250/85 R61985O02500022.00013459234657CJKENDELSE AF 18. 10. 1985 — SAG 250/85 RBROTHER INDUSTRIES / RÅDET<TI><P><HT TYPE="UC">Kendelse afsagt af Domstolens præsident</HT></P><P><DATE ISO="19851018">18. oktober 1985</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: Fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag 250/85 R

Brother Industries Ltd, et selskab efter japansk ret med hjemsted i Nagoya (Japan), ved advokat Pierre Didier, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Laurent Mosar, 8, rue Notre Dame,

sagsøger,mod

Rådet for De europæiske Fællesskaber, ved H.-J. Lambers, direktør for den juridiske tjeneste, og E.-H. Stein, juridisk konsulent i samme tjeneste, som befuldmægtigede, bistået af advokat G. Vandersanden, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Jörg Käser, direktør i Den europæiske Investeringsbanks juridiske tjeneste, 100, boulevard Konrad-Adenauer,

sagsøgt,

støttet af

Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved J. Temple Lang og M.-J. Jonczy som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos G. Kremlis, Kommissionens juridiske tjeneste, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,

og

Committee of European Typewriter Manufacturers (CETMA), ved advokaterne Dr. D. Ehle, U. Feldmann og Dr. V. Schiller, Köln, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Arendt og Harles, 34, rue Philippe-Il,

intervenienter,

angående en begæring principalt om, at gennemførelsen af Rådets forordning nr. 1698/85 af 19. juni 1985 (EFT L 163, s. 1) om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan udsættes for sagsøgerens vedkommende,

