|
12.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 262/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1191
af 11. august 2020
om foranstaltninger mod indførsel til og spredning i Unionen af Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV) og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 30,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (2), særlig artikel 22, stk. 3, og artikel 52, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV) (»skadegøreren«) er i øjeblikket ikke opført på listen som EU-karantæneskadegører eller som en EU-reguleret ikkekarantæneskadegører i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (3). |
|
(2) |
Siden 2018 har medlemsstaterne imidlertid indberettet udbrud af skadegøreren på tomater på deres område og de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe den. Skadegørerrisikoanalyser, der blev foretaget af Tyskland i 2018 og af Italien i 2019, har vist, at skadegøreren og dens skadelige virkninger kan være af væsentlig betydning for plantesundheden i Unionen, navnlig med hensyn til produktionen af Solanum lycopersicum L. og Capsicum spp. |
|
(3) |
På grundlag heraf blev Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615 (4) vedtaget med henblik på foranstaltninger mod indførsel til og spredning i Unionen af skadegøreren. |
|
(4) |
Efter vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615 er der indsamlet nyere videnskabelige oplysninger om spredningen af skadegøreren og om de testningsmetoder, der begrunder behovet for mere detaljerede foranstaltninger end dem, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615. |
|
(5) |
Navnlig bør frø af Solanum lycopersicum L. og Capsicum spp. undersøges, uanset deres oprindelse. Dette er nødvendigt på grund af de usikkerheder, der opstår omkring forekomsten af skadegøreren på verdensplan, og fordi frø af forskellig oprindelse ofte blandes sammen i partierne, når de handles, hvilket øger risikoen for spredning af skadegøreren. |
|
(6) |
Desuden er det nødvendigt at træffe visse foranstaltninger med henblik på at etablere produktionsanlæg, der er frie for skadegørere, for at sikre, at der produceres sundt materiale. |
|
(7) |
Sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, anses ikke for at udgøre en risiko for inficering og spredning af skadegøreren. Derfor bør disse sorter undtages fra kravene om testning, hvis de er officielt attesteret som værende resistente. |
|
(8) |
Der bør foretages prøveudtagning og testning på specifikke betingelser, som er baseret på de seneste oplysninger, der er indsamlet på EU-plan og internationalt plan. Realtids-PCR-metoder er de mest effektive med henblik på påvisning og identifikation af skadegøreren. ELISA-metoden er mindre følsom og mindre specifik, eftersom det blev observeret, at denne metode krydsreagerer med andre tomatvira. På grund af covid-19-pandemien er der imidlertid en mangel på det udstyr, der kræves i forbindelse med metoderne til påvisning af realtids-PCR. Indtil den 1. oktober 2020 bør ELISA-metoden også betragtes som en acceptabel metode til påvisning og identifikation af skadegøreren. Prøveudtagningen og testningen bør finde sted i tillæg til den prøveudtagning med henblik på fysisk kontrol, der udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2130 (5), for at sikre et øget niveau af plantesundhedsbeskyttelse i Unionen. |
|
(9) |
Betingelserne for flytning af planter til plantning bør ikke gælde for planter, der allerede er produceret i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615, eftersom det ikke ville være rimeligt at kræve yderligere testning af disse frø, og fordi disse betingelser i de fleste tilfælde ikke ville kunne gennemføres i praksis. |
|
(10) |
I bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2130 fastsættes reglerne for, hvilke aktiviteter der skal gennemføres under den fysiske kontrol af planter til plantning, herunder prøveudtagning. I tillæg til disse regler og for at tilpasse hyppigheden af prøveudtagning og testning i forbindelse med den plantesundhedsmæssige risiko ved skadegøreren bør medlemsstaterne ved import fastlægge hyppigheden af prøveudtagning og testning af sendingerne af frøene og planter til plantning. Frekvensen af denne hyppighed bør ikke være under 20 % af de importerede frø og planter til plantning, for at sikre, at en tilstrækkelig repræsentativ stikprøve kontrolleres. |
|
(11) |
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615 bør ophæves og erstattes af nærværende forordning for at tage hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, som har fundet anvendelse siden den 14. december 2019. |
|
(12) |
Denne forordning bør anvendes indtil den 31. maj 2022 for at give den nødvendige tid til at overvåge situationen og fastlægge den plantesundhedsmæssige status for skadegøreren for så vidt angår Unionens område og den globale distribution. |
|
