<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1973DAA.0900158701.case.xml"><NO.CASE>149/73</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61973J0149</NO.CELEX><NO.SEQ>0015.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>1587</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>1594</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19731212">12. 12. 1973</DATE> — SAG 149/73</LEFT><RIGHT>WITT / HAUPTZOLLAMT HAMBURG-ERICUS</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><IE/></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag nr. 149/73</P><P>angående en anmodning til Domstolen i henhold til EØF-traktatens artikel 177 fra Finanzgericht Hamburg om i den sag, som verserer for den nævnte ret mellem</P></JUDGMENT.INIT><?PAGE NO="1588"?><PARTIES><PLAINTIFS><P>OTTO WITT KG, Stelle,</P></PLAINTIFS><AGAINST>og</AGAINST><DEFENDANTS><P>HAUPTZOLLAMT HAMBURG-ERICUS,</P></DEFENDANTS></PARTIES><P>at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af begrebet <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/> i teksten til toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> i den fælles toldtarif,</P><P>afsiger</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN</P><P>sammensat af: R. Lecourt, præsident, M. Sørensen (refererende), afdelingsformand, R. Monaco, J. Mertens de Wilmars, P. Pescatore, H. Kutscher og C. Ó Dálaigh, dommere,</P><P>generaladvokat: A. Trabucchi</P><P>justitssekretær: A. Van Houtte</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL><P>følgende</P></PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>DOM</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Faktiske og retlige omstændigheder</P></TI></TITLE><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Over sagens faktiske omstændigheder, genstanden for anmodningen og parternes indlæg er der udarbejdet følgende rapport til retsmødet:</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Sagsfremstilling og retsforhandlingernes forløb</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den udgave af den fælles toldtarif, som var gældende i 1970, indeholdt følgende positioner:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><DLIST TYPE="TBL" SEPARATOR=":"><DLIST.ITEM><TERM><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/><FT TYPE="CODE">02.04</FT></TERM><DEFINITION><P>Andet kød og spiseligt slagteaffald, fersk, kølet eller frosset:</P><LIST TYPE="ALPHA"><ITEM><NP><NO.P>A.</NO.P><TXT>…</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>B.</NO.P><TXT>Varer af vildt</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>C.</NO.P><TXT>Andre varer</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>I.</NO.P><TXT>…</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>II.</NO.P><TXT>…</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>III.</NO.P><TXT>I andre tilfælde<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></DEFINITION></DLIST.ITEM></DLIST></QUOT.S></P><P>Kommissionen har i sine forklarende bemærkninger til den fælles toldtarif udtalt sig således om underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Det bemærkes, at rener betragtes som <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>husdyr<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>. Deres kød og slagteaffald er således udelukket fra denne underposition og skal henføres under underposition <FT TYPE="CODE">02.04 C III</FT>.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="1589"?><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Fra februar til oktober 1970 importerede firmaet Witt frosset kød af karibou hidrørende fra Grønland til Fællesskabet.</TXT><P>Det tyske toldvæsen besluttede at henføre de importerede varer under underposition <FT TYPE="CODE">02.04 C III</FT> i den dagældende fælles toldtarif, idet det betragtede varerne som kød af ren, og idet det henviste til den ovennævnte forklarende bemærkning.</P><P>Firmaet, som skønnede at underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> skulle finde anvendelse, indbragte sagen for Finanzgericht Hamburg.</P></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Denne instans besluttede at udsætte sagen og at anmode Domstolen om i henhold til EØF-traktatens artikel 177 præjudicielt at træffe afgørelse om følgende spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>a)</NO.P><TXT>Hvilke kriterier er afgørende for fortolkningen af begrebet <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> i teksten til toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> i den fælles toldtarif af 1970?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Kræves det navnlig, at der ifølge de nationale retsforskrifter i oprindelseslandet må drives jagt på dyrene, eller er det tilstrækkeligt, at dyrene lever i frihed og nedlægges under jagt?<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>I begrundelsen for henvisningskendelsen har Finanzgericht især udtalt:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Ifølge parternes erklæringer og især ifølge de af grønlandsministeriet i Danmark udstedte attester om sundhedskontrol stammer kødet fra vildtlevende karibous, der er blevet nedlagt under jagt.</P><P>…</P><P>Uanset at de forklarende bemærkninger til De europæiske Fællesskabers toldtarif ikke binder domstolene, kan problemet vedrørende toldtarifering af kød af karibou kun løses, hvis de fritlevende karibous kan sidestilles med de rener, som omhandles i de forklarende bemærkninger. Den tvivl, som Finanzgericht nærer i så henseende, kan efter dennes opfattelse kun fjernes ved en fortolkning af begrebet <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> i toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> i den fælles toldtarif af 1970.