Første resolution af 20. oktober 1971, vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de almindelige støtteordninger med regionalt sigte /* ikke officiel oversættelse */
EF-Tidende nr. C 111 af 04/11/1971 s. 0001 - 0006
den danske specialudgave: serie II bind IX s. 0058
den engelske specialudgave: serie II bind IX s. 0057 - 0060
den spanske specialudgave: Kapitel 08 bind 2 s. 0003
den portugisiske specialudgave: Kapitel 08 bind 2 s. 0003
++++ FOERSTE RESOLUTION af 20 . oktober 1971 vedtaget af repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet , vedroerende de almindelige stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning REPRAESENTANTER FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER FORSAMLET I RAADET - ud fra den betragtning , at stoette med egnsudviklingsmaessig maalsaetning , naar den er fyldestgoerende og anvendes forsvarligt , udgoer et af de saerdeles vigtige midler til egnsudvikling og goer det muligt for medlemsstaterne at foere en egnsudviklingspolitik med henblik paa en mere afbalanceret vaekst i de forskellige omraader i det enkelte land og i Faellesskabet ; i erkendelse af , at den fare for overbud , der bestaar i forbindelse med stoette med egnsudviklingsmaessig maalsaetning , noedvendiggoer , at der uopholdeligt udarbejdes en foerste serie samordningsforanstaltninger , der skal begraense denne fare ; efter at have gjort sig bekendt med Kommissionens meddelelse af 23 . juni 1971 om samordning af de almindelige stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning - forpligter sig til i spoergsmaal vedroerende stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning i henhold til de som bilag til denne resolution knyttede gennemfoerelsesbestemmelser at anvende foelgende principper : 1 . Samordningen gennemfoeres gradvist . Den ivaerksaettes foerst i de mest industrialiserede omraader i Faellesskabet ( de " centrale omraader " ) ; en passende loesning , der bygger paa de i denne resolution fastlagte principper , og som tager hensyn til de saerlige problemer , der goer sig gaeldende i hver af randomraaderne , vil omgaaende blive udarbejdet for disse omraader . Endvidere skal ivaerksaettelsen i de centrale omraader af alle opstillede betingelser ske gradvist i en ét-aarig overgangsperiode fra den 1 . januar 1972 . 2 . Samordningen har hovedsageligt fire aspekter , der danner et hele : ensartet loft for stoettens omfang , gennemskuelighed , egnsudviklingsmaessig saeregenhed og sektormaessige foelgevirkninger af stoette med egnsudviklingsmaessig maalsaetning . 3 . Det ensartede loft for stoettens omfang fastsaettes i netto subventionsaekvivalens , udregnet efter den faelles metode for vurdering af stoette ( beskrevet under punkt 5 i gennemfoerelsesbestemmelserne ) , idet det i de centrale omraader boer tilstraebes at saenke stoetteniveauet saa meget som overhovedet muligt . Dette loft , der indledningsvis er fastsat til 20 % i netto subventionsaekvivalens , traeder i kraft pr . 1 . januar 1972 . Den gaelder for samtlige former for stoette med egnsudviklingsmaessig maalsaetning , der ydes til en given investering . Ved udgangen af 1973 vil dette loft blive taget op til revision under hensyn til de indvundne erfaringer , i forbindelse med tillempningerne , foretaget i de eksisterende stoetteordninger i retning af en reel gennemskuelighed og det med kumulationen af egnsudviklingsmaessig stoette og sektorbestemt stoette ; medlemsstaterne tilkendegiver deres interesse for inden da at undersoege forholdet mellem omfanget af den ydede stoette og antallet af nye beskaeftigelsesmuligheder . Undtagelser fra dette loft kan mod forudgaaende meddelelse af den noedvendige begrundelse tillades efter den fremgangsmaade , der er fastsat i artikel 93 i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab . Kommissionen giver periodisk Raadet meddelelse om disse undtagelser fra loftet . 4 . Det er en vaesentlig forudsaetning for samordningen og vurderingen af de almindelige stoetteordninger , at stoetten og ordningerne er gennemskuelige . Dette medfoerer foelgende forpligtelser for medlemsstaterne : a ) stoetten og stoetteordningerne skal i overgangsperioden goeres gennemskuelige : - ingen nye uigennemskuelige stoetteforanstaltninger maa saettes i kraft ; - ved enhver aendring eller fornyelse af de gaeldende ordninger skal disse omformes i retning af en reel gennemskuelighed ; - stoette , hvis uigennemskuelighed ikke kan fjernes , skal afskaffes inden overgangsperiodens udloeb ; b ) fra den 1 . januar 1972 anvendes loftet paa den samlede stoette , der ydes til en investor til en given investering , effektivt . 5 . For saa vidt angaar de egnsudviklingsmaessige saeregenheder skal foelgende principper overholdes : - egnsudviklingsstoetten maa ikke daekke hele det nationale omraade ( med undtagelse af storhertugdoemmet Luxembourg , der betragtes som en egn ) , dvs . at en generel stoette ikke kan ydes som egnsudviklingsstoette ; - de almindelige stoetteordninger skal klart , enten geografisk eller ved kvantitative kriterier , afgraense de egne eller de zoner inden for egnene , der modtager stoetten ; - undtagen hvor det drejer sig om saerlige udviklingscentre , boer den egnsudviklingsmaessige stoette ikke ydes punktvis , dvs . til isolerede geografiske steder , der naesten ingen indflydelse har paa et omraades udvikling ; - naar det drejer sig om at loese problemer , der er forskellige af natur og omfang og som ikke er lige paatraengende , skal stoettens omfang ligeledes differentieres ; - gradueringen og modulationen af stoettesatserne efter de forskellige zoner og omraader skal klart angives . 6 . De manglende sektorsaeregenheder i forbindelse med de almindelige stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning goer det vanskeligt at vurdere disse ordninger paa grund af de problemer , som stoettens sektormaessige foelgevirkninger kan rejse paa faellesskabsplan . Som foelge heraf vil medlemsstaterne sammen med Kommissionen fastlaegge en fremgangsmaade , der goer det muligt at vurdere de virkninger , som stoette med egnsudviklingsmaessig maalsaetning har paa de forskellige sektorer . Uafhaengigt af udarbejdelsen af naevnte fremgangsmaade forbydes dobbeltkumulation , dvs . behandling af samme sektormaessige eller egnsudviklingsmaessige problem ved ydelse af saavel egnsudviklingsmaessig som sektorbestemt stoette , der kumuleres . 7 . Overvaagningen af anvendelsen af principperne for samordning af de almindelige stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning sikres af Kommissionen ved hjaelp af efterfoelgende meddelelse til denne om vigtige anvendelsestilfaelde efter en fremgangsmaade , der sikrer bevarelsen af forretningshemmeligheder . 8 . Resultaterne af denne anvendelse vil regelmaessigt blive undersoegt sammen med hoejtstaaende nationale embedsmaend med kompetence inden for stoetteomraadet . Kommissionen forelaegger aarligt en rapport for Raadet og for de andre interesserede faellesskabsorganer . BILAG De naermere regler for anvendelse af principperne for samordning af de almindelige stoettesystemer med egnsudviklingsmaessig maalsaetning . 1 . Gradvis ivaerksaettelse Den gradvise ivaerksaettelse vedroerer i foerste raekke det geografiske anvendelsesomraade . I betragtning af , at et af maalene for samordningen og aendringen af de almindelige stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning er at afslutte medlemsstaternes indbyrdes overbud for at tiltraekke investeringer til deres respektive omraader , boer den anbefalede loesning i foerste raekke anvendes i de omraader , hvor virkningerne af dette overbud , saerligt paa konkurrencen og samhandelen , er mest maerkbare , dvs . i de industrialiserede omraader og i de omraader , der er beliggende paa begge sider af medlemsstaternes graenser . Disse omraader betegnes herefter som Faellesskabets " centralomraader " . For de oevrige omraader , der betegnes som " randomraader " , vil der hurtigst blive udarbejdet en passende loesning , der bygger paa samme principper , under hensyn til de specielle problemer , der bestaar i hver af disse randomraader . Selv i centralomraaderne kan opfyldelsen af alle noedvendige betingelser kun ske gradvist . Der fastsaettes en overgangsperiode med henblik herpaa . Denne periode fastsaettes til ét aar fra ivaerksaettelsesdatoen for samordningen , dvs . fra den 1 . januar 1972 at regne . 2 . Afgraensning af centralomraaderne Centralomraaderne omfatter hele Faelleskabet med undtagelse af Berlin . " Zonenrandgebiet " , den del af det franske omraade , der for oejeblikket modtager udviklingspraemier samt af " Mezzogiorno " . " Zonenrandgebiet " er defineret i bilaget til paragraf 9 i den tyske lov om udvikling af " Zonenrandgebiet " ( Gesetz zur Foerderung des Zonenrandgebiets vom 5 . August 1971 , Bundesgesetzblatt I , S . 1237 ) . Den del af det franske omraade , der for oejeblikket modtager udviklingspraemier , er defineret i " décret " nr . 69-285 af 21 . marts 1969 og i " arieté " af 21 . marts 1969 ( JORF af 30 . 3 . 69 ) , suppleret af " décret " nr . 70-386 af 27 . april 1970 ( JORF af 10 . 5 . 70 ) . Omaaderne betegnet som " Mezzogiorno " er de omraader , der angives i artikel 1 i " Testo unico " for Mezzogiorno ( Dekret fra republikkens praesident nr . 1523 af 30 . juni 1967 , GU nr . 159 af 24 . 6 . 68 ) . 3 . Samordningens aspekter Samordningen og aendringen af de almindelige stoetteordninger har fire grundlaeggende aspekter : ens loft for stoettens omfang , stoettens gennemskuelighed , egnsudviklingsmaessig saeregenhed og sektormaessige foelgevirkninger . Disse fire aspekter er saa naert knyttet til hinanden , at de danner et hele . Der er opnaaet principiel enighed om alle naevnte aspekter , omend gennemfoerelsen af alle noedvendige betingelser kun kan ske gradvist . For visse af disse betingelsers vedkommende - fjernelse af visse stoetteforanstaltningers uigennemskuelighed samt de sektormaessige foelgevirkninger - arbejdes der endnu paa det tekniske plan . Ikke desto mindre goer de hidtil opnaaede resultater det muligt at begynde at anvende samordningsprincipperne pr . 1 . januar 1972 , idet de oevrige betingelser boer opfyldes umiddelbart derefter og senest ved udgangen af den etaarige overgangsperiode . 4 . Faelles loft for stoettens omfang Det ensartede loft for stoettens omfang , som medlemsstaterne forpligter sig til at overholde i de under pkt . 2 definerede centralomraader ved den konkrete anvendelse af egnsudviklingsmaessige stoetteforanstaltninger til en investor for en given investering har til formaal at bringe overbud paa stoette-omraadet til ophoer . Dette faelles loft , der i foerste fase ikke noedvendigvis medfoerer en aendring af de almindelige stoetteordninger , tager hensyn til hele den kumulerede egnsudviklingsmaessige stoette under en hvilken som helst form . Det skal heller ikke have til foelge , at medlemsstater , hvis nuvaerende stoetteordninger ikke naar dette loft , forhoejer den nuvaerende stoette . Under hensyn til resultaterne af anvendelsen af den faelles vurderingsmetode paa de vigtigste stoetteordninger , der er i kraft i centralomraaderne , fastsaettes dette loft i begyndelsen til en sats paa 20 % , udtrykt i netto subventionsaekvivalens , beregnet efter den faelles vurderingsmetode