(1)

Den 16. maj 2024 indledte Europa-Kommissionen ("Kommissionen") en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af flerlagstrægulve (FTG) med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("det pågældende land" eller "Kina") på grundlag af artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 ("grundforordningen"). Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) ("indledningsmeddelelsen").

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. april 2024 af European Parquet Federation ("klageren"). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for FTG i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2733 af 24. oktober 2024 ("forordningen om registrering") (3).

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land, de kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(7)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængder i forbindelse med vurderingen af situationen forud for indledningen af undersøgelsen. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for mere end 20 % af den anslåede samlede EU-produktion og for mere end 20 % af det anslåede samlede EU-salg af samme vare. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og stikprøven blev derfor bekræftet.

(8)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(9)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører (Lamett Europe N.V. og Svartes s.r.o.) indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Kommissionen opfordrede de to ovenfor nævnte virksomheder til at udfylde spørgeskemaet til importører. I sidste ende indsendte kun Lamett Europe N.V. en spørgeskemabesvarelse, jf. betragtning 17.

(10)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(11)

78 eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fem producenter fra to grupper på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven. Efter høringen blev der modtaget bemærkninger til udtagningen af denne stikprøve fra en gruppe eksporterende producenter. Gruppen fremførte, at den foreslåede stikprøve ikke var tilstrækkelig repræsentativ i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 1, da den kun tegnede sig for en begrænset del af den mængde, der eksporteredes af alle samarbejdsvillige eksporterende producenter. Kommissionen vurderede påstanden og besluttede at udvide antallet af virksomheder, der blev udtaget til stikprøven, ved at tilføje fem producenter til den tredjestørste eksporterende producents gruppe. Den reviderede stikprøve tegnede sig for 40 % af mængden og 27 % af den anslåede samlede eksportmængde, der blev indberettet af alle samarbejdsvillige eksporterende producenter, der eksporterede den pågældende vare til Den Europæiske Union i undersøgelsesperioden. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger til den foreslåede stikprøve.

(12)

Desuden efterprøvede Kommissionen i løbet af undersøgelsen på grundlag af de offentligt tilgængelige kilder oplysninger fra de samarbejdsvillige eksportører for at bekræfte virksomhedernes status som producent af den pågældende vare. Om nødvendigt anmodede Kommissionen om yderligere dokumenter, såsom en erhvervslicens og vedtægter. En part kunne ikke påvise forbindelse til undersøgelsen og blev derfor betragtet som ikkesamarbejdsvillig.

(13)

19 eksporterende producenter i Kina anmodede om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Ingen af dem indsendte imidlertid spørgeskemabesvarelsen inden for den frist, som Kommissionen havde fastsat. Kommissionen konkluderer derfor foreløbigt, at der ikke vil blive foretaget nogen individuel undersøgelse i den foreliggende sag.

(14)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering ("GOC").

(15)

I klagen fremlagde klagerne også tilstrækkelige umiddelbare beviser for fordrejninger af råmaterialepriserne i Kina for så vidt angår den pågældende vare. Som anført i indledningsmeddelelsen omfatter denne undersøgelse derfor disse fordrejninger af råmaterialepriserne med henblik på at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i Kina. Kommissionen sendte derfor supplerende spørgeskemaer herom til den kinesiske regering.

(16)

Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra GOC. Kommissionen underrettede derfor GOC om, at den agter at anvende grundforordningens artikel 18 og anvende de foreliggende faktiske oplysninger for så vidt angår forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger fra GOC.

(17)

Spørgeskemaerne til EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugere og eksporterende producenter blev gjort tilgængelige online (4) på dagen for indledningen af undersøgelsen. Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør (Lamett Europe N.V.) og tre eksporterende producentgrupper (Jinfa Group, Forest Group og Fusong Group).

(18)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

Eksporterende producenter og forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina

(19)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023 ("undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 frem til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(20)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra:

(21)

AUMI og CNFPIA hævdede, at klagen var baseret på importmængder i kvadratmeter fra Eurostat, som var blevet justeret af klageren. AUMI og CNFPIA hævdede endvidere, at klageren hverken havde forklaret behovet for justeringen eller fremlagt justeringsmetoden. AUMI og CNFPIA bemærkede, at anvendelsen af de justerede importmængder, som klageren havde foreslået, resulterede i en stigning på mere end 20 % i importmængderne fra Kina i den pågældende periode. AUMI og CNFPIA tilføjede, at anvendelse af de importmængder, der er indberettet af Eurostat, dvs. uden justering, ville resultere i et fald på 3 % i importmængderne fra Kina i den pågældende periode. Desuden anførte AUMI og CNFPIA, at de justerede importmængder fordrejede andre økonomiske indikatorer såsom kinesiske importpriser, forbrug og markedsandele.

(22)

I den forbindelse anførte FEP, at mens overfladetæthedsintervallet for FTG var mellem 7 og 9,5 kg pr. kvadratmeter ("m2"), lå flere Eurostat-data uden for dette overfladetæthedsinterval. FEP forklarede, at de økonomiske operatører skal indberette nettomassen (ton eller kg) til toldmyndighederne, men ikke nødvendigvis den supplerende enhed (m2). FEP justerede derfor dataene uden for intervallet ved at dividere deres angivne nettomasse med den gennemsnitlige massefylde i ovennævnte interval. FEP ajourførte også den pågældende del af den ikkefortrolige udgave af klagen for at illustrere justeringsmetoden.

(23)

Kommissionen analyserede også spørgsmålet i løbet af undersøgelsen og behandlede det i afsnit 4.4.

(24)

AUMI hævdede, at klagen ikke indeholdt tal for fem ud af de femten skadesindikatorer, navnlig investeringsafkastet, faktorer, der påvirker EU-priserne og har faktiske og potentielle negative virkninger for likviditeten, lønningerne og væksten.

(25)

Kommissionen bemærkede, at det ikke var obligatorisk at medtage ovennævnte indikatorer på tidspunktet for klagen. Kommissionen undersøgte disse indikatorer i løbet af undersøgelsen i afsnit 4. Påstanden blev derfor afvist.

(26)

AUMI og CNFPIA hævdede, at klagen ikke indeholdt pålidelige oplysninger til støtte for påstanden om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade. Med hensyn til makroindikatorer hævdede AUMI og CNFPIA, at produktionsmængderne, kapacitetsudnyttelsen, salget og beskæftigelsen i Unionen var stabile i perioden 2020-2022 og kun faldt i undersøgelsesperioden som følge af faldet i efterspørgslen i Unionen. AUMI og CNFPIA anførte desuden, at EU-producenterne øgede deres markedsandel og priser i undersøgelsesperioden i klagen, hvilket viste, at EU-producenterne var økonomisk robuste. Med hensyn til mikroindikatorer anførte AUMI og CNFPIA, at data om produktion, salg og beskæftigelse kun blev dårligere for klagerne i undersøgelsesperioden. AUMI og CNFPIA fremførte desuden, at EU-producenterne havde øget deres investeringer med 56 % i den periode, der var omfattet af klagen, hvilket var bevis på deres økonomiske robusthed. AUMI og CNFPIA anførte, at de kinesiske eksporterende producenter i undersøgelsesperioden syntes at have tilpasset sig den faldende efterspørgsel i Unionen bedre: mens importen fra Kina var faldet, steg EU-producenternes lagerbeholdninger. Med hensyn til de finansielle resultater bemærkede AUMI og CNFPIA, at EU-producenterne tilsyneladende havde forbedret både salget og rentabiliteten mellem 2020 og 2022 på trods af stigningen i importen fra Kina i denne periode. Endelig hævdede AUMI også, at importen fra Kina steg med 21 % i den periode, der er omfattet af klagen, mens mindst én EU-producent underbød ikke forretningsmæssigt forbundne importørers priser og stadig havde fortjeneste.

(27)

Som en indledende bemærkning mindede Kommissionen om, at en umiddelbar konstatering af væsentlig skade kræver en undersøgelse af bl.a. de relevante faktorer som beskrevet i grundforordningens artikel 5, stk. 2, litra d). Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på EU-markedet og følgevirkningerne for den pågældende EU-erhvervsgren dokumenteret ved relevante (ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, som har indflydelse på situationen for den pågældende EU-erhvervsgren, såsom de faktorer og forhold, der er anført i grundforordningens artikel 3, stk. 3 og 5. I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, er listen desuden ikke udtømmende, og en eller flere af faktorerne kan heller ikke nødvendigvis være udslagsgivende for afgørelsen. Det er derfor ikke alle faktorer, der skal udvise en forværring, for at der kan konstateres umiddelbare beviser for væsentlig skade. Endvidere indebærer tilstedeværelsen af andre faktorer, der kan have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, ikke nødvendigvis, at virkningen af dumpingimporten på denne erhvervsgren ikke er væsentlig.

(28)

Kommissionens specifikke skadesanalyse af klagen viste, at der var tilstrækkelige beviser for, at indtrængningen af importen fra Kina på EU-markedet var øget (både i absolutte og relative tal) og foregik til priser, der viste et væsentligt underbud og målprisunderbud af EU-erhvervsgrenens egne priser. Dette synes at have haft en væsentlig skadevoldende indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvilket f.eks. fremgår af faldet i produktion, salg og markedsandel, en forværring af de finansielle resultater eller EU-erhvervsgrenens prisniveau. Med hensyn til påstandene om specifikke makroindikatorer, mikroindikatorer og prisunderbud gav Kommissionen i afsnit 4 en detaljeret vurdering af væsentlig skade i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(29)

Den undersøgte vare er sammensatte gulvbrædder, bestående af flere lag, af træ, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 4418 75 00 ("den undersøgte vare"). Brædder af bambus eller med i hvert fald det øverste lag (slidlaget) af bambus samt paneler til mosaikgulve er undtaget.

(30)

FTG er et træbaseret produkt, der består af flere lag finér, som er limet eller bundet sammen. FTG anvendes hovedsagelig til indendørs gulvbelægning.

(31)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina ("den pågældende vare").

(32)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(33)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(34)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(35)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af FTG. 73 eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(36)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(37)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(38)

Den 23. august 2024 underrettede Kommissionen ved et notat ("notatet") de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af FTG. På grundlag af de kriterier, der ligger til grund for valget af et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og tilgængeligheden af relevante finansielle oplysninger, identificerede Kommissionen desuden tre mulige repræsentative lande, nemlig Tyrkiet, Indonesien og Malaysia. På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen rådede over på daværende tidspunkt, fandt den, at Tyrkiet kunne være et egnet repræsentativt land. Kommissionen modtog to indsendelser med fælles bemærkninger til notatet fra to grupper af eksporterende producenter, nemlig Jinfa Group og Fusong Jinlong Group. European Parquet Federation (klageren) fremsatte også bemærkninger. Bemærkningerne behandles nærmere i afsnit 3.2.

(39)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet var egnet som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi.

(40)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at "den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet".

(41)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): "Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier", og "skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste" ("salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger" benævnes i det følgende "SA&G-omkostninger").

(42)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(43)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at "betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(44)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal oplyses for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen.

(45)

Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. I den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan der også tages hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(46)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at "[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor".

(47)

Kommissionen offentliggjorde i henhold til denne bestemmelse en landerapport om Kina ("rapporten" (6)), der indeholder dokumentation for, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og af specifikke sektorer (f.eks. sektoren for træbaserede produkter). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne ved indledningen af undersøgelsen.

(48)

Klageren hævdede, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi.

(49)

Til støtte for denne holdning henviste klageren til dokumentationen i rapporten samt til resultaterne i tidligere undersøgelser foretaget af Kommissionen og de amerikanske myndigheder.

(50)

Klageren pegede navnlig på Kommissionens tidligere konklusioner om, at det kinesiske økonomiske system var baseret på den socialistiske markedsøkonomiske doktrin, på Kinas kommunistiske partis førende rolle ("CCP" eller "partiet") og på statens interventionistiske økonomiske politik.

(51)

Klageren påpegede desuden, at FTG-industrien er en del af den kinesiske skovbrugs- og trævaresektor, og mindede om følgende elementer, der pegede på, at der forelå væsentlige fordrejninger.

(52)

For det første dækkes FTG-sektoren i vid udstrækning af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol, politisk tilsyn eller politisk vejledning fra eksportlandets myndigheders side.

(53)

For det andet giver den statslige tilstedeværelse i FTG-virksomheder de statslige myndigheder mulighed for at påvirke priser og/eller omkostninger.

(54)

For det tredje forfølger GOC politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de frie markedskræfter:

(55)

For det fjerde er FTG-sektoren ligesom i andre sektorer i den kinesiske økonomi genstand for de fordrejninger, der skyldes diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, virksomheds- og formueret:

(56)

For det femte er lønomkostningerne også fordrejede i FTG-sektoren.

