<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-30/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0030</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:322">EU:C:2021:322</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>25</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>25</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Richard de la Tour – sag C-30/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">Volvo m.fl.</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">J. Richard de la Tour</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20210422">22. april 2021</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-30/20</HT></P><P>RH</P><P>mod</P><P>AB Volvo,</P><P>Volvo Group Trucks Central Europe GmbH,</P><P>Volvo Lastvagnar AB,</P><P>Volvo Group España SA</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Madrid (handelsret nr. 2 i Madrid, Spanien))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>samarbejde om civilretlige spørgsmål</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 1215/2012</KEYWORD><KEYWORD>specielle kompetenceregler</KEYWORD><KEYWORD>artikel 7, nr. 2)</KEYWORD><KEYWORD>kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt</KEYWORD><KEYWORD>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået</KEYWORD><KEYWORD>stedet for skadens indtræden</KEYWORD><KEYWORD>krav om erstatning for skade forvoldt af et kartel, der er blevet erklæret i strid med artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde</KEYWORD><KEYWORD>direkte udpegelse af den kompetente ret</KEYWORD><KEYWORD>stedet for erhvervelsen af goderne</KEYWORD><KEYWORD>hovedsædets adresse</KEYWORD><KEYWORD>medlemsstaternes mulighed for at indføre kompetencekoncentration</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse, der er indgivet af Juzgado de lo Mercantil n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Madrid (handelsret nr. 2 i Madrid, Spanien), vedrører fortolkningen af artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="351" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 351, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en sag, som er anlagt af RH, der har hjemsted i Córdoba (Spanien), om erstatning for en skade, som skal være forvoldt vedkommende ved en overtrædelse af artikel 101 TEUF og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af <DATE ISO="19920502">2. maj 1992</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="1994">EFT 1994, L 1, s. 3</REF.DOC.OJ> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>EØS-aftalen<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>).</P></NOTE>, mod fire selskaber i Volvo-koncernen, hvis hovedsæder for de tres vedkommende er beliggende i andre medlemsstater end Kongeriget Spanien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker oplyst, om artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 direkte fastlægger de kompetente retter uden at henvise til medlemsstaternes interne regler.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Selv om svaret på dette spørgsmål synes at kunne udledes af visse af Domstolens afgørelser og især af de seneste afgørelser om erstatning uden for kontrakt, forekommer spørgsmålet, navnlig henset til den forelæggende rets tvivl, at skulle suppleres på tre andre nært forbundne punkter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Målet om retssikkerhed og effektivitet i den komplekse tvist om erstatning for skader som følge af konkurrencebegrænsende adfærd begrunder nemlig, at de nationale retter modtager relevante præciseringer med hensyn til udpegelsen af den ret, der har stedlig kompetence, og det forhold, at der i Domstolens afgørelser forekommer flere tilknytningspunkter samtidig. Spørgsmålet om medlemsstaternes frihed til at koncentrere behandlingen af tvister ved specialiserede retter, som nogle af dem har rejst i deres skriftlige indlæg, skal ligeledes undersøges ved denne lejlighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Jeg vil således gøre rede for grundene til, at jeg i det væsentlige antager:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 fastsætter såvel den internationale kompetence som den nationale kompetence for den ret, hvorved sagen er anlagt</P></ITEM><ITEM><P>at den ret, der har stedlig kompetence, under omstændighederne i hovedsagen er den ret, i hvis retskreds stedet for erhvervelsen af de omhandlede goder er beliggende, og</P></ITEM><ITEM><P>at medlemsstaterne har mulighed for inden for rammerne af deres domstolsorganisation at vælge at koncentrere behandlingen af tvister om konkurrencebegrænsende adfærd ved visse specialiserede retter, med forbehold af iagttagelsen af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forordning nr. 1215/2012</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>15., 16. og 34. betragtning til forordning nr. 1215/2012 har følgende ordlyd:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><CONSID><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>(15)</NO.P><TXT>Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium. Dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af tvistens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. For at gøre de fælles regler mere gennemsigtige og undgå kompetencekonflikter bør juridiske personers bopæl defineres selvstændigt.</TXT></NP></CONSID><CONSID><NP><NO.P>(16)</NO.P><TXT>Som kompetencekriterium bør sagsøgtes bopæl suppleres med alternative kriterier baseret på en sags nære tilknytning til en bestemt ret eller på hensynet til god retspleje. Kriteriet nær tilknytning bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå muligheden for, at sagsøgte indstævnes for en ret i en medlemsstat, som vedkommende ikke med rimelighed kunne forudse. Dette er navnlig vigtigt i tvister angående forpligtelser uden for kontrakt, der er opstået i forbindelse med krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.</TXT></NP></CONSID><P>[…]</P><CONSID><NP><NO.P>(34)</NO.P><TXT>Kontinuiteten mellem [konventionen af <DATE ISO="19680927">27. september 1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="1978">EFT 1978, L 304, s. 17</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, som ændret ved de efterfølgende konventioner om nye medlemsstaters tiltrædelse af denne konvention<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Bruxelleskonventionen<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>.</P></NOTE>], [Rådets] forordning (EF) nr. 44/2001 [af <DATE ISO="20001222">22. december 2000</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="012" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 12, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>] og nærværende<?PAGE NO="3"?> forordning bør sikres, og i den forbindelse bør der fastsættes overgangsbestemmelser. Samme kontinuitet bør gælde med hensyn til Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af [denne konvention] og de forordninger, der er trådt i stedet for den.<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></TXT></NP></CONSID></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>I kapitel I i forordning nr. 1215/2012, der har overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Anvendelsesområde og definitioner<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>, fastsættes følgende i artikel 1, stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset rettens art. […]<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Denne forordnings kapitel II med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>Kompetence<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> indeholder i afdeling 1 om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>[a]lmindelige bestemmelser<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> artikel 4-6.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Med forbehold af denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 er affattet således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Personer, der har bopæl på en medlemsstats område, kan kun sagsøges ved retterne i en anden medlemsstat i medfør af de regler, der er fastsat i dette kapitels afdeling 2-7.<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Det nævnte kapitels afdeling 2 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Specielle kompetenceregler<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/> omfatter artikel 7-9.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 har følgende ordlyd:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 26, som er indeholdt i afdeling 7 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Aftaler om værneting<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> i kapitel II, bestemmer følgende i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>For så vidt en ret i en medlemsstat ikke allerede er kompetent i medfør af andre bestemmelser i denne forordning, bliver den kompetent, når sagsøgte giver møde for den. Denne regel finder ikke anvendelse, såfremt sagsøgte giver møde for at bestride rettens kompetence, eller såfremt en anden ret i medfør af artikel 24 er enekompetent.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Som det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, har RH, der har hjemsted i Córdoba, til sin vejtransportvirksomhed i perioden 2004 til 2009 erhvervet fem lastbiler hos en forhandler for Volvo Group España SA. Ejendomsretten over en af lastbilerne blevet i 2008 overdraget til RH efter at have været genstand for en leasingkontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160719">19. juli 2016</DATE> vedtog Europa-Kommissionen afgørelsen om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39824 – Lastbiler) (C(2016) 4673 final), hvoraf et resumé er blevet offentliggjort i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> den <DATE ISO="20170406">6. april 2017</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="108" PAGE.FIRST="6" DATE.PUB="2017">EUT 2017, C 108, s. 6</REF.DOC.OJ> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>lastbilkartelafgørelsen<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ved denne afgørelse fastslog Kommissionen, at der fra den <DATE ISO="19970117">17. januar 1997</DATE> til den <DATE ISO="20110118">18. januar 2011</DATE> forelå et kartel mellem 15 internationale lastbilproducenter, herunder AB Volvo, Volvo Lastvagnar AB og Volvo Group Trucks Central Europe GmbH, som omfattede to produktkategorier, nemlig lastbiler på mellem 6 og 16 ton (mellemtunge) og lastbiler på over 16 ton (tunge), og både stive lastbiler og trækkere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ifølge den nævnte afgørelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>9.-11. betragtning.</P></NOTE> <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>[bestod overtrædelsen] i hemmelige aftaler om prissætning og prisstigninger i [Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>EØS<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>] for lastbiler samt om tidspunktet for og overvæltning af omkostninger i forbindelse med indførelsen af teknologi for emissionskontrol for mellemtunge og tunge lastbiler i overensstemmelse med EURO 3- til 6-standarderne. Adressaternes hovedkontorer var direkte involveret i drøftelser om priser, prisstigninger og indførelsen af nye emissionsstandarder frem til 2004. Fra senest august 2002 og derefter foregik der sådanne drøftelser gennem tyske datterselskaber, som i forskelligt omfang rapporterede videre til deres hovedkontorer. Denne udveksling foregik på både bilateralt og multilateralt niveau. De hemmelige aftaler omfattede aftaler og/eller samordnet praksis om prissætning og prisstigninger med henblik på at tilnærme bruttopriserne i EØS samt om tidspunktet for og overvæltningen af omkostninger i forbindelse med indførelsen af teknologi for emissionskontrol i overensstemmelse med EURO 3- til 6-standarderne. Overtrædelsen vedrørte hele EØS og varede fra den <DATE ISO="19970117">17. januar 1997</DATE> til den <DATE ISO="20110118">18. januar 2011</DATE><QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Kommissionen idømte følgelig bøder til alle deltagende enheder, herunder Volvo, Volvo Lastvagnar og Volvo Group Trucks Central Europe, med undtagelse af én enhed, som var bødefritaget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. 15. betragtning til lastbilkartelafgørelsen. Ifølge Kommissionens oplysninger var det samlede beløb for disse bøder i 2019 det højeste, der var blevet fastsat siden 1969 (https://ec.europa.eu/competition/cartels/statistics/statistics.pdf, s. 3).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>RH har stævnet Volvo, Volvo Lastvagnar og Volvo Group Trucks Central Europe samt det spanske datterselskab af disse moderselskaber, Volvo Group España (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>Volvo-selskaberne<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Disse har alene bestridt den forelæggende rets internationale kompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Den forelæggende ret har påpeget, at de sagsøgte ikke har rejst tvivl om dens stedlige kompetence, hvorved de skal anses for stiltiende at have accepteret denne ret som kompetent ret i henhold til artikel 56 i Ley de Enjuiciamiento Civil 1/2000 af <DATE ISO="20000107">7.1.2000</DATE> (lov om civil retspleje 1/2000) (BOE nr. 7 af <DATE ISO="20000108">8.1.2000</DATE>, s. 575).</P></NOTE>. De har påberåbt sig artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 og Domstolens praksis, hvoraf de har udledt, at det kompetencekriterium, som er fastlagt deri, nemlig <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>, er et EU-retligt begreb, og at der er tale om stedet for den skadevoldende begivenhed, i det foreliggende tilfælde stedet for indgåelsen af lastbilkartellet. Dette sted kan ikke sidestilles med sagsøgerens hjemsted og er beliggende uden for Spanien, i andre medlemsstater.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har anført, at en spansk rets internationale kompetence ifølge Domstolens praksis kan være begrundet, henset til stedet for den skadevoldende begivenhed. Den har påpeget, at dette sted ifølge dom af <DATE ISO="20150521">21. maj 2015</DATE>, CDC Hydrogen Peroxide<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>C-352/13 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>dommen i sagen <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE><QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>) (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:335">EU:C:2015:335</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er det sted, hvor den skadelidtes hovedsæde befinder sig. Den har tilføjet, at Domstolen i dom af <DATE ISO="20190729">29. juli 2019</DATE>, Tibor-Trans<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>C-451/18 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/><REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Tibor-Trans</NAME.CASE>-dommen<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>) (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:635">EU:C:2019:635</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som vedrørte et søgsmål i Ungarn mod et andet medlem af samme kartel, men med samme genstand som RH’s søgsmål, fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>[n]år det marked, der påvirkes af den konkurrencebegrænsende adfærd, […] befinder sig i den medlemsstat, på hvis område den påståede skade hævdes at være indtrådt, bemærkes, at stedet for skadens indtræden med hensyn til anvendelsen af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 befinder sig i denne medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Tibor-Trans-dommen, præmis 33.</P></NOTE><QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har udtrykt tvivl om, hvorvidt denne retspraksis vedrører den internationale kompetence hos retterne i den medlemsstat, hvor skaden indtrådte, eller om den desuden fastlægger den nationale stedlige kompetence direkte inden for denne medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Den har præciseret, at den regel, der er fastsat i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, ifølge Tribunal Supremos (øverste domstol, Spanien)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Den forelæggende ret har henvist til Tribunal Supremo, Sala de lo Civils (øverste domstol, afdeling for civile sager, Spanien) kendelse nr. 262/2018 af <DATE ISO="20190226">26.2.2019</DATE> og en række nylige identiske afgørelser, navnlig af <DATE ISO="20191008">8.10.2019</DATE> og <DATE ISO="20191015">15.10.2019</DATE>. Den spanske regering har ligeledes henvist til afgørelse nr. 262/2018, men også til andre af samme rets afgørelser, nemlig afgørelse nr. 16/2019 af <DATE ISO="20190507">7.5.2019</DATE>, nr. 100/2019 af <DATE ISO="20190709">9.7.2019</DATE> og nr. 266/2019 af <DATE ISO="20200204">4.2.2020</DATE>.