for stoette . Dette niveau vaelges ikke én gang for alle . I centralomraaderne boer tendensen vaere at nedsaette stoetteniveauet saa meget som muligt . Paa den anden side boer det sikres , at det valgte loft faktisk svarer til behovene og til problemerne i de zoner af disse centralomraader , der modtager stoette . Det er grunden til , at medens indfoerelsen af et faelles loft for stoettens omfang udgoer et princip , boer valget af dette lofts niveau fortsat vaere en gennemfoerelsesbestemmelse til dette princip . Dette vil goere det muligt at handle med den fornoedne smidighed . Fastsaettelsen af et faelles loft betyder ikke , at det er berettiget at yde stoette i alle zoner af centralomraaderne . Kun omraader - eller klart afgraensede zoner inden for disse - hvis social-oekonomiske forhold goer ydelse af stoette berettiget , kan modtage stoette . Under dette loft , der udgoer den oevre graense , kan medlemsstaterne fortsat graduere omfanget af deres egnsudviklingsbistand efter omraadernes social-oekonomiske saeregenheder ( se punkt 7 " Regional saeregenhed " ) og i givet fald efter sektormaessige hensyn . Undtagelser fra dette loft kan tillades i forbindelse med forudgaaende meddelelse af begrundelsen til Kommissionen . Kommissionen traeffer afgoerelse paa grundlag af denne begrundelse , der enten kan omhandle enkelttilfaelde eller problemer af saerlig art eller af presserende karakter , der er opstaaet i en bestemt zone . Kommissionen giver periodisk Raadet meddelelse om disse undtagelser fra loftet . 5 . Faelles metode til vurdering af stoetten Forarbejdet har gjort det muligt at fastsaette en faelles metode til vurdering og sammenligning af stoetteforanstaltningerne . Det boer imidlertid understreges , at det drejer sig om en sammenligningsmetode og ikke om en regnskabsmetode . Den goer det muligt at goere stoetteforanstaltningerne sammenlignelige baade inden for samme stoetteordning og mellem medlemsstaternes forskellige stoetteordninger indbyrdes under hensyn til det teoretiske hoejeste beloeb , der kan ydes . Dette teoretiske hoejeste beloeb kan afvige betydeligt fra det faktisk ydede stoettebeloeb , der ydes i et konkret tilfaelde . Maalemetoden er baseret paa et faelles kriterium , nemlig stoettens relative betydning i forhold til investeringsbeloebet , idet denne betydning udtrykkes i procent . Metoden goer det muligt at gruppere de vigtigste stoetteformer og -regler i tre kategorier : de gennemskuelige eller maalelige stoetteforanstaltninger , de delvist gennemskuelige eller vurdérbare stoetteforanstaltninger , som kan vurderes ud fra hypoteser , som betyder en til tider meget stor usikkerhedsmargin i beregningerne og , de uigennemskuelige stoetteforanstaltninger , over for hvilke metoden ikke kan finde anvendelse . Indenfor denne sidste kategori boer endvidere udsondres stoetteforanstaltninger med reducérbar og ikke-reducérbar uigennemskuelighed . Ved beregningerne tages der kun hensyn til stoetten efter fradrag af skat , dvs , den nettosubventionsaekvivalens , der endeligt tilfalder stoettemodtageren efter betaling af indkomstskat , idet man gaar ud fra den hypotese , at virksomheden giver fortjeneste allerede det foerste aar , saaledes at der opkraeves maksimalskat . Foelgelig ligger stoetteniveauet som foelger af anvendelsen af metoden langt under de tal , man hidtil normalt har naevnt i forbindelse med egnsudviklingsbistand . Anvendelsen af den faelles vurderingsmetode paa de vaesentligste stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning inden for det faelles markeds centralomraader giver alene for den gennemskuelige og delvist gennemskuelige stoette foelgende teoretiske maksimalstoerrelse : Tyskland : 18,1 % Belgien : 16,5 % Frankrig : 24,7 % Italien : 26,7 % Luxembourg : 17,3 % Nederlandene : 19,8 % Den skematiske fremstilling af vurderingsmetoden for statsstoette , der er udarbejdet i loebet af flere multilaterale moeder med nationale sagkyndige og godkendt af generaldirektoererne i de nationale forvaltninger den 18 . december 1970 indskraenker sig til at angive de grundlaeggende definitioner samt de forenklinger , hvorom der er truffet aftale paa det tekniske plan , uden at gaa i detaljer med hensyn til de problemer , der maatte analyseres for at komme til disse resultater . Der er tale om foelgende grundlaeggende definitioner og aftaler : a ) Det faelles maalekriterium er forholdet mellem stoettebeloeb og investeringsbeloeb , udtrykt i procent . b ) Den gennemskuelige eller " maalelige " stoette er den , der har investeringen som beregningsgrundlag , og hvis forhold til investeringsbeloebet kan fastsaettes i procent . c ) Standardgrundlaget for beregning af stoetten omfatter tre kategorier af investeringsudgifter : grund , bygning og udstyr ( 1 ) . Anvendelse af metoden noedvendiggoer derfor korrektioner i grundlaget , saafremt stoetten udelukkende ydes til en del af disse kategorier eller til andre udgifter . For disse sidste er gennemskueligheden betinget af kendskab til deres stoerrelse i forhold til standardgrundlaget . d ) Fordelingsnoegler inden for standardgrundlaget for beregning af stoette : de nationale sagkyndige har godkendt foelgende noegler ( 2 ) : * grund * bygning * udstyr * Tyskland * 5 * 30 * 65 * Belgien * 5 * 40 * 55 * Frankrig * 5 * 50 * 45 * Italien * 5 * 30 * 65 * Luxembourg * 5 * 50 * 45 * Nederlandene * 5 * 40 * 55 * e ) Tidspunktet for betaling af stoetten er det samme for alle former for stoette ( 3 ) . Det tages ikke hensyn til tidsforskellen mellem udbetalingsdatoen eller -datoerne og tidspunktet for beslutringen om ydelse af stoette . Ved hjaelp af en aktualiseringsberegning bringes subventionselementet i laan med nedsat rente eller rentegodtgoerelse op til samme dato som tilskud . f ) Aktualiseringssatsen for beregningerne er sat til 8 % . g ) Problemet vedroerende den uensartede beskatning af forskellige stoetteformer inden for samme almindelige ordning i medfoer af forskellige stoetteformer og af samme stoetteform inden for medlemsstaternes forskellige , almindelige egnsudviklingsstoetteordninger loeses ved indfoerelsen af formlen netto-resultat efter skat , udtrykt i subventionsaekvivalens i forbindelse med den stoette , der endeligt tilfalder stoettemodtagerne . Dette medfoerer som hypotese ( 4 ) , at virksomheden opnaar overskud lige fra begyndelsen , og at den ved udgangen af det foerste regnskabsaar opnaaede fortjeneste er saa stor , at stoetten maksimalbeskattes . h ) I beregningsgrundlaget for laan med nedsat rente eller med rentegodtgoerelse indgaar foelgende elementer : - laaneandel : den procentdel af investeringsudgifterne , der under hensyn til standardberegningsgrundlaget daekkes af laanet , - laanets loebetid , - laengden af den amortisationsfri periode , - omfanget af rentenedsaettelsen . De oplysninger om administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser , der meddeles Kommissionen , skal indeholde disse angivelser for at goere stoetteordningerne gennemskuelige . i ) Referencerenten er den sats , der benyttes af de offentlige myndigheder ved overfoersel af rentegodtgoerelse til kreditinstitutionerne . Findes der ikke en saadan sats , indgaar den gennemsnitlige rentesats paa det paagaeldende marked i beregningerne . Saafremt stoette af denne art forhoejes i en lavkonjunkturperiode , vaelges en sats , der svarer til saadanne konjunkturforhold . j ) Gennemskuelige skattemaessige stoetteforanstaltninger er saadanne foranstaltninger , der opfylder foelgende betingelser : - ligningsgrundlaget for skat opkraevet efter en fast eller maksimal skatteprocent skal som beregningsgrundlag have et inden for det paagaeldende egnsudviklingsomraade investeret beloeb , - endvidere skal stoetten fastlaegges som en vis del af skatteprocenten og have en bestemt loebetid . Dog kan alle skattemaessige stoetteforanstaltninger goeres gennemskuelige , hvis der fastsaettes et loft udtrykt i procent af investeringen . 