(57)

For det sjette har producenter i FTG-sektoren adgang til finansiering fra institutioner, der gennemfører offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(58)

Sammenfattende hævdede klageren, at der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, forekommer væsentlige fordrejninger i FTG-sektoren.

(59)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af forekomsten af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Dette gjorde Kommissionen på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagsakterne.

(60)

Den pågældende analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den pågældende vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at kunne bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(61)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en "socialistisk markedsøkonomi". Dette koncept er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det "socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab" (27).

(62)

Den statsejede økonomi er "den nationale økonomis førende kraft", og staten har mandat til "at sikre dens konsolidering og vækst" (28). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter.

(63)

Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (29).

(64)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af CCP. Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden.

(65)

Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, idet den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1.

(66)

Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: "det socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system", blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: "det, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab." (30) Dette illustrerer den ubestridte og stadigt omsiggribende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system.

(67)

Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(68)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (31). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(69)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer.

(70)

Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder stadig eksplicitte produktionsmål.

(71)

I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.).

(72)

Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (32).

(73)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker og politisk styrede banker hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (33).

(74)

Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkeder, obligationsmarkeder, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (34).

(75)

For det tredje antager statens indgreb i økonomien forskellige former for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (35).

(76)

På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (36).

(77)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i, at den effektive tildeling af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne fordrejes (37).

(78)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og/eller politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(79)

Sektoren for den pågældende vare betjenes hovedsagelig af private virksomheder såsom Nature Home (38), Power Dekor (39) eller Der (40), men også i et vist omfang af SOE'er som Jilin Group (41).

(80)

CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er imidlertid blevet normen ikke kun i SOE'er, men også i private virksomheder (42), hvor CCP påtager sig lederskab over næsten alle aspekter af landets økonomi. Statens indflydelse ved hjælp af CCP-strukturer i virksomhederne fører reelt til, at de erhvervsdrivende er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af hvor meget stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(81)

Desuden er FTG-sektoren underlagt flere regeringspolitikker, da træforarbejdningssektoren er opført som en tilskyndet industri både i det vejledende katalog over strukturtilpasning til industrien fra 2019 (43) og i den ajourførte udgave fra 2024 (44). På lignende vis opstilles i den 14. femårsplan for skove følgende mål: "Tilskynde til udvikling, anvendelse og fremme af nye miljøvenlige klæbemidler og gradvist øge andelen af træforarbejdningsprodukter med lavt indhold af formaldehyd og formaldehydfri træforarbejdningsprodukter. Konsolidere og styrke traditionelle fordelagtige industrier såsom trægulve [...]. Senest i 2025 vil [...] gulvproduktionen stabilisere sig på ca. 800 mio. kvadratmeter" (45).

(82)

Offentlig kontrol og politisk tilsyn kan også konstateres hos de relevante brancheorganisationer (46). For eksempel, jf. artikel 3 i CPCIF's vedtægter, "accepterer organisationen forretningsmæssig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring" (47).

(83)

Nature Home, Der og Jilin Forest Industry Jinqiao Flooring Group, et datterselskab af statsejede Jilin Group, er medlemmer af CNFPIA (48).

(84)

På lignende vis fastsætter China Timber and Wood Products Distribution Association (CTWPDA) i artikel 3 i deres vedtægter, at organisationen "accepterer forretningsmæssig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring" (49), og de præsenterer sig selv som en "sammenslutning, der forvaltes af det kinesiske ministerium for civile anliggender og arbejder under tilsyn og vejledning af statsrådets tilsyns- og administrationskommission for statsejede aktiver […]" (50).

(85)

Power Dekor er medlem af CTWPDA, og bestyrelsesformanden fungerer også som næstformand i sammenslutningens bestyrelse (51).

(86)

Som følge heraf er selv privatejede producenter i sektoren for den pågældende vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren er rent faktisk underlagt politisk tilsyn og vejledning.

(87)

GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne. CCP-celler i både statsejede og private virksomheder udgør en vigtig kanal, hvorigennem staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger.

(88)

Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (52)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter.

(89)

Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, og i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsmæssige beslutninger i virksomheder som et politisk princip (53), herunder ved at lægge pres på private virksomheder for at få dem til at sætte "patriotisme" i første række og til at følge partidisciplinen (54).

(90)

Allerede i 2018 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 73 % af omkring 2,57 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (55). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den pågældende vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(91)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen "General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era" ("retningslinjerne") (56), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere.

(92)

I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: "[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område", og i afsnit III.6 hedder det: "[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particeller i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer". Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og forsøger at styrke denne rolle (57).

(93)

Undersøgelsen bekræftede, at overlapninger mellem ledende stillinger og CCP-medlemskab/partifunktioner også findes i FTG-sektoren. Som eksempel kan nævnes, at et medlem af bestyrelsen i Der også fungerer som partisekretær for selskabets kontrollerende aktionær (58). Desuden fungerer formanden for bestyrelsen for Jilin Forestry Jinqiao Flooring Group også som sekretær for gruppens partikomité (59).

(94)

Desuden "tilslutter" Power Dekor "sig vejledningen fra Xi Jinpings overvejelser om socialisme med kinesiske karakteristika for en ny æra og foretager grundige undersøgelser, offentliggør og gennemfører ånden fra den 20. CPC-nationalkongres og giver stærke politiske, ideologiske og organisatoriske garantier for, at gruppen kan fuldføre sine forretningsmål og -opgaver og opnå udvikling af høj kvalitet" (60).

(95)

Statens tilstedeværelse og indgreb på de finansielle markeder og i forsyningen af råmaterialer og inputmaterialer forstærker yderligere den fordrejende virkning på markedet (61). Således gør statens tilstedeværelse i virksomheder, i FTG-sektoren og i andre sektorer (som f.eks. finans- og inputmaterialesektorer) det muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(96)

Den kinesiske økonomis udvikling afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder samt provinsmyndighederne skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer.

(97)

Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (62).

(98)

De kinesiske myndigheder har vedtaget en række politikker, der er vejledende for, hvordan FTG-sektoren fungerer.

(99)

F.eks. indeholder den vejledende udtalelse om skovbrug også følgende bestemmelse: "Senest i 2025 vil systemet og mekanismen til rationel udnyttelse af skov- og græsressourcer grundlæggende blive etableret, skov- og græsressourcernes støttekapacitet vil blive væsentligt forbedret, produktionen af højkvalitetsskov- og græsprodukter vil blive øget betydeligt, og handelen med skovprodukter vil blive udvidet yderligere med henblik på at øge den nationale værdi af skovbrugets produktion med 50 % på det nuværende grundlag. [...] Senest i 2035 [...] vil omfanget af skov- og græsindustrien blive yderligere udvidet, [...] industristrukturen vil blive yderligere optimeret, produktkvaliteten og serviceniveauet vil blive væsentligt forbedret, og tilsynet med ressourceudnyttelsen vil blive mere effektivt med henblik på løbende at øge sektorens kapacitet til at tjene de nationale strategier".

(100)

Ydermere, på provinsniveau, sigtes der i den autonome provins Guangxis 14. femårsplan om økonomisk og social udvikling og i perspektiverne for 2035 (63) mod at "komplementere, styrke og udvide fordelagtige industrikæder", herunder ved at "fremme omstillingen og opgraderingen af traditionelle industrier som f.eks. […] træforarbejdning". For så vidt angår skovbrugsforarbejdningsindustrien: "fokus på udvikling af papirfremstilling [og] træbaserede paneler [...]" og "fokus på at opbygge en hel industrikæde af fremstillede plader, møbler og boligudstyr".

(101)

Også på lokalt plan vedtog Shuyang-distriktet (Jiangsu-provinsen) i januar 2024 en udtalelse om udvikling af høj kvalitet i træforarbejdnings- og møbelfremstillingsindustrien (64) med det formål at "[h]ave, inden udgangen af 2026, 1-2 børsnoterede virksomheder, 1-2 virksomhedsgrupper med en produktionsværdi på over 5 mia. RMB og løbende forbedre den samlede kvalitet i industrien [...] [og] forbedre værdikæden, øge andelen af færdige produkter såsom avancerede gulve, møbler og dekorative materialer".

(102)

Desuden bekræftede undersøgelsen, stadig i Jiangsu-provinsen, at de offentlige myndigheder og statsejede banker har præferencepolitikker over for individuelle FTG-producenter, som det var tilfældet med Der, der i 2020 underskrev "en strategisk samarbejdsaftale med Suzhou Municipal Bureau of Industry and Information Technology, Industrial and Commercial Bank of China (Suzhou-filialen) og Bank of China (Suzhou-filialen)" (65). Denne aftale blev undertegnet under tilsyn af CCP-medlemmer af partikomitéen i Suzhou kommune og har til formål at "støtte udviklingen af den private virksomhed og i fællesskab fremme omstillingen og opgraderingen af virksomheden".

(103)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC derfor praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift samt inputmaterialer i forudgående produktionsled.

(104)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger for at tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politiske målsætninger vedrørende sektoren. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(105)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse.

(106)

Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (66).

(107)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særligt tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (67). Al jord ejes af staten (kollektivt ejet landjord og statsejede byområder), og tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (68). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (69).

(108)

Producenter af den pågældende vare er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. På grundlag af de foreliggende oplysninger synes disse betragtninger også at gælde fuldt ud i skovbrugs- og træforarbejdningssektoren, og dermed i FTG-sektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(109)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formuelove i sektoren for den pågældende vare.

(110)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke fuldt ud udvikles i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række fundamentale ILO-konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (70).

(111)

I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (71). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område.

(112)

Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (72).

(113)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at FTG-sektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstilling heraf) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(114)

Adgangen til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(115)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved den stærke position, som statsejede banker har (73), når de ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle SOE'er er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (74), og de gennemfører regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af GOC.

(116)

Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker (75). Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(117)

For eksempel har GOC præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål (76). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne "bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien", og navnlig hvordan de "bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier" (77).

(118)

Endvidere er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen (78). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (79). Dette resulterer i en forudindtagethed ved udlån til fordel for SOE'er, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(119)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres ved væksten i virksomhedernes gearing i den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at mekanismerne i banksystemet ikke følger normale forretningsmæssige reaktioner.

(120)

For det tredje er prissignaler stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (80). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelse af "retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned" (81). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(121)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitalallokeringen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er antallet af misligholdte lån steget kraftigt, og GOC har flere gange valgt enten at undgå misligholdelse, hvorved der opstår såkaldte "zombie-virksomheder", eller at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(122)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(123)

Derudover blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den pågældende vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører de betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(124)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet ovenfor samt i del I i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, som anført ovenfor og i del II i rapporten.

(125)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at producere den pågældende vare. Når producenter af den pågældende vare køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. Disse fordrejninger er nærmere beskrevet ovenfor, navnlig i betragtning 78-123. Kommissionen påpegede, at den lovgivningsmæssige struktur, der ligger til grund for disse fordrejninger, finder anvendelse generelt, idet FTG-producenterne er underlagt disse regler som alle andre økonomiske aktører i Kina. Fordrejningerne har derfor en direkte indvirkning på omkostningsstrukturen for den pågældende vare.

(126)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den pågældende vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men også alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten.

(127)

De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder faktisk sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmateriale til inputmateriale osv.

(128)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(129)

Den 2. september 2024 fremsatte Jinfa Group og Fusong Jinlong Group i fællesskab en række bemærkninger som svar på notatet om produktionsfaktorer.

(130)

For det første indtog parterne den holdning, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke finder anvendelse på grund af dens uforenelighed med WTO-aftalerne og afgørelsen fra WTO's tvistbilæggelsesorgan.

(131)

Parterne har i denne forbindelse gjort følgende gældende:

(132)

For det andet fremførte parterne, at de påståede fordrejninger ikke er veldokumenterede, og selv om de fandtes, påvirkede de ikke den pågældende vare.

(133)

Parterne fremførte navnlig følgende:

(134)

Hvad angår parternes påstande vedrørende uforenelighed med WTO-reglerne, mindede Kommissionen om, at i antidumpingprocedurer vedrørende varer fra Kina finder de dele af afsnit 15 i Kinas tiltrædelsesprotokol til WTO, der ikke er udløbet, fortsat anvendelse ved fastsættelsen af den normale værdi, både for så vidt angår den markedsøkonomiske standard, og for så vidt angår anvendelsen af en metode, der ikke er baseret på en streng sammenligning med kinesiske priser eller omkostninger.

(135)

Med hensyn til parternes henvisning til DS 473 mindede Kommissionen desuden om, at appelorganets rapport i DS 473 ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, men en specifik bestemmelse i grundforordningens artikel 2, stk. 5. Ikke desto mindre giver WTO-lovgivningen som fortolket af appelorganet i DS 473 mulighed for at anvende data fra et tredjeland, efter behørig justering, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Parternes argumenter kunne derfor ikke godtages.

