Udtalelse om Kommissionens udkast til Raadets forordning (EF) om Faellesskabets aktion paa det statistiske omraade (1) (94/C 195/01)

Raadet for Den Europaeiske Union besluttede den 30. marts 1994 under henvisning til EF-Traktatens artikel 198 at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for OEkonomiske, Finansielle og Monetaere Spoergsmaal, som udpegede Klaus Meyer-Horn til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 12. april 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 315. plenarforsamling af 27. og 28. april 1994, moedet den 27. april 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Retsgrundlaget

1.1. EF-Kommissionen har fremlagt et udkast til en raadsforordning [KOM(94) 78 endelig udg.], som indeholder bestemmelser om Faellesskabets aktion paa det statistiske omraade.

1.2. Forordningen stoetter sig til artikel 213 i Traktaten om Den Europaeiske Union og udstedes efter udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg, Europa-Parlamentet og Det Europaeiske Monetaere Institut.

1.3. EF-Kommissionen har sendt forordningsudkastet til hoering i Udvalget for Det Statistiske Program, Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik og Udvalget for Statistisk Information paa det OEkonomiske og Sociale Omraade.

1.4. I henhold til artikel 23 traeder forordningen i kraft paa tyvendedagen efter offentliggoerelsen i EF-Tidende, og gaelder derefter umiddelbart i hver medlemsstat.

2. Begrundelse og formaal

2.1. For at kunne traeffe beslutninger maa Den Europaeiske Union have adgang til faellesskabsstatistikker, som er ajourfoerte, paalidelige, relevante og sammenlignelige fra land til land. Der er navnlig behov for faellesskabsstatistikker paa foelgende omraader:

2.1.1. I forbindelse med forberedelsen og gennemfoerelsen af Den oekonomiske og Monetaere Union (f.eks. finansielle og monetaere indikatorer for konvergenskriterierne, nationalregnskaber, koebekraftspariteter, forbrugerprisindekser, betalingsbalancer, bank-, rente- og pengestatistikker til brug for Det Europaeiske Monetaere Institut).

2.1.2. Til fremme af den oekonomiske og sociale samhoerighed (f.eks. regionernes »bruttonationalprodukt«, arbejdsloeshedstal, regionale indikatorer for arbejdsstyrken og beskaeftigelsen med henblik paa at bedoemme, om regionerne er berettigede til tilskud fra strukturfondene og Samhoerighedsfonden, Regio-databasen).

2.1.3. Til oprettelse af et finansielt integreret Europa (f.eks. kapitalmarkedsstatistikker, herunder oplysninger om udstedelsen af ECU-obligationer, en databank for ECU-statistik).

2.2. Kommissionen peger i sin evalueringsrapport vedroerende det statistiske program 1989-1992 [dok. KOM(93) 454 endelig udg.] paa de allerede opnaaede fremskridt paa disse statistiske omraader (punkt I B til I B 4, 1 C 1). Det tiaarige arbejde omfattede navnlig en afstemning af Det Europaeiske Nationalregnskabssystem (ENS) med De Forenede Nationers Nationalregnskabssystem og med Den Internationale Valutafonds betalingsbalancemetodologi. Hvad angaar ENS, fremskyndedes registreringen af dataene, som allerede i vid udstraekning var sammenlignelige, ligesom den senere udvidelse af programmet til ogsaa at omfatte OEstrig, Schweiz, Sverige og Finland blev forberedt.

2.3. Faellesskabsstatistikken bygger paa oplysninger fra de statistiske kontorer i medlemsstaterne. Dette er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, som forlaengst har staaet sin proeve paa statistikomraadet. Subsidiaritetsprincippet indebaerer imidlertid ogsaa foelgende krav:

2.3.1. Der maa fastlaegges en kompetencefordeling mellem Det Statistiske Kontor for De Europaeiske Faellesskaber (SKEF) og de statistiske kontorer i medlemsstaterne.

2.3.2. Medlemsstaterne maa soerge for, at de oplysninger, som deres statistiske kontorer indberetter til Kommissionen, er i overensstemmelse med de principper, der er vedtaget paa faellesskabsplan.

2.3.3. Fortrolige statistiske oplysninger maa beskyttes i lige hoej grad paa alle niveauer, saa de oplysningspligtige bevarer tilliden.

2.3.4. Der maa traeffes foranstaltninger til, at faellesskabsstatistikken - for saa vidt den ikke er fortrolig - er tilgaengelig ikke kun for de direkte brugere, men for alle EU-borgere.

2.3.5. I overensstemmelse med de saerlige behov og det ansvar, som henholdsvis Det Europaeiske Monetaere Institut (EMI) og det senere europaeiske centralbanksystem (ESCB) har for bestemte statistikker, maa der opnaas aftale om en saerlig form for samarbejde mellem de forskellige statistiske kontorer paa nationalt plan og paa faellesskabsplan; heri maa der navnlig tages hensyn til Den Europaeiske Centralbanks og EMI's uafhaengige status.

2.4. Udkastet til forordning imoedekommer det behov for handling, som foelger af de i punkt 2.3. omtalte krav. OESU betragter derfor forordningsudkastet som hensigtsmaessigt og fremfoerer sine bemaerkninger hertil nedenfor i afsnit 3 og 4.

3. Generelle bemaerkninger

3.1. Udkastet til forordning rummer 23 artikler med bestemmelser om udarbejdelse, dvs. forberedelse, indsamling, lagring, behandling, bearbejdning, analyse og formidling af faellesskabsstatistikker paa grundlag af ensartede normer og harmoniserede metoder. Paa basis af aarlige arbejdsprogrammer opstilles fleraarige, eventuelt loebende opdaterede, statistiske programmer med retningslinjer og maalsaetninger.

