Rettens dom (Ottende Afdeling) af 7. oktober 2010 – Accenture Global Services mod KHIM – Silver Creek Properties (acsensa)

(Sag T-244/09)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-firgurmærket acsensa – de ældre nationale og EF-ord- og figurmærker ACCENTURE og accenture – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – manglende lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009] – begrundelsespligt – artikel 73 forordning nr. 40/94 (nu artikel 75 i forordning nr. 207/2009)«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 19 og 26)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. marts 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 802/200/-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Accenture Global Services GmbH og Silver Creek Properties SA.

Oplysninger vedrørende sagen

Ansøger om EF-varemærket:

Silver Creek Properties SA

Det omhandlede EF-varemærke:

Figurmærket acsensa for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 36, 38, 41 og 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Accenture Global Services GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Den tyske varemærkeregistrering af ordmærket ACCENTURE for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42; den tyske varemærkeregistrering af figurmærket accenture for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42; EF-varemærkeregistreringen af ordmærket ACCENTURE for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42; EF-varemærkeregistreringen af figurmærket accenture for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 36, 37, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Accenture Global Services GmbH betaler sagens omkostninger.