</P></NOTE> faste praksis ikke regulerer den nationale stedlige kompetence. I mangel af en specifik national bestemmelse til fastlæggelse af en rets stedlige kompetence i privatretlige konkurrencesager er de tilstrækkelige kompetenceregler dem, som finder anvendelse på illoyal konkurrence, jf. artikel 52, stk. 1, nr. 12, i lov om civil retspleje 1/2000. Den kompetente ret er følgelig retten på stedet for den skadevoldende begivenhed, nemlig stedet for erhvervelsen af køretøjet eller indgåelsen af leasingkontrakten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret er af den opfattelse, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 kan fortolkes på samme måde, som Domstolen har gjort i sin praksis vedrørende domstolskompetence inden for kontraktforhold. Domstolen har i dom af <DATE ISO="20070503">3. maj 2007</DATE>, Color Drack<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-386/05</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:262">EU:C:2007:262</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og af <DATE ISO="20090709">9. juli 2009</DATE>, Rehder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-204/08</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:439">EU:C:2009:439</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, fastslået, at artikel 5, nr. 1), litra b), i forordning nr. 44/2001 direkte fastlægger de kompetente retter uden at henvise til medlemsstaternes interne regler. Hvis dette er tilfældet, er den kompetente ret den ret, i hvis retskreds kartellets offer har sit hovedsæde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder har Juzgado de lo Mercantil n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Madrid (handelsret nr. 2 i Madrid) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>Skal artikel 7, nr. 2), i [forordning nr. 1215/2012] – idet det deri bestemmes, at en person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>[…] i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> – fortolkes således, at den kun fastlægger international kompetence hos retten i den medlemsstat, hvor dette sted befinder sig, således at der med henblik på fastlæggelse af den nationale ret, der har stedlig kompetence i denne medlemsstat, henvises til nationale processuelle regler, eller skal den fortolkes som en blandet bestemmelse, der således direkte fastlægger såvel den internationale kompetence som den nationale stedlige kompetence, uden at der er behov for henvisninger til den nationale lovgivning?<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Volvo-selskaberne, den spanske, den franske og den nederlandske regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg til Domstolen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Retsmødet, der oprindeligt var fastsat til den <DATE ISO="20201217">17. december 2020</DATE>, blev annulleret på grund af sundhedskrisen, og det spørgsmål, der var blevet stillet med henblik på mundtlig besvarelse, blev ændret til et spørgsmål til skriftlig besvarelse og suppleret med andre spørgsmål. Volvo-selskaberne samt den spanske regering og Kommissionen har besvaret disse spørgsmål inden for de fastsatte frister.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Formaliteten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Volvo-selskaberne har nedlagt påstand om afvisning af anmodningen med den begrundelse, at svaret på den forelæggende rets spørgsmål er klart.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens faste praksis tilkommer det for det første inden for rammerne af det samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, der er indført i artikel 267 TEUF, udelukkende den nationale ret, for hvilken tvisten er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, både om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, og relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen. Når de forelagte spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-retten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at træffe afgørelse. For det andet er der formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge – og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve – er relevante, medmindre de savner enhver forbindelse med tvisten i hovedsagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14.2.2019</DATE>, <NAME.CASE>Milivojević</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-630/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:123">EU:C:2019:123</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <DATE ISO="20200709">9.7.2020</DATE>, Verein für Konsumenteninformation (C-343/19, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>dommen i sagen <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/></NAME.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:534">EU:C:2020:534</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har den forelæggende ret gjort præcis rede for årsagerne til sin tvivl med hensyn til sin stedlige kompetence, hvilket har begrundet dens anmodning om præjudiciel afgørelse. Disse årsager omfatter en manglende udtrykkelig afgørelse fra Domstolen om erstatning uden for kontrakt for så vidt angår rækkevidden af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 og af Tribunal Supremos (øverste domstol) faste praksis, ifølge hvilken denne bestemmelse ikke udelukker anvendelsen af nationale kompetenceregler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder er det min opfattelse, at den forelæggende rets spørgsmål kan antages til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Realiteten</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker med spørgsmålet oplyst, om artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at denne bestemmelse på området for erstatning uden for kontrakt ikke alene fastlægger den internationale kompetence for retterne i den medlemsstat, hvori tilknytningskriteriet, jf. denne bestemmelse, befinder sig, men også den stedlige kompetence for retterne i denne stat.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Til støtte for sin anmodning om præjudiciel afgørelse har den forelæggende ret med rette fremhævet, at Domstolen i forbindelse med identiske faktiske omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, nemlig lastbilkartellet, i Tibor-Trans-dommen har taget stilling til spørgsmålet om kompetence for den ret, ved hvilken der anlægges en sag om erstatning for en skade forvoldt ved overtrædelse af konkurrenceretten. Den har ligeledes anført, at Domstolens svar i denne dom ikke udtrykkeligt henviser til den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>blandede<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> karakter af den kompetenceregel, der er fastsat i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, i modsætning til de afgørelser, som den har truffet inden for kontraktforhold, nemlig dom af <DATE ISO="20070503">3. maj 2007</DATE>, Color Drack<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-386/05</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:262">EU:C:2007:262</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og af <DATE ISO="20090709">9. juli 2009</DATE>, Rehder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-204/08</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:439">EU:C:2009:439</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Jeg gør for det første opmærksom på, at dette hidtil usete spørgsmål ikke står alene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. navnlig sagen Allianz Elementar Versicherung (sag C-652/20), der i øjeblikket verserer for Domstolen.</P></NOTE>. De nationale retter synes således at forvente en mere præcis fortolkning af bestemmelserne i forordning nr. 1215/2012. For det andet bør den forelæggende rets spørgsmål efter min opfattelse besvares i lyset af dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation og dom af <DATE ISO="20201124">24. november 2020</DATE>, Wikingerhof<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>C-59/19 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/><REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wikingerhof</NAME.CASE>-dommen<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>) (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:950">EU:C:2020:950</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som er blevet afsagt efter forelæggelsen for Domstolen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Derfor vil jeg i min bedømmelse først berøre spørgsmålet om rækkevidden af kompetencereglen i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012. Dernæst vil jeg præsentere en række overvejelser med henblik på at præcisere kriterierne for fastlæggelse af, hvilken ret der har stedlig kompetence. Endelig vil jeg undersøge den franske regerings og Kommissionens bemærkning om medlemsstaternes mulighed for at vælge en materiel domstolsorganisation, hvor behandlingen af visse tvister koncentreres hos specialiserede retter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Med henblik på den samlede undersøgelse af disse punkter gør jeg opmærksom på, at for så vidt som forordning nr. 1215/2012 ophæver og erstatter forordning nr. 44/2001, som selv erstattede Bruxelleskonventionen, gælder den af Domstolen anlagte fortolkning af disse sidstnævnte instrumenters bestemmelser ifølge Domstolens faste praksis ligeledes for forordning nr. 1215/2012, når disse bestemmelser kan <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>sidestilles<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> med hinanden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Dette er tilfældet for dels artikel 5, nr. 3), i denne konvention og i forordning nr. 44/2001, dels artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. Wikingerhof-dommen, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis. Det bør også præciseres, at artikel 4 og artikel 7, nr. 1), i forordning nr. 1215/2012 svarer til henholdsvis artikel 2 og artikel 5, nr. 1), i forordning nr. 44/2001.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Fastlæggelsen af både den internationale og den nationale kompetence</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det er min opfattelse, at den forelæggende rets tvivl med hensyn til formålet med artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 let kan fjernes, efter at Wikingerhof-dommen er blevet afsagt. Domstolen har fastslået, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>[d]en kompetente <HT TYPE="ITALIC">ret</HT> i henhold til artikel 7, nr. 2), i [denne forordning], dvs. […] retten på det marked, der påvirkes af den hævdede konkurrencebegrænsende adfærd, er bedst egnet til at træffe afgørelse<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. Wikingerhof-dommen, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis, min fremhævelse. I denne forbindelse bør det påpeges, at denne affattelse adskiller sig fra ordlyden i Tibor-Trans-dommen, som den forelæggende ret har henvist til. I præmis 34 heri forekommer udtrykkene <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>retterne på det påvirkede marked<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>retterne på det sted, hvor [en erhvervsdrivendes] adfærd har fordrejet reglerne om en sund konkurrence<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> vedrørende dom af <DATE ISO="20180705">5.7.2018</DATE>, flyLAL-Lithuanian Airlines (C-27/17, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>dommen i sagen <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>flyLAL-Lithuanian Airlines</NAME.CASE><QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:533">EU:C:2018:533</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), som der henvises til.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>I lighed med samtlige parter og andre, som har indgivet skriftlige indlæg til Domstolen, og de generaladvokater, der lejlighedsvis har taget stilling til dette spørgsmål i forbindelse med tidligere sager<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. navnlig generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Melzer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-228/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:766">EU:C:2012:766</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-343/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:253">EU:C:2020:253</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Vereniging van Effectenbezitters</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-709/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:1056">EU:C:2020:1056</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er det følgelig min opfattelse, at det udtrykkeligt kan præciseres, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 har til formål ikke blot at regulere retternes kompetence mellem medlemsstaterne, men også internt retterne imellem, idet de øvrige proceduremæssige spørgsmål fortsat reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvori den ret, som sagen er indbragt for, er beliggende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. ligeledes i denne retning R. Thode, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>Art. 7 [Besondere Gerichtsstände]<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/>, <HT TYPE="ITALIC">Beck’scher Online-Kommentar ZPO, Brüssel Ia-VO</HT>, C.H. Beck, München, 2020, punkt 6.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Det kunne således for det første være tilstrækkeligt, som i dom af <DATE ISO="20090709">9. juli 2009</DATE>, Rehder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-204/08</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:439">EU:C:2009:439</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, i en sag om kontraktforhold, at anføre for så vidt angår bestemmelserne i forordning nr. 44/2001, at de betragtninger af samme art som dem, Domstolen lagde til grund for sin fortolkning i dom af <DATE ISO="20070503">3. maj 2007</DATE>, Color Drack<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-386/05</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:262">EU:C:2007:262</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, er gyldige for så vidt angår de tilsvarende specielle kompetenceregler i forordning nr. 1215/2012 i kraft af disses opbygning, formål og plads i det system, der er indført ved denne forordning. For det andet har disse grunde fået Domstolen til at fortolke kompetencereglerne inden for underholdspligt i samme retning.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Jeg finder det imidlertid hensigtsmæssigt med henblik på at fremme forståelsen af sammenhængen i bestemmelserne i forordning nr. 1215/2012 i deres helhed at udpege de elementer, der er relevante for fortolkningen af artikel 7, nr. 2), i denne forordning med hensyn til ikke blot ordlyden, men også det system, som bestemmelsen indfører, og de målsætninger, den forfølger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. Wikingerhof-dommen, præmis 25, første punktum og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>For det første skal der for så vidt angår ordlyden af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 udledes vejledning af sammenligningen heraf med ordlyden af denne forordnings artikel 4, stk. 1. Denne angår <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>retterne<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> i den medlemsstat, på hvis område de personer, som sagsøges herved, har bopæl. Dette generelle udtryk fastlægger kompetencen for retterne i en medlemsstat som helhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. ligeledes, med hensyn til enekompetence, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090428">28.4.2009</DATE>, <NAME.CASE>Apostolides</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-420/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:271">EU:C:2009:271</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Domstolen fastslog således, at artikel 22 i forordning nr. 44/2001, svarende til artikel 24 i forordning nr. 1215/2012, som indeholder en bindende og udtømmende liste over værneting med international enekompetence i medlemsstaterne, blot udpeger den medlemsstat, hvis retter er materielt kompetente, uden dog at fordele kompetencen inden for den pågældende medlemsstat, og at det tilkommer hver enkelt medlemsstat at fastlægge sin egen domstolsordning. Domstolen præciserede, at reglen om forum rei sitae (den faste ejendoms værneting) i artikel 22, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 vedrørte medlemsstaternes internationale kompetence og ikke den nationale kompetencefordeling inden for den enkelte medlemsstat.</P></NOTE>. Fastlæggelsen af den ret, der har stedlig kompetence, reguleres dernæst af de nationale bestemmelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>I artikel 7 i forordning nr. 1215/2012, med undtagelse af nr. 6), har EU-lovgiver derimod valgt udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>ved retten på det <HT TYPE="ITALIC">sted</HT><QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE> eller <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>ved den ret<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/>, når der er tale om en valgmulighed for sagsøgeren, et konkret sted og en undtagelse fra den generelle kompetenceregel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. i denne henseende H. Gaudemet-Tallon og M.