale, og som har oprindelse i Ceuta og Melilla, indrømme dem den samme toldbehandling, som der indrømmes produkter, der importeres fra og med oprindelse i Den Europæiske Union.

3.    Med de fornødne ændringer finder oprindelsesreglerne og -procedurerne, der er omhandlet i dette kapitel, anvendelse på produkter, der eksporteres fra Mercosur til Ceuta og Melilla, og på produkter, der eksporteres fra Ceuta og Melilla til Mercosur.

4.    Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

5.    Eksportøren skal anføre "Mercosur" eller "Ceuta og Melilla" i felt 2 i teksten til udtalelsen om oprindelse, afhængigt af produktets oprindelse.

6.    Toldmyndighederne i Kongeriget Spanien er ansvarlig for anvendelsen og gennemførelsen af dette kapitel i Ceuta og Melilla.

ARTIKEL 11.30

Toldkontingenter

Produkter, der eksporteres under toldkontingenter, der er indrømmet af Den Europæiske Union, ledsages af et officielt dokument udstedt af de undertegnende Mercosur-stater, og skabelonen hertil bør meddeles til Den Europæiske Union af Mercosur senest på datoen for denne aftales ikrafttræden 16 .

ARTIKEL 11.31

Varer i transit eller under oplagring

Denne aftale kan anvendes på varer, som opfylder kravene i dette kapitel, og som på datoen for denne aftales ikrafttræden enten er i transit eller midlertidigt opbevares på toldoplag eller i frizoner i Den Europæiske Union eller i Mercosur, forudsat at der senest 6 (seks) måneder efter nævnte dato forelægges toldmyndighederne i den importerende part en udtalelse om oprindelse og i givet fald dokumenter, der godtgør, at varerne er i overensstemmelse med artikel 11.14.

ARTIKEL 11.32

Underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler

1.    Underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler, der er nedsat i henhold til artikel 9.9, stk. 4, har ud over dem, der er anført i artikel 2.4, artikel 9.9, artikel 12.6, stk. 10, og artikel 12.21, følgende funktioner:

a)    udførelse af det forberedende interne arbejde, der er nødvendigt for det blandede udvalg i dets handelssammensætning, vedrørende:

i)    gennemførelse og anvende dette kapitel, og

ii)    enhver ændring i dette kapitel, som foreslås af en part

b)    vedtage forklarende bemærkninger for at lette gennemførelsen af dette kapitel, og

c)    om nødvendigt gennemføre de konsultationer, der er omhandlet i artikel 11.26.

ARTIKEL 11.33

Forklarende bemærkninger

Underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler vedtager, hvis det er relevant, forklarende bemærkninger vedrørende fortolkningen, anvendelsen og forvaltningen af dette kapitel.

ARTIKEL 11.34

Ændringer til dette kapitel

Det fælles råd i dets handelssammensætning kan ændre dette kapitel i medfør af artikel 9.7, stk. 1, litra f).

KAPITEL 12

TOLD OG HANDELSLETTELSER

ARTIKEL 12.1

Målsætninger og anvendelsesområde

1.    Parterne anerkender vigtigheden spørgsmål vedrørende told og handelslettelser i forbindelse med de skiftende globale handelsvilkår.

2.    Parterne anerkender, at internationale handels- og toldinstrumenter og -standarder danner grundlaget for import-, eksport- og transitkrav og -procedurer.

3.    Parterne anerkender, at deres lovgivning skal være ikkeforskelsbehandlende, og at toldprocedurerne og andre handelsrelaterede procedurer bør være baseret på anvendelsen af moderne metoder og effektiv kontrol for at bekæmpe svig, beskytte forbrugernes sundhed og sikkerhed og fremme lovlig handel. Hver part bør regelmæssigt revidere sin lovgivning og sine toldprocedurer. Parterne anerkender også, at deres toldprocedurer og andre handelsrelaterede procedurer ikke bør være mere administrativt byrdefulde eller handelsbegrænsende end nødvendigt for at nå legitime målsætninger, og at de bør anvendes på en forudsigelig, konsekvent og gennemsigtig måde.

4.    Parterne skal styrke deres samarbejde med henblik på at sikre, at de relevante love og forskrifter samt de relevante myndigheders administrative kapacitet opfylder målsætningerne for foranstaltninger til fremme af handelslettelser, samtidig med at de sikrer effektiv kontrol af import, eksport og transit af varer ved grænsen.

5.    Parterne samarbejder med henblik på at støtte udviklingen af regional integration i både Den Europæiske Union og Mercosur.

ARTIKEL 12.2

Toldsamarbejde

1.    Parterne skal gennem deres respektive myndigheder samarbejde på toldområdet og andre handelsrelaterede områder for at sikre, at målsætningerne i artikel 12.1 opfyldes.

2.    Samarbejdet kan omfatte:

a)    udveksling af oplysninger om toldlove og anden handelsrelateret lovgivning, gennemførelsen af en sådan lovgivning og toldprocedurer navnlig på følgende områder:

i)    forenkling og modernisering af toldprocedurer

ii)    toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

iii)    fri omsætning af varer og regional integration

iv)    lettelse af transitforsendelser og omladning

v)    koordinering mellem myndigheder ved grænsen

vi)    forbindelser med erhvervslivet

vii)    forsyningskædesikkerhed og risikostyring, og

viii)    anvendelse af informationsteknologi, data- og dokumentationskrav og one-stop-shopsystemer, herunder arbejde hen imod deres fremtidige interoperabilitet

b)    udveksling af oplysninger om internationale handels- og toldinstrumenter og -standarder

c)    samarbejde om de toldrelaterede aspekter af at sikre og lette de internationale handelsforsyningskæder i overensstemmelse med Verdenstoldorganisationens (i det følgende benævnt "WCO") rammestandarder til sikring og fremme af den globale samhandel (Framework of Standards to Secure and Facilitate Global Trade) (i det følgende benævnt "SAFE-rammen")

d)    udvikling af fælles initiativer vedrørende import- og eksportprocedurer, herunder teknisk bistand, kapacitetsopbygning og foranstaltninger, der har til formål at tilbyde effektive tjenesteydelser til erhvervslivet

e)    styrkelse af samarbejdet mellem parterne om told og foranstaltninger til fremme af handelslettelser i internationale organisationer såsom WTO, WCO og De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling (i det følgende benævnt "UNCTAD")

f)    hvis det er relevant og hensigtsmæssigt, etablering af en gensidig anerkendelse af handelspartnerskabsprogrammer og toldkontrol, herunder ensartede foranstaltninger til fremme af handelslettelser

g)    fremme af samarbejdet mellem toldmyndighederne og andre statslige myndigheder eller organer i forbindelse med programmer for autoriserede erhvervsdrivende, f.eks. ved at ensrette krav, lette adgangen til fordele og minimere unødvendig overlapning

h)    samarbejde med henblik på at nå frem til en fælles holdning til spørgsmål vedrørende toldværdiansættelse, og

i)    samarbejde om yderligere at reducere frigivelsestiden og frigive varer uden unødig forsinkelse, navnlig letfordærvelige varer.

3.    Parterne yder hinanden gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål i overensstemmelse med bilag 12-A.

ARTIKEL 12.3

toldlove og andre handelsrelaterede love og forskrifter

1.    Hver parts told- og handelsrelaterede love og forskrifter 17 skal være baseret på:

a)    internationale instrumenter og standarder, der finder anvendelse på told- og handelsområdet, herunder: WTO-aftalen om handelslettelser udfærdiget på Bali den 7. december 2013 (i det følgende benævnt "WTO-aftalen om handelslettelser") Den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, udfærdiget i Bruxelles den 14. juni 1983 SAFE-rammen og WCO's datamodel, der blev vedtaget i juni 2005, og så vidt muligt de væsentlige elementer i den reviderede Kyoto-konvention om forenkling og harmonisering af toldprocedurerne, udfærdiget i Kyoto den 18. maj 1973

b)    den fælles målsætning om at fremme lovlig handel gennem effektiv håndhævelse og efterlevelse af lovgivningsmæssige krav, og

c)    lovgivning, der er forholdsmæssig og ikkeforskelsbehandlende for at undgå unødvendige byrder for erhvervsdrivende, giver mulighed for yderligere lettelser for erhvervsdrivende, der skal leve op til høje krav for overholdelse af gældende regler, herunder fordelagtig behandling for så vidt angår toldkontrol inden varernes frigivelse, og sikrer beskyttelsesforanstaltninger mod svig og ulovlige eller skadelige aktiviteter.

2.    For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i transaktionerne skal hver part:

a)    hvis det er muligt, forenkle og revidere krav og formaliteter med henblik på hurtig frigivelse og fortoldning af varer

b)    bestræbe sig på yderligere at forenkle og standardisere de oplysninger og den dokumentation, der kræves af toldmyndigheder og andre organer, og

c)    sikre, at de højeste standarder for integritet opretholdes gennem anvendelse af foranstaltninger, der afspejler principperne i de relevante internationale konventioner og instrumenter på dette område.

ARTIKEL 12.4

Frigivelse af varer

1.    Hver part indfører eller opretholder krav og procedurer, som:

a)    muliggør hurtig frigivelse af varer inden for et tidsrum, der ikke er længere end nødvendigt til at sikre overholdelse af deres toldlove og andre handelsrelaterede love og formaliteter

b)    giver mulighed for forudgående elektronisk indsendelse og behandling af dokumentation og andre nødvendige oplysninger inden varernes ankomst, således at varerne kan frigives ved ankomsten 18 , og

c)    muliggør frigivelse af varer før den endelige fastsættelse af told, skatter, gebyrer og afgifter, hvis en sådan fastsættelse ikke sker før eller ved ankomsten eller så hurtigt som muligt efter ankomsten, og forudsat at alle andre forskrifter er opfyldt.

2.    Med henblik på stk. 1, litra c), som en betingelse for denne frigivelse, kan hver part kræve en garanti for ethvert beløb, der endnu ikke er fastsat, i form af en kaution, et depositum eller et andet egnet middel, der er fastsat i partens love og forskrifter. En sådan garanti må ikke overstige det beløb, den pågældende part kræver for at sikre betaling af den told samt de skatter, gebyrer og afgifter, som i sidste ende skal betales for de varer, der er omfattet af garantien. Garantien frigives, når den ikke længere er påkrævet 19 .

3.    Hver part skal bestræbe sig på yderligere at reducere denne periode og at frigive varerne uden unødig forsinkelse.

ARTIKEL 12.5

Letfordærvelige varer

1.    Letfordærvelige varer betyder ved anvendelsen af denne bestemmelse varer, der hurtigt går i forrådnelse som følge af deres naturlige egenskaber, navnlig uden hensigtsmæssige lagerbetingelser.

2.    Hvert part giver passende prioritet til letfordærvelige varer i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af eventuelle nødvendige undersøgelser.

3.    Efter anmodning fra en erhvervsdrivende skal hver part, hvis det er praktisk muligt og i overensstemmelse med dens love og forskrifter:

a)    sikre toldklarering af en sending af letfordærvelige varer uden for toldmyndighedernes eller andre relevante myndigheders normale arbejdstid, og

b)    muliggøre toldbehandling af sendinger med letfordærvelige varer hos den erhvervsdrivende.

