Ordfører:

Anastasis YIAPANIS

Medordfører:

Michal PINTÉR

Rådgivere	Mihai IVAŞCU (for ordføreren, Gruppe III) Alexandra ŠARINOVÁ (for medordføreren, Kat. 1)
Plenarforsamlingens beslutning	18.1.2024
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
Kompetence	Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	24.9.2024
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.10.2024
Plenarforsamling nr.	591
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	243/1/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Affaldsproduktion, som er et resultat af befolkningstilvækst, urbanisering, industrialisering og økonomisk udvikling, kræver en bæredygtig affaldshåndteringspraksis med fokus på at minimere produktionen af affald gennem forebyggelse og øget genanvendelighed, hvis vi skal lykkes med at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG). Virksomheder, regeringer og borgere efterlyser bæredygtige affaldshåndteringsløsninger, som kræver, at vi bevæger os væk fra en lineær produkt-til-affald-tankegang og over imod en affald-til-ressource-tilgang.

1.2.

EØSU mener, at det er bydende nødvendigt at prioritere drøftelser på EU-plan om affaldshåndtering samt gennemføre en revideret strategi, hvor man er åben over for pionerprojekter, der sigter mod at forbedre genanvendelse og ressourcegenvinding og samtidig nedbringe antallet af lossepladser. Industrien skal støttes i at gennemføre pålidelige og innovative teknologiske løsninger ved hjælp af målrettede økonomiske ressourcer til forskning og udvikling (FoU), pilotprojekter og udbredelse af avancerede teknologier til ressourceanlæg.

1.3.

Hvis vi håndterer affald effektivt på tværs af grænserne og regulerer det som et vigtigt råstof ved brug af passende standarder i henhold til REACH og kriterier for affaldsfasens ophør, vil det fremme innovation og stimulere markederne for sekundære materialer. EØSU efterlyser tilsyn på EU-plan for at tage hånd om overtrædelser og strømline produktkæden gennem fremtidige investeringer.

1.4.

Udvalget efterlyser yderligere EU-politikker og nationale politikker med henblik på at forbedre affaldsindsamlingssystemerne, investere i avancerede sorteringsteknologier, håndhæve de eksisterende regler effektivt og indføre harmoniserede bøder på tværs af medlemsstaterne for at bekæmpe ulovlige affaldsaktiviteter. Ved at indføre en forureningsafgift, samtidig med at man bestræber sig på at nedbringe genanvendelsesomkostningerne, kan man styrke den økonomiske begrundelse for genanvendelse.

1.5.

EØSU støtter en udbredt harmonisering af standarder for genvundne materialer for at sikre lige vilkår for nye og sekundære materialer i hele Unionen samt forhindre en fragmenteret regulering af disse materialer rundt omkring i de enkelte medlemsstater.

1.6.

Flere tilgængelige teknologier såsom spildevandsanlæg, affald-til-brint, anvendelse af forbrændingsbundaske og flyveaske, affald-til-brændstoffer-teknologier og spildevandsrensning har potentiale til at ændre de nuværende affaldshåndteringsparadigmer i retning af en ressourceorienteret tilgang og til at fremme industriel symbiose. Der er behov for støtte til innovative genvindingsteknologier og funktionelle markeder for genvundne materialer samt lovgivningsmæssige rammer, der tilskynder til et skifte fra bortskaffelse af ikkebæredygtige materialer til produktion af sekundære materialer af høj kvalitet.

1.7.

EØSU efterlyser flere økonomiske incitamenter og mere økonomisk støtte til at udvikle og indføre innovative teknologier (såsom tingenes internet (IoT), AI-robotter, pneumatiske rør, blockchainteknologi, kemisk genanvendelse, avancerede teknikker til materialeadskillelse, droner og satellitbilleder) under overholdelse af affaldshierarkiprincippet. Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) målrettede finansiering af affaldshåndtering bør øges og strømlines, så investeringer til støtte for integreret ressourcegenvinding fra affald prioriteres.

1.8.

I tråd med prioriteterne i den blå EU-pagt går EØSU helhjertet ind for at genvinde næringsstoffer fra spildevand, spildevandsslam og andre kilder bedst muligt gennem behandling og genanvendelse ifølge bedste praksis samt ressourcegenvindingsmetoder, der sigter mod at genvinde værdifulde mineraler.