</P><P>Begrebet <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> er ikke utvetydigt. Ifølge Brockhaus (16. udgave, 1957) drejer det sig om den samlede betegnelse for pattedyr (hårvildt) og fugle (fjervildt), som kan jages. Denne definition anvender som kriterium den egenskab, at dyret kan jages (<QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>Jagdbarkeit<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>). De forklarende bemærkninger til De europæiske Fællesskabers toldtarif taler ligeledes om dyr, der kan jages (bestemmelse 3). Hver medlemsstat har i sine retsforskrifter om jagt bestemt, hvilke dyr der udgør vildt, som kan jages … Det er desuagtet tvivlsomt, hvorvidt begrebet <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> i toldtariffen kan bestemmes ud fra retsforskrifterne om jagt i den importerende stat eller i Fællesskabet. Der findes faktisk dyrevarieteter, som hverken lever i det importerende land eller i noget andet område inden for Fællesskabet, således at der i disse lande heller ikke findes retsforskrifter om disse dyr; man må således gå ud fra retsforskrifter om jagt, som anvendes i oprindelseslandet, i det omfang sådanne forskrifter findes.</P><P>Det er dog muligt - uden henblik pa retsforskrifterne om jagt — at forstå <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> som alle de dyr, der lever uafhængigt af mennesket, som fanges under jagt, og hvis kød er egnet til menneskeføde. Hvis man anerkender disse kriterier, bør det importerede kød af fritlevende karibous nedlagt under jagt henføres under toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>. Det har følgelig ringe betydning at vide, om karibous hører til renerne<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Finanzgericht's kendelse blev registreret på Domstolens justitskontor den <DATE ISO="19730711">11. juli 1973</DATE>.</TXT><P>I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende Statutten for Det europæiske økonomiske Fællesskab er der indgivet skriftlige indlæg den <DATE ISO="19730920">20. september 1973</DATE> af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, repræsenteret af dens juridiske rådgiver, Peter Kalbe, og den <DATE ISO="19731001">1. oktober 1973</DATE> af firma Otto Witt, repræsenteret af Mielke, Mielke og Mielke, advokater i Hamburg.</P><P>Domstolen har pa grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have<?PAGE NO="1590"?> hørt generaladvokaten besluttet at åbne den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.</P></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Skriftlige indlæg afgivet til Domstolen</TXT></NP></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Kommissionen</HT> gør gældende, at underposition <FT TYPE="CODE">02.04 C III</FT>, som tydeligt er bestemt til at spille rollen som <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>opsamlingsposition<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>, kun skal fastholdes i den foreliggende sag, hvis kød af karibou ikke kan betragtes som kød af vildt i underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>. Den mening, som fællesskabslovgiveren har villet tillægge ordet <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>, fremgår af de forklarende bemærkninger til den fælles toldtarif. Skønt disse forklarende bemærkninger ikke er bindende regler, udgør de i kraft af deres egenskab af kommentarer, der på retsgyldig måde giver udtryk for den mening, som fællesskabslovgiveren knytter til en bestemt affattelse, et vigtigt og <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>afgørende<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> grundlag for og middel til fortolkningen af tariffen (se dom af <DATE ISO="19701208">8. december 1970</DATE>, sag nr. <REF.DOC.ECR NO.CASE="14/70" YEAR="1970" EDITION="GEN" PAGE.ECR="1001">14/70 Bakels, Recueil 1970, s. 1001</REF.DOC.ECR>). Ved fortolkningen af udtrykket <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>, som det forstås i underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>, ville det være at underkende denne karakter ved de forklarende bemærkninger, hvis man frigjorde sig fra disse til fordel for en forståelse, som er inspireret af andre situationer og definitioner. Disse bemærkninger lyder for så vidt angår underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> således: <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>Denne underposition omfatter kød og spiseligt slagteaffald af hår- eller fjervildt, smh. nummer <FT TYPE="CODE">01.06</FT><QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>. (3. bestemmelse). Imidlertid mener Kommissionen, at det alligevel er muligt at afstå fra en udtømmende definition af udtrykket <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>. Kommissionen henviser til, at rækkevidden af udtrykket <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> i de forklarende bestemmelser er umiddelbart afgrænset og præciseret ved den ovennævnte bemærkning om renerne.