ARTIKEL 12.6

Forhåndsafgørelser

1.    Med henblik på denne artikel forstås ved "forhåndsafgørelse" en skriftlig afgørelse, der gives til en ansøger forud for import af en vare, der er omfattet af ansøgningen, og som fastsætter den behandling, som parten skal give varen på importtidspunktet med hensyn til:

a)    varens tarifering, og

b)    varens oprindelse.

2.    Hver part udsteder gennem sine toldmyndigheder en forhåndsafgørelse, som beskriver den behandling, der skal gives de pågældende varer. Hvis en ansøger indgiver en skriftlig anmodning, herunder i elektronisk format, indeholdende alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med den udstedende parts love og forskrifter, udstedes afgørelsen inden for en rimelig frist.

3.    En forhåndsafgørelse skal gælde i mindst 3 (tre) år efter udstedelsen, medmindre den lov, de kendsgerninger eller de omstændigheder, der ligger til grund for den oprindelige forhåndsafgørelse, ændrer sig.

4.    En part kan afvise at udstede en forhåndsafgørelse, hvis det spørgsmål, der rejses, er genstand for administrativ eller retslig prøvelse, eller hvis ansøgningen ikke vedrører en påtænkt anvendelse af forhåndsafgørelsen. Afviser en part at udstede en forhåndsafgørelse, underrettes ansøgeren straks herom skriftligt med angivelse af relevante kendsgerninger og grundlaget for afgørelsen.

5.    Hver part offentliggør som minimum:

a)    betingelserne for ansøgningen om en forhåndsafgørelse, herunder oplysningerne, der skal forelægges, og formatet

b)    fristen for udstedelse af en forhåndsafgørelse, og

c)    forhåndsafgørelsens gyldighedsperiode.

6.    Hvis en part tilbagekalder, ændrer eller ophæver gyldigheden af en forhåndsafgørelse, meddeles ansøgeren dette skriftligt med angivelse af de relevante faktiske omstændigheder og grundlaget for afgørelsen. En part kan kun tilbagekalde, ændre eller ophæve gyldigheden af en forhåndsafgørelse med tilbagevirkende kraft, hvis afgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte, urigtige eller vildledende oplysninger.

7.    En parts forhåndsafgørelse er bindende for den pågældende part, for så vidt angår den ansøger, som anmodede om den. Parten kan bestemme, at forhåndsafgørelsen er bindende for ansøgeren.

8.    Hver part forelægger efter skriftlig anmodning fra en ansøger en revision af en forhåndsafgørelse eller en afgørelse om tilbagekaldelse, ændring eller ugyldiggørelse heraf 20 .

9.    Med forbehold af eventuelle fortrolighedskrav skal væsentlige elementer i disse afgørelser offentliggøres online eller i andre passende formater.

10.    For at lette handelen drøfter underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler, der er omhandlet i artikel 12.21, regelmæssigt ajourføringer om ændringer i parternes respektive love og forskrifter om de spørgsmål, der er anført i denne artikel.

11.    Parterne kan nå til enighed om forhåndsafgørelser om ethvert andet spørgsmål.

ARTIKEL 12.7

Transit og omladning

1.    Hver part sikrer fri transit for varer gennem sit territorium ad den hertil bedst egnede rute.

2.    Med forbehold af lovlig kontrol indrømmer hver part transittrafik til eller fra den anden parts territorium, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den indrømmer sine egne tilsvarende varer og deres bevægelser, herunder import og eksport, når sådanne varer transporteres på samme rute på lignende betingelser.

3.    Hver part anvender så vidt muligt toldprocedurer for omladede varer, der er mindre byrdefulde end dem, der anvendes på transittrafik.

4.    Hver part indfører ordninger for transport under toldlukke, der tillader varetransit, uden at der skal betales told og andre afgifter, forudsat at der gives passende garantier.

5.    Hver part fremmer og gennemfører regionale transitordninger med henblik på at lette transittrafik og reducere handelsbarrierer.

6.    Hver part henholder sig til og anvender internationale standarder og instrumenter, der er relevante for transit.

7.    Toldforsendelsesprocedurer kan også anvendes, hvis forsendelsen af varer påbegyndes eller afsluttes på en parts territorium (indlandstransport).

8.    Parterne sikrer, at alle berørte myndigheder og organer på deres respektive områder samarbejder og koordinerer toldspørgsmål med henblik på at lette transittrafikken.

ARTIKEL 12.8

Autoriseret erhvervsdrivende

1.    Hver part opretter eller opretholder et partnerskabsprogram for handelslettelser for erhvervsdrivende, der opfylder fastsatte kriterier (i det følgende benævnt "autoriserede erhvervsdrivende").

2.    De fastsatte kriterier, som erhvervsdrivende skal opfylde for at blive betragtet som autoriserede erhvervsdrivende, i det følgende benævnt "de fastsatte kriterier", skal vedrøre overholdelse eller risiko for manglende overholdelse af krav, der er fastsat i hver parts love og forskrifter. De fastsatte kriterier, som offentliggøres, kan omfatte:

a)    ingen alvorlige overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen og -forskrifter, herunder ingen alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med ansøgerens økonomiske aktivitet

b)    ansøgerens dokumentation for en høj grad af kontrol over sin virksomhed og over varestrømmen i kraft af et system til forvaltning af forretningsregnskaber og, om nødvendigt, transportdokumenter, som gør det muligt at gennemføre passende toldkontrol

c)    økonomisk solvens, der anses for dokumenteret, hvis ansøgeren har en god økonomisk formåen, der sætter vedkommende i stand til at opfylde sine forpligtelser, under behørig hensyntagen til den berørte erhvervsaktivitets særlige karakteristika

d)    dokumentation for kompetencer eller faglige kvalifikationer, som er direkte forbundet med den udførte aktivitet, og

e)    passende sikkerheds- og sikringsstandarder.

3.    De fastsatte kriterier udformes eller anvendes ikke med henblik på at udøve eller give anledning til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling af erhvervsdrivende, hvor de samme forhold gør sig gældende, og muliggør deltagelse af SMV'er.

4.    Partnerskabsprogrammet for handelslettelser skal omfatte mindst fire af følgende fordele:

a)    færre data- og dokumentationskrav, alt efter tilfældet

b)    begrænsede fysiske kontroller og undersøgelser, hvis det er relevant

c)    kort frigivelsestid, hvis det er relevant

d)    henstand med betaling af told, skatter, afgifter og gebyrer

e)    anvendelse af omfattende garantier eller reducerede garantier

f)    en enkelt toldangivelse for al import eller eksport i en given periode, og

g)    fortoldning af varerne hos den autoriserede erhvervsdrivende eller et andet sted, som er godkendt af toldmyndighederne.

5.    Parterne bør sikre koordinering mellem toldmyndighederne og andre grænsemyndigheder i forbindelse med udviklingen af deres respektive programmer for autoriserede erhvervsdrivende ved hjælp af f.eks. tilpasning af krav, minimering af unødvendig overlapning og adgang til fordele i forbindelse med kontrol og krav, der forvaltes af andre instanser end toldmyndighederne.

ARTIKEL 12.9

One-stop-shop

Hver part bestræber sig på at etablere one-stop-shopsystemer, der gør det muligt for handelsdrivende via et enkelt indgangssted at indgive dokumentations- og datakrav til import, eksport eller transit af varer til de deltagende myndigheder eller agenturer.

ARTIKEL 12.10

Gennemsigtighed

1.    Parterne anerkender, at det er vigtigt rettidigt at konsultere repræsentanter for de erhvervsdrivende i forbindelse med en parts forslag til lovgivning og procedurer vedrørende told og handelslettelser.

2.    Hver part sørger for, at dens respektive toldkrav og andre handelsrelaterede krav og procedurer fortsat modsvarer erhvervslivets behov, følger bedste praksis og forbliver så lidt handelsbegrænsede som muligt.

3.    Hver part sørger i passende omfang for regelmæssige konsultationer mellem sine grænsemyndigheder og handelsdrivende eller andre interessenter på partens territorium.

4.    Hver part offentliggør straks på en ikkeforskelsbehandlende og lettilgængelig måde, og så vidt muligt elektronisk, nye love, forskrifter og generelle procedurer vedrørende told og foranstaltninger til fremme af handelslettelser forud for anvendelsen af sådanne love, forskrifter eller generelle procedurer samt ændringer og fortolkninger af sådanne love, forskrifter og generelle procedurer. Dette skal omfatte:

a)    import-, eksport- og transitprocedurer, herunder procedurer ved havn, lufthavn og andre indgangssteder og åbningstider, samt de påkrævede formularer og dokumenter

b)    anvendte told- og afgiftssatser af enhver art, der pålægges i forbindelse med import eller eksport

c)    gebyrer og afgifter pålagt af eller på vegne af offentlige organer ved eller i forbindelse med import, eksport eller transit

d)    regler for klassificering eller værdiansættelse af produkter med henblik på fortoldning

e)    almengyldige love, forskrifter og administrative afgørelser vedrørende oprindelsesregler

f)    import-, eksport- eller transitbegrænsninger eller -forbud

g)    bestemmelser om sanktioner for tilsidesættelse af import-, eksport- eller transitformaliteter

h)    klageprocedurer

i)    aftaler eller dele deraf med andre lande med hensyn til import, eksport eller transit

j)    procedurer vedrørende forvaltning af toldkontingenter

k)    informationskontorer, og

l)    andre relevante meddelelser af administrativ karakter i forbindelse med ovenstående.

5.    Hver part sikrer, at der er en rimelig frist mellem offentliggørelsen af nye eller ændrede love, forskrifter, generelle procedurer, gebyrer eller afgifter og deres ikrafttræden.

6.    Hver part stiller følgende til rådighed online og ajourfører i passende omfang følgende:

a)    en beskrivelse af sine procedurer for import, eksport og transit, herunder klageprocedurer, med oplysninger om de praktiske skridt, der er nødvendige ved import, eksport og transit

b)    de formularer og dokumenter, der er nødvendige for import til, eksport fra eller transit gennem den pågældende parts territorium, og

c)    kontaktoplysninger for informationskontorer.

7.    Hver part opretter eller opretholder et eller flere informationskontorer, som inden for en rimelig frist kan besvare forespørgsler fra myndigheder, handelsdrivende og andre interesserede parter om toldanliggender og andre handelsrelaterede anliggender. Parterne må ikke opkræve gebyr for besvarelse af forespørgsler eller tilvejebringelse af de fornødne formularer og dokumenter. Informationskontorerne besvarer forespørgsler og udleverer formularer og dokumenter inden for en rimelig frist, der fastsættes af hver part og kan variere afhængig af arten og kompleksiteten af forespørgslen.

ARTIKEL 12.11

Toldværdiansættelse

Aftalen om anvendelsen af artikel VII i GATT 1994 gælder for toldværdiansættelsesreglerne for den gensidige samhandel mellem parterne. Nævnte aftales bestemmelser er hermed indarbejdet i og gjort til en integreret del af denne aftale.

ARTIKEL 12.12

Risikostyring

1.    Hver part indfører eller opretholder et risikostyringssystem for toldkontrol.

2.    Hver part udformer og anvender risikostyring således, at vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller skjulte hindringer af den internationale handel undgås.

3.    Hver part fokuserer toldkontrollen og anden relevant grænsekontrol på højrisikoforsendelser og fremskynder frigivelsen af lavrisikoforsendelser. Hver part kan også udtage vilkårligt udvalgte sendinger til en sådan kontrol som led i sin risikostyring.

