(1)

Ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) indførte Rådet i august 1999 en antidumpingtold på 60,4 % på import af tovværk og kabler af stål (»stålwirer«) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Fra forbindelsesudvalget for »European Federation of Steel Wire Rope Industries« (EWRIS) modtog Kommissionen den 5. januar 2004 en anmodning i henhold til artikel 13, stk. 3, i grundforordningen om undersøgelse af den påståede omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der er indført på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Kina. Anmodningen blev indgivet på vegne af producenter, som tegner sig for en væsentlig del af produktionen af stålwirer i Fællesskabet.

(3)

Anmodningen indeholdt påstande om og tilstrækkelige umiddelbare beviser på, at handelsmønsteret, efter at der var indført foranstaltninger på import af stålwirer med oprindelse i Kina, havde ændret sig betydeligt med hensyn til eksport af stålwirer fra Kina og Marokko til Fællesskabet. Det blev påstået, at ændringen i handelsmønsteret skyldtes, at stålwirer med oprindelse i Kina blev afsendt via Marokko. Der var sket en betydelig stigning i importen fra Marokko samtidig med en stort set tilsvarende nedgang i importen fra Kina.

(4)

Anmodningen konkluderede, at der ikke var anden tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse til nævnte ændringer end antidumpingtolden på stålwirer med oprindelse i Kina.

(5)

Endelig fremlagde EWRIS også tilstrækkelige beviser for, at denne tolds afhjælpende virkninger blev undergravet både i henseende til mængder og priser, og at priserne på stålwirer fra Marokko var dumpingpriser i forhold til de tidligere fastsatte normale værdier for stålwirer med oprindelse i Kina.

(6)

Ved forordning (EF) nr. 275/2004 (3) (»indledningsforordningen«) indledte Kommissionen en undersøgelse af den påståede omgåelse og gav i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, toldmyndighederne instruks om fra 19. februar 2004 at registrere import af stålwirer afsendt fra Marokko, uanset om denne import var angivet som værende af marokkansk oprindelse eller ej. Kommissionen underrettede myndighederne i Kina og Marokko om indledningen af undersøgelsen.

(7)

Der blev sendt spørgeskemaer til stålwireimportører i Fællesskabet og stålwireeksportører i Kina og Marokko, der var nævnt i anmodningen, og til andre interesserede parter, som gav sig til kende inden for den fastsatte frist. Alle parter blev underrettet om, at manglende samarbejde kan føre til anvendelse af grundforordningens artikel 18. De blev også gjort opmærksom på følgerne af manglende samarbejde.

(8)

En række fællesskabsimportører kontaktede Kommissionen skriftligt og erklærede, at de ikke havde importeret stålwirer fra Marokko.

(9)

Der kom ingen svar på spørgeskemaerne fra eksportører/producenter i Kina.

(10)

Der kom svar på spørgeskemaet fra en marokkansk eksporterende producent, Remer Maroc SARL, Settat. Kommissionen aflagde denne virksomhed et kontrolbesøg.

(11)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003 (»undersøgelsesperioden«). Der blev indhentet oplysninger fra 1999 til slutningen af undersøgelsesperioden for at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret.

(12)

Som nævnt i betragtning 9 udviste stålwireproducenterne og -eksportørerne i Kina ikke samarbejdsvilje. Der blev dog indhentet oplysninger fra en samarbejdende eksporterende producent i Marokko, Remer Maroc SARL, der producerede stålwirer og eksporterede en lille del af sin produktion til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Ifølge Eurostat tegnede denne virksomhed sig i undersøgelsesperioden for mindre end 5 % af den samlede stålwireimport fra Marokko til Fællesskabet. Derfor måtte afgørelserne delvis træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, som fastsat i grundforordningens artikel 18.

(13)

Den pågældende vare omfatter, som fastlagt i den undersøgelse, der ligger til grund for de gældende foranstaltninger (»den oprindelige undersøgelse«), tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, men ikke tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (af erhvervsgrenen betegnet »SWR« (»stålwirer«)), med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og angives almindeligvis under KN-kode ex 7312 10 82 , ex 7312 10 84 , ex 7312 10 86 , ex 7312 10 88 og ex 7312 10 99 .

