<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑133/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CC0133</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:659">EU:C:2016:659</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>25</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>25</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT SZPUNAR – SAG C-133/15</P><P><IE/></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">M. Szpunar</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20160908">8. september 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-133/15</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">H.C. Chavez-Vilchez,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">P. Pinas,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">U. Nikolic,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">X.V. García Pérez,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">J. Uwituze,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">I.O. Enowassam,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">A.E. Guerrero Chavez,</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Y.R.L. Wip</HT></P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd, Nederlandene))</HT></P></STI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>unionsborgerskab</KEYWORD><KEYWORD>artikel 20 TEUF</KEYWORD><KEYWORD>nægtelse af opholdsret i en medlemsstat for en tredjelandsstatsborger, der faktisk tager sig af sit lille barn, der er statsborger i denne medlemsstat</KEYWORD><KEYWORD>tilstedeværelse af den anden forælder, der er statsborger i samme stat, på denne stats område</KEYWORD><KEYWORD>forpligtelse for tredjelandsstatsborgeren til at godtgøre, at den anden forælder ikke er i stand til at drage omsorg for barnet, således at barnet bliver nødsaget til at forlade området for den stat, hvor det er statsborger, hvis den forælder, der er tredjelandsstatsborger, nægtes opholdsret</KEYWORD></INDEX><TOC><TITLE><TI><P>Indhold</P></TI></TITLE><TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>I –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Indledning</ITEM.CONT><ITEM.REF>3</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>II –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Retsforskrifter</ITEM.CONT><ITEM.REF>3</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>A –</NO.ITEM><ITEM.CONT>EU-retten</ITEM.CONT><ITEM.REF>3</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde</ITEM.CONT><ITEM.REF>3</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>2.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</ITEM.CONT><ITEM.REF>3</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>3.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Direktiv 2004/38/EF</ITEM.CONT><ITEM.REF>4</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>B –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Nederlandsk ret</ITEM.CONT><ITEM.REF>4</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><?PAGE NO="2"?><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>III –</NO.ITEM><ITEM.CONT>De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisterne i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne ved Domstolen</ITEM.CONT><ITEM.REF>7</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>IV –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Bedømmelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>10</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>A –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Indledende bemærkninger</ITEM.CONT><ITEM.REF>10</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Princippet om barnets tarv</ITEM.CONT><ITEM.REF>10</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>2.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Forskelligartetheden af de i hovedsagen omhandlede situationer</ITEM.CONT><ITEM.REF>11</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>3.</NO.ITEM><ITEM.CONT>De nederlandske administrative organers praksis og de udlændingeretlige procedurer</ITEM.CONT><ITEM.REF>13</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>B –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Analyse af situationen for H.C. Chavez-Vilchez og Y.R.L. Wip og deres døtre i lyset af artikel 21, stk. 1, TEUF og direktiv 2004/38</ITEM.CONT><ITEM.REF>14</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Betydningen af, at H.C. Chavez-Vilchez’ datter har udøvet retten til fri bevægelighed</ITEM.CONT><ITEM.REF>14</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>a)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Kort gennemgang af retspraksis om anvendeligheden af direktiv 2004/38 i tilfælde, hvor en unionsborger, som tidligere faktisk har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, flytter til den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger</ITEM.CONT><ITEM.REF>15</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>b)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Anvendeligheden af artikel 5 i direktiv 2004/38 i tilfælde, hvor et lille barn, der er unionsborger, og som tidligere faktisk har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, flytter til den medlemsstat, hvor det er statsborger, ledsaget af en slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger, og som alene tager sig af barnet</ITEM.CONT><ITEM.REF>15</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>2.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Betydningen af, at Y.R.L. Wips datter har udøvet sin ret til fri bevægelighed</ITEM.CONT><ITEM.REF>17</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>C –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Analyse af situationen for de børn, der altid har opholdt sig i deres egen medlemsstat sammen med deres mødre, der faktisk tager sig af dem, i lyset af artikel 20 TEUF</ITEM.CONT><ITEM.REF>18</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>1.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Det første og det andet præjudicielle spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>18</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>a)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Unionsborgerskabet: den grundlæggende status for Unionens borgere</ITEM.CONT><ITEM.REF>19</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>b)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Den særlige karakter af de i hovedsagen omhandlede situationer</ITEM.CONT><ITEM.REF>20</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>c)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Overholdelsen af proportionalitetsprincippet og graden af afhængighed mellem den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og barnet, der er unionsborger</ITEM.CONT><ITEM.REF>22</ITEM.REF></TOC.ITEM><TOC.ITEM><NO.ITEM>d)</NO.ITEM><ITEM.CONT>Foreløbig konklusion</ITEM.CONT><ITEM.REF>23</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>2.</NO.ITEM><ITEM.CONT>Det tredje præjudicielle spørgsmål</ITEM.CONT><ITEM.REF>23</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK></TOC.BLK><TOC.BLK><TOC.ITEM><NO.ITEM>V –</NO.ITEM><ITEM.CONT>Forslag til afgørelse</ITEM.CONT><ITEM.REF>25</ITEM.REF></TOC.ITEM></TOC.BLK></TOC.BLK></TOC><?PAGE NO="3"?><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>De spørgsmål, som Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd, Nederlandene) har rejst, vedrører i det væsentlige spørgsmålet, om artikel 20 TEUF er til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger, som er en af forældrene til et lille barn, der er statsborger i denne medlemsstat, hvor det altid har opholdt sig, opholdsret, selv om den pågældende faktisk tager sig af barnet, når det ikke er godtgjort, at den anden forælder, der selv er statsborger i denne medlemsstat, faktisk kan tage sig af barnet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har oplyst, at det fremgår af nederlandsk administrativ praksis, at den retspraksis, der følger af Ruiz Zambrano-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, fortolkes snævert, således at det lægges til grund, at den omstændighed, at en forælder, der er tredjelandsstatsborger, forlader Den Europæiske Unions område, ifølge denne retspraksis ikke fratager et barn, der er unionsborger, den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som det har i medfør af sin status som unionsborger. Ifølge de kompetente nederlandske myndigheder finder denne retspraksis udelukkende anvendelse, hvis faren ikke er i stand til at drage omsorg for barnet, fordi han er død, fængslet, indlagt på en psykiatrisk institution, umyndiggjort eller forsvundet, eller hvis hans krav om at få forældremyndigheden over barnet, der er unionsborger, er blevet forkastet ved domstolene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>I nævnte dom, i hvilken Domstolen fandt, at EU-retten er til hinder for nationale foranstaltninger, der har den virkning, at unionsborgere reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som disse borgere har i medfør af deres status som unionsborgere, blev princippet om barnets tarv utvivlsomt taget i betragtning. Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse giver efter min opfattelse Domstolen anledning til mere tydeligt at tage dette princip under behandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">EU-retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Artikel 20, stk. 1, TEUF indfører unionsborgerskabet og bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>enhver, der er statsborger i en medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>, har unionsborgerskab. I henhold til artikel 20, stk. 2, litra a), TEUF har unionsborgere <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Artikel 21, stk. 1, TEUF tilføjer, at denne ret gælder <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>Respekt for privatliv og familieliv<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> fastslår, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>[e]nhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Direktiv 2004/38/EF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af <DATE ISO="20040429">29.4.2004</DATE> om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="158" PAGE.FIRST="77" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 158, s. 77</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Artikel 5, stk. 1 og 4, i direktiv 2004/38/EF bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="005.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Uden at dette berører de bestemmelser for rejsedokumenter, der gælder ved national grænsekontrol, giver medlemsstaterne unionsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at indrejse på deres område, og giver familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, ret til at indrejse på deres område, hvis de er i besiddelse af et gyldigt pas.</ALINEA></PARAG><P>[…]</P><PARAG IDENTIFIER="005.004"><NO.PARAG>4.</NO.PARAG><ALINEA>Hvis unionsborgeren eller et familiemedlem, som ikke er statsborger i en medlemsstat, ikke er i besiddelse af de krævede rejsedokumenter eller de eventuelt krævede visa, giver den berørte medlemsstat disse personer enhver rimelig mulighed for inden for en rimelig frist at opnå eller fremskaffe de nødvendige dokumenter, eller få bekræftet eller på anden måde godtgjort, at de er omfattet af retten til fri bevægelighed og ophold, inden der træffes afgørelse om tilbagesendelse.<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Nederlandsk ret</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 1 i Vreemdelingenwet 2000 (lov af 2000 om udlændinge, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>udlændingeloven<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>) bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>I nærværende lov og de bestemmelser, der vedtages på grundlag heraf, forstås ved:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>fællesskabsborgere</TXT><P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P>1°.</NO.P><TXT>statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater, som i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har ret til at indrejse til og opholde sig i en anden medlemsstat</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2°.</NO.P><TXT>familiemedlemmer til de under nr. 1° nævnte personer, som er statsborgere i et tredjeland, og som i medfør af en afgørelse truffet i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab har ret til at indrejse til og opholde sig i en medlemsstat</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>[…]<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Denne lovs artikel 8 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>En udlænding kan kun opholde sig lovligt i Nederlandene:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>e)</NO.P><TXT>som fællesskabsborger, for så vidt som vedkommende har ophold i Nederlandene i henhold til forskrifter vedtaget i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="5"?><ITEM><NP><NO.P>f)</NO.P><TXT>mens udlændingen afventer, at der træffes en afgørelse vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse […], og det i medfør af denne lov eller bestemmelser vedtaget i medfør heraf eller ved en retsafgørelse er bestemt, at ansøgeren ikke skal udvises, så længe der ikke er truffet afgørelse vedrørende ansøgningen</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>g)</NO.P><TXT>mens udlændingen afventer, at der træffes en afgørelse vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse […] eller en ansøgning om forlængelse eller ændring af en opholdstilladelse […], og det i medfør af denne lov eller bestemmelser vedtaget i medfør heraf eller ved en retsafgørelse er bestemt, at ansøgeren ikke skal udvises, så længe der ikke er truffet afgørelse vedrørende ansøgningen</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>h)</NO.P><TXT>mens udlændingen afventer en afgørelse vedrørende en skriftlig klage eller i et af udlændingen anlagt søgsmål, og det i medfør af denne lov eller bestemmelser vedtaget i medfør heraf eller ved en retsafgørelse er bestemt, at ansøgeren ikke skal udvises, så længe der ikke er truffet afgørelse vedrørende den skriftlige klage eller i søgsmålet.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Samme lovs artikel 10 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="010.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>En udlænding, der ikke har lovligt ophold, har ikke krav på udbetalinger, ydelser og tilskud i henhold til en forvaltningsafgørelse. Første punktum finder tilsvarende anvendelse på ved lov eller bekendtgørelse fastsatte fritagelser eller fordele.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="010.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Stk. 1 kan fraviges, når kravet angår uddannelse, nødvendig lægebehandling, forebyggelse af skade for den offentlige sundhed eller juridisk bistand til udlændinge.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="010.003"><NO.PARAG>3.</NO.PARAG><ALINEA>En afgørelse, hvorved et krav imødekommes, giver ikke ret til lovligt ophold.