Kommissionens forordning (EF) nr. 1615/2001 af 7. august 2001 om handelsnormer for meloner og om ændring af forordning (EF) nr. 1093/97
EF-Tidende nr. L 214 af 08/08/2001 s. 0021 - 0025
Kommissionens forordning (EF) nr. 1615/2001 af 7. august 2001 om handelsnormer for meloner og om ændring af forordning (EF) nr. 1093/97 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2001(2), særlig artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) Forordning (EF) nr. 2200/96 opregner i bilag I de produkter, der skal vedtages normer for, herunder meloner. I Kommissionens forordning (EF) nr. 1093/97 af 16. juni 1997 om fastsættelse af handelsnormer for meloner og vandmeloner(3), ændret ved forordning (EF) nr. 850/2000(4), er der foretaget ændringer, som ikke mere er overskuelige. (2) Af hensyn til klarheden bør bestemmelserne for meloner udskilles fra bestemmelserne for de øvrige produkter i forordning (EF) nr. 1093/97. Nævnte bestemmelser bør derfor omarbejdes, og bilag I til forordning (EF) nr. 1093/97 bør udgå. For at opnå gennemskuelighed på verdensmarkedet bør der tages hensyn til de normer for meloner, der anbefales af arbejdsgruppen for normer for letfordærvelige fødevarer og kvalitetsudvikling under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa. Normerne blev ændret for nylig, så der nu skelnes mellem minimumsmodningskriterierne for henholdsvis meloner af Charentais-type og meloner af andre typer. (3) Vedtagelsen af sådanne normer skal fjerne produkter af utilfredsstillende kvalitet fra markedet, tilpasse produktionen til forbrugernes krav og lette handelsforbindelserne på grundlag af loyal konkurrence for således at forbedre produktionens rentabilitet. (4) Normerne gælder i alle afsætningsled. Transport over store afstande, oplagring af en vis varighed eller forskellige håndteringer, som produkterne udsættes for, kan medføre visse ændringer på grund af produkternes biologiske udvikling eller mere eller mindre udtalte letfordærvelighed. Der bør tages hensyn til disse ændringer ved anvendelsen af normerne i de afsætningsled, der følger efter forsendelsesleddet. (5) I artikel 3, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 2200/96 er der åbnet mulighed for at fravige gældende normer, hvis frugt og grøntsager fra et bestemt område sælges i detailhandelen i dette område for at tilgodese en velkendt lokal forbrugstradition. Visse arter af meloner produceret i Spanien og Portugal sælges traditionelt i produktionsområdet i løs vægt, dvs. efter direkte indladning i transportmidlet eller i et rum i dette. Denne handelspraksis er omhandlet i forordning (EF) nr. 1332/97(5) og (EF) nr. 1438/97(6) som for henholdsvis Portugal og Spanien fraviger handelsnormerne for meloner. For at tydeliggøre og forenkle bestemmelserne bør fravigelserne indsættes i nærværende forordning, og forordning (EF) nr. 1332/97 og (EF) nr. 1438/97 bør derfor ophæves. (6) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Handelsnormerne for meloner henhørende under KN-kode 0807 19 00 er anført i bilaget. Normerne gælder i alle afsætningsled på betingelserne i forordning (EF) nr. 2200/96. I afsætningsleddene efter forsendelsesleddet kan produkterne dog udvise en mindre forringelse af friskheden og fastheden og mindre ændringer som følge af deres udvikling og mere eller mindre udtalte letfordærvelighed. Artikel 2 Uanset bestemmelserne i denne forordning kan detailhandelen sælge følgende meloner i løs vægt i produktionsområdet: a) meloner produceret i Portugal, bortset fra meloner af typerne Charentais, Ogen og Galia b) aflange meloner produceret i Spanien. For hvert parti anføres på det dokument, som ledsager varen, og i givet fald på den i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 omhandlede seddel ud over de øvrige foreskrevne oplysninger følgende angivelse: "Må kun sælges af detailhandelen i ... (produktionsområdet)". Artikel 3 I forordning (EF) nr. 1093/97 foretages følgende ændringer: 1) Titlen ændres til "om handelsnormer for vandmeloner". 2) Artikel 1, stk. 1, affattes således: "1. Handelsnormerne for vandmeloner henhørende under KN-kode 0807 11 00 er anført i bilaget." 3) Bilag I udgår. 4) "Bilag II" ændres til "Bilag". Artikel 4 Forordning (EF) nr. 1332/97 og (EF) nr. 1438/97 ophæves. Henvisninger til de ophævede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning. Artikel 5 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2002. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. (2) EFT L 129 af 11.5.2001, s. 3. (3) EFT L 158 af 17.6.1997, s. 21. (4) EFT L 103 af 27.4.2000, s. 21. (5) EFT L 183 af 11.7.1997, s. 6. (6) EFT L 196 af 24.7.1997, s. 64. BILAG NORMER FOR MELONER I. DEFINITION Normerne gælder for meloner af sorter (kultivarer) af arten Cucumis melo L., der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren; de omfatter ikke meloner til industriel forarbejdning. II. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som meloner skal opfylde efter klargøring og emballering. A. Mindstekrav Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at melonerne skal være: - hele(1) - sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes - rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer - af frisk udseende - praktisk taget fri for skadegørere - praktisk taget fri for skader forårsaget af skadegørere - faste - fri for unormal ydre fugt - fri for fremmed lugt og/eller smag. Melonerne skal være tilstrækkeligt udviklede og modne(2). Melonernes udvikling og tilstand skal være således, at de kan: - tåle transport og håndtering, og - ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand. B. Klasseinddeling Meloner klassificeres i de nedenfor definerede to klasser: i) Klasse I Meloner i denne klasse skal være af god kvalitet. De skal have sortens eller handelstypens kendetegn. Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket, kvaliteten, holdbarheden eller præsentationen i emballagen: - små formfejl - små farvefejl (en lysere skal, hvor frugten under væksten har rørt jorden, betragtes ikke som en fejl) - små fejl på skallen på grund af gnidning og håndtering - små helede revner rundt om stilken, der er under 2 cm lange, og som ikke går ind til frugtkødet. For frugter, der høstes med stilk, skal denne være under 2 cm lang. ii) Klasse II Denne klasse indbefatter meloner, der ikke kan placeres i klasse I, men som opfylder de ovenfor angivne mindstekrav. Følgende fejl kan accepteres, hvis melonerne bibeholder deres væsentlige kendetegn med hensyn til kvalitet, holdbarhed og præsentation: - formfejl - fejl i skallens farve (en lysere skal, hvor frugten under væksten har rørt jorden, betragtes ikke som en fejl) - små stød- og trykpletter - små revner eller dybe rifter, som er tørre og ikke påvirker frugtkødet - fejl på skallen på grund af gnidning og håndtering. III. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING Størrelsen bestemmes ved at veje den enkelte melon eller ved at måle dens største diameter i tværsnit. Mindstestørrelserne er følgende: Størrelsessortering efter vægt: >TABELPOSITION> Størrelsessortering efter diameter: >TABELPOSITION> Beregnes størrelsen i vægt, må den største melon i hver pakning højst veje 50 % (30 % for meloner af Charentais- type) mere end den mindste. Beregnes størrelsen i diameter, må diameteren af den største melon i hver pakning højst være 20 % ( 10 % for meloner af Charentais-type) større end den mindste diameter. Størrelsessortering er obligatorisk for begge kvalitetsklasser. IV. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER Følgende tolerancer for kvalitet og størrelse for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, er tilladt i hver pakning. A. Kvalitetstolerancer (i) Klasse I 10 % efter antal eller vægt af meloner, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder ind under tolerancerne for den klasse. (ii) Klasse II 10 % efter antal eller vægt af meloner, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog ikke meloner, der er angrebet af råd eller udviser andre forringelser, som gør dem uegnede til konsum. B. Størrelsestolerancer For begge kvalitetsklasser: 10 % efter antal eller vægt af meloner af en størrelse, der ligger lige under eller lige over den angivne størrelse. V. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION A. Ensartethed Indholdet af hver pakning skal være ensartet og må kun bestå af meloner af samme oprindelse, sort eller handelstype, kvalitet og størrelse, og som har nået nogenlunde samme modningsgrad og udvikling og har nogenlunde samme farve. Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet. B. Emballering Melonerne skal emballeres således, at produktet sikres passende beskyttelse. Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri. Pakningerne skal være fri for ethvert fremmedlegeme. VI. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING Hver pakning skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er letlæselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra: A. Identifikation Pakker og/eller afsender: navn og adresse eller et af en officiel myndighed udstedt eller anerkendt mærke. Hvis der anvendes et mærke, skal påskriften "pakker" og/eller "afsender" (eller den dertil svarende forkortelse) anføres i nærheden af dette mærke. B. Produktets art - "Meloner", hvis indholdet ikke er synligt udfra - navn på sort eller handelstype (f.eks. "Charentais"). C. Produktets oprindelse Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse. D. Handelsmæssige oplysninger - klasse - størrelse angivet ved mindste og største diameter eller mindste og største vægt - stykantal (valgfrit) - minimumsindholdet af sukker målt med refraktometer og udtrykt i Brix-grader (valgfrit). E. Officielt kontrolmærke (valgfrit) (1) Små helede ar forårsaget af automatisk måling af brydningsindekset betragtes ikke som fejl. (2) Frugtkødets brydningsindeks skal være på mindst 10 ° Brix for Charentais-meloner og 8 ° Brix for andre meloner, målt i frugtkødet ved den største diameter i tværsnit.