4.    Hver part baserer sin risikostyring på en risikovurdering, der foretages ved hjælp af passende udvælgelseskriterier.

5.    Bestemmelserne i denne artikel finder så vidt muligt anvendelse på procedurer, der forvaltes af andre grænsemyndigheder.

ARTIKEL 12.13

Efterfølgende audit af toldbehandlingen

1.    For at fremskynde frigivelsen af varer indfører eller opretholder hver part efterfølgende audit af toldbehandlingen for at sikre overholdelsen af toldlove og andre relaterede love og forskrifter.

2.    Hver part foretager en efterfølgende risikobaseret audit af toldbehandlingen.

3.    Hver part foretager en efterfølgende audit af toldbehandlingen på gennemsigtig vis. Når der er gennemført audit og opnået afgørende resultater, underretter parten uden unødigt ophold den pågældende person, hvis registre er blevet underlagt audit, om resultaterne, personens rettigheder og forpligtelser og baggrunden for resultaterne.

4.    Parterne anerkender, at de oplysninger, der indhentes i forbindelse med en efterfølgende audit af toldbehandlingen, kan anvendes i forbindelse med efterfølgende administrative eller retlige procedurer.

5.    Parterne anvender, når det er praktisk muligt, resultaterne af en efterfølgende audit af toldbehandlingen i deres risikostyring.

ARTIKEL 12.14

Toldklarerere

Hver part offentliggør sine foranstaltninger vedrørende anvendelse af toldklarerere. Hver part anvender gennemsigtige, ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssigt afpassede regler, hvis og når de godkender toldklarerere. En part må ikke indføre nye foranstaltninger, der indfører obligatorisk anvendelse af toldklarerere.

ARTIKEL 12.15

Inspektion før afsendelse

En part må ikke kræve obligatorisk inspektion før afsendelse som defineret i WTO-aftalen om inspektion før afsendelse eller enhver anden inspektion udført inden toldbehandlingen af private virksomheder på bestemmelsesstedet.

ARTIKEL 12.16

Klageadgang

1.    Hver part indfører effektive, hurtige, ikkeforskelsbehandlende og lettilgængelige procedurer, der sikrer retten til at klage over toldmyndighedernes eller andre kompetente myndigheders administrative tiltag, kendelser og afgørelser, som påvirker import eller eksport af varer eller varer i transit.

2.    Klageprocedurerne kan omfatte administrativ efterprøvelse foretaget af tilsynsmyndigheden og domstolsprøvelse af afgørelser truffet på administrativt plan i henhold til hver parts love og forskrifter.

3.    Enhver person, der har henvendt sig til toldmyndighederne og anmodet om en afgørelse, og som ikke har opnået en afgørelse om denne anmodning inden for de gældende frister, har også ret til at klage.

4.    Hver part giver en person, som den udsteder en administrativ afgørelse til, begrundelsen for denne afgørelse, således at personen om nødvendigt kan gøre brug af klageprocedurer.

ARTIKEL 12.17

Import-, eksport- og transitformaliteter samt data- og dokumentationskrav

1.    Hver part sikrer, at import-, eksport- og transitformaliteterne samt data- og dokumentationskravene:

a)    indføres eller anvendes med henblik på hurtig frigivelse af varer, navnlig letfordærvelige varer, forudsat at betingelserne for frigivelsen er opfyldt

b)    indføres eller anvendes på en måde, der sigter mod at reducere tidsforbruget og omkostningerne til overholdelse for handelsdrivende og erhvervsdrivende

c)    omfattes af den mindst handelsbegrænsende foranstaltning, hvis to eller flere alternative foranstaltninger med rimelighed kan forventes at være tilgængelige for opfyldelsen af politikmålsætningerne eller målsætningerne på det pågældende område, og

d)    ikke opretholdes, heller ikke delvist, hvis der ikke længere er behov for dem eller dele heraf.

2.    Mercosur bestræber sig på at anvende fælles toldprocedurer og ensartede tolddatakrav for frigivelse af varer.

ARTIKEL 12.18

Anvendelse af informationsteknologi

1.    Hver part skal anvende informationsteknologi, der fremskynder procedurerne for frigivelse af varer, med henblik på at lette handelen mellem parterne.

2.    Hver part skal:

a)    gøre toldangivelser og, så vidt muligt, andre dokumenter, der er nødvendige for import, transit eller eksport af varer, tilgængelige elektronisk

b)    tillade, at en toldangivelse og, så vidt muligt, andre datakrav i forbindelse med import og eksport af varer, indgives i elektronisk format

c)    give mulighed for elektronisk udveksling af toldoplysninger med erhvervslivet

d)    fremme elektronisk udveksling af data mellem deres respektive handelsdrivende, toldmyndigheder og andre handelsrelaterede agenturer, og

e)    anvende elektroniske risikostyringssystemer til vurdering og målretning, som sætter toldmyndighederne og, så vidt muligt, andre grænsemyndigheder i stand til at fokusere deres inspektioner på højrisikovarer, og som letter frigivelse af og bevægelighed for lavrisikovarer.

3.    Hver part indfører eller opretholder procedurer, der muliggør elektronisk betaling i forbindelse med told, skatter, gebyrer og afgifter, der opkræves af toldmyndighederne ved import og eksport og, hvis det er muligt og relevant, af andre grænsemyndigheder.

ARTIKEL 12.19

Sanktioner

1.    Hver part sikrer, at dens love og forskrifter på toldområdet fastsætter, at sanktioner, der pålægges for tilsidesættelse af forskrifter eller proceduremæssige krav vedrørende told, står i et rimeligt forhold til tilsidesættelsen og er ikkeforskelsbehandlende.

2.    Sanktioner for overtrædelse af en parts toldlovgivning, -forskrifter eller -proceduremæssige krav pålægges kun den person, der i henhold til den pågældende parts lovgivning er ansvarlig for en sådan overtrædelse.

3.    De pålagte sanktioner afhænger af sagens kendsgerninger og omstændigheder og skal stå i forhold til overtrædelsens omfang og alvor. Hver part skal undgå incitamenter til ansættelse eller opkrævning af en sanktion eller interessekonflikter i forbindelse med ansættelsen og opkrævningen af sanktioner.

4.    I tilfælde af frivillig forudgående videregivelse af oplysninger til en toldmyndighed vedrørende omstændighederne ved en tilsidesættelse af dens love, forskrifter eller proceduremæssige krav opfordres hver part til at overveje dette som en potentiel formildende omstændighed ved fastsættelsen af en sanktion.

5.    Ved pålæggelsen af en sanktion for en overtrædelse af en toldlov, toldbestemmelse eller de proceduremæssige krav gives en skriftlig redegørelse til den person, som sanktionen pålægges, med angivelse af overtrædelsens art og den gældende lov, bestemmelse eller procedure, som ligger til grund for fastsættelsen af sanktionens beløbsmæssige størrelse og art.

ARTIKEL 12.20

Midlertidig indførsel

1.    Med henblik på denne artikel forstås ved "midlertidig indførsel" den toldprocedure, hvorefter visse varer, inklusive de benyttede transportmidler, som føres ind på en parts toldområde med et specifikt formål, omfattes af betinget fritagelse for betaling af importafgifter og skatter uden anvendelse af importforbud eller -restriktioner af økonomisk karakter. Sådanne varer skal være bestemt til reeksport inden for en bestemt periode og uden at have undergået nogen ændring bortset fra normal værdiforringelse som følge af anvendelsen af varerne.

2.    Intet i denne artikel bør fortolkes således, at importerede varer fritages for at opfylde handelsrelaterede krav af ikkeøkonomisk karakter, navnlig sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger.

3.    Hver part bevilger, som fastsat i dens lovgivning, midlertidig indførsel med fuldstændig betinget fritagelse for importafgifter og skatter og uden anvendelse af importrestriktioner eller forbud af økonomisk karakter for følgende varer:

a)    varer til forevisning eller anvendelse på udstillinger, messer, kongresser eller lignende arrangementer

b)    professionelt udstyr til brug for pressen eller til radio- eller fjernsynsudsendelser; udstyr til filmoptagelse (kinematografisk udstyr); alt andet udstyr, som er nødvendigt, for at en person, der rejser ind på et andet lands territorium, kan løse en bestemt opgave, kan udøve sit erhverv eller fag

c)    varer, der indføres i forbindelse med en erhvervsmæssig transaktion, men hvor import heraf ikke i sig selv udgør en erhvervsmæssig transaktion

d)    varer, der importeres i forbindelse med en fremstillingsproces (f.eks. plader, tegninger, forme, planer og modeller til brug under en fremstillingsproces); erstatningsproduktionsmidler

e)    varer, der udelukkende indføres i uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt øjemed

f)    personlige ejendele for passagerer og varer, der indføres i sportsøjemed

g)    turistreklamemateriale

h)    varer, der importeres til humanitære formål, og

i)    dyr, der importeres til særlige formål.

3.    Hver part accepterer, til midlertidig indførsel af de i stk. 2 omhandlede varer samt, uanset deres oprindelse, de A.T.A.-carneter, der er udstedt og påtegnet af den anden part i overensstemmelse med toldkonventionen om A.T.A.-carnet for midlertidig indførsel af varer, udfærdiget i Bruxelles den 6. december 1961, og som er garanteret af en sammenslutning, der indgår i den internationale garantikæde, og som er attesteret af de kompetente myndigheder og gyldigt på den importerende parts territorium 21 .

ARTIKEL 12.21

Underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler

Underudvalget om told, handelslettelser og oprindelsesregler, der er nedsat i henhold til artikel 22.3, stk. 4, har ud over de funktioner, der er anført i artikel 2.4, artikel 9.9, artikel 11.32, og artikel 12.6, stk. 10, til opgave at styrke samarbejdet om udvikling, anvendelse og håndhævelse af told- og handelsrelaterede procedurer, gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål, oprindelsesregler og administrativt samarbejde.

ARTIKEL 12.22

Det fælles råd i dets handelssammensætning

Med henblik på gennemførelsen af de relevante bestemmelser i dette kapitel har det fælles råd i det handelssammensætning beføjelse til at træffe beslutninger vedrørende programmer for autoriserede erhvervsdrivende og gensidig anerkendelse heraf samt fælles initiativer vedrørende toldprocedurer og handelslettelser.

KAPITEL 13

TEKNISKE HANDELSHINDRINGER

ARTIKEL 13.1

Målsætning

Formålet med dette kapitel er at lette handelen med varer mellem parterne ved at forebygge, identificere og fjerne unødige tekniske handelshindringer (i det følgende benævnt "TBT") og at styrke samarbejdet mellem parterne om spørgsmål, der er omfattet af dette kapitel.

ARTIKEL 13.2

Forhold til TBT-aftalen

1.    Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til TBT-aftalen, som hermed er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale.

2.    Henvisninger til "denne aftale" i TBT-aftalen skal, hvis det er relevant, forstås som henvisninger til partnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og Det Sydamerikanske Fællesmarked, Den Argentinske Republik, Den Føderative Republik Brasilien, Republikken Paraguay og Den Østlige Republik Uruguay på den anden side.