1.9.

EØSU anerkender behovet for særlige opkvalificerings- og omskolingsprogrammer rettet mod arbejdstagere i affaldsindustrien. I takt med den grønne og digitale omstilling ændres karakteren og omfanget af job i affaldsindustrien, hvilket kræver yderligere investeringer i menneskelig kapital på alle kvalifikationsniveauer og for så vidt angår alle funktioner. EØSU slår til lyd for, at man fortsat inddrager arbejdsmarkedets parter i udformningen og gennemførelsen af sådanne programmer for at fremme en fælles forståelse af sektorens udfordringer og løsninger for arbejdstagerne.

1.10.

For at fremme den cirkulære økonomi er det afgørende at støtte de lokale og regionale myndigheders aktive deltagelse i omstillingen af affaldshåndtering til integreret ressourcegenvinding. Forvaltningen på kommunalt plan skal styrkes for at udvikle de kompetencer og den ekspertise og kapacitet, som kræves til at gennemføre nye investeringer og fastlægge lovgivningsmæssige rammer til fremme af innovation inden for affaldshåndtering og ressourceforvaltning.

1.11.

EØSU anser det for nødvendigt at fremme og finansiere oplysningskampagner for at informere EU-borgerne om affaldsforebyggelse, producentansvar og miljøbeskyttelse. Ved at oplyse borgerne om affaldshåndtering, genanvendelse og den cirkulære økonomi kan man ændre deres adfærd, hvilket er af afgørende betydning.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Ifølge De Forenede Nationers Miljøprogram (1) genererer verden årligt 2,1 mia. ton kommunalt fast affald, hvilket forventes at stige til 3,8 mia. ton i 2050. Affaldsproduktion er et uundgåeligt resultat af befolkningstilvækst, urbanisering, industrialisering og økonomisk udvikling. Kommissionen fremhæver, at »halvdelen af de samlede drivhusgasemissioner og mere end 90 % af tabet af biodiversitet og belastningen af vandressourcerne skyldes udvinding og behandling af ressourcer (2)«.

2.2.

Indarbejdelsen af en bæredygtig affaldshåndteringspraksis er afgørende for at indfri verdensmålene for bæredygtig udvikling og bane vej for en mere bæredygtig fremtid. Det mest effektive er at minimere affaldsproduktionen ved kilden, begyndende med forebyggelse og øget fokus på, at ting skal kunne genbruges. I et ægte cirkulært system er affald blot en blanding af ressourcer, der endnu ikke er blevet (men som kan blive) korrekt sorteret eller behandlet. Når alle reserver af nye materialer er udtømt, vil affald imidlertid være den eneste kilde til materialer.

2.3.

Affald kan generelt defineres som det utilsigtede resultat af forbrug og produktion. Affald er imidlertid lige så forskelligt som dets kilder og kan klassificeres på forskellige måder (efter materiale, produkttype, kilde, risikoniveau osv.). EØSU's udtalelse har primært fokus på kommunalt fast affald, dvs. affald fra husholdninger, detailvirksomheder, små virksomheder, offentlige tjenester og lignende enheder. Ikkekommunalt affald såsom affald fra byggeriet og industrien samt landbrugsaffald og medicinsk affald behandles ikke her.

2.4.

Det er blevet en betydelig miljømæssig og geopolitisk udfordring for EU at sikre adgang til råstoffer og samtidig undgå at gøre sig alt for afhængig af tredjelande. Genvinding af energi og materialer fra affald bidrager til at mindske behovet for at udvinde fossile brændstoffer og råstoffer, nedbringer de dermed forbundne drivhusgasemissioner fra udvindingsaktiviteter og understøtter samtidig energi- og råstofsikkerheden i EU.

2.5.

EU's affaldshåndtering er baseret på et »affaldshierarki« i fem trin, som blev oprettet og gjort juridisk bindende ved affaldsrammedirektivet (3), og som pålægger EU-virksomheder at anvende de bedste affaldshåndteringsteknikker (4). Deponering er »sidste udvej« (bortskaffelse) efter processerne til energiudnyttelse (forbrænding). Massedeponering kan potentielt ødelægge værdifulde materialer og næringsstoffer, der kan genvindes, men mange EU-medlemsstater er stærkt afhængige af denne form for affaldsbortskaffelse. I en tid, hvor virksomheder, myndigheder og borgere søger bæredygtige og cirkulære løsninger til affaldshåndtering, er vi nødt til at bevæge os væk fra et lineært produkt-til-affald-paradigme og hen imod en affald-til-ressource-tankegang.

