|
13.4.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/156 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2017/697
af 4. april 2017
om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten, for så vidt angår mindre signifikante institutter (ECB/2017/9)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (1), særlig artikel 6, stk. 1, og artikel 6, stk. 5, litra a) og c), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den Europæiske Centralbank (ECB) er ansvarlig for Den Fælles Tilsynsmekanismes (Single Supervisory Mechanism, SSM) effektive og konsekvente virkemåde. ECB overvåger systemets funktion med henblik på at sikre en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder og konsekvens i tilsynsresultaterne på tværs af de deltagende medlemsstater. ECB kan udstede retningslinjer til de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med de tilsynsopgaver, der skal udføres, og tilsynsafgørelser skal vedtages af de kompetente nationale myndigheder. |
|
(2) |
ECB skal sikre en konsekvent anvendelse af de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1024/2013 og forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) (2). |
|
(3) |
Som den kompetente myndighed i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 har ECB udøvet en række valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten i medfør af Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4) (3) for kreditinstitutter, der er klassificeret som signifikante. |
|
(4) |
Selv om de kompetente nationale myndigheder primært er ansvarlige for udøvelsen af de relevante valgmuligheder og skøn for så vidt angår mindre signifikante institutter, gør ECB's overordnede overvågningsrolle inden for SSM det muligt at fremme konsekvent udøvelse af valgmuligheder og skøn for så vidt angår både signifikante og mindre signifikante institutter efter behov. Dette sikrer, at a) det finansielle tilsyn med alle kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater gennemføres på en konsekvent og effektiv måde, b) det fælles regelsæt for finansielle tjenesteydelser anvendes på samme måde for alle kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, og c) alle kreditinstitutter er underlagt tilsyn af højeste kvalitet. |
|
(5) |
Med målet om på den ene side at afveje behovet for at sikre konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder mellem signifikante og mindre signifikante institutter og på den anden side anvendelsen af proportionalitetsprincippet har ECB identificeret visse valgmuligheder og skøn blandt dem, ECB udøvede i henhold til forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4), som bør udøves på samme måde af de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med overvågning af mindre signifikante institutter. |
|
(6) |
Valgmuligheder og skøn, der er givet til kompetente myndigheder med henvisning til kapitalgrundlag og -krav i medfør af artikel 89, stk. 3, 178, stk. 1, litra b) og 282, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4), såvel som overgangsbestemmelser omfattet af artikel 471, stk. 1, og artikel 478, stk. 3, litra a) og b), i samme forordning, påvirker niveauet og kvaliteten af det lovbestemte kapitalgrundlag og kapitalprocenten for mindre signifikante institutter. En forsigtig og konsekvent anvendelse af disse valgmuligheder og skøn er nødvendig af flere årsager. Det vil sikre, at a) der tages tilstrækkelig højde for de risici, der vedrører kvalificerede andele uden for den finansielle sektor, b) definitionen af misligholdelse anvendes konsekvent med hensyn til tilstrækkeligheden og sammenligneligheden af kapitalgrundlagskrav, og c) kapitalgrundlagskrav for transaktioner med en ikkelineær risikoprofil eller for betalingselementer og transaktioner med gældsinstrumenter som underliggende instrumenter, for hvilke instituttet ikke vil være i stand til at bestemme deltaværdien eller den modificerede varighed, beregnes på en forsigtig måde. En harmoniseret anvendelse af de overgangsbestemmelser, som vedrører fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber og udskudte skatteaktiver, vil sikre, at den mere strenge definition af lovpligtig kapital, som blev indført ved forordning (EU) nr. 575/2013, gennemføres af alle kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater inden for en tilstrækkelig frist. |
|
(7) |