3.    Ved "medlemmer" i TBT-aftalen forstås parterne i denne aftale.

ARTIKEL 13.3

Anvendelsesområde

1.    Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af alle standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som kan påvirke varehandelen mellem parterne.

2.    Dette kapitel finder ikke anvendelse på:

a)    specifikationer vedrørende indkøb udarbejdet af statslige organer med henblik på egen produktion eller eget forbrug, og

b)    sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger som defineret i bilag A til SPS-aftalen.

ARTIKEL 13.4

Definitioner

Med henblik på dette kapitel anvendes følgende definitioner:

a)    definitionerne i bilag 1 til TBT-aftalen

b)    "leverandørens overensstemmelseserklæring": en attestering foretaget af en førstepart, som udstedes på eget ansvar af fabrikanten på grundlag af resultaterne af en passende type overensstemmelsesvurderingsaktivitet, bortset fra obligatorisk tredjepartsvurdering

c)    "ISO": Den Internationale Standardiseringsorganisation

d)    "IEC": Den Internationale Elektrotekniske Kommission

e)    "ITU": Den Internationale Telekommunikationsunion

f)    "Codex Alimentarius": Codex Alimentarius-Kommissionen (i det følgende benævnt "Codex Alimentarius")

g)    "ILAC": International Laboratory Accreditation Cooperation

h)    "IAF": International Accreditation Forum, og

i)    "IECEE-ordningen": ordningen under IEC-systemet for overensstemmelsesvurderingsordninger for elektrisk udstyr og komponenter til gensidig anerkendelse af prøvningscertifikater for elektrisk udstyr.

ARTIKEL 13.5

Samarbejde om initiativer til fremme af handelslettelser

1.    Parterne anerkender betydningen af at intensivere deres samarbejde med henblik på at øge den gensidige forståelse af deres respektive systemer og bidrage til at eliminere eller undgå oprettelsen af TBT. I den forbindelse arbejder parterne hen imod at identificere, fremme, udarbejde og gennemføre initiativer til fremme af handelslettelser fra sag til sag, alt efter hvad der er relevant.

2.    En part kan foreslå den anden part sektorspecifikke initiativer på områder, der er omfattet af dette kapitel. Disse forslag fremsendes til koordinatoren for TBT-kapitlet, der er udpeget i henhold til artikel 13.13, og kan omfatte:

a)    udveksling af oplysninger om reguleringsmetoder og -praksis

b)    fælles analyse af en sektor eller gruppe af produkter

c)    initiativer til yderligere tilpasning af tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer til relevante internationale standarder

d)    fremme af anvendelsen af akkreditering til vurdering af overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence, og

e)    overvejelse af gensidig eller ensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderingsresultater.

3.    Når en af parterne foreslår et særligt initiativ til fremme af handelslettelser, skal den anden part tage behørigt hensyn til et sådant forslag og svare inden for en rimelig frist. Hvis den anden part afviser det foreslåede initiativ, begrunder den sin beslutning over for den forslagsstillende part.

4.    Betingelserne for det arbejde, der er omhandlet i denne artikel, defineres på den ene side af Den Europæiske Union og på den anden side af Mercosur eller de undertegnende Mercosur-stater, der er involveret i hver aktivitet til fremme af handelslettelser, hvis det er nødvendigt, og kan omfatte nedsættelse af ad hoc-arbejdsgrupper. For at drage fordel af ikkestatslige synspunkter om spørgsmål vedrørende denne artikel kan hver part, hvis det er relevant og i overensstemmelse med partens regler og procedurer, rådføre sig med interessenter og andre interesserede parter.

5.    Underudvalget om handel med varer, der er nedsat i henhold til artikel 9.9, stk. 4, drøfter resultaterne af det arbejde, der er udført i henhold til denne artikel, og kan overveje passende tiltag.

6.    Intet i denne artikel må fortolkes således, at en part forpligtes til at:

a)    afvige fra interne procedurer for udarbejdelse og vedtagelse af reguleringsforanstaltninger

b)    iværksætte tiltag, der underminerer eller forhindrer rettidig vedtagelse af reguleringsforanstaltninger med henblik på at nå sine samfundspolitiske målsætninger, eller

c)    vedtage et bestemt reguleringsmæssigt resultat.

7.    Hvis der opnås enighed om de initiativer, der er omhandlet i denne artikel, og hvis det er nødvendigt for at gennemføre dem, fremmer hver part samspillet mellem tekniske hold, så de kan vise deres overensstemmelsesvurderingsordninger og -systemer med henblik på at øge den gensidige forståelse.

8.    Med henblik på denne artikel handler Den Europæiske Union gennem Europa-Kommissionen.

ARTIKEL 13.6

Tekniske forskrifter

1.    Hver part gør bedst mulig brug af god reguleringspraksis med hensyn til udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter som fastsat i TBT-aftalen, herunder f.eks. præference for præstationsbaserede tekniske forskrifter, brug af konsekvensanalyser eller konsultation af interessenter.

2.    Parterne skal især:

a)    bruge relevante internationale standarder som grundlag for deres tekniske forskrifter, herunder eventuelle elementer vedrørende overensstemmelsesvurderinger, undtagen hvis de kan påvise, at sådanne internationale standarder ville være et ineffektivt eller uegnet middel til at realisere de legitime målsætninger, der forfølges; hvis der ikke anvendes internationale standarder som grundlag for en teknisk forskrift, der kan have en betydelig indvirkning på handelen, skal en part efter anmodning fra den anden part redegøre for årsagerne til, at sådanne standarder anses for uhensigtsmæssige eller ineffektive til at opfylde det legitime mål, der forfølges

b)    ved revisionen af deres respektive tekniske forskrifter ud over TBT-aftalens artikel 2.3 og med forbehold af TBT-aftalens artikel 2.4 og 12.4 øge tilpasningen af disse forskrifter til relevante internationale standarder; en part tager bl.a. hensyn til enhver ny udvikling i de relevante internationale standarder, og til hvorvidt de omstændigheder, der har medført forskelle i forhold til andre relevante internationale standarder, fortsat gør sig gældende

c)    fremme udviklingen af regionale tekniske forskrifter og tilskynde til, at disse vedtages på nationalt plan og erstatter de eksisterende for at lette samhandelen mellem parterne

d)    afsætte en passende periode mellem offentliggørelsen af de tekniske forskrifter og datoen for ikrafttrædelsen heraf, således at den anden parts erhvervsdrivende kan tilpasse sig 22

e)    gennemføre konsekvensanalysen af planlagte tekniske forskrifter i overensstemmelse med deres respektive regler og procedurer, og

f)    ved udarbejdelsen af tekniske forskrifter tage behørigt hensyn til mikrovirksomheders og SMV's særlige karakteristika og behov.

ARTIKEL 13.7

Standarder

1.    Parterne bekræfter deres forpligtelser i henhold til TBT-aftalens artikel 4.1, navnlig med henblik på at træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at standardiseringsorganerne på deres territorier tiltræder og overholder adfærdskodeksen for udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af standarder i bilag 3 til TBT-aftalen.

2.    Internationale standarder udviklet af ISO, IEC, ITU eller Codex Alimentarius betragtes som de relevante internationale standarder i henhold til artikel 2 og 5 og bilag 3 til TBT-aftalen.

3.    En standard udviklet af andre internationale organisationer kan også betragtes som en relevant international standard i henhold til artikel 2 og 5 i og bilag 3 til TBT-aftalen, forudsat at:

a)    den er udviklet af et standardiseringsorgan, der søger at opnå konsensus enten:

i)    blandt de deltagende WTO-medlemmers nationale delegationer, der repræsenterer alle de nationale standardiseringsorganer på deres territorium, som har vedtaget eller forventer at vedtage standarder om det emneområde, som den internationale standardiseringsaktivitet vedrører, eller

ii)    blandt de deltagende WTO-medlemmers statslige organer, og

b)    den er udviklet i overensstemmelse med beslutningen om principper for udvikling af internationale standarder, vejledninger og anbefalinger med hensyn til nævnte aftales artikel 2 og 5 og bilag 3 til TBT-aftalen, som WTO-udvalget har truffet.

4.    Med henblik på den bredest mulige harmonisering af standarder skal hver part inden for rammerne af sin kompetence og sine ressourcer tilskynde standardiseringsorganerne på deres territorium samt de regionale standardiseringsorganer, som den pågældende part eller standardiseringsorganerne på deres territorium er medlemmer af, til at:

a)    deltage i internationale standardiseringsorganers udarbejdelse af standarder inden for rammerne af deres ressourcer

b)    samarbejde med den anden parts relevante nationale og regionale standardiseringsorganer om internationale standardiseringsaktiviteter

c)    anvende relevante internationale standarder som grundlag for de standarder, de udarbejder, undtagen i tilfælde, hvor sådanne internationale standarder ville være ineffektive eller uhensigtsmæssige f.eks. på grund af et utilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller væsentlige klimatiske eller geografiske faktorer eller grundlæggende teknologiske problemer

d)    undgå gentagelse af eller overlapninger med arbejde i internationale standardiseringsorganer

e)    fremme udviklingen af standarder på regionalt plan og de nationale standardiseringsorganers vedtagelse af sådanne standarder og dermed erstatte eksisterende nationale standarder

f)    revidere nationale og regionale standarder, som ikke er baseret på relevante internationale standarder, med passende mellemrum med henblik på at øge tilpasning heraf til relevante internationale standarder, og

g)    fremme bilateralt samarbejde med den anden parts standardiseringsorganer.

5.    Parterne bør udveksle oplysninger gennem de koordinatorer for TBT-kapitlet, der er udpeget i henhold til artikel 13.13, om:

a)    deres anvendelse af standarder som grundlag eller støtte for tekniske forskrifter

b)    samarbejdsaftaler, som de hver især gennemfører, vedrørende standardisering, f.eks. standardiseringsspørgsmål i frihandelsaftaler med tredjelande, og

c)    deres respektive standardiseringsprocesser og anvendelsen af internationale, regionale eller decentrale standarder som grundlag for deres nationale standarder.

ARTIKEL 13.8

Overensstemmelsesvurderingsprocedurer og akkreditering

1.    Bestemmelserne i artikel 13.6 om udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af tekniske forskrifter finder tilsvarende anvendelse på overensstemmelsesvurderingsprocedurer.

2.    Hvis en part kræver en overensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift, skal den:

a)    udvælge overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der står i rimeligt forhold til den pågældende risiko

b)    i reguleringsprocessen overveje at anvende leverandørens overensstemmelseserklæring til sikring af overensstemmelse, bl.a. med henblik på at påvise overensstemmelse med tekniske forskrifter, og

c)    efter anmodning give den anden part oplysninger om årsagerne til at vælge en bestemt overensstemmelsesvurderingsprocedure vedrørende specifikke produkter.