3.   Behandling af affald som en ressource

3.1.

EØSU værdsætter indsatsen i den nuværende EU-affaldslovgivning, men fremhæver behovet for at prioritere drøftelser på EU-plan vedrørende affaldslovgivning og -håndtering. Drøftelserne bør dreje sig om ajourførte strategier, innovative teknologier og affaldshåndteringsteknikker samt fremme af cirkularitetsprincipper og fjernelse af lovgivningsmæssige hindringer for opbygning af et cirkulært system. De bør være i tråd med EU's mål i forordningen om emballage og emballageaffald, affaldsrammedirektivet, byspildevandsdirektivet og forordningen om overførsel af affald. Det anbefales at fastsætte nyttiggørelsesmål for materialer såsom fosfor, kvælstof, metaller osv. og at anvende princippet om affald som en ressource i al ny og revideret EU-lovgivning, så man undgår unødige lovgivningsmæssige eller økonomiske sanktioner for brug af råstoffer, som er genvundet fra affald. I forordningen om kritiske råstoffer efterlyses der et langt stærkere og bredere fokus på genanvendelse.

3.2.

Der skal indføres effektive affaldshåndteringsteknologier for at øge genanvendelse og genvinding og samtidig nedbringe antallet af lossepladser. EU skal støtte industrien i at anvende de nyeste teknologiske løsninger med henblik på at indføre og gennemføre dem i stor skala. Med passende og målrettet økonomisk støtte til FoU, pilotprojekter og opskalering af innovative teknologier til ressourceanlæg vil man kunne nedbringe de dermed forbundne omkostninger. EIB's dedikerede finansieringsstrøm til affaldshåndtering bør øges og strømlines for at fokusere på investeringer, der bidrager til omstillingen til en cirkulær økonomi og til integreret ressourcegenvinding fra affald. Ved tildelingen af økonomisk støtte bør der tages hensyn til geografiske aspekter.

3.3.

Der skal udvikles resultatparametre og standardiserede indikatorer for at forbedre affaldshåndteringsprocedurerne, så de omfatter flere forskellige dimensioner ud over de rent økonomiske eller miljømæssige aspekter, herunder også sociale faktorer.

3.4.

Udvalget har anmodet »EU [om at] støtte sin affaldsbehandlings- og forarbejdningsindustri ved at forberede sekundære råstoffer, der skal genanvendes i produktionsprocesser, og ændre eksisterende affaldslovgivning med henblik på at prioritere genanvendelse og cirkulariteten af kritiske og strategiske råstoffer med det største tekniske og økonomiske potentiale for genanvendelse (5)«. Ved at indføre en forureningsafgift, samtidig med at man bestræber sig på at nedbringe genanvendelsesomkostningerne, kan man være med til at skabe et marked for genanvendelse.

4.   Overgang fra konventionel affaldshåndtering til integreret omfattende ressourceforvaltning

4.1.

EØSU opfordrer til at forbedre driften og effektiviteten af deponeringsanlæg ved at indføre ny infrastruktur, nye behandlinger og teknologiske værktøjer. Europa har brug for mere effektive adskillelsesteknikker og for at fremme anvendelsen af energiudnyttelse og integrerede ressourcegenvindingsanlæg frem for deponeringsanlæg, da førstnævnte anlæg gør det muligt at forarbejde fast affald til produktion af elektricitet og andre produktionsmaterialer.

4.2.

Samarbejde med forskningscentre kan, sideløbende med udvikling af banebrydende teknologier, fremskynde innovation inden for energiudnyttelse og dermed øge ressourceeffektiviteten ved at mindske mængden af deponeringsaffald og bevare råstoffer. EØSU understreger, at energiudnyttelsesplanlægning bør følge affaldshierarkiprincippet og tage højde for livscyklusovervejelser, og efterlyser politisk og økonomisk støtte (f.eks. ved at anerkende energiudnyttelsesplanlægning i de delegerede retsakter vedrørende EU-klassificeringssystemet) til etablering af et forretningsmæssigt og miljømæssigt grundlag for energiudnyttelsesteknologier, der omfatter materialegenvindingsprocesser, såsom behandling af bundaske og metaludvinding, med sigte på at bidrage til at genvinde sekundære råstoffer og næringsstoffer og mindske mængden af farligt affald og forekomsten af deponering.