(14)

Det fremgik af undersøgelsen, at de stålwirer, der blev eksporteret fra Kina til Fællesskabet, og de stålwirer, der blev sendt fra Marokko til Fællesskabet, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål, og de bør derfor anses for at være samme vare som defineret i artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(15)

Den samarbejdsvillige eksportør, Remer Maroc SARL, blev i 2001 oprettet som et fuldt ejet datterselskab af det italienske selskab Remer Italia Srl. I undersøgelsesperioden eksporterede Remer Maroc SARL kun en meget lille mængde af den pågældende vare til Fællesskabet, idet der var tale om mindre end 5 % af den samlede stålwireimport fra Marokko i samme periode. Størstedelen af virksomhedens salg er bestemt til det lokale marokkanske marked.

(16)

Det blev også konstateret, at Remer Maroc SARL både er producent og eksportør af stålwirer og har produktionsanlæg til hele fremstillingsprocessen for den pågældende vare, og at der anvendes indkøbt stålwire, tekstilkerne og fedt. Virksomheden sælger kun sin egen eller sit italienske moderselskabs produktion og har aldrig købt hverken stålwirer eller andre materialer i Kina.

(17)

På denne baggrund har Remer Maroc SARL vist, at virksomhedens eksport ikke medvirker til at ændre handelsmønstret mellem Kina og Fællesskabet. Undersøgelsen af Remer Maroc SARL’s stålwireeksport bør derfor afsluttes.

(18)

For de eksportører, der ikke var samarbejdsvillige, måtte eksporten til Fællesskabet fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til artikel 18 i grundforordningen. Eurostats KN-data blev betragtet som det bedste grundlag for afgørelserne om eksporten til Fællesskabet som følge af indførelsen af antidumpingtold på import af stålwirer med oprindelse i Kina. I denne forbindelse skal det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens anmodning også tager udgangspunkt i Eurostat-data, og at Kommissionen ikke havde adgang til andre uafhængige datakilder under denne undersøgelse. Eksportprisen fra Marokko til EU blev fastsat på grundlag af den samlede eksportværdi og -mængde i tons ifølge Eurostats KN-data, hvorfra blev trukket de mængder og værdier, der blev eksporteret af den samarbejdsvillige marokkanske virksomhed. Med hensyn til data om perioden forud for indførelsen af foranstaltninger blev Eurostats KN-data desuden betragtet som det bedste oplysningsgrundlag, da der ikke eksisterede andre uafhængige kilder.

(19)

Der konstateredes et markant skift fra import fra Kina til import fra Marokko til Fællesskabet, efter at antidumpingforanstaltningerne for stålwirer med oprindelse i Kina var blevet indført i august 1999. Efter Fællesskabets indførelse af antidumpingforanstaltninger er Fællesskabets stålwireimport fra Kina faldet væsentligt, nemlig fra 14 057 tons i 1998 til 364 tons i 2000, og den lå på nogenlunde samme lave niveau mellem 2000 og 2003. I denne periode steg Fællesskabets stålwireimport fra Marokko fra nul i 1998 til 2 338 i 2003.

(20)

Det blev således konstateret, at der var sket en klar ændring i handelsmønstret over for de ikke-samarbejdsvillige virksomheder, efter at Fællesskabets antidumpingforanstaltninger for stålwirer med oprindelse i Kina var trådt i kraft i august 1999.

(21)

Ud fra de foreliggende faktiske oplysninger blev det konstateret, at der ikke var nogen eller i hvert fald ikke nogen tilstrækkelig økonomisk begrundelse for det ændrede handelsmønster. For det første importerede den samarbejdende marokkanske producent ikke stålwirer fra Kina. For det andet foreligger der ifølge kinesiske, marokkanske og EF-statistikker en stigning i eksporten fra Kina til Marokko, der svarer til stigningen i eksporten fra Marokko til Fællesskabet i samme periode. Ganske vist skelner marokkanske og kinesiske handelsstatistikker — i modsætning til EF-statistikkerne — ikke mellem stålwirer og strenge (halvfabrikata af stålwirer). I betragtning af den udbredte uvilje til samarbejde og manglende tegn på, at der foretages forædling af strenge til tove i Marokko, kan det med rimelighed formodes, at disse statistiske oplysninger giver et tilstrækkeligt billede af stålwireimporten fra Kina til Marokko. Desuden ville der i tilfælde af eventuel forædling ikke være tale om forædling i betydeligt omfang. Økonomisk set ville det ikke kunne betale sig at foretage forædling af strenge til stålwirer på et andet sted end strengeproduktionsanlægget, da værditilvæksten efter denne proces er ret lille i forhold til transportomkostningerne. Det skal også bemærkes, at ét marokkansk selskab, der ikke har udfyldt spørgeskemaet og heller ikke accepteret et kontrolbesøg, har givet modstridende oplysninger om sine aktiviteter, men at det let kunne have skabt klarhed om situationen ved at samarbejde i undersøgelsen. På grund af manglende samarbejdsvilje hos alle andre selskaber end Remer Maroc SARL kan det derfor udledes af de sideløbende tendenser, at importen fra Kina til Marokko ikke var bestemt til det marokkanske marked, men til eksport til Fællesskabet.

