32000D0084

2000/84/EF: Kommissionens beslutning af 21. december 1999 om ændring af beslutning 1999/276/EF om særlige betingelser for indførsel af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Mauritius (meddelt under nummer K(1999) 4755) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 026 af 02/02/2000 s. 0018 - 0020


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21. december 1999

om ændring af beslutning 1999/276/EF om særlige betingelser for indførsel af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Mauritius

(meddelt under nummer K(1999) 4755)

(EØS-relevant tekst)

(2000/84/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved Rådets direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge artikel 1 i Kommissionens beslutning 1999/276/EF af 23. april 1999 om særlige betingelser for indførsel af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Mauritius(3), er "Official Veterinary Services (OVS) of the Ministry of Agriculture, Fisheries and Cooperatives" den myndighed i Mauritius, der er ansvarlig for at kontrollere og attestere, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF;

(2) efter en omstrukturering af den mauritiske administration er ansvaret for sundhedscertifikater for fiskerivarer overgået til "Division of Veterinary Services (DVS) of the Ministry of Agriculture, Food Technology and Natural Resources"; denne nye myndighed er i stand til effektivt at kontrollere anvendelsen af de gældende love; navnet på den ansvarlige myndighed i Kommissionens beslutning 1999/276/EF og modellen til sundhedscertifikat i bilag A til nævnte beslutning bør derfor ændres;

(3) de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 1999/276/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således: "Artikel 1

'Division of Veterinary Services (DVS) of the Ministry of Agriculture, Food Technology and Natural Resources' er den myndighed i Mauritius, der er ansvarlig for at kontrollere og attestere, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF."

2) Artikel 3, stk. 2, affattes således: "2. Certifikaterne skal indeholde navn, titel og underskrift for DVS's repræsentant og dennes officielle stempel i en farve, som afviger fra farven på de øvrige angivelser."

3) Bilag A affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1999.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(3) EFT L 108 af 27.4.1999, s. 52.

BILAG

"BILAG A

>PIC FILE= "L_2000026DA.001903.EPS">

>PIC FILE= "L_2000026DA.002001.EPS">"