(13) |
For hurtigt at imødegå den plantesundhedsmæssige risiko ved skadegøreren bør reglerne i denne forordning anvendes hurtigst muligt. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på tredjedagen efter dens offentliggørelse. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»skadegører«: Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV) |
|
b) |
»planter til plantning«: planter til plantning af Solanum lycopersicum L. og Capsicum spp., bortset fra frø |
|
c) |
»frø«: frø af Solanum lycopersicum L. og Capsicum spp. |
|
d) |
»frugter«: frugter af Solanum lycopersicum L. og Capsicum spp. |
Artikel 2
Forbud vedrørende skadegøreren
Skadegøreren må ikke indføres til, flyttes inden for, eller opbevares, opformeres eller frigives på Unionens område.
Artikel 3
Påvisning af eller mistanke om forekomst af skadegøreren
1. Enhver person inden for Unionens område, der har mistanke om eller får kendskab til forekomst af skadegøreren, skal omgående underrette den kompetente myndighed og give den alle relevante oplysninger om forekomsten eller mistanken om forekomst af skadegøreren.
2. Ved modtagelse af sådanne oplysninger skal den kompetente myndighed:
|
a) |
omgående registrere de indgivne oplysninger |
|
b) |
træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bekræfte forekomsten eller mistanken om forekomst af skadegøreren |
|
c) |
sikre, at enhver, der har kontrol med planter, som kan være inficeret med skadegøreren, omgående informeres om:
|
Artikel 4
Foranstaltninger vedrørende den bekræftede forekomst af skadegøreren
Hvis forekomsten eller mistanken om forekomst af skadegøreren bekræftes på en medlemsstats område, skal den pågældende medlemsstats kompetente myndighed sikre, at der træffes passende foranstaltninger til udryddelse af skadegøreren i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2016/2031.
Artikel 5
Undersøgelser af forekomsten af skadegøreren i medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne skal foretage årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren på planter til plantning, frø og frugter på deres område, herunder på produktionssteder for frø og planter til plantning.
2. Disse undersøgelser skal:
|
a) |
omfatte prøveudtagning og testning som fastsat i bilaget og |
|
b) |
være baseret på:
|
3. Medlemsstaterne giver senest den 30. april hvert år Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om resultaterne af de undersøgelser, der er foretaget i det foregående kalenderår.
Artikel 6
Flytning af planter til plantning inden for Unionen
1. Planter til plantning må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas, og hvis begge af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
Planterne er blevet dyrket på et produktionsanlæg, som vides at være frit for skadegøreren på grundlag af officielle inspektioner, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise skadegøreren, og hvis planterne udviser symptomer på skadegøreren, bliver disse planter underkastet prøveudtagning og testning af den kompetente myndighed, og disse test viser, at planterne er frie for skadegøreren. |
|
b) |
Partierne af planter til plantning er blevet holdt adskilt fra andre partier af planter ved hjælp af passende hygiejneforanstaltninger og fysisk adskillelse. |
Prøveudtagning med henblik på testning, som omhandlet i dette stykke, foretages som angivet i bilaget.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:
|
a) |
planter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren |
|
b) |
planter til plantning, der er produceret i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615. |
Artikel 7
Flytning af frø inden for Unionen
1. Frøene må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas, og hvis samtlige af følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
deres moderplanter er produceret på et produktionsanlæg, som vides at være frit for skadegøreren på grundlag af officielle inspektioner, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise skadegøreren |
|
b) |
de eller deres moderplanter er blevet underkastet prøveudtagning og testning for skadegøreren af den kompetente myndighed eller er blevet underkastet prøveudtagning og testning af de professionelle operatører under tilsyn af den kompetente myndighed og er i disse test blevet fundet frie for skadegøreren I tilfælde af mistanke om forekomst af skadegøreren skal prøveudtagning og testning udelukkende foretages af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2016/2031. |
|
c) |
oprindelsen af alle partier af frø registreres og dokumenteres. |
2. Der skal udtages prøver af de frø, der var i opbevaring den 15. august 2020, og disse prøver skal testes for skadegøreren af den kompetente myndighed eller af professionelle operatører under tilsyn af den kompetente myndighed, og frøene skal i disse test være blevet fundet frie for skadegøreren, inden de flyttes inden for Unionen.