</P><P>Kommissionen mener, at den afgørende betydning af ordet <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/> derfor er en følge af den mening, som Fællesskabet har tillagt ordet <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>ren<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>. <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>Rener<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/> betragtes ikke som vildt, selv om karibous ifølge deres levevis også kan betegnes som vilde dyr efter den almindelige terminologi. Hvis karibous er <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>rener<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/> i de forklarende bemærkningers forstand, hører deres kød under underposition <FT TYPE="CODE">02.04 C III</FT>. Udtrykket <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>ren<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/> kan have flere forskellige betydninger, idet det på den ene side tjener til at angive alle underafdelingerne af denne dyreart (genus rangifer) og på den anden side undertiden kun til at udskille deres europæiske former (rangifer tarandus) som underart af den nordamerikanske karibou (rangifer arcticus eller caribous). For at vide hvilken af de to betydninger, de forklarende bemærkninger lægger til grund, må man efter Kommissionens opfattelse gå ud fra, at valget af udtrykket <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>ren<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/> i mindre grad er begrundet i subtiliteter inden for den zoologiske terminologi end i interessen i at skabe et brugbart udgangspunkt for toldvæsenets arbejde. Konstateringen i de forklarende bemærkninger, at rener er <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>husdyr<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/>, er betydningsfuld. Herved henvises der til deres levevis, og da kun de europæiske arter indtil nu er tilstrækkeligt tæmmede til at kunne samles i hjorde og holdes i økonomisk øjemed, medens dette ikke gælder for karibous, kan man heraf udlede, at kun rener i ordets snævre betydning er omfattet, derimod ikke karibous. Imidlertid mener Kommissionen, at vægten af denne betragtning afsvækkes føleligt, når man ser på muligheden for at anvende de opnåede resultater ved den praktiske anvendelse af den fælles toldtarif. De europæiske rener og karibous er ikke forskellige nok til, at det frosne kød af karibous kan skelnes fra kødet af europæisk ren, når det skal fortoldes. Man kan således ret nemt og uden risiko undgå den betydeligt højere told, som er fastsat for renkød, når man fortolder varen som kød af karibou.</P><P>Kommissionen drager den slutning, at man under, hensyn til den almene betydning af. det zoologiske udtryk <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>ren<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/> og de praktiske muligheder for at sondre må forstå ordet <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>ren<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/> i de forklarende<?PAGE NO="1591"?> bemærkninger vidt, således at det omfatter alle arter, såvel rener som karibous.</P><P><HT TYPE="ITALIC">Firmaet Witt</HT> fremhæver, at den nærværende sags udfald er af stor vigtighed for firmaet, idet de tyske myndigheder har forbudt firmaet at importere kød af karibou. Den væsentligste begrundelse, som er påberåbt til støtte for dette forbud, er, at karibous er rener og derfor ikke bør betragtes som vildt. I henhold til loven om kødkontrol er det imidlertid kun vildt, der ikke er underkastet de særlige bestemmelser, som denne lov fastsætter om import.</P><P>For så vidt angår den verserende sag gør firmaet gældende, at hverken det teoretiske udgangspunkt eller de påberåbte grunde til støtte for det tyske toldvæsens opfattelse kan stå for en nærmere prøvelse.</P><P>Efter firmaets opfattelse er allerede Hauptzollamts første forudsætning urigtig. Set fra et videnskabeligt zoologisk synspunkt kan karibous ikke sammenlignes med tamrener. Tværtimod skelner man videnskabeligt inden for varieteten <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>rangifer tarandus<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/> (under familien <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>rangifer<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>) mellem forskellige undervarieteter. Mellem disse undervarieteter befinder sig blandt andre den nordeuropæiske ren (rangifer tarandus tarandus), den vestkanadiske ren eller karibouen (rangifer tarandus caribou) og karibouvarieteten fra de arktiske egne (rangifer tarandus arcticus). Der nordeuropæiske ren er den eneste blandt samtlige undervarieteter af varieteten rangifer tarandus, der er blevet tæmmet. Tamrenen og karibouen er således zoologisk set forskellige undervarieteter af familien rangifer.</P><P>For så vidt angår de forklarende bemærkninger til den fælles toldtarif gør firmaet gældende, at disse bemærkninger kun er tjenesteforskrifter for forbunds-toldvæsenet uden bindende virkning over for tredjemand eller institutioner. Endvidere vil en anvendelse af denne forskrift på nationalt plan i den form, som følger af sagsøgtes fortolkning, udgøre en krænkelse af den fælles toldtarif og de almindelige overordnede fortolkningsbestemmelser. Sagsøgte bestrider i sine anbringender, at begrebet <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> i toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>'s forstand ikke skal underkastes en restriktiv eller skønsmæssig fortolkning gennem tjenesteforskrifter på nationalt plan. I denne sammenhæng tilføjer firmaet, at man i de forklarende bemærkninger kun vil betegne tamrenerne som husdyr. Man må formode, at forfatterne til de forklarende bemærkninger kun har tænkt på renen som et husdyr.