(136)

For så vidt angår parternes argumenter om, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til at bevise, at der forekommer væsentlige fordrejninger, mindede Kommissionen indledningsvis om, at Kommissionen, hvis den finder, at den dokumentation, som klagerne har fremlagt for de væsentlige fordrejninger, er tilstrækkelig, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), kan indlede undersøgelsen på dette grundlag. Kommissionen gjorde i denne forbindelse opmærksom på, at - som bekræftet af Retten i sagen om Viraj Profiles - er mængde og kvalitet af de beviser, der er nødvendige for at opfylde kriterierne for tilstrækkelighed af beviser med henblik på at indlede en undersøgelse, forskellig fra den, der er nødvendig for en foreløbig eller endelig konstatering af dumping, skade eller årsagssammenhæng (82). Klagen opfyldte således de standarder, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 9, sammenholdt med artikel 2, stk. 6a, litra d). Som anført i indledningsmeddelelsen mente Kommissionen i forbindelse med indledningen af undersøgelsen nemlig, at der forelå tilstrækkelige beviser i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 9, for, at det som følge af væsentlige fordrejninger, der påvirker priser og omkostninger, ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, hvilket således berettiger indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(137)

Kommissionen fortsatte arbejdet med at bevise forekomster af disse fordrejninger. I den henseende har Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), indsamlet de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå forekomsten og virkningen af væsentlige fordrejninger og den deraf følgende anvendelse af den metode, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). De oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, og de deraf følgende konklusioner, både om tilstedeværelsen af statsejede virksomheder i sektoren for den pågældende vare og forbindelserne til CCP, er fremlagt i afsnit 3.2.1.2 og 3.2.1.3 i nærværende forordning. Parternes argumenter vedrørende beviserne i klagen kunne derfor ikke godtages.

(138)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(139)

Som forklaret i betragtning 38 udsendte Kommissionen den 23. august 2024 et notat til dossieret om kilderne til fastsættelse af den normale værdi og produktionsfaktorerne (i det følgende benævnt "notatet"). Notatet indeholdt en beskrivelse af de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de interesserede parter blev underrettet om muligheden for at betragte Tyrkiet som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(140)

I notatet om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Tyrkiet, Malaysia og Indonesien som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som "mellemindkomstlande i den øverste halvdel" på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(141)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende de identificerede landes økonomiske udviklingsniveau. Jinfa Group og Fusong Group fremsatte bemærkninger vedrørende de økonomiske forhold i Tyrkiet. Disse behandles i betragtning 151.

(142)

I notatet anførte Kommissionen, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, dvs. Tyrkiet, Malaysia og Indonesien, skulle tilgængeligheden af data kontrolleres yderligere, navnlig med hensyn til de umiddelbart tilgængelige data, som ville gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte ikkefordrejede referenceværdier for produktionsfaktorerne, samt med hensyn til de umiddelbart tilgængelige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare, hvilket ville gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger ("SA&G-omkostninger") og fortjeneste.

(143)

For så vidt angår de umiddelbart tilgængelige data, som ville gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte ikkefordrejede referenceværdier for produktionsfaktorerne, analyserede Kommissionen i notatet data indberettet af GTA vedrørende importen af de vigtigste produktionsfaktorer til de mulige repræsentative lande fra Kina og fra andre lande med potentielle fordrejninger, herunder Rusland.

(144)

Kommissionen bemærkede, at for de HS-koder, der svarer til visse produktionsfaktorer (finérer af forskellige trætyper bloklimet krydsfinér og savskåret poppeltræ), var der en høj andel af import fra Kina til Indonesien og Malaysia. For HS-kode 4408 90 , der svarer til finérer (herunder egefinér), var en stor andel af importen desuden fra Rusland til Tyrkiet. Kommissionen fandt, at på grund af de sanktioner, der efter den militære aggression mod Ukraine blev indført over for Rusland på træprodukter i 2022, og den store andel af importen fra Rusland til Tyrkiet, var det sandsynligt, at priserne på importen fra Rusland til Tyrkiet ville blive fordrejet.

(145)

Med hensyn til tilgængeligheden af finansielle data fra producenter af den undersøgte vare var resultaterne af Kommissionens foreløbige analyse i notatet baseret på data fra "Orbis"-databasen (84) som følger:

(146)

I lyset af ovenstående fandt Kommissionen i henhold til notatet, at Tyrkiet på grundlag af de oplysninger, Kommissionen havde til rådighed på daværende tidspunkt, kunne være et egnet repræsentativt land. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af de mulige repræsentative lande, til de identificerede producenter i de potentielle repræsentative lande og til produktionsfaktorerne.

(147)

Kommissionen modtog bemærkninger til notatet fra European Parquet Federation (klageren) den 2. september 2024. Kommissionen modtog også fælles bemærkninger fra to grupper af eksporterende producenter, nemlig Jinfa Group og Fusong Jinlong Group, i to indlæg (det første den 2. september 2024 og det anden den 19. november 2024).

(148)

European Parquet Federation ("EPF") anførte i sine bemærkninger, at Tyrkiet kunne og faktisk burde vælges som det mest hensigtsmæssige repræsentative land af følgende årsager: a) de betydelige mængder af vigtige råmaterialer, der importeres til Malaysia og Indonesien fra Kina b) Malaysias og Indonesiens specialisering i FTG fremstillet af tropisk træ, som ikke er repræsentativt for det produkt, der importeres til Unionen fra Kina c) manglen på eller ufuldstændigheden af de relevante finansielle oplysninger, der er tilgængelige for producenter i Malaysia og Indonesien og d) det påståede lavere niveau af social og miljømæssig beskyttelse i Malaysia og Indonesien sammenlignet med Tyrkiet.

(149)

Med hensyn til mængden af råmaterialer, der importeres fra Kina til Malaysia og Indonesien, og manglen på eller ufuldstændigheden af relevante finansielle oplysninger for disse lande bemærkede Kommissionen, at EPF's erklæringer er i overensstemmelse med dens foreløbige konklusioner i notatet. Med hensyn til Malaysias og Indonesiens påståede fokus på FTG fremstillet af tropisk træ bemærkede Kommissionen, at selv om påstanden var plausibel, var den ikke underbygget, og den blev derfor foreløbigt afvist. Med hensyn til relevansen af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i de potentielle repræsentative lande behandles dette i betragtning 166.

(150)

European Parquet Federation fremførte også, at fire virksomheder, der af Kommissionen er opført som potentielle producenter af den undersøgte vare i Tyrkiet, faktisk ikke producerer den undersøgte vare, men producerer andre varer i træsektoren. I den forbindelse gennemførte Kommissionen yderligere skrivebordsundersøgelser om deres aktiviteter og bekræftede, at de er aktive i den bredere træsektor, men den fandt ikke dokumentation for, at de er producenter af den undersøgte vare. Kommissionen tog disse oplysninger i betragtning ved fastsættelsen af listen over virksomheder, hvis finansielle data blev anvendt til at fastsætte ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste, jf. betragtning 163 og 164.

(151)

I deres første indlæg med bemærkninger til notatet anførte Jinfa Group og Fusong Group, at de ikke var i stand til at foreslå et passende repræsentativt land. De anførte imidlertid, at Tyrkiet ikke er et egnet repræsentativt land, bl.a. på grund af dets ustabile og ekstraordinære økonomiske situation, herunder den høje inflation, som ville påvirke alle produktionsomkostninger, og andre økonomiske indikatorer, hvilket ville gøre dem upålidelige og uegnede som kilde til fastsættelsen af den normale værdi. Til støtte for deres påstande henviste de to parter til Kommissionens seneste landerapport om Tyrkiet (85). Bemærkningerne om Tyrkiets økonomiske situation og landets egnethed som repræsentativt land blev gentaget i deres andet indlæg vedrørende notatet.

(152)

I den forbindelse mindede Kommissionen om kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), for valget af et repræsentativt land og bemærkede, at alle tre lande, herunder navnlig Tyrkiet, i overensstemmelse med det første kriterium har samme økonomiske udviklingsniveau som Kina i henhold til Verdensbankens database. Ingen af oplysningerne i Kommissionens rapport, som Jinfa og Fusong Jinlong henviste til, kunne rejse tvivl om Tyrkiets egnethed på grundlag af det første kriterium. Med hensyn til påstanden vedrørende inflation bemærkede Kommissionen, at de ikkefordrejede priser, som den fastsætter for produktionsomkostningerne, udtrykkes i det pågældende lands valuta, og at forskelle i inflationen mellem det repræsentative land og det pågældende land allerede i betydelig grad afspejles i den respektive valutakurs. De beregnede referenceværdier påvirkes derfor stort set ikke af inflationen i det repræsentative land. Det pågældende argument blev derfor afvist.

(153)

I deres første indlæg med bemærkninger til notatet hævdede Jinfa Group og Fusong Group også, at hvis Kommissionen konkluderer, at forekomsten af betydelig import af en eller flere af de vigtigste produktionsfaktorer fra et land, hvor prisen er fordrejet, ikke er problematisk i et sådant omfang, at det straks udelukker, at det pågældende land er et egnet repræsentativt land, bør denne begrundelse ikke kun finde anvendelse på Tyrkiet, men også på Malaysia og Indonesien. Disse to lande skal således ikke anses for at være uhensigtsmæssige, blot fordi en betydelig procentdel af importen af nogle af de vigtigste produktionsfaktorer har været fra Kina.

(154)

I den forbindelse præciserede Kommissionen, at i betragtning af at Malaysia og Indonesien i notatet var opført på listen over mulige repræsentative lande, stod det klart, at de ikke på forhånd var udelukket. Kommissionen gjorde opmærksom på, at valget af det repræsentative land var baseret på kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Disse kriterier omfatter også tilgængeligheden af relevante finansielle data, som blev anset for at mangle for både Malaysia og Indonesien. Den pågældende påstand blev derfor afvist.

(155)

I deres første indlæg med bemærkninger til notatet hævdede Jinfa Group og Fusong Group, at kun virksomheder med tilgængelige finansielle data for 2023 burde tages i betragtning i forbindelse med referenceværdierne for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Kommissionen tog dette argument i betragtning ved den endelige fastsættelse af listen over virksomheder, hvis finansielle data blev anvendt til at fastsætte ikkefordrejede referenceværdier for SA&G-omkostninger og fortjeneste, jf. betragtning 163.

(156)

I deres andet indlæg til notatet anførte Jinfa Group og Fusong Group, at i modsætning til Tyrkiet ville Malaysia være et passende repræsentativt land.

(157)

Til støtte for denne erklæring fremsatte disse to parter en række argumenter vedrørende specifikke produktionsfaktorer. Disse er nærmere beskrevet i betragtning 175-179, der omhandler de kilder, der er anvendt til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger, og de ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier.

(158)

Desuden identificerede disse parter to malaysiske gulvproducenter, for hvilke de reviderede regnskaber for 2023 er tilstrækkeligt detaljerede. Det drejer sig om Unilin (Malaysia) Sdn. Bhd. og Kim Teck Lee Timber Flooring Sdn. Bhd. I lyset heraf hævdede Fusong og Jinfa, at Malaysia sammenlignet med Tyrkiet også er bedre i stand til at tilbyde finansielle kvalitetsdata vedrørende undersøgelsesperioden. Parterne fremlagde også kilder for arbejdskraftomkostninger og energipriser i Malaysia.

(159)

Kommissionen bekræftede tilgængeligheden af finansielle data for undersøgelsesperioden for de to malaysiske virksomheder, som Fusong og Jinfa havde identificeret.

(160)

Efter yderligere undersøgelser bemærkede Kommissionen, at den første af de to virksomheder, nemlig Unilin (Malaysia) Sdn. Bhd., er producent af den undersøgte vare. Denne virksomhed, som indgår i en multinational gruppe, indberettede imidlertid et meget lavt niveau for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger), nemlig 2,8 % udtrykt som en procentdel af dens omkostninger til solgte varer. Et sådant niveau vil sandsynligvis afspejle virksomhedsspecifikke karakteristika, der ikke er repræsentative for sektoren. Det er for eksempel sandsynligt, i betragtning af at virksomheden indgår i en multinational gruppe, og dens aktiviteter er fokuseret på produktion, at visse SA&G-funktioner såsom salg, IT og HR i et vist omfang er centraliserede, og at omkostninger til disse ikke afspejles i virksomhedens indrapporterede SA&G-omkostninger. Disse SA&G-omkostninger er væsentligt lavere sammenlignet med de gennemsnitlige SA&G-omkostninger i et land med en væsentligt mere udviklet FTG-sektor som f.eks. Tyrkiet, jf. betragtning 163. Disse SA&G-omkostninger er også betydeligt lavere end de gennemsnitlige SA&G-omkostninger, som EU-erhvervsgrenen har indberettet, som er på ca. 9 %, og endda sammenlignet med de gennemsnitlige SA&G-omkostninger, der er indberettet af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, som er på ca. 11 %. I lyset af ovenstående kan ovennævnte malaysiske producents SA&G-omkostninger ikke anses for at være egnede til at blive anvendt til at fastsætte en rimeligt og ikkefordrejet referenceværdi.