(22)

Denne konklusion underbygges af, at den eneste kendte eksportør, der eksporterer den pågældende vare fra Marokko, bortset fra den samarbejdsvillige eksportør, er et datterselskab af en kinesisk eksporterende producent. Datterselskabet blev etableret i Marokko i 2001, hvor også Marokkos stålwireeksport til Fællesskabet startede.

(23)

På denne baggrund, og fordi ovennævnte skift fra import fra Kina til import fra Marokko fandt sted i perioden efter indførelsen af antidumpingtold, må det, da der ikke foreligger nogen anden forklaring, konkluderes, at ændringen i handelsmønstret i højere grad skyldtes toldens indførelse end nogen anden tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse i betydningen i artikel 13, stk. 1, andet punktum, i grundforordningen.

(24)

Af ovennævnte grunde er det rimeligt at konkludere, at påstanden i klagen er bekræftet, dvs. at langt størstedelen af stålwireeksporten fra Kina til Marokko blot blev sendt via Marokko til Fællesskabet.

(25)

Det fremgår tydeligt af tallene i betragtning 19, at der opstod en klar mængdemæssig ændring i mønstret for importen af den pågældende vare til Fællesskabet, efter at der var blevet indført foranstaltninger. Den betydelige mængde stålwirer, der blev eksporteret fra Kina til Fællesskabet, før der blev indført foranstaltninger, blev delvis erstattet af en mindre, men stadig betydelig mængde eksportvarer fra de ikke-samarbejdsvillige marokkanske eksportører. Den seneste mængde svarer til 20-25 % af importmængden fra Kina i perioden for den oprindelige undersøgelse (1. januar 1997 til 31. marts 1998). Derfor anses denne markante ændring i handelen for at have undergravet foranstaltningernes afhjælpende virkninger i henseende til de mængder, der importeredes til Fællesskabets marked.

(26)

Med hensyn til priserne måtte man i betragtning af det lave samarbejdsniveau anvende de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. Eurostats KN-tal. Disse tal viste, at cif-eksportpriserne fra Marokko nominelt lå ca. 3 % under cif-priserne for de kinesiske eksportvarer i den oprindelige undersøgelse. Det må følgelig antages, at priserne på den marokkanske eksport ligger under den skadestærskel, der i den oprindelige undersøgelse blev fastlagt for priserne i Fællesskabet.

(27)

Det konkluderes derfor, at den pågældende import både mængde- og prismæssigt undergravede de afhjælpende virkninger af tolden.

(28)

For at fastslå, om der forelå bevis for dumping i forbindelse med de stålwirer, de ikke-samarbejdsvillige eksportører havde eksporteret til Fællesskabet fra Marokko i undersøgelsesperioden, blev Eurostats KN-data vedrørende eksport i henhold til artikel 18 i grundforordningen anvendt som grundlag for fastsættelse af eksportpriserne til EF.

(29)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i grundforordningen er den normale værdi, der skal anvendes i en undersøgelse af omgåelse, den normale værdi, der er fastslået i den oprindelige undersøgelse.

(30)

I den oprindelige undersøgelse blev Polen anset for at være et egnet markedsøkonomisk analogt land for Kina, og den normale værdi blev fastslået på grundlag af priserne og den beregnede normale værdi i dette analoge land. På dette grundlag blev der fastsat en landsdækkende dumpingmargen på 60,4% for Kina.

(31)

I den foreliggende omgåelsesundersøgelse kan dumpingmargenerne på grund af manglende samarbejde ikke beregnes for den enkelte varetype. Eksportpriserne kunne imidlertid sammenlignes med eksportpriserne i den oprindelige undersøgelse på grundlag af KN-koden ved at anvende tilstrækkelig detaljerede Eurostat-data. Sammenligningen viste, at cif-eksportpriserne fra Marokko til Fællesskabet i undersøgelsesperioden gennemsnitligt var ca. 3 % lavere end cif-eksportpriserne fra Kina til Fællesskabet i den oprindelige undersøgelse. Da disse eksportpriser skal sammenlignes med de samme landsdækkende normale værdier som dem, der blev anvendt til at bestemme den oprindelige dumpingmargen på 60,4 %, kan det udledes, at disse eksportpriser også er dumpingpriser på et niveau, der ligger over 60 %.

(32)

Kommissionen har modtaget en anmodning om fritagelse for registrering og foranstaltninger fra én marokkansk producent, nemlig Remer Maroc SARL. Som nævnt i betragtning 12, har denne virksomhed samarbejdet under undersøgelsen, idet den har udfyldt et spørgeskema og accepteret et kontrolbesøg.

(33)

Ved forordning (EF) nr. 1699/2004 (4) ændrede Kommissionen indledningsforordningen for at standse registrering af stålwireimport fra det marokkanske selskab, som ikke blev anset for at omgå antidumpingtolden, nemlig Remer Maroc SARL.

(34)

Ifølge ovennævnte afgørelser om, at selskabet ikke ansås for at have omgået de gældende antidumpingforanstaltninger, bør det også fritages for udvidelsen af de påtænkte foranstaltninger.

(35)

I betragtning af ovenstående afgørelse om omgåelse i betydningen i artikel 13, stk. 1, i grundforordningen bør de eksisterende antidumpingforanstaltninger for stålwirer med oprindelse i Kina i henhold til samme artikel 13, stk. 1, i grundforordningen udvides til at omfatte samme vare afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet som værende af marokkansk oprindelse eller ej, med undtagelse af varer, der er fremstillet af den samarbejdsvillige producent, Remer Maroc SARL.

(36)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, i grundforordningen, ifølge hvilken udvidede foranstaltninger bør anvendes mod registreret indførsel fra datoen for en sådan registrering, bør der opkræves antidumpingtold på importen af stålwirer, der er afsendt fra Marokko og indført til Fællesskabet, og som er omfattet af registrering pålagt ved indledningsforordningen, med undtagelse af stålwirer fremstillet af Remer Maroc SARL.

(37)

På grundlag af undersøgelsesresultaterne blev det fastslået, at importen af stålwirer fra Remer Maroc SARL ikke er omfattet af udvidelsen af tolden. Det er derfor udelukkende importen af stålwirer, der er afsendt fra Marokko og fremstillet af denne bestemte retlige enhed, som ikke er omfattet af udvidelsen af tolden. Importerede stålwirer, der er fremstillet eller afsendt af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den relevante del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der forretningsmæssigt er forbundet med de udtrykkeligt nævnte, er ikke omfattet af undtagelsen, men er omfattet af den told, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1796/1999.

(38)

Omgåelsen finder sted uden for Fællesskabet. Formålet med artikel 13 i grundforordningen er at imødegå omgåelse uden at ramme erhvervsdrivende, som kan bevise, at de ikke er involveret i sådan praksis, men den indeholder ikke nogen særlig bestemmelse om, hvordan man skal behandle producenter, som kan godtgøre, at de ikke er involveret i omgåelse. Derfor forekommer det nødvendigt at give producenter, der ikke har solgt den pågældende vare til eksport i undersøgelsesperioden og ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksportører eller producenter, der er omfattet af den udvidede antidumpingtold, mulighed for at anmode om at blive fritaget for foranstaltningerne på disse importvarer. De pågældende producenter, der måtte overveje at indgive en anmodning om fritagelse for den udvidede antidumpingtold, skal udfylde et spørgeskema, så Kommissionen kan afgøre, om der kan indrømmes en sådan fritagelse. Der kan indrømmes fritagelse efter en vurdering af f.eks. markedssituationen for den pågældende vare, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, indkøb og salg, sandsynligheden for praksis, for hvilken der ikke er tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse, og bevis for dumping. Kommissionen vil normalt også aflægge et kontrolbesøg. Anmodningen indgives omgående til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter i forbindelse med produktion og salg.

(39)

Importører kan stadig opnå fritagelse for registrering eller foranstaltninger, hvis deres import hidrører fra eksportører, der er indrømmet en sådan fritagelse, jf. artikel 13, stk. 4, i grundforordningen.

(40)

Hvor en fritagelse er berettiget, vil Kommissionen efter høring af Det Rådgivende Udvalg foreslå at ændre forordningen i overensstemmelse hermed. Dernæst vil alle fritagelser blive overvåget for at sikre, at betingelserne overholdes.

(41)

Interesserede parter er blevet underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Rådet havde til hensigt at foreslå en udvidelse af den endelige antidumpingtold, og de har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger og blive hørt. Der er ikke modtaget bemærkninger, der har kunnet ændre ovennævnte konklusioner —