3.    Hvis en part kræver en tredjemandsoverensstemmelsesvurdering som en udtrykkelig bekræftelse af et produkts overensstemmelse med en teknisk forskrift og ikke har overdraget denne opgave til et statsligt organ som angivet i stk. 4, skal den:

a)    fortrinsvis anvende akkreditering til at godkende overensstemmelsesvurderingsorganer

b)    gøre bedst mulig brug af internationale standarder for akkreditering og overensstemmelsesvurdering og af internationale aftaler, hvori parternes akkrediteringsorganer er involveret, f.eks. gennem mekanismerne i ILAC og IAF

c)    overveje at tilslutte sig eller eventuelt opfordre sine prøvnings-, kontrol- og certificeringsorganer til at tilslutte sig internationale operative aftaler eller ordninger, som har til formål at fremme harmonisering eller accept af overensstemmelsesvurderingsresultater

d)    fremme konkurrencen på sit territorium mellem overensstemmelsesvurderingsorganer, der er udpeget af myndighederne for et bestemt produkt eller en bestemt gruppe af produkter, med henblik på at give de erhvervsdrivende mulighed for at vælge mellem dem

e)    sikre, at overensstemmelsesvurderingsorganerne er uafhængige af fabrikanter, importører og distributører i den forstand, at de udfører deres aktiviteter objektivt og uafhængigt

f)    sikre, at der ikke er interessekonflikter mellem akkrediteringsorganer og overensstemmelsesvurderingsorganer eller mellem markedsovervågningsmyndighedernes aktiviteter og overensstemmelsesvurderingsorganernes aktiviteter

g)    i videst muligt omfang tillade, at overensstemmelsesvurderingsorganer anvender underleverandører til at udføre prøvninger eller inspektioner i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen, herunder underleverandører, der er beliggende på den anden parts territorium, og

h)    offentliggøre en liste online over de organer, parten har udpeget til at foretage en sådan overensstemmelsesvurdering, og relevante oplysninger om omfanget af udpegelsen af hvert af disse organer.

4.    Intet i stk. 3, litra g), må fortolkes således, at en part hindres i at kræve, at underleverandører skal opfylde de samme krav, som det overensstemmelsesvurderingsorgan, de har kontrakt med, vil skulle opfylde for selv at kunne udføre de prøver eller den inspektion, der er indgået kontrakt om.

5.    Intet i denne artikel er til hinder for, at en part kan kræve, at en overensstemmelsesvurdering i forbindelse med specifikke produkter udføres af nærmere angivne statslige myndigheder i denne part. I så fald skal den pågældende part:

a)    fastsætte gebyrerne for overensstemmelsesvurdering i overensstemmelse med de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester og efter anmodning fra en ansøger om overensstemmelsesvurdering fremlægge de forskellige elementer, der indgår i disse gebyrer, og

b)    i princippet gøre gebyrerne for overensstemmelsesvurdering offentligt tilgængelige eller, hvis sådanne oplysninger ikke er offentligt tilgængelige, stille dem til rådighed efter anmodning.

6.    Uanset denne artikels stk. 3-5 skal den undertegnende Mercosur-stat på de områder, der er opført i bilag 13-A, hvor Den Europæiske Union accepterer leverandørens overensstemmelseserklæring som garanti for, at et produkt er i overensstemmelse med en teknisk forskrift, og hvor en undertegnende Mercosur-stat kræver obligatorisk tredjepartsprøvning eller -certificering for disse områder, som en garanti for, at et produkt er i overensstemmelse med kravene i en undertegnende Mercosur-stats tekniske forskrifter, acceptere certifikater eller, i tilfælde, hvor en sådan accept ikke er fastsat i dens relevante love og bestemmelser, acceptere prøvningsrapporter udstedt af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er beliggende på Den Europæiske Unions territorium, og som er akkrediteret til de relevante anvendelsesområder af et akkrediteringsorgan, der er medlem af de internationale ordninger for gensidig anerkendelse af ILAC og IAF, eller acceptere certifikater, der er udstedt i henhold til IECEE-ordningen. For at acceptere sådanne certifikater eller prøvningsrapporter kan en undertegnende Mercosur-stat i sine relevante love og forskrifter kræve, at der findes bilaterale ordninger, herunder aftalememoranda, mellem overensstemmelsesvurderingsorganet, der er beliggende på Den Europæiske Unions territorium, og overensstemmelsesvurderingsorganet, der er beliggende på den undertegnende Mercosur-stats territorium.

7.    Hvis leverandørens overensstemmelseserklæringer anses for at være en gyldig overensstemmelsesvurderingsprocedure i Den Europæiske Union, accepteres prøvningsrapporter udstedt af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er beliggende på den undertegnende Mercosur-stats territorium, som et gyldigt dokument til påvisning af, at et produkt er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions tekniske forskrifter. Fabrikanten forbliver i alle tilfælde ansvarlig for, at produktet er i overensstemmelse med de gældende regler.

8.    Stk. 6 finder også anvendelse, hvis en undertegnende Mercosur-stat indfører nye obligatoriske krav til tredjepartsprøvning eller certificering for de områder, der er angivet i bilag 13-A, i overensstemmelse med denne artikels stk. 10. Hvis Den Europæiske Union indfører obligatoriske krav til tredjepartsprøvning eller certificering for de områder, der er anført i bilag 13-A, i overensstemmelse med denne artikels stk. 10, drøfter parterne i det underudvalg om handel med varer, der er omhandlet i artikel 13.14, om der er behov for at tage skridt til at sikre gensidighed med hensyn til accept af prøvningsrapporter eller certifikater udstedt af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er beliggende på den undertegnende Mercosur-stats territorium.

9.    Det fælles råd i dets handelssammensætning kan vedtage en beslutning om ændring af Afdeling A i bilag 13-A.

10.    Uanset nærværende artikels punkt 6 kan hver part indføre krav om obligatorisk tredjepartsprøvning eller certificering af de områder, der er anført i bilag 13-A, af produkter, der er omfattet af dette bilag, når følgende er tilfældet:

a)    indførelsen af sådanne krav eller procedurer er berettiget i henhold til de legitime målsætninger, der er omhandlet i TBT-aftalens artikel 2.2

b)    indførelsen af sådanne krav eller procedurer er begrundet i dokumenterede tekniske eller videnskabelige oplysninger om de pågældende produkters ydeevne

c)    de pågældende krav eller procedurer er ikke mere handelsbegrænsende end nødvendigt i forhold til at opfylde partens legitime målsætning under hensyntagen til de risici, ikkeopfyldelse af en sådan målsætning ville medføre, og

d)    parten ikke med rimelighed kunne have forudset behovet for at indføre de pågældende krav eller procedurer på datoen for aftalens ikrafttræden.

11.    Stk. 6 berører ikke en parts myndigheder og deres udøvelse af markedsovervågningskompetence på en ikkeforskelsbehandlende måde, herunder yderligere prøvning på stikprøver på indgangsstedet.

ARTIKEL 13.9

Gennemsigtighed

1.    For så vidt angår udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer skal hver part:

a)    tage hensyn til den anden parts synspunkter, hvis processen med at udarbejde en teknisk forskrift er helt eller delvist åben for offentlig konsultation

b)    ved udarbejdelsen af større tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, som kan have en væsentlig indvirkning på samhandelen, i overensstemmelse med deres respektive love og forskrifter sikre, at der findes gennemsigtighedsprocedurer, der gør det muligt for personer fra parterne at komme med input gennem en formel offentlig konsultationsproces, undtagen når der opstår eller er fare for at opstå akutte problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed

c)    give personer fra den anden part tilladelse til at deltage i de i litra b) nævnte konsultationer på betingelser, der ikke er mindre gunstige end dem, der indrømmes personer fra den pågældende part, og så vidt muligt gør resultaterne af disse konsultationer offentligt tilgængelige

d)    i princippet give den anden part en frist på mindst 60 (tres) dage til at fremsætte skriftlige bemærkninger til de foreslåede tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer og overveje en rimelig anmodning om forlængelse af fristen for fremsættelse af bemærkninger

e)    i tilfælde hvor den meddelte tekst ikke er affattet på et af WTO's officielle sprog, give en klar og udtømmende beskrivelse af indholdet af den pågældende foranstaltning i WTO-meddelelsesformat

f)    hvis en part modtager bemærkninger til sin foreslåede tekniske forskrift eller procedure for overensstemmelsesvurdering fra den anden part, skal den:

i)    hvis den anden part anmoder herom, drøfte de skriftlige bemærkninger, så vidt muligt med deltagelse af dens egen kompetente reguleringsmyndighed og på et tidspunkt, hvor de kan tages i betragtning, og

ii)    skriftligt besvare bemærkningerne, så vidt muligt senest på datoen for offentliggørelse af den tekniske forskrift eller overensstemmelsesvurderingsproceduren

g)    hvis den anden part anmoder herom, give oplysninger om målsætningerne, retsgrundlaget og begrundelsen for en teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, som parten har vedtaget eller agter at vedtage

h)    give oplysninger om vedtagelsen og ikrafttrædelsen af den tekniske forskrift eller overensstemmelsesvurderingsproceduren og den vedtagne endelige tekst i form af et tillæg til den oprindelige meddelelse til WTO

i)    overveje en rimelig anmodning fra den anden part, der er modtaget inden udløbet af fristen for fremsættelse af bemærkninger, efter fremsendelsen af et forslag til tekniske forskrifter, om at forlænge perioden mellem vedtagelsen af den tekniske forskrift og den dag, hvor den træder i kraft, medmindre forsinkelsen ikke gør det muligt at opfylde de forfulgte legitime målsætninger, og

j)    give gratis adgang til den elektroniske udgave af den meddelte tekst sammen med meddelelsen.

2.    Med henblik på stk. 1, litra d), finder artikel 2.10 og 5.7 i TBT-aftalen anvendelse, hvis der opstår eller er fare for at opstå akutte problemer med hensyn til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse eller national sikkerhed.

3.    Hvis standarderne gøres obligatoriske ved at indarbejde dem eller henvise hertil i et udkast til teknisk forskrift eller en overensstemmelsesvurderingsprocedure, skal gennemsigtighedsforpligtelserne vedrørende TBT-meddelelsen som fastsat i nærværende artikel og i TBT-aftalens artikel 2 eller 5 opfyldes.

4.    Hver part sikrer, at alle tekniske forskrifter og obligatoriske overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er vedtaget og trådt i kraft, er offentligt tilgængelige på et officielt og gratis websted. Hver part giver altid ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er relevante for opnåelse af overensstemmelse med en teknisk forskrift. Hvis standarder giver formodning om overensstemmelse med tekniske forskrifter, og der ikke henvises til disse standarder i disse tekniske forskrifter, sikrer hver part, at der er adgang til oplysningerne om tilsvarende standarder.

5.    Hver part giver efter rimelig anmodning fra den anden part eller dens erhvervsdrivende og uden unødig forsinkelse oplysninger om gældende tekniske forskrifter og, hvis det er relevant og til rådighed, skriftlig vejledning om overholdelse af de tekniske forskrifter.

ARTIKEL 13.10

Mærkning og etikettering

1.    Parternes tekniske forskrifter, der omfatter eller udelukkende vedrører obligatorisk mærkning eller etikettering, overholder principperne i artikel 2 i TBT-aftalen.