(161)

For den anden virksomhed, nemlig Kim Teck Lee Timber Flooring Sdn. Bhd., bemærkede Kommissionen, at virksomheden kun er aktiv inden for et nichesegment på gulvmarkedet, nemlig sportsgulve af høj kvalitet. Sportsgulve udgør en meget lille del af det samlede gulvmarked, som fokuserer på at betjene bolig- og erhvervskunder. Dette skyldes også, at produkter, der anvendes i dette specifikke segment, skal overholde strenge tekniske standarder, hvilket fremgår af de relevante certificeringer, som virksomheden har opnået og annonceret med. På grundlag heraf konkluderede Kommissionen foreløbigt, at virksomheden ikke er repræsentativ for FTG-sektoren eller for gulvbelægningssektoren generelt.

(162)

Kommissionen bemærkede endvidere, at FTG-sektoren i Malaysia er betydeligt underudviklet sammenlignet med Tyrkiet. Dette fremgår af det meget lave antal FTG-producenter i Malaysia (begrænset til en eller to) sammenlignet med snesevis af FTG-producenter i Tyrkiet (86). Det fremgår også af niveauet for FTG-eksporten fra Malaysia, som i undersøgelsesperioden udgjorde ca. en tredjedel af den respektive eksport fra Tyrkiet (87). På dette grundlag konkluderede Kommissionen foreløbigt, at FTG-sektoren i Tyrkiet bedre afspejler størrelsen af den kinesiske FTG-sektor med hensyn til produceret og solgt mængde og antal producenter, der er aktive på markedet.

(163)

Under hensyntagen til bemærkningerne til notatet fra interesserede parter og den begrænsede tilgængelighed af finansielle oplysninger for producenter af den undersøgte vare anså Kommissionen producenter i en bredere sektor, defineret ved aktiviteter henhørende under NACE-kode 1621 (fremstilling af finérplader og træbaserede plader), 1622 (fremstilling af sammensatte parketstave) og 1629 (fremstilling af andre træprodukter; fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer), for at være en passende kilde til de relevante finansielle data. Kommissionen identificerede følgende virksomheder i Tyrkiet, hvor finansielle data for 2023 viste en positiv rentabilitet:

(164)

Med hensyn til Pelit Arslan Kontraplak Fabrikasi Anonim Sirketi fandt Kommissionen, at virksomhedens fortjeneste er for høj til at være repræsentativt. For så vidt angår Dendro Parke Sanayi Anonim Sirketi bemærkede Kommissionen, at den i sine rapporter ikke skelnede mellem forskellige typer omkostninger med en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at gøre det muligt at beregne virksomhedens SA&G-procent. For de to andre virksomheder konkluderede Kommissionen, at deres indberettede SA&G-omkostninger og fortjenstniveauer er egnede til at fastsætte en rimelig og ikkefordrejet referenceværdi for SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(165)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at Tyrkiet er et egnet repræsentativt land.

(166)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(167)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(168)

I notatet fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, f.eks. de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare, og Kommissionen anførte, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialerne. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende nationale statistikker til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft og energi.

(169)

I lyset af alle de oplysninger, der blev indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, konsoliderede og harmoniserede Kommissionen beskrivelserne af de produktionsfaktorer, der er anført i notatet, og korrigerede eller ændrede, hvis det var nødvendigt, de respektive HS-koder. De tilføjede HS-koder omfatter 4407 12 (savskåret grantræ), 4407 93 (savskåret løntræ), 4407 95 (savskåret asketræ) og 4808 10 (bølgepap).

(170)

Hvad angår kilderne til fastsættelse af den normale værdi, vedrører den vigtigste ændring i forhold til notatet finérer af forskellige træarter. I notatet var den kilde, der blev taget i betragtning for disse produktionsfaktorer, GTA-data om importen under HS-kode 4408 90 og 4408 10 . Kommissionen noterede sig, at disse HS-koder ikke er træartsspecifikke, men snarere vedrører brede kategorier af træ. Navnlig omfatter HS-kode 4408 90 alle andre træarter end nåletræ og ikketropiske træarter såsom eg, poppel, løn og ask. På samme måde omfatter HS-kode 4408 10 alle nåletræer. Undersøgelsen bekræftede, at priserne på denne produktionsfaktor påvirkes betydeligt af træarterne. Da der ikke forelå oplysninger om træarterne i importen af finérer til de potentielle repræsentative lande, fandt Kommissionen derfor, at navnlig for visse finérer, der udgør de vigtigste produktionsfaktorer, såsom finérer af eg og poppel, er GTA-data om importen under disse HS-koder ikke egnede informationskilder til at fastsætte en tilsvarende omkostning.

(171)

Kommissionen fastsatte derfor en referenceværdi for finérer på grundlag af den respektive referenceværdi for savskåret træ, hvor de respektive oplysninger er tilgængelige og er træartsspecifikke. Navnlig for finérer fremstillet af eg, fyr, ask, løn og poppel blev referenceværdierne fastsat på grundlag af de respektive referenceværdier for savskåret træ (HS-kode 4407 91 , 4407 11 , 4407 95 , 4407 93 og 4409 97).

(172)

Beregningen er specifik for hver gruppe af eksporterende producenter og er baseret på de oplysninger, som den pågældende gruppe fremlagde under kontrolbesøgene vedrørende råmaterialets udbytte og vedrørende de yderligere faktorer til forarbejdning af en kubikmeter savskåret træ til finérer. For én gruppe af eksporterende producenter, som på grund af sin produktionsproces ikke rådede over disse oplysninger, var beregningen baseret på gennemsnitsværdierne for udbyttet og de yderligere forarbejdningsfaktorer, som de to andre producenter havde oplyst. Af fortrolighedshensyn blev detaljerne i beregningen givet til de eksporterende producenter som led i den specifikke fremlæggelse af oplysninger.

(173)

Med hensyn til savskåret poppeltræ (klassificeret under HS-kode 4407 97 ), som også er en vigtig produktionsfaktor, bemærkede Kommissionen, at de mængder, der importeres til Tyrkiet, er meget lave, og at den respektive importpris derfor muligvis ikke er repræsentativ. I lyset af dette anvendte Kommissionen oplysninger om importen til Malaysia med henblik på at fastsætte en referenceværdi for savskåret poppeltræ. Ved udvælgelsen blev der taget hensyn til, at Malaysia har en vis produktion af den undersøgte vare, at varer, der tariferes under denne HS-kode, importeres i betydelig større mængder til Malaysia, og at landet ikke har nogen eller kun en begrænset andel af importen fra Kina og fra lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. Dette står i modsætning til Indonesien, hvor importen fra Kina var betydelig.

(174)

For finérer fremstillet af hikkori og valnød (for hvilke, der ikke findes en specifik HS-kode for det pågældende savskårne træ) og for finérer, for hvilke træarterne ikke er specificeret, blev referenceværdien fastsat på grundlag af importen til Tyrkiet i henhold til kode 4408 90 95 , svarende til finérer af ikketropisk træ og andet træ end nåletræ, der har en tykkelse på over 1 mm. Kommissionen bemærkede, at finérer af andre træarter end eg, poppel og fyr udgør en meget lille procentdel af den samlede mængde finérer og af de samlede produktionsomkostninger.

(175)

I deres andet indlæg om notatet fremsatte Fusong og Jinfa flere punkter om de potentielle referenceværdier for de vigtigste produktionsfaktorer. De fremførte nærmere bestemt følgende:

(176)

For så vidt angår det første, det tredje og det fjerde punkt, som forklaret i betragtning 170-172, blev referenceværdierne for finérer fremstillet af eg, fyr, ask, løn og poppel fastsat på grundlag af de respektive referenceværdier for savskåret træ. Importen fra Rusland og Kina under HS-kode 4408 90 var derfor ikke relevant for disse referenceværdier, mens der under HS-koderne for det pågældende savskårne træ ikke er registreret nogen betydelig import fra Rusland og Kina. Desuden er sondringen i den malaysiske nomenklatur under HS-kode 4408 90 (dækfinérer og andre finérer) stadig ikke træspecifik og kan derfor ikke anvendes til at fastsætte en pålidelig referenceværdi for de finérer, der er de vigtigste produktionsfaktorer, eller til at drage konklusioner om fordrejninger.

(177)

Som forklaret ovenfor blev referenceværdierne for finérer fremstillet af hikkori og valnød, for hvilke der ikke findes en specifik HS-kode for det pågældende savskårne træ, og for finérer fremstillet af andre (uspecificerede) trætyper fastsat på grundlag af importen under KN-kode 4408 90 95 . Dette skyldes, som Fusong og Jinfa også har antydet, at denne KN-kode i højere grad svarer til det anvendte inputmateriale, navnlig med hensyn til finértykkelse. Under alle omstændigheder og som forklaret ovenfor er finérer fremstillet af hikkori, valnød eller andre typer træ ikke vigtige produktionsfaktorer, men udgør en meget lille del af de samlede råmaterialeomkostninger. Referenceværdierne for disse produktionsfaktorer kan derfor ikke have en mærkbar indvirkning på beregningen af den normale værdi.

(178)

Med hensyn til det andet punkt bemærkede Kommissionen, at ud af de to råmaterialer er det kun savskåret poppeltræ, der er en vigtig produktionsfaktor. Som forklaret i betragtning 173 besluttede Kommissionen for denne produktionsfaktor at anvende data om importen fra Malaysia, som viser betydeligt højere mængder sammenlignet med Tyrkiet.

(179)

Samlet set fandt Kommissionen, at de punkter, som Jinfa og Fusong havde fremført, ikke rejser tvivl om a) de valgte kilder og metoder til fastsættelse af ikkefordrejede priser på råmaterialer, og b) valget af Tyrkiet som et passende repræsentativt land, og påstandene blev derfor afvist.

(180)

I lyset af ovenstående er der identificeret følgende produktionsfaktorer og kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for den undersøgte vare

(181)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. For at fastsætte dette beløb angav Kommissionen de stikprøveudtagne eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger til produktion af den undersøgte vare som en procentdel af de faktiske omkostninger til de anvendte råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem de eksporterende producenters råmaterialer og de indberettede indirekte omkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede indirekte produktionsomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(182)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. Importprisen i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (88). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 126 og 127 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Kommissionen anså de resterende mængder for at være repræsentative.

(183)

Desuden bemærkede Kommissionen i notatet, at en betydelig procentdel af importen henhørende under HS-kode 4408 90 (finérer) til Tyrkiet blev importeret fra Rusland, og at priserne på denne import sandsynligvis ville blive fordrejet på grund af de sanktioner, der blev pålagt Rusland. I lyset heraf fandt Kommissionen, at hvis Tyrkiet udvælges som repræsentativt land, bør importen fra Rusland ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af referenceværdien for 4408 90 .

(184)

I deres første bemærkninger til notatet hævdede Fusong og Jinfa, at importen fra Rusland ikke burde udelukkes fra beregningen af den ikkefordrejede værdi, da deres priser var steget i 2022 og 2023, og de derfor ikke kan være blevet påvirket af sanktioner.

(185)

I betragtning af den metode, der er vedtaget til fastsættelse af referenceværdien for de vigtigste produktionsfaktorer for finérer, fandt Kommissionen, at procentsatsen for importen fra Rusland under HS-kode 4408 90 ikke længere er relevant. I betragtning af den ikkeeksisterende import eller den begrænsede andel af importen fra Rusland af de andre råmaterialer og uden at tage stilling til sandsynligheden for, at en sådan import er fordrejet, besluttede Kommissionen at medtage importen fra Rusland i sine beregninger.

(186)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, tilføjede Kommissionen de tilsvarende importafgifter til cif-værdien som angivet i importstatistikkerne for det repræsentative land, jf. GTA.

(187)

Kommissionen angav de stikprøveudtagne eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede som led i denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som en indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(188)

Tyrkiets statistiske institut offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet (89). Kommissionen anvendte de senest tilgængelige statistikker, der omfatter 2022, for de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for den økonomiske aktivitet C.16 Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler, fremstilling af varer af strå og flettematerialer) i henhold til NACE rev. 2-nomenklaturen. Den gennemsnitlige månedlige værdi for 2022 blev behørigt justeret for inflation ved hjælp af lønomkostningsindekset som offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut (90) med henblik på tilpasning til 2023 (undersøgelsesperioden), dvs. 36,10 CNY/time.