</P><P>Firmaet mener, at det afgørende spørgsmål i den verserende sag er, hvorledes begrebet <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/> i toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>'s forstand skal fortolkes. Efter firmaets opfattelse må man først og fremmest lægge vægt på det karakteristiske træk, at dyret lever i vild tilstand. Dette svarer til gængs sprogbrug og angiver afgrænsningen over for det modsatte begreb <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>husdyr<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>. I denne forstand lever alle dyr, som befindet sig i naturlig frihed og ikke under menneskets herredømme, i vild tilstand. Det forekommer velbegrundet ligeledes at tage hensyn til, hvorvidt kødet af det vildtlevende dyr hidrører fra jagt eller ej. Dette kriterium gør det muligt at nå en præcis afgrænsning af vildt i forhold til slagtekvæg.</P><P>Derimod forekommer den særegenhed, at dyret kan jages (<QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>Jagdbarkeit<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/>), mindre egnet til at præcisere begrebet vildt.</P><P>I øvrigt henviser firmaet til loven af <DATE ISO="19720303">3. marts 1972</DATE> om ændring af loven om kødkontrol, som opstiller en sondring mellem <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>hårvildt, der lever i hjorde eller på anden vis under menneskets kontrol<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>, og <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>fjervildt, som nedlægges i frihed<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>. Efter firmaets opfattelse er karibouen, der lever i vild tilstand og jages, i motiverne klart beskrevet som vildt. Kun tamrenerne af undervarieteten <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>rangifer tarandus tarandus<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/>, hvis kød hidrører fra slagtning, bør henføres under toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 C III</FT>, mens alle andre rener, og især karibous, bør betragtes som vildt i toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>'s forstand.</P><P>Virksomheden gør i øvrigt opmærksom på, at en position med mere specificeret varebetegnelse i henhold til punkterne 3 og 6 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende nomenklaturen i den<?PAGE NO="1592"?> fælles toldtarif skal foretrækkes for positioner med mere almindelig varebeskrivelse. Der er ingen tvivl om, at <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>varer af vildt<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> er en mere specificeret betegnelse end <QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>andre varer<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>.</P><P>Endelig henleder firmaet opmærksomheden på følgende forhold:</P><P>Hvis begrebet <QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>ren<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> i de torklarende bestemmelser skulle fortolkes således, at det uden forskel omfatter alle rener af arten <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>rangifer tarandus<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/> (hvad sagsøgte mener), ville denne fortolkning stride mod den klare tekst til toldposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>, idet alle undervarieteter af varieteten <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>rangifer tarandus<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/> principielt skulle betragtes som vildt, hvis man lægger vægt på de ovennævnte særlige egenskaber. Den eneste undtagelse ville være den nordeuropæiske tamren. Begrebet <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>ren<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/> i de forklarende bestemmelser kan derfor kun omfatte den nordeuropæiske ren af undervarieteten <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>rangifer tarandus tarandus<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>, som er blevet et husdyr.</P><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>I tilslutning til den således gengivne rapport til retsmødet afvikledes den mundtlige forhandling. Mundtlige inldæg er afgivet af firmaet Witt og af Kommissionen i retsmødet den <DATE ISO="19731114">14. november 1973</DATE>.</TXT><P>Under den mundtlige forhandling hævdede repræsentanten for <HT TYPE="ITALIC">firmaet Witt</HT> for at imødegå Kommissionens argumentation, at man kan finde et tilstrækkeligt sikkert udgangspunkt for sondringen mellem kød af karibou og kød af tamren ved anvendelse af certifikater, der bevidner kødets oprindelse. Oprindelsescertifikater er velkendte til mange andre formål inden for kontrollen med import af varer.</P><P><HT TYPE="ITALIC">Kommissionen</HT> svarede, at kravet om sådanne certifikater altid indebærer en risiko for svig, hvilket må undgås.</P></NP><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Generaladvokaten har fremsat sit forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="19731128">28. november 1973</DATE>.