|
25.5.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 133/13 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 567/2007
af 24. maj 2007
om ændring af forordning (EF) nr. 297/2003 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingentet for oksekød med oprindelse i Chile
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1), særlig artikel 32, stk. 1, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 297/2003 (2) åbnes og forvaltes der på flerårig basis et toldkontingent for import af visse oksekødsprodukter. |
|
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (3) anvendes for importlicenser i importtoldkontingentperioder fra og med 1. januar 2007. Nævnte forordning begrænser licensernes gyldighedsperiode til den sidste dag i importtoldkontingentperioden. Bestemmelserne i kapitel III i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør gælde fra 1. juli 2007 for importlicenser, der udstedes efter forordning (EF) nr. 297/2003 med forbehold af yderligere betingelser, som er fastsat i nævnte forordning. Det er nødvendigt tilpasse bestemmelserne i forordning (EF) nr. 297/2003 til forordning (EF) nr. 1301/2006, hvor det er relevant. |
|
(3) |
Nogle bestemmelser i forordning (EF) nr. 297/2003 vedrørende en tidligere importtoldkontingentperiode er overflødige. Af hensyn til klarheden bør disse bestemmelser ophæves. |
|
(4) |
Forordning (EF) nr. 297/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 297/2003 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 1 udgår stk. 2. |
|
2) |
Artikel 2 affattes således: »Artikel 2 Forordning (EF) nr. 1445/95, forordning (EF) nr. 1291/2000 og kapitel III i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (*1) finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. |
|
3) |
Artikel 3, stk. 1, affattes således: »1. Importlicenserne forpligter til indførsel fra det angivne land. I licensansøgningernes og licensernes rubrik 8 anføres oprindelseslandet, og der sættes kryds i »ja«-feltet.« |
|
4) |
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit, affattes således: »Originaleksemplaret og en behørigt bekræftet kopi af ægthedscertifikatet forelægges for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed (i det følgende benævnt »den kompetente myndighed«) sammen med den første ansøgning om importlicens svarende til ægthedscertifikatet.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. maj 2007.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EUT L 43 af 18.2.2003, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1965/2006 (EUT L 408 af 30.12.2006, s. 26).
(3) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 289/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 17).