(189)

Kommissionen anvendte de elprisstatistikker, der blev offentliggjort af Energy Market Regulatory Authority (EMRA) (energimarkedsreguleringsmyndigheden) (91), i sine regelmæssige pressemeddelelser. Kommissionen anvendte dataene for de industrielle elpriser i kuruş//kWh for industrisektoren for 2023, der dækker undersøgelsesperioden, dvs. 0,89 CNY/kWh.

(190)

Kommissionen anvendte gasprisen for industrielle brugere i Tyrkiet som offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut i sine pressemeddelelser. Kommissionen anvendte dataene for gaspriserne i det tilsvarende forbrugsinterval i kuruş/m3, behørigt justeret for inflation, ved hjælp af det producentprisindeks, der er offentliggjort af Tyrkiets statistiske institut (92), og som er tilpasset undersøgelsesperioden, dvs. 4,11 CNY/m3. Prisen er justeret for moms på 18 %, da den angivne pris er inklusive moms.

(191)

Kommissionen beregnede prisen på damp i Tyrkiet for undersøgelsesperioden ved hjælp af den metode, som USA's energiministerium (93) har foreslået, og som er baseret på omkostningerne ved den gas, der er nødvendig for at fremstille dampen, tillagt rimelige marginer for andre driftsomkostninger, SA&G-omkostninger og fortjeneste. Den resulterende gennemsnitspris for 2023 er 0,4 CNY/kg.

(192)

Kommissionen anvendte de gennemsnitlige omkostninger til vand i Tyrkiet som offentliggjort af Republikken Tyrkiets investeringskontor (94) for 2023, dvs. 4,96 CNY/m3. Denne pris inkluderer spildevandstillæg og rensningsafgift, men ikke moms.

(193)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal "[d]en beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste". Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(194)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(195)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger baserede Kommissionen sig på finansielle data for 2023 for følgende virksomheder, jf. Orbis.

(196)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(197)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, der blev oplyst af ansøgeren, blev efterprøvet i forbindelse med kontrollen. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.2.2.1.

(198)

Derefter tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger, jf. betragtning 194, til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(199)

For de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste for de tre virksomheder, der er opført i betragtning 195. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 19,5 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 28 %.

(200)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(201)

De stikprøveudtagne eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, der imidlertid udførte minimale funktioner.

(202)

I lyset af dette var eksportprisen den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(203)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal Kommissionen foretage en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled og tage hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. I den foreliggende sag valgte Kommissionen at sammenligne den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter i handelsleddet ab fabrik. Som nærmere forklaret nedenfor blev den normale værdi og eksportprisen, hvor det var relevant, justeret for at i) tilbageregne dem til ab fabrik-niveauet og ii) foretage justeringer for forskelle i faktorer, der blev påstået og påvist at påvirke priserne og prissammenligneligheden.

(204)

Som forklaret i betragtning 196 blev den normale værdi fastsat ved handelsleddet ab fabrik ved at anvende produktionsomkostningerne sammen med beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev anset for at være rimelige for dette handelsled. Det følger heraf, at der ikke var behov for tilbageberegning.

(205)

Med hensyn til justeringer fandt Kommissionen, at den HS-kode, under hvilken den undersøgte vare er klassificeret med henblik på eksport i Kina, er pålagt en ikkerefunderbar moms på 13 %, mens den normale værdi er beregnet eksklusive moms. For at sikre en rimelig sammenligning er der derfor foretaget en opjustering af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), for de eksporterende producenter, der er pålagt denne moms.

(206)

Kommissionen fandt ingen grund til at foretage andre justeringer af den normale værdi, og ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter krævede sådanne justeringer.

(207)

For at tilbageregne eksportprisen til handelsleddet ab fabrik blev der foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings-, laste- og emballeringsomkostninger.

(208)

Der blev foretaget justeringer for følgende faktorer, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden: kreditomkostninger, bankgebyrer og provision. Disse og omkostningerne i den foregående betragtning blev fratrukket eksportprisen på transaktionsniveau på grundlag af de oplysninger, som eksportøren havde indberettet.

(209)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(210)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(211)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(212)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 50,7 %.

(213)

For alle andre eksporterende producenter i Kina beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af data fra Eurostat.

(214)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for mere end 80 % af den samlede import i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte dumpingmargenen for ikkesamarbejdsvillige eksporterende producenter på niveauet for den stikprøveudtagne virksomhed, som havde den højeste dumpingmargin.

(215)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(216)

Den samme vare blev i undersøgelsesperioden fremstillet af ca. 200 (95) EU-producenter. De udgør "EU-erhvervsgrenen" som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(217)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 48 000 kvadratmeter. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af den efterprøvede besvarelse af makrospørgeskemaet, som FEP havde indsendt. Som anført i betragtning 7 tegnede tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for mere end 20 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(218)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og for at fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, undersøgte Kommissionen, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(219)

FTG kan anvendes til fremstilling af færdigvarer til bygge- og anlægsindustrien, f.eks. trapper og fodlister. Kommissionen konstaterede, at en meget lille del af EU-producenternes produktion var bestemt til bunden anvendelse (mindre end 1 % i gennemsnit i den betragtede periode). I den forbindelse blev FTG ganske enkelt overført (uden faktura) inden for samme produktionssted eller virksomhed med henblik på yderligere forarbejdning i efterfølgende produktionsled.

(220)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Derimod er produktionen, der skulle afsættes på det frie marked, i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare.

(221)

På grund af den meget lille mængde FTG til bunden anvendelse fandt Kommissionen imidlertid ikke, at det ville være hensigtsmæssigt at adskille skadesindikatorerne mellem det bundne og det frie forbrug ud over oplysningerne i tabel 2.

(222)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af den efterprøvede besvarelse af makrospørgeskemaet for EU-erhvervsgrenens salg i Unionen og Eurostat for så vidt angår importen.

(223)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 2

EU-forbrug (kvadratmeter)

(224)

Det samlede EU-forbrug steg fra ca. 70,4 mio. kvadratmeter i 2020 til ca. 77,6 mio. kvadratmeter i 2022, hvilket er en stigning på 10 %. I 2023 faldt det samlede EU-forbrug imidlertid til ca. 50,5 mio. kvadratmeter, hvilket udgjorde et fald på 28 % i forhold til 2020.

(225)

Det frie EU-forbrug udviklede sig meget lig det samlede EU-forbrug. Det steg fra ca. 69,6 mio. kvadratmeter i 2020 til ca. 77,0 mio. kvadratmeter i 2022, hvilket er en stigning på 11 %. I 2023 faldt det frie EU-forbrug imidlertid til ca. 49,7 mio. kvadratmeter, hvilket udgjorde et fald på 29 % i forhold til 2020.

(226)

Den bundne anvendelse var meget lav sammenlignet med det samlede forbrug. Dens udvikling var mere stabil og faldt kun med 2 % i den betragtede periode.

(227)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Eurostat registrerede importmængden primært i masse (kg) og også i kvadratmeter som en supplerende enhed. Som nævnt i klagen var det imidlertid klart, at de supplerende registrerede enheder ikke var pålidelige, fordi den deraf følgende overfladetæthed for nogle af de registrerede importdata ikke var en passende overfladetæthed for FTG. I klagen justerede klageren de supplerende enheder, hvis de ikke lå inden for intervallet 7,0-9,5 for overfladetæthed, for at korrigere tallene i kvadratmeter. Klageren havde identificeret dette interval fra offentligt tilgængelige kilder. I løbet af undersøgelsen havde Kommissionen imidlertid adgang til en bredere vifte af oplysninger, end der var til rådighed i klagefasen. Justeringerne blev derfor foretaget, hvis overfladetætheden ikke lå på mellem 4,59 og 14,94 på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for de samarbejdsvillige virksomheder i denne undersøgelse. Hvis der var behov for en justering, blev den vejede gennemsnitlige overfladetæthed fra de samarbejdsvillige parter anvendt (7,73), og der blev fundet frem til en revideret importmængde i kvadratmeter. Denne metode blev anvendt på importen fra alle lande i de fire år, som den betragtede periode varede. Markedsandelen for importen fra det pågældende land blev fastsat på grundlag af EU-importen fra alle lande som registreret af Eurostat, men med justeringer af de supplerende enheder som nævnt ovenfor plus det efterprøvede salg på EU-markedet, som indberettet af FEP for EU-producenterne.

(228)

Tabel 3 viser den justerede importmængde i kvadratmeter og angiver også massen i kg. Dataene i kg viser, at justeringsmetoden havde en positiv korrigerende virkning på importdataene, og ikke en fordrejende virkning.

Tabel 3

Importmængde (kvadratmeter og kg) og markedsandel

(229)

Importen fra det pågældende land steg fra ca. 11,7 mio. kvadratmeter i 2020 til ca. 19,6 mio. kvadratmeter i 2022, hvilket er en stigning på 67 %. I 2023 faldt denne import imidlertid til ca. 11,2 mio. kvadratmeter, hvilket udgjorde et fald på 4 % i forhold til 2020.

(230)

Importen udtrykt i vægt i kg fulgte en tendens, der var meget lig tendensen for kvadratmeter.

(231)

Med hensyn til markedsandel steg importen (i kvadratmeter) fra det pågældende land fra 16,8 % i 2020 til 25,4 % i 2022, hvilket er en stigning på 51 %. I 2023 faldt markedsandelen for denne import imidlertid til 22,5 %, hvilket stadig udgjorde en stigning på 34 % i forhold til 2020.

(232)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af de efterprøvede besvarelser fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter vedrørende fakturaværdien (i CNY omregnet til EUR pr. kvadratmeter) og ved hjælp af Eurostat-data om vægt (EUR pr. kg). Som nævnt ovenfor var importpriserne på grundlag af Eurostats supplerende data i kvadratmeter ikke pålidelige.

(233)

Prisunderbuddet på importen blev fastsat på grundlag af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenters verificerede cif-priser og de stikprøveudtagne EU-producenters priser ab fabrik.

(234)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/kvadratmeter og EUR/kg)

(235)

De kinesiske eksportpriser som indberettet af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter omregnet til EUR/kvadratmeter steg med 21 % fra 2020 til 2022. Disse priser faldt imidlertid med 10 % i 2023. Priserne i 2023 var 11 % højere end i 2020.

(236)

Ifølge Eurostat steg de kinesiske importpriser i EUR/kg med 30 % fra 2020 til 2022. Priserne steg med 20 % i 2022 i forhold til 2021. Disse priser faldt imidlertid med 13 % i 2023. Priserne i 2023 var 13 % højere end i 2020.

(237)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(238)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 31,0 % og 35,9 % på EU-markedet i forbindelse med importen fra det pågældende land. Der blev konstateret underbud for 95 % af den tilsvarende import. Desuden svarede ca. 93 % af importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter præcis til de typer, EU-erhvervsgrenen solgte.

(239)

Den kinesiske eksporterende producent Jinfa foreslog ændringer af varekontrolnummerstrukturen. Jinfa foreslog en forøgelse af detaljeringsgraden for tykkelsen af det øverste lag og for klassificeringen. Jinfa foreslog også at tilføje endnu en parameter til den samlede tykkelse. F. W. Barth and Co GmbH ("Barth"), Thede & Witte Holzimport GmbH & Co. KG ("Thede & Witte"), Puderbach Holzhandel GmbH & Co. KG ("Puderbach"), MEFO Floor GmbH & Co. KG ("MEFO Floor") og Floors 4Ever UAB ("Floors 4Ever") fremsatte også korte bemærkninger om klassificeringsspørgsmål.

(240)

Kommissionen ændrede varekontrolnummerstrukturen ved at øge detaljeringsgraden af det øverste lag, da de tidligere intervaller ikke var homogene. De øvrige parametre blev ikke ændret, da parternes yderligere forslag til varekontrolnummerstrukturen ikke blev anset for at være nødvendige og kun komplicerede varekontrolnummeret. Kommissionen bemærkede navnlig, at klassificeringen af ikkebasisvarer var subjektiv, og at hver virksomhed havde sin egen metode til at definere forskellige typer af ikkebasisvarer af ikkebasisvarer.

(241)

AUMI fremførte, at beregningen af underbud bør tage hensyn til forskelle i handelsled.

(242)

Kommissionen bemærkede, at de kinesiske eksporterende producenter solgte til importører eller grossister. EU-erhvervsgrenen solgte også til sådanne kundetyper, men de solgte desuden til yderligere kundetyper i efterfølgende produktionsled såsom detailhandlere, gør det selv-butikker , til arkitekter og andre operatører i bygge- og renoveringssektoren. Kommissionen foretog derfor endnu en underbudsberegning ved at sænke EU-erhvervsgrenens priser for salg til sådanne kunder i efterfølgende produktionsled. Denne reduktion tog højde for, at agenter for salg af FTG i visse EU-lande typisk opkræver en provision på 5 % for at dække deres omkostninger og fortjenstmargen. Hvis EU-erhvervsgrenens salg fandt sted til andre kunder end forhandlere og grossister, blev der derfor i denne beregning foretaget en reduktion på 5 % pga. forskelle i handelsled. Ved hjælp af denne metode varierede de vejede gennemsnitlige underbudsmargener fra 28,8 % til 34,0 %.

(243)

AUMI fremførte, at priserne fra en EU-producent var betydeligt lavere end dem, der typisk anvendes af AUMI-medlemmer, hvilket gjorde det umuligt for dem at konkurrere. AUMI fremførte, at der var prisforskelle på op til 40 % mellem AUMI-medlemmer, der køber fra Kina, og EU-virksomheder, der ikke foretager indkøb fra Kina.

(244)

Kommissionen vurderede den dokumentation, som AUMI havde fremlagt, og som vedrørte et pristilbud på et begrænset antal varetyper uden for undersøgelsesperioden. Sådanne beviser blev betragtet som anekdotiske og omstødte ikke den omfattende beregning, som Kommissionen havde foretaget, og som omfattede hele det salg, som de stikprøveudtagne EU-producenter og eksporterende producenter havde foretaget til Unionen i undersøgelsesperioden. Påstanden blev derfor afvist.

(245)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(246)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 7.

(247)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra dataene i FEP's spørgeskemabesvarelse. Dataene vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(248)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(249)

De mikroøkonomiske indikatorer er gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(250)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(251)

I hele den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 31 %. En detaljeret analyse viste, at dette fald i produktionen hovedsagelig fandt sted i 2023.

(252)

EU-produktionskapaciteten blev beregnet på grundlag af en opnåelig maksimal produktion på lang sigt under hensyntagen til vedligeholdelse. I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet med 9 %.

(253)

På trods af en reduktion af produktionskapaciteten på 9 % faldt EU-kapacitetsudnyttelsen med 24 % i den betragtede periode.

(254)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(255)

Den samlede EU-salgsmængde var forholdsvis stabil fra 2020 til 2022. I 2023 faldt EU-salget imidlertid til ca. 33,4 mio. kvadratmeter fra 50,4 mio. kvadratmeter i 2022, hvilket udgjorde et fald på 35 % i forhold til 2020.

(256)

Hele dette salg fandt sted på det frie marked, da der ikke var noget bundet salg i den betragtede periode. De bundne data i tabel 2 vedrører bunden anvendelse, hvor der ikke fandt noget faktisk salg sted.

(257)

Med hensyn til markedsandel faldt EU-salgsmængden fra 73,4 % i 2020 til 65,5 % i 2022, hvilket er et fald på 11 %. I 2023 steg markedsandelen for dette salg imidlertid til 67,1 %, hvilket udgjorde et fald på 9 % i forhold til 2020.

(258)

Det store fald i EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen i den betragtede periode skyldtes indtrængningen af importen fra Kina på markedet til priser, der underbød EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 237-242. Desuden skyldtes det store fald i salget i 2023 bl.a. et fald i efterspørgslen i bygge- og anlægssektoren.

(259)

Udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel i den betragtede periode skyldtes også disse faktorer. Tabet af markedsandele nåede op på 11 % i 2022, men steg en smule i undersøgelsesperioden, mens der var store problemer i byggesektoren.

(260)

I betragtning af at EU-erhvervsgrenen mistede 9 % af markedsandelen i den betragtede periode, og at dens salg på det frie marked faldt med 35 %, er det klart, at der ikke var tale om vækst, men snarere om en periode med nedgang både i absolutte tal og i forhold til forbruget på det frie marked.

(261)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(262)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 14 % i den betragtede periode på grundlag af fuldtidsækvivalenter.

(263)

Produktiviteten udtrykt i ton pr. ansat faldt med 20 % i den betragtede periode.

(264)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(265)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(266)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(267)

Enhedssalgspriserne på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne parter steg fra 21,5 EUR/kvadratmeter til 26,7 EUR/kvadratmeter i den betragtede periode, hvilket er en stigning på 24 %. Den største stigning fandt sted i 2022, hvor enhedssalgspriserne steg med 21 %.

(268)

Denne tilsyneladende positive tendens skal ses i sammenhæng med betydelige stigninger i råmaterialeomkostningerne. I undersøgelsesperioden udgjorde disse omkostninger mere end 50 % af de samlede produktionsomkostninger pr. enhed. Disse enhedsproduktionsomkostninger steg med 42 % i den betragtede periode, dvs. i en meget højere takt end stigningen i de gennemsnitlige salgspriser på det frie EU-marked.

(269)

Enhedssalgspriserne og enhedsomkostningerne steg begge med 2 % i 2021 i forhold til 2020. I 2022 steg salgspriserne imidlertid med 21 % på grund af stigninger i råmaterialeomkostningerne. Da stigningerne i enhedsomkostningerne desuden var meget højere (29 %), stod det klart, at priserne blev trykket. Som anført i tabel 4 steg de kinesiske importpriser kun med 20 % i 2022.

(270)

I 2023 steg enhedsomkostningerne til 25,2 EUR/kvadratmeter, hovedsagelig på grund af et stort fald i salgsmængderne som følge af et fald i efterspørgslen i bygge- og anlægssektoren, jf. tabel 6. EU-erhvervsgrenen var imidlertid ikke i stand til at tilpasse sig den nye markedssituation, og dens markedspriser steg kun med 1 %. I 2023 faldt de kinesiske priser med 13 %, hvilket lagde et enormt prispres på EU-erhvervsgrenen.

(271)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(272)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 18 % i den betragtede periode. Lønudviklingen blev forhandlet med fagforeninger, andre personalerelaterede omkostninger blev fastsat af de nationale forvaltninger, og den betragtede periode var en tid med høj inflation.

(273)

EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(274)

Slutlagrene hos de stikprøveudtagne EU-producenter voksede med 32 % i løbet af den betragtede periode. I procent af produktionen steg disse lagre med 65 % i den betragtede periode. Lagerbeholdninger er meget vigtige i Unionens FTG-industri, da salget normalt sker fra lagerbeholdninger, og produktion til ordre snarere er en undtagelse fra denne praksis. Lagerbeholdningerne er derfor normalt ret høje, hvilket fremgår af de procentdele af produktionen, der er angivet i tabel 10. Stigningen i lagerbeholdningerne både i absolutte tal og i procent af produktionen skyldtes et stort fald i salget i 2023, da EU-erhvervsgrenen forsøgte at justere sit produktionsniveau på en effektiv måde.

(275)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(276)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten hos producenterne i stikprøven var på over 7 % i 2020 og 2021, men faldt til 5,0 % i 2022. Dette skyldtes pristrykket fra den stigende mængde import fra Kina, jf. betragtning 269. I undersøgelsesperioden faldt rentabiliteten igen, denne gang mere markant, den faldt til –3,9 % under nulpunktet. I undersøgelsesperioden led EU-erhvervsgrenen fortsat under pristryk fra importen fra Kina, men led også under det forhold, at vanskelighederne i byggesektoren betød, at efterspørgslen efter FTG faldt med 35 %, jf. tabel 3.

(277)

Udviklingen i rentabiliteten sammenholdt med salgspriserne og produktionsomkostningerne i tabel 8 og prisudviklingen på importen fra Kina var tegn på et betydeligt pristryk. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at hæve sine priser for i tilstrækkelig grad at afspejle omkostningsstigningerne med henblik på at kunne sælge til rimeligt rentable priser. Dette betød, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt til under nulpunktet i undersøgelsesperioden.

(278)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i nettolikviditeten udviklede sig på samme måde som afkastet af omsætningen, idet den først faldt i 2022 og derefter blev negativ i undersøgelsesperioden.

(279)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Tendensen i investeringsafkastet udviklede sig også på samme måde som omsætningsafkastet, idet det først faldt i 2022, men led et stort fald i undersøgelsesperioden, hvor det faldt fra 30,7 % i 2022 til –7,2 % i undersøgelsesperioden.

(280)

De stikprøveudtagne EU-producenter fortsatte med at investere i den betragtede periode, hvilket fremgår af ovennævnte investeringstal. Investeringerne var på mellem 5 mio. EUR og 13 mio. EUR om året og blev hovedsagelig foretaget for at opnå effektivitetsgevinster og vedligeholde eksisterende anlæg. EU-erhvervsgrenens virksomheder forklarede, at sådanne investeringer var det minimum, der var nødvendigt for at opretholde effektiviteten. De udgjorde mindre end 4 % af omsætningen i hvert af de fire år i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen forklarede, at investeringerne var begrænset af en faldende evne til at rejse kapital. Som nævnt i betragtning 338 fremlagde en af EU-erhvervsgrenens virksomheder dokumentation for, at en investering på 10-15 mio. EUR var blevet annulleret på grund af den dårlige situation på markedet i 2022 og 2023. Faldet i investeringsafkastet bringer EU-erhvervsgrenens fremtidige evne til at rejse kapital og dermed dens overlevelse på mellemlang og lang sigt i fare.

(281)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation fandt sted på et marked med stigende efterspørgsel frem til 2022. I 2023 faldt forbruget imidlertid med 35 %. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 9 % i løbet af den betragtede periode, nemlig fra 73,4 % i 2020 til 67,1 % i undersøgelsesperioden.

(282)

Udviklingen i den bundne anvendelse viste et beskedent fald på 2 % i den betragtede periode. Undersøgelsen viste, at den bundne anvendelse ikke er direkte påvirket af dumpingimporten. Dette betyder, at den bundne anvendelse ikke var en nøglefaktor i skadesanalysen.

(283)

Udviklingen i salgspriserne viste en tilsyneladende positiv tendens i den betragtede periode. Undersøgelsen viste imidlertid, at den positive udvikling i salgspriserne hang sammen med udviklingen i råmaterialepriserne, som steg betydeligt i denne periode.

(284)

De fleste indikatorer såsom rentabilitet, investeringsafkast og likviditet viste en afgørende negativ tendens, hvor alle gik fra positive tal i 2020 og 2021, faldt i 2022 og blev negative i 2023. Slutlagrene af færdigvarer steg, hvilket også havde en negativ indvirkning på likviditeten. Disse tendenser skyldtes udviklingen i salgspriserne og produktionsomkostningerne. Disse faktorer sammenholdt med udviklingen i de kinesiske importpriser ved stigende mængder er et klart bevis på pristryk. I 2022 steg dumpingimporten i mængde, og priserne steg ikke i takt med råvareomkostningerne. I 2023 faldt importpriserne, og EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at fastsætte priserne på et niveau, der ville gøre det muligt at få dækket omkostningerne, og mens det i 2020 og 2021 var muligt at opnå en rimelig fortjeneste, faldt fortjenesten i 2022 til under målfortjenstmargenen (7,3 %), hvorefter rentabiliteten i 2023 blev særdeles negativ.

(285)

I den betragtede periode foretog EU-erhvervsgrenen investeringer for at opretholde effektiviteten. Efter 2021 var der imidlertid tegn på, at evnen til at rejse kapital blev mindre.

(286)

Selv om skaden i denne undersøgelse hovedsagelig gav sig til udtryk i pris- og resultatindikatorer såsom rentabilitet og evnen til at rejse kapital, oplevede EU-erhvervsgrenen også et fald i mængdeindikatorerne. Produktionen, kapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, salgsmængden og markedsandelen på EU-markedet faldt i den betragtede periode. Desuden blev der også konstateret fald i beskæftigelsen og produktiviteten, som var forbundet med de lavere produktions- og salgsmængder. Den kinesiske import vandt markedsandele fra 2020 til 2022, men mistede nogle af sine gevinster i undersøgelsesperioden. I 2023 faldt priserne på importen fra Kina imidlertid betydeligt og havde en stærk indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle indikatorer, idet rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten blev negative.

(287)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(288)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: faldet i forbruget, importen fra tredjelande, importen til Unionen fra virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen, EU-erhvervsgrenens eksportresultater og omkostningsstigningerne, herunder investeringer og bunden anvendelse.

(289)

Som det fremgår af tabel 3, steg dumpingimporten fra Kina fra ca. 11,7 mio. kvadratmeter i 2020 til ca. 19,6 mio. kvadratmeter i 2022, hvilket er en stigning på 67 %. I undersøgelsesperioden faldt importmængderne til 11,2 mio. kvadratmeter. Med hensyn til markedsandel steg dumpingimporten fra Kina fra 16,8 % i 2020 til 25,4 % i 2022, hvilket er en stigning på 51 %. I undersøgelsesperioden faldt markedsandelen til 22,5 %. I hele den betragtede periode steg markedsandelen for importen fra Kina med 34 %.