-E. Ancel, <HT TYPE="ITALIC">Compétence et exécution des jugements en Europe, Règlements 44/2001 et 1215/2012, Conventions de Bruxelles (1968) et de Lugano (1998 et 2007)</HT>, 6. udg., Librairie générale de droit et de jurisprudence, collection <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>Droit des affaires<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>, Paris, 2018, punkt 180, s. 246 og 247. Jf. til sammenligning andre bestemmelser i forordning nr. 1215/2012, som henviser til retten på et sted, nemlig artikel 11, stk. 1, litra b), og artikel 12 om forsikring, artikel 18, stk. 1, om forbrugeraftaler samt artikel 21, stk. 1, litra b), om individuelle arbejdsaftaler.</P></NOTE>, alt efter påstandens genstand. I sager om erstatning uden for kontrakt er kriteriet i denne forordnings artikel 7, nr. 2), således <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>. Ifølge den nævnte forordnings artikel 7, nr. 1), litra a), kan sagsøgte ligeledes sagsøges <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>For det andet skal det påpeges, at det system, der er indført ved forordning nr. 1215/2012, og som giver sagsøgeren mulighed for at påberåbe sig en af de specielle kompetenceregler, der er fastsat i denne forordning, har karakter af en undtagelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190214">14.2.2019</DATE>, <NAME.CASE>Milivojević</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-630/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:123">EU:C:2019:123</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og Wikingerhof-dommen, præmis 26 og 27.</P></NOTE>, for så vidt som det er forbeholdt visse områder eller beregnet til at beskytte den svage part.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>For det tredje skal det fremhæves, at formuleringen af disse specielle kompetenceregler, således som det præciseres i 16. betragtning til forordning nr. 1215/2012, er begrundet i lovgivers målsætning om at tillade valget af en ret i en medlemsstat baseret på det sted, hvortil tvisten er nært knyttet, eller på hensynet til god retspleje<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Med hensyn til Domstolens faste praksis vedrørende kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt, jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 38, og Wikingerhof-dommen, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Domstolen har konstant holdt sig disse principper for øje i fortolkningen af de specielle kompetenceregler med henblik på at anerkende de tilknytningspunkter, der er egnede til at ensarte reglerne for retternes kompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070503">3.5.2007</DATE>, <NAME.CASE>Color Drack</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-386/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:262">EU:C:2007:262</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og at udpege den ret, der er bedst egnet til at træffe afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Denne analyse bestyrkes af P. Jenards rapport om Bruxelleskonventionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Rapport vedrørende konventionen af <DATE ISO="19680927">27.9.1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="059" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1979">EFT 1979, C 59, s. 1</REF.DOC.OJ>), navnlig s. 22.</P></NOTE>, hvis analyse bekræftes i rapporten om konventionen om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltrædelse af Bruxelleskonventionen samt af protokollen om Domstolens fortolkning af konventionen udarbejdet af professor dr. P. Schlosser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="059" PAGE.FIRST="71" DATE.PUB="1979">EFT 1979, C 59, s. 71</REF.DOC.OJ>, navnlig s. 98, punkt 81 bb).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder, og således som det allerede kunne udledes af begrundelsen for en række af Domstolens tidligere domme i sager om såvel kontraktforhold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Med hensyn til artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012, jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170615">15.6.2017</DATE>, <NAME.CASE>Kareda</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-249/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:472">EU:C:2017:472</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> som underholdspligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. dom af <DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE>, Sanders og Huber (C-400/13 og C-408/13, herefter <REF.DOC.ECR><NAME.CASE><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>Sanders og Huber-dommen<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/></NAME.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2461">EU:C:2014:2461</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, er der ingen tvivl om, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 direkte fastlægger de kompetente retter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. i denne henseende præciseringerne i dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 55.</P></NOTE>, henset til formålet med denne bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Især på grund af udviklingen i Domstolens praksis vedrørende kompetence i tilfælde af overtrædelse af konkurrenceretten bør et sådant svar, når det pålægger en ret i en medlemsstat, ved hvilken der er anlagt en sag i medfør af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, at undlade at anvende de nationale regler for stedlig kompetence, efter min opfattelse suppleres med præciseringer om stedet for den angivelige skades indtræden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Domstolen har i sin praksis vedrørende begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>, fastslået, at det både omhandler stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade, således at sagsøgte efter sagsøgerens valg kan sagsøges ved retten på det ene eller det andet af disse to steder (jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis), hvilket forudsætter, at de ikke er identiske (jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19761130">30.11.1976</DATE>, <NAME.CASE>Bier</NAME.CASE>, <NO.CASE>21/76</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1976:166">EU:C:1976:166</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og om den konkrete udpegelse af den ret, der har speciel kompetence.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">3.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Fastlæggelsen af stedet for den angivelige skades indtræden og udpegelsen af den kompetente ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>I begrundelsen for anmodningen om præjudiciel afgørelse har den forelæggende ret henvist til dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Med hensyn til en detaljeret gennemgang af denne dom, jf. punkt 100 og 101 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> og Tibor-Trans-dommen om fastlæggelsen af den ret, der har kompetence til at træffe afgørelse i sager om erstatning for skader forvoldt af karteller, som er blevet pålagt sanktioner af Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. punkt 22 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, uden at sondre mellem disse domme, selv om Domstolen valgte to forskellige stedfæstelser af skaden, og de faktiske omstændigheder i hovedsagen kræver sammenligning med Tibor-Trans-dommen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Følgelig får Domstolen således efter min opfattelse lejlighed til at give de nationale retter alle relevante klarlægninger om rækkevidden af Tibor-Trans-dommen i lyset af dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation og Wikingerhof-dommen, som er blevet afsagt af Domstolen efter indgivelsen af anmodningen om præjudiciel afgørelse. Domstolen bør ligeledes præcisere, om der kan være flere kompetencekriterier at tage i betragtning med henblik på at nå det mål, der begrunder eksistensen heraf, nemlig at foretrække den nære tilknytning til tvisten.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Tibor-Trans-dommen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Selv om Tibor-Trans-dommen blev afsagt i en sammenhæng, der er næsten identisk med omstændighederne i tvisten i hovedsagen, er der god grund til at analysere den nærmere i flere henseender.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>I den sag, der gav anledning til Tibor-Trans-dommen, havde den forelæggende ret for det første, ligesom i hovedsagen, fået forelagt et søgsmål med påstand om erstatning for skader, som bestod i meromkostninger betalt på grund af de kunstigt høje priser for lastbiler som følge af den samme konkurrencebegrænsende adfærd.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Hvor det sagsøgende selskab i den sag, der gav anledning til Tibor-Trans-dommen, havde valgt kun at anlægge sag mod en enkelt af deltagerne i det omhandlede kartel, hos hvem selskabet ikke havde forsynet sig direkte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. Tibor-Trans-dommen (præmis 36).</P></NOTE>, har RH i den foreliggende sag blandt andre ansvarlige selskaber i det omhandlede kartel stævnet flere med hjemsted uden for Spanien, hos hvem de omhandlede lastbiler, som disse producerede, ikke var erhvervet direkte. RH har endvidere stævnet disse selskabers spanske datterselskab<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jeg gør opmærksom på, at den forelæggende rets tvivl ikke vedrører valget om at stævne det spanske datterselskab. I denne henseende præciserer jeg i lighed med den spanske regering, at Domstolen snart afgør (i Sumal-sagen, C-882/19) spørgsmålet om, hvorvidt det er med rette, i forbindelse med private søgsmål med påstand om erstatning for skade forvoldt på et offer for en konkurrencebegrænsende adfærd, som Kommissionen har konstateret, i den foreliggende sag lastbilkartelafgørelsen, at dette offer ikke kræver erstatning for denne skade af moderselskabet, som specifikt er omhandlet i Kommissionens afgørelse, men af datterselskaberne i samme koncern, på grundlag af den konkurrenceretlige teori om den økonomiske enhed (jf. generaladvokat Pitruzzellas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Sumal</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-882/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:293">EU:C:2021:293</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, som den spanske køretøjsforhandler, hos hvem RH har forsynet sig, er tilknyttet, således som det kan udledes af sagens akter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Det fremgår ikke af de sagsakter, der er fremlagt for Domstolen, at de spanske forhandlere overvæltede prisstigningen på de endelige købere, sådan som det var tilfældet i den sag, der gav anledning til Tibor-Trans-dommen (jf. præmis 30). Manglen på sager anlagt af eller mod de direkte købere taler for en ensartet praksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>I den sag, der gav anledning til Tibor-Trans-dommen, var den forelæggende ret for det andet i tvivl om muligheden for – i mangel af et direkte kontraktforhold mellem parterne og på grund af pligten til at undlade at fastlægge en forum actoris-regel – at benytte en analog anvendelse af dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, hvori Domstolen havde identificeret den kompetente domstol som retten på det sted, hvor det sagsøgende selskab havde hovedsæde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. Tibor-Trans-dommen, præmis 19.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Domstolen fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at i forbindelse med en sag om erstatning for en skade forvoldt ved overtrædelse i henhold til artikel 101 TEUF, som bl.a. består i hemmelige aftaler om prissætning og prisstigninger for lastbiler, omfatter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/>, i en situation som den i hovedsagen omhandlede det sted, hvor det marked, der påvirkes af denne overtrædelse, dvs. det sted, hvor markedspriserne er blevet fordrejede, og hvor skadelidte hævder at have lidt denne skade, selv om søgsmålet er rettet mod en deltager i det pågældende kartel[,] med hvem denne skadelidte ikke havde indgået et kontraktforhold<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Tibor-Trans-dommen, præmis 37.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">For så vidt angår fastlæggelsen af skaden</HT> anførte Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>[d]en i hovedsagen hævdede skade […] derimod hovedsageligt [er] et resultat af meromkostninger betalt som følge af kunstigt høje priser for lastbiler og [derfor synes] at være den umiddelbare følge af overtrædelsen i henhold til artikel 101 TEUF og [således udgør] en direkte skade, der gør det muligt at begrunde, at retterne i den medlemsstat, på hvis område denne skade er indtrådt, har kompetence<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Tibor-Trans-dommen, præmis 31.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">For så vidt angår stedfæstelsen af skadens direkte indtræden</HT> afgjorde Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>[n]år det marked, der påvirkes af den konkurrencebegrænsende adfærd, […] befinder sig i den medlemsstat, på hvis område den påståede skade hævdes at være indtrådt, bemærkes, at stedet for skadens indtræden med hensyn til anvendelsen af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 befinder sig i denne medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Tibor-Trans-dommen, præmis 33.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Til støtte for denne afgørelse henviste Domstolen til præmis 40 i dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines. Jeg anfører følgelig for det første, at Domstolen i en priskartelsag, der var af samme art, og hvor der blev pålagt sanktioner under de samme omstændigheder som den sag, der dannede grundlag for erstatningssøgsmålet i dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 10.</P></NOTE>, udvidede den<?PAGE NO="11"?> løsning, som den havde valgt i en sag, hvori der af en national konkurrencemyndighed var blevet konstateret misbrug af en dominerende stilling, og en konkurrencebegrænsende aftale hævdedes at være indgået<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 20 og 34.</P></NOTE>. For det andet er denne løsning baseret på, at to elementer begge er til stede, nemlig stedet for det påvirkede marked og det sted, hvor den påståede skade hævdes at være indtrådt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Med hensyn til betydningen af manglende sammenfald, jf. punkt 95 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Mere generelt afspejler de utallige andre henvisninger i Tibor-Trans-dommen til dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines udviklingen i Domstolens praksis med henblik på at harmonisere tilknytningspunkterne til stedet for skadens direkte indtræden, uanset om der er tale om meromkostninger betalt ved køb<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 52, og Tibor-Trans-dommen, præmis 26.</P></NOTE> eller en salgsnedgang<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Jf. dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 36.</P></NOTE>, og uden at der sondres efter, om den konkurrencebegrænsende adfærd er blevet konstateret ved en myndigheds forudgående afgørelse eller ej<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Med hensyn til den ret, der tilkommer personer, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af konkurrencereglerne, til at kræve erstatning for den lidte skade, som ikke er betinget af en konkurrencemyndigheds forudgående konstatering af en sådan overtrædelse, jf. punkt 67 og fodnote 68 i dette forslag til afgørelse. Jf. ligeledes 3., 12. og 13. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af <DATE ISO="20141126">26.11.2014</DATE> om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="349" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 349, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Denne tendens i retspraksis til fordel for henvisningen til det marked, der er påvirket af den konkurrencebegrænsede adfærd, for hvilken der kræves erstatning ved en ret, er for nylig blevet bekræftet af Wikingerhof-dommen, hvori Domstolen fastslog, at det falder ind under erstatning uden for kontrakt som omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, når der anlægges en sag, hvorunder der er nedlagt påstand om, at en part tilpligtes at undlade visse former for adfærd, der er udvist inden for rammerne af kontraktforholdet mellem sagsøgeren og sagsøgte, og som er støttet på et anbringende om sidstnævntes misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrenceretten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. Wikingerhof-dommen, præmis 36 og 38.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Domstolen fandt under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>[d]en kompetente ret i henhold til artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, dvs. […] retten på det marked, der påvirkes af den hævdede konkurrencebegrænsende adfærd, er bedst egnet til at træffe afgørelse om hovedspørgsmålet om, hvorvidt der kan gives medhold i denne påstand, bl.a. <HT TYPE="ITALIC">med hensyn til indsamling og vurdering af de i denne henseende relevante beviser</HT><QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Wikingerhof-dommen, præmis 37, min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Jeg gør for det første opmærksom på, at Domstolen i Wikingerhof-dommen lagde særlig vægt på denne præcisering af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, idet den var blevet anmodet om at tage stilling til anvendeligheden af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 alt efter kvalificeringen af sagsøgerens påstande<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Jf. Wikingerhof-dommen, præmis 33-35.</P></NOTE> og ikke til fastlæggelsen af et af denne artikels kompetencekriterier<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Jf. i denne henseende generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Wikingerhof</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-59/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:688">EU:C:2020:688</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, fodnote 20).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>For det andet bør der efter min opfattelse udledes vejledning af henvisningerne i Wikingerhof-dommens præmis 37 til Tibor-Trans-dommen og dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation med henblik på analogt at begrunde Domstolens afgørelse med hensyn til domstolskompetence.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="12"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Begrundelsen for valget af stedet for det påvirkede marked med henblik på stedfæstelse af skaden</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>I Tibor-Trans-dommens præmis 34, hvortil der er henvist i Wikingerhof-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Tibor-Trans-dommens præmis 34 gengiver delvist præmis 40 i dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines.</P></NOTE>, som skal læses i sammenhæng med førstnævnte doms præmis 33 og 35, fandt Domstolen, at valget af <HT TYPE="ITALIC">det påvirkede marked</HT>, som er det sted, hvor skadelidte hævder at have lidt et tab, skyldes behovet for at <HT TYPE="ITALIC">finde de retter, der er bedst placeret</HT> til at behandle erstatningssager i tilknytning til en konkurrencebegrænsning, for at <HT TYPE="ITALIC">sikre forudsigeligheden af en sådan regel</HT> for den pågældende erhvervsdrivende og for at <HT TYPE="ITALIC">opfylde kravene om overensstemmelse med lovvalgsreglerne</HT> for sådanne erstatningssøgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Tibor-Trans-dommens præmis 35 omhandler syvende betragtning til og artikel 6, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af <DATE ISO="20070711">11.7.2007</DATE> om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="199" PAGE.FIRST="40" DATE.PUB="2007">EUT 2007, L 199, s. 40</REF.DOC.OJ>). Denne artikel, der har fundet anvendelse siden den <DATE ISO="20090111">11.1.2009</DATE>, bestemmer, at den lov, der finder anvendelse i erstatningssager i tilknytning til en konkurrencebegrænsning, er loven i det land, hvor markedet påvirkes eller vil kunne blive påvirket.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>I præmis 38 i dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, hvortil der ligeledes henvises i Wikingerhof-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Til denne præmis er der henvist i Tibor-Trans-dommens præmis 34.</P></NOTE>, begrundede Domstolen den fortolkning, som førte til, at den fastlagde <HT TYPE="ITALIC">det sted, hvor det pågældende køretøj erhverves, som det sted, hvor skaden indtræder</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 35.</P></NOTE>, med det forhold, at denne fortolkning <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>også [var] i overensstemmelse med de mål om nær tilknytning og god retspleje, som er omhandlet i 16. betragtning til forordning nr. 1215/2012, for så vidt som den nationale ret, <HT TYPE="ITALIC">med henblik på at bestemme skadens størrelse</HT>, kan foranlediges til at <HT TYPE="ITALIC">bedømme markedsforholdene i den medlemsstat, hvor det nævnte køretøj er blevet købt</HT>. Retterne i denne sidstnævnte medlemsstat har <HT TYPE="ITALIC">nemmest adgang til de bevismidler</HT>, som er nødvendige for at foretage disse vurderinger<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>I disse tre domme afspejler udviklingen i Domstolens begrundelse for tilknytningspunktet efter min opfattelse den konkrete hensyntagen til konkurrencetvistens særlige dimension. I tilfælde af ulovlige handlinger, der påvirker et marked, bidrager adgangen til de bevismidler, der er nødvendige for vurderingen af vilkårene på dette marked og af disse handlingers konsekvenser, til tilrettelæggelsen af retssagen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Jf. dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 53, og i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis vedrørende ansvar uden for kontrakt.</P></NOTE>. Der er således tale om et afgørende element i valget af den ret, der er bedst egnet til at garantere overholdelsen af reglerne om en sund konkurrence, hvilket denne ret sikrer ved at pålægge sanktioner for enhver overtrædelse af disse regler og garantere den effektive virkning af offerets adgang til beskyttelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Domstolens praksis, som den har gentaget på basis af sådanne pragmatiske bevismæssige betragtninger, skal således placeres i en sammenhæng, hvis betydning er blevet fremhævet for ganske nylig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Jf. Kommissionens rapport om gennemførelsen af direktiv 2014/104 (SWD(2020) 338 final), som findes på følgende internetadresse: https://ec.europa.eu/competition/antitrust/actionsdamages/report_on_damages_directive_implementation_da.pdf, og A. Ronzanos præsentation heraf med titlen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>Dommages: La Commission européenne publie un rapport transitoire sur l’évaluation de la directive <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>dommages<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> et de sa transposition par les États membres (<HT TYPE="ITALIC">directive 2014/104/EU</HT>)<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, <HT TYPE="ITALIC">Concurrences</HT>, Institut de droit de la concurrence, Paris, 2021, nr. 1, og Kommissionens pressemeddelelse: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_2413</P></NOTE>. Opbygningen af Domstolens praksis bidrager nemlig fortsat til håndhævelsen af konkurrenceretten og især den private fase af anvendelsen af artikel 101 TEUF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Domstolen har fastslået, at den fulde effektive virkning af artikel 101 TEUF og navnlig den fulde virkning af forbuddet i denne bestemmelses stk. 1 ville blive bragt i fare, hvis det ikke var muligt for nogen at kræve erstatning for skade påført dem som følge af en aftale eller en adfærd, der kan begrænse eller fordreje konkurrencen (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20010920">20.9.2001</DATE>, <NAME.CASE>Courage og Crehan</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-453/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:465">EU:C:2001:465</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), når der er årsagsforbindelse mellem den nævnte skade og en aftale eller en praksis, der er forbudt i henhold til artikel 101 TEUF (dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190314">14.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Skanska Industrial Solutions m.fl.</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-724/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:204">EU:C:2019:204</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, for så vidt som den fremmer udviklingen og konsolideringen af de erstatningssøgsmål, der anlægges ved de nationale<?PAGE NO="13"?> domstole<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Jf. Kommissionens rapport som nævnt i fodnote 67 til dette forslag til afgørelse, hvori Kommissionen fastslår, at antallet af private erstatningssøgsmål ved de nationale domstole vedrørende skader som følge af overtrædelser af konkurrencereglerne efter vedtagelsen af direktiv 2014/104 er steget fra ca. 50 sager i begyndelsen af 2014 til 239 i løbet af 2019.</P><P>Jf. ligeledes W. Wurmnest, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>Forum Shopping bei Kartellschadensersatzklagen und die Kartellschadensersatzrichtlinie<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, <HT TYPE="ITALIC">Neue Zeitschrift für Kartellrecht</HT>, nr. 2, C.H. Beck, München, 2017, III, 2, c), og fodnote 64.</P></NOTE>. I denne henseende skal det påpeges, at Domstolen har pålagt disse domstole at garantere denne adgang, som forøger virkningen af EU’s konkurrenceregler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19740130">30.1.1974</DATE>, <NAME.CASE>Belgische Radio en Televisie og société belge des auteurs, compositeurs et éditeurs</NAME.CASE> (<NO.CASE>127/73</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1974:6">EU:C:1974:6</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20010920">20.9.2001</DATE>, <NAME.CASE>Courage og Crehan</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-453/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:465">EU:C:2001:465</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Endvidere har Domstolen præciseret, at erstatningssøgsmålene for overtrædelse af EU’s konkurrenceregler, som anlægges ved de nationale domstole, er en integrerende del af ordningen for gennemførelse af disse regler, der har til formål at ramme virksomhedernes konkurrencebegrænsende adfærd og at afholde dem fra at udvise en sådan adfærd<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190314">14.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Skanska Industrial Solutions m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-724/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:204">EU:C:2019:204</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>Whiteland Import Export</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:47">EU:C:2021:47</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, analogt præmis 56).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Endelig er den supplerende indsats, der ydes af medlemsstaternes myndigheder og de nationale domstole, fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af <DATE ISO="20021216">16. december 2002</DATE> om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="001" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2003">EFT 2003, L 1, s. 1</REF.DOC.OJ>. Jf. syvende betragtning til denne forordning og dens artikel 6. Vedrørende moderniseringen gennem forordning nr. 1/2003 af regler og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>procedurer for anvendelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF</NAME.CASE>, jf. ligeledes generaladvokat Pitruzzellas forslag til afgørelse Whiteland Import Export (<NO.CASE>C-308/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:639">EU:C:2020:639</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I øvrigt blev der i direktiv 2014/104, for at regulere søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og EU’s konkurrenceret, fastsat nye processuelle og materielle regler, som skulle være gennemført i alle medlemsstaters nationale ret senest den <DATE ISO="20161227">27. december 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Jf. Kommissionens rapport som nævnt i fodnote 67 til dette forslag til afgørelse. Kommissionen har heri anført, at gennemførelsen af direktiv 2014/104 blev forsinket i 21 medlemsstater, og at de nationale domstoles anvendelse af det gennemførte direktiv endnu ikke har været ret omfattende. Kommissionen har fremhævet, at der i gennemsnit går 13 år fra en konkurrencebegrænsende adfærds indtræden til afsigelsen af dommen om tildeling af erstatning. Jf. ligeledes punkt 108 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Selv om disse retsforskrifter har til formål at sætte de skadelidte virksomheder i stand til at opnå fuld erstatning, bl.a. gennem indførelse af regler om bevisførelse, som skal overvinde de betydelige vanskeligheder, som betingelserne for gennemførelsen af hæftelsen i tvister om erstatning for skader inden for konkurrenceretten volder, rummer de imidlertid ingen særlige bestemmelser om kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Selv om Domstolens fastlæggelse i Tibor-Trans-dommen af stedet for skadens indtræden som stedet for det marked, der påvirkes af denne overtrædelse, dvs. det sted, hvor markedspriserne er blevet fordrejede, og hvor skadelidte hævder at have lidt denne skade<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Jf. denne doms præmis 33 og 37.</P></NOTE>, principielt er tilpasset efter den sammenhæng, som jeg netop har nævnt for at kunne fastslå, hvilken ret der har international kompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Jf. punkt 39 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, forekommer denne stedfæstelse mig følgelig ikke tilstrækkelig præcis til at udpege den ret, som har stedlig kompetence i den pågældende medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Kommissionen er enig i denne konstatering i sit svar på Domstolens skriftlige spørgsmål. Med hensyn til vanskeligheden ved at stedfæste den omhandlede overtrædelse, jf. generelt M.-E. Ancel, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>Un an de droit international privé du commerce électronique<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>, <HT TYPE="ITALIC">Communication Commerce électronique</HT>, LexisNexis, Paris, 2021, nr. 1, punkt 4.</P></NOTE>. Efter min opfattelse udgør dette, henset til andre af Domstolens domme, imidlertid en kilde til retsusikkerhed ved valget af den kompetenceregel, der er fastsat i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, som sagsøgeren har til rådighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Jf. i denne henseende V. Heuzé, P. Mayer, og B. Remy, <HT TYPE="ITALIC">Droit international privé</HT>, 12. udg., Librairie générale de droit et de jurisprudence, Paris, 2019, punkt 296, s. 203 og 204. For så vidt angår kasuistikken i Domstolens praksis, jf. ligeledes R. Thode, punkt 93 og 95a.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Jeg finder det derfor hensigtsmæssigt, at Domstolens besvarelse af den forelæggende rets spørgsmål, som på grund af omstændighederne i hovedsagen bør falde i direkte tråd med Tibor-Trans-dommen, suppleres på dette punkt, således at de nationale domstole kan få et svar, der rækker ud over den præcise ramme for den sag, som har begrundet anmodningen om præjudiciel afgørelse. Det antal sager, der vil kunne indledes som følge af omfanget af det omhandlede kartel, skal ligeledes tages i betragtning.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">c)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den præcise stedfæstelse af den påståede skade på det påvirkede marked med henblik på udpegelse af den kompetente ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">I dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, som udgør grundlaget for Tibor-Trans-dommen</HT>, fastslog Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> inden for rammerne af en sag om erstatning for en skade forvoldt ved konkurrencebegrænsende adfærd i en situation som den i hovedsagen omhandlede særligt omfatter det sted, hvor et indtægtstab, der består i en salgsnedgang, er indtrådt, dvs. det sted, hvor det marked, der påvirkes af nævnte adfærd, på hvilket skadelidte hævder at have lidt dette tab, befinder sig<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 43.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Den præcise stedfæstelse af den påståede skade kunne med lethed udledes af denne fortolkning. Tvisten skyldtes nemlig en erhvervsdrivendes konkurrencebegrænsende adfærd på det marked, hvor offeret herfor, et luftfartsselskab, udøvede sin væsentligste salgsaktivitet, nemlig flyvninger foretaget til og fra Vilnius (Litauen), som er hovedstaden i den medlemsstat, i hvilken dette selskab var etableret. Domstolen fastslog, at der var tale om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>det hovedsageligt påvirkede marked<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Jf. dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 38 og 39.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Domstolen anførte endvidere i præmis 40 i dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, at denne løsning var begrundet i sammenfaldet mellem to elementer, hvoraf det ene var stedet for det marked, der var berørt af den konkurrencefordrejende adfærd, og det andet var stedet for den skades indtræden, som hævdedes at være forårsaget af denne adfærd. I denne retning garanteres det både, at kompetencen begrænses til den lidte skade på en enkelt medlemsstats område, og at der findes en forbindelse mellem tilsidesættelsen af henholdsvis den almene interesse og virksomhedens interesser eller mere generelt private interesser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Eftersom det påvirkede marked var det marked, hvor skadelidte udøvede den væsentligste salgsaktivitet vedrørende flyvninger, og hvor vedkommende havde lidt tab af indtægter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Jf. dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 39.</P></NOTE>, var denne sammenfaldsbetingelse imidlertid nødvendigvis opfyldt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Med hensyn til sammenfaldet for den skade, der lides på markedet, fordi markedet berøres af en skade, jf. E. Farnoux’ analyse, <HT TYPE="ITALIC">Les considérations substantielles dans le règlement de la compétence internationale des juridictions: réflexions autour de la matière délictuelle</HT>, bind I, doktordisputats afholdt den <DATE ISO="20171020">20.10.2017</DATE>, punkt 303. I denne henseende præciserer han, efter min opfattelse med rette, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>[m]an kunne vende udsagnet om: Idet markedet udgøres af relationerne mellem de økonomiske aktører, er det, fordi disse relationer påvirkes (visse aktører lider skader), at markedet påvirkes. Endelig kan virkningen for markedet analyseres som den skade, der er tilføjet ofrene (udefinerede), vel vidende at offeret (defineret), som kræver erstatning, nødvendigvis er et af ofrene (udefinerede)<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>.</P></NOTE>. Denne betingelse skulle konkret føre til, at den ret, der havde stedlig kompetence, på grund af arten af den påståede skade blev udpeget som retten på det sted, hvor den virksomhed, der var offer for den konkurrencebegrænsende adfærd, var etableret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Jf. ligeledes i denne retning med hensyn til rækkevidden af Wikingerhof-dommen, hvoraf navnlig A. Ronzano har udledt, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>et hotel, som anvender platformen Booking.com, kan i princippet sagsøge denne platform ved en ret i den medlemsstat, hvor dette hotel har hjemsted, med henblik på at bringe et eventuelt misbrug af dominerende stilling til ophør, også selv om den påklagede adfærd blev udvist inden for rammerne af et kontraktforhold<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/> (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>Kompetence: Den Europæiske Unions Domstol har fastslået, at et søgsmål om erstatning, som støttes på den lovmæssige forpligtelse til at afstå fra ethvert misbrug af dominerende stilling, er en sag om erstatning uden for kontrakt som omhandlet i Bruxelles Ia-forordningen (<HT TYPE="ITALIC">Wikingerhof/Booking</HT>)<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, <HT TYPE="ITALIC">Concurrences</HT>, Institut de droit de la concurrence, Paris, 2021, nr. 1).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">I Tibor-Trans-dommen</HT> valgte Domstolen et ræsonnement lig det, som den havde anlagt i dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines. Domstolen kunne konstatere, at der fandtes en forbindelse mellem det marked, der var påvirket af overtrædelsen, og det marked, hvor offeret herfor hævdede at være påført en meromkostning, fordi det marked, der var påvirket af priskartellet vedrørende lastbiler, i lighed med hovedsagen var markedet i den medlemsstat, på hvis område den virksomhed, der var offer for dette kartel, havde købt køretøjer gennem en forhandler med hjemsted i samme medlemsstat, som også var den medlemsstat, hvor offeret udøvede sin transportvirksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Jf. Tibor-Trans-dommen, præmis 12, 30 og 33.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>I Tibor-Trans-dommen fastlagde Domstolen således som stedet for skadens indtræden <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/>det sted, hvor markedspriserne er blevet fordrejede, og hvor skadelidte hævder at have lidt denne skade<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0084"><P>Tibor-Trans-dommen, præmis 37.</P></NOTE>, og ikke stedet for betalingen af meromkostningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0085"><P>Jf. i denne henseende samme bemærkning i generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-343/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:253">EU:C:2020:253</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Sammenhold med Tibor-Trans-dommen, præmis 31 og 33, hvoraf det følger, at stedet for skadens indtræden befinder sig i den medlemsstat, hvor det marked, der er påvirket af den omhandlede strafbare handling, er beliggende, og på hvis område skaden som følge af den betalte meromkostning er indtrådt.</P></NOTE>, som den kunne have udledt ved en direkte tilpasning af præmis 43 i dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0086"><P>Jf. punkt 72 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, uden dog at præcisere, at det drejer sig om stedet for skadens indtræden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0087"><P>Jf. ligeledes præmis 55 i dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide og præmis 40 i dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Det må imidlertid konstateres, at den stedligt kompetente ret i den således fastlagte medlemsstat for det første ikke klart kan identificeres, i modsætning til hvad Domstolen valgte at gøre i dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide i en lignende sag om en overtrædelse, som blev pålagt sanktioner af Kommissionen, nemlig at vælge stedet for den skadelidtes hovedsæde som tilknytningspunkt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>For at række ud over den faktuelle ramme, hvori anmodningen til Domstolen er fremsat, skal der for det andet tages hensyn til variationen i de omstændigheder, hvorunder der kan indtræde skader i tilfælde af priskarteller, som adskiller sig væsentligt fra sagerne om indgreb i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Navnlig i sektoren for salg af køretøjer og transport er det marked, der er påvirket af den konkurrencebegrænsede adfærd, som medfører meromkostninger, nemlig ikke nødvendigvis sammenfaldende med stedet for erhvervelsen af de omhandlede varer eller for den endelige købers udøvelse af sin virksomhed i modsætning til situationen for den direkte aftager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Af disse grunde og henset til princippet om, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/> skal fortolkes snævert<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0088"><P>Jf. dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines, præmis 26, og i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 26.</P></NOTE>, bør kriterierne for identificering af den ret, som sagsøgeren kan anlægge sag ved, udledes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Til dette formål opfordrer jeg, i lighed med Volvo-selskaberne, den spanske regering og Kommissionen, Domstolen til at foretage en sammenligning med dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation med den begrundelse, at denne dom blev afsagt i en sag, som har adskillige lighedspunkter med hovedsagen og med den, som gav anledning til Tibor-Trans-dommen, og at den falder i forlængelse heraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0089"><P>Jf. præmis 38 og 39 i dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, hvori henvisningerne til Tibor-Trans-dommens præmis 34 og 35 bidrager til at præcisere betydningen heraf.</P></NOTE>. Den pågældende sag omhandlede nemlig erstatning for den skade, der blev forvoldt ved erhvervelsen hos tredjemand af køretøjer til en pris, der var højere end disses reelle værdi<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0090"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 30.</P></NOTE> på grund af producenternes ulovlige adfærd<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0091"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 29, 34 og 37.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Domstolen fastslog, at den skade, som den endelige køber lider, og som hverken er indirekte eller et rent formuetab, indtræder ved købet af et sådant køretøj hos en tredjemand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0092"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 35 og 37-39.</P></NOTE>. Dette kriterium udgør det eneste relevante tilknytningspunkt, fordi der findes en forbindelse med et materielt gode, som begrunder, at man undlader at søge andre særlige omstændigheder som i de sager, hvor finansielle investeringer havde bevirket en reduktion af de omhandlede personers finansielle aktiver<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0093"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 33.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Det fremgår således for det første klart, at stedet for skadens indtræden i tilfælde af materielle skader, som skyldes værditabet på et gode<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0094"><P>Dette udtryk i bred forstand omfatter situationer med kunstigt høje priser.</P></NOTE>, som derfor ikke er et rent formuetab, er stedet for erhvervelsen af dette gode<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0095"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 35. Følgelig skal de kriterier, der nævnes i anmodningen om præjudiciel afgørelse i den sag, som gav anledning til dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, <REF.DOC.ECR>præmis <REF.NP.ECR REF="NP0010">10</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0012">12</REF.NP.ECR>, såsom stedet for købekontraktens indgåelse eller for udleveringen af køretøjet, <NAME.CASE>anses for at være forkastede. Med hensyn til en analyse af disse kriterier</NAME.CASE>, jf. generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse Verein für Konsumenteninformation (<NO.CASE>C-343/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:253">EU:C:2020:253</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, fodnote 31 om stedet for påtagelsen af forpligtelsen og punkt 78 og 79 om stedet for leveringen). Med hensyn til sidstnævnte punkt, jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19981027">27.10.1998</DATE>, <NAME.CASE>Réunion européenne m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-51/97</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1998:509">EU:C:1998:509</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I denne dom afviste Domstolen at anvende stedet for den endelige levering. For så vidt angår stedet for opfyldelsen af kontrakten, jf. generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2443">EU:C:2014:2443</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Den omstændighed, som den materielle skade følger af, består endvidere i, at modværdien af <HT TYPE="ITALIC">betalingen for erhvervelsen af det omhandlede gode</HT> med afsløringen af producentens ulovlige adfærd udgøres af et gode, som har en ringere værdi<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0096"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 34.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>For det andet begrunder omstændighederne i hovedsagen, at det er nødvendigt at undersøge betydningen af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>erhvervelse<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>, eftersom RH havde indgået leasingkontrakter, i forbindelse med hvilke dette selskab blev ejer af lastbilerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Det forhold, at erstatningskravet er støttet på konkurrenceretten, begrunder efter min opfattelse en økonomisk tilgang<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0097"><P>For så vidt angår den specielle kompetence inden for kontraktforhold med hensyn til fastlæggelse af hovedleveringsstedet ud fra økonomiske kriterier; jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070503">3.5.2007</DATE>, <NAME.CASE>Color Drack</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-386/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:262">EU:C:2007:262</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-343/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:253">EU:C:2020:253</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvorefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>erhvervelsen af en genstand [tilfører] en tilsvarende værdi til den formue, som den indgår i, i det mindste værdien af det, der udgår af formuen (og som ved et køb er repræsenteret ved den pris, der betales for genstanden)<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>.</P></NOTE> til begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>erhvervelse<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>, idet det kommer til udtryk i bogføringen på balancens aktivside af det gode, som er genstand for en leasingkontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>I denne retning deler jeg generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas synspunkt, nemlig at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>[d]et korrekte udgangspunkt er […] den handling, hvorved genstanden blev en del af den berørte persons formue og forårsagede tabet. Stedet for skadens indtræden er det sted, hvor denne transaktion blev gennemført<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0098"><P>Generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Verein für Konsumenteninformation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-343/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:253">EU:C:2020:253</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Med hensyn til udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>transaktion<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/>, jf. artikel 101, stk. 1, litra a), TEUF.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Stedet for transaktionen kunne således udvides bredt til også at være det sted, hvor aftalen om godet og prisen blev indgået<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0099"><P>Udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>det sted, hvor kontraktforpligtelsen opstod<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/> eller udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>det sted, hvor salgsprisen blev fastsat<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>, jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, henholdsvis præmis 30 og 31), kunne også anvendes.</P></NOTE>, og ikke stedet for betalingen af prisen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0100"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090709">9.7.2009</DATE>, <NAME.CASE>Rehder</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-204/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:439">EU:C:2009:439</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> eller tilrådighedsstillelsen af godet, som begge kan foregå andre steder på et senere tidspunkt end indgåelsen af denne aftale<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0101"><P>Sammenholdes med dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Kravet om forudsigelighed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0102"><P>Med hensyn til overholdelse af dette krav, som bør relativeres, og hensyntagen til konstateringen af ulovlig adfærd, jf. J.-B. Racine, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>Le forum actoris en droit international privé<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/>, <HT TYPE="ITALIC">Droit international privé, années 2016-2018</HT>, éditions Pedone, samlingen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>Travaux du Comité français de droit international privé<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>, Paris, 2019, henholdsvis punkt 79, s. 68, og punkt 57, s. 57.</P></NOTE> for sagsøgte er efter min opfattelse overholdt, eftersom det set fra dennes perspektiv er stedet for markedsføringen af godet, der er valgt, hvilket i den foreliggende sag vil sige den markedsføring, som udføres af forhandlere af køretøjerne eller enhver anden mellemmand med ansvar for salg af disse køretøjer, uafhængigt af enhver overdragelse af ejendomsretten i retlig forstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Kravet om god retspleje er også overholdt takket være den væsentlige interesse, der kan være i det forhold, at retten har kompetence til ligeledes at undersøge de eventuelle krav, som mellemmanden med ansvar for transaktionen måtte stille på samme grundlag, eller spørgsmålet om dennes eventuelle overvæltning af merpriserne på den senere køber, som udgør en tilbagevendende indsigelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0103"><P>Jf. R. Amaro og J.-F. Laborde, <HT TYPE="ITALIC">La réparation des préjudices causés par les pratiques anticoncurrentielles, recueil de décisions commentées</HT>, 2. udg., Institut de droit de la concurrence, Paris, 2020, punkt 245, s. 147. Vedrørende betydningen af dette spørgsmål, hvorom Kommissionens arbejde vidner, jf. fodnote 67 til dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Det forekommer mig ligeledes, at formålene med forordning nr. 1215/2012, som præciseret af Domstolen i de seneste domme med hensyn til beviskravene i de pågældende tvister, som skal opfyldes på de bedste vilkår<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0104"><P>Jf. punkt 66 i dette forslag til afgørelse. Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160616">16.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Universal Music International Holding</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-12/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:449">EU:C:2016:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, er opfyldt ved fastlæggelsen af stedet for skadens indtræden i stedet for transaktionen, når der ikke foreligger andre særlige omstændigheder i tilfælde af fravær af overdragelse af ejendomsretten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Til forskel fra de tvister, hvori det påståede rene formuetab begrunder, at flere konkrete elementer opvejer en manglende forbindelse med et materielt gode, er tilknytningen til stedet for transaktionen nemlig principielt tilstrækkeligt til at udpege den ret, der objektivt set er bedst egnet til at bedømme de væsentlige elementer i sagsøgtes ansvar<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0105"><P>Jf. dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Af de samme grunde, som blev lagt til grund i dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0106"><P>Jf. denne doms præmis 38.</P></NOTE>, opfylder identificeringen af den kompetente ret som retten på stedet for erhvervelsen af de lastbiler, for hvilke prisen har været kunstigt høj, følgelig beviskravene i tvisten, idet skadelidte hævder at have lidt et tab som følge af en merpris på lastbilerne på det påvirkede marked, som er stedet for skadelidtes erhvervsaktivitet. Dette er i den foreliggende sag tilfældet for RH.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Efter den første del af min bedømmelse vedrørende fastlæggelsen af den kompetente ret på det marked, der berøres af den konkurrencebegrænsende adfærd, foreslår jeg derfor, at Domstolen fastslår, at den ret, der har kompetence til at påkende en sag om erstatning for et tab forvoldt ved meromkostninger, der er afholdt af den, som har lidt skade som følge af et priskartel, <HT TYPE="ITALIC">principielt</HT> er retten på stedet for erhvervelsen af det omhandlede gode.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Som jeg allerede har skitseret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0107"><P>Jf. punkt 79 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, er der dog efter min opfattelse grund til at tage forbehold med hensyn til den situation, hvor stedet for den påståede skades indtræden ikke er sammenfaldende med stedet for den erhvervsvirksomhed, som udøves af offeret for den adfærd, som har fordrejet priserne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0108"><P>I lighed med den spanske regering i dens svar på Domstolens skriftlige spørgsmål.</P></NOTE>, f.eks. i tilfælde af køb af lastbiler i flere medlemsstater eller hos flere forsyningssteder i samme medlemsstat eller i tilfælde af erhvervelse hos en forhandler, der er etableret uden for det påvirkede marked<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0109"><P>Med hensyn til de særlige træk ved erstatningssøgsmål i forbindelse med overtrædelser af EU’s konkurrenceregler, som vedrører forskellige medlemsstater; jf. mere generelt H. Gaudemet-Tallon og M.-E. Ancel, punkt 235, s. 357. For så vidt angår en flerhed af købssteder, der kan være forbundet med selskabsovertagelse; jf. som illustration de faktiske omstændigheder, der er nævnt i Tibor-Trans-dommen, præmis 14.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Mens betingelserne for at bedømme det eller de påvirkede markeder i stedet for hver transaktion på det eller disse markeder er identiske, forholder det sig anderledes med vurderingen af det tab, som sagsøgeren har lidt i egenskab af direkte skadelidt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0110"><P>For så vidt angår det tab, som ikke kan danne grundlag for den retslige kompetence, idet det er en indirekte følge af det tab, der oprindelig er påført andre personer, der direkte har lidt skade ved en skadetilføjelse, der er indtruffet et andet sted end det, hvor den indirekte skadelidte derefter har haft et tab; jf. navnlig Tibor-Trans-dommen, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis, og dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>. Bedømmelsen kunne teoretisk set være vanskeligere, hvis den kompetente ret ikke var retten på det sted, hvor erhvervsaktiviteten udøves af den skadelidte. Som Domstolen allerede har påpeget, udgør denne bedømmelse i tilfælde af et ulovligt kartel, som er bindende fastslået, imidlertid essensen af beføjelserne hos den ret, ved hvilken der er anlagt et søgsmål om erstatning for den skade, der er en følge af et sådant kartel<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0111"><P>Jf. dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 53 og 54.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>På denne baggrund er jeg af den opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt det stadig kan være hensigtsmæssigt at benytte den skadelidte virksomheds hovedsæde som tilknytningspunkt, sådan som Domstolen gjorde under særlige omstændigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0112"><P>Jf. punkt 100 og 101 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, bør undersøges nærmere.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">d)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Stedfæstelsen af skaden på stedet for skadelidtes hovedsæde</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>Med hensyn til formålet om nærhed, der er fastsat i forordning nr. 1215/2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0113"><P>Efter min opfattelse volder overholdelsen af kravet om forudsigelighed ikke vanskeligheder, idet de sagsøgte kartelmedlemmer kender de markeder, der er berørt af dette kartel, ligesom de, henset til de omhandlede produkter, kender de steder, hvor de direkte og indirekte aftagere udøver deres virksomhed. Endvidere er jeg enig med J.-B. Racine, punkt 79, s. 68, i dennes synspunkt om, at dette krav ikke må føre til, at gerningsmanden til de ulovlige handlinger får en fordel. Endelig foretrak Domstolen i dommen i sagen Verein für Konsumenteninformation formålet om nærhed (jf. til sammenligning punkt 78 og 79 i generaladvokatens forslag til afgørelse i denne sag, <REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-343/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:253">EU:C:2020:253</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, begrunder visse omstændigheder efter min opfattelse, at det stadig kan være relevant at lade hovedsædet for offeret for den konkurrencebegrænsende adfærd udgøre tilknytningspunktet med henblik på at garantere effektiviteten af behandlingen af disse erstatningssøgsmål, som er komplekse ved både deres art<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0114"><P>Jf. punkt 108 og fodnote 118 i dette forslag til afgørelse. Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>Whiteland Import Export</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:47">EU:C:2021:47</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og analogt præmis 52, 53 og 65).</P></NOTE> og genstand i tilfælde af geografisk meget spredte krænkelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0115"><P>Jf. i denne henseende generaladvokat Jääskinens oplæg til drøftelse forelagt Domstolen ved forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2443">EU:C:2014:2443</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Jeg kan nemlig ikke se, hvordan dette formål om nærhed, som nu fremstår meget konkret i Domstolens praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0116"><P>Jf. punkt 66 og 67 i dette forslag til afgørelse. Efter min opfattelse er nærhedsniveauet nødvendigvis variabelt. Jf. i denne henseende E. Farnoux, punkt 163 og 164.</P></NOTE>, praktisk kan opfyldes med valget af et tilknytningspunkt, som ville tvinge en virksomhed, som har købt flere lastbiler i forskellige medlemsstater, til at anlægge sag ved retten i hver enkelt af de retskredse, hvor købene fandt sted, og hvor den skadelidte virksomhed end ikke udøver erhvervsvirksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0117"><P>For så vidt angår det forhold, at de skader, som offeret har lidt, og som skal vurderes, er knyttet til offerets erhvervsvirksomhed og det marked, hvor vedkommende udøver denne, jf. R. Amaro og J.-F. Laborde, punkt 289, s. 167, og illustrationen punkt 460, s. 248 og 249. Jf. ligeledes spørgsmålene om bestemmelse af købsmængden, punkt 442, s. 239, og om overvæltning af merpriserne, punkt 457, s. 246.</P></NOTE>. Endvidere giver reglerne om konneksitet, der er fastsat i artikel 30 i forordning nr. 1215/2012, ingen tilfredsstillende løsninger på grund af den betingelse, der er fastsat i stk. 2, eftersom det antages, at retten kun kan påkende skader, der er indtrådt i dens retskreds<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0118"><P>Jf. H. Gaudemet-Tallon og M.-E. Ancel, punkt 236 og 237, s. 358-360. Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19950307">7.3.1995</DATE>, <NAME.CASE>Shevill m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-68/93</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:61">EU:C:1995:61</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. dog dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 54. Domstolen fastslog, at retten på stedet for hovedsædet er kompetent <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>vedrørende den samlede erstatning forvoldt […] som følge af [meromkostningerne]<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> i en sag mod enten en hvilken som helst bagmand bag kartellet eller en flerhed heraf. Med hensyn til Domstolens forenkling, som R. Amaro bifaldt, jf. <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>Actions privées en matière de pratiques anticoncurrentielles – Aspects internationaux: juridiction compétente, loi applicable (droit international privé européen)<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>, <HT TYPE="ITALIC">JurisClasseur Concurrence – Consommation</HT>, LexisNexis, Paris, 2015, hæfte 318 af <DATE ISO="20150914">14.9.2015</DATE>, punkt 26. Med hensyn til de skadelige virkningers mangeartethed, jf. ligeledes R. Amaro og J.-F. Laborde, nævnt ovenfor, punkt 90, s. 59 og 60.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>På denne baggrund fortjener Domstolens afgørelse i dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide fornyet opmærksomhed. Genstanden for den sag, der gav anledning til denne dom, var en række påstande om erstatning for hele den skade, der af et priskartel på markedet for hydrogenperoxid i flere medlemsstater på forskellige tidspunkter og steder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0119"><P>Jf. dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 56.</P></NOTE>, som var konstateret af Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0120"><P>Kommissionens beslutning 2006/903/EF af <DATE ISO="20060503">3.5.2006</DATE> vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 angående Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Chemicals Holding AB, EKA Chemicals AB, Degussa AG, Edison SpA, FMC Corporation, FMC Foret SA, Kemira OYJ, L’Air Liquide SA, Chemoxal SA, Snia SpA, Caffaro Srl, Solvay SA/NV, Solvay Solexis SpA, Total SA, Elf Aquitaine SA og Arkema SA (sag COMP/F/C.38 620 – Hydrogenperoxid og perborat) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="353" PAGE.FIRST="54" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 353, s. 54</REF.DOC.OJ>). Kommissionen fastslog, at de sagsøgte i hovedsagen og yderligere virksomheder havde deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse af kartelforbuddet i artikel 81 EF [nu artikel 101 TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 vedrørende hydrogenperoxid og perborat.</P></NOTE>, var forvoldt på et antal <HT TYPE="ITALIC">industrivirksomheder, der forarbejdede papirmasse og papir</HT>, og som i perioden 1994-2006 havde købt betydelige mængder <HT TYPE="ITALIC">hydrogenperoxid</HT> i <HT TYPE="ITALIC">forskellige medlemsstater</HT> i Unionen eller EØS. For nogle virksomheders vedkommende skete der i øvrigt leverancer af hydrogenperoxid til fabrikker i flere medlemsstater<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0121"><P>Jf. dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 11.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder, som er kendetegnet ved flerheden af købssteder på forskellige markeder, der er berørt af det omhandlede kartel, fastslog Domstolen, at retten på stedet for den sagsøgende virksomheds hovedsæde er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende den samlede erstatning forvoldt den pågældende virksomhed som følge af de meromkostninger, den har betalt for at erhverve de produkter, der har været genstand for det pågældende kartel, i en sag anlagt mod enten en hvilken som helst bagmand bag kartellet eller en flerhed heraf<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0122"><P>Jf. dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide, præmis 53 og 54.</P></NOTE>. I denne doms præmis 52 fandt Domstolen, at det sted, hvor skaden konkret opstod, dvs. en skade bestående i disse meromkostninger, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>i princippet<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/> var stedet for denne virksomheds hovedsæde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Fortolkningen i dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide forekommer mig følgelig for det første at kunne forenes med fortolkningen i de senere domme i tilfælde af sammenfald mellem stedet for det marked, som er berørt af konkurrencefordrejningen, og det sted, hvor skaden er indtrådt i form af en meromkostning eller en nedgang i salget, nemlig både dommen i sagen flyLAL-Lithuanian Airlines og Tibor-Trans-dommen, eftersom køretøjerne i den sag, der gav anledning til denne dom, var blevet erhvervet i en enkelt medlemsstat, nemlig den, på hvis område den skadelidte udøvede sin erhvervsaktivitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0123"><P>Jf. punkt 76 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Hvis kravet om nærhed begrunder valget af forum actoris, kan jeg med andre ord ikke se, at det skulle være problematisk<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0124"><P>Jf. i denne retning J.-B. Racine, punkt 62-64, s. 59 og 60. Jf. ligeledes V. Heuzé, P. Mayer og B. Remy, punkt 297, s. 204 og 205.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>For så vidt angår stedet for hovedsædet eller hovedvirksomheden som defineret i artikel 63, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal dette sted for det andet udgøre et tæt tilknytningsled til stedet for skadens indtræden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0125"><P>Sammenholdes med dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090709">9.7.2009</DATE>, <NAME.CASE>Rehder</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-204/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:439">EU:C:2009:439</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Nærmere bestemt bør den aktivitet, der udøves på dette sted med forbindelse til tvisten, ligge til grund for den transaktion, hvorpå kravet om erstatning for skaden støttes. Jeg er ligeledes af den opfattelse, at det sted, hvor virksomhedens erhvervsaktivitet påvirkes, eller det sted, hvorfra aktiviteten tilrettelægges, er afgørende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Den udstrækning af stederne for skadens indtræden, som kendetegner den konkurrencebegrænsende adfærd på det indre marked<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0126"><P>Vedrørende globaliseringens virkninger, jf. Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 24/2020 med titlen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>Kommissionens fusionskontrol og antitrustprocedurer i EU: Der er behov for at opskalere markedstilsynet<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/> på følgende internetadresse: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR20_24/SR_Competition_policy_DA.pdf og tilhørende pressemeddelelse: https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/INSR20_24/INSR_Competition_policy_DA.pdf</P></NOTE>, og udviklingen i de transaktioner, der foregår via internettet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0127"><P>Denne situation nævnes i Kommissionens svar på Domstolens skriftlige spørgsmål.</P></NOTE>, taler for det tredje for, at man vælger at stedfæste skadens indtræden på stedet for hovedsædet. I denne forbindelse finder jeg det acceptabelt at tilstræbe en vis sammenhæng med Domstolens praksis, hvorefter der tages hensyn til omfanget af de krænkelser, der sker af<?PAGE NO="20"?> rettigheder i forbindelse med internettet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0128"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111025">25.10.2011</DATE>, <NAME.CASE>eDate Advertising m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-509/09 og C-161/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:685">EU:C:2011:685</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171017">17.10.2017</DATE>, <NAME.CASE>Bolagsupplysningen og Ilsjan</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-194/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:766">EU:C:2017:766</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Domstolen fastslog, at i tilfælde af påståede krænkelser af personlige rettigheder gennem indholdet af et internetsted skal den person, der føler sig krænket, have mulighed for at anlægge erstatningssag ved retterne i den medlemsstat, hvor centrum for dennes interesser befinder sig, og som ophavsmanden til det omhandlede indhold kan gøre sig bekendt med på tidspunktet for offentliggørelsen heraf. For så vidt angår analysen af tabet af væsentlighed for mindst en af tvistens parter, jf. E. Farnoux, punkt 291.</P></NOTE>. Domstolen har præciseret, at denne mulighed for en person, som anser sig for krænket, for at anlægge søgsmål for retten i den medlemsstat, hvor centrum for denne persons interesser er, med henblik på den samlede påståede skade, begrundes i interessen for en forsvarlig retspleje og ikke for specifikt at beskytte den, der anlægger sag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0129"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171017">17.10.2017</DATE>, <NAME.CASE>Bolagsupplysningen og Ilsjan</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-194/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:766">EU:C:2017:766</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Med hensyn til praksis på konkurrenceområdet forekommer det mig for det fjerde ikke at være afgørende, at der er risiko for udbredelse af urimelige metoder, som anses for at være lettere at iværksætte på stedet for skadelidtes hovedsæde (eller bopæl), hvilket delvist begrunder valget af stedet for sagsøgtes hjemsted<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0130"><P>Jf. J.-B. Racine, punkt 72, s. 64 og 65. Se bemærkninger fremsat af R. Amaro og J.-F. Laborde, om bevisbyrden i punkt 249, s. 148.</P></NOTE>. Der skal nemlig tages hensyn til det forhold, at erstatningssøgsmålet i langt de fleste tilfælde støttes på den forudgående konstatering af en overtrædelse af konkurrenceretten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0131"><P>Jf. J.-F. Laborde, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>Cartel damages actions in Europe: How courts have assessed cartel overcharges (2019 ed.)<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>, <HT TYPE="ITALIC">Concurrences</HT>, Institut de droit de la concurrence, Paris, 2019, nr. 4, navnlig s. 4. I 2019 fulgte 57% af i alt 239 sager fra 13 medlemsstater i kølvandet på en national myndigheds overtrædelsesafgørelse, 40% blev anlagt efter en afgørelse truffet af Kommissionen, og kun 2% var isolerede søgsmål (størstedelen af de isolerede sager svarer til civile søgsmål anlagt ved de franske strafferetlige domstole). Domstolene traf afgørelse i erstatningssager vedrørende karteller som opfølgning på mindst 63 overtrædelsesafgørelser (til tider gælder en overtrædelsesafgørelse flere karteller. Derfor er det antal kartelsager, der udløser mindst ét søgsmål, lidt højere).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Bemærkningerne i den juridiske litteratur til fordel for muligheden for at anlægge sag ved retten på stedet for sagsøgerens hovedsæde bør efter min opfattelse tages i betragtning, eftersom de støtter sig på konstateringen af en flerhed af påvirkede markeder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0132"><P>Jf. L. Idot, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>Le contentieux international des actions en réparation pour violation du droit de la concurrence: l’arrêt <HT TYPE="ITALIC">CDC</HT> revisité<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revue critique de droit international privé</HT>, Dalloz, Paris, 2019, nr. 3, s. 786-815, navnlig punkt 22.</P></NOTE> eller på risikoen for sagsanlæg ved retten i en medlemsstat, som er berørt af et internationalt kartel, men hvori ingen af tvistens parter har hjemsted<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0133"><P>Jf. L. Idot, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>Contentieux en réparation pour violation du droit de la concurrence: de nouvelles précisions sur le lieu de matérialisation du dommage<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revue critique de droit international privé</HT>, Dalloz, Paris, 2020, nr. 1, s. 129-138, navnlig punkt 8.</P></NOTE>, eller på relativeringen af målet om at finde et identisk tilknytningspunkt for lovvalgsreglerne og kompetencen, nemlig det påvirkede marked<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0134"><P>Jf. R. Amaro, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>Le contentieux de la réparation des pratiques anticoncurrentielles (juin 2019 – novembre 2019)<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/>, <HT TYPE="ITALIC">Concurrences</HT>, Institut de droit de la concurrence, Paris, 2020, nr. 1, punkt 35, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>deuxième série de questions<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Mere generelt finder jeg ligeledes det, der foreslås, meget interessant, nemlig at lade dette at fremme den tilfredsstillende erstatning for de ulovlige handlinger eller krænkelserne af grundlæggende principper være en rettesnor for fastlæggelsen af retternes kompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0135"><P>Jf. J.-B. Racine, punkt 57, s. 57, og punkt 70, s. 64.</P></NOTE>. Herved udmøntes nemlig den tanke, at styrkelsen af den effektive udøvelse af rettighederne inden for disse særlige områder bidrager til gennemførelsen af de generelle forebyggelsespolitikker.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Det følger af samtlige disse betragtninger, at der i mine øjne, på grund af formålet om nærhed, der skal opfyldes, og mere præcist formålet om at lette adgangen til bevismidlerne, kan findes to samtidige kriterier for stedfæstelse af skaden med henblik på at fastlægge domstolskompetencen i forbindelse med erstatningssøgsmål vedrørende konkurrencebegrænsende adfærd. På grund af vanskelighederne med at indsamle regnskabsdata og finansielle oplysninger om virksomhederne og det<?PAGE NO="21"?> pågældende marked<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0136"><P>Jf. R. Amaro og J.-F. Laborde, punkt 144 og 145, s. 85 og 86. Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>Whiteland Import Export</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:47">EU:C:2021:47</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> kan en sådan løsning gøre det muligt at sikre en sammenhæng med formålene med direktiv 2014/104, som omfatter utallige bestemmelser om bevis, og at bidrage til en mere effektiv løsning af tvister, hvis kompleksitet fremgår af de dokumenter, som Kommissionen har udarbejdet som en praktisk hjælp til de nationale domstole<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0137"><P>Jf. praktisk vejledning i tabsopgørelse i erstatningssøgsmål efter overtrædelser af artikel 101 [TEUF] eller artikel 102 [TEUF] (SWD(2013) 205), som ledsagede meddelelsen fra Kommissionen om tabsopgørelse i erstatningssøgsmål efter overtrædelser af artikel 101 [TEUF] eller 102 [TEUF] (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="167" PAGE.FIRST="19" DATE.PUB="2013">EUT 2013, C 167, s. 19</REF.DOC.OJ>), som koncentrerer sig om merprisen, mens overvæltningen af merpriserne behandles i Kommissionens meddelelse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>Retningslinjer til nationale retter om, hvordan der foretages skøn af den andel af overprisen, som er blevet overvæltet til den indirekte aftager<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="267" PAGE.FIRST="4" DATE.PUB="2019">EUT 2019, C 267, s. 4</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>På denne baggrund forekommer en sådan fortolkning af kompetencereglerne mig at bidrage til garantien for en effektiv domstolsbeskyttelse af EU-konkurrenceretten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0138"><P>Jeg henviser i denne henseende til de indledende bemærkninger i generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2443">EU:C:2014:2443</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt 32). Jf. ligeledes i samme retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>Whiteland Import Export</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:47">EU:C:2021:47</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Efter min samlede bedømmelse af fastlæggelsen af stedet for den påståede skades indtræden og udpegelsen af den kompetente ret på den medlemsstats område, hvor den er beliggende, foreslår jeg, at Domstolen fastslår, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at i forbindelse med en sag om erstatning for skade forvoldt ved overtrædelse i henhold til artikel 101 TEUF, som bl.a. består i hemmelige aftaler om prissætning og prisstigninger for goder, befinder stedet for skadens indtræden sig i den medlemsstat, på hvis område det marked, som berøres af denne overtrædelse, er beliggende, og hvor merpriserne har været anvendt. Den ret, som har stedlig kompetence, er principielt den, hvis retskreds omfatter det sted, hvor disse goder erhverves af den virksomhed, som udøver sin erhvervsaktivitet i samme medlemsstat, idet denne erhvervsaktivitet skal fastlægges efter økonomiske kriterier. Hvis der ikke er sammenfald mellem stedet for skadens indtræden og stedet for den skadelidtes erhvervsaktivitet, kan sagen anlægges ved retten i den retskreds, hvor den skadelidte har hjemsted.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>Jeg vil nu forklare de grunde, der fører mig frem til mit forslag om, at Domstolen præciserer, at den konkrete identificering af den ret, som udpeges ved anvendelse af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, reguleres af de interne regler for organisationen af domstolene, som medlemsstaterne kan fastlægge med henblik på en eventuel specialisering af disse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">4.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Kompetencekoncentration</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Den franske regering og Kommissionen har i deres skriftlige indlæg til Domstolen i det væsentlige påpeget, at selv om artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 fastlægger den internationale og stedlige kompetence for de retter, der har kompetence til at påkende grænseoverskridende tvister om erstatning uden for kontrakt, påhviler det imidlertid alene medlemsstaterne inden for rammerne af deres domstolsorganisation at definere retskredsen for de kompetente retter og navnlig de retter, der er specialiseret i søgsmål angående erstatning for overtrædelser af bestemmelserne i konkurrenceretten. I sit svar på Domstolens skriftlige spørgsmål herom har den spanske regering støttet denne udlægning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>Jeg deler ligeledes denne opfattelse på grund af det system, der er indført ved forordning nr. 1215/2012 og de særlige træk ved erstatningssøgsmål i forbindelse med konkurrencebegrænsede adfærd<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0139"><P>Jf. punkt 108 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="22"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">a)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Systemfortolkning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>I visse henseender kan man efter min mening vælge et ræsonnement, der er analogt med Domstolens i Sanders og Huber-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0140"><P>Jf. ligeledes i denne retning generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Vereniging van Effectenbezitters</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-709/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:1056">EU:C:2020:1056</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0094">94</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og i mindre grad i dom af <DATE ISO="20150109">9. januar 2015</DATE>, RG<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0141"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-498/14 PPU</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:3">EU:C:2015:3</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0115"><NO.P>115.</NO.P><TXT>I Sanders og Huber-dommen fik Domstolen forelagt spørgsmål om en koncentration af de retslige kompetencer på området for grænseoverskridende underholdspligt til fordel for den ret i første instans, der er kompetent for appelinstansens sæde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0142"><P>Jf. Sanders og Huber-dommen, præmis 22 og 38. Den ret, der i det konkrete tilfælde i medfør af den pågældende nationale bestemmelse havde kompetence, var den Amtsgericht (byret, Tyskland), der var kompetent for den stedligt kompetente Oberlandesgerichts (regional appeldomstol, Tyskland) sæde, for hvilken den bidragsberettigede eventuelt skulle iværksætte anke.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0116"><NO.P>116.</NO.P><TXT>Domstolen fortolkede således artikel 3, litra b), i forordning (EF) nr. 4/2009 af <DATE ISO="20081218">18. december 2008</DATE> om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0143"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="007" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 7, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, hvorefter den ret, der har kompetence til at påkende grænseoverskridende tvister om underholdspligt, er retten på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0117"><NO.P>117.</NO.P><TXT>Der er tale om en af de bestemmelser om kompetenceregler, som erstattede bestemmelserne i forordning nr. 44/2001, der falder i forlængelse af Bruxelleskonventionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0144"><P>Jf. Sanders og Huber-dommen, præmis 23. Ordlyden af artikel 3, litra b), i forordning nr. 4/2009 har en affattelse, der kan sammenlignes med ordlyden af de <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>specielle kompetenceregler<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> vedrørende sager om underholdspligt, der fremgik af artikel 5, nr. 2), i Bruxelleskonventionen og artikel 5, nr. 2), i forordning nr. 44/2001.</P></NOTE>. Domstolen fastslog, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>[d]enne bestemmelse, der fastlægger såvel den internationale kompetence som den stedlige kompetence, tilsigter at ensarte reglerne for retternes kompetence (jf. i denne retning dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Color Drack</NAME.CASE>, <NO.CASE>C-386/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:262">EU:C:2007:262</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>)<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0145"><P>Jf. Sanders og Huber-dommen, præmis 30.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0118"><NO.P>118.</NO.P><TXT>I Sanders og Huber-dommen fastslog Domstolen, at selv om reglerne for retternes kompetence er blevet harmoniseret ved en fastlæggelse af fælles tilknytningskriterier, henhører den <HT TYPE="ITALIC">konkrete</HT> fastlæggelse af den kompetente ret fortsat under medlemsstaternes kompetence, forudsat at denne nationale lovgivning ikke undergraver formålene med forordning nr. 4/2009 eller fratager den sin effektive virkning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0146"><P>Jf. Sanders og Huber-dommen, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis. Jf. ligeledes denne doms præmis 22 vedrørende den pågældende nationale lovgivning. Denne lovgivning fordelte den stedlige kompetence vedrørende tvister om underholdspligt, alt efter om tvisten havde tilknytning til udlandet eller ej. I grænseoverskridende situationer skete der overdragelse af stedlig kompetence til en anden førsteinstansret end den, som den berørte i princippet tilhørte som følge af vedkommendes bopælssted.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0119"><NO.P>119.