Valgmuligheder og skøn for så vidt angår undtagelser af eksponeringer fra anvendelsen af grænsen for store eksponeringer, som er fastsat i artikel 395, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør anvendes konsekvent for både signifikante institutter og mindre signifikante institutter med henblik på at fastlægge lige konkurrencevilkår for kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, at begrænse de koncentrationsrisici, der opstår fra specifikke eksponeringer, og sikre, at de samme mindstekrav anvendes på tværs af SMM til vurderingen af overholdelsen af de betingelser, som er fastsat i artikel 400, stk. 3, i samme forordning. Navnlig bør de koncentrationsrisici, som opstår fra særligt dækkede obligationer, og som falder ind under bestemmelserne i artikel 129, stk. 1, 3 og 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, samt eksponeringer med eller garanteret af regionale eller lokale myndigheder i medlemsstater, hvor disse fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, begrænses. For så vidt angår koncerninterne eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, er det nødvendigt at sikre, at beslutningen om fuldt ud at undtage disse eksponeringer fra anvendelsen af grænsen for store eksponeringer træffes på grundlag af en grundig vurdering som anført i bilag I til forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4). Anvendelsen af fælles kriterier for vurderingen af, hvorvidt en eksponering, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, med regionale eller centrale kreditinstitutter, som kreditinstituttet i henhold til lovfastsatte eller vedtægtsmæssige bestemmelser er tilsluttet i et netværk i overensstemmelse med retlige eller lovmæssige bestemmelser, og som i henhold til disse bestemmelser er ansvarlige for likviditetsudligning inden for netværket, opfylder kravene til undtagelse fra grænsen for store eksponeringer som anført i bilag II til forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4), er berettiget. En sådan anvendelse bør sikre, at signifikante og mindre signifikante institutter, som er tilsluttet i det samme netværk, behandles konsekvent. Udøvelsen af valgmuligheden omfattet af artikel 400, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som fastsat i denne retningslinje, bør kun finde anvendelse, hvis den pågældende medlemsstat ikke har udøvet den valgmulighed, der er omfattet af artikel 493, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013. |
|
(8) |
De valgmuligheder og skøn, som er givet til kompetente myndigheder i medfør af artikel 24, stk. 4 og 5, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (5) til beregning af udgående pengestrømme fra stabile detailindskud, som er dækket af en indskudsgarantiordning, med henblik på at beregne likviditetsdækningskravene, bør udøves konsekvent for signifikante og mindre signifikante institutter for at sikre ensartet behandling af kreditinstitutter i den samme indskudsgarantiordning — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
I denne retningslinje fastsættes visse af de valgmuligheder og skøn af generel anvendelse, som er overdraget til de kompetente myndigheder i henhold til EU-lovgivningen, hvis udøvelse af de kompetente nationale myndigheder for så vidt angår de mindre signifikante institutter skal være fuldt ud i overensstemmelse med ECB's udøvelse af de pågældende valgmuligheder og skøn i forordning (EU) 2016/445 (ECB/2016/4).
Artikel 2
Definitioner
I denne retningslinje finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 575/2013, artikel 2 i forordning (EU) nr. 1024/2013, artikel 2 i forordning (EU) nr. 468/2014 (ECB/2014/17) og artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2015/61 anvendelse.
KAPITEL II
UDØVELSEN AF VALGMULIGHEDER OG SKØN FOR SÅ VIDT ANGÅR MINDRE SIGNIFIKANTE INSTITUTTER, SOM KRÆVER FULD OVERENSSTEMMELSE MED DEN LOVGIVNING, DER FINDER ANVENDELSE FOR SIGNIFIKANTE INSTITUTTER
AFSNIT I
Kapitalgrundlag
Artikel 3
Artikel 89, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013: Risikovægtning og forbud mod kvalificerende kapitalandele uden for finanssektoren
Uden at berøre artikel 90 i forordning (EU) nr. 575/2013 og med det formål at beregne kapitalkravet i henhold til tredje del i forordning (EU) nr. 575/2013 påbyder de kompetente nationale myndigheder de mindre signifikante institutter at anvende en risikovægt på 1 250 % på det største af følgende:
|
a) |
beløbet for kvalificerende kapitalandele i virksomheder som omhandlet i artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, som udgør over 15 % af instituttets justerede kapitalgrundlag, og |
|
b) |
beløbet for kvalificerende kapitalandele i virksomheder som omhandlet i artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som udgør over 60 % af instituttets justerede kapitalgrundlag. |
AFSNIT II
Kapitalkrav
Artikel 4
Artikel 178, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013: Låntageres misligholdelse
De kompetente nationale myndigheder påbyder de mindre signifikante institutter at anvende princippet om »mere end 90 dage i restance« på de kategorier af eksponeringer, som fremgår af artikel 178, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 5
Artikel 282, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013: Risikoafdækningsgrupper
For de transaktioner, som fremgår af artikel 282, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, påbyder de kompetente nationale myndigheder de mindre signifikante institutter at anvende den markedsværdimetode, der er fastsat i artikel 274 i forordning (EU) nr. 575/2013.