(290)

Disse konstateringer faldt sammen med et fald på 35 % i EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked og et fald i markedsandelen fra 73,4 % til 67,1 %, hvilket er et fald på 9 %.

(291)

Som forklaret i betragtning 269-270 forårsagede importen fra Kina pristryk på EU-erhvervsgrenen i 2022 og i undersøgelsesperioden. Et sådant pristryk betød, at da EU-producenternes enhedsomkostninger steg med 29 % i 2022 (hovedsagelig på grund af stigninger i råvareomkostningerne), var EU-producenterne ikke i stand til at justere deres salgspriser på en måde, der ville gøre det muligt for dem at opretholde deres rentabilitetsniveauer. Denne situation forværredes i undersøgelsesperioden, hvor omkostningerne steg yderligere. Faktisk faldt priserne på importen fra Kina med 13 % i undersøgelsesperioden. Som følge af dette pristryk led EU-erhvervsgrenen et tab på 3,9 % i undersøgelsesperioden.

(292)

Importen fra Kina havde mulighed for at trænge ind i den betragtede periode, fordi den undersøgte vare normalt sælges fra lagerbeholdninger, og prisen spiller en vigtig rolle i kundernes beslutningstagning. Det tidsmæssige sammenfald mellem forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og den betydelige tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina, der underbød EU-erhvervsgrenens priser og trykkede priserne på EU-markedet, bekræfter en årsagssammenhæng mellem de to forhold.

(293)

AUMI og CNFPIA hævdede, at hvis der var væsentlig skade, skyldtes dette ikke importen fra Kina, da den påståede væsentlige skade fandt sted, da importen fra Kina var på sit laveste niveau.

(294)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand ignorerede to vigtige faktorer vedrørende den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. For det første begyndte skaden i 2022, hvor fortjenesten faldt fra 7,9 % til 5,0 %, hvilket er et fald på 36 %. Desuden viser tabel 11, at likviditeten faldt med 17 % i 2022 og investeringsafkastet med 14 %. Denne forværring skyldtes EU-erhvervsgrenens manglende evne til at hæve sine salgspriser i overensstemmelse med omkostningsstigningerne som følge af det pristryk, der begyndte i det pågældende år. Den skade, som EU-erhvervsgrenen led i 2022, var ikke relateret til forbruget, som steg med 4 % i det pågældende år.

(295)

For det andet vedrørte skaden i denne sag som beskrevet i afsnittet "Konklusion om skade" hovedsagelig pristryk og dens indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultatindikatorer. Det er derfor ikke korrekt at hævde, at der ikke kunne være tale om skade, fordi importmængderne faldt i undersøgelsesperioden. Det var hovedsagelig de lave priser på denne import kombineret med deres mængder, som forblev betydelige i hele den betragtede periode, der forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Dette fremgår tydeligt af analysen af omkostninger og priser i hele den betragtede periode. Selv om importpriserne fra Kina konsekvent var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, forblev de højere end EU-erhvervsgrenens omkostninger i 2020 og 2021. I 2022 var de kinesiske priser imidlertid tilpasset EU-erhvervsgrenens omkostninger og faldt betydeligt til under dem i 2023, hvilket forvoldte væsentlig skade. Påstanden blev derfor afvist.

(296)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(297)

Importmængderne fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Import fra tredjelande

(298)

Importen fra Ukraine var den største import fra tredjelande. Importen fra Ukraine blev hovedsagelig foretaget af Barlinek Group, som tegnede sig for 70-90 % af importen fra Ukraine i den betragtede periode.

(299)

Importmængderne fra Ukraine var forholdsvis stabile i perioden 2020-2022 og faldt med 29 % i undersøgelsesperioden. Markedsandelen af denne import var stabil i den betragtede periode. Den var faktisk på samme niveau i undersøgelsesperioden som i 2020 (5,6 %).

(300)

De gennemsnitlige importpriser fra Ukraine steg med 41 % i den betragtede periode. Importpriserne var hovedsagelig Barlinek Groups afregningspriser og omfattede FTG-basistyper som supplement til gruppens produktion i Unionen. Afregningspriserne omfattede ikke visse gruppeomkostninger, som ville blive tilføjet før videresalg i Unionen. Det var derfor klart, at priserne på importen fra Ukraine ikke var skadevoldende for EU-erhvervsgrenen.

(301)

Importmængderne fra andre tredjelande faldt med 17 % i den betragtede periode. I hele perioden forblev denne import under 5 % af markedsandelen.

(302)

Priserne på importen fra andre tredjelande var konsekvent højere end priserne i Kina.

(303)

Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra tredjelande ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade eller svækkede årsagssammenhængen for så vidt angår importen fra Indonesien.

(304)

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(305)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde faldt med 24 % i den betragtede periode. Salgspriserne på denne eksport steg med 38 % i samme periode.

(306)

I betragtning af, at eksportmængderne kun udgjorde ca. 25 % af EU-salgsmængderne, og at udviklingen i salgsmængder og -priser svarede til tendensen for EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked i Unionen, er det klart, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke er et centralt element i den samlede vurdering af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(307)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade eller var af et sådant omfang, at de svækkede årsagssammenhængen for så vidt angår import fra Kina.

(308)

Udviklingen i forbruget blev fremhævet som en årsagsfaktor af AUMI, CNFPIA, Barth, Puderback, MEFO Floor og Thede & Witte i deres forskellige indlæg.

(309)

Som det fremgår af tabel 2, steg forbruget fra 2020 til 2022 med 11 %, men faldt med 35 % i undersøgelsesperioden. Dette store fald skyldtes udviklingen i bygge- og anlægssektoren. EU-erhvervsgrenen reagerede ved at reducere produktions- og salgsmængderne i undersøgelsesperioden for at tilpasse sig markedets reducerede størrelse.

(310)

Faldet i forbruget førte også til stigninger i enhedsomkostningerne i undersøgelsesperioden, da de faste omkostninger blev fordelt på reducerede produktionsmængder. Det var derfor klart, at EU-erhvervsgrenen var væsentligt påvirket af faldet i forbruget i undersøgelsesperioden.

(311)

I 2022 steg forbruget imidlertid med 4 %, men EU-erhvervsgrenen begyndte at lide skade og oplevede navnlig et fald i rentabiliteten på 36 % fra 7,9 % i 2021 til 5,0 %. En sådan negativ tendens skyldtes tydeligvis ikke udviklingen i forbruget.

(312)

Da EU-erhvervsgrenens omkostninger steg med 8 % i undersøgelsesperioden, var EU-erhvervsgrenen desuden ikke i stand til at hæve priserne tilsvarende. Dette resulterede i et fald i rentabiliteten til under nulpunktet (–3,9 %). Som forklaret i betragtning 269-270 skyldtes denne udvikling pristrykket fra de kinesiske eksporterende producenter.

(313)

Det er derfor klart, at den skade, som EU-erhvervsgrenen led, begyndte i 2022 som følge af det kinesiske pristryk og fortsatte og forværredes i undersøgelsesperioden på grund af faldet i forbruget og yderligere prisfald på importen fra Kina. Selv om faldet i forbruget påvirkede EU-erhvervsgrenens salgsmængde og rentabilitet, kunne erhvervsgrenen have fastholdt sin markedsandel og forhøjet sine priser for at neutralisere virkningen af de øgede omkostninger, havde det ikke været for den undertrykkende virkning fra dumpingimporten fra Kina. Selv om faldet i forbruget havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, blev denne indvirkning med andre ord ikke neutraliseret og blev således reel på grund af de kinesiske prisers undertrykkende virkning. Under alle omstændigheder svækker indvirkningen i Kommissionens vurdering ikke årsagssammenhængen mellem de kinesiske priser og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(314)

AUMI og CNFPIA angav i deres forskellige indlæg stigninger i råmaterialeomkostninger og i andre omkostninger som en årsagsfaktor. De øvrige omkostningsstigninger, der blev nævnt, var energiomkostninger, inflation, miljø- og reguleringsomkostninger og omkostninger i forbindelse med investeringer. Kommissionen vil dog generelt beskæftige sig med øgede omkostninger, for hvilke enhedsomkostningerne allerede er vist i tabel 8. Dette skyldes, at de andre omkostninger, der er nævnt, ikke udgjorde en stor del af EU-erhvervsgrenens omkostninger, og enhver stigning i sådanne omkostninger ville derfor have en ubetydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(315)

EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger steg med 42 % i undersøgelsesperioden, men EU-erhvervsgrenen begyndte at lide skade i 2022, hvor omkostningerne steg med 29 %. Dette skyldtes hovedsagelig stigninger i råmaterialeomkostningerne, som udgjorde mere end 50 % af de samlede produktionsomkostninger pr. enhed.

(316)

Omkostningsstigninger skal væltes over på kunderne på et eller andet tidspunkt, for at producenterne kan forblive levedygtige. I 2022 steg enhedsomkostningerne imidlertid med 29 %, mens salgspriserne kun steg med 21 %. De kinesiske importpriser steg kun med 20 % i 2022.

(317)

I undersøgelsesperioden steg EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger med yderligere 8 %, men stigningerne i salgspriserne var begrænset til 1 %. De kinesiske priser faldt med 13 % i undersøgelsesperioden. Dette førte til et fald i rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten, jf. tabel 11.

(318)

Det er derfor klart, at stigningen i EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger kun er en medvirkende faktor til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i 2022 og i undersøgelsesperioden. Som forklaret i betragtning 313 var den reelle årsag til den væsentlige skade imidlertid det kinesiske pristryk, som ikke gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at tilpasse sig den øgede omkostningssituation. Omkostningsstigningernes indvirkning bør derfor ikke betragtes som en årsag til skade, men snarere som en normal forretningsudvikling, som erhvervsgrenen ikke var i stand til at reagere fuldt ud på grundet det kinesiske pristryk.

(319)

Den bundne anvendelse faldt med ca. 2 % i absolutte tal i løbet af den betragtede periode og udgjorde i gennemsnit kun lidt mere end 1 % af det samlede forbrug på markedet i den betragtede periode, jf. tabel 2. Kommissionen fandt derfor, at udviklingen i den bundne anvendelse var stabil i en meget lille del af det samlede marked.

(320)

Udviklingen i den bundne anvendelse kunne derfor ikke have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade eller have svækket årsagssammenhængen for så vidt angår importen fra Kina.

(321)

AUMI påberåbte sig som en årsagsfaktor den påståede "selvforskyldte skade" fra EU-erhvervsgrenens side. AUMI hævdede navnlig, at EU-erhvervsgrenen nægtede at sælge til nogle af sine koalitionsmedlemmer, og at dette udgjorde en dårlig forretningspraksis, der påvirkede EU-erhvervsgrenens finansielle situation negativt.

(322)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand var vag og upræcis. I betragtning af at denne påstand var fuldstændig ubegrundet, kunne den ikke accepteres som en relevant årsagsfaktor.

(323)

AUMI fremførte også, at flere EU-producenter importerede FTG fra Kina, hvilket kan have forvoldt skade. AUMI anførte endvidere, at mange EU-producenter har produktionsanlæg uden for Unionen, som har konkurrencemæssige fordele såsom lavere lønninger og lavere energipriser, og at FTG-produkter fra disse anlæg konkurrerer med varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen.

(324)

Undersøgelsen viste imidlertid, at EU-erhvervsgrenens import hovedsagelig stammede fra Ukraine. Kommissionen påpegede desuden, at importen fra produktionsanlæg, der ejes af EU-erhvervsgrenen i tredjelande såsom Ukraine, allerede er omfattet af denne analyse af årsagssammenhængen i afsnit 5.2.1. AUMI's påstande vedrørende Kährs Groups import (fra Kina til Sverige) var ikke underbygget, da påstandene ikke indeholdt nærmere oplysninger om de involverede mængder og priser. Denne påstand forklarede heller ikke, hvordan og i hvilket omfang en sådan handel forvoldte EU-erhvervsgrenen skade.

(325)

Endelig hævdede AUMI, at lave fragtomkostninger, som klageren påstod havde resulteret i en stigning i importen fra Kina, var kortvarige, da fragtomkostningerne begyndte at stige i september 2023.

(326)

Kommissionen fandt ikke, at fragtomkostningerne i sig selv var en væsentlig årsag til skade, men at de blot var en del af omkostningerne til at bringe eksporten op på et cif-niveau. Påstanden blev derfor afvist.