2.    Hvis en part kræver obligatorisk mærkning eller etikettering af produkter, skal den:

a)    kun kræve de oplysninger, som er relevante for forbrugerne eller brugerne af produktet eller myndighederne, for at angive produktets overensstemmelse med de obligatoriske tekniske krav

b)    hvis en part kræver forudgående godkendelse, registrering eller certificering eller mærkning af produkterne som en forudsætning for at bringe produkter i omsætning, der i øvrigt opfylder dens obligatoriske tekniske krav, sikrer den, at der træffes afgørelse om de anmodninger, der indgives af den anden parts erhvervsdrivende, uden unødig forsinkelse og på et ikkeforskelsbehandlende grundlag

c)    hvis en part kræver anvendelse af et unikt identifikationsnummer, skal parten udstede et sådant nummer til den anden parts erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse og på et ikkeforskelsbehandlende grundlag

d)    forudsat at det ikke er vildledende, selvmodsigende eller forvirrende i forhold til den importerende parts reguleringsmæssige krav, og at de legitime målsætninger i henhold til TBT-aftalen ikke derved bringes i fare, tillader parten:

i)    oplysninger på andre sprog ud over det sprog, der kræves i den part, der importerer produkterne, og

ii)    nomenklaturer, piktogrammer, symboler eller grafik, der er vedtaget i internationale standarder

e)    så vidt muligt acceptere, at etikettering, herunder supplerende etikettering og rettelser til etiketteringen, finder sted i toldlagre eller andre udpegede områder på importstedet som et alternativ til etikettering i oprindelseslandet

f)    hvis den finder, at beskyttelsen af folkesundheden og miljøet, beskyttelsen mod vildledende praksis og andre legitime målsætninger i henhold til TBT-aftalen ikke bringes i fare, bestræber den sig på at acceptere ikkepermanente eller aftagelige etiketter i stedet for etiketter, der er fysisk fastgjort til produktet, eller medtagelse af relevante oplysninger i den ledsagende dokumentation.

3.    Stk. 2 finder ikke anvendelse på mærkning eller etikettering af lægemidler.

4.    Hvis en part finder, at kravene til mærkning eller etikettering for et produkt eller en sektor i den anden part kan forbedres, kan den foreslå et handelsfremmende initiativ til at imødekomme dens betænkeligheder i overensstemmelse med artikel 13.5.

ARTIKEL 13.11

Samarbejde og teknisk bistand

1.    For at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i dette kapitel skal hver part bl.a.:

a)    fremme samarbejde og fælles aktiviteter og projekter mellem deres respektive offentlige eller private, nationale eller regionale organisationer inden for tekniske forskrifter, standardisering, overensstemmelsesvurdering, metrologi og akkreditering

b)    fremme god reguleringspraksis gennem udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis vedrørende bl.a. reguleringsmæssige konsekvensanalyser, reguleringsmæssig lagerforvaltning og risikovurdering samt offentlig konsultation

c)    udveksle synspunkter om markedsovervågning

d)    styrke den tekniske og institutionelle kapacitet i de nationale regulerings-, metrologi-, standardiserings-, overensstemmelsesvurderings- og akkrediteringsorganer, støtte udviklingen af deres tekniske infrastruktur, herunder laboratorier og prøvningsudstyr, og opretholde den løbende efter- og videreuddannelse af menneskelige ressourcer

e)    fremme, lette og, så vidt muligt, koordinere deres deltagelse i internationale organisationer og andre fora vedrørende tekniske forskrifter, overensstemmelsesvurdering, standarder, akkreditering og metrologi

f)    støtte nationale, regionale og internationale organisationers tekniske bistandsaktiviteter inden for tekniske forskrifter, standardisering, overensstemmelsesvurdering, metrologi og akkreditering, og

g)    bestræbe sig på at dele tilgængelig videnskabelig dokumentation og tekniske oplysninger mellem parternes reguleringsmyndigheder i det omfang, det er nødvendigt for at samarbejde eller fortsætte tekniske drøftelser i henhold til dette kapitel, med undtagelse af fortrolige eller andre følsomme oplysninger.

2.    En part tager behørigt hensyn til forslag fra den anden part om samarbejde i henhold til dette kapitel.

ARTIKEL 13.12

Tekniske drøftelser

1.    Hver part kan anmode om drøftelse af eventuelle betænkeligheder, der måtte opstå i forbindelse med dette kapitel, herunder eventuelle udkast eller forslag til tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer fra den anden part, som efter partens opfattelse kan have betydelige skadelige virkninger for samhandelen mellem parterne. Den anmodende part indgiver sin anmodning til den anden parts koordinator for TBT-kapitlet, som er udpeget i henhold til artikel 13.13, og gør rede for:

a)    problematikken

b)    bestemmelserne i dette kapitel, som betænkelighederne vedrører, og

c)    begrundelsen for anmodningen, herunder en redegørelse for den anmodende parts betænkeligheder.

2.    Alle oplysninger eller forklaringer, der anmodes om i henhold til stk. 1, skal fremlægges senest 60 (tres) dage efter datoen for en parts anmodning i overensstemmelse med stk. 1. Fristen kan forlænges med forudgående begrundelse af den anmodede part.

3.    Hvis et spørgsmål tidligere er blevet behandlet mellem parterne i et hvilket som helst forum, kan en part direkte anmode om, at der afholdes en drøftelse, personligt eller via video- eller telekonference, senest 60 (tres) dage efter datoen for en sådan anmodning. I sådanne tilfælde skal den anmodede part gøre sit yderste for at stå til rådighed for en sådan drøftelse.

4.    Hvis parterne ikke har haft drøftelser i henhold til denne artikel inden for den foregående 12-måneders periode, kan anmodningen ikke afslås af den anden part. Hvis den anmodende part mener, at sagen haster, kan den anmode om, at mødet afholdes inden for en kortere frist. I sådanne tilfælde overvejer den besvarende part velvilligt en sådan anmodning. Parterne skal bestræbe sig bedst muligt på at finde en gensidigt tilfredsstillende løsning på spørgsmålet.

5.    Det præciseres, at en part også kan anmode om tekniske drøftelser med den anden part i henhold til stk. 2, også med hensyn til nationale, regionale eller lokale myndigheders tekniske forskrifter eller overensstemmelsesvurderingsprocedurer, alt efter omstændighederne, på et niveau, der ligger direkte under centrale statslige myndigheders niveau, som kan have en væsentlig indvirkning på handelen.

6.    Efter den tekniske drøftelse kan parterne konkludere, at spørgsmålet bedre kan løses gennem et initiativ til fremme af handelslettelser i overensstemmelse med artikel 13.5.

7.    Denne artikel berører ikke en parts rettigheder og forpligtelser i henhold til kapitel 29.

ARTIKEL 13.13

Koordinator for TBT-kapitlet

1.    Hver part udpeger en koordinator for TBT-kapitlet og underretter den anden part i tilfælde af eventuelle ændringer. Koordinatorerne for TBT-kapitlet arbejder i fællesskab for at fremme gennemførelsen af dette kapitel og samarbejdet mellem parterne i alle TBT-spørgsmål.

2.    Koordinatorerne for TBT-kapitlet har bl.a. til opgave at:

a)    støtte underudvalget om handel med varer, jf. artikel 13.14, i udøvelsen af sine funktioner

b)    støtte initiativer til fremme af handelslettelser og tekniske drøftelser, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med henholdsvis artikel 13.5 og 13.12

c)    udveksle oplysninger om arbejde i ikkestatslige, regionale og multilaterale fora vedrørende standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, og

d)    rapportere om enhver relevant udvikling i forbindelse med gennemførelsen af dette kapitel til underudvalget om handel med varer, jf. artikel 13.14, når det er relevant.

3.    Koordinatorerne af TBT-kapitlet kommunikerer med hinanden ved hjælp af en hvilken som helst i fællesskab aftalt metode, som gør det muligt for dem at udføre deres opgaver, hvilket kan omfatte e-mail, telekonferencer, videokonferencer og møder.

ARTIKEL 13.14

Underudvalget om handel med varer

Underudvalget om handel med varer, der er nedsat i henhold til artikel 9.9, stk. 4, har ud over dem, der er anført i artikel 2.4, artikel 9.9 og artikel 10.14, også følgende funktioner:

a)    drøfte resultaterne af det arbejde, der er udført i henhold til artikel 13.5, og overveje passende tiltag

b)    udgøre et forum, hvor parterne kan drøfte behovet for at tage skridt til at sikre gensidighed i overensstemmelse med artikel 13.8, stk. 8

c)    fremme samarbejde i overensstemmelse med artikel 13.11 og støtte tekniske drøftelser, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 13.12

d)    bestræbe sig på mindst en gang om året at drøfte de spørgsmål, der er omfattet af bilag 13-B, Afdeling C, stk. 2, og

e)    udgøre et forum, hvor parterne kan samarbejde og udveksle oplysninger om alle spørgsmål, der er relevante for gennemførelsen af bilag 13-B.

KAPITEL 14

SUNDHEDS- OG PLANTESUNDHEDSFORANSTALTNINGER

ARTIKEL 14.1

Målsætninger

Dette kapitel har følgende målsætninger:

a)    at beskytte menneskers, dyrs og planters liv og sundhed på parternes respektive territorier og samtidig lette handelen mellem parterne for så vidt angår sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt "SPS-foranstaltninger")

b)    at etablere et samarbejde om gennemførelsen af SPS-aftalen

c)    at sikre, at SPS-foranstaltninger ikke skaber uberettigede handelshindringer mellem parterne

d)    at styrke samarbejdet om tekniske og videnskabelige spørgsmål i forbindelse med vedtagelse og anvendelse af SPS-foranstaltninger

e)    at forbedre udvekslingen af oplysninger og konsultationerne mellem parterne om SPS-spørgsmål, og

f)    at etablere et samarbejde om multilaterale fora, der beskæftiger sig med SPS-spørgsmål.

ARTIKEL 14.2

Anvendelsesområde

1.    Dette kapitel finder anvendelse på alle SPS-foranstaltninger 23 , der direkte eller indirekte kan påvirke handelen mellem parterne.

2.    Dette kapitel finder anvendelse på samarbejde om multilaterale fora, der beskæftiger sig med SPS-spørgsmål.

ARTIKEL 14.3

Definitioner

1.    Med henblik på dette kapitel anvendes følgende definitioner:

a)    de definitioner, der er fastsat i bilag A til SPS-aftalen

b)    de definitioner, der er vedtaget af Codex Alimentarius

c)    de definitioner, der er vedtaget inden for rammerne af Verdensorganisationen for Dyresundhed (i det følgende benævnt "OIE")

d)    de definitioner, der er vedtaget af den internationale plantebeskyttelseskonvention (i det følgende benævnt "IPPC"), og

e)    "beskyttelseszone": en officielt afgrænset geografisk del af Den Europæiske Unions territorium, hvor en bestemt reguleret skadegører vides ikke at forekomme på trods af gunstige betingelser for dens etablering og dens tilstedeværelse i andre dele af Den Europæiske Unions territorium.

Beskyttelseszoner er skadegørerfri områder under Den Europæiske Unions kontrol på Den Europæiske Unions territorium. De er anerkendt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF 24 . Dette begreb anvendes ikke uden for Den Europæiske Unions territorium. I handelsøjemed må Den Europæiske Union ikke kræve, at den anden part opretter beskyttelseszoner på sit territorium. I sådanne tilfælde gælder betingelserne for skadegørerfri områder. Med henblik på kapitel 6 og som anerkendelse af beskyttelseszoner gælder de samme betingelser som for skadegørerfri områder.

2.    I tilfælde af uoverensstemmelse mellem definitionerne i bilag A til SPS-aftalen og de definitioner, som parterne er blevet enige om, eller de definitioner, der er vedtaget af Codex Alimentarius, OIE og IPPC, har definitionerne i bilag A til SPS-aftalen forrang.

