97/867/EF: Kommissionens beslutning af 5. december 1997 om EF's bidrag til finansiering af et program for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer for 1997 (Kun den franske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 353 af 24/12/1997 s. 0029 - 0035
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 5. december 1997 om EF's bidrag til finansiering af et program for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer for 1997 (Kun den franske udgave er autentisk) (97/867/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 af 16. december 1991 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer (1), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2598/95 (2), særlig artikel 11, stk. 3, første afsnit, og ud fra følgende betragtninger: I Kommissionens beslutning 93/522/EØF (3), senest ændret ved beslutning 96/633/EF (4), er det fastlagt, hvilke foranstaltninger i forbindelse med programmerne for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de oversøiske franske departementer og på Azorerne og Madeira EF kan finansiere; de specifikke vilkår for landbrugsproduktion i de oversøiske franske departementer kræver særlig opmærksomhed; der bør iværksættes eller udbygges foranstaltninger i den vegetabilske produktion, herunder på plantesundhedsområdet, for disse departementer; foranstaltningerne på plantesundhedsområdet vil medføre særligt store omkostninger; de franske myndigheder har forelagt Kommissionen programmet for disse foranstaltninger; i programmet fastlægges det, hvilke mål der skal nås, hvilke foranstaltninger der skal gennemføres, hvor længe de skal løbe, og hvor store udgifterne til dem bliver, så EF eventuelt kan bidrage til finansieringen; EF's bidrag kan udgøre op til 60 % af de støtteberettigede udgifter, dog ikke udgifter til beskyttelse af bananer; de foranstaltninger, der under strukturfondene er planlagt i de samlede programmeringsdokumenter for perioden 1994 til 1999 vedrørende beskyttelse af afgrøderne i de oversøiske franske departementer, må ikke være de samme som dem, der er indeholdt i dette program; de foranstaltninger, der er planlagt i Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, må ikke være de samme som dem, der er indeholdt i dette program; de tekniske oplysninger fra Frankrig har gjort det muligt for Den Stående Komité for Plantesundhed at foretage en præcis og udtømmende analyse af situationen; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 EF's bidrag til det officielle program for bekæmpelse af skadegørere på planter og planteprodukter i de oversøiske franske departementer, som Frankrig har forelagt for 1997, godkendes. Artikel 2 Det officielle program består af fire delprogrammer: 1) Et delprogram for departementet Guadeloupe, der omfatter to foranstaltninger: - strukturer til evaluering, analyse og beregning af plantesundhedsrisici - bekæmpelse af de vigtigste skadegørere. 2) Et delprogram for departementet Guyana, der omfatter tre foranstaltninger: - strukturer til evaluering, analyse og beregning af plantesundhedsrisici - udvikling af metoder til bekæmpelse af de vigtigste skadegørere - undersøgelse og bekæmpelse af skadegørere og sygdomme hos ris. 3) Et delprogram for departementet Réunion, der omfatter tre foranstaltninger: - strukturer til evaluering, analyse og beregning af plantesundhedsrisici - udvikling af metoder til bekæmpelse af de vigtigste skadegørere - undersøgelse af skadegørere på frugt og havebrugsafgrøder og disse skadegøreres naturlige fjender. 4) Et delprogram for departementet Martinique, der omfatter tre foranstaltninger: - strukturer til evaluering, analyse og beregning af plantesundhedsrisici - bekæmpelse af de vigtigste skadegørere - udvikling af integreret bekæmpelse af skadegørere på havebrugsafgrøder. Artikel 3 EF's finansiering af programmet kan for 1997 højst udgøre 750 000 ECU for udgifter til foranstaltninger som fastlagt i beslutning 93/522/EØF ud af en samlet udgift på 1 326 374 ECU (eksklusive moms). Oversigten over programudgifterne og finansieringen heraf står i bilag I til nærværende beslutning. Hvis de samlede støtteberettigede udgifter for 1997, der anmeldes af Frankrig, er lavere end 576 374 ECU, nedsættes EF's bidrag tilsvarende. EF godtgør udgifter op til det i stk. 1 anførte beløb og til kursen for ecu pr. 1. september 1997, dvs. 1 ECU = 6,634630 ffr. Artikel 4 Der udbetales et forskud til Frankrig på 300 000 ECU. Artikel 5 EF-støtten vedrører udgifterne til de støtteberettigede foranstaltninger i forbindelse med de aktioner, der indgår i det program, som Frankrig har opstillet, og hvortil der er afsat de nødvendige finansielle midler for perioden 1. oktober til 