har

PRÆSIDENTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL

afsagt følgende

<TI><P>KENDELSE</P></TI>1Den 29. august 1985 har Brother Industries Ltd ved særskilt dokument fremsat begæring om foreløbige forholdsregler. Det begæres principalt, at gennemførelsen af Rådets forordning nr. 1698/85 af 19. juni 1985 (EFT L 163, s. 1), der indfører en endelig antidumpingtold på importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan, og som fastsætter den endelige opkrævning af den midlertidige antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens forordning nr. 3643/84 af 20. december 1984 (EFT L 335, s. 43), udsættes for selskabets vedkommende, indtil Domstolen har truffet afgørelse i hovedsagen, for så vidt selskabet berøres af denne forordning, og subsidiært, at det pålægges Kommissionen at tilvejebringe yderligere oplysninger.2Begæringen, der er registreret på Domstolens justitskontor den 29. august 1985, er indgivet i medfør af EØF-traktatens artikler 185 og 186 samt procesreglementets artikel 83.3Sagsøgeren har henvist til sit søgsmål om annullation af ovennævnte forordning nr. 1698/85, der er anlagt ved stævning indgivet til Domstolens justitskontor den 12. august 1985.4Ved kendelse, afsagt den 2. oktober 1985, tillod Domstolen i henhold til artikel 37, stk. 1, i statutten for EØF-Domstolen Kommissionen at indtræde i sag 250/85-R til støtte for sagsøgte. Kommissionen har imidlertid ikke fremsat skriftlige bemærkninger. Ved kendelse afsagt samme dag tillod Domstolen i henhold til artikel 37, stk. 2, i statutten for EØF-Domstolen tillige CETMA at indtræde i sagen om foreløbige forholdsregler til støtte for sagsøgte.5Ved to telexmeddelelser af 9. oktober 1985 har Domstolen stillet spørgsmål til CETMA og til Kommissionen. Førstnævnte blev opfordret til at give et skriftligt svar inden den 14. oktober 1985 klokken 9.30, sidstnævnte i retsmødet den 14. oktober 1985.6Sagsøgte har fremsat skriftlige bemærkninger den 13. september 1985. Parterne har fremsat mundtlige bemærkninger den 14. oktober 1985.7Der skal erindres om baggrunden for Rådets udstedelse af forordning nr. 1698/85. Den 15. februar 1984 indgav CETMA klage til Kommissionen over, at dumpingimport af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan fandt sted, herunder af skrivemaskiner fremstillet af Brother Limited. På grundlag af den undersøgelse, der blev gennemført efter denne klage, udstedte Kommissionen den 20. december 1984 forordning nr. 3643/84 (EFT L 335, s. 43), hvis artikel 1, stk. 3, indførte en midlertidig antidumpingtold på 43,7% på maskiner eksporteret af sagsøgeren. Denne told er genstand for et annullationssøgsmål, der verserer for Domstolen. Den 19. juni 1985 udstedte Rådet forordning nr. 1698/85, som i artikel 1, stk. 4, pålægger disse maskiner en endelig antidumpingtold på 21% og i artikel 2 fastsætter den endelige opkrævning af den midlertidige antidumpingtold, som var indført ved forordning nr. 3643/84.8Sagsøgeren har gjort gældende, at det er nødvendigt at udsætte gennemførelsen af denne forordning for sagsøgerens vedkommende, indtil Domstolen har truffet afgørelse i hovedsagen, hvis man vil undgå, at selskabet lider et alvorligt og uopretteligt tab.9Det bemærkes, at i henhold til EØF-traktatens artikel 185 har en sags indbringelse for Domstolen ikke opsættende virkning. Domstolen kan dog, hvis den skønner, at forholdene kræver det, udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt eller foreskrive andre foreløbige forholdsregler i henhold til EØF-traktatens artikler 185 og 186.10For at der kan træffes bestemmelse om forholdsregler som nævnt, foreskriver procesreglementets artikel 83, stk. 2, at begæringer om foreløbige forholdsregler skal angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, ligesom nødvendigheden af den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart skal forekomme berettiget af faktiske og retlige grunde.11Sagsøgeren har fremsat fire anbringender til støtte for, at de begærede forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede. Artikel 2, stk. 9, i Rådets forordning nr. 2176/84 af 23. juli 1984 (EFT L 201, s. 1), grundforordningen om dumping, er ikke iagttaget, fordi den normale værdi og eksportprisen ikke er blevet sammenlignet i samme handelsled. Det samme gælder artikel 2, stk. 10, litra c), idet den normale værdi ikke er blevet justeret på en sådan måde, at der kan foretages en rimelig sammenligning af priserne på hjemmemarkedet og eksportprisen. Der er ligeledes alvorlige fejl ved de beregninger, på grundlag af hvilke fællesskabsinstitutionerne har medtaget en fortjeneste på 71,1% ved fastsættelsen af den normale værdi af de tre modeller, der ikke sælges i Japan, og ved disses vurdering af den skade, der er forvoldt den europæiske industri.12Rådet er af den opfattelse, at en prøvelse af de fire anbringender, sagsøgeren har fremsat, klart overskrider det foreløbiges rammer og foregriber afgørelsen i hovedsagen, og at ingen af disse anbringender kan medføre, at foreløbige forholdsregler umiddelbart er berettigede (fitmus boni juris). Rådet mener ligeledes, at de omstændigheder, sagsøgeren har påberåbt sig til støtte for, at der foreligger et uopretteligt tab, såsom nedgangen i selskabets salg og markedsandel samt svækkelsen af dets distributionsnet, er naturlige følger af antidumpingtoldens indførelse og ikke noget bevis for et uopretteligt tab, der medfører uopsættelighed og således gør fastsættelsen af de begærede foreløbige forholdsregler berettiget. Rådet har endvidere gjort gældende, at det — som det klart fremgår af Domstolens praksis, jfr. blandt andet kendelse i sag 258/84 R, Nippon Seiko, af 17. december 1984 — er nødvendigt at afveje sagsøgerens interesser mod den skade, som den europæiske industri ville lide, såfremt begæringen om foreløbige forholdsregler blev imødekommet; det er Rådets opfattelse, at den europæiske industri ville lide alvorlig skade, hvis foreløbige forholdsregler som begæret blev fastsat.13Til støtte for de foreløbige forholdsreglers umiddelbare berettigelse har sagsøgeren i begæringen henvist til forskellige faktiske og retlige grunde, som selskabet også har gjort gældende i hovedsagen. I deres skriftlige bemærkninger har både Rådet og Kommissionen anført, at de ikke finder at burde gøre rede for deres synspunkter med hensyn til disse anbringender under en sag om foreløbige forholdsregler, da en undersøgelse af disse indebærer en stillingtagen til sagens realitet. Under retsmødet den 14. oktober 1985 har de to fællesskabsinsitutioner og særligt Kommissionen understreget, at de ikke mener, at der er begået nogen fejl ved beregningen af dumpingmargenen og vurderingen af den skade, den japanske import har forvoldt den europæiske industri, og at de mener at have anvendt bestemmelserne i den gældende forordning, nemlig forordning nr. 2176/84, korrekt.14Det bemærkes, at det, henset til det af sagsøgeren anførte, kan lægges til grund, at de anbringender, sagsøgeren gør gældende, er relevante og bør gøres til genstand for en grundigere undersøgelse i forbindelse med hovedsagen, samt at fællesskabsinstitutionerne efter deres førnævnte stillingtagen ikke har søgt eller ønsket at godtgøre, at de af sagsøgeren anførte anbringender ikke er relevante. Med forbehold af det nedenfor under punkt 16 anførte, kan det derfor antages, at de grunde, sagsøgeren påberåber sig, kan bevirke, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.15Selv om det antages, at sagsøgeren i det foreliggende tilfælde har angivet faktiske og retlige grunde, der umiddelbart kan gøre udsættelsen af gennemførelsen af den anfægtede forordning berettiget, påhviler det imidlertid yderligere Domstolen at tage stilling til, om en sådan udsættelse er uopsættelig, og om den er nødvendig for at undgå, at sagsøgeren lider et alvorligt og uopretteligt tab.16Parterne har givet udtryk for modstridende opfattelser herom og har hver især til støtte for deres opfattelse anført tal vedrørende prisniveau og markedsandele for den europæiske industri og for dens japanske konkurrenter. Der er ikke overensstemmelse mellem de tal, der er anført af Rådet, Kommissionen og CETMA på den ene side og af sagsøgeren på den anden. Under en sag om foreløbige forholdsregler kan Domstolens præsident ikke lægge den ene parts tal til grund frem for den andens uden at foregribe afgørelsen i hovedsagen, medmindre andre omstændigheder taler til fordel for den ene parts opfattelse, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag. Samme vanskeligheder står præsiden- ten overfor ved vurderingen af, om eksportprisen og den normale værdi er blevet sammenlignet i samme handelsled.17Endvidere er det ved anvendelsen af EØF-traktatens artikler 185 og 186 nødvendigt at afveje alle interesser mod hinanden. Fællesskabsinstitutionerne og CETMA har gjort gældende, at den skade, producenterne i Fællesskabet har lidt som følge af underpriserne på de elektroniske skrivemaskiner, sagsøgeren afsætter, er betydelig, og at en udsættelse af den endelige antidumpingtolds gennemførelse uden tvivl vil medføre, at en del af fællesskabsindustrien ikke vil overleve. I mangel af pålidelige og ubestridte oplysninger, der godtgør det modsatte, må det antages, at fastsættelsen af de begærede foreløbige forholdsregler vil kunne tilføje den europæiske industri betydelig skade.18Af det ovenfor anførte og af grundsætningen om, at det i tvivlstilfælde påhviler sagsøgeren at godtgøre rigtigheden af det af ham anførte, følger, at sagsøgeren ikke har ført tilstrækkelig bevis for, at selskabet vil lide et alvorligt og uopretteligt tab, som gør, at de begærede foreløbige forholdsregler er uopsættelige.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLENS PRÆSIDENT

før endelig afgørelse træffes :

1)Begæringen tages ikke til følge.2)Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Således bestemt i Luxembourg den 18. oktober 1985.

P. Heim

Justitssekretær

A. J. Mackenzie Stuart

Præsident