ARTIKEL 14.4

Rettigheder og forpligtelser

Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen. Intet i dette kapitel berører parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til SPS-aftalen.

ARTIKEL 14.5

Kompetente myndigheder

1.    Med henblik på dette kapitel er en parts officielle kompetente myndighed den myndighed, der i overensstemmelse med en parts lovgivning har beføjelse til at håndhæve dens love og forskrifter, der falder ind under dette kapitels anvendelsesområde, for at sikre overholdelse af dens krav, eller enhver anden myndighed, som disse myndigheder har delegeret denne beføjelse til (i det følgende benævnt "kompetente myndigheder").

2.    På datoen for denne aftales ikrafttræden meddeler hver part skriftligt den anden part navnet på de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, med angivelse af, hvor disse oplysninger gøres offentligt tilgængelige, og en beskrivelse af kompetencefordelingen mellem de respektive kompetente myndigheder.

3.    Parterne underretter i overensstemmelse med artikel 14.11, stk. 4, hinanden om enhver ændring af disse kompetente myndigheder.

ARTIKEL 14.6

Generelle forpligtelser

1.    Produkter, der eksporteres fra en part, skal opfylde den importerende parts gældende SPS-krav.

2.    Den importerende parts SPS-krav skal være de samme for hele den eksporterende parts territorium, så længe de samme sundheds- og plantesundhedsmæssige betingelser gør sig gældende på hele det pågældende territorium, uden at dette berører beslutninger og foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 14.10. Hver part sikrer, at deres SPS-foranstaltninger anvendes på en forholdsmæssig måde og ikke vilkårligt eller uberettiget forskelsbehandler EU-medlemsstater eller undertegnende Mercosur-stater, hvor identiske eller lignende forhold gør sig gældende, herunder mellem dens eget territorium og den anden parts territorium. SPS-foranstaltninger må ikke anvendes på en måde, der kan udgøre en skjult begrænsning af samhandelen mellem parterne.

3.    De procedurer, der er omhandlet i dette kapitel, anvendes uden unødig forsinkelse og på en gennemsigtig måde, og de oplysninger, der anmodes om, begrænses til det, der er nødvendigt af hensyn til passende godkendelse, kontrol, inspektion og verifikation.

4.    Hver part sikrer, at gebyrer, der pålægges for importprocedurer for at kontrollere og sikre opfyldelsen af SPS-kravene, er rimelige i forhold til gebyrer, der opkræves for lignende indenlandske produkter eller produkter med oprindelse i et andet WTO-medlem, og må ikke være højere end de faktiske omkostninger ved tjenesteydelsen.

5.    Med forbehold af artikel 14.14 skal hver part, og i givet fald Mercosur, ved ændring af SPS-importkravene tillade en overgangsperiode under hensyntagen til ændringens art for at undgå unødvendige afbrydelser eller forstyrrelser af handelsstrømmene for produkter og for at give den eksporterende part mulighed for at tilpasse sine eksportprocedurer i overensstemmelse med en sådan ændring.

6.    Gennemførelsen af dette kapitel må ikke bringe de SPS-krav for handel mellem parterne, der gælder på datoen for denne aftales ikrafttræden, i fare.

7.    Med forbehold af lignende bestemmelser i andre kapitler i denne del af aftalen berører intet i dette kapitel hver parts rettigheder og forpligtelser til at beskytte fortrolige oplysninger i overensstemmelse med hver parts relevante love og forskrifter. Hver part sikrer, at der findes procedurer til at forhindre videregivelse af fortrolige oplysninger, der er indhentet i forbindelse med de procedurer, der er omhandlet i dette kapitel.

8.    Hver part sikrer, at de nødvendige ressourcer er til rådighed for en effektiv gennemførelse af dette kapitel.

ARTIKEL 14.7

Foranstaltninger til fremme af handelslettelser

Godkendelse af virksomheder til import af dyr, animalske produkter, produkter af animalsk oprindelse og animalske biprodukter

1.    Den importerende part kan kræve godkendelse af virksomheder, som befinder sig på den eksporterende parts territorium, til import af dyr, animalske produkter, produkter af animalsk oprindelse og animalske biprodukter fra sådanne virksomheder.

2.    En sådan godkendelse gives uden forudgående inspektion af individuelle virksomheder fra den importerende parts side, hvis:

a)    den importerende part har anerkendt den eksporterende parts kompetente myndigheds offentlige kontrolsystem

b)    den importerende part har givet tilladelse til import af de pågældende produkter, og

c)    den eksporterende parts kompetente myndighed har givet tilstrækkelige garantier for, at sådanne virksomheder opfylder den importerende parts sundhedskrav.

3.    Den eksporterende part tillader kun eksport fra godkendte virksomheder som omhandlet i stk. 1. Den eksporterende part suspenderer eller tilbagekalder sin godkendelse af virksomheder, der ikke opfylder den importerende parts sundhedskrav, og underretter den importerende part om en sådan suspension eller tilbagetrækning.

4.    Den eksporterende part foreslår den importerende part en liste over virksomheder, der skal godkendes. Denne liste ledsages af garantier fra den eksporterende parts kompetente myndighed for, at virksomhederne overholder de garantier, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

5.    Den importerende part tillader import fra godkendte virksomheder senest 40 (fyrre) arbejdsdage efter den eksporterende part har modtaget den liste og de garantier, der er omhandlet i stk. 4. Hvis der anmodes om yderligere oplysninger, og der derfor ikke kan gives tilladelse inden for fristen på 40 (fyrre) arbejdsdage, underretter den importerende part den eksporterende part herom og fastsætter en ny frist for en sådan tilladelse. Denne frist må ikke overstige 40 (fyrre) arbejdsdage efter modtagelsen af de supplerende oplysninger.

6.    Den importerende part udarbejder og offentliggør lister over godkendte virksomheder.

7.    Den importerende part kan nægte at godkende virksomheder, der ikke opfylder dens sundhedskrav. I sådanne tilfælde underretter den importerende part den eksporterende part om et sådant afslag, herunder begrundelsen herfor.

8.    Den importerende part kan foretage verifikation af det offentlige kontrolsystem i overensstemmelse med artikel 14.15. På grundlag af resultaterne af disse verifikationer kan den importerende part ændre listerne over godkendte virksomheder.

SPS-importkontrol

9.    Hver part indfører eller opretholder procedurer vedrørende SPS-importkontrol, der giver mulighed for hurtig frigivelse af produkter til import uden unødig forsinkelse.

10.    Hver part skal, hvis det er relevant, forenkle kontrol og verifikation og reducere hyppigheden af den SPS-importkontrol, som den importerende part foretager af produkter fra den eksporterende part. Hver part baserer sin afgørelse på følgende:

a)    de relevante risici

b)    den kontrol, der foretages af producenterne eller importørerne, og som er godkendt af parternes kompetente myndigheder

c)    de garantier, der er givet af den eksporterende parts kompetente myndighed for, at sådanne virksomheder opfylder den importerende parts sundhedskrav, og

d)    de internationale retningslinjer, standarder og anbefalinger fra Codex Alimentarius, OIE eller IPPC, alt efter hvad der er relevant.

11.    Hver part kan anvende andre kriterier til at forenkle kontroller og verifikationer i henhold til stk. 10, hvis de ikke underminerer de i fællesskab aftalte kriterier, der er anført deri.

12.    Hvis importkontrollen afslører manglende overholdelse af SPS-importkravene, og produkter eller sendinger afvises, underretter den importerende part den eksporterende part herom efter proceduren i artikel 14.12 hurtigst muligt og senest 5 (fem) arbejdsdage efter afvisningen.

13.    Konstateres der ved importkontrol manglende overholdelse af de relevante SPS-importkrav, skal de tiltag, der iværksættes af den importerende part, være baseret på den konstaterede manglende overholdelse og må ikke være mere handelsbegrænsende, end det er nødvendigt for, at parten kan opnå et passende sundheds- og plantesundhedsbeskyttelsesniveau.

Forenkling af Mercosurs import- og godkendelsesprocedurer

14.    Parterne anerkender de forskellige niveauer, der er opnået gennem regionale integrationsprocesser i Den Europæiske Union på den ene side og Mercosur på den anden side. Med henblik på at lette handelen mellem deres respektive territorier gør Mercosur sit bedste for gradvist at vedtage procedurer for import og godkendelse af produkter og virksomheder i Den Europæiske Union, hvis det er relevant:

a)    ét enkelt spørgeskema

b)    ét enkelt certifikat, og

c)    én liste over godkendte virksomheder.

15.    Mercosur vil gøre sit bedste for at harmonisere SPS-importkrav, -certifikater og -importkontrol i de enkelte undertegnende Mercosur-stater.

ARTIKEL 14.8

Alternative foranstaltninger

1.    Efter anmodning fra den eksporterende part undersøger den importerende part, om en SPS-foranstaltning, der er et alternativ til den importerende parts SPS-foranstaltning, undtagelsesvis sikrer et passende beskyttelsesniveau for den importerende part. Den alternative foranstaltning kan baseres på internationale retningslinjer, standarder og anbefalinger fra Codex Alimentarius, OIE eller IPPC eller på den eksporterende parts SPS-foranstaltninger.

2.    Artikel 14.9 finder ikke anvendelse på alternative SPS-foranstaltninger.

ARTIKEL 14.9

Ækvivalens

1.    En eksporterende part kan anmode den importerende part om en konstatering af ækvivalens om, at en specifik SPS-foranstaltning eller specifikke SPS-foranstaltninger vedrørende et produkt eller en gruppe af produkter eller på systemplan svarer til dens egne SPS-foranstaltninger.

2.    Med henblik på gennemførelsen af denne artikel fremsætter det i artikel 14.18 omhandlede underudvalg henstillinger med henblik på at fastlægge en procedure for anerkendelse af ækvivalens på grundlag af beslutningen om gennemførelse af artikel 4 i aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger under WTO's Udvalg om Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger 25 og eventuelle efterfølgende ajourføringer heraf samt internationale retningslinjer, standarder og henstillinger vedtaget inden for rammerne af Codex Alimentarius, OIE og IPPC. Denne procedure bør omfatte en proces, hvorved parterne afholder konsultationer med henblik på at fastslå ækvivalensen af SPS-foranstaltninger, de oplysninger, der skal kræves af parterne, parternes ansvar og fristerne for anerkendelse af ækvivalens.

3.    Efter modtagelse af en specifik anmodning indleder parterne konsultationer på grundlag af den procedure, der skal fastlægges i henhold til stk. 2, med henblik på at nå frem til en aftale om anerkendelse af ækvivalens.

4.    Efter anmodning fra den eksporterende part underretter den importerende part den eksporterende part om trinnet i proceduren for vurdering af ækvivalens.

ARTIKEL 14.10

Anerkendelse af status for dyresundhed og skadegørere og af regionale betingelser

1.    Parterne anerkender begrebet zoneinddeling og afgrænsning af kompartmenter, herunder skadegørerfrie områder eller sygdomsfrie områder og områder med lav forekomst af skadegørere eller sygdomme, og anvender det i samhandelen mellem parterne i overensstemmelse med SPS-aftalen, herunder retningslinjerne for den praktiske gennemførelse af artikel 6 i aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger vedtaget af WTO's Udvalg om Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger 26 og de relevante retningslinjer, henstillinger og standarder fra OIE eller IPPC.