6 . Stoettens gennemskuelighed Kravet om stoettens gennemskuelighed udgoer en vigtig betingelse for samordning og vurdering af stoetteordningerne . Gennemskuelighedsbegrebet defineres i forhold til den faelles vurderingsmetode saaledes : - stoette er gennemskuelig eller " maalelig " , naar den faelles metode til vurdering af stoette kan anvendes paa den . - en stoetteordning er gennemskuelig naar den for alle omfattede stoetteformer indeholder alle de angivelser , der er noedvendige for at anvende den faelles vurderingsmetode paa hver stoetteform , idet modulationskriterierne og kumulationsbetingelserne noeje er fastlagt . De for oejeblikket gaeldende almindelige stoetteordninger opfylder endnu ikke disse betingelser . Dertil kraeves en vis frist . Der arbejdes for oejeblikket paa ekspertplan med de uigennemskuelige stoetteformer . Ikke desto mindre erkendes det , at samordningen af stoetteformerne kan foretages gradvist uden at afvente resultatet af dette arbejde , ved at medlemsstaterne paatager sig de under punkt 4 i " Samordningsprincipperne " opstillede forpligtelser . 7 . Egnsudviklingsmaessig saeregenhed Det drejer sig her om en differentiering af stoettens omfang efter arten , omfanget og den hastende karakter af de egnsudviklingsproblemer , som de offentlige myndigheder paataenker at loese . Da begrebet regional saeregenhed er direkte knyttet til udarbejdelsen af en regionalpolitik for Faellesskabet , kan der under de nuvaerende omstaendigheder ikke gives mere praecise retningslinjer end traktatens bestemmelser for fastsaettelsen af de omraader i Faellesskabet , hvor ydelse af stoette af forskellig styrke er berettiget og de omraader , hvor den ikke er berettiget . Det arbejde , der vil blive udfoert paa omraadet for regional saeregenhed i Det permanente udvalg eller Den permanente gruppe for Egnsudvikling vil kunne lette denne vurdering . I medfoer af traktaten paahviler det Kommissionen at overvaage , at de under punkt 5 i " Samordningsprincipperne " opregnede principper reelt og trinvist gennemfoeres . 8 . Sektormaessige foelgevirkninger De manglende sektormaessige saeregenheder i stoerstedelen af de almindelige stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning er et af de vaesentligste kendetegn for disse ordninger , eftersom der ofte uden forskel ydes egnsudviklingsmaessig stoette til alle industrisektorer . Ikke desto mindre er det inden for varer og tjenesteydelser , dvs . inden for disse sektorer , at stoettens virkninger paa konkurrence og samhandel maerkes . Det er imidlertid vanskeligt at vurdere disse virkninger , naar egnsudviklingsstoettens sektormaessige saeregenheder mangler . For at fjerne denne vanskelighed , er det noedvendigt at udarbejde en fremgangsmaade , der goer det muligt at faa klarhed over disse sektormaessige virkninger paa grund af de problemer , som disse kan rejse paa faellesskabsplan . Der arbejdes herpaa paa ekspertplan . Forskellige loesninger er ved at blive undersoegt . Det erkendes dog , at samordningen af egnsudviklingsstoetten kan ivaerksaettes uden at afvente dette arbejdes afslutning , forudsat at forbudet mod dobbeltkumulation ( se punkt 6 i " Samordningsprincipperne " ) respekteres og under hensyn til Kommissionens mulighed for i givet fald at benytte den i artikel 93 , stk . 