24.9.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 387/21


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10347 — Synthos/Trinseo (kunstgummiaktiviteter))

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 387/06)

1.   

Den 16. september 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 og efter henvisning i henhold til artikel 4, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Synthos S.A. (Polen), der kontrolleres af Black Forest SICAV-SIF S.A. (Luxembourg)

—

Trinseo S.A.'s kunstgummiaktiviteter (Luxembourg) (herefter "målvirksomheden").

Synthos S.A. erhverver kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over en del af Trinseo S.A.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktiver.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Synthos S.A.: privatejet aktieselskab, der har hovedsæde i Oświęcim i Polen, og som hovedsagelig beskæftiger sig med produktion og distribution af en lang række kemiske produkter

—

målvirksomheden: hovedsagelig aktiv inden for produktion og salg af kunstgummi, især styrenbutadiengummi.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.10347 — Synthos/Trinseo (kunstgummiaktiviteter)

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 ("fusionsforordningen").