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har præciseret, at Staatsecretaris van Veiligheid en Justitie (statssekretær for sikkerheds- og justitsspørgsmål, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>statssekretæren<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>) har ansvaret for gennemførelsen af udlændingeloven. Immigratie- en Naturalisatiedienst (myndighed for indvandring og naturalisation, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>IND<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>) har bl.a. til opgave at gennemføre udlændingeloven, idet denne myndighed behandler alle ansøgninger om opholdstilladelse og træffer afgørelse vedrørende disse på vegne af statssekretæren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at den øverste retsinstans vedrørende udlændingeretlige spørgsmål er afdelingen for forvaltningssager ved Raad van State (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Nederlandene). I sager vedrørende Wet Werk en Bijstand (lov om beskæftigelse og social bistand, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>lov om social bistand<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/>) er det den forelæggende ret, der er den øverste retslige myndighed. I sager vedrørende Algemene Kinderbijslagwet (almindelig lov om børneydelse, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>lov om børneydelse<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>) kan afgørelser truffet af den forelæggende ret endvidere indbringes for Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandenes øverste domstol) for så vidt angår fortolkningen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>forsikret<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/>, herunder dette begrebs internationalretlige aspekter.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Vreemdelingencirculaire 2000 (cirkulære af 2000 om udlændinge, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>udlændingecirkulæret<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>) består af en samling af retningslinjer udstedt af statssekretæren. Dette cirkulære er tilgængeligt for alle, og retningslinjerne kan påberåbes af enhver. Ved behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse skal IND, der er udpeget som den kompetente nationale myndighed, overholde retningslinjerne. Den kan kun undlade dette med angivelse af en begrundelse i undtagelsestilfælde, som ikke blev taget i betragtning ved affattelsen af retningslinjerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Udlændingecirkulæret indeholder i den version, der var gældende på tidspunktet for tvisterne i hovedsagen, i del B, afsnit 2.2, følgende retningslinjer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>En udlænding har lovligt ophold i henhold til [udlændingeloven], såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>Udlændingen har et mindreårigt barn, der har nederlandsk statsborgerskab.</P></ITEM><?PAGE NO="6"?><ITEM><P>Barnet forsørges af udlændingen og bor hos denne.</P></ITEM><ITEM><P>Barnet skal, hvis udlændingen nægtes ret til ophold, følge udlændingen og forlade Den Europæiske Unions område.</P></ITEM></LIST><P>IND lægger under alle omstændigheder ikke til grund, at et barn [hvis far eller mor er udlænding] skal følge [den forælder, som er udlænding] og forlade Den Europæiske Unions område, såfremt barnet har en anden forælder, der har lovligt ophold i henhold til […] [udlændingeloven] eller har nederlandsk statsborgerskab, og denne forælder faktisk kan drage omsorg for barnet.</P><P>IND lægger under alle omstændigheder til grund, at den anden forælder faktisk kan drage omsorg for barnet, såfremt</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>denne forælder har forældremyndigheden over barnet eller vil kunne få forældremyndigheden over barnet, og</P></ITEM><ITEM><P>denne forælder kan få hjælp og støtte til omsorg og opdragelse, som tilbydes af myndighederne eller private organisationer. Herved forstår IND også ydelser, der afholdes af offentlige midler, og som nederlændere, der lever i Nederlandene, principielt kan gøre krav på.</P></ITEM></LIST><P>IND lægger under alle omstændigheder til grund, at den anden forælder faktisk ikke kan drage omsorg for barnet, såfremt denne forælder</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>er indsat i fængsel eller</P></ITEM><ITEM><P>godtgør ikke at kunne få tilkendt forældremyndigheden.<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>I medfør af nederlandsk lovgivning skal forældre, der er tredjelandsstatsborgere, have opholdsret for at kunne gøre krav på ydelser i henhold til lov om social bistand eller lov om børneydelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="19980701">1. juli 1998</DATE> trådte lov af <DATE ISO="19980326">26. marts 1998</DATE> om ændring af udlændingeloven og visse andre love i kraft med henblik på at gøre udlændinges krav over for administrative organer på udbetalinger, ydelser, tilskud, fritagelser og andre fordele betinget af lovligt ophold i Nederlandene. Denne lov kaldes også <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>koblingsloven<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>. Den indførte for andre udlændinge end unionsborgere et krav i lovgivningen om social bistand om at være i besiddelse af en opholdstilladelse meddelt af den kompetente myndighed for at kunne sidestilles med en nederlænder, og i lov om børneydelse et tilsvarende krav om opholdstilladelse for at kunne betragtes som forsikret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ansøgning om opholdstilladelse skal indgives til IND. Denne myndighed træffer på vegne af statssekretæren afgørelse vedrørende spørgsmålet om opholdsret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ansøgninger om børneydelse i henhold til lov om børneydelse indgives til Sociale verzekeringsbank (socialsikringsinstitution, herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>SvB<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/>, Nederlandene).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ansøgning om bistand i henhold til lov om social bistand indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren bor.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Artikel 11 i lov om social bistand lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="011.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Enhver nederlænder, som er bosat i Nederlandene, og som befinder sig i eller risikerer at befinde sig i en situation, hvor den pågældende ikke råder over midler til dækning af sine nødvendige leveomkostninger, har ret til bistand fra det offentlige.</ALINEA></PARAG><?PAGE NO="7"?><PARAG IDENTIFIER="011.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>En udlænding, som lovligt opholder sig i Nederlandene som omhandlet i artikel 8, litra a)-e) og litra 1), i [udlændingeloven], sidestilles med en nederlænder undtagen i de tilfælde, som er nævnt i artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF.</ALINEA><ALINEA>[…]<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Denne lovs artikel 16 fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="016.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>1.</NO.PARAG><ALINEA>Som en undtagelse fra dette afsnit kan [kommunalbestyrelsen] yde bistand til en person, der ikke har ret til social bistand, såfremt der, henset til samtlige omstændigheder, foreligger tvingende grunde hertil.</ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="016.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>Stk. 1 finder ikke anvendelse på andre udlændinge end de i artikel 11, stk. 2 og 3, omhandlede.<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Artikel 6 i lov om børneydelse bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="006.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>Forsikret i henhold til denne lovs bestemmelser er:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>personer med bopæl her i landet</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>personer uden bopæl her i landet, som er indkomstskattepligtige med hensyn til arbejde udført som lønmodtager i Nederlandene.</TXT></NP></ITEM></LIST></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="006.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>En udlænding, der ikke har lovligt ophold i Nederlandene som omhandlet i artikel 8, litra a)-e) og litra l), i [udlændingeloven], er ikke forsikret.<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisterne i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne ved Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>De otte tvister i hovedsagen vedrører ansøgninger om sociale bistandsydelser (<HT TYPE="ITALIC">bijstandsuitkering</HT>) i henhold til lov om social bistand og/eller ansøgninger om børneydelse (<HT TYPE="ITALIC">kinderbijslag</HT>) i henhold til lov om børneydelse, som appellanterne har indgivet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>H.C. Chavez-Vilchez, som er venezuelansk statsborger, indrejste til Nederlandene med et turistvisum i 2007-2008 for at besøge en nederlandsk statsborger ved navn Koopman. Den <DATE ISO="20090330">30. marts 2009</DATE> fik parret en datter, Angelina, som blev anerkendt af hr. Koopman og dermed har nederlandsk statsborgerskab. Alle tre levede i Tyskland indtil 2011. I juni 2011 tvang hr. Koopman H.C. Chavez-Vilchez til at forlade deres bolig sammen med deres datter. H.C. Chavez-Vilchez og hendes datter forlod Tyskland og henvendte sig til et krisecenter i Arnhem kommune (Nederlandene), hvor de derefter opholdt sig et stykke tid. H.C. Chavez-Vilchez har siden taget sig af sin datter og har oplyst, at hr. Koopman hverken bidrager til datterens underhold eller hendes opdragelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>P. Pinas, som er surinamsk statsborger, havde fra 2004 en opholdstilladelse, der blev inddraget i 2006. Hun er bosiddende i Almere (Nederlandene) og er mor til fire børn. Hun fik et af børnene, Shine, den <DATE ISO="20091223">23. december 2009</DATE> sammen med R.R. Mawny, som er nederlandsk statsborger. Shine blev anerkendt af sin far og har dermed nederlandsk statsborgerskab. P. Pinas og R.R. Mawny har begge forældremyndighed over deres barn, men de lever hver for sig, og R.R. Mawny bidrager ikke til sin datters underhold. Der er kontakt mellem R.R. Mawny og Shine, men der foreligger ikke nogen aftale om samværsret.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>U. Nikolic kom til Nederlandene i 2003 fra det tidligere Jugoslavien. På grund af manglende identitetspapirer er det usikkert, i hvilket land hun er statsborger. Ifølge den forelæggende ret har hun muligvis kroatisk statsborgerskab. En ansøgning om opholdstilladelse blev afslået i 2009. Den <DATE ISO="20100126">26. januar 2010</DATE> fik hun en datter, Esther, sammen med F. van de Pluijm, som er nederlandsk statsborger. Barnet blev anerkendt af F. van de Pluijm og har dermed nederlandsk statsborgerskab. U. Nikolic er bosiddende i Amsterdam (Nederlandene) og har forældremyndigheden over sin datter. De bor begge på et kommunalt opholdssted. U. Nikolic har oplyst, at hun ikke kan bo sammen med sin datters far, da denne følger et forløb med støtte i boligen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>X.V. García Pérez, som er nicaraguansk statsborger, ankom i 2001-2002 til Nederlandene fra Costa Rica, ledsaget af en nederlandsk statsborger ved navn Schwencke. Den <DATE ISO="20080409">9. april 2008</DATE> fik hun sammen med hr. Schwenke en datter, Angely. Hun blev anerkendt af hr. Schwencke og har dermed nederlandsk statsborgerskab. X.V. García Pérez er bosiddende i Haarlem (Nederlandene) og har forældremyndigheden over sin datter. Hr. Schwencke bidrager ikke til Angelys underhold, og hans nuværende bopæl er ukendt. Det fremgår af folkeregisteroplysninger, at hr. Schwencke den <DATE ISO="20090708">8. juli 2009</DATE> rejste til Costa Rica. X.V. García Pérez har endnu et barn, som hr. Schwencke ikke er far til. Familien bor på et kommunalt opholdssted.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>J. Uwituze, som er rwandisk statsborger, fødte den <DATE ISO="20111212">12. december 2011</DATE> en datter, Habibatou. A. Fofana, som er nederlandsk statsborger, har anerkendt barnet, som derfor har samme statsborgerskab som sin far. A. Fofana bidrager hverken til sin datters underhold eller hendes opdragelse. Han har erklæret, at han hverken kan eller vil tage sig af hende. J. Uwituze er bosiddende i ‘s-Hertogenbosch (Nederlandene) og bor sammen med sin datter på et kommunalt opholdssted.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Y.R.L. Wip, som er surinamsk statsborger, har født to børn, Shalomie den <DATE ISO="20091125">25. november 2009</DATE> og Joe den <DATE ISO="20121123">23. november 2012</DATE>. Børnene og deres far, hr. Panka, har nederlandsk statsborgerskab. Selv om forholdet mellem forældrene er afsluttet, har hr. Panka kontakt med sine børn flere gange om ugen. Hr. Panka modtager en social bistandsydelse og en børneydelse. Han videregiver børneydelsen til Y.R.L. Wip, men bidrager herudover ikke til børnenes underhold. Y.R.L. Wip er bosiddende i Amsterdam.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>I.O. Enowassam, som er camerounsk statsborger, kom til Nederlandene i 1999. Sammen med en nederlandsk statsborger ved navn Arrey fik hun den <DATE ISO="20080502">2. maj 2008</DATE> en datter, Philomena. Hr. Arrey har anerkendt faderskabet til Philomena, som derfor er nederlandsk statsborger. I.O. Enowassam og hr. Arrey har fælles forældremyndighed over deres datter, men lever hver for sig. Philomena er registreret på hr. Arreys adresse, men bor reelt hos sin mor, som er bosiddende i Haag (Nederlandene). De er blevet modtaget i et kommunalt krisecenter i Haag. Der er fastsat en samværsordning for hr. Arrey og Philomena. Philomena bor tre weekender om måneden hos sin far og holder nogle gange ferie sammen med faren. Hr. Arrey betaler månedligt 200 EUR i børnebidrag. Han modtager også børneydelse, som han viderebetaler til I.O. Enowassam. Hr. Arrey har fuldtidsarbejde og har erklæret, at han derfor ikke kan drage omsorg for sin datter.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>A.E. Guerrero Chavez, som er venezuelansk statsborger, kom til Nederlandene den <DATE ISO="20071024">24. oktober 2007</DATE> og rejste tilbage til Venezuela den <DATE ISO="20091102">2. november 2009</DATE>. Hun vendte tilbage til Nederlandene i januar 2011 og bor nu i Schiedam (Nederlandene). Hun fik den <DATE ISO="20110331">31. marts 2011</DATE> et barn, Salamo, med en nederlandsk statsborger ved navn Maas. Hr. Maas har anerkendt barnet, som dermed har nederlandsk statsborgerskab. Hr. Maas og A.E. Guerrero Chavez er ikke længere sammen og bor ikke sammen, men A.E. Guerrero Chavez og hendes søn bor hos hr. Maas’ stedfar og bror. Hr. Maas har næsten daglig kontakt med barnet, men er ikke indstillet på at tage sig af det, og han bidrager kun i begrænset omfang økonomisk. A.E. Guerrero Chavez tager sig i det daglige af sin søn og har forældremyndigheden.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Appellanternes ansøgninger om social bistandsydelse og/eller børneydelse blev afslået ved de anfægtede afgørelser fra de pågældende nederlandske administrative organer, fordi appellanterne ifølge nederlandsk lovgivning på grund af deres opholdsretlige status ikke har ret til sådanne ydelser. I henhold til nævnte lovgivning er en forælder uden en bestemt lovlig opholdsstatus således hverken <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>berettiget<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> (<HT TYPE="ITALIC">rechthebbende</HT>) eller <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>forsikret<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> (<HT TYPE="ITALIC">verzekerde</HT>) og kan derfor ikke gøre krav på ydelser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>I de perioder, som afslagene på de ovennævnte ansøgninger om ydelser angår<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Disse perioder er kvartalsperioder, og for hver af appellanternes vedkommende er der tale om perioder mellem 2010 og 2013.