gør sagsøgeren for det første gældende, at det nærmest er uden betydning for udøvelsen af de med stillingerne forbundne arbejdsopgaver, om den praktiske erfaring helt eller delvis er opnået før eller efter erhvervelsen af eksamensbeviset. Således havde han ved indgivelsen af sin ansøgning mindst seks års erfaring, erhvervet på et højt niveau først og fremmest inden for det af ham valgte emne.

Sagsøgeren anfører dernæst, at en bestemmelse bør fortolkes således, at man undgår absurde konsekvenser, som lovgiveren må antages ikke at have tilsigtet, og at en sådan fortolkning må lægges til grund, selv om bestemmelsen hverken sprogligt eller sagligt kan betragtes som mangelfuld. Hvis bestemmelsen i det foreliggende tilfælde anvendes ordret, udelukkes herved en ansøger med tre gange så lang praktisk erfaring som krævet, som imidlertid kun har et års erfaring efter erhvervelsen af eksamensbeviset. Det må følgelig antages, at den pågældende bestemmelse i meddelelsen om udvælgelsesprøve udelukkende tager sigte på unge kandidater, hvorfor bestemmelsen — da dette ikke er tilfældet i nærværende sag — bør fortolkes bredt, jfr. Domstolens dom af 31. maj 1979 (Newth, sag 156/78, Sml. 1979, s. 1941) samt retslitteraturen vedrørende dette emne (Henri de Page).

Sagsøgeren henviser for det tredje til tjenestemandsvedtægtens bilag III, artikel 1, litra d), hvorefter en meddelelse om udvælgelsesprøve bør specificere de til de stillinger, der skal besættes, nødvendige diplomer og andre kvalifikationsbeviser eller praktiske erfaringer. Sagsøgeren slutter heraf, at niveauet for den krævede erfaring alene bør fastlægges under hensyn til det for den ledige stilling fornødne, uanset om denne erfaring er opnået før eller efter erhvervelsen af det krævede eksamensbevis.

Sagsøgeren gør endelig gældende, at den pågældende bestemmelse må fortolkes bredt så meget desto mere, som der er tale om en subsidiær adgangsbetingelse. Meddelelsens krav om erfaring kommer først i anden række, jfr. således ordet derudover, ligesom udtrykket bør principielt i bilaget til meddelelsens punkt 1 lader formode, at kravet om praktisk erfaring ikke er nogen afgørende betingelse for at få adgang til udvælgelsesprøven. Endvidere har udvælgelseskomiteen for en række ansøgere undladt at efterprøve, om disse ansøgeres erfaring havde forbindelse med det valgte emne. Når således den krævede faglige erfarings relevans anses for at være af subsidiær betydning, gælder dette så meget mere betingelsen med hensyn til perioden, hvor den faglige erfaring er erhvervet. Sagsøgeren har med henblik herpå nedlagt påstand om, at Domstolen anordner den nødvendige bevisførelse for at få fastslået, om udvælgelseskomiteen har taget hensyn til den faglige erfarings relevans i forhold til de tjenestemænd, som har ansøgt om deltagelse i udvælgelsesprøven.

Kommissionen anfører, at ingen fortolkning — den være sig nok så bred — kan gå forud for en klar bestemmelse. Da den omhandlede bestemmelse hverken sprogligt eller sagligt set er uklar, skal den — som Domstolen flere gange har udtalt — heller ikke underkastes fortolkning. Ifølge Kommissionen har sagsøgeren fejlagtigt påberåbt sig Newth-dommen.

Kommissionen forklarer, at det netop har været ansættelsesmyndighedens ønske, at de ansøgere, som får adgang til udvælgelsesprøven, har opnået praktisk erfaring på grundlag af deres teoretiske viden erhvervet under universitetsstudierne, hvorfor meddelelsens krav svarer til den fulgte målsætning, og derfor ikke er absurd, ligesom dette krav henhører under institutionens skønsbeføjelse.

Med hensyn til sagsøgerens henvisning til vedtægtens bilag III, artikel 1, litra d), mener Kommissionen, at sagsøgerens opfattelse er uholdbar, idet formålet med denne bestemmelse alene er at specificere, hvilke afsnit en meddelelse om udvælgelsesprøve skal indeholde, og ikke af fastsætte nærmere regler for indholdet af de enkelte afsnit.

Sagsøgeren anfører for det første, at meddelelsen om intern udvælgelsesprøve KOM/A/4/81 baseret på prøver, som blev offentliggjort på samme tidspunkt som den omtvistede meddelelse, og som ligeledes tilsigtede ansættelse af fuldmægtige i lønklasse A 7/6, ikke krævede, at ansøgerne med et eksamensbevis har afsluttet en uddannelse på universitetsniveau, hvilket må formodes at udelukke krav om erfaring opnået efter erhvervelsen af et sådant eksamensbevis.

For det andet har sagsøgeren på ny gjort gældende, at andre ansøgere har fået adgang til at deltage i udvælgelsesprøven, selv om deres erfaring ikke har forbindelse med det valgte emne.

Med hensyn til det første anbringende anfører Kommissionen, at sagsøgeren ikke kan sammenligne sin egen situation med de betingelser, som gælder ansøgere til en anden udvælgelsesprøve, som er af en anden karakter, og som afholdes inden for rammerne af ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse.

Med hensyn til sagsøgerens andet anbringende mener Kommissionen, at sagsøgerens påstand såvel materielt som retligt er uholdbar, og at det under alle omstændigheder ikke kan være nødvendigt at få fastslået, om det er blevet efterprøvet, om samtlige ansøgeres faglige erfaring er relevant, når David Lipman ikke har fået adgang til prøverne med den begrundelse, at han ikke opfyldte kravet om en vis faglig erfaring opnået efter erhvervelsen af sit eksamensbevis.