31. december 1997. Fristen for betaling af udgifter i forbindelse med disse foranstaltninger udløber den 30. september 1998, idet retten til EF-finansiering fortabes i tilfælde af uberettiget forsinkelse. Hvis det er nødvendigt at anmode om forlængelse af fristen for betaling, skal den ansvarlige myndighed indgive denne anmodning inden udløbet af den gældende frist ledsaget af en begrundelse. Artikel 6 De nærmere bestemmelser om finansieringen af programmet og bestemmelserne om overholdelse af EF-politikkerne og om de oplysninger, Frankrig skal meddele Kommissionen, står i bilag II. Artikel 7 Eventuelle offentlige kontrakter i forbindelse med investeringer i henhold til denne beslutning skal indgås under overholdelse af EF-bestemmelserne. Artikel 8 Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik. Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT L 356 af 24. 12. 1991, s. 1. (2) EFT L 267 af 9. 11. 1995, s. 1. (3) EFT L 251 af 8. 10. 1993, s. 35. (4) EFT L 283 af 5. 11. 1996, s. 58. BILAG I FINANSIERINGSOVERSIGT FOR 1997 >TABELPOSITION> BILAG II I. BESTEMMELSER FOR PROGRAMMETS ANVENDELSE A. Finansielle gennemførelsesbestemmelser 1. Kommissionen agter at etablere et virkeligt samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for programmets gennemførelse. Disse myndigheder, er i overensstemmelse med programmet, de nedenfor anførte. Forpligtelser og betalinger 2. For de forpligtelser, der medfinansieres af EF, forpligter Frankrig sig til at sikre, at alle offentlige og private organer, der medvirker i forvaltningen og gennemførelsen af foranstaltningerne, fører standardregnskaber over alle relevante transaktioner, således at det bliver lettere for EF og de nationale kontrolmyndigheder at kontrollere udgifterne. 3. Den oprindelige budgetforpligtelse er baseret på en vejledende finansieringsplan. Forpligtelsen indgås for ét år. 4. Forpligtelsen indgås, når beslutningen om interventionsformen vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 16a i Rådets direktiv 77/93/EØF (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/14/EF (2). 5. Når forpligtelsen er indgået, udbetales der et første forskud på 300 000 ECU. 6. Saldoen udbetales i to rater på hver 225 000 ECU. Den første del af saldoen udbetales, når Kommissionen har fået forelagt en foreløbig rapport og har godkendt denne. Anden og sidste rate udbetales, når Kommissionen har fået forelagt den endelige rapport og en oversigt over samtlige afholdte udgifter og har godkendt disse. Myndigheder, der er ansvarlige for programmets gennemførelse - for centraladministrationen: Ministère de l'agriculture et de la pêche Direction générale de l'alimentation Sous-direction de la protection des végétaux 175 rue du Chevaleret 75646 PARIS CEDEX 13 - for de lokale administrationer: - Guadeloupe: Ministère de l'agriculture et de la pêche Direction de l'agriculture et de la forêt Jardin Botanique 97109 BASSE TERRE CEDEX - Martinique: Ministère de l'agriculture et de la pêche Direction de l'agriculture et de la forêt Jardin Desclieux BP 642 97262 FORT DE FRANCE CEDEX - Fransk Guyana: Ministère de l'agriculture et de la pêche Direction de l'agriculture et de la forêt Cité Rebard Route de Baduel BP 746 97305 CAYENNE CEDEX - Réunion: Ministère de l'agriculture et de la pêche Direction de l'agriculture et de la forêt Parc de la Providence 97489 SAINT DENIS DE LA RÉUNION. 7. De faktisk afholdte udgifter forelægges Kommissionen opdelt efter aktionstype eller delprogram, således at sammenhængen mellem den vejledende finansieringsplan og de faktisk afholdte udgifter fremgår. Hvis Frankrig fører et hensigtsmæssigt edb-regnskab, accepteres dette. 8. Al udbetaling af støtte fra EF under denne beslutning sker til den af Frankrig udpegede myndighed, der ligeledes er ansvarlig for tilbagebetaling til EF af et eventuelt overskydende beløb. 9. Alle forpligtelser og betalinger udtrykkes i ecu. Finansieringsplanerne for EF-støtterammer og EF-støttebeløb udtrykkes i ecu efter den kurs, der er fastsat ved denne beslutning. Udbetaling sker til følgende konto: Ministère du budget Direction de la comptabilité publique Agence comptable centrale du Trésor 139 rue de Bercy 75572 PARIS CEDEX 12 N° E/478/98/Divers. Finansiel kontrol 10. Kommissionen og Revisionsretten kan foretage kontrol på eget initiativ. Frankrig og Kommissionen udveksler straks alle relevante kontrolresultater. 11. I en periode på tre år efter den sidste støtteudbetaling stiller den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelsen, alle udgiftsbilag vedrørende aktionen til rådighed for Kommissionen. 