</P></NOTE>, fik appellanterne afslag på deres ansøgninger om opholdstilladelse i henhold til udlændingeloven. Nogle af appellanterne havde i disse perioder lovligt ophold i det væsentlige i den periode, inden for hvilken der kunne forventes en afgørelse vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse. De øvrige appellanter opholdt sig i disse perioder (eller i det mindste en del heraf) ikke lovligt i Nederlandene og skulle på eget initiativ have forladt landet. Der blev ikke taget skridt til at gennemføre en udsendelse. Appellanterne havde ikke arbejdstilladelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Appellanterne indbragte afgørelserne med afslag på de ydelser, de havde ansøgt om, for Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har rejst spørgsmålet, om appellanterne, der alle er tredjelandsstatsborgere, i deres egenskab af mødre til et barn, der er unionsborger, under de ovenfor beskrevne omstændigheder kan støtte en opholdsret på artikel 20 TEUF. Efter denne rets opfattelse vil appellanterne i så fald kunne påberåbe sig de bestemmelser i lov om social bistandshjælp og lov om børneydelser, hvorefter de sidestilles med nederlændere, og gøre en potentiel ret til ydelser i henhold til disse love gældende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>I denne henseende slutter den forelæggende ret af Ruiz Zambrano-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og dommen i sagen Dereci m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE> (<NO.CASE>C-256/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:734">EU:C:2011:734</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, at appellanterne direkte på grundlag af artikel 20 TEUF har en opholdsret, der er afledt af deres barns opholdsret, såfremt barnet befinder sig i en situation som beskrevet i disse domme. Ifølge den forelæggende ret må det afgøres, om der er tale om sådanne omstændigheder, at barnet reelt er nødsaget til at forlade Unionens område, hvis dets mor nægtes opholdsret. Den forelæggende ret rejser således spørgsmålet, hvilken betydning det i lyset af Domstolens praksis skal tillægges under de i tvisterne i hovedsagen foreliggende omstændigheder, at faren, der er unionsborger, opholder sig i Nederlandene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Det er på denne baggrund, at Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd) ved afgørelse af <DATE ISO="20150316">16. marts 2015</DATE>, indgået til Domstolens Justitskontor den <DATE ISO="20150318">18. marts 2015</DATE>, har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat fratager en tredjelandsstatsborger, som faktisk og dagligt drager omsorg for sit mindreårige barn, der er statsborger i en medlemsstat, ret til ophold i denne medlemsstat?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Har det for besvarelsen af dette spørgsmål betydning, at den retlige, økonomiske og/eller følelsesmæssige forsørgelse ikke i det hele påhviler denne forælder, og at det desuden ikke er udelukket, at den anden forælder, der er statsborger i [medlemsstaten], faktisk er i stand til at drage omsorg for barnet?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Skal forælderen/tredjelandsstatsborgeren i dette tilfælde godtgøre, at den anden forælder ikke er i stand til at drage omsorg for barnet, således at barnet nødsages til at forlade Unionens område, hvis retten til ophold fratages forælderen/tredjelandsstatsborgeren?<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Efter anmodning fra den forelæggende ret har Domstolens præsident besluttet, at sagen skal pådømmes forud for andre sager i medfør af artikel 53, stk. 3, i Domstolens procesreglement.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>H.C. Chavez-Vilchez og Y.R.L. Wip, den nederlandske, belgiske, danske, litauiske, polske og Det Forenede Kongeriges regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. H.C. Chavez-Vilchez og Y.R.L. Wip, den danske, franske, litauiske, nederlandske, polske, Det Forenede Kongeriges og den norske regering samt Kommissionen afgav mundtlige indlæg i retsmødet, som blev afholdt den <DATE ISO="20160510">10. maj 2016</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Jeg skal indledningsvis undersøge de præmisser, som den forelæggende rets forelæggelsesafgørelse bygger på, inden jeg går over til at analysere de centrale aspekter af de spørgsmål, som den forelæggende ret har forelagt Domstolen.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Indledende bemærkninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Jeg skal indledningsvis erindre om, at det alene er den forelæggende ret, der har kompetence til at fastlægge og vurdere de faktiske omstændigheder i den tvist, som er indbragt for den, og til at fortolke og anvende national ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. som et eksempel fra den senere tid dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160608">8.6.2016</DATE>, <NAME.CASE>Hünnebeck</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-479/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:412">EU:C:2016:412</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>På baggrund heraf vil jeg foretage en analyse i tre trin. For det første vil jeg referere til princippet om forrang for barnets tarv. For det andet vil jeg, for bedre at forstå de i hovedsagen omhandlede situationer, nærmere undersøge disse situationers forskelligartethed. For det tredje vil jeg gøre rede for den kontekst, hvori disse situationer indgår, og i den forbindelse redegøre for den forelæggende rets betragtninger vedrørende nederlandsk lovgivning og administrativ praksis og vedrørende udfaldet af de af appellanterne i hovedsagen indgivne ansøgninger om opholdsret inden for rammerne af de udlændingeretlige procedurer.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Princippet om barnets tarv</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Forrangen for barnets tarv er et af de principper, der præger Unionens retsorden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>For en oversigt over gældende EU-ret for så vidt angår børns rettigheder, se Europa-Kommissionen, DG Justice, <HT TYPE="ITALIC">EU acquis and policy documents on the rights of the child</HT>, december 2015, s. 1-83.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Dels har alle medlemsstaterne ratificeret De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder, som blev indgået i New York den <DATE ISO="19891120">20. november 1989</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>konventionen om barnets rettigheder<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Denne konvention trådte i kraft den <DATE ISO="19900902">2.9.1990</DATE>.</P></NOTE>. I henhold til denne konventions artikel 3, stk. 1, skal <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>[i] alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, […] barnets tarv komme i første række<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Konventionens artikel 9, stk. 1, bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>[d]eltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt, og der skal træffes beslutning om barnets bopæl<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/>.</P></NOTE>. Domstolen har desuden allerede haft lejlighed til at påpege, at konventionen om barnets rettigheder er bindende for hver medlemsstat og hører til de internationale instrumenter om beskyttelse af menneskerettigheder, som den tager hensyn til ved anvendelsen af EU-rettens almindelige principper<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060627">27.6.2006</DATE>, <NAME.CASE>Parlamentet mod Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-540/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:429">EU:C:2006:429</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Dels fastslår artikel 3, stk. 3, TEU, i hvis første afsnit det hedder, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>Unionen opretter et indre marked<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>, i andet afsnit, at Unionen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og <HT TYPE="ITALIC">beskyttelse af børns rettigheder</HT><QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>. Desuden er barnets rettigheder fastslået i chartret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Chartrets bestemmelser er i medfør af dets artikel 51, stk. 1, ganske vist kun rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Hvis det i det foreliggende tilfælde efter en analyse af de i hovedsagen omhandlede situationer findes, at disse situationer er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, skal den forelæggende ret imidlertid afgøre, om nægtelsen af at indrømme appellanterne i hovedsagen en afledt opholdsret og afslaget på deres ansøgninger om ydelser udgør et indgreb i retten til respekt for privatliv og familieliv som omhandlet i chartrets artikel 7. Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>Dereci m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:734">EU:C:2011:734</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Dette anerkender i artikel 24 børn som selvstændige og uafhængige indehavere af rettigheder. Det fastslås også i denne artikel, at for såvel offentlige myndigheder som private institutioner skal barnets tarv komme i første række<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. ligeledes meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af <DATE ISO="20110215">15.2.2011</DATE> med titlen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>En EU-dagsorden for børns rettigheder<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> (KOM(2011) 60 endelig, s. 3).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>I denne forbindelse har Domstolen betragtet princippet om forrang for barnets tarv som et prisme, gennem hvilket EU-rettens bestemmelser skal læses<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. navnlig vedrørende retten til familiesammenføring for små børn, der aldrig har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed og altid har opholdt sig i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121206">6.12.2012</DATE>, <NAME.CASE>O m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-356/11 og C-357/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:776">EU:C:2012:776</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0076">76</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0078">78</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). For så vidt angår varernes frie bevægelighed, se dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080214">14.2.2008</DATE>, <NAME.CASE>Dynamic Medien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-244/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:85">EU:C:2008:85</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Hvad angår Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af <DATE ISO="20031127">27.11.2003</DATE> om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="338" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2003">EUT 2003, L 338, s. 1</REF.DOC.OJ>), se bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090402">2.4.2009</DATE>, <NAME.CASE>A</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-523/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:225">EU:C:2009:225</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Mere præcist for så vidt angår unionsborgerskabet og artikel 20 TEUF og 21 TEUF har Domstolens fortolkning muliggjort en sammenhængende anvendelse af traktatens bestemmelser og afledt ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Det bemærkes, at sammenhængen i Unionens retsorden bør være et resultat af en læsning af EU-retten, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>ikke i dens helhed, men som en helhed<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>. Jf. i denne retning D. Simon, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>Cohérence et ordre juridique communautaire<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>, <HT TYPE="ITALIC">Le droit, les institutions et les politiques de l’Union européenne face à l’impératif de cohérence</HT>, V. Michel (ed.), Presses universitaires de Strasbourg, Strasbourg, 2009, s. 25-40, særligt s. 30. I denne henseende har Pierre Pescatore fremhævet dommerens betydning med henblik på at sikre sammenhængen i en kompleks retsorden, som beror på systemrelationer mellem flere retsordener. Jf. P. Pescatore, <HT TYPE="ITALIC">Le droit de l’intégration. Émergence d’un phénomène nouveau dans les relations internationales selon l’expérience des Communautés européennes</HT>, A.W. Sijthoff, Leiden, 1972, s. 82.</P></NOTE>. Det forekommer mig navnlig vigtigt at fremhæve, at Domstolen allerede har fastslået, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>[et barn, der er unionsborger] [kan] påberåbe sig <HT TYPE="ITALIC">retten til fri bevægelighed og ophold</HT> i medfør af [EU-]retten. Adgangen for en statsborger i en medlemsstat til at være indehaver af rettigheder i medfør af traktaten og afledt ret vedrørende personers frie bevægelighed kan ikke være undergivet en betingelse om, at den pågældende har opnået den alder, der kræves for retligt at være i stand til selv at udøve disse rettigheder<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041019">19.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Zhu og Chen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:639">EU:C:2004:639</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Dette princip danner udgangspunkt for min analyse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Forskelligartetheden af de i hovedsagen omhandlede situationer</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det skal indledningsvis præciseres, at når man ser nærmere på de i hovedsagen omhandlede situationer, er deres mangel på ligeartethed åbenbar.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, er de otte appellanter i hovedsagen ganske vist tredjelandsstatsborgere uden gyldigt opholdsbevis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Dette er tilfældet for så vidt angår U. Nikolic, X.V. García Pérez, J. Uwituze, I.O. Enowassam og A.E. Guerrero Chavez. For så vidt angår H.C. Chavez-Vilchez, P. Pinas og Y.R.L. Wip, se punkt 52 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> og mødre til mindst ét lille barn (fra tre til syv år), der er unionsborger og bosiddende i dets egen medlemsstat, i dette tilfælde Kongeriget Nederlandene. Disse børn er alle anerkendt af deres far, der er nederlandsk statsborger, men de lever sammen med deres mor, der faktisk tager sig af dem i det daglige. I hver enkelt situation levede faren i den periode, som de omhandlede afslag på ansøgningerne om ydelser vedrører, ikke (længere) i et familieforhold sammen med barnet og moren.