(327)

Undersøgelsen viste, at tilstedeværelsen af lavprisdumpingimport fra Kina havde den virkning, at priserne på EU-markedet blev trykket i 2022 og i undersøgelsesperioden. Dette betød, at EU-erhvervsgrenens prisniveau ikke kunne stige for at dække stigningen i råvarepriserne i de pågældende år. Som følge heraf faldt rentabiliteten af EU-erhvervsgrenens salg med 36 % i 2022 og blev negativ i undersøgelsesperioden. Denne rentabilitet lå under den fortjeneste, som erhvervsgrenen burde kunne opnå under normale konkurrencevilkår, og var tydeligvis utilstrækkelig til at sikre erhvervsgrenens overlevelse på lang sigt. EU-erhvervsgrenen måtte derfor foretage investeringer for at opretholde de eksisterende faciliteter, men den reducerede evne til at rejse kapital truede investeringsniveauet.

(328)

Der var betydelige mængder dumpingimport fra Kina til lave priser på det frie marked i Unionen. Deres markedsandel faldt i undersøgelsesperioden, men steg i forhold til 2020 eller 2021. Som følge heraf tegnede den sig for ca. to tredjedele af den samlede import til EU-markedet i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at denne markedsindtrængning også havde negative konsekvenser for EU-erhvervsgrenen, navnlig for produktions- og salgsmængderne, som faldt med henholdsvis 31 % og 35 % i den betragtede periode.

(329)

Andre faktorer, der blev undersøgt, var importen fra andre kilder, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, udviklingen i bunden anvendelse, udviklingen i forbruget og EU-erhvervsgrenens produktionsomkostningsstigninger.

(330)

Kommissionen har derfor skelnet mellem og adskilt virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation i forhold til den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Ingen af faktorerne, hverken enkeltvis eller samlet, blev anset for at have tilstrækkelig betydning for EU-erhvervsgrenens situation til at rejse tvivl om konklusionen om, at importen fra Kina forvoldte væsentlig skade.

(331)

Faldet i forbruget i undersøgelsesperioden bidrog til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og det samme gjorde stigningerne i enhedsomkostningerne i 2022 og 2023, selv om sådanne forhold var skærpende faktorer, der har bidraget til den skade, som erhvervsgrenen har lidt.

(332)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Skaden består hovedsagelig i pristryk, rentabilitet, investeringsafkast, likviditet, evne til at rejse kapital og øgede lagerbeholdninger. Med hensyn til mængdeindikatorer led EU-erhvervsgrenen imidlertid tab af markedsandele og fald i produktion, produktivitet, salgsmængde og beskæftigelse.

(333)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(334)

I det foreliggende tilfælde hævdede klagerne, at der forelå fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. På dette stadium af undersøgelsen har Kommissionen ikke truffet nogen afgørelse om fordrejninger af råvarepriserne, en sådan afgørelse vil blive truffet i undersøgelsens endelige fase.

(335)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(336)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling ("FoU") og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(337)

Først fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Denne basisfortjeneste blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens rentabilitet i 2020 som vist i tabel 11, dvs. et år før erhvervsgrenen blev udsat for skadevoldende dumping. Denne fortjenstmargen blev fastsat til 7,15 %.

(338)

EU-erhvervsgrenen fremlagde dokumentation for, at dens investeringsniveau, forskning og udvikling ("FoU") og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger og identificerede en producent i stikprøven, som planlagde at investere i sit FTG-anlæg, men disse investeringer blev annulleret på grund af de dårlige økonomiske forhold i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens påstande blev derfor anset for at være berettiget. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter ("IFI-udgifter") under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og kontrolleret af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Den årlige værdi af de investeringer, der blev givet afkald på, udtrykt i procent af omsætningen for EU-erhvervsgrenen i stikprøven, var på 0,19 %.

(339)

Procentsatsen på 0,19 % blev lagt til den i betragtning 337 nævnte basisfortjeneste på 7,15 %, hvilket førte til en målfortjeneste på 7,3 %.

(340)

Kommissionen beregnede på dette grundlag en ikkeskadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen på de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(341)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vægtede gennemsnitlige cif-importværdi.

(342)

Skadestærsklen for "andre samarbejdsvillige virksomheder" og for "al anden import med oprindelse i Kina" er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder og for import, jf. betragtning 213 og 214.

(343)

Som forklaret i indledningsmeddelelsen gav klageren Kommissionen tilstrækkelig dokumentation for, at der forekommer fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, blev der i forbindelse med denne undersøgelse derfor set nærmere på de påståede fordrejninger for at vurdere, om en eventuel told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden.

(344)

Kommissionen vil fortsat undersøge de påståede fordrejninger med henblik på at foretage en vurdering af det passende niveau af foranstaltninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, i undersøgelsens endelige fase. Kommissionen konkluderede derfor, at den midlertidige told skulle fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(345)

Efter ovennævnte vurdering konkluderede Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den midlertidige told i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2.

(346)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(347)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, engros- og detailleddets, brugernes, forbrugernes og leverandørernes.

(348)

Der var ca. 200 virksomheder, der producerede FTG i Unionen, og som beskæftigede mellem 10 500 og 13 300 ansatte i den betragtede periode. Producenterne var spredt ud over hele Unionen. De stikprøveudtagne EU-producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede produktion, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(349)

Analysen i afsnit 4 og 5 i denne forordning bekræftede, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, og at dumpingimporten af den pågældende vare fra kinesiske eksporterende producenter var en væsentlig årsag til denne skade. Den skade, der er forvoldt, betyder, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en sårbar situation. Virksomhedens rentabilitet var faldet fra over 7 % i 2020 og 2021 til –3,9 % i 2023. Dette skyldtes pristryk fra de kinesiske producenter i forbindelse med stigende omkostninger og faldende efterspørgsel.

(350)

I betragtning af konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, vil indførelsen af foranstaltninger give EU-erhvervsgrenen mulighed for at øge sine salgspriser og forbedre sin rentabilitet i retning af holdbare niveauer samt øge investeringerne og dermed bevare en konkurrencedygtig stilling på sit kernemarked. EU-erhvervsgrenen vil også kunne genvinde tabte markedsandele ved at øge produktions- og salgsmængderne på EU-markedet.

(351)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil dette sandsynligvis få yderligere betydelige negative virkninger for EU-erhvervsgrenen i form af lavere salgs- og produktionsmængder og yderligere pristryk, der fører til en yderligere finansiel forværring af dens økonomiske situation med hensyn til rentabilitet og investeringer, hvilket bringer dens fremtid og beskæftigelse i fare.

(352)

Barth underrettede Kommissionen om, at virksomheden har en EU-FTG-producent inden for gruppen i Sverige, som fremstiller varer i "det øvre prissegment". Uden at fremlægge oplysninger til støtte for sin påstand anførte Barth, at denne virksomhed konkurrerede med succes på EU-markedet. Denne virksomhed blev imidlertid medtaget i de makroindikatorer, der blev anvendt til at fastslå skaden i denne undersøgelse, men deltog ikke i den stikprøvemetode, der førte til beregningen af mikroindikatorerne. Selv om Barths udtalelse er behørigt bemærket, tilsidesætter den ikke de generelle konklusioner om skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser for EU-erhvervsgrenen generelt.

(353)

Det er derfor tydeligvis i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres foranstaltninger over for FTG fra Kina.

(354)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til 36 importører og forhandlere i begyndelsen af undersøgelsen. Listen omfattede de store importører, der også fungerer som grossister på EU-markedet.

(355)

Kun én importør samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at udfylde en spørgeskemabesvarelse. Dette svar udgjorde mindre end 6 % af importen fra Kina i undersøgelsesperioden.

(356)

Desuden fremsatte en gruppe på 12 importører og forhandlere (AUMI) bemærkninger, der var imod indførelsen af foranstaltninger. Af disse 12 virksomheder indsendte kun Lamett Europe N.V. ("Lamett") en spørgeskemabesvarelse. AUMI angav ikke sin procentdel af EU-importen i undersøgelsesperioden. Endelig blev yderligere fem importører, herunder nogle af de største importvirksomheder, registreret som interesserede parter i november 2024, og de fremsatte bemærkninger mod indførelsen af foranstaltninger.

(357)

AUMI, Barth, Floors 4Ever, Puderbach, MEFO Floor og Thede & Witte fremførte, at foranstaltningerne ville øge omkostningerne i forbindelse med import af FTG og dermed skade importørerne.

(358)

Kommissionen havde ikke oplysninger til præcist at fastslå, hvilken indvirkning indførelsen af foranstaltninger ville få på de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres aktiviteter. På grundlag af den eneste samarbejdsvillige importør ville indførelsen af foranstaltninger have en vis indvirkning på importsektoren, da FTG var en vigtig vare for Lamett (men den udgjorde mindre end 50 % af virksomhedens omsætning). Da andre importører ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var Kommissionen ikke i stand til at fastslå, om denne situation var typisk for importsektoren generelt. Desuden tyder de store importørers websteder på, at de sælger mange andre produkter end blot FTG. Barth hævdede desuden, at importen af FTG fra Kina udgjorde 50 % af deres aktiviteter.

(359)

Det kan derfor forventes, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra Kina vil få en vis indvirkning på importsektoren, da importen fra Kina forventes at falde, når foranstaltningerne indføres. Importørerne vil dog i et vist omfang være i stand til at købe fra tredjelande eller fra EU-erhvervsgrenen og, sandsynligvis i mindre mængder, fra Kina.

(360)

Barth og Floors 4Ever hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for FTG også kan føre til øget import af andre gulvvarer såsom vinyl.

(361)

Det var imidlertid ikke klart, hvordan og i hvilket omfang dette ville påvirke importørerne, da de allerede importerede sådanne varer.

(362)

Med hensyn til FTG-priserne forventes det, at nogle importører vil være i stand til at vælte prisstigninger (som følge af foranstaltninger) over på deres kunder, selv om den form for handel kan generere lavere fortjeneste. Oplysningerne om importsektorens rentabilitet var begrænset til den eneste samarbejdsvillige importør. I betragtning af de generelt lave importpriser fra Kina, som fremgår af de store underbudsmargener, der blev beregnet i afsnit 4.4.2, var det imidlertid klart, at den gennemsnitlige importørs rentabilitet var positiv og meget højere end EU-erhvervsgrenens.

(363)

Barth, Floors 4Ever og Thede & Witte hævdede, at importørerne forsynede EU-markedet med FTG, som EU-erhvervsgrenen ikke havde kapacitet til selv at levere.

(364)

Det forventedes imidlertid ikke, at importen fra Kina ville ophøre fuldstændig, men prisen på denne import ville stige som følge af de foranstaltninger, der blev indført ved nærværende undersøgelse. I betragtning af tallene i tabel 3 og de mange andre forsyningskilder i tabel 12 blev denne påstand desuden afvist.

(365)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen derfor, at virkningen af foranstaltningerne ikke ville være uforholdsmæssig for importører/forhandlere.

(366)

FTG-brugerindustrien består hovedsagelig af detailhandlere, såsom gør det selv-butikker, og også af arkitekter, iværksættere og andre operatører i bygge- og renoveringssektoren. Ingen brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(367)

Operatørerne i bygge- og renoveringssektoren ville heller ikke lide under forsyningssvigt og ville være i stand til at vælte prisstigningerne på FTG over på deres kunder. Køb af FTG ville udgøre en meget lille del af deres omsætning.

(368)

Det kunne forventes, at detailhandlere og gør det selv-butikker ikke vil blive uforholdsmæssig hårdt ramt af foranstaltningerne, da de ikke ville lide under forsyningsmangel, idet der findes mange andre forsyningskilder. Det kunne også forventes, at importen fra Kina ikke ville ophøre ved indførelsen af foranstaltninger, men at de snarere ville skulle hæve priserne til et mindre skadevoldende niveau.

(369)

Operatørerne i bygge- og renoveringssektoren ville heller ikke lide under forsyningssvigt og ville være i stand til at vælte prisstigningerne på FTG over på deres kunder. Køb af FTG ville udgøre en meget lille del af deres omsætning.

(370)

EU-træindustrien leverer stammer af hårdt og blødt træ, normalt fra nationale skovvirksomheder i forskellige medlemsstater. Træindustrien leverer også savskåret hårdt og blødt træ til EU-FTG-producenter, som er mindre integrerede. Sådant træ kan også leveres til de kinesiske eksporterende producenter af FTG.

(371)

Der blev ikke samarbejdet med EU-træindustrien.

(372)

AUMI, Barth og Thede & Witte hævdede, at eftersom kinesiske producenter importerer betydelige mængder træ fra Unionen, vil foranstaltningerne også skade EU-træindustrien.

(373)

Det kan dog forventes, at ethvert fald i produktionen af FTG i Kina som følge af de foranstaltninger, der indføres ved denne undersøgelse, vil blive erstattet af produktionen i Unionen eller i tredjelