<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1992DAA.0300140901.case.xml"><NO.CASE>C-175/87</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61987C0175</NO.CELEX><NO.SEQ>0004.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>1453</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>1466</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>14</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MISCHO — SAG C-175/87</LEFT><RIGHT>MATSUSHITA ELECTRIC MOD RÅDET</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Jean Mischo</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19901213">13. december 1990</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. afdelingsformand,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De bener dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Bortset fra anbringendet om ulovligheden af artikel 2, stk. 10, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2176/84<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Af <DATE ISO="19840723">23.7.1984</DATE> om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="201" DATE.PUB="1984" PAGE.FIRST="1">EFT L 201, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>grundforordningen<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>) efter GATTs antidumpingkodeks fra 1979<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Aftale om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, godkendt ved Rådets afgorelse 80/271/EØF af <DATE ISO="19791210">10.12.1979</DATE> om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-1979 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="071" DATE.PUB="1980" PAGE.FIRST="1">EFT 1980 L 71, s. 1, jf. s. 90</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> er ingen af de anbringender, som sagsøgerne, Matsushita Electric Industrial Co. Ltd (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>MEI<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>) og Matsushita Electric Trading Co. Ltd (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>MET<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>) i nærværende sag har fremført til støtte for deres påstand om annullation af Rådets forordning (EØF) nr. 535/87<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Af <DATE ISO="19870223">23.2.1987</DATE> om indforclse af en endelig antidumpingtold på importen af PPC-fotokopicringsmaskincr med oprindelse i Japan (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="054" DATE.PUB="1987" PAGE.FIRST="12">EFT L 54, s. 12</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>den anfægtede forordning<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>den endelige forordning<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>), virkelig nye.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Allerede i sag C-171/87 (Canon) og sag C-174/87 (Ricoh) måtte man tage stilling til anbringender om, at grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 7 (om fastsættelse af den normale værdi) og artikel 2, stk. 9 og stk. 10, litra c) (om sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen) var tilsidesat. I nærværende forslag til afgørelse kan jeg derfor dels henvise til mine forslag til afgørelse i disse to andre sager og i øvrigt begrænse mig til at tage stilling til de særlige argumenter, som Matsushita har fremført, navnlig under fremdragelse af de særegenheder, som bevirker, at dette selskabs situation adskiller sig fra den situation, som andre japanske eksportører, der berøres enten af den i denne sag anfægtede forordning eller af forordningen om elektriske skrivemaskiner (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>MEE<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/>), hvis annullationspåstand blev forkastet af Domstolen i domme af <DATE ISO="19881005">5. oktober 1988</DATE><NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Brother mod Rädct (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="250/85" YEAR="1988" PAGE.ECR="5683">250/85, Smi. s. 5683</REF.DOC.ECR>), Canon mod Rñdct (forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="277/85+300/85" YEAR="1988" PAGE.ECR="5731">277/85 og 300/85, Smi. s. 5731</REF.DOC.ECR>), Sharp Corporation mod Rådet (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="301/85" YEAR="1988" PAGE.ECR="5813">301/85, Sml. s. 5813</REF.DOC.ECR>), Tokyo Electric mod Rådet (forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="260/85+106/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="5855">260/85 og 106/86, Sml. s. 5855</REF.DOC.ECR>) og Silver Seiko mod Rådet (forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="273/85+107/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="5927">273/85 og 107/86, Sml. s. 5927</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, befandt sig i. I øvrigt er anbringendet om, at der foreligger en tilsidesættelse af EØF-traktatens artikel 190 (mangelfuld begrundelse), snævert knyttet til anbringendet om, at den normale værdi er fejlagtigt fastsat, således at forstå, at Rådet kritiseres for ikke i tilstrækkelig grad at have redegjort for, hvorledes den i det foreliggende tilfælde har anvendt grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 7.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Anbringenderne om skade og Fællesskabets interesse samt beregningen af antidumpingtolden er blevet behandlet i indlæg, som er indgivet i fællesskab med sagsøgerne i sag C-174/87 (Ricoh), sag C-176/87 (Konishiroku), sag C-177/87 (Sanyo) og sag C-179/87 (Sharp), og hvis rigtighed jeg detaljeret har drøftet i mit forslag til afgørelse i sag C-174/87 (Ricoh). De vil ikke blive yderligere omtalt i nærværende forslag til afgørelse.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1454"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Fastsættelsen af den normale værdi</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>Matsushita har kritiseret den måde, Rådet har fastsat den normale værdi på, ud fra tre synsvinkler. En mere indgående fremstilling af de argumenter, der er blevet fremført, vil være at finde i retsmøderapporten.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 7, idet de priser, der blev anvendt over for de første uafhængige købere, blev lagt til grund ved fastsættelsen af den normale værdi</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Matsushita har til udbygning af sit første anbringende først fremført argumenter, hvormed det skal godtgøres, at grundforordningen ikke tillader, at de priser, der anvendes over for de første uafhængige købere, lægges til grund ved fastsættelsen af den normale værdi. Ifølge selskabet udgør stk. 3 og 7 i grundforordningens artikel 2 et fuldstændigt system til fastsættelse af den normale værdi i tilfælde af en sammenslutning mellem en producent og hans kunder, og herved forpligte Fællesskabets institutioner til at fastlægge den normale værdi på grundlag af den pris, der er betalt til producenten, eller de omkostninger, han har haft. Rådet har således tilsidesat disse bestemmelser ved at afslå at anvende artikel 2, stk. 7, på de salg, der blev afsluttet mellem MEI og dets tilsluttede handelsselskaber, og, for så vidt som det har anset disse salg for ikke at være sket i normal handel, ved ikke at fastlægge den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b).</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Jeg har imidlertid allerede i mit forslag til afgørelse i sag C-171/87, Canon, og sag C-174/87, Ricoh, fastslået, at det af de nævnte domme af <DATE ISO="19881005">5. oktober 1988</DATE> fremgår, at:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Ved fastsættelsen af normalværdien skal grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra a), fortrinsvis anvendes, idet artiklens stk. 3, litra b), kun har karakter af en subsidiær bestemmelse.<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. førnævnte dom, Canon mod Rådet, præmis 11 (forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="277/85+300/85" YEAR="1988" PAGE.ECR="5731">277/85 og 300/85, SmI. s. 5731, jf. s. 5799</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Når de priser, der betales af den første uafhængige køber af varen, kan anses for de priser, der virkelig betales for varen i eksport- eller oprindelseslandet i normal handel, skal de i medfør af artikel 2, stk. 3, litra a), anvendes frem for alle andre faktorer.<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. samme dom, præmis 12.</P></NOTE></TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>Det forholder sig således, når der er tale om en arbejdsfordeling med hensyn til fremstilling og salg inden for en gruppe af virksomheder, som, selv om den består af selskaber, der er selvstændige juridiske personer, udgør en <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi dommen i førnævnte sag Brother mod Rådet, præmis 16 (sag 250/85, Sml. s. 5683, jf. s. 5723) og i førnævnte sag Silver Seiko mod Rådet, præmis 13 (forenede sager 273/85 og 107/86, Sml. s. 5927, jf. s. 5975).</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Af det anførte følger, at for så vidt som betingelserne for, at de af den første uafhængige køber betalte priser kan anses for at være opnået <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>i normal handel<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> og dermed lægges til grund som normal værdi i medfør af artikel 2, stk. 3, litra a), er opfyldt, er det ufornødent at undersøge, om artikel 2, stk. 7, er anvendelig og dermed,<?PAGE NO="I-1455"?> hvilke følger en eventuel anvendelse af sidstnævnte bestemmelse får.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Heraf følger også, at der ikke på den ene side af den omstændighed, at det i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), er bestemt, at den beregnede værdi fastsættes ved sammenlægning af <HT TYPE="ITALIC">produktionsomkostningerne</HT> og en rimelig fortjenstmargen, og at disse <HT TYPE="ITALIC">produktionsomkostninger</HT> omfatter en rimelig margen til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, og på den anden side af den omstændighed, at grundforordningens bestemmelser om fastsættelsen af den normale værdi i modsætning til bestemmelserne om fastlæggelsen af eksportprisen [jf. artikel 2, stk. 8, litra b)] ikke udtrykkeligt omhandler muligheden for at anvende de priser, der tages ved (videre)salg til den første uafhængige køber, kan hentes noget argument til støtte for det synspunkt, at alene de priser, der er betalt til <HT TYPE="ITALIC">producenten,</HT> eller de omkostninger, denne har afholdt, kan lægges til grund for den normale værdi. Det fremgår i øvrigt udtrykkeligt af førnævnte Tokyo Electric mod Rådet-dom, præmis 29 (forenede sager 260/85 og 106/86, Sml. s. 5855, jf. s. 5919), at også selv om artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), finder anvendelse, skal ikke blot de omkostninger, producenten (eller dennes interne salgsafdeling) har afholdt, men også omkostningerne afholdt af et salgsselskab, der nok er en selvstændig juridisk person, men økonomisk kontrolleres af producenten, inddrages i den normale værdi.</TXT></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Tilbage står herefter at undersøge, om de faktorer, Matsushita har lagt vægt på i replikken, der blev indgivet efter afsigelsen af MEE-dommene, med henblik på at godtgøre, at MEI og dets 59 tilsluttede handelsselskaber ikke udgør <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>en enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>, jf. disse domme, er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at nævnte retspraksis ikke kan finde anvendelse i det foreliggende tilfælde. Matsushita har i den forbindelse gjort gældende, dels at MEI ikke blot er producent af fotokopieringsmaskiner (herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>PPC<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>), men også udfører forskellige salgsopgaver, og at overførslerne mellem MEI og selskabets 59 tilsluttede handelsselskaber udgør virkelige salg, dels at disse 59 tilsluttede selskaber, som MEI således <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>sælger<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> sine produkter til, udfører andre opgaver end dem, der løses af en intern salgsafdeling, og at deres salgsomkostninger, som føjer sig til de omkostninger, MEI allerede selv har afholdt, således ikke burde være inddraget i den normale værdi.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>På baggrund af de konkret foreliggende omstændigheder mener jeg dog ikke, at disse faktorer kan begrunde, at Matsushita og selskabets tilsluttede handelselskaber ikke anses for at udgøre en <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>, jf. MEE-praksis. Først bemærkes, at i hver enkelt af dommene af <DATE ISO="19881005">5. oktober 1988</DATE>, hvor Domstolen anvendte synspunktet <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>en enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>, var det tilstrækkeligt at fastslå, at den pågældende producent<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. præmis 15 i Brothcr-dommcn, præmis 39 i Canon-dommen, præmis 26 i Tokyo Electric-dommcn og præmis 12 i Silver Seiko-dommen.</P></NOTE></TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>afsætter sine produkter på hjemmemarkedet gennem et forhandlerselskab, som sagsøgeren har økonomisk kontrol over, og til hvilket sagsøgeren overdrager de opgaver, der normalt varetages af en intern salgsafdeling hos producenten<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Nu er det vel ikke efter denne formulering påkrævet, at synspunktet om <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>en enkelt<?PAGE NO="I-1456"?> økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> nødvendigvis også skal anvendes i et tilfælde, hvor producenten selv sælger en del af sine produkter direkte til uafhængige kunder gennem en intern salgsafdeling og en anden del gennem et eller flere forhandlerselskaber. På den anden side kan man dog ikke af denne formulering udlede, at Domstolen ville begrænse anvendelsen af synspunktet <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>en enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> til tilfælde, hvor producenten selv ikke varetager salgsopgaver, og hvor samtlige opgaver i forbindelse med salg, der normalt henhører under en intern salgsafdeling, udelukkende varetages gennem ét eller flere tilsluttede handelsselskaber. Synspunktet <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>en enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> finder anvendelse, når</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>der inden for en gruppe af virksomheder bestående af selskaber, som er selvstændige juridiske personer, sker en arbejdsdeling med hensyn til henholdsvis fremstilling og salg<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. præmis 16 i Brother-dommen, præmis 40 i Canondommen, præmis 28 i Tokyo Electric-dommen og præmis 13 i Silver Seiko-dommen.</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Efter min mening kræver synspunktet ikke, at der er en klar adskillelse mellem fremstillingsvirksomheden på den ene side og salgsvirksomheden på den anden side, altså at det selskab, som varetager fremstilling, ikke udfører opgaver med tilknytning til salget. Det er tilstrækkeligt, at produktionsselskabet ikke selv direkte sælger til uafhængige kunder.</P></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>En sådan fortolkning forekommer mig at være i pagt med den målsætning, dette synspunkt har, og som er at lade de økonomiske realiteter have forrangen for de juridiske former og konstruktioner. Konkret skal synspunktet medføre, at det bliver muligt at undgå, at <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>de omkostninger, der klart (eller nødvendigvis<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. præmis 29 i Tokyo Electric-dommen.</P></NOTE>) må indgå i salgsprisen for et produkt, når dette sælges gennem en intern salgsafdeling hos producenten, ikke længere inddrages, såfremt produktet sælges gennem et selskab, som er en selvstændig juridisk person, men som producenten har økonomisk kontrol over<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. præmis 14 i Silver Seiko-dommen.</P></NOTE>. Med henblik herpå må synspunktet anvendes, ikke blot når samtlige salgsopgaver udføres af et juridisk uafhængigt selskab, der dog økonomisk kontrolleres af producenten, men også når producenten kun har betroet et sådant selskab en del af disse opgaver og udfører de øvrige opgaver gennem en intern afdeling.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Jeg kan nu for det andet fastslå, at MEľs salgsafdeling for kontormateriel ifølge sagsøgerne selv (jf. navnlig punkt 21 i stævningen) (en afdeling der tilhører Office Equipment Division, herefter benævnt <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>OED<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>) som hovedopgave har at <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>bistå de tilsluttede handelsselskaber i deres kommercielle virksomhed, navnlig når det gælder salg til store kunder, som banker, skoler eller andre lignende institutioner<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>, hvilket skyldes, at <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>de fleste af dem ikke råder over personale, hvis speciale det er at sælge PPC<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>. Den medvirker således ved løsningen af en opgave, som de tilsluttede handelsselskaber ikke er i stand til fuldt ud at påtage sig alene, og selv om den varetager salgsopgaver, sker det i forhold til de tilsluttede handelsselskabers kunder og ikke i forhold til disse selv.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Og når <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>OED's sælgere foranstalter demonstrationer og udstillinger samt salgsmøder for tilsluttede handelsselskaber og forhandlere<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/>, udfører de opgaver med det formål<?PAGE NO="I-1457"?> at fremme salget af Matsushita's produkter, ikke til de tilsluttede handelsselskaber, men til disses kunder.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Og den omstændighed, at <QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>de kommer hos forhandlerne og de faktiske eller mulige kunder sammen med de tilsluttede handelsselskabers sælgere og tager imod købsordrer fra de tilsluttede handelsselskaber<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>, viser, at de i realiteten ikke sælger til de tilsluttede handelsselskaber, men højst samarbejder med disse med henblik på salg til de uafhængige forhandlere.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Og dersom endelig <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>reklamen for PPC i Japan først og fremmest varetages af OED<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>, er det bestemt ikke for at begunstige MEI's <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>salg<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> til dets tilsluttede handelsselskaber, men derimod disses salg til de uafhængige kunder.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>På baggrund heraf kan det ikke antages, at de salgsopgaver, MEI varetager, vedrører overførslerne til selskabets 59 tilsluttede handelsselskaber, eller at disse overførsler udgør virkelige salg efter antidumpingbestemmelserne, dvs. salg, der sker <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>i normal handel<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>. I øvrigt kræver den målsætning i den normale værdi at inddrage samtlige omkostninger, der klart er omfattet af salgsprisen på det indre marked, når de pågældende opgaver vedrører salg til de første uafhængige købere på hjemmemarkedet, at de omkostninger, som løsningen af disse opgaver har givet anledning til, inddrages i den normale værdi. Matsushita har i øvrigt ikke bestridt denne inddragelse, men som anført gør selskabet — ud fra den opfattelse, at de opgaver, der varetages af de tilsluttede handelsselskaber, adskiller sig fra en intern salgsafdelings opgaver — gældende, at den normale værdi kun bør omfatte MEľs omkostninger og ikke de tilsluttede handelsselskabers omkostninger.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Det må nu for det tredje lægges til grund, at allerede konstateringen af, at de opgaver, MEI varetager, kun supplerer de opgaver, handelsselskaberne varetager, samt den ubestridte kendsgerning, at intet salg til uafhængige kunder er blevet gennemført af MEI selv, medfører, at de salgsopgaver, de tilsluttede handelsselskaber varetager, er absolut nødvendige for salget af Matsushita's PPC på hjemmemarkedet. I øvrigt har Matsushita i stævningen (jf. navnlig punkt 24) udtrykkelig anført, at <QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>hvert tilsluttet salgsselskab forestår salg af PPC til de forhandlere, der er hjemmehørende på dets område<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/>, og at <QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>deres virksomhed omfatter ikke blot levering af PPC til forhandlerne, men også transporten af PPC til forhandlernes forretningssteder eller til de endelige forbrugere, reklame for PPC, eftersalgsservice, og i givet fald reparation af PPC, der er solgt til endelige forbrugere<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/>. Der er bestemt tale om former for virksomhed, som, hvis de tilsluttede handelsselskaber ikke fandtes, ville blive varetaget af en intern salgsafdeling, således at de med dem forbundne omkostninger må inddrages i den normale værdi.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Sandt nok nås der således frem til en normal værdi, der, som Matsushita fastslår<NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. replikken, punkt 7, nr. iii).</P></NOTE>, omfatter <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>to rækker omkostninger ... nemlig sagsøgeren MEI's egne omkostninger og de tilsluttede handelsselskabers omkostninger<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, men de nævnte omkostninger<?PAGE NO="I-1458"?> knytter sig i modsætning til, hvad Matsushita har anført, til forskellige opgaver, der alle udføres med henblik på salg på hjemmemarkedet, og hensyntagen til alene én række omkostninger vil således ikke have været tilstrækkelig til at sikre inddragelse under den normale værdi af samtlige de omkostninger, der klart omfattes af salgsprisen, såfremt salgsvirksomheden udelukkende foregik gennem en intern salgsafdeling hos producenten eller gennem et af producenten retligt uafhængigt selskab, som denne dog økonomisk kontrollerer.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>På grundlag af det anførte når jeg til det resultat, at når samtlige salg til uafhængige købere på hjemmemarkedet varetages af de handelsselskaber, der er tilsluttet MEI, kan den omstændighed, at MEI ikke har betroet samtlige dermed forbundne salgsopgaver til de nævnte handelsselskaber, men selv varetager nogle af dem (navnlig støtteopgaver), ikke hindre, at MEI og dets handelsselskaber antages at udgøre <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>en enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> i relation til fastsættelsen af den normale værdi.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>For fuldstændighedens skyld skal jeg tilføje, at den blotte konstatering i punkt 23 i stævningen af, at <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>MEI's og andre af Mat-sushita-koncernens selskabers kapitalandele i disse 59 (tilsluttede) handelsselskaber i undersøgelsesperioden lå på mellem 12,5 og 100%<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>, ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for at bestride, at disse handelsselskaber blev kontrolleret økonomisk af MEL For dels er det kun nogle få af de pågældende 59 handelsselskaber, som MEI ikke havde mindst 50% af kapitalen i, og dels kan det ikke blot af kapitalbesiddelsen udledes, hvilken grad af økonomisk kontrol der bliver tale om. På dette punkt kan det f.eks. nævnes, at MEI's afdeling for industrielle salg (Industrial Sales Division) står for handelspolitikken, når det gælder industriprodukter, og herved navnlig i samarbejde med OED fastlægger prispolitikken for PPC, herunder principperne for ydelse af rabatter (jf. stævningens punkt 19). Det må i øvrigt efter min mening tillægges betydning, at det kan konstateres, at Matsushita ikke har udviklet nogen argumentation på grundlag af den omstændighed, at selskabet i visse af sine handelsselskaber rådede over mindre end halvdelen af kapitalen. Det har kun indskudsvis nævnt dette forhold i en fodnote i replikken, dér hvor det gøres gældende, at de interne overførsler inden for gruppen i realiteten udgør egentlige salg, skønt de sker mellem tilsluttede parter (jf. punkt 8 i replikken).</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra a), ved, at rabatten for ibyttetagning af hovedenheden blev medtaget i <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>den pris, der faktisk er betalt eller skal betales<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/>, som blev lagt til grund ved beregningen af den normale værdi</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Jeg har tidligere i mit forslag til afgørelse i sag C-171/87, Canon, påvist, at enhver ibyttetagningsrabat principielt bør inddrages i den normale værdi efter fastsættelsen heraf i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra a), for, som en modydelse for den værdi, som den ibyttetagne maskine har for den, der tager den i bytte, er der netop tale om en del af den pris, som <QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>faktisk<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> er betalt eller skal betales af køberen af det nye produkt. Således forholder det sig fremdeles, selv om denne værdi ikke svarer til den pris, brugte produkter kan sælges til, men som det her er tilfældet til de fordele, producenten opnår ved deres tilbagetrækning fra markedet og udgang af omsætningen (begrænsning af markedet), og som Rådet har beskrevet i den anfægtede forordnings betragtning 13, andet afsnit, in fine. Matsushita's argument om, at de<?PAGE NO="I-1459"?> nævnte fordele ikke er direkte eller beregnelige, forekommer mig ikke relevant i denne sammenhæng, for institutionerne har ikke skullet foretage en vurdering af den særlige fordel, som hver enkelt af de forskellige producenter opnår ved tilbagetrækningen fra markedet af sine PPC, men har simpelt hen til de nettopriser, der betales eller skal betales af deres kunder, lagt det virkelige beløb af den rabat, der ydes som ibyttetagningsrabat.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>De særlige argumenter, Matsushita har påberåbt sig til støtte for, at de ibyttetagningsrabatter, selskabets handelsselskaber har ydet deres uafhængige kunder, i alt fald udgør almindelige rabatter og ikke skulle have været inddraget i den normale værdi, kan heller ikke lægges til grund.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>For det første ændrer den omstændighed, at rabatten ydes, uden at der skal føres bevis for en ibyttetagning, og uden at Matsushita kontrollerer, om der er sket ibyttetagning, intet i, at rabattens formål netop etat gøre det muligt for Matsushita's PPC-forhandlere at gennemføre ibyttetagninger og trække de ibyttetagne PPC tilbage fra markedet. Når henses til de øvrige rabatter, Matsushita yder, dvs. rabatten for hovedenheden, kontantrabatten og rabatten af hensyn til konkurrencen (jf I, B, s. 12 i retsmøderapporten), samt til de undertiden usikre, for ikke at sige selvmodsigende udtalelser, Matsushita har fremsat på de forskellige trin i sagen (jf. punkterne 55-77 i Rådets svarskrift), er det i øvrigt svært at forstå, hvorfor Matsushita yder rabatter, som det benævner <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>rabatter for ibyttetagning af hovedenheden<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/>, såfremt disse ikke foruden at fremme salget af nye PPC skal begunstige ibyttetagning af brugte PPC. Endelig sker der ifølge Matsushita's egne oplysninger ibyttetagning i 90% af tilfældene.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Endvidere er intet af de forhold, af hvilke det ifølge Matsushita fremgår, at ibyttetagningsrabatten ikke svarer til en værdi, som forhandlerne overfører til de tilsluttede handelsselskaber, relevante i så henseende. At de uafhængige forhandlere ikke (altid) har sendt de brugte PPC, der er blevet taget i bytte, tilbage til de tilsluttede handelsselskaber, eller har tilstillet disse (eventuelle) indtægter opnået ved deres ophugning eller videresalg, giver ikke grundlag for at afvise, at Matsushita har kunnet opnå fordele som dem, Rådet har nævnt, ved deres tilbagetrækning fra markedet. Tværtimod synes det af den omstændighed, at Matsushita kun sjældent har fået de ibyttetagne maskiner tilbage, eller ikke selv har haft udbytte af de (eventuelle) indtægter ved deres ophugning eller videresalg, at vise, at selskabet ved at yde ibyttetagningsrabatten netop søgte at opnå sådanne fordele, som ikke hænger sammen med værdien af generhvervelse eller videresalg af ibyttetagne maskiner. Desuden har Rådet specielt for så vidt angår Matsushita på ingen måde set bort fra, at ydelsen af rabat i visse tilfælde retligt ikke (i henhold til aftale eller ordning) var betinget af, at de brugte PPC blev trukket tilbage fra markedet. Det er nemlig Matsushita, der er tænkt på, med omtalen i betragtning 13, næstsidste afsnit, til den anfægtede forordning af, at en eksportør har</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>[gjort] gældende, at han ikke krævede af forhandlerne, at de skulle bevise, at de pågældende maskiner blev fjernet fra markedet for at kunne opnå nævnte betaling<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Rådet har heroverfor i sidste afsnit i samme betragtning anført, at:</P><?PAGE NO="I-1460"?><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>Det forhold, at der praktisk talt ikke findes noget brugtmarked for PPC i Japan, viser, at forhandlerne næsten uden undtagelse fjerner maskinerne fra markedet, og den pågældende eksportør<NOTE NOTE.ID="E0014" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>I udgaven på fransk i forordningen står der fejlagtigt <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>den pågældende importør<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/>.</P></NOTE> opnåede derfor tilsigtet eller utilsigtet samme fordel som alle andre PPC-producenter i Japan.<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>Og at:</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>Eksportøren forelagde ingen tilfredsstillende dokumentation med henblik på at bevise, at det modsatte skulle være tilfældet.<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>Som følge af, at der næsten ikke findes noget brugtmarked for PPC i Japan, opnåede Matsushita således de samme fordele som de øvrige producenter, der ikke havde fremført indsigelser (jf. betragtning 13, andet afsnit), eller for hvilke</P><P><QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>sådan betaling (for ibyttetagning) ... i alle tilfælde [blev] beskrevet som betaling for ibyttetagne maskiner og ... stort set uden undtagelse [var] betinget af fjernelse af de brugte maskiner fra markedet<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> (jf. samme betragtning, fjerde afsnit).</P><P>Matsushita har selv erkendt, at <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>markedet for brugte PPC eksisterer nu faktisk ikke mere<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/> i Japan (jf. punkt 31 i stævningen), og jeg mener derfor, at Rådet har kunnet lægge til grund, at tilbagetrækning fra markedet af brugte PPC var hovedreglen, og at det på baggrund heraf ikke havde betydning, at ydelsen af ibyttetagningsrabat ikke udtrykkeligt var betinget af tilbagetrækningen eller beviset for tilbagetrækningen.</P></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Endelig er jeg for så vidt angår spørgsmålet om Rådets fastsættelse af værdien af ibyttetagningsrabatten for hovedenheden af den opfattelse, at Rådet ikke kan lastes for en åbenbar skønsfejl ved at have beregnet rabattens værdi ved medtagelse af <QUOT.START ID="QS0042" REF.END="QE0042" CODE="00BB"/>rabatten for hovedenheden<QUOT.END ID="QE0042" REF.START="QS0042" CODE="00AB"/>, som samtlige andre Matsushita's handelsselskaber end datterselskabet Osaka NOA ydede. Det er nemlig alene for dette selskab, sagsøgeren har fremlagt de beviser, på grundlag af hvilke denne rabat kan udsondres fra <QUOT.START ID="QS0043" REF.END="QE0043" CODE="00BB"/>ibyttetagningsrabat<QUOT.END ID="QE0043" REF.START="QS0043" CODE="00AB"/>. Da selskabet Osaka NOA's salg kun udgjorde ca. 22,5% af samtlige salg, der fandt sted i undersøgelsesperioden, kan det dog ikke kritiseres, at Rådet ikke anvendte tallene for Osaka på de 58 andre handelsselskaber, for hvilke Matsushita kun havde oplyst én enkelt værdi, der omfattede de to rabatter.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Tilsidesættelse af grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), ved, at der er blevet medtaget et beløb, som klart erfor højt, i SAG-omkostninger<NOTE NOTE.ID="E0015" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Forkortelse der anvendes som betegnelse for <QUOT.START ID="QS0044" REF.END="QE0044" CODE="00BB"/>salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger<QUOT.END ID="QE0044" REF.START="QS0044" CODE="00AB"/>, jf. omtalen heraf i grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii).</P></NOTE> i den beregnede normale værdi for salgene til OEM<NOTE NOTE.ID="E0016" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Denne forkortelse er en forkortelse for <QUOT.START ID="QS0045" REF.END="QE0045" CODE="00BB"/>Original Equipment Manufacturers<QUOT.END ID="QE0045" REF.START="QS0045" CODE="00AB"/>. Den anvendes paradoksalt nok som betegnelse for de leverandører af PPC, der under eget mærke sælger produkter fremstillet af andre.</P></NOTE></TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Det bemærkes, at Rådet har taget hensyn til forskellen i omkostninger og fortjeneste i forbindelse med salgene under producentens eget mærke og salgene til OEM ved for disse sidste til grund at lægge en rundt ansat fortjenstmargen på 5% i stedet for en højere fortjenstmargen, som producenten anvendte ved salg under eget mærke.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1461"?><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Matsushita har anført, at Rådet har begået en åbenbar skønsfejl ved at fastlægge beløbet for de SAG-omkostninger, der ville have været tale om, såfremt selskabet havde solgt PPC på OEM-grundlag til Japan. Ved at medtage disse omkostninger i den beregnede normale værdi med henblik på sammenligningen med eksportsalgene til OEM i Fællesskabet, har Rådet således overtrådt grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), hvorefter tillægget af SAG-omkostninger skal ske <QUOT.START ID="QS0046" REF.END="QE0046" CODE="00BB"/>på et rimeligt grundlag<QUOT.END ID="QE0046" REF.START="QS0046" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Matsushita har navnlig gjort gældende, at der er sket fejl ved inddragelsen i den beregnede normale værdi af</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>selskabets tilsluttede handelsselskabet SAG-omkostninger, idet der, hvis OEM-salg var sket på det japanske marked, ville have været tale om salg, der var sket direkte gennem producenten, MEI</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>omkostninger bl.a. til reklame og salgsfremmende foranstaltninger, som selskabet har afholdt for salg under eget mærke, og som ved OEM-salg afholdes af OEM selv</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>ibyttetagningsrabat for hovedenheden, selv om det er klart, at en producent aldrig vil give en OEM-køber en rabat med henblik på at gøre det muligt for ham at gennemføre ibyttetagninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng må man imidlertid efter min mening generelt tage hensyn til, at institutionerne, da der overhovedet ikke forekom OEM-salg på det japanske marked, gennemførte en vurdering, der skulle omfatte samtlige forskelle i omkostninger og fortjeneste uanset arten. Det kan derfor ikke med sikkerhed hævdes, at en givet gruppe omkostninger, der var inddraget i den normale værdi for salgene under producentens eget mærke, også blev inddraget i den beregnede normale værdi for salgene til OEM. Det er under alle omstændigheder udelukket, at de alle fuldt ud er blevet medtaget.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>For det andet er jeg af den opfattelse, at institutionerne retmæssigt kunne undlade at tage hensyn til de to aftaler, som Matsushita har fremlagt for at vise, at OEM-salg til Japan i selskabets tilfælde, hvis sådanne salg havde forekommet, ville være blevet gennemført direkte af MEL Matsushita har faktisk hverken angivet, hvilke OEM-købere eller hvilken vare eller varer der konkret var tale om, og institutionerne har derfor ikke kunnet kontrollere, om de nævnte aftaler var repræsentative. Og selv om salgene var blevet gennemført direkte af MEI, og ikke som for salgene under Matsushita's mærke af Matsushita's tilsluttede handelsselskaber, ville de have krævet salgsforanstaltninger ud over dem, MEI normalt yder, og derfor have medført andre og højere SAG-omkostninger end de omkostninger, MEI allerede afholdt ved salgene under Matsushita's mærke: Disse omkostninger skulle så også have været inddraget i den normale værdi.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Hvad angår de beviser, bl.a. for reklame og salgsfremmende foranstaltninger, som Matsushita har omtalt, er der i alle tilfælde tale om beviser, der vedrører salg til OEM i Fællesskabet. Som tidligere anført i mit forslag til afgørelse i sag C-172/87, Mita, er institutionerne imidlertid ved beregningen af den normale værdi ikke forpligtet til at lægge oplysninger vedrørende et andet marked end <QUOT.START ID="QS0047" REF.END="QE0047" CODE="00BB"/>eksportlandets eller oprindelseslandets<?PAGE NO="I-1462"?> hjemmemarked<QUOT.END ID="QE0047" REF.START="QS0047" CODE="00AB"/>, der udtrykkeligt nævnes i grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), til grund.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Endelig ville prisen på nye PPC, såfremt ibyttetagningsrabatten for hovedenheden ikke ydedes ved salg til OEM, være så meget højere, således at spørgsmålet om inddragelsen af et tilsvarende beløb i den normale værdi som SAG-omkostninger ikke en gang ville blive aktuelt.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>På grundlag af alle de anførte forhold når jeg til det resultat, at Matsushita ikke har kunnet bevise, at Rådet ved at gå til værks, som det gjorde, i den beregnede normale værdi for salgene til OEM har inddraget et beløb i SAG-omkostninger, der ikke er <QUOT.START ID="QS0048" REF.END="QE0048" CODE="00BB"/>rimeligt<QUOT.END ID="QE0048" REF.START="QS0048" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Anbringendet om, at den normale værdi er fastlagt på retsstridig måde skal derfor i det hele taget forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Sammenligningen</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Matsushita har subsidiært, for så vidt som Rådet retmæssigt har kunnet lægge til grund, at MEI og de det tilsluttede handelsselskaber udgjorde <QUOT.START ID="QS0049" REF.END="QE0049" CODE="00BB"/>en enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0049" REF.START="QS0049" CODE="00AB"/>, når det gælder fastsættelsen af den normale værdi, gjort gældende, at Rådet dog ikke har gennemført sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi i samme handelsled, og således har tilsidesat artikel 2, stk. 9, eller subsidiært stk. 10, litra c), i grundforordningen. Ifølge Matsushita består der fremdeles, også efter at visse justeringer er foretaget i henhold til artikel 2, stk. 10, litra c), under hensyntagen til visse forskelle i omkostninger, der direkte hænger sammen med eksportsalgene eller salgene på hjemmemarkedet, en forskel i handelsled beroende på, at eksportprisen omfatter de omkostninger, Matsushita har afholdt for at stille PPC til rådighed for importørerne på sit forretningssted i nærheden af Tokyo, mens den normale værdi omfatter ikke blot de omkostninger, Matsushita har haft i forbindelse med salgene til de tilsluttede handelsselskaber, men også de omkostninger, de sidstnævnte har afholdt for at stille PPC til rådighed for forhandlerne på deres forretningssteder. Eksportprisen svarer således til ab fabrik-leddet, mens den normale værdi svarer til regionalforhandlingsleddet. Matsushita har kort sagt ønsket, at den normale værdi kun skulle omfatte de af MEI afholdte omkostninger og ikke de omkostninger, dets tilsluttede handelsselskaber har haft: Såfremt de sidstnævnte omkostninger har kunnet inddrages i den normale værdi i medfør af artikel 2, stk. 3, litra a), bør de trækkes fra deri i medfør af artikel 2, stk. 9 eller stk. 10, litra c).</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Denne argumentation må forkastes, og det kan jeg gøre meget kort. Som Matsushita selv i replikken, der blev fremlagt ca. tre måneder efter afsigelsen af dommene i MEE-sagerne, har bemærket,</TXT><P><QUOT.START ID="QS0050" REF.END="QE0050" CODE="00BB"/>er der, selv om Rådet retmæssigt har kunnet lægge til grund, at de tilsluttede handelsselskaber udfører samme opgaver som en intern salgsafdeling, ingen forskel for så vidt angår handelsled mellem eksportprisen ab fabrik og den normale værdi i de tilsluttede handelsselskabers omsætningsled<QUOT.END ID="QE0050" REF.START="QS0050" CODE="00AB"/> (punkt 48).</P></NP><?PAGE NO="I-1463"?><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Jeg har i mit forslag til afgørelse i sag C-171/87, Canon, og sag C-174/87, Ricoh, anført, at det af disse domme følger, at såfremt der er en arbejdsdeling mellem produktions- og salgsvirksomhed inden for en gruppe bestående af retligt adskilte selskaber, der dog er økonomisk forbundne,</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0051" REF.END="QE0051" CODE="00BB"/>... [er] det netop ... ved at tage udgangspunkt i det første salg til en uafhængig køber, at der kan ske en korrekt fastsættelse af den normale værdi <QUOT.START ID="QS0052" REF.END="QE0052" CODE="2019"/>ab fabrik<QUOT.END ID="QE0052" REF.START="QS0052" CODE="2019"/><QUOT.END ID="QE0051" REF.START="QS0051" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0017" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jf. navnlig den nævnte dom Canon mod Rådet, præmis 41 (forenede sager 277/85 og 300/85, Sml. s. 5731, jf. s. 5805).</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Den normale værdi svarer derfor også, i modsætning til hvad Matsushita har gjort gældende, til ab fabrik-leddet.</P></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>I øvrigt fremgår det af den nævnte dom Silver Seiko mod Rådet, præmis 30 (forenede sager 273/85 og 107/86, Sml. s. 5927, jf. s. 5978), at fællesskabsinstitutionerne ikke er forpligtet til at foretage justeringer for angivelige forskelle i handelsled, når eksportprisen og den normale værdi begge svarer til ab fabrik-leddet.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>På baggrund heraf er det ufornødent at tage stilling til den fortolkning, som Matsushita har givet grundforordningens artikel 2, stk. 9 og stk. 10, litra c), og af forholdet mellem disse to stykker. Det argument, at det efter artikel 2, stk. 9, har været påkrævet, at Rådet foretog justeringer for at tage højde for forskelle i handelsled, selv om disse forskelle ikke opfylder de i artikel 2, stk. 10, omhandlede betingelser, forudsætter, at sådanne forskelle har foreligget. På samme måde forholder det sig med det — subsidiære — argument om, at Rådet, da det ikke gik således frem, for at tage højde for forskelle i handelsled, burde have foretaget justeringer på grundlag af artikel 2, stk. 10, litra c), selv om disse forskelle ikke direkte hang sammen med de pågældende salg.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Ulovligheden efter GATT's antidumpingkodeks fra 1979 af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra c)</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Det anførte har også gyldighed, når det gælder anbringendet om, at grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra c), er ulovlig. Matsushita har således gjort gældende, at:</TXT><P><QUOT.START ID="QS0053" REF.END="QE0053" CODE="00BB"/>Forudsat at Rådet efter antidumpingforordningens artikel 2, stk. 10, litra c), kan afslå at foretage justeringer, selv om den normale værdi og eksportprisen ikke har et grundlag, der kan sammenlignes for så vidt angår handelsleddet, må artikel 2, stk. 10, litra c), anses for ulovlig, da den må anses for stridende mod Fællesskabets forpligtelser ifølge antidumpingkodeksen fra 1979, og kan ikke anvendes i sagsøgernes tilfælde.<QUOT.END ID="QE0053" REF.START="QS0053" CODE="00AB"/> (Jf. overskriften til selskabets femte anbringende).</P><?PAGE NO="I-1464"?><P>Følgelig bør forordningen om endelig antidumpingtold, for så vidt som den grundes på denne bestemmelse, annulleres.</P></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Nu kan for det første den hermed påberåbte ulovlighed ikke være Matsushita til nogen hjælp i det foreliggende tilfælde, for som det har kunnet konstateres af fremstillingen ovenfor, har Rådet sammenlignet den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled. For det andet hviler ulovlighedsindsigelsen på en tankegang, der ikke er korrekt, hvorefter Rådet i henhold til grundforordningen kan gennemføre sammenligningen mellem disse to størrelser i forskellige handelsled. I artikel 2, stk. 9, er det tværtimod udtrykkelig bestemt, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0054" REF.END="QE0054" CODE="00BB"/>de... normalt [skal] sammenlignes i samme handelsled, fortrinsvis ab fabrik, ...<QUOT.END ID="QE0054" REF.START="QS0054" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P><P>og i artikel 2, stk. 10, litra c), er det bestemt, at justeringer foretages for at tage hensyn til forskelle i handelsleddet,</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0055" REF.END="QE0055" CODE="00BB"/>for så vidt der ikke i øvrigt er taget hensyn hertil<QUOT.END ID="QE0055" REF.START="QS0055" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Det er herefter ikke nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne i GATT's antidumpingkodeks gælder umiddelbart, dvs., om de for private kan skabe rettigheder, som kan påberåbes for domstolene.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>D —</NO.P><TXT>Skaden</TXT></NP></TI></TITLE></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>E —</NO.P><TXT>Fællesskabets interesser</TXT></NP></TI></TITLE></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>F —</NO.P><TXT>Beregningen af antidumpingtolden</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Af de grunde, jeg har givet i mit forslag til afgørelse i sag C-174/87, Ricoh, skal også anbringenderne om fejl ved fastlæggelsen af skaden, ved vurderingen af Fællesskabets interesse og beregningen af antidumpingtolden, som Matsushita har fremført sammen med sagsøgerne i (nævnte) sag C-174/87, sag C-176/87 (Konishiroku), sag C-177/87 (Sanyo) og sag C-179/87 (Sharp), forkastes.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>G —</NO.P><TXT>Tilsidesættelse af EØF-traktatens artikel 190</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Anbringenderne om tilsidesættelse af EØF-traktatens artikel 190 hænger snævert sammen med de forskellige indsigelser, Matsushita har haft mod Rådets måde at fastlægge den normale værdi på, hvilke indsigelser jeg har taget stilling til under afsnit A i nærværende forslag til afgørelse.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1465"?><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Matsushita har først gjort gældende, at det ikke i den anfægtede forordning tilstrækkelig klart og præcist er angivet, hvorfor Rådet har fraveget den obligatoriske ordning, der er indført ved grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 7, for fastsættelsen af den normale værdi i tilfælde, hvor der er tale om en sammenslutning mellem en producent og de handelsselskaber, der er tilsluttet producenten. For denne argumentation er det en forudsætning, at Rådet fejlagtigt på Matsushita har anvendt synspunktet om <QUOT.START ID="QS0056" REF.END="QE0056" CODE="00BB"/>en enkelt økonomisk enhed<QUOT.END ID="QE0056" REF.START="QS0056" CODE="00AB"/>, og at det ud fra den betragtning, at salgene mellem MEI og dets tilsluttede handelsselskaber ikke udgør salg i normal handel, burde have beregnet den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii). Denne forudsætning har vist sig grundløs, og det første anbringende skal derfor forkastes. I øvrigt er i betragtning 7 til forordningen om indførsel af en midlertidig antidumpingtold, der udtrykkeligt er blevet fastholdt i betragtning 6 til forordningen om indførelse af en endelig antidumpingtold, de grunde, som institutionerne havde til at anvende de priser, der blev taget hos uafhængige købere ved fastsættelsen af den normale værdi samt deres grunde til at afslå at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 7, klart angivet.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det samme kan siges om det andet anbringende, Matsushita har fremført, hvorefter Rådets udtalelse om, at selskabet måske ikke <QUOT.START ID="QS0057" REF.END="QE0057" CODE="00BB"/>tilsigtet<QUOT.END ID="QE0057" REF.START="QS0057" CODE="00AB"/> har haft fordel af de fordele, der fulgte af den omstændighed, at der ikke findes et marked for brugte PPC, ikke <QUOT.START ID="QS0058" REF.END="QE0058" CODE="00BB"/>logisk<QUOT.END ID="QE0058" REF.START="QS0058" CODE="00AB"/> kan begrunde dets beslutning om at inddrage ibyttetagningsrabatten for hovedenheden i den normale værdi. Det er ovenfor blevet omtalt, at det i den forbindelse ikke havde betydning, at ydelsen af rabatten ikke retligt var betinget af, at det blev bevist, at den ¡byttetagne maskine blev trukket tilbage fra markedet, idet den omstændighed, at der ikke findes et brugtmarked, beviste, at tilbagetrækningen var hovedreglen, og gav Matsushita de samme fordele som dem, de øvrige producenter opnåede. Dette fremgår udtrykkeligt af betragtning 13 til den anfægtede forordning.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Matsushita's tredje anbringende er, at den anfægtede forordning intet oplyser om de retlige eller faktiske forhold, der har dannet grundlag for, at visse af selskabet afholdte omkostninger i forbindelse med salg under eget mærke samt ibyttetagningsrabatten, er inddraget i den beregnede normale værdi for så vidt angår salgene til OEM; den oplyser heller ikke grunden til, at Rådet nåede til det resultat, at der i tilstrækkeligt omfang var taget hensyn til de forskelle i omkostninger og fortjeneste, der bestod mellem salgene til OEM og selskabets salg under eget mærke i og med, at man for de førstnævnte salgs vedkommende alene anvendte en fortjenstmargen på 5%. Herom skal jeg bemærke, dels at den justering, der således blev foretaget af fortjenstmargenen, uden forskel tager højde for forskellene i omkostninger og fortjeneste, og således også for (eventuelle) forskelle i omkostningerne til reklame og salgsfremstød, som Matsushita særlig har nævnt, og dels at det klart af betragtning 11 til den anfægtede forordning fremgår, at som følge af, at der overhovedet ikke fandt salg sted til OEM-selskaber på det japanske marked i referenceperioden,</TXT><P><QUOT.START ID="QS0059" REF.END="QE0059" CODE="00BB"/>var det ikke muligt nøjagtigt at fastslå en eventuel forskel i omkostninger eller fortjeneste<QUOT.END ID="QE0059" REF.START="QS0059" CODE="00AB"/> (første afsnit)</P><P>og at, da der ikke foreligger retningslinjer for så vidt angår en sådan forskel,</P><?PAGE NO="I-1466"?><P><QUOT.START ID="QS0060" REF.END="QE0060" CODE="00BB"/>anses det for rimeligt at anvende samme fortjenstmargen ved fastsættelse af alle sådanne beregnede værdier<QUOT.END ID="QE0060" REF.START="QS0060" CODE="00AB"/> (tredje afsnit).</P><P>Begrundelsen til den anfægtede forordning er således fyldstgørende, både når det gælder den eventuelle inddragelse efter justering af visse omkostninger i de beregnede normale værdier ved salg til OEM-selskaber, og når det gælder anvendelsen af en fast, ensartet fortjenstmargen på disse beregnede værdier<NOTE NOTE.ID="E0018" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Spørgsmålene henholdsvis om, hvorvidt disse omkostninger eventuelt kunne inddrages, og om justeringen kunne ske på et fast, ensartet grundlag, henhører under sagens realitet. Det første spørgsmål er blevet behandlet i afsnit A, punkt 3, i nærværende forslag til afgørelse, det andet i punkt 12 i mit forslag til afgørelse i sag C-172/87, Mita.</P></NOTE>.</P></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Anbringenderne om en tilsidesættelse af EØF-traktatens artikel 190 skal derfor forkastes.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Forslag til afgørelse</P></TI></TITLE><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Da Matsushita's anbringender ikke kan tages til følge, bør sagsøgte frifindes, og Matsushita pålægges at betale sagens omkostninger, herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>