4.3.

Både EU og medlemsstaterne bør i deres fremtidige affaldslovgivning anerkende ressourceanlæggenes systemiske bidrag, yde støtte til genvinding af ressourcer fra affald samt klassificere anlæg såsom ressourcegenvindingsanlæg eller spildevandsrensningsanlæg som ressourcecentre, der ikke blot leverer varme, elektricitet eller vand, men også bidrager med CO2-fangst, næringsstoffer, genvundne metaller og organiske materialer som et alternativ til nye materialer. Affald bør betragtes og reguleres som et vigtigt råstof, herunder gennem fastsættelse af passende REACH-standarder og kriterier for affaldsfasens ophør samt en effektiv forvaltning af grænseoverskridende overførsler af affald. At give nye og innovative materialer status af ikke længere at være affald (»affaldsfasens ophør«) vil fremme innovation og stimulere markederne for sekundære materialer. Det er vigtigt med kontrol på EU-plan, da overtrædelser af affaldshåndteringsreglerne ofte sker der, hvor tilsynet er svagest.

4.4.

Medlemsstaterne skal bestræbe sig på i videst muligt omfang at absorbere EU-midler og styre investeringerne i retning af en cirkulær økonomi. EØSU efterlyser yderligere EU-politikker og nationale politikker med fokus på at forbedre affaldssorterings- og indsamlingssystemerne samt investeringer i avancerede sorteringsteknologier for at maksimere genanvendelsesprocenterne. Sortering ved kilden er et af de vigtigste led i starten af affaldshåndteringskæden. En sådan sortering er af afgørende betydning for at sikre genanvendelse af høj kvalitet og sikrer samtidig direkte inddragelse af forbrugerne. Desuden skal håndhævelsen af eksisterende regler om affaldshåndtering ledsages af nye foranstaltninger for at sikre, at reglerne overholdes, og ulovlige affaldsaktiviteter begrænses. Til det formål er der brug for et harmoniseret bødeniveau i alle medlemsstater.

4.5.

Blandt de teknologier, som integrerede ressourcegenvindingsanlæg vil kunne råde over i fremtiden, har flere potentiale til at ændre den nuværende affaldshåndtering i retning af en ressourceorienteret tilgang. Dette omfatter spildevandsanlæg og integrerede spildevandssystemer, der bruger energi fra affald til at drive afsaltningsanlæg. Affald-til-brint-teknologi anvender elektricitet produceret via forbrændingsprocesser til at frembringe lokal, vedvarende og kulstoffattig brint. Både forbrændingsbundaske og flyveaske, som er restprodukter fra forbrænding, er potentielle kilder til sekundære råstoffer. Det er vigtigt, at man på EU-plan tilskynder til genvinding af metaller, mineraler, aggregater, kalium, natrium og kalcium i saltform ved at vedtage passende lovgivning og fjerne lovgivningsmæssige hindringer, som i øjeblikket begunstiger opfyldning. Desuden kan man ved hjælp af forskellige affald-til-brændstoffer-teknologier (biogas, metan, syngas, e-brændstoffer osv.) få omdirigeret betydelige mængder kommunalt fast affald væk fra deponeringsanlæg. Med hensyn til spildevandsrensning kræver en integration af genvinding af fosfor i bæredygtig slamhåndtering også en passende lovgivningsmæssig ramme.

4.6.

EU-medlemsstaterne forvalter i øjeblikket ovennævnte genvundne materialer på nationalt plan uden europæisk regulering eller lovgivningsmæssig dækning. Dette står i vejen for et cirkulært genbrug og en fuld værdiansættelse af materialerne. At fremme ressourcegenvinding fra disse stoffer vil kræve flere politiske tiltag såvel som forudsigelige og stabile standarder og politikker for at sikre omkostningseffektiviteten af de pågældende teknologier. Der er behov for støtte til innovative genvindingsteknologier og funktionelle markeder for genvundne materialer med sigte på at sikre lige vilkår. De lovgivningsmæssige rammer skal tilskynde til et skifte fra bortskaffelse af ikkebæredygtige materialer til produktion af sekundære materialer af høj kvalitet. Veludformede og fleksible kemiske godkendelser og tilladelser er en forudsætning for at opretholde kvaliteten af inputmaterialer til videre forarbejdning.

4.7.

En affald-til-ressource-omstilling og opnåelse af en fuldstændig cirkulær økonomi kræver, at der fjernes flere lovgivningsmæssige hindringer. EØSU anbefaler at revidere EU-lovgivning, der forbyder brugen af genanvendte råstoffer og genvundne næringsstoffer i forskellige sektorer, herunder landbrug/økologisk landbrug, dyreopdræt, akvakultur osv., i tæt samråd med industrien. I reguleringen bør der lægges vægt på produktets kvalitet frem for dets oprindelse, og markedsvilkårene skal tilpasses for at skabe lige konkurrencevilkår for genanvendte og nye materialer.

4.8.

I tråd med den blå EU-pagt (6) går EØSU helhjertet ind for at genvinde næringsstoffer fra spildevand, spildevandsslam og andre kilder bedst muligt gennem behandling og genanvendelse ifølge bedste praksis samt ressourcegenvindingsmetoder til at opfange kvælstof, fosfor og kalium. Genvinding vil bidrage til at mindske importen af disse materialer til EU, samtidig med at man anvender avanceret teknologi til at fjerne tungmetaller og mikroplast og derved forhindrer ophobning i jordbunden og forebygger forurening. Det er afgørende at prioritere fosfor og andre materialegenvindingsteknologier for at lette overgangen til en fuldstændig cirkulær vandøkonomi og spildevandshåndtering/slamhåndtering. Der bør udarbejdes en særlig strategi for bæredygtig ressourcegenvinding fra spildevand, med målrettede foranstaltninger på både EU-plan og medlemsstatsplan, for at tilskynde operatører af spildevandsrensningsanlæg til at påtage sig disse yderligere opgaver og sikre, at det tilløbende spildevand opnår tilstrækkelig høj kvalitet til nyttiggørelse.

Andre innovative løsninger

4.9.

I Europa anvender mange nye affaldshåndteringsteknologier tingenes internet (IoT) til at gøre affaldsindsamlingen mere effektiv. IoT-sensorer kan integreres i affaldsbeholdere for at overvåge fyldningsniveauerne i realtid og optimere affaldsindsamlingsruter og -tidsplaner. AI-robotter kan programmeres til hurtigt og præcist at skelne mellem forskellige materialer. Genanvendelsescentrene anvender allerede denne teknologi for at øge effektiviteten og nøjagtigheden i genanvendelsesanlæg. Under offentlige affaldsbeholdere kan der placeres pneumatiske rør, så affaldet transporteres direkte til behandlingsanlæggene og dermed overflødiggør behovet for traditionel affaldsindsamling. Blockchainteknologi kan anvendes til at spore affald gennem hele dets livscyklus og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i affaldshåndteringsprocesserne. Kemisk genanvendelse og avancerede teknikker til materialeadskillelse kan forbedre kvaliteten og effektiviteten af genanvendelsesprocesserne. Droner og satellitbilleder kan anvendes til luftovervågning af affaldsanlæg og ulovlig affaldsdeponering og til forvaltning af deponeringsanlæg og kan dermed forbedre overvågnings- og håndhævelsesindsatsen.

4.10.

EØSU efterlyser flere økonomiske incitamenter og mere økonomisk støtte til disse innovative teknologier og praksisser inden for affaldshåndtering under overholdelse af affaldshierarkiet. Udvalget har allerede anført, at dette kræver, »at der vedtages politikker til opførelse af nye genanvendelsesanlæg og teknologisk opgradering af de eksisterende anlæg, herunder gennem de nationale genopretnings- og resiliensplaner (7)«.

5.   Menneskelig kapital og bevidstgørelse

5.1.

Arbejdstagerne i affaldsindustrien får brug for opkvalificering og omskoling for at tilpasse sig de nye teknologier. Der skal sikres tilstrækkelige investeringer i infrastruktur for menneskelig kapital, med fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Overgangen til en mere cirkulær affaldsindustri forventes at skabe flere arbejdspladser, da avancerede ressourcegenvindingsprocesser typisk er mere arbejdskraftintensive end deponering eller forbrænding. Det anslås, at der kan skabes yderligere 50 000 arbejdspladser alene inden for affaldshåndtering, hvis den grønne økonomi gennemføres fuldt ud (8). Desuden forventes affaldshåndteringsarbejdernes kvalifikationsniveau at stige og omfatte en bredere vifte af digitale færdigheder samt specialiseret viden inden for produkt-/output- og procesteknik.

5.2.

En gentænkning af EU's tilgang til affaldshåndtering vil få direkte indvirkning på behovet for yderligere uddannelse af arbejdstagerne. Dette indebærer bl.a. at gøre dem mere bevidste om bæredygtighedsprincipper og innovative teknologier samt et større fokus på sundheds- og sikkerhedsprincipper. En solid social dialog i sektoren kan fremme en fælles forståelse af disse krav og tilvejebringe løsninger, der accepteres af alle centrale interessenter. Derfor bør et fortsat samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter på tværfagligt plan, nationalt plan og EU-plan støttes og fremmes.

5.3.

Lokale og regionale myndigheder er vigtige drivkræfter bag forvaltningen af affald-til-ressource-initiativer til fremme af en bæredygtig udvikling og den cirkulære økonomi. De forvalter infrastruktur, håndhæver regler, håndterer indsamling og bortskaffelse af affald og øger offentlighedens bevidsthed. Deres aktive indsats i omstillingen fra affaldshåndtering til fuldt integreret ressourcegenvinding er afgørende for at fremme den cirkulære økonomi og gennemføre innovative projekter. Det er vigtigt at yde støtte til forvaltningen på kommunalt plan for at sætte de lokale myndigheder i stand til at udvikle kompetencer, ekspertise og kapacitet til at gennemføre nye investeringer og lovgivningsmæssige rammer, som tilskynder til innovation inden for affaldshåndtering og ressourceforvaltning.

5.4.

EØSU mener, at oplysningskampagner bør fremmes og finansieres for at øge EU-borgernes bevidsthed om affaldsforebyggelse og affaldsreduktion, producentansvar og miljøbeskyttelse. Eftersom EU's befolkning spiller en væsentlig rolle i omstillingen til cirkularitet, er det vigtigt at inddrage den i sådanne kampagner. Desuden skal databeskyttelse i højsædet for at sikre, at EU's affaldshåndteringssektor overholder reglerne, øger sin operationelle effektivitet og fortsat nyder tillid i offentligheden og blandt de øvrige interessenter.

5.5.

Udvalget slår til lyd for programmer og oplysningskampagner, der fremmer genbrug, genanvendelse og genvinding af materialer for at gøre os mindre afhængige af deponeringsanlæg og forbrænding uden energiudnyttelse. Ved at oplyse borgerne om betydningen af affaldshåndtering, genanvendelse og den cirkulære økonomi, kan man ændre deres adfærd, hvilket er stærkt tiltrængt.

---

(1)   Global Waste Management Outlook 2024 (unep.org).

(2)   EUR-Lex – En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi .

(3)   EUR-Lex – Konsolideret tekst – direktiv 2008/98/EF.

(4)  Grundlaget for EU's affaldshåndtering er det »affaldshierarki« i fem trin, som er fastsat i affaldsrammedirektivet. Her fastsættes en prioriteringsrækkefølge for håndtering og bortskaffelse af affald.

(5)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 [COM(2023) 160 final — 2023/0079 (COD)], og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Et sikkert og bæredygtigt udbud af kritiske råstoffer til støtte for den dobbelte omstilling (COM(2023) 165 final) ( EUT C 349 af 29.9.2023, s. 142).

(6)   EØSU efterlyser en blå EU-pagt.

(7)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »bæredygtig genanvendelse, udnyttelse af sekundære råstoffer og retfærdig omstilling i den europæiske industri for jernholdige og ikkejernholdige metaller« (initiativudtalelse) ( EUT C 140 af 21.4.2023, s.1-7).

(8)  Friends of the Earth, 2010, More jobs, less waste: Potential for job creation through higher rates of recycling in the UK and EU.