|
21.11.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 307/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1118/2009
af 20. november 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 10, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 (2) er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle, bortset fra fjerkræ, til Fællesskabet samt karantænebetingelser for sådanne fugle efter importen. |
|
(2) |
I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 318/2007 skal medlemsstaterne sende Kommissionen og de øvrige medlemsstater en liste over godkendelsesnumrene på godkendte karantænefaciliteter og -centre på deres område. I bilag V til forordningen er der fastsat en liste over godkendte karantænefaciliteter og -centre. |
|
(3) |
Østrig har gennemgået sine godkendte karantænefaciliteter og -centre og har forelagt Kommissionen en opdateret liste over disse faciliteter og centre. Listen over godkendte karantænefaciliteter og -centre i bilag V til forordning (EF) nr. 318/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Forordning (EF) nr. 318/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I bilag V til forordning (EF) nr. 318/2007 udgår følgende angivelse under oplysningerne om Østrig:
|
»AT |
ØSTRIG |
AT-3-HO-Q-1« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. november 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen