31995D0549

95/549/EF: Kommissionens beslutning af 8. december 1995 om ændring af beslutning 93/495/EØF om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Canada (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 310 af 22/12/1995 s. 0074 - 0083


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 8. december 1995 om ændring af beslutning 93/495/EØF om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Canada (Tekst af betydning for EØS) (95/549/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 11, stk, 5, og

ud fra følgende betragtninger:

Listen over de virksomheder og fabriksfartøjer, der er godkendt af Canada til import af fiskerivarer til EF, blev fastsat ved Kommissionens beslutning 93/495/EØF (2), senest ændret ved beslutning 95/351/EF (3); denne liste kan ændres, når de canadiske kompetente myndigheder har fremsendt en ny liste;

de canadiske kompetente myndigheder har fremsendt en ny liste, hvor der er tilføjet 19 virksomheder, slettet 758 virksomheder og ændret information på fire virksomheder;

der er nødvendigt at ændre listen over godkendte virksomheder i overensstemmelse hermed;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er fastsat i overensstemmelse med den procedure, der blev indført ved Kommissionens beslutning 90/13/EØF (4) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilag B til beslutning 93/495/EØF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 15.

(2) EFT nr. L 232 af 15. 9. 1993, s. 43.

(3) EFT nr. L 203 af 29. 8. 1995, s. 13.

(4) EFT nr. L 8 af 11. 1. 1990, s. 70.

BILAG

»BILAG B

LISTE OVER GODKENDTE VIRKSOMHEDER

>TABELPOSITION>