3.1.1. OESU bifalder, at der ikke blot indfoeres relevante faellesskabsregler (art. 4), men ogsaa tages hensyn til de hermed forbundne ressourcekrav i medlemsstaterne og paa faellesskabsplan. I den sammenhaeng udtrykker OESU sin klare stoette til foelgende principper (art. 9, stk. 2, afsnit 3 og 4):

3.1.1.1. Respondenten belastes mindst muligt.

3.1.1.2. Arbejdstidsforbruget og omkostningerne ved faellesskabsstatistikken skal staa i rimeligt forhold til de resultater, der soeges opnaaet.

3.1.2. I betragtning af det statistiske programs omfang og betydning, anser OESU det for hensigtsmaessigt at hoere det ved SKEF herfor saerligt nedsatte udvalg og Det Europaeiske Monetaere Institut samt - for saa vidt de er beroert - Udvalget for Statistisk Information paa Det OEkonomiske og Sociale Omraade og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (art. 3, stk. 2 og 3).

3.1.3. I henhold til art. 3, stk. 2 skal Kommissionen »saa vidt muligt« tage hensyn til Det Europaeiske Monetaere Instituts statistiske behov. Dette forekommer OESU at vaere en uhensigtsmaessig begraensning i betragtning af, at der maa forventes at vaere behov for vigtige statistikker i forbindelse med tilrettelaeggelsen af den faelles pengepolitik, tilnaermelsen af de pengepolitiske instrumenter og et taettere samarbejde mellem centralbankerne.

3.2. Ifoelge forordningen (art. 9) skal faellesskabsstatistikkerne udarbejdes objektivt, og uden at der modtages instrukser fra politisk hold eller fra interessegrupper. I betragtning af statistikkernes betydning for virkeliggoerelsen af Den OEkonomiske og Monetaere Union (jf. punkt 2.1.1 og 2.1.2) stoetter OESU dette princip tillige med de udfoerlige bestemmelser for hemmeligholdelse af fortrolige individuelle oplysninger og disses beskyttelse mod uberettiget videregivelse (art. 13 til 19). I denne sammenhaeng forekommer det OESU hensigtsmaessigt, at leverandoererne af statistiske oplysninger ud over retsgrundlaget for og formaalet med statistikken ogsaa underrettes om de anvendte beskyttelsesforanstaltninger.

3.3. Gennemfoerelsen af konvergens- og genopretningsprogrammet samt den taettere koordinering af de enkelte medlemslandes oekonomiske politik og den multilaterale overvaagning heraf noedvendiggoer en informering af beroerte samfunds- og erhvervskredse, navnlig arbejdsmarkedets parter. OESU er derfor godt tilfreds med, at den foreslaaede forordning sikrer, at faellesskabsstatistikken paa upartisk grundlag er lettilgaengelig i det omfang der ikke er tale om fortrolige statistiske oplysninger (art. 10 og 11).

3.4. OESU gaar ud fra, at det fortsat vil blive hoert om Faellesskabets fleraarige statistiske program (art. 2, stk. 1, i forordningsudkastet).

4. Saerlige bemaerkninger til de enkelte bestemmelser

4.1. Skoent arbejdet i forbindelse med det statistiske program som regel hoerer under de nationale myndigheder, kan faellesskabsstatistikker med samtykke fra den paagaeldende nationale myndighed udarbejdes af faellesskabsmyndigheden. OESU anser det for hensigtsmaessigt, at der tages hoejde for denne mulighed (art. 7).

4.2. I henhold til artikel 11, stk. 4 reguleres adgangen for statistikbrugerne af de enkelte statistiske kontorers prispolitik. De nationale statistiske myndigheder og Faellesskabets statistiske myndighed baserer denne politik paa gensidig information og samarbejde. Dette er ganske vist i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. OESU opfordrer imidlertid til, at der i samarbejdet tilstraebes en prispolitik, som udelukker, at borgere i det ene eller andet medlemsland paa grund af uforholdsmaessigt hoeje takster stilles ringere i adgangen til faellesskabsstatistikken.

4.3. Ifoelge artikel 18 er medarbejdere ved de statistiske kontorer, ogsaa efter, at de er udtraadt af tjenesten, underkastet faellesskabsbestemmelsen om statistisk fortrolighed. OESU hilser dette velkomment, men stiller spoergsmaalstegn ved, hvordan den bestemmelse arbejdskontraktligt og tjenestemandsretligt samt strafferetligt kan haandhaeves paa nationalt plan og paa faellesskabsplan.

4.4. Artikel 20 indeholder bestemmelser om hoering af Udvalget for Det Statistiske Program, isaer vedroerende afstemning og beslutningsprocedure for kommissionsforanstaltninger, der ikke er i overensstemmelse med ovennaevnte udvalgs udtalelse. Selv om proceduren er kompliceret, forekommer den imidlertid OESU at vaere uundgaaelig, hvis beslutningerne i forbindelse med faellesskabsstatistikken skal kunne traeffes uden stoerre forsinkelser. Det samme gaelder for den arbejdsform, der er fastlagt i artikel 21 for Udvalget for Fortrolige Statistiske Oplysninger, som blev oprettet i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990.

Bryssel, den 27. april 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det oekonomiske og sociale Udvalg

(1) EFT nr. C 106 af 14. 4. 1994, s. 22.