32000D0086

2000/86/EF: Kommissionens beslutning af 21. december 1999 om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Kina og om ophævelse af beslutning 97/368/EF (meddelt under nummer K(1999) 4761) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 026 af 02/02/2000 s. 0026 - 0041


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21. december 1999

om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Kina og om ophævelse af beslutning 97/368/EF

(meddelt under nummer K(1999) 4761)

(EØS-relevant tekst)

(2000/86/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved Rådets direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen har i Kina foretaget en inspektion for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskerivarer til Fællesskabet;

(2) bestemmelserne i Kinas lovgivning om sundhedsinspektion og -kontrol af fiskerivarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat ved direktiv 91/493/EØF;

(3) i Kina er "State Administration for Entry/Exit Inspection and Quarantaine (CIQ SA)" i stand til effektivt at føre kontrol med, om den gældende lovgivning overholdes;

(4) med henblik på udstedelsen af sundhedscertifikater, jf. artikel 11, stk. 4, litra a), i direktiv 91/493/EØF, skal der fastlægges en model for certifikatet og minimumskrav med hensyn til sproget for affattelsen heraf, og det skal på certifikatet anføres, hvilken stilling underskriveren har;

(5) der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra b) i direktiv 91/493/EØF på fiskerivarernes emballage anbringes et mærke, hvori tredjelandets navn og oprindelsesvirksomhedens, -fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisations-/registreringsnummer indgår;

(6) der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra c), i direktiv 91/493/EØF opstilles en liste over autoriserede virksomheder, fabriksfartøjer og kølehuse, og der skal også opstilles en liste over fryseskibe, som er registreret i henhold til direktiv 92/48/EØF(3); disse lister skal opstilles på grundlag af en meddelelse fra CIQ SA til Kommissionen; det påhviler derfor CIQ SA at sørge for overholdelse af de bestemmelser herom, der er fastsat i artikel 11, stk. 4, i direktiv 91/493/EØF;

(7) CIQ SA har officielt garanteret, at kravene i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF og krav svarende til dem, der ved nævnte direktiv er fastsat for autorisation eller registrering af oprindelsesvirksomheder, -fabriksfartøjer, -kølehuse og -fryseskibe, vil blive opfyldt;

(8) som følge af resultaterne af inspektionen er det nødvendigt at ophæve Kommissionens beslutning 97/368/EF af 11. juni 1997 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse fiskerivarer med oprindelse i Kina(4), senest ændret ved beslutning 98/321/EF(5);

(9) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

"State Administration for Entry/Exit Inspection and Quarantine (CIQ SA)" er den myndighed i Kina, der er ansvarlig for at kontrollere og attestere, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF.

Artikel 2

Fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Kina skal opfylde følgende krav:

1) Hver sending skal ledsages af originalen af et sundhedscertifikat, der er nummereret, behørigt udfyldt, dateret og underskrevet, og som kun består af ét blad, jf. modellen i bilag A.

2) Varerne skal komme fra autoriserede virksomheder fabriksfartøjer eller kølehuse eller registrerede fryseskibe, der er opført på listen i bilag B.

3) Medmindre der er tale om frosne fiskerivarer i løs afladning til konservesfremstilling, skal alle pakninger med uudslettelig skrift være forsynet med ordet "CHINA" og oprindelsesvirksomhedens, -fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisations-/registreringsnummer.

Artikel 3

1. Det i artikel 2, stk. 1, omhandlede certifikat skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres.

2. Certifikatet skal indeholde CIQ SA-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt CIQ SA's officielle stempel, idet alle disse elementer skal fremtræde i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet.

Artikel 4

Beslutning 97/368/EF ophæves.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1999.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41.

(4) EFT L 156 af 13.6.1997, s. 57.

(5) EFT L 140 af 12.5.1998, s. 17.

BILAG A

>PIC FILE= "L_2000026DA.002802.EPS">

>PIC FILE= "L_2000026DA.002901.EPS">

ANEXO B/BILAG B/ANHANG B/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ Β/ANNEX B/ANNEXE B/ALLEGATO B/BIJLAGE B/ANEXO B/LIITE B/BILAGA B

LISTA DE ESTABLECIMIENTOS Y BUQUES AUTORIZADOS O REGISTRADOS/LISTE OVER AUTORISEREDE/REGISTREREDE VIRKSOMHEDER/FARTØJER/VERZEICHNIS DER ZUGELASSENEN BETRIEBE/FISCHEREIFAHRZEUGE/ΚΑΤΑΛΟΓΟΣ ΤΩΝ ΕΓΚΕΚΡΙΜΕΝΩΝ/ΚΑΤΑΧΩΡΗΜΕΝΩΝ ΕΓΚΑΤΑΣΤΑΣΕΩΝ/ΠΛΟΙΩΝ/LIST OF APPROVED/REGISTERED ESTABLISHMENTS/VESSELS/LISTE DES ÉTABLISSEMENTS/NAVIRES AGRÉÉS/ENREGISTRÉS/ELENCO DEGLI STABILIMENTI E DELLE NAVI RICONOSCIUTI O REGISTRATI/LIJST VAN ERKENDE/GEREGISTREERDE INRICHTINGEN/VAARTUIGEN/LISTA DOS ESTABELECIMENTOS/NAVIOS APROVADOS/REGISTADOS/LUETTELO HYVÄKSYTYISTÄ/REKISTERÖIDYISTÄ LAITOKSISTA/ALUKSISTA/FÖRTECKNING ÖVER GODKÄNDA/REGISTRERADE ANLÄGGNINGAR/FARTYG

>TABELPOSITION>