3. Prøveudtagning og testning af frø skal foregå som anført i bilaget.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på frø af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren.
Artikel 8
Indførsel til Unionen af planter til plantning
1. Planter til plantning, bortset fra planter af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, og som har oprindelse i tredjelande, må kun indføres til Unionen, hvis de ledsages af et plantesundhedscertifikat, som under overskriften »Tillægserklæring« indeholder følgende elementer:
|
a) |
en officiel erklæring om, at planterne til plantning stammer fra frø, som har gennemgået prøveudtagning og testning for skadegøreren, som anført i bilaget, og hvor disse test har vist, at planterne er frie for skadegøreren |
|
b) |
en officiel erklæring om, at planterne til plantning er blevet produceret på et produktionsanlæg, der er registreret og er under tilsyn af den nationale plantesundhedsmyndighed i oprindelseslandet, og som vides at være frit for skadegøreren på grundlag af officielle inspektioner, der er foretaget på et passende tidspunkt for at påvise skadegøreren, og i tilfælde af symptomer er de blevet underkastet prøveudtagning og testning for skadegøreren, og disse test viser, at planterne er frie for skadegøreren |
|
c) |
navnet på det registrerede produktionsanlæg. |
2. Planter af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, og som har oprindelse i tredjelande, må kun indføres til Unionen, hvis de ledsages af et plantesundhedscertifikat, som under overskriften »Tillægserklæring« bekræfter denne resistens.
Artikel 9
Indførsel af frø til Unionen
1. Frø med oprindelse i tredjelande, bortset fra frø af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, må kun indføres til Unionen, hvis de ledsages af et plantesundhedscertifikat, som under overskriften »Tillægserklæring« indeholder følgende:
|
a) |
en officiel erklæring om, at alle følgende betingelser er opfyldt:
|
|
b) |
navnet på det registrerede produktionsanlæg. |
2. Frø af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, og som har oprindelse i tredjelande, må kun indføres til Unionen, hvis de ledsages af et plantesundhedscertifikat, som under overskriften »Tillægserklæring« bekræfter denne resistens.
Artikel 10
Offentlig kontrol ved indførsel til Unionen
Mindst 20 % af sendingerne af frø og planter til plantning skal udtages til prøvning og testes af den kompetente myndighed ved det grænsekontrolsted, hvor sendingen først ankommer til Unionen, som anført i bilaget.
Artikel 11
Ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615 ophæves fra den 15. august 2020.
Artikel 12
Anvendelsesperiode
Denne forordning finder anvendelse indtil den 31. maj 2022.
Artikel 13
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.
(2) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615 af 26. september 2019 om hasteforanstaltninger mod indførsel til og spredning i Unionen af Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV) (EUT L 250 af 30.9.2019, s. 91).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2130 af 25. november 2019 om nærmere regler for, hvilke aktiviteter der skal gennemføres under og efter dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af dyr og varer, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder (EUT L 321 af 12.12.2019, s. 128).