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Ud over disse lighedspunkter besidder de i hovedsagen omhandlede situationer en række særegenheder, som skal tages i betragtning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Hvad således for det første angår situationen for fædrene, der er nederlandske statsborgere, deres bidrag til deres respektive børns underhold og omsorgen for børnene fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at kontakten mellem børnene og deres fædre var enten hyppig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at dette er tilfældet for så vidt angår Shalomie, Joe, Philomena og Salamo. Jf. punkt 28-30 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> eller sjælden eller endog ikke-eksisterende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Ifølge forelæggelsesafgørelsen er dette tilfældet for så vidt angår Angelina, Angely og Habibatou. Jf. punkt 23, 26 og 27 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. I et tilfælde var faren således forsvundet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>For så vidt angår hr. Schwenke, Angelys far, blev det under retsmødet fremhævet, at X.V. García Pérez havde været offer for vold i hjemmet. Det fremgår desuden af forelæggelsesafgørelsen, at hr. Schwenke ifølge folkeregisteroplysninger rejste til Costa Rica den <DATE ISO="20090708">8.7.2009</DATE>. Jf. punkt 26 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, og i et andet fulgte han et forløb med støtte i boligen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>I denne henseende forklarede U. Nikolics repræsentant under retsmødet, at F. van de Pluijm, Esthers far, er en ung forælder, som er indskrevet på en institution for at følge en længerevarende behandling, hvorfor det er udelukket, at han kan drage omsorg for barnet.</P></NOTE>. I tre tilfælde bidrog faren til barnets underhold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, bidrager Shalomies og Joes, Philomenas samt Salamos respektive fædre til deres underhold. Jf. punkt 28-30 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, mens faren i de øvrige tilfælde slet ikke betalte noget bidrag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Ifølge den forelæggende rets fremstilling af de faktiske omstændigheder er dette tilfældet for så vidt angår Angelina, Shine, Esther, Angely og Habibatou. Jf. punkt 23-27 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. I to tilfælde ud af otte var der fælles forældremyndighed mellem de to forældre<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at forældrene har fælles forældremyndighed i såvel Shines som Philomenas tilfælde. Det bemærkes imidlertid, at Philomena bor sammen med sin mor i et krisecenter. Jf. punkt 24 og 29 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, mens det i de øvrige tilfælde udelukkende var moren, der faktisk tog sig af børnene i det daglige<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Det er alene moren, der har forældremyndigheden i Angelinas, Esthers, Angelys, Habibatous, Shalomies og Joes såvel som Salamos tilfælde. Jf. punkt 23, 25-28 og 30 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. I et enkelt tilfælde tog moren sig faktisk af barnet, og begge boede hos farens stedfar og bror<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Dette er situationen for A.E. Guerrero Chavez og hendes søn Salamo. Jf. punkt 30 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. I halvdelen af tilfældene boede børnene sammen med deres mor i krisecentre<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Dette er situationen for Angelina, Esther, Angely, Habibatou og Philomena.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Hvad dernæst angår <HT TYPE="ITALIC">situationen for appellanterne i hovedsagen på Unionens område</HT> fremgår det endvidere af forelæggelsesafgørelsen, at P. Pinas den <DATE ISO="20110517">17. maj 2011</DATE> blev meddelt en tidsbegrænset opholdstilladelse i Nederlandene. Desuden oplyste Y.R.L. Wips og H.C. Chavez-Vilchez’ repræsentanter og den nederlandske regering under retsmødet, at disse to appellanter i hovedsagen i dag befinder sig i en lovlig situation for så vidt angår deres ophold. Y.R.L. Wip har således for nylig fået opholdstilladelse i Belgien, hvor hun arbejder og bor sammen med sin datter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Det fremgår af Y.R.L. Wips skriftlige bemærkninger, at hendes ansøgning om opholdstilladelse i Nederlandene på grundlag af artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>EMRK<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>) (undertegnet i Rom den <DATE ISO="19501104">4.11.1950</DATE>) også var blevet afslået. Det administrative organ fandt, at forholdet mellem faren og Shalomie, Y.R.L. Wips datter, <HT TYPE="ITALIC">ikke var tilstrækkeligt</HT> til, at det kunne anerkendes, at der forelå et familieliv.</P></NOTE>. For så vidt angår H.C. Chavez-Vilchez er hun på grundlag af EMRK’s artikel 8 blevet meddelt opholdstilladelse i Nederlandene, og hun har arbejde i Belgien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Endelig skal det for så vidt angår <HT TYPE="ITALIC">den særlige situation for H.C. Chavez-Vilchez’ og Y.R.L. Wips respektive døtre</HT> fremhæves, at de begge tilsyneladende har udøvet deres ret til fri bevægelighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Jeg vil senere vende tilbage til betydningen af disse aspekter for tvisterne i hovedsagen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="13"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>De nederlandske administrative organers praksis og de udlændingeretlige procedurer</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Hvad for det første angår de administrative organers praksis har den forelæggende ret oplyst, at i Nederlandene fortolker forskellige administrative organer Ruiz Zambrano-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og dommen i sagen Dereci m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE> (<NO.CASE>C-256/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:734">EU:C:2011:734</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> snævert og antager, at denne retspraksis kun finder anvendelse, når en far, der er nederlandsk statsborger, ifølge objektive kriterier ikke er i stand til at drage omsorg for sit barn, der er nederlandsk statsborger, bl.a. i tilfælde, hvor han er fængslet, indskrevet på en institution, hospitalsindlagt eller afgået ved døden. Ud over disse situationer skal den forælder, der er tredjelandsstatsborger, sandsynliggøre, at faren, der er nederlandsk statsborger, ikke, eventuelt med hjælp fra andre, er i stand til at drage omsorg for barnet, der er nederlandsk statsborger. Ifølge den forelæggende ret følger det således af udlændingecirkulæret, at det er den forælder, der er tredjelandsstatsborger, som har bevisbyrden for, at den nederlandske forælder faktisk ikke kan drage omsorg for det nederlandske barn.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har tilføjet, at i tvisterne i hovedsagen var de organer, der havde ansvaret for udbetaling af bistand og ydelser, dvs. de pågældende kommunalbestyrelser og SvB, forpligtede til på grundlag af de oplysninger, som de berørte personer havde givet dem, i samråd med IND at gennemføre en indgående undersøgelse af spørgsmålet, om der kunne udledes en opholdsret i Nederlandene af artikel 20 TEUF. IND afgav i nogle tilfælde efter anmodning en udtalelse til de nævnte organer. Undertiden var der allerede blevet afgivet en vurdering inden for rammerne af en udlændingeretlig sag indledt af en appellant. Ved vurderingen af spørgsmålet om opholdsret anvender IND de retningslinjer, som er indeholdt i udlændingecirkulæret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Hvad for det andet angår <HT TYPE="ITALIC">ansøgningerne om opholdstilladelse</HT> inden for rammerne af de udlændingeretlige sager har den forelæggende ret forklaret, at de pågældende kommunalbestyrelser, SvB og IND i det foreliggende tilfælde ikke har anset den omstændighed, at det ikke var faren, der er unionsborger, men moren, der er tredjelandsstatsborger, der i det daglige faktisk tog sig af barnet, der er unionsborger, for relevant. De har således ikke anset det for relevant at undersøge, hvor tæt kontakten mellem far og barn var, hvorledes faren bidrog til barnets underhold og opdragelse, eller hvorvidt faren var rede til at drage omsorg for barnet. Det er heller ikke blevet anset for relevant, at faren ikke havde forældremyndighed over barnet, idet det ikke var blevet sandsynliggjort, at forældremyndigheden ikke kunne tildeles faren. Den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og som tager sig af barnet, har bevisbyrden for, at den nederlandske forælder faktisk ikke kan drage omsorg for barnet. Kun såfremt moren, der er tredjelandsstatsborger, sandsynliggør, at der foreligger objektive hindringer for, at faren kan drage omsorg for barnet, antages det, at barnet er så afhængigt af hende, at det reelt nødsages til at forlade Unionens område, hvis hun nægtes opholdstilladelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Henset til forskelligartetheden af de i hovedsagen omhandlede situationer og særegenhederne ved den nederlandske administrative praksis som beskrevet af den forelæggende ret i forelæggelsesafgørelsen, skal det undersøges, om de små børn, der er unionsborgere, og deres mødre, der er tredjelandsstatsborgere, og som er alene om at tage sig af dem, er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde. I denne henseende vil jeg dels undersøge den særlige situation for H.C. Chavez-Vilchez’ og Y.R.L. Wips døtre i lyset af artikel 21 TEUF og direktiv 2004/38, dels situationen for de børn, der altid har opholdt sig sammen med deres mødre i den medlemsstat, hvor de har statsborgerskab, i lyset af artikel 20 TEUF.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="14"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Analyse af situationen for H.C. Chavez-Vilchez og Y.R.L. Wip og deres døtre i lyset af artikel 21, stk. 1, TEUF og direktiv 2004/38</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har ganske vist formelt begrænset sine spørgsmål til kun at angå fortolkningen af artikel 20 TEUF, men dette er, således som Domstolen gentagne gange har fastslået, ikke til hinder for, at Domstolen oplyser den om alle de momenter angående fortolkningen af EU-retten, som kan være til nytte ved afgørelsen af den sag, som verserer for den, uanset om den henviser til dem i sine spørgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. i denne retning bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130919">19.9.2013</DATE>, <NAME.CASE>Betriu Montull</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-5/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:571">EU:C:2013:571</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131001">1.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alokpa og Moudoulou</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-86/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:645">EU:C:2013:645</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Jeg vil allerførst henvise til ordlyden af tredje betragtning til direktiv 2004/38/EF, hvori det er anført, at direktivet har til formål at forenkle og styrke unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold. Denne ret gælder, som jeg har bemærket i punkt 46 i dette forslag til afgørelse, også for et lille barn, der er unionsborger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041019">19.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Zhu og Chen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:639">EU:C:2004:639</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Betydningen af, at H.C. Chavez-Vilchez’ datter har udøvet retten til fri bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>For så vidt angår H.C. Chavez-Vilchez’ datter er jeg, både fordi hun har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, idet hun indtil 2011 har opholdt sig i Tyskland, som er den medlemsstat, hvor hendes far arbejder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jeg bemærker, at det hverken i forelæggelsesafgørelsen eller i de sagsakter, som Domstolen råder over, er oplyst, om den medlemsstat, hvor H.C. Chavez-Vilchez’ datter er født, er Forbundsrepublikken Tyskland eller Kongeriget Nederlandene. Under alle omstændigheder fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at H.C. Chavez-Vilchez’ datter har nederlandsk statsborgerskab, idet hendes far, der er nederlandsk statsborger, har anerkendt faderskabet til hende.</P></NOTE>, og fordi den forelæggende ret har konstateret, at hun nu bor sammen med sin mor i Belgien, hvor moren har et arbejde, af den opfattelse, at direktiv 2004/38 principielt finder anvendelse på H.C. Chavez-Vilchez som familiemedlem til en unionsborger, således som defineret i dette direktivs artikel 2, nr. 2), der ledsager hende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>I denne henseende henviser jeg til, at de eventuelle rettigheder, der gives tredjelandsstatsborgere ved EU-retlige bestemmelser om unionsborgerskab, ikke er selvstændige rettigheder for disse statsborgere, men rettigheder, der er afledt af en unionsborgers udøvelse af retten til fri bevægelighed. Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130508">8.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Ymeraga m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-87/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:291">EU:C:2013:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131001">1.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alokpa og Moudoulou</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-86/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:645">EU:C:2013:645</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140312">12.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>O. og B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-456/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:135">EU:C:2014:135</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Følgerne af anvendelsen af direktiv 2004/38 for H.C. Chavez-Vilchez og hendes datter er imidlertid efter min opfattelse forskellige, afhængigt af tidspunktet for den flytning, som undersøges.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Da H.C. Chavez-Vilchez i dag arbejder i Belgien, og det derfor ikke kan udelukkes, at hun bor i denne medlemsstat sammen med sin datter, skal det fremhæves, at henset til den omstændighed, at H.C. Chavez-Vilchez for nylig har fået opholdstilladelse i Nederlandene på grundlag af EMRK’s artikel 8, er spørgsmålet om betydningen af en eventuel bopæl i Belgien kun relevant i to tilfælde, nemlig enten med henblik på en eventuel ansøgning om opholdstilladelse i denne medlemsstat eller, henset til hendes lovlige ophold i Nederlandene, ved vurderingen af de kriterier for fortolkningen af artikel 20 TEUF, som er fastslået i Domstolens praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>I denne henseende er det, hvis H.C. Chavez-Vilchez i dag har opholdstilladelse i Nederlandene, vanskeligt at forestille sig, at hendes datter reelt ville blive nødsaget til at forlade Unionens område i sin helhed og dermed ville blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som hun er tillagt ved sin status som unionsborger.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>For så vidt angår H.C. Chavez-Vilchez’ datters udøvelse af retten til fri bevægelighed fremgår det af forelæggelsesafgørelsen og af de skriftlige og mundtlige bemærkninger, at hun opholdt sig sammen med sine forældre i Tyskland, som er den medlemsstat, hvor hendes far bor og arbejder, indtil 2011, indtil hendes far tvang hende til at forlade familiens bopæl sammen med sin mor<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Det fremgår af H.C. Chavez-Vilchez’ skriftlige bemærkninger, at da hun stod på gaden sammen med sin datter, fandt de sociale hjælpetjenester og politiet i Tyskland, at det ville være bedre for Angelina og hendes mor at rejse til Nederlandene, idet Angelina ville have alle rettigheder dér som nederlandsk statsborger.</P></NOTE>. Derefter vendte hun, ledsaget af sin mor, tilbage til Nederlandene, som er den medlemsstat, hvor hun er statsborger.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Det forekommer mig formålstjenligt at analysere H.C. Chavez-Vilchez’ og hendes datters flytning til Tyskland i lyset af direktiv 2004/38. En sådan analyse vil således kunne være nyttig for den forelæggende ret på grund af dens betydning for de perioder, som er omfattet af de i hovedsagen omhandlede ansøgninger om ydelser.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Kort gennemgang af retspraksis om anvendeligheden af direktiv 2004/38 i tilfælde, hvor en unionsborger, som tidligere faktisk har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, flytter til den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Jeg skal henvise til, at det for så vidt angår de eventuelle rettigheder for en unionsborgers familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, i femte betragtning til direktiv 2004/38 fremhæves, at for at retten for alle unionsborgere til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område kan udøves på objektive betingelser, der sikrer værdighed, må den også indrømmes familiemedlemmer, uanset disses nationalitet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080725">25.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Metock m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-127/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:449">EU:C:2008:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0083">83</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE>, <NAME.CASE>McCarthy m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-202/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2450">EU:C:2014:2450</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Ifølge Domstolens praksis indrømmes en unionsborger retten til at blive ledsaget af et familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, uanset om vedkommende er erhvervsaktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19920707">7.7.1992</DATE>, <NAME.CASE>Singh</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-370/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:296">EU:C:1992:296</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). I denne dom fastslog Domstolen, at en unionsborger, som vendte tilbage til den medlemsstat, hvor vedkommende var statsborger, for at udøve selvstændig beskæftigelse efter at have været beskæftiget som arbejdstager i en vis periode i en anden medlemsstat, af traktaterne og af afledt ret udledte en ret til at være ledsaget af sin ægtefælle, der var tredjelandsstatsborger, på samme betingelser som dem, der er fastsat i afledt ret.</P></NOTE> eller ej<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071211">11.12.2007</DATE>, <NAME.CASE>Eind</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-291/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:771">EU:C:2007:771</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Domstolen fastslog, at en statsborger i en medlemsstat, som havde ladet sin datter komme fra et tredjeland i forbindelse med, at han arbejdede i en anden medlemsstat, havde ret til at lade sig ledsage af hende, da han som ikke-erhvervsaktiv vendte tilbage til den medlemsstat, hvor han var statsborger.</P></NOTE>, når denne vender tilbage til den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, hvor vedkommende har opholdt sig sammen med nævnte familiemedlem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>For en analyse af denne retspraksis, se punkt 61-88 i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>McCarthy m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-202/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:345">EU:C:2014:345</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Denne retspraksis vedrører dermed den ret til familiesammenføring, der indrømmes unionsborgeren efter en forudgående udøvelse af retten til fri bevægelighed og er udledt af forbuddet mod hindringer herfor. I denne retspraksis har Domstolen anvendt direktiv 2004/38 analogt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Ved dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19920707">7.7.1992</DATE>, <NAME.CASE>Singh</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-370/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:296">EU:C:1992:296</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), blev de afledte rettigheder til ophold anerkendt af Domstolen på grundlag af artikel 52 EØF (nu artikel 49 TEUF) og Rådets direktiv 73/148/EØF af <DATE ISO="19730521">21.5.1973</DATE> om ophævelse af rejse- og opholdsbegrænsninger inden for Fællesskabet for statsborgere i medlemsstaterne med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="172" PAGE.FIRST="14" DATE.PUB="1973">EFT 1973, L 172, s. 14</REF.DOC.OJ>), som er blevet ophævet og erstattet af direktiv 2004/38. Begrundelsen for dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20071211">11.12.2007</DATE>, <NAME.CASE>Eind</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-291/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:771">EU:C:2007:771</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), bygger på såvel traktatens bestemmelser (artikel 39 EF, nu artikel 45 TEUF) som på bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af <DATE ISO="19681015">15.10.1968</DATE> om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467), som blev ændret ved direktiv 2004/38. I dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140312">12.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>O. og B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-456/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:135">EU:C:2014:135</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), fastslog Domstolen, at artikel 21, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at direktiv 2004/38 finder analog anvendelse på tilfælde, hvor en unionsborger har opbygget eller konsolideret et familieliv med en tredjelandsstatsborger under et faktisk ophold i medfør af og under overholdelse af betingelserne i artikel 7, stk. 1 og 2, eller artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38, i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, og vender tilbage sammen med det omhandlede familiemedlem til den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger. Jf. i denne henseende punkt 77 ff. i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>McCarthy m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-202/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:345">EU:C:2014:345</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Herefter vil jeg foretage en analyse af den retspraksis, i hvilken Domstolen har anlagt en videre fortolkning af dette direktiv gennem en direkte, og ikke en analog, anvendelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Anvendeligheden af artikel 5 i direktiv 2004/38 i tilfælde, hvor et lille barn, der er unionsborger, og som tidligere faktisk har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, flytter til den medlemsstat, hvor det er statsborger, ledsaget af en slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger, og som alene tager sig af barnet</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>For så vidt angår retten til indrejse og kortvarigt ophold i henhold til artikel 6 i direktiv 2004/38 anvendte Domstolen i dommen i sagen McCarthy m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE> (<NO.CASE>C-202/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2450">EU:C:2014:2450</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> direktiv 2004/38 på en tredjelandsstatsborger, som var familiemedlem til en unionsborger. I denne dom anlagde Domstolen en sammenhængende fortolkning af direktiv 2004/38 i lyset af EU-rettens retskildesystem og den rolle,<?PAGE NO="16"?> som unionsborgerskabet spiller. Domstolen henviste således for det første til, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>[s]om det fremgår af fast retspraksis, tilsigter direktiv 2004/38 at lette udøvelsen af den grundlæggende og personlige ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, som direkte er tillagt unionsborgerne i artikel 21, stk. 1, TEUF, og at styrke denne ret<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE>, <NAME.CASE>McCarthy m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-202/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2450">EU:C:2014:2450</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140312">12.3.2014</DATE>, <NAME.CASE>O. og B.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-456/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:135">EU:C:2014:135</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Dernæst henviste den til, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>[h]enset til den sammenhæng, som [dette direktiv] indgår i, […] kan [dets bestemmelser] ikke fortolkes restriktivt og bør under alle omstændigheder ikke fratages deres effektive virkning<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080725">25.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Metock m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-127/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:449">EU:C:2008:449</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0084">84</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I denne sammenhæng udtalte Domstolen endelig, at det <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>på ingen måde [fremgår] af [artikel 5 i direktiv 2004/38], at retten til indrejse for en unionsborgers familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, er begrænset til andre medlemsstater end dér, hvor unionsborgeren er statsborger<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>I denne henseende er jeg af den opfattelse, at direktiv 2004/38 må finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en unionsborger som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 2), når unionsborgeren og dennes familiemedlemmer, efter at unionsborgeren tidligere har udøvet retten til fri bevægelighed og efter at have haft faktisk ophold i en anden medlemsstat, rejser til den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde opstår spørgsmålet, om den omstændighed, at H.C. Chavez-Vilchez’ datter har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, idet hun sammen med sine forældre har opholdt sig i Tyskland, som er den medlemsstat, hvor hendes far bor og udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, gør det muligt for hende ved sin tilbagevenden til Nederlandene, som er den medlemsstat, hvor hun er statsborger, for sit eget og sin mors vedkommende at gøre krav på beskyttelsen i medfør af direktiv 2004/38.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Jeg mener, at dette spørgsmål skal besvares bekræftende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Til forskel fra, hvad der var situationen for Helena Patricia McCarthy Rodriguez<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20141218">18.12.2014</DATE>, <NAME.CASE>McCarthy m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-202/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2450">EU:C:2014:2450</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, der ligeledes var tredjelandsstatsborger og familiemedlem til en unionsborger, og som var i besiddelse af et gyldigt opholdskort udstedt af myndighederne i en medlemsstat i henhold til artikel 10 i direktiv 2004/38, fremgår det ganske vist ikke af forelæggelsesafgørelsen, at H.C. Chavez-Vilchez på tidspunktet for sin indrejse til nederlandsk område var i besiddelse af et rejsedokument som omhandlet i dette direktivs artikel 5. Det forekommer mig ikke desto mindre, at en fortolkning af artikel 5, stk. 1, i direktiv 2004/38, sammenholdt med samme artikels stk. 4, ville have gjort det muligt for H.C. Chavez-Vilchez at få ret til indrejse til og kortvarigt ophold på Kongeriget Nederlandenes område. Samme direktivs artikel 5, stk. 4, bestemmer således, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>[h]vis unionsborgeren eller et familiemedlem, som ikke er statsborger i en medlemsstat, ikke er i besiddelse af de krævede rejsedokumenter eller de eventuelt krævede visa, giver den berørte medlemsstat disse personer enhver rimelig mulighed for inden for en rimelig frist at opnå eller fremskaffe de nødvendige dokumenter eller få bekræftet eller på anden måde godtgjort, at de er omfattet af retten til fri bevægelighed og ophold, inden der træffes afgørelse om tilbagesendelse<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>I sin egenskab af et lille barn, der er unionsborger og har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed inden for Unionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jeg minder om, at denne flytning fandt sted i forbindelse med, at hendes far, der er nederlandsk statsborger, udøvede sin ret til fri bevægelighed til at slå sig ned og arbejde i en anden medlemsstat. Derfor kan den ovenfor nævnte retspraksis efter min opfattelse uden tvivl finde analog anvendelse.</P></NOTE>, og som på grund af ulykkelige omstændigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. fodnote 37 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> vender tilbage til den medlemsstat, hvor hun er statsborger, burde H.C. Chavez-Vilchez’ datter have draget fordel af anvendelsen af artikel 21, stk. 1, TEUF og artikel 5, stk. 1 og 4, i direktiv 2004/38 og dermed af en ret til indrejse og kortvarigt ophold for sin mor, der ville have gjort det muligt for moren, som faktisk tog sig af datteren, at finde et arbejde, der kunne give hende mulighed for at råde over tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for Kongeriget Nederlandenes sociale system<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>I denne henseende bemærker jeg, at når der ikke foreligger en opholdstilladelse, tillader den omhandlede nationale lovgivning ikke et familiemedlem til en unionsborger, der er tredjelandsstatsborger, at arbejde.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Såfremt det ikke lykkes en slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger, at tilvejebringe tilstrækkelige midler til at være omfattet af beskyttelsen i henhold til direktiv 2004/38 inden for det i dette direktivs artikel 6 omhandlede tidsrum af tre måneder, er det min opfattelse, at artikel 21 TEUF ikke er til hinder for, at denne slægtning nægtes en opholdsret, selv om vedkommende faktisk tager sig af et lille barn, der er unionsborger, og som opholder sig sammen med vedkommende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>I så fald skal situationen for barnet, der er unionsborger, og dets slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger, ikke desto mindre undersøges i lyset af artikel 20 TEUF. Som allerede nævnt har H.C. Chavez-Vilchez imidlertid for nylig fået opholdstilladelse i Nederlandene på grundlag af EMRK’s artikel 8. Det forekommer mig derfor ikke nødvendigt i lyset af artikel 20 TEUF at efterprøve, om <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>en […] opholdsret ikke desto mindre undtagelsesvis ville kunne blive tildelt hende, idet den effektive virkning af det unionsborgerskab, som tilkommer den berørte parts [barn], ellers kunne blive bragt i fare, idet [dette barn] som følge af et sådant afslag reelt ville være nødsaget til at forlade Unionens område som helhed, og idet [det] således ville blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som er tillagt ved den nævnte status<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131001">1.