12. Når Frankrig indsender betalingsanmodninger, skal alle relevante officielle kontrolrapporter vedrørende den pågældende aktion stilles til rådighed for Kommissionen. Nedsættelse, suspension og ophævelse af støtten 13. Frankrig skal bekræfte, at EF-midlerne anvendes til de planlagte formål. Hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kræver en del af den bevilgede finansielle støtte, sørger Kommissionen for, at det overskydende beløb straks betales tilbage. I tilfælde af uenighed undersøger Kommissionen sagen og anmoder Frankrig eller de myndigheder, som Frankrig har udpeget til iværksættelse af foranstaltningen, om at fremsætte eventuelle bemærkninger inden for en frist på to måneder. 14. Efter en sådan undersøgelse kan Kommissionen nedsætte eller suspendere støtten til den pågældende foranstaltning, hvis undersøgelsen viser, at der er begået uregelmæssigheder eller foretaget en betydelig ændring, der berører foranstaltningens art eller gennemførelsesvilkår, og som ikke har været forelagt Kommissionen til godkendelse. Tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb 15. Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til EF af den i punkt 8 udpegede myndighed. Der kan opkræves renter af ikke-tilbagebetalte beløb. Skulle den i punkt 8 udpegede myndighed af en eller anden grund ikke betale beløbet tilbage til EF, skal Frankrig betale beløbet til Kommissionen. Forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder 16. Parterne skal overholde en adfærdskodeks, der er opstillet af Frankrig, så enhver uregelmæssighed i støttetildelingen afsløres. Frankrig sørger for: - at der træffes de fornødne foranstaltninger på dette område - at beløb, der er uberettiget udbetalt som følge af en uregelmæssighed, betales tilbage - at der tages skridt til at forebygge uregelmæssigheder. B. Overvågning og evaluering I. Overvågningsudvalg 1. Nedsættelse Uafhængigt af finansieringen af denne aktion nedsættes der et overvågningsudvalg for programmet bestående af repræsentanter for Frankrig og Kommissionen. Det har til opgave regelmæssigt at gøre status over programmets gennemførelse og, hvis det er relevant, at træffe beslutning om eventuelle nødvendige ændringer. 2. Overvågningsudvalget fastsætter sin forretningsorden senest en måned efter, at denne beslutning er blevet meddelt Frankrig. 3. Overvågningsudvalgets kompetence Overvågningsudvalget: - har det generelle ansvar for, at programmet gennemføres korrekt, så de fastsatte mål kan nås. Udvalgets kompetence omfatter foranstaltningerne i programmet inden for grænserne af den tildelte EF-støtte. Det overvåger, at bestemmelserne overholdes, herunder bestemmelserne vedrørende aktioners og projekters støtteberettigelse - tager stilling til anvendelsen af de udvælgelseskriterier, der er fastlagt i programmet, ud fra oplysningerne om udvælgelse af allerede godkendte og gennemførte projekter - foreslår eventuelle nødvendige foranstaltninger til fremskyndelse af programmets gennemførelse på baggrund af de oplysninger, der fremskaffes ved hjælp af overvågningsindikatorerne og midtvejsevalueringerne - kan efter aftale med Kommissionens repræsentant(er) justere finansieringsplanerne med indtil 15 % af EF-bidraget til et delprogram eller en foranstaltning for hele perioden eller med højst 20 % for et givet år, forudsat at det samlede programbeløb ikke overskrides. Det skal dog sikres, at programmets hovedformål ikke samtidig bringes i fare - afgiver udtalelse om de af Kommissionen foreslåede justeringer - afgiver udtalelse om projekter for faglig bistand, der indgår i programmet - afgiver udtalelse om udkast til den endelige rapport - gør over for Den Stående Komité for Plantesundhed regelmæssigt og mindst to gange i den pågældende periode status over arbejdet og udgifterne. II. Overvågning og evaluering af programmet under gennemførelsen (løbende overvågning og evaluering) 1. Det påhviler det nationale organ, der er ansvarligt for gennemførelsen, at foretage løbende overvågning og evaluering af programmet. 2. Ved løbende overvågning forstås, at der skal etableres et informationssystem, hvor der kan hentes oplysninger om, hvordan det går med programmets gennemførelse. Den løbende overvågning omfatter de foranstaltninger, der indgår i programmet. Ved den løbende overvågning anvendes der fysiske og finansielle indikatorer, der er opstillet således, at det kan vurderes, hvordan udgifterne til de enkelte foranstaltninger svarer til forudfastlagte fysiske indikatorer, der viser, hvor langt man er fremme med foranstaltningens gennemførelse. 