AFSNIT III
Store eksponeringer
Artikel 6
Artikel 400, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013: Undtagelser
De kompetente nationale myndigheder skal udøve valgmuligheden under hensyn til undtagelserne i artikel 400, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår mindre signifikante institutter i overensstemmelse med denne artikel og bilaget.
|
a) |
Eksponeringerne, som er anført i artikel 400, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, er fritaget fra anvendelsen af forordningens artikel 395, stk. 1, for 80 % af den nominelle værdi af de dækkede obligationer, såfremt betingelserne i forordningens artikel 400, stk. 3, er opfyldt. |
|
b) |
Eksponeringerne, som er anført i artikel 400, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, er fritaget fra anvendelsen af forordningens artikel 395, stk. 1, for 80 % af eksponeringsværdien, såfremt betingelserne i forordningens artikel 400, stk. 3, er opfyldt. |
|
c) |
Eksponeringerne, som er anført i artikel 400, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, er fuldt ud fritaget fra anvendelsen af forordningens artikel 395, stk. 1, såfremt betingelserne i forordningens artikel 400, stk. 3, som yderligere specificeret i bilaget til denne retningslinje, er opfyldt. |
|
d) |
Eksponeringerne, som er anført i artikel 400, stk. 2, litra e) til k), i forordning (EU) nr. 575/2013, er fuldt ud fritaget, eller for så vidt angår artikel 400, stk. 2, litra i), fritaget op til det højest tilladte beløb, fra anvendelsen af forordningens artikel 395, stk. 1, såfremt betingelserne i forordningens artikel 400, stk. 3, er opfyldt. |
|
e) |
De kompetente nationale myndigheder påbyder de mindre signifikante institutter at vurdere, hvorvidt betingelserne, som er fastsat i artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 samt i bilaget til denne retningslinje, som finder anvendelse på den specifikke eksponering, er opfyldt. Den kompetente nationale myndighed kan til enhver tid kontrollere denne vurdering og i den forbindelse kræve, at mindre signifikante institutter fremlægger den dokumentation, hvortil der henvises, i bilaget. |
|
f) |
Denne artikel finder kun anvendelse, såfremt den pågældende medlemsstat ikke har udøvet muligheden i henhold til artikel 493, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 for helt eller delvist at fritage specifikke eksponeringer. |
AFSNIT IV
Likviditet
Artikel 7
Artikel 24, stk. 4 og 5, i delegeret forordning (EU) 2015/61: Udgående pengestrømme fra stabile detailindskud
De kompetente nationale myndigheder påbyder de mindre signifikante institutter at gange de stabile detailindskud, som er dækket af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med artikel 24, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/61, med 3 %, forudsat at Kommissionen har givet sin forudgående godkendelse i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2015/61, og herved bekræftet, at betingelserne i artikel 24, stk. 4, er opfyldt.
AFSNIT V
Overgangsbestemmelser i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013
Artikel 8
Artikel 471, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013: Undtagelser fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber fra egentlige kernekapitalposter
1. I perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2018 kan de kompetente nationale myndigheder give mindre signifikante institutter tilladelse til ikke at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber fra de egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse med artikel 471, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.
2. Fra den 1. januar 2019 påbyder de kompetente nationale myndigheder de mindre signifikante institutter at fradrage aktiebeholdninger i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber fra deres egentlige kernekapitalposter.