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Præmisser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="19730618">18. juni 1973</DATE>, indgået til Domstolens justitskontor den <DATE ISO="19730711">11. juli 1973</DATE>, har Finanzgericht Hamburg i henhold til EØF-traktatens artikel 177 stillet nogle spørgsmål vedrørende fortolkningen af begrebet <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/> i underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> den fælles toldtarif af 1970;</TXT><P>det fremgår af henvisningskendelsen, at disse spørgsmål er blevet stillet i anledning af import til Fællesskabet af frosset kød af dyr, der har levet i vild tilstand og er blevet nedlagt under jagt;</P><P>det nationale toldvæsen, der skønnede, at det drejede sig om kød af ren, henførte varen, ikke under underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> (varer af vildt) i EØF's dagældende fælles toldtarif, men i dennes underposition <FT TYPE="CODE">02.04 C III</FT> (andre varer, i andre tilfælde);</P><P>toldvæsenet har i den henseende henvist til de af Kommissionen offentliggjorte forklarende bemærkninger til den fælles toldtarif, ifølge hvilke rener<?PAGE NO="1593"?> betragtes som husdyr, således at deres kød udelukkes fra underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> og skal tariferes i underposition <FT TYPE="CODE">02.04 C III</FT>.</P></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Den af Kommissionen fremsatte begrundelse for således at henføre alt kød af ren under den samme underposition uden at forbeholde muligheden for at behandle kød af vilde rener forskelligt fra kød af tamrener er, at der ikke findes karakteristiske træk og objektive kendetegn ved de to produkter, som gør det muligt at skelne dem fra hinanden ved fortoldningen;</TXT><P>denne lighed mellem produkterne kan imidlertid ikke udelukke en differentieret behandling på grundlag af andre objektive faktorer, som kan dokumenteres ved fortoldningen, for eksempel ved hjælp af oprindelsescertifikater.</P></NP><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>De forklarende bemærkninger til den fælles toldtarif kan, selv om de udgør et vigtigt fortolkningsbidrag i alle tilfælde, hvor tariffens bestemmelser giver anledning til tvivl, ikke ændre de af bemærkningerne, hvis mening og rækkevidde er tilstrækkelig sikker;</TXT><P>udtrykket <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/> i dettes almindelige betydning omhandler de grupper af dyr, der lever i vild tilstand og kan jages;</P><P>selv om toldvæsenet med rimelighed kan kræve bevis for vildtegenskaben hos dyr, hvis kød importøren deklarerer som hørende under underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT>, kan de forklarende bemærkninger ikke, i modsætning til teksten til indholdet i den fælles toldtarif, bevirke, at enhver tariferingsforskel mellem kød af vilde og tamme dyr af samme art udlignes;</P></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Svaret på de stillede spørgsmål må derfor være, at udtrykket <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/> i underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> i den fælles toldtarif af 1970 skal fortolkes således, at det omfatter dyr, som lever i vild tilstand og kan jages.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Vedrørende sagsomkostningerne</P></TI></TITLE><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>De udgifter, som er afholdt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, der har indgivet indlæg til Domstolen, kan ikke godtgøres;</TXT><?PAGE NO="1594"?><P>da retsforhandlingerne i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, som verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne.</P></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser,</P><GR.VISA><VISA>under henvisning til procesdokumenterne,</VISA><VISA>efter at have hørt den refererende dommers rapport,</VISA><VISA>efter at have hørt de af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber og af firmaet Witt afgivne mundtlige indlæg,</VISA><VISA>efter at have hørt generaladvokatens forslag til afgørelse,</VISA><VISA>under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig dennes artikel 177,</VISA><VISA>under henvisning til forordning (EØF) nr. 950/68 om den fælles toldtarif,</VISA><VISA>under henvisning til protokollen vedrørende Statutten for De europæiske Fællesskabers Domstol, særlig dennes artikel 20,</VISA><VISA>under henvisning til procesreglementet for De europæiske Fællesskabers Domstol,</VISA></GR.VISA><P>kender</P><P>DOMSTOLEN</P><P>idet den træffer afgørelse om de spørgsmål, som ved kendelse af <DATE ISO="19730618">18. juni 1973</DATE> er forelagt den af Finanzgericht Hamburg, for ret:</P></INTRO><P>Udtrykket <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>vildt<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/> i underposition <FT TYPE="CODE">02.04 B</FT> i den fælles toldtarif af 1970 skal fortolkes således, at det omfatter de dyr, som lever i vild tilstand og kan jages.</P></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><SIGNATORY><P>Lecourt</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Sørensen</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Monaco</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Mertens de Wilmars</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Pescatore</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Kutscher</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>Ó Dálaigh</P></SIGNATORY><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19731212">12. december 1973</DATE>.</P><SIGNATORY><P>A. Van Houtte</P><P>Justitssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>R. Lecourt</P><P>Præsident</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>