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alokpa og Moudoulou</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-86/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:645">EU:C:2013:645</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Betydningen af, at Y.R.L. Wips datter har udøvet sin ret til fri bevægelighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Det blev bekræftet under retsmødet af Y.R.L. Wips repræsentant og af den nederlandske regering, at Y.R.L. Wip og hendes datter nu bor i Belgien, hvor Y.R.L. Wip har fået opholdstilladelse og udøver en beskæftigelse. Det er derfor klart, at hendes datter har udnyttet sin ret til fri bevægelighed som unionsborger i en anden medlemsstat end den, hvor hun er statsborger, og at artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38 følgelig finder anvendelse på Y.R.L. Wip i hendes egenskab af familiemedlem, der ledsager datteren. Y.R.L. Wips datter har således i sin egenskab af nederlandsk statsborger og dermed unionsborger ret til at påberåbe sig artikel 21, stk. 1, TEUF. Denne traktatbestemmelse og direktiv 2004/38 indrømmer hende principielt en opholdsret i værtsmedlemsstaten, i det foreliggende tilfælde Kongeriget Belgien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>I denne henseende fremgår det af Domstolens praksis, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>et afslag på at tillade en forælder, der er statsborger i en medlemsstat eller et tredjeland, og som rent faktisk tager sig af en mindreårig unionsborger, at tage ophold sammen med denne unionsborger i værtsmedlemsstaten, fratager dennes opholdsret enhver effektiv virkning, da et lille barns udnyttelse af opholdsretten nødvendigvis indebærer, at barnet har ret til at blive ledsaget af den person, der faktisk tager sig af barnet, og følgelig, at denne person kan bo sammen med barnet i værtsmedlemsstaten under opholdet<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041019">19.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Zhu og Chen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:639">EU:C:2004:639</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121108">8.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Iida</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:691">EU:C:2012:691</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131001">1.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alokpa og Moudoulou</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-86/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:645">EU:C:2013:645</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Denne ret for unionsborgere til at opholde sig på en anden medlemsstats område anerkendes ikke desto<?PAGE NO="18"?> mindre med forbehold af de begrænsninger og de betingelser, der er fastsat i traktaten og i gennemførelsesbestemmelserne hertil<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020917">17.9.2002</DATE>, <NAME.CASE>Baumbast og R</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-413/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:493">EU:C:2002:493</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0084">84</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0085">85</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041019">19.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Zhu og Chen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:639">EU:C:2004:639</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I denne henseende erindrer jeg om, at anvendelsen af disse begrænsninger og betingelser skal finde sted under overholdelse af de grænser, der fastsættes i EU-retten, og i overensstemmelse med dennes almindelige principper<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20020917">17.9.2002</DATE>, <NAME.CASE>Baumbast og R</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-413/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:493">EU:C:2002:493</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0091">91</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041019">19.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Zhu og Chen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:639">EU:C:2004:639</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, herunder efter min opfattelse princippet om barnets tarv.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Såfremt Y.R.L. Wip har fået opholdstilladelse og udøver en beskæftigelse i Belgien, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, kan hendes datter, der er unionsborger, imidlertid principielt ikke reelt være nødsaget til at forlade Unionens område i sin helhed og dermed blive frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som hun er tillagt ved sit unionsborgerskab. Det forekommer mig følgelig, ligesom det var tilfældet for så vidt angår H.C. Chavez-Vilchez (der har fået opholdstilladelse i Nederlandene) og hendes datter, ikke nødvendigt at analysere situationen i lyset af artikel 20 TEUF.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Analyse af situationen for de børn, der altid har opholdt sig i deres egen medlemsstat sammen med deres mødre, der faktisk tager sig af dem, i lyset af artikel 20 TEUF</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Det første og det andet præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Med det første og det andet præjudicielle spørgsmål, som jeg vil behandle samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 20 TEUF er til hinder for, at en medlemsstat nægter en forælder, der er tredjelandsstatsborger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Det fremgår af den juridiske litteratur, at det inden for rammerne af artikel 20 TEUF ikke længere er relevant at anvende udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>tredjelandsstatsborger<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>. Inden for rammerne af direktiv 2004/38, hvor udøvelsen af retten til at færdes og opholde sig frit vedrører to medlemsstater (den, hvor unionsborgeren er statsborger, og værtsmedlemsstaten), er unionsborgerens familiemedlem således statsborger i et tredjeland. Inden for rammerne af artikel 20 TEUF, således som den er fortolket i retspraksis, er imidlertid alene én medlemsstat berørt, nemlig den, hvor unionsborgeren er statsborger. Eftersom unionsborgerens familiemedlem ikke er statsborger i et <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>tredjeland<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/>, foreslås det derfor at anvende et andet udtryk, såsom <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>ikke-EU-statsborger<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>ikke-europæisk statsborger<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/>. Jf. i denne retning G. Davies, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>The Family Rights of European Children: Expulsion of non-Europeans Parents<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, <HT TYPE="ITALIC">EUI Working Papers</HT>, RSCAS 2012/04, s. 1-22, på s. 3. I dette forslag til afgørelse anser jeg dog udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>tredjelandsstatsborger<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/> for at henvise til en statsborger i en stat, som ikke er medlem af Unionen.</P></NOTE>, og som faktisk tager sig af sit lille barn, der er unionsborger, ophold i barnets bopælsmedlemsstat, hvor det er statsborger, når det ikke er godtgjort, at den anden forælder, der er statsborger i samme medlemsstat, faktisk kan påtage sig at tage sig af barnet alene.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Med henblik på at besvare disse spørgsmål skal det afgøres, om en sådan situation i lyset af artikel 20 TEUF og Domstolens praksis er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Unionsborgerskabet: den grundlæggende status for Unionens borgere</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20161101">1. november 2016</DATE> fylder unionsborgerskabet 23 år<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>For et overblik over udviklingen i Domstolens praksis vedrørende unionsborgerskabet, se A. Trifonidou, <HT TYPE="ITALIC">The Impact of Union Citizenship on the EU’s Market Freedoms</HT>, Hartpublishing, London, 2016, s. 23-58. Forfatteren gennemgår retspraksis i fire stadier, nemlig barndom (1993-1997), vækst og udvikling (1998-2005), ungdom (2006-2009) og voksenliv (fra 2010).</P></NOTE>. Det blev skabt i 1992 med undertegnelsen af Maastrichttraktaten og har til formål at bidrage til, at medlemsstaternes statsborgere kan identificere sig med Unionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Jf. i denne retning C. Barnard, <HT TYPE="ITALIC">The substantive Law of the EU</HT>. <HT TYPE="ITALIC">The Four Freedoms</HT>, Oxford University Press, Oxford, 2013, s. 431 og 432. Denne forfatter betragter unionsborgerskabet som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>det bindemiddel, der gør det muligt at forbinde statsborgerne i alle medlemsstaterne<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>.</P></NOTE>. Som den grundlæggende status for Unionens borgere repræsenterer unionsborgerskabet, navnlig for de nye generationer, muligheden for at skabe et Europa, hvor alle borgere som mennesker kan færdes, opholde sig, arbejde, studere, yde tjenester eller etablere sig i en anden medlemsstat, trives, indgå ægteskab eller vælge en anden tilsvarende samlivsform, stifte familie, hvis de ønsker det, og leve i fred<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Jf. artikel 3 TEU.</P></NOTE> og i sikkerhed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Unionsborgerskabet legitimerer således den europæiske integrationsproces ved at styrke borgernes deltagelse som borgere. Denne legitimering er blevet fremhævet over for Domstolen af dens generaladvokater siden indførelsen af unionsborgerskabet. Således bemærkede generaladvokat Lenz i 1994, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>[i]ndførelsen af et unionsborgerskab skaber forventning om lighed for loven for unionsborgerne, i alt fald når det gælder fællesskabsretten<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Jf. punkt 53 i generaladvokat Lenz’ forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Faccini Dori</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-91/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:45">EU:C:1994:45</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>To år senere, i 1996, tilkendegav generaladvokat Léger med henvisning til anerkendelsen af et sådant borgerskab følgende over for Domstolen: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>[Dette borgerskab] har en stærk symbolværdi og er sandsynligvis en af de nyskabelser inden for den europæiske integrationsproces, som har skabt størst opmærksomhed i offentligheden. Ganske vist omfatter begrebet i virkeligheden aspekter, som allerede er blevet virkeliggjort i overvejende grad ved hjælp af udviklingen af fællesskabsretten, og det udgør således en konsolidering af den gældende fælleskabsret. <HT TYPE="ITALIC">Det påhviler imidlertid Domstolen at give begrebet dets fulde betydning</HT>. Når man udleder alle de konsekvenser, der er forbundet med begrebet, må alle borgere i Unionen, uanset deres nationalitet, have nøjagtig samme rettigheder og pligter<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Jf. punkt 63 i generaladvokat Légers forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Boukhalfa</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-214/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1995:381">EU:C:1995:381</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jf. i denne retning også punkt 50 i generaladvokat La Pergolas forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Stöber og Piosa Pereira</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-4/95 og C-5/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:225">EU:C:1996:225</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>I samme retning bemærkede generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomer et år senere, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>[i]ndførelsen af et unionsborgerskab med den dertil hørende […] ret for indehaverne til fri bevægelighed på samtlige medlemsstaters område betegner et betydeligt <HT TYPE="ITALIC">kvalitativt fremskridt</HT>, for så vidt som man herved – som det med rette er fremført af Kommissionen – har løsrevet denne frihed fra dens funktionelle eller instrumentale bestanddele (<HT TYPE="ITALIC">forbindelsen med en erhvervsudøvelse eller opbygningen af det indre marked</HT>) og gjort den til en individuel og selvstændig ret, der følger af unionsborgernes politiske status<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Punkt 34 i generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Shingara og Radiom</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-65/95 og C-111/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:451">EU:C:1996:451</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse. For ganske nylig fremhævede generaladvokat Wathelet i sit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>NA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-115/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:259">EU:C:2016:259</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0111">111</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at såfremt unionsborgerskabets formål er at skabe den grundlæggende status for unionsborgerne, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>kan [der] derfor ikke være tale om en tom skal<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Siden er unionsborgerskabet gradvist blevet konkretiseret gennem en omfattende praksis fra Domstolen, som er blevet til i tæt samarbejde med de nationale retter inden for rammerne af den præjudicielle procedure<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><P>Jf. vedrørende dette aspekt punkt 107 ff. i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Rendón Marín og CS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-165/14 og C-304/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:75">EU:C:2016:75</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den forelæggende rets første og andet spørgsmål knytter an til denne retspraksis. De vedrører i det væsentlige fortolkningen af artikel 20 TEUF i lyset af Ruiz<?PAGE NO="20"?> Zambrano-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Det er efter min opfattelse åbenbart, at denne dom fra Domstolen ikke har karakter af et enkeltstående tilfælde. Som jeg fremhævede i punkt 111-115 og 117 i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Rendón Marín og CS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-165/14 og C-304/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:75">EU:C:2016:75</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), er denne dom resultatet af en vigtig udvikling i retspraksis, der dannede grundlag for den løsning, som valgtes i samme dom.</P></NOTE> og dommen i sagen Dereci m.fl.<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE> (<NO.CASE>C-256/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:734">EU:C:2011:734</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> i situationer som de i hovedsagen omhandlede, hvor det ikke er godtgjort, at den forælder, der er statsborger i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger og altid har boet, kan drage omsorg for barnet i tilfælde af en eventuel udvisning af den forælder, der er tredjelandsstatsborger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Den særlige karakter af de i hovedsagen omhandlede situationer</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Eftersom situationen for H.C. Chavez-Vilchez’ og Y.R.L. Wips døtre, hvis mødre for nylig fik opholdstilladelse i henholdsvis Nederlandene (på grundlag af EMRK’s artikel 8) og i Belgien, er blevet analyseret i punkt 61-77 i dette forslag til afgørelse, vil jeg koncentrere mig om spørgsmålet, om situationen for de seks øvrige appellanter i hovedsagen og deres respektive børn er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde.</P></NOTE> konstaterer jeg for så vidt angår P. Pinas’<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>For så vidt angår P. Pinas erindrer jeg om, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at hun har fået en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Derfor foreligger der principielt ikke en risiko for udvisning, og hendes datter er derfor ikke reelt nødsaget til at forlade Nederlandene. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at analysere P. Pinas’ situation i lyset af artikel 20 TEUF, hvis den konstaterer, at hun ikke længere har en gyldig opholdstilladelse i Nederlandene.</P></NOTE>, U. Nikolics, X.V. García Pérez’, J. Uwituzes, I.O. Enowassams og A.E. Guerrero Chavez’ små børn, at de, eftersom de aldrig har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed og altid har opholdt sig i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, ikke er omfattet af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0054" ID="QS0054"/>berettiget person<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38, således at dette direktiv hverken finder anvendelse på dem selv eller på deres mødre.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Kan det derimod antages, at de i hovedsagen omhandlede situationer er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 20 TEUF?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>I denne henseende henviser jeg til, at Domstolen i Ruiz Zambrano-dommen fastslog, at artikel 20 TEUF er til hinder for nationale foranstaltninger, der har den virkning, at unionsborgere reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Som jeg allerede har redegjort for i punkt 116 i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Rendón Marín og CS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-165/14 og C-304/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:75">EU:C:2016:75</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), omhandler Ruiz Zambrano-dommen anerkendelse af rettigheder, som medlemsstaternes statsborgere gør krav på, når de som unionsborgere udtrykker deres behov for retlig beskyttelse og ønske om integration ikke kun i værtsmedlemsstaten, men også i deres egen medlemsstat. Den omstændighed, at medlemsstaternes statsborgere tildeles en så grundlæggende status som unionsborgerskabet, indebærer ifølge Domstolen, at EU-retten er til hinder for nationale foranstaltninger, der har den virkning, at unionsborgere reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved denne status. Dette ville være tilfældet, hvis en tredjelandsstatsborger, der alene tager sig af sine små børn, der er unionsborgere, blev nægtet ret til at opholde sig i den medlemsstat, hvor børnene bor og er statsborgere, da en sådan foranstaltning ville medføre, at børnene også ville blive nødsaget til at forlade Unionens område.</P></NOTE>. I overensstemmelse med de principper, som blev fastslået i denne dom, finder denne EU-retlige beskyttelse anvendelse i hovedsagen, eftersom P. Pinas’, U. Nikolics, X.V. García Pérez’, J. Uwituzes, I.O. Enowassams og A.E. Guerrero Chavez’ børn i mangel af en afledt opholdsret for deres mødre, som alene tager sig af dem, reelt kan blive nødsaget til at ledsage dem og dermed forlade Unionens område <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0055" ID="QS0055"/>som helhed<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>. En eventuel udvisning af deres mødre ville således fratage børnene den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de imidlertid er tildelt ved deres status som unionsborgere. I givet fald ville den effektive virkning af deres unionsborgerskab dermed blive undermineret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Domstolen har imidlertid senere præciseret rækkevidden af Ruiz Zambrano-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, idet den har fastslået, at den finder anvendelse på <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0056" ID="QS0056"/>meget særlige situationer, hvor – uanset den omstændighed, at den afledte ret vedrørende tredjelandsstatsborgeres opholdsret ikke finder anvendelse, og den pågældende unionsborger ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed – en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, undtagelsesvis ikke kan nægtes en<?PAGE NO="21"?> opholdsret, idet den effektive virkning af det unionsborgerskab, som tilkommer ham, ellers ville blive bragt i fare, såfremt denne unionsborger som følge af et sådant afslag er nødsaget til at forlade Unionens område som helhed, idet han således fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som er tillagt ved unionsborgerens status<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE>, <NAME.CASE>Ruiz Zambrano</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>Dereci m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:734">EU:C:2011:734</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121108">8.11.2012</DATE>, <NAME.CASE>Iida</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:691">EU:C:2012:691</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0071">71</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121206">6.12.2012</DATE>, <NAME.CASE>O m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-356/11 og C-357/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:776">EU:C:2012:776</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130508">8.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Ymeraga m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-87/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:291">EU:C:2013:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20131001">1.10.2013</DATE>, <NAME.CASE>Alokpa og Moudoulou</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-86/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:645">EU:C:2013:645</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Særligt var der i sagen Dereci m.fl. tale om en tyrkisk statsborger, hvis <HT TYPE="ITALIC">hustru og tre børn var østrigere</HT> og altid havde opholdt sig i Østrig, hvor han ønskede at leve sammen med dem. I denne situation blev hverken de tre børn eller deres mor frataget nydelsen af deres kernerettigheder, idet børnene i modsætning til, hvad der var tilfældet i den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE>, <NAME.CASE>Ruiz Zambrano</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), ikke var afhængige af deres far for så vidt angår deres underhold og derfor kunne blive i Østrig.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>På denne baggrund skal det vurderes i lyset af artikel 20 TEUF, om situationer som de i hovedsagen omhandlede udgør særlige situationer som omhandlet i den ovennævnte retspraksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Der er efter min opfattelse næppe tvivl om, at den omstændighed, at alle disse børn har statsborgerskab i en medlemsstat, nemlig nederlandsk statsborgerskab, hvilket det naturligvis tilkommer Kongeriget Nederlandene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19920707">7.7.1992</DATE>, <NAME.CASE>Micheletti m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-369/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:295">EU:C:1992:295</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100302">2.3.2010</DATE>, <NAME.CASE>Rottmann</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-135/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:104">EU:C:2010:104</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> at fastsætte betingelserne for at erhverve, indebærer, at de har status som unionsborgere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20031002">2.10.2003</DATE>, <NAME.CASE>Garcia Avello</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-148/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:539">EU:C:2003:539</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041019">19.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Zhu og Chen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:639">EU:C:2004:639</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes punkt 47-52 i generaladvokat Tizzanos forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Zhu og Chen</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-200/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:307">EU:C:2004:307</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Som unionsborgere har disse børn derfor ret til at færdes og opholde sig frit på Unionens område, og <HT TYPE="ITALIC">enhver begrænsning</HT> af denne ret henhører under EU-rettens anvendelsesområde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Jf. punkt 120 i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Rendón Marín og CS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-165/14 og C-304/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:75">EU:C:2016:75</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). At de ikke har udøvet deres ret til at færdes og opholde sig frit på Unionens område, betyder ikke, at de ikke i deres egenskab af unionsborgere har denne ret. Derimod giver traktatens bestemmelser om unionsborgerskab ikke tredjelandsstatsborgere nogen selvstændig ret. Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121108">8.11.2012</DATE> <NAME.CASE>Iida</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:691">EU:C:2012:691</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130508">8.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Ymeraga m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-87/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:291">EU:C:2013:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Dermed forekommer det mig principielt at fremgå af de oplysninger, som Domstolen råder over, at de i hovedsagen omhandlede situationer udgør særlige situationer som omhandlet i den retspraksis, der følger af Ruiz Zambrano-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>). Jeg erindrer om, at disse særlige situationer, hvor unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, er karakteriseret ved den omstændighed, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0057" ID="QS0057"/>selv om de er reguleret af bestemmelser, der a priori henhører under medlemsstaternes kompetence, nemlig bestemmelser vedrørende indrejse- og opholdsret for tredjelandsstatsborgere uden for anvendelsesområdet for bestemmelserne i afledt ret, der under visse betingelser tildeler en sådan rettighed, har de imidlertid en indre sammenhæng med den frie bevægelighed for en unionsborger, der er til hinder for, at disse tredjelandsstatsborgere nægtes indrejse- og opholdsret i den medlemsstat, hvor denne unionsborger har bopæl, for ikke at gribe ind i denne frihed<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/>. Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121108">8.11.2012</DATE> <NAME.CASE>Iida</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-40/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:691">EU:C:2012:691</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0072">72</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130508">8.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>Ymeraga m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-87/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:291">EU:C:2013:291</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Disse situationer vil således kunne indebære for de berørte børn, at de reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere. Jeg mener derfor, at disse situationer er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>På denne baggrund skal det følgelig afgøres, om de i hovedsagen omhandlede nationale afgørelser udgør et indgreb i de berørte børns opholdsret, og om dette kan begrundes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Det er for mig klart, at der er tale om et potentielt indgreb i de rettigheder, der tilkommer de berørte børn, der er unionsborgere, hvis disse børn som et resultat af afslaget på opholdstilladelse til deres mødre reelt nødsages til at forlade Unionens område i sin helhed. Men er et sådant indgreb under de særlige omstændigheder i de omhandlede situationer tilladeligt?</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="22"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Overholdelsen af proportionalitetsprincippet og graden af afhængighed mellem den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og barnet, der er unionsborger</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>Det indledende spørgsmål, som må besvares, er, om den blotte tilstedeværelse af faren, der er nederlandsk statsborger, i Nederlandene<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Jeg erindrer om, at hr. Schwenke, som er far til Angely, er forsvundet og ifølge folkeregistrets oplysninger ikke har boet i Nederlandene siden 2009.</P></NOTE> <HT TYPE="ITALIC">systematisk</HT> er til hinder for, at barnet, der er unionsborger, er omfattet af beskyttelsen i henhold til artikel 20 TEUF, således som den er fortolket i Domstolens praksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan den omstændighed i sig selv, at faren, der er nederlandsk statsborger, befinder sig i Nederlandene, ikke begrunde de nationale afgørelser i hovedsagen og heller ikke drage kriteriet om <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0058" ID="QS0058"/>fratagelse af den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der følger af statussen som unionsborger<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>, i tvivl, uden at den forelæggende ret efterprøver, om disse nationale afgørelser overholder proportionalitetsprincippet, navnlig hvad angår deres konsekvenser for situationen for børnene af appellanterne i hovedsagen, som er unionsborgere, i et EU-retligt perspektiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100302">2.3.2010</DATE>, <NAME.CASE>Rottmann</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-135/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:104">EU:C:2010:104</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>For så vidt angår overholdelsen af proportionalitetsprincippet er flere interesser berørt, nemlig de nationale interesser på området for indvandring<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Vedrørende princippet om kompetencetildeling på området for lovgivning om indvandring, se punkt 74 og 75 i mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Rendón Marín og CS</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-165/14 og C-304/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:75">EU:C:2016:75</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>): <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0059" ID="QS0059"/>[M]edlemsstaterne [bevarer] i princippet deres kompetencer på det immigrationsretlige område. Hvis der derimod er tale om en situation, der påvirker retten til fri bevægelighed og ophold i medfør af EU-retten, kan de skønsmæssige beføjelser, som medlemsstaterne råder over i indvandringsspørgsmål, <HT TYPE="ITALIC">ikke være til skade for anvendelsen af bestemmelserne om unionsborgerskabet eller den frie bevægelighed</HT>, selv om disse bestemmelser ikke kun vedrører en unionsborgers, men også et familiemedlems situation, hvor familiemedlemmet er tredjelandsstatsborger.<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/></P></NOTE>, unionsborgeres rettigheder, barnets tarv og rettighederne på området for den nationale familieretlige lovgivning, navnlig for så vidt angår forældremyndighed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Med henblik på efterprøvelsen af, om de omhandlede nationale afgørelser overholder proportionalitetsprincippet, skal der således tages hensyn til flere faktorer, hvoraf den vigtigste efter min opfattelse er graden af afhængighed mellem den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og barnet, der er unionsborger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>I denne henseende er det af afgørende betydning at vide, hvem der <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0060" ID="QS0060"/>varetager den retlige, økonomiske <HT TYPE="ITALIC">eller</HT> følelsesmæssige forsørgelse<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Jeg foretrækker dette udtryk, som Domstolen anvendte i forbindelse med familiesammenføring i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121206">6.12.2012</DATE>, <NAME.CASE>O m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-356/11 og C-357/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:776">EU:C:2012:776</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Min fremhævelse. Efter min opfattelse svarer dette udtryk til udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0061" ID="QS0061"/>faktisk tager sig af<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/>.</P></NOTE>. Som Domstolen allerede har fastslået, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0062" ID="QS0062"/><HT TYPE="ITALIC">er det</HT> […] <HT TYPE="ITALIC">afhængighedsforholdet mellem den mindreårige unionsborger og tredjelandsstatsborgeren</HT>, som er blevet nægtet ret til ophold, der kan tænkes at bringe den effektive virkning af unionsborgerskabet i fare, når det er denne afhængighed, som resulterer i, at unionsborgeren reelt nødsages til at forlade ikke blot den medlemsstats område, hvor vedkommende er statsborger, men også Unionens område som helhed som følge af et sådant afslag<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE>, <NAME.CASE>Ruiz Zambrano</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111115">15.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>Dereci m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-256/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:734">EU:C:2011:734</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0065">65</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121206">6.12.2012</DATE>, <NAME.CASE>O m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-356/11 og C-357/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:776">EU:C:2012:776</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Med forbehold for denne efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, synes det at fremgå af de sagsakter, som Domstolen råder over, at der foreligger et sådant afhængighedsforhold mellem alle de berørte børn, der er unionsborgere, og deres respektive mødre, der er tredjelandsstatsborgere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Denne vurdering gælder selv i de to tilfælde, hvor forældremyndigheden retligt er delt, dvs. for så vidt angår Shine, som er P. Pinas’ datter, og Philomena, I.O. Enowassams datter. Det skal således fremhæves, at I.O. Enowassam bor sammen med sin datter i et krisecenter.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="23"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>I forbindelse med afvejningen af de involverede interesser, og for så vidt som de i hovedsagen omhandlede situationer er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, skal den forelæggende ret desuden også tage hensyn til de grundlæggende rettigheder, som Domstolen skal beskytte, herunder retten til respekt for familieliv, som er fastslået i chartrets artikel 7, idet denne artikel skal sammenholdes med forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv, som anerkendes i chartrets artikel 24, stk. 2<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Jf. i denne retning punkt 125 i generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>NA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-115/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:259">EU:C:2016:259</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>): <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0063" ID="QS0063"/>Den omstændighed, at den nationale domstol har inddraget chartrets artikel 7 i dens overvejelser i forbindelse med anvendelsen af artikel 20 TEUF, kan efter min opfattelse i øvrigt ikke medføre en udvidelse af EU-rettens anvendelsesområde, da det ville være i strid med chartrets artikel 51, stk. 2.<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/></P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>På denne baggrund forekommer det mig relevant at rejse spørgsmålet, om det er i overensstemmelse med EU-retten at begrænse retten til at opholde sig frit på Unionens område for et barn, der er unionsborger, udelukkende på grundlag af betragtninger, såsom <HT TYPE="ITALIC">at det ikke er godtgjort, at faren ikke i det hele vil kunne tage sig af barnet</HT>, når en sådan betragtning samtidig svarer til at erklære, at <HT TYPE="ITALIC">det heller ikke er godtgjort, at han vil kunne påtage sig at tage sig af barnet</HT>! I denne henseende forekommer det mig relevant at påpege, at den forelæggende ret har forklaret, at det i den foreliggende sag ikke er fastslået, at det stadig er muligt at ændre tildelingen af forældremyndigheden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Jeg bemærker, at en far, som er forsvundet, som lider af alvorlig fysisk sygdom, som har udøvet vold i hjemmet mod moren (som i X.V. García Pérez’ tilfælde), som er indskrevet på et specialiseret center med henblik på længerevarende behandling (som det er tilfældet for så vidt angår F. van de Pluijm, Esthers far), eller som i lang tid ikke har haft nogen kontakt med barnet (som det er tilfældet for X.V. García Pérez’ og J. Uwituzes børns vedkommende), som det fremgår af de sagsakter, Domstolen råder over, ifølge nederlandsk administrativ praksis ikke befinder sig i en situation, hvor det reelt er umuligt for ham at drage omsorg for sine børn!</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Jeg må derfor konkludere, at det i situationer som de i hovedsagen omhandlede ikke vil stå i rimeligt forhold til det forfulgte mål automatisk og alene på grundlag af den omstændighed, at faren, der er unionsborger, befinder sig i den berørte medlemsstat, at nægte mødre, der er tredjelandsstatsborgere, til små børn, der er unionsborgere, en afledt opholdsret. Jeg erindrer om, at enhver begrundelse for en fravigelse af unionsborgeres opholdsret <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0064" ID="QS0064"/>skal fortolkes strengt, således at dens rækkevidde ikke kan bestemmes ensidigt af medlemsstaterne uden EU-institutionernes kontrol<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070607">7.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Nederlandene</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-50/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:325">EU:C:2007:325</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>d)</NO.P><TXT>Foreløbig konklusion</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat nægter en forælder, der er tredjelandsstatsborger, og som faktisk tager sig af sit lille barn, der er unionsborger, ophold i den medlemsstat, hvor barnet bor og er statsborger, for så vidt som sådanne afgørelser reelt fratager barnet den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger, når det ikke er godtgjort, at den anden forælder, der er statsborger i samme medlemsstat, kan påtage sig faktisk at tage sig af barnet alene. Det er i denne henseende ikke tilstrækkeligt at godtgøre, at det ikke er udelukket, at denne anden forælder faktisk vil kunne være i stand til at drage omsorg for barnet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Det tredje præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Det tredje præjudicielle spørgsmål angår bevisbyrden vedrørende spørgsmålet, om barnet, der er unionsborger, faktisk er afhængigt af den forælder, der er tredjelandsstatsborger.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="24"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at udlændingecirkulæret, som de nederlandske organer, der har ansvaret for udbetaling af bistand og ydelser, tager hensyn til, bestemmer, at det er den forælder, der er tredjelandsstatsborger, som har bevisbyrden for, at den nederlandske forælder faktisk ikke kan drage omsorg for barnet. Den forælder, der er tredjelandsstatsborger, skal godtgøre, at der foreligger objektive hindringer for, at den forælder, der er unionsborger, kan drage omsorg for barnet, for at det antages, at barnet er så afhængigt af den forælder, der er tredjelandsstatsborger, at det reelt er nødsaget til at forlade Unionens område, hvis denne forælder nægtes opholdsret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har i denne henseende rejst spørgsmålet, om denne bestemmelse i udlændingecirkulæret ikke er udtryk for en for snæver fortolkning af Ruiz Zambrano-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20110308">8.3.2011</DATE> (<NO.CASE>C-34/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:124">EU:C:2011:124</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Den nederlandske regering har i sine skriftlige bemærkninger fremhævet, at ansøgere om opholdstilladelse har bevisbyrden i overensstemmelse med den almindelige regel, hvorefter den, der påberåber sig bestemte rettigheder eller bestemte følger af sådanne rettigheder, skal godtgøre, at disse rettigheder finder anvendelse på vedkommendes situation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Det er min opfattelse, at det, såfremt en part gør gældende, at dennes situation er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 20 TEUF, tilkommer en medlemsstats nationale myndigheder på embeds vegne at afgøre, om betingelserne for at anvende denne bestemmelse er opfyldt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0109"><NO.P>109.</NO.P><TXT>Inden for rammerne af de kompetente nationale myndigheders vurdering af de nødvendige betingelser for, at en tredjelandsstatsborger, som er forælder til et barn, der er unionsborger, kan få opholdstilladelse, er det klart, at disse myndigheder dels står over for spørgsmål, som er direkte knyttet til barnets status som unionsborger, dels spørgsmål, som udelukkende henhører under national familieret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0110"><NO.P>110.</NO.P><TXT>Hvad angår spørgsmål, der vedrører det berørte barns status som unionsborger, bør spørgsmålet om fordelingen af bevisbyrden ikke indebære, at de rettigheder, der følger af EU-retten, mister deres effektive virkning. Det forekommer mig således, at en streng anvendelse af den omhandlede nationale lovgivning vedrørende bevisbyrdespørgsmålet kan være til skade for den effektive virkning af artikel 20 TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0111"><NO.P>111.</NO.P><TXT>For så vidt angår bedømmelsen af de aspekter, der henhører under national familieret, skal de kompetente nationale myndigheder, for så vidt som situationer som de i hovedsagen omhandlede er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, under hensyn til proportionalitetsprincippet og princippet om barnets tarv, på embeds vegne indledningsvis rejse spørgsmålet, om den anden forælder, der er statsborger i den medlemsstat, hvor barnet er statsborger, og dermed unionsborger, kan påtage sig at tage sig af barnet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0112"><NO.P>112.</NO.P><TXT>Det forekommer mig endvidere at være i strid med den effektive virkning af artikel 20 TEUF og med almindelige retsprincipper, navnlig proportionalitetsprincippet, at forpligte den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og som faktisk tager sig af barnet, i det foreliggende tilfælde moren, til at anlægge et søgsmål i strid med sine egne interesser og potentielt i strid med barnets interesser! Det skal således fremhæves, at et sådant søgsmål tager sigte på et krav om, at forældremyndigheden overføres til den anden forælder, med henblik på at godtgøre, at den nederlandske far faktisk ikke er i stand til at drage omsorg for barnet, og følgelig, at det anerkendes, at barnet er så afhængigt af moren, at det reelt er nødsaget til at forlade Unionens område, hvis hun nægtes opholdsret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, og af de bemærkninger, som blev fremsat under retsmødet, at en mor, der er tredjelandsstatsborger, og som faktisk tager sig af barnet, for at godtgøre, at den nederlandske far ikke kan drage omsorg for barnet, endog mod sin egen vilje skal indlede en familieretlig sag med henblik på, at det fastslås, at faren ikke er i stand til at drage omsorg for barnet.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="25"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0113"><NO.P>113.</NO.P><TXT>På baggrund af disse betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det tredje spørgsmål med, at det påhviler medlemsstatens kompetente myndigheder på embeds vegne at rejse spørgsmålet, om den anden forælder kan påtage sig faktisk at tage sig af barnet, og fastslå, om dette er tilfældet. Det tilkommer disse myndigheder at tage hensyn til alle sagens omstændigheder under overholdelse af proportionalitetsprincippet og princippet om barnets tarv.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0114"><NO.P>114.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de af Centrale Raad van Beroep (appeldomstol i sager vedrørende social sikring og tjenestemænd, Nederlandene) forelagte præjudicielle spørgsmål således:</TXT><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0065" ID="QS0065"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat nægter en forælder, der er tredjelandsstatsborger, og som faktisk tager sig af sit lille barn, der er unionsborger, ophold i den medlemsstat, hvor barnet bor og er statsborger, for så vidt som sådanne afgørelser reelt fratager barnet den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger, når det ikke er godtgjort, at den anden forælder, der er statsborger i samme medlemsstat, kan påtage sig faktisk at tage sig af barnet alene. Det er i denne henseende ikke tilstrækkeligt at godtgøre, at det ikke er udelukket, at denne anden forælder faktisk vil kunne være i stand til at drage omsorg for barnet.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det påhviler medlemsstatens kompetente myndigheder på embeds vegne at rejse spørgsmålet, om den anden forælder kan påtage sig faktisk at tage sig af barnet, og fastslå, om dette er tilfældet. Det tilkommer disse myndigheder at tage hensyn til alle sagens omstændigheder under overholdelse af proportionalitetsprincippet og princippet om barnets tarv.<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>