3. Den løbende evaluering af programmet omfatter en analyse af de kvantitative resultater af gennemførelsen ud fra operationelle, juridiske og proceduremæssige betragtninger. Formålet er at sørge for, at der er overensstemmelse mellem foranstaltningerne og målene i programmet. Gennemførelsesrapport og kontrol af programmet 4. Frankrig giver senest en måned efter vedtagelsen af programmet Kommissionen meddelelse om navnet på den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen og fremlæggelsen af den endelige rapport. Den endelige rapport skal indeholde en kortfattet evaluering at hele programmet (hvor langt man er nået med gennemførelsen af de fysiske og kvalitative mål, og hvilke fremskridt der er gjort) og skal indeholde en evaluering af de umiddelbare plantesundhedsmæssige og økonomiske virkninger. Den kompetente myndighed skal fremlægge den endelige rapport om dette program for Kommissionen senest den 31. december 1998 og for Den Stående Komité for Plantesundhed snarest muligt herefter. 5. Kommissionen kan sammen med Frankrig gøre brug af et uafhængigt evalueringsorgan. Dette organ kan på grundlag af den løbende overvågning foretage løbende evaluering som fastsat i punkt 3. Organet kan bl.a. fremsætte forslag til justering af delprogrammer og/eller foranstaltninger, til ændring af udvælgelseskriterier for projekterne osv. alt efter, hvilke problemer der måtte være opstået under gennemførelsen. Det afgiver på grundlag af overvågningen af forvaltningen udtalelse om, hvilke administrative foranstaltninger der skal træffes. C. Information og reklame Som led i denne aktion sørger det organ, der er blevet udpeget som ansvarligt for programmet, for, at der bliver gjort passende reklame for det. Organet skal bl.a.: - bevidstgøre potentielle støttemodtagere og erhvervsorganisationerne om de muligheder, programforanstaltningerne giver - bevidstgøre offentligheden om EF's rolle i programmet. Frankrig og det organ, der er ansvarligt for gennemførelsen, konsulterer Kommissionen om initiativer, som forudses på dette område, eventuelt gennem overvågningsudvalget. De underretter med jævne mellemrum Kommissionen om, hvilke informations- og reklameforanstaltninger de har truffet, enten via den endelige rapport eller via overvågningsudvalget. De nationale bestemmelser om oplysningers fortrolighed skal overholdes. II. OVERHOLDELSE AF EF-POLITIKKERNE EF-politikkerne på området skal overholdes. Programmet gennemføres i henhold til bestemmelserne om samordning og overholdelse af EF-politikkerne. I den forbindelse skal Frankrig give følgende oplysninger: 1. Indgåelse af offentlige kontrakter Spørgeskemaet »offentlige kontrakter« (3) skal udfyldes for følgende kontrakter: - offentlige kontrakter, hvis beløb overstiger de i direktiverne om indkøb og om bygge- og anlægsarbejder fastsatte grænser og som indgås af ordregivende myndigheder som defineret i nævnte direktiver, og som ikke falder ind under de deri fastsatte undtagelser - offentlige kontrakter på beløb under disse grænser, når de udgør dele eller partier af henholdsvis et samlet arbejde eller en samlet levering til en værdi, der overstiger grænsen. Ved »arbejde« forstås det resultat af et samlet anlægs- eller ingeniørarbejde, der i sig selv udfylder en økonomisk eller teknisk funktion. De omtalte grænser er dem, der gælder på datoen for meddelelsen af denne beslutning. 2. Miljøbeskyttelse a) Generelle oplysninger - beskrivelse af de væsentligste miljøaspekter og -problemer i den pågældende region, herunder beskrivelse af områder, der er af stor bevaringsmæssig betydning (følsomme områder) - en samlet beskrivelse af de positive og negative virkninger, som programmet som følge af de planlagte investeringer vil få for miljøet - en beskrivelse af de foranstaltninger, som påtænkes truffet for at undgå, begrænse eller opveje eventuelle negative følger for miljøet - en rapport om høringerne af de ansvarlige miljømyndigheder (udtalelse fra miljøministeriet eller det hertil svarende organ) og af eventuelle høringer af de berørte befolkningsgrupper. b) Beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger For programforanstaltninger, der ville kunne få væsentlige negative virkninger for miljøet: - de procedurer, der vil blive anvendt til evaluering af de individuelle projekter under programmets gennemførelse - de mekanismer, der vil blive indført til kontrol af miljøvirkningerne under programmets gennemførelse, til evaluering af resultaterne og til eliminering, begrænsning eller udligning af de negative virkninger. (1) EFT L 26 af 31. 1. 1977, s. 20. (2) EFT L 87 af 2. 4. 1997, s. 17. (3) Meddelelse K(88) 2510 fra Kommissionen til medlemsstaterne om kontrol med overholdelse af bestemmelserne om offentlige kontrakter i forbindelse med projekter og programmer, der finansieres af strukturfonde og finansieringsinstrumenter (EFT C 22 af 28. 1. 1989, s. 3).