31997D0085

97/85/EF: Kommissionens beslutning af 9. januar 1997 om anerkendelse af, at produktionen af visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder i Spanien på grund af disse vines kvalitative egenskaber langt fra er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen (Kun den spanske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 027 af 30/01/1997 s. 0035 - 0036


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 9. januar 1997 om anerkendelse af, at produktionen af visse kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder i Spanien på grund af disse vines kvalitative egenskaber langt fra er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen (Kun den spanske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (97/85/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den fælles markedsordning for vin (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1592/96 (2), særlig artikel 6, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 822/87 er enhver nyplantning af vinstokke forbudt indtil den 31. august 1998; bestemmelsen giver dog mulighed for, at medlemsstaterne for produktionsårene 1996/97 og 1997/98 kan meddele tilladelse til nyplantninger på arealer, der er bestemt til produktion af:

- kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd), og

- bordvine, der betegnes med en af følgende benævnelser: »Landwein«, »vin de pays«, »indicazione geografica tipica«, »vino de la tierra«, »vinho regional«, »regional wine« osv., for hvilke Kommissionen har anerkendt, at produktionen på grund af deres kvalitative egenskaber langt fra er tilstrækkelig til at dække efterspørgslen

anmodninger om anvendelse af denne bestemmelse med hensyn til visse kvbd blev indgivet af den spanske regering den 3. december 1996;

efter gennemgangen af anmodningerne kan det konstateres, at de pågældende kvbd opfylder betingelserne; den i forordningen fastsatte grænse på 3 615 ha er ikke overskredet;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De i bilaget anførte kvbd opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 822/87, for så vidt den i samme bilag anførte udvidelse af arealet for alle kvbd i et givet område ikke overskrides.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. januar 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 84 af 27. 3. 1987, s. 1.

(2) EFT nr. L 206 af 16. 8. 1996, s. 31.

BILAG

>TABELPOSITION>