2.    Efter anmodning fra den eksporterende part træffer den importerende part afgørelse om anerkendelse af skadegører- og sygdomsfrie områder, områder med lav forekomst af skadegørere og sygdomme og kompartmenter i den eksporterende part, uanset om det er første gang eller efter et udbrud af en dyresygdom eller en planteskadegører. Den importerende part baserer denne beslutning på de oplysninger, som den eksporterende part har fremlagt i overensstemmelse med SPS-aftalen og OIE- og IPPC-standarderne, og tager hensyn til den eksporterende parts oprettelse af skadegører- og sygdomsfrie områder, områder med lav forekomst af skadegørere og lav forekomst af sygdomme og kompartmenter. Parterne følger de procedurer, der er fastsat i bilag 14-A.

3.    Den importerende parts beslutning i henhold til stk. 2 træffes uden unødig forsinkelse. Hvis den importerende part beslutter at anerkende skadegører- og sygdomsfrie områder, områder med lav forekomst af skadegørere og sygdomme og kompartmenter i den eksporterende part, skal den uden unødig forsinkelse tillade handel fra disse områder eller kompartmenter, jf. dog artikel 14.14.

4.    Underudvalget, der er omhandlet i artikel 14.18, kan fastlægge yderligere detaljer for proceduren for anerkendelse af skadegører- og sygdomsfrie områder, områder med lav forekomst af skadegørere og sygdomme og kompartmenter, der er fastsat i stk. 2, under hensyntagen til SPS-aftalen og IPPC's og OIE's retningslinjer, standarder og anbefalinger.

Dyr, animalske produkter, produkter af animalsk oprindelse og animalske biprodukter

5.    Proceduren for anerkendelse af sygdomsfrie zoner eller kompartmenter for dyr, animalske produkter, produkter af animalsk oprindelse og animalske biprodukter er fastsat i stk. 7-9 og i bilag 14-A.

6.    Når parterne opretter eller opretholder zoner eller kompartmenter som omhandlet i stk. 2 for dyr, animalske produkter, produkter af animalsk oprindelse og animalske biprodukter, tager de hensyn til faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk overvågning og sundhedskontrollens effektivitet.

7.    Senest 60 (tres) arbejdsdage, efter at den eksporterende part har modtaget de i stk. 2 omhandlede oplysninger, kan den importerende part:

a)    udtrykkeligt gøre indsigelse mod anmodningen om anerkendelse af sygdomsfrie zoner eller kompartmenter for dyr, animalske produkter, produkter af animalsk oprindelse og animalske biprodukter

b)    anmode om yderligere oplysninger fra den eksporterende part, eller

c)    anmode om verifikation i henhold til artikel 14.15.

Den importerende part vurderer eventuelle yderligere oplysninger senest 30 (tredive) arbejdsdage efter modtagelsen. Hvis den importerende part kræver verifikation, afbrydes fristen for vurdering af de supplerende oplysninger.

8.    Den importerende part fremskynder proceduren i stk. 7, hvis de zoner eller kompartmenter, for hvilke den eksporterende part ansøger om anerkendelse, officielt anerkendes af OIE som havende status som sygdomsfri, eller hvis status som sygdomsfri er blevet genoprettet efter et udbrud.

9.    Hvis den importerende part efter at have fulgt proceduren i stk. 7 beslutter ikke at anerkende de zoner eller kompartmenter, for hvilke den eksporterende part har anmodet om anerkendelse, underretter den den eksporterende part om sin beslutning og redegør for årsagerne til ikke at anerkende de pågældende zoner eller kompartmenter og afholder efter anmodning konsultationer i overensstemmelse med artikel 14.13.

Planter og planteprodukter

10.    Hver part opstiller en liste over regulerede skadegørere og regulerede planter og planteprodukter, for hvilke der findes plantesundhedskrav. Den importerende part stiller sin liste over regulerede skadegørere og regulerede planter og planteprodukter og de plantesundhedsmæssige importkrav, der gælder herfor, til rådighed for den anden part. De plantesundhedsmæssige importkrav for regulerede planter og planteprodukter begrænses til det, der er nødvendigt for at beskytte plantesundheden eller beskytte den påtænkte anvendelse af planterne og planteprodukterne. Den importerende part underretter den anden part om enhver påkrævet supplerende erklæring.

11.    Den importerende parts plantesundhedskrav fastsættes under hensyntagen til plantesundhedsstatus i den eksporterende part og, hvis den importerende part kræver det, resultatet af en skadegørerrisikoanalyse. Skadegørerrisikoanalysen gennemføres i overensstemmelse med de relevante internationale standarder for plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt "ISPM") i IPPC. En sådan risikoanalyse skal tage hensyn til foreliggende videnskabelige og tekniske oplysninger samt den påtænkte anvendelse af de pågældende planter og planteprodukter.

12.    Den importerende part ajourfører de i stk. 10 omhandlede lister, når den eksporterende part anmoder om at eksportere nye produkter til den anden part. Når den importerende part kræver en skadegørerrisikoanalyse med henblik på at tillade import af et bestemt produkt, kan en skadegørerrisikoanalyse, der allerede er gennemført for de samme eller lignende produkter, for a fremskynde processen anvendes som grundlag sammen med eventuelle yderligere oplysninger, som den importerende part finder nødvendige at analysere.

13.    Den importerende part skal, når den gennemfører processen til bestemmelse af den eksporterende parts skadegørerstatus, tage hensyn til denne artikels stk. 10-17, bilag 14-A og anbefalingerne fra IPPC's ISPM.

14.    Parterne anerkender begreberne skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder og skadegørerfrie produktionsanlæg samt områder med lav forekomst af skadegørere som specificeret i IPPC's ISPM og beskyttelseszoner, som de skal anvende i samhandelen mellem dem.

15.    Ved fastlæggelsen eller opretholdelsen af plantesundhedsforanstaltninger tager den importerende part hensyn til skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie produktionsanlæg og områder med lav forekomst af skadegørere samt beskyttelseszoner, hvis de er oprettet af den eksporterende part.

16.    Den eksporterende part meddeler oplysninger om skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie produktionsanlæg eller områder med lav forekomst af skadegørere til den anden part og fremlægger efter anmodning en forklaring og understøttende oplysninger som fastsat i den relevante ISPM, eller hvis det på anden måde anses for hensigtsmæssigt. Medmindre den importerende part:

a)    udtrykkeligt over for den anden part gør indsigelse mod anmodningen om godkendelse af skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie produktionsanlæg eller områder med lav forekomst af skadegørere eller beskyttelseszoner, hvis de er oprettet af den eksporterende part

b)    anmoder om yderligere oplysninger fra den eksporterende part

c)    anmoder om verifikation i henhold til artikel 14.15, eller

d)    indleder konsultationer i henhold til artikel 14.13 senest 150 (et hundrede og halvtreds) arbejdsdage efter modtagelsen af sådanne oplysninger, anerkender den importerende part den eksporterende parts status.

17.    Den importerende part vurderer eventuelle yderligere oplysninger i henhold til stk. 16 senest 90 (halvfems) arbejdsdage efter modtagelsen. Enhver verifikation, som den importerende part anmoder om i henhold til stk. 16, skal foretages i overensstemmelse med artikel 14.15 under hensyntagen til skadegørerens og plantens biologi. Hvis den importerende part anmoder om en sådan verifikation, afbrydes fristen for vurdering af yderligere oplysninger.

18.    Hvis den importerende part efter at have fulgt proceduren i stk. 16 beslutter ikke at anerkende de skadegørerfrie områder, skadegørerfrie produktionssteder, skadegørerfrie produktionsanlæg eller områder med lav forekomst af skadegørere eller beskyttelseszoner, hvis de er oprettet af den eksporterende part, for hvilke den eksporterende part har anmodet om anerkendelse, underretter den den eksporterende part om sin beslutning og redegør for årsagerne til ikke at anerkende de pågældende zoner eller kompartmenter og afholder efter anmodning konsultationer i overensstemmelse med artikel 14.13.

ARTIKEL 14.11

Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger

1.    Efter anmodning fra en part og senest 15 (femten) arbejdsdage efter datoen for en sådan anmodning udveksler parterne oplysninger om:

a)    procedurer for tilladelse til at importere et produkt, herunder om muligt den forventede tidsramme

b)    krav vedrørende import af specifikke produkter, herunder skabelonen til et certifikat, alt efter hvad der er relevant

c)    deres skadegørerstatus, herunder overvågnings-, udryddelses- og inddæmningsprogrammer og resultaterne heraf med henblik på at støtte en sådan skadegørerstatus og plantesundhedsforanstaltninger for import

d)    status hvad angår proceduren for importgodkendelse af specifikke produkter, og

e)    forholdet mellem en SPS-foranstaltning og de internationale retningslinjer, standarder og henstillinger og, hvis en SPS-foranstaltning ikke er baseret på internationale retningslinjer, standarder og henstillinger, de videnskabelige oplysninger om, hvordan SPS-foranstaltningen ikke er i overensstemmelse med internationale retningslinjer, standarder og henstillinger, og en redegørelse for årsagerne til en sådan foranstaltning.

2.    I tilfælde, hvor den relevante videnskabelige dokumentation er utilstrækkelig, skal en part, der indfører en midlertidig SPS-foranstaltning, fremlægge de tilgængelige relevante oplysninger, som foranstaltningen er baseret på, og, hvis de foreligger, yderligere oplysninger med henblik på en mere objektiv risikovurdering og revidere SPS-foranstaltningen inden for en rimelig frist.

3.    Parterne offentliggør på en hvilken som helst måde ajourførte oplysninger om deres:

a)    SPS-importkrav og godkendelsesprocedurer, og

b)    en liste over regulerede skadegørere.

4.    Parterne underretter hinanden om:

a)    enhver ændring i sundheds- og plantesundhedsstatus, der kan påvirke handelen mellem parterne

b)    spørgsmål vedrørende udvikling og anvendelse af SPS-foranstaltninger, der kan påvirke handelen mellem parterne, og

c)    alle andre oplysninger, der er relevante for en effektiv gennemførelse af dette kapitel.

5.    Uden at det berører stk. 1, er udveksling af oplysninger i henhold til stk. 1 ikke påkrævet, hvis de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, er blevet stillet til rådighed af parterne gennem en meddelelse til WTO eller det relevante internationale standardiseringsorgan i overensstemmelse med dets relevante regler eller på parternes offentligt tilgængelige og gratis websteder.

6.    Hver part udpeger et kontaktpunkt for kommunikation om alle spørgsmål, der er omfattet af dette kapitel, og underretter den anden part herom senest 1 (en) måned efter datoen for denne aftales ikrafttræden. Hver part underretter straks hinanden om enhver ændring af disse kontaktpunkter.

ARTIKEL 14.12

Meddelelser

1.    Enhver alvorlig eller betydelig risiko for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, herunder akutte krisesituationer vedrørende fødevare- eller foderkontrol, meddeles den anden parts kontaktpunkter, der er udpeget i artikel 14.11, senest 2 (to) arbejdsdage efter konstateringen af denne risiko.

2.    Risici for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, som ikke er alvorlige, skal også meddeles den anden parts kontaktpunkter inden for en rimelig frist, der er tilstrækkelig til, at den ikke udgør en trussel for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, eller bringer den eksisterende handel mellem parterne i fare.