2 i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab omhandlede fremgangsmaade , saerligt naar anvendelsen af de almindelige stoetteordninger fremkalder berettigede klager fra en medlemsstat . Uafhaengigt af dette arbejde boer de sektormaessige sider af de oplysninger vedroerende stoetteforanstaltninger , som medlemsstaterne skal give Kommissionen , vaere genstand for den allerstoerste opmaerksomhed . Det paapeges i denne forbindelse , at : - bestemmelser eller foranstaltninger med henblik paa sektormaessig orientering af egnsudviklingsstoetten som grundbestanddele i stoetteordningerne , paa samme maade som de oevrige bestemmelser , i henhold til artikel 93 , stk . 3 i traktaten , goeres til genstand for forudgaaende og rettidig meddelelse til Kommissionen : det er ligegyldigt , om de noedvendige oplysninger er grundlaeggende bestanddele i den almindelige stoetteordning , eller om der heri kun henvises til nationale eller regionale udviklingsplaner ; disse bestemmelsers juridiske form ( normative forskrifter eller administrative cirkulaerer ) saavel som deres juridiske karakter ( bindende eller blot vejledende bestemmelser ) spiller ingen rolle ; - naar en ordning for egnsudviklingsstoette har blandet maalsaetning , regional og sektormaessig , er det uomgaengeligt noedvendigt , at denne ordning anmeldes som saadan til Kommissionen i henhold til artikel 93 , stk . 3 i traktaten , for at den baade kan vurderes ud fra et egnsudviklingsmaessigt og et sektormaessigt synspunkt ; - de efter sektor opdelte statistiske oplysninger om anvendelse af de almindelige stoetteordninger med egnsudviklingsmaessig maalsaetning hoerer , ligesom de oevrige oplysninger vedroerende disse ordninger , til de oplysninger , der af medlemsstaterne regelmaessigt skal gives til Kommissionen , for at denne sammen med medlemsstaterne kan foretage den i artikel 93 , stk . 1 i traktaten forudsatte loebende undersoegelse af de anvendte stoetteordninger . For saa vidt angaar den efterfoelgende statistiske undersoegelse af egnsudviklingsstoettens sektormaessige foelgevirkninger er fremgangsmaaden ( oplysningernes ensartethed , indsamlingsrytme ) ved at blive udarbejdet . 9 . Da ivaerksaettelsen af samordningen og aendringen af stoetteordningerne med egnsudviklingsmaessig maalsaetning sker gradvist , er et tilsyn uomgaengeligt noedvendigt , ikke blot for at sikre den gradvise ivaerksaettelse , men ogsaa for at kunne fastslaa de faktiske resultater af denne samordning og i givet fald for at forbedre eller supplere gennemfoerelsesbestemmelserne . Dette tilsyn varetages af Kommissionen ved hjaelp af den efterfoelgende meddelelse til denne af vaesentlige anvendelsestilfaelde efter en fremgangsmaade , der sikrer bevarelsen af forretningshemmeligheder , og som vil blive udarbejdet med bistand af sagkyndige fra medlemsstaterne . Resultaterne af anvendelsen af samordningsprincipperne skal regelmaessigt undersoeges sammen med hoejtstaaende nationale embedsmaend med kompetence paa stoetteomraadet . Kommissionen skal aarligt aflaegge beretning herom til Raadet . ( 1 ) Denne konvention indebaerer en stoerre eller mindre beregningsmargin alt efter , hvilke elementer der indgaar i disse tre udgiftskategorier . ( 2 ) Disse noegler er meget omtrentlige middelvaerdier . Paa dette punkt fjerner metoden sig fra princippet om kun at tage den teoretiske maksimalstoette i betragtning . ( 3 ) Denne forenkling indfoerer ligeledes en usikkerhedsmargin , dog i retning af en via foroegelse . ( 4 ) Denne hypotese formindsker stoetteomfanget i forhold til virkeligheden , for saa vidt som denne hypotese kun sjaeldent viser sig rigtig i praksis . En virksomhed , der i de foerste regnskabsaar giver underskud , eller som hverken giver underskud eller overskud , beholder en betydeligt stoerre del af stoetten .