3. Denne artikel finder anvendelse uden at berøre beslutninger truffet af den kompetente nationale myndighed i henhold til artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 9
Artikel 478, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013: Procenter for fradrag i egentlige kernekapitalposter af betydelige investeringer i enheder i den finansielle sektor og udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet
Kompetente nationale myndigheder skal udøve valgmuligheden under hensyn til procenter for fradrag i egentlige kernekapitalposter af betydelige investeringer i enheder i den finansielle sektor og udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, som omhandlet i artikel 478, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 575/2013 på følgende måde:
|
a) |
Ved anvendelse af artikel 478, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, er den relevante procentdel med henblik på anvendelse af forordningens artikel 469, stk. 1, litra a) og c), 100 % fra den 1. januar 2018. |
|
b) |
Ved anvendelse af artikel 478, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 er den relevante procentdel 100 % fra den 1. januar 2018. |
|
c) |
Som undtagelse til litra b) er den relevante procentdel i henhold til artikel 478, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, såfremt national lovgivning foreskriver en 10-årig udfasningsperiode:
|
|
d) |
De kompetente nationale myndigheder anvender ikke litra b) og c) på mindre signifikante institutter, som på dagen for denne retningslinjes ikrafttrædelse er omfattet af omstruktureringsplaner, der er godkendt af Kommissionen. |
|
e) |
Hvis et kreditinstitut, som er omfattet af anvendelsesområdet for litra d), erhverves af eller fusionerer med et andet kreditinstitut, mens omstruktureringsplanen er ved at blive gennemført, uden at den tilsynsmæssige behandling af udskudte skatteaktiver ændrer sig, anvender de kompetente nationale myndigheder undtagelsen i litra d) på det erhvervende kreditinstitut, det nye kreditinstitut, som er resultatet af fusionen, eller det kreditinstitut, som overtager det oprindelige kreditinstitut, i samme udstrækning, som den fandt anvendelse på det erhvervede, fusionerede eller overtagne kreditinstitut. |
|
f) |
Skulle der opstå uventet store konsekvenser af de fradrag, som fremgår af litra b) og c), og som den kompetente nationale myndighed anser for at være væsentlige, gives de mindre signifikante institutter tilladelse til ikke at anvende litra b) eller c). |
|
g) |
Hvor litra b) og c) ikke finder anvendelse, påbyder de kompetente nationale myndigheder de mindre signifikante institutter at anvende nationale lovbestemmelser. |
Denne artikel berører ikke national lovgivning, som allerede eksisterer før datoen for denne retningslinjes ikrafttrædelse, såfremt den pågældende lovgivning fastsætter højere procentdele end de i litra a) til c) specificerede.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 10
Virkning og gennemførelse
1. Denne retningslinje får virkning på dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
2. De kompetente nationale myndigheder skal opfylde denne retningslinje fra den 1. januar 2018, undtagen artikel 7, som de skal opfylde fra den 1. januar 2019.
Artikel 11
Adressater
Denne retningslinje er rettet til de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlemsstater.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. april 2017.
For ECB's Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63.
(2) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).
(3) Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) 2016/445 af 14. marts 2016 om udøvelsen af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten (ECB/2016/4) (EUT L 78 af 24.3.2016, s. 60).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).
BILAG
Betingelser for fastsættelse af undtagelser fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 6, litra c), i denne retningslinje
|
1. |
De kompetente nationale myndigheder påbyder de mindre signifikante institutter at lægge følgende kriterier til grund ved vurderingen af, hvorvidt en eksponering, som omhandlet i artikel 400, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, opfylder betingelserne for en undtagelse fra grænsen for store eksponeringer i overensstemmelse med artikel 400, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
|
|
2. |
I tillæg til de i stk. 1 fastsatte betingelser påbyder de kompetente nationale myndighederne de mindre signifikante institutter, ved vurderingen af, hvorvidt det regionale eller centrale organ, som kreditinstituttet er tilsluttet i et netværk, er ansvarligt for likviditetsudligning, som omhandlet i artikel 400, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, uanset om det centrale organs vedtægter udtrykkeligt fastsætter et sådant ansvar, at tage hensyn til herunder, men ikke begrænset til følgende:
|
|
3. |
I forbindelse med vurderingen af, hvorvidt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, kan de kompetente nationale myndigheder anmode de mindre signifikante institutter om at fremsende følgende dokumentation:
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).