European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/286

14.2.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/286

af 13. februar 2025

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 for så vidt angår harmoniserede standarder for høreværn, personligt faldsikringsudstyr samt udstyr til øjen- og ansigtsbeskyttelse udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 (2) formodes personlige værnemidler, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II til nævnte forordning, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924 (3) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at revidere og færdiggøre arbejdet med harmoniserede standarder til støtte for forordning (EU) 2016/425 for at sikre, at de fortsat afspejler det generelt anerkendte aktuelle tekniske niveau med henblik på at opfylde de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav, der er fastsat i bilag II til nævnte forordning.

(3)

Gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924 er blevet ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2024) 2750 (4) for at tilpasse anvendelsesområdet for anmodningen ved at tilføje og fjerne visse standarder for at tage hensyn til den seneste tekniske og videnskabelige udvikling samt den seneste udvikling inden for standardiseringsaktiviteter på internationalt og europæisk plan og for at forlænge fristen for standardiseringsaktiviteter i forbindelse med visse standarder og udkast til standarder, da arbejdet med nogle af dem ikke kunne afsluttes inden for de frister, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924.

(4)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924 som ændret ved gennemførelsesafgørelse C(2024) 2750 reviderede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 (5): EN 352-6:2020 om ørekopper med sikkerhedsrelateret audioinput, EN 352-8:2020 om ørekopper med underholdningsfunktion, EN 352-9:2020 om ørepropper med sikkerhedsrelateret audioindgang, EN 352-10:2020 om ørepropper med underholdningsfunktion og EN 813:2008 om bælte med siddegjord.

(5)

Som følge heraf vedtog CEN følgende standarder og ændringerne heraf: EN 352-6:2020+A1:2024, EN 352-8:2020+A1:2024, EN 352-9:2020+A1:2024, EN 352-10:2020+A1:2024 og EN 813:2024.

(6)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt standarderne og ændringerne heraf er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2020) 7924.

(7)

Følgende harmoniserede standarder og ændringerne heraf opfylder de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav, som den har til formål at dække, og som er fastsat i forordning (EU) 2016/425: EN 352-6:2020+A1:2024, EN 352-8:2020+A1:2024, EN 352-9:2020+A1:2024, EN 352-10:2020+A1:2024 og EN 813:2024. Referencerne for de nævnte harmoniserede standarder samt ændringerne heraf bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med forordning (EU) 2016/425. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) 2016/425, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder og ændringerne hertil opføres i nævnte bilag.

(9)

Det er nødvendigt at tilbagetrække referencerne for de harmoniserede standarder EN 352-6:2020, EN 352-8:2020, EN 352-9:2020, EN 352-10:2020 og EN 813:2008 fra Den Europæiske Unions Tidende, da disse standarder er blevet revideret. De pågældende referencer bør derfor udgå af bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941.

(10)

Det er også nødvendigt at tilbagetrække referencen for den harmoniserede standard EN 175:1997 om udstyr til øjen- og ansigtsbeskyttelse ved svejsning og lignende processer fra Den Europæiske Unions Tidende, da denne standard er blevet trukket tilbage af CEN og erstattet af EN ISO 16321-2:2021, hvis reference er offentliggjort ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 bør derfor ændres.

(12)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af den reviderede standard er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for de harmoniserede standarder EN 175:1997, EN 352-6:2020, EN 352-8:2020, EN 352-9:2020, EN 352-10:2020 og EN 813:2008.

(13)

Overholdelsen af en harmoniseret standard danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Nr. 1) i bilaget til denne afgørelse finder anvendelse fra den 11. november 2025, og nr. 2) i bilaget til denne afgørelse finder anvendelse fra den 14. august 2026.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/1025/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 af 9. marts 2016 om personlige værnemidler og om ophævelse af Rådets direktiv 89/686/EØF (EUT L 81 af 31.3.2016, s. 51, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/425/oj).

(3)  Commission Implementing Decision C(2020) 7924 of 19 November 2020 on a standardisation request to the European Committee for Standardization and the European Committee for Electrotechnical Standardization as regards personal protective equipment in support of Regulation (EU) 2016/425 of the European Parliament and of the Council (foreligger ikke på dansk).

(4)  Commission Implementing Decision C(2024) 2750 of 29. April 2024 amending Implementing Decision C(2020) 7924 on a standardisation request to the European Committee for Standardization and the European Committee for Electrotechnical Standardization as regards personal protective equipment in support of Regulation (EU) 2016/425 of the European Parliament and of the Council (foreligger ikke på dansk).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 af 2. maj 2023 om harmoniserede standarder for personlige værnemidler, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 (EUT L 125 af 11.5.2023, s. 37, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/941/oj).


BILAG

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/941 foretages følgende ændringer:

1)

Række 14 udgår.

2)

Række 25, 27, 28, 29 og 63 udgår.

3)

Følgende rækker indsættes i rækkefølge:

»25a.

EN 352-6:2020+A1:2024

Høreværn — Sikkerhedskrav — Del 6: Ørekopper med sikkerhedsrelateret audioindgang«

»27a.

EN 352-8:2020+A1:2024

Høreværn — Sikkerhedskrav — Del 8: Ørekopper med underholdningsfunktion«

»28a.

EN 352-9:2020+A1:2024

Høreværn — Sikkerhedskrav — Del 9: Ørepropper med sikkerhedsrelateret audioindgang«

»29a.

EN 352-10:2020+A1:2024

Høreværn — Sikkerhedskrav — Del 10: Ørepropper med underholdningsfunktion«

»63–a.

EN 813:2024

Personligt faldsikringsudstyr — Siddesele«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/286/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)