</NO.P><TXT>Domstolen præciserede, at opfyldelsen af formålet om nærhed og hensynet til retsplejen ikke indebærer, at medlemsstaterne skal oprette kompetente domstole alle steder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0147"><P>Jf. Sanders og Huber-dommen, præmis 35.</P></NOTE>, og at det er vigtigt, at den kompetente ret er den ret, som sikrer, at der består en særligt nær tilknytning til det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, jf. artikel 3, litra b), i forordning nr. 4/2009<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0148"><P>Jf. Sanders og Huber-dommen, præmis 36.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0120"><NO.P>120.</NO.P><TXT>I denne henseende så Domstolen velvilligt på koncentrationen af kompetencerne, idet en sådan organisering på området for underholdspligt kan bidrage til at opbygge en særlig ekspertise, som opfylder en del af formålene med forordning nr. 4/2009 og hensynet til retsplejen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0149"><P>Jf. Sanders og Huber-dommen, præmis 44 og 45.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="23"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0121"><NO.P>121.</NO.P><TXT>Af de samme grunde er det efter min opfattelse tilstrækkeligt for så vidt angår artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 at antage, at den ret, ved hvilken der anlægges et søgsmål, mener sig kompetent hertil, i kraft af at det relevante tilknytningsmoment befinder sig i dens jurisdiktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0150"><P>Sammenholdes med dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130516">16.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Melzer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-228/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:305">EU:C:2013:305</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. vedrørende kontraktforhold dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070503">3.5.2007</DATE>, <NAME.CASE>Color Drack</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-386/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:262">EU:C:2007:262</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, dvs. i den del af det nationale område, inden for hvilket retten udøver sine beføjelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0151"><P>En rets retskreds omfatter flere administrative lokaliteter eller enheder inden for det nationale område. Jf. i denne retning generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Sanders og Huber</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/13 og C-408/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2171">EU:C:2014:2171</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det drejer sig ligeledes om at undlade at gøre det geografiske kriterium til et tilknytningspunkt, i snæver forstand, som begunstiger nærhed på bekostning af hensynet til retsplejen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0152"><P>I Sanders og Huber-dommens præmis 29 påpegede Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>hensynet til retsplejen ikke udelukkende skal forstås i betydningen optimering af domstolsorganisationen, men også ud fra parternes interesse, hvad end der er tale om sagsøgeren eller sagsøgte, i bl.a. at have mulighed for let adgang til retsvæsenet og forudsigelighed med hensyn til kompetencereglerne […]<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0122"><NO.P>122.</NO.P><TXT>I Sanders og Huber-dommen fastslog Domstolen imidlertid, at det i tilfælde af en kompetencekoncentration er nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse af situationen i den omhandlede medlemsstat for at sikre, at den nationale lovgivning ikke fratager den forordning, som finder anvendelse på tvisten, sin effektive virkning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0153"><P>Jf. denne doms præmis 32 og 46. Som illustration af en analyse af overholdelsen af effektivitetsprincippet i tilfælde af, at tvisterne vedrørende landbrugsstøtte samles ved en deri specialiseret ret; jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130627">27.6.2013</DATE>, <NAME.CASE>Agrokonsulting-04</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-93/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:432">EU:C:2013:432</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0123"><NO.P>123.</NO.P><TXT>Dette forbehold kom atter til udtryk i dom af <DATE ISO="20150109">9. januar 2015</DATE>, RG<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0154"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-498/14 PPU</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:3">EU:C:2015:3</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, angående det forhold, at en specialiseret ret tillagdes kompetence til at tage stilling til spørgsmål vedrørende tilbagegivelse af eller forældremyndighed over et barn, selv i et tilfælde, hvor en sag om realiteten vedrørende forældreansvaret i forbindelse med barnet allerede var blevet indbragt for en anden ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0155"><P>Domstolens fortolkede artikel 11, stk. 7 og 8, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af <DATE ISO="20031127">27.11.2003</DATE> om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="338" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2003">EUT 2003, L 338, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, ved undersøgelsen af bestemmelser om fastlæggelse af, hvilken national ret der har kompetence, hvilket tilkommer medlemsstaterne. Det er værd at gøre opmærksom på, at Domstolen i dette tilfælde lagde størst vægt på formålet om procedurernes hurtighed, jf. forordning nr. 2201/2003<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0156"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150109">9.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>RG</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-498/14 PPU</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:3">EU:C:2015:3</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0124"><NO.P>124.</NO.P><TXT>Med hensyn til overtrædelser af konkurrencereglerne er den retlige ramme, inden for hvilken kompetencekoncentrationen indføres i en medlemsstat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0157"><P>I denne henseende har Kommissionen i sine skriftlige indlæg præciseret, at det ifølge de oplysninger, den er i besiddelse af, forholder sig sådan, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>erstatningssøgsmål i Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Portugal, Sverige og Slovakiet behandles af specialiserede afdelinger under de almindelige civile domstole, mens de i Danmark, Litauen, Letland, Rumænien og Det Forenede Kongerige behandles af specialiserede domstole<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/>. For så vidt angår Frankrig, Italien og Irland, jf. J. Riffault-Silks præciseringer, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>Les actions privées en droit de la concurrence: obstacles de procédure et de fond<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revue Lamy de la concurrence</HT>, nr. 6, januar/marts 2006, s. 84-90, navnlig s. 87. Det præciseres heri også, at medlemsstaterne på andre sagsområder har kunnet vælge at koncentrere retternes materielle kompetencer, f.eks. inden for industrielle ejendomsrettigheder. Vedrørende søretten, jf. generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Sanders og Huber</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/13 og C-408/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2171">EU:C:2014:2171</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, fodnote 72).</P></NOTE>, imidlertid meget anderledes. Man bør efter min opfattelse bemærke den manglende afgrænsning på området for erstatning uden for kontrakt såsom den, der følger af det specifikke formål med bl.a. forordning nr. 4/2009<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0158"><P>Denne forordning skyldes ønsket om at udforme et specifikt instrument, der adskiller sig fra forordning nr. 44/2001, med henblik på at styrke beskyttelsen af de bidragsberettigede, som anses for at være den svage part, især med hensyn til anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelserne på området. Jf. Sanders og Huber-dommen (præmis 41) og generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Sanders og Huber</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-400/13 og C-408/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2171">EU:C:2014:2171</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og med hensyn til den sag, der gav anledning til Sanders og Huber-dommen, de særlige træk ved den pågældende nationale lovgivning under hensyn til denne forordnings formål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0159"><P>Jf. fodnote 146 i dette forslag til afgørelse og Sanders og Huber-dommen, præmis 46.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="24"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0125"><NO.P>125.</NO.P><TXT>I denne retning er jeg enig med andre generaladvokater, der tidligere har udtrykt deres holdning til medlemsstaternes autonomi med hensyn til at koncentrere de stedlige kompetencer, eventuelt som resultat af fordelingen af de materielle kompetencer, idet denne autonomi begrænses af kravet om ikke at fratage forordning nr. 1215/2012 sin effektive virkning og af ækvivalensprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0160"><P>Jf. generaladvokat Jääskinens forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>CDC Hydrogen Peroxide</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-352/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2443">EU:C:2014:2443</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, fodnote 74) og med hensyn til overvejelser om forskellige gældende instrumenter generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Guaitoli m.fl</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C-213/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:524">EU:C:2019:524</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt fodnote 67 og 68).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0126"><NO.P>126.</NO.P><TXT>Når genstanden for de pågældende søgsmål fylder meget i Domstolens bedømmelse<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0161"><P>Jf. punkt 122 og 123 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, bør man endvidere fremhæve de elementer, som nærmere bestemt kendetegner tvisten om erstatning for konkurrencebegrænsende adfærd.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">b)</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">De særlige træk ved erstatningssøgsmål i forbindelse med konkurrencebegrænsede adfærd</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0127"><NO.P>127.</NO.P><TXT>For det første gør jeg opmærksom på, at når der ikke findes regler for de proceduremæssige betingelser for anlæggelsen af søgsmål inden for konkurrenceretten, er der grund til at antage, at medlemsstaterne inden for rammerne af deres domstolsorganisation fastlægger, hvilken ret der har kompetence ratione materiae, og udstrækningen af dens retskreds, med forbehold af iagttagelsen af ækvivalensprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0162"><P>Ifølge dette princip må de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som EU-retten medfører for borgerne, ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål af intern art; jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130627">27.6.2013</DATE>, <NAME.CASE>Agrokonsulting-04</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-93/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:432">EU:C:2013:432</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). I tilfælde af konkurrencebegrænsende adfærd kunne der være tale om sager anlagt på grundlag af nationale myndigheders afgørelser. Jf. C. Blumann og L. Dubouis, <HT TYPE="ITALIC">Droit matériel de l’Union européenne</HT>, 8. udg., Librairie générale de droit et de jurisprudence, Paris, 2019, punkt 938, s. 665.</P></NOTE> og effektivitetsprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0163"><P>Vedrørende disse generelle principper til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som konkurrencerettens direkte virkning medfører for borgerne, jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060713">13.7.2006</DATE>, <NAME.CASE>Manfredi m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-295/04 – C-298/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:461">EU:C:2006:461</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210121">21.1.2021</DATE>, <NAME.CASE>Whiteland Import Export</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-308/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:47">EU:C:2021:47</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0128"><NO.P>128.</NO.P><TXT>For det andet finder jeg i lighed med Kommissionen, at der skal tages hensyn til ikrafttrædelsen og gennemførelsen i national ret af direktiv 2014/104<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0164"><P>Jf. punkt 68 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> og til den tekniske kompleksitet ved de regler, som finder anvendelse på erstatningssøgsmål vedrørende overtrædelser af de konkurrenceretlige bestemmelser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0165"><P>Jf. fodnote 137 til dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0129"><NO.P>129.</NO.P><TXT>Af disse grunde er det efter min opfattelse absolut nødvendigt, at Domstolen for at kunne svare den forelæggende ret lader sig inspirere af affattelsen af dom af <DATE ISO="20130516">16. maj 2013</DATE>, Melzer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0166"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>C-228/11</NO.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:305">EU:C:2013:305</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, eller dommen i sagen CDC Hydrogen Peroxide vedrørende kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt, hvori optræder udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>den ret, i hvis retskreds […]<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0130"><NO.P>130.</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige disse betragtninger om kompetencekoncentration foreslår jeg, at Domstolen fortolker artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 således, at selv om denne bestemmelse fastlægger den stedlige kompetence såvel på internationalt som på nationalt plan for de retter, der har kompetence til at påkende grænseoverskridende sager om erstatning uden for kontrakt, har medlemsstaterne mulighed for inden for rammerne af deres domstolsorganisation at vælge at koncentrere behandlingen af disse tvister for bestemte retter, med forbehold af iagttagelsen af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet. På det konkurrenceretlige område skal medlemsstaterne navnlig sørge for, at de regler, som de fastlægger eller anvender, ikke skader den effektive anvendelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="25"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0131"><NO.P>131.</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Juzgado de lo Mercantil n<HT TYPE="SUP">o</HT> 2 de Madrid (handelsret nr. 2 i Madrid, Spanien), således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>Artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således:</P><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>at denne bestemmelse fastlægger den ret i medlemsstaten, der har kompetence, som den ret, i hvis retskreds navnlig den direkte skade er indtrådt</P></ITEM><ITEM><P>at i forbindelse med en sag om erstatning for skade forvoldt ved overtrædelse i henhold til artikel 101 TEUF, som bl.a. består i hemmelige aftaler om prissætning og prisstigninger for goder, befinder stedet for skadens indtræden sig i den medlemsstat, på hvis område det marked, som berøres af denne overtrædelse, er beliggende, og hvor merpriserne har været anvendt. Den ret, som har stedlig kompetence, er principielt den, hvis retskreds omfatter det sted, hvor disse goder erhverves af den virksomhed, som udøver sin erhvervsaktivitet i samme medlemsstat, idet denne erhvervsaktivitet skal fastlægges efter økonomiske kriterier. Hvis der ikke er sammenfald mellem stedet for skadens indtræden og stedet for den skadelidtes erhvervsaktivitet, kan sagen anlægges ved retten i den retskreds, hvor den skadelidte har hjemsted, og</P></ITEM><ITEM><P>at medlemsstaterne har mulighed for inden for rammerne af deres domstolsorganisation at vælge at koncentrere behandlingen af tvisterne for bestemte retter, med forbehold af iagttagelsen af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet. På det konkurrenceretlige område skal medlemsstaterne navnlig sørge for, at de regler, som de fastlægger eller anvender, ikke skader den effektive anvendelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF.<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/></P></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>