BILAG
1. Ordninger for prøveudtagning af frø, bortset fra frø af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren
Prøveudtagning af frø skal foretages under følgende prøveudtagningsordninger, afhængigt af frøpartierne som anført i den relevante tabel i International Standards for Phytosanitary Measures No 31 Methodologies for sampling of consignments (ISPM31):
|
— |
for partier af frø på 3 000 frø eller derunder: anvendelse af hypergeometrisk prøveudtagningsordning, der med 95 % pålidelighed identificerer en forekomst af inficerede planter på 10 % eller derover |
|
— |
for partier af frø på over 3 000, men under 30 000: anvendelse af prøveudtagningsordning, der med 95 % pålidelighed identificerer en forekomst af inficerede planter på 1 % eller derover |
|
— |
for partier af frø på over 30 000 frø: anvendelse af prøveudtagningsordning, der med 95 % pålidelighed identificerer en forekomst af inficerede planter på 0,1 % eller derover. |
Delstikprøver må højst bestå af 1 000 frø ved polymerasekædereaktionsmetoder (»PCR-metoder«).
Delstikprøver må højst bestå af 250 frø ved ELISA-metoden (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay).
2. Ordninger for prøveudtagning af planter til plantning, bortset fra planter af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren
For så vidt angår planter til plantning, bortset fra planter af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, skal der indsamles 200 blade pr. produktionsanlæg og kultivar, helst unge blade fra toppen af planterne.
Hvis der er tale om planter med symptomer, skal der udtages prøver med henblik på testning af mindst tre blade med symptomer.
3. Testningsmetoder til påvisning og identifikation af skadegøreren på frø, bortset fra frø af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren
En af følgende testningsmetoder skal anvendes til påvisning af skadegøreren på frøene:
|
— |
ELISA, indtil den 1. oktober 2020, udelukkende med henblik på bekræftelse af den manglende forekomst af skadegøreren til udstedelse af plantepas eller plantesundhedscertifikater |
|
— |
realtids-PCR ved anvendelse af primere og prober, som beskrevet i ISF-protokollen (2020) (1) |
|
— |
realtids-PCR ved anvendelse af primere og prober af Menzel og Winter (Acta Horticulturae, endnu ikke offentliggjort). |
Hvis resultatet af påvisningstesten er positivt, skal der udføres endnu en testning ved anvendelse af en metode, som er forskellig fra den, der blev anvendt ved påvisningen, med en af ovennævnte realtids-PCR-metoder, hvor den samme stikprøve anvendes til at bekræfte identifikationen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem påvisnings- og identifikationsresultater ved overfladebehandlede frø skal frøenes overfladebelægning fjernes, og frøene skal testes igen.
4. Testningsmetoder til påvisning og identifikation af skadegøreren på planter til plantning, bortset fra planter til plantning af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, og på frugter
En af følgende testningsmetoder skal anvendes til påvisning af skadegøreren på planterne til plantning, bortset fra planter til plantning af sorter af Capsicum spp., som vides at være resistente over for skadegøreren, og på frugter:
|
— |
ELISA, kun på materiale med symptomer |
|
— |
konventionel realtids-PCR ved anvendelse af primere af Alkowni m.fl. (2019) |
|
— |
konventionel realtids-PCR ved anvendelse af primere af Rodriguez-Mendoza m.fl. (2019) |
|
— |
realtids-PCR ved anvendelse af primere og prober, som beskrevet i ISF-protokollen (2020) (2) |
|
— |
realtids-PCR ved anvendelse af primere og prober af Menzel og Winter (Acta Horticulturae, endnu ikke offentliggjort). |
Hvis resultatet af påvisningstesten er positivt, skal der udføres endnu en testning ved anvendelse af en metode, som er forskellig fra den, der blev anvendt ved påvisningen, med en af ovennævnte realtids-PCR-metoder, hvor den samme stikprøve anvendes til at bekræfte identifikationen.
(1) Protokol udviklet af International Seed Federation (International Seed Health Initiative for Vegetable Crops (ISHI-Veg).
(2) Protokol udviklet af International Seed Federation (International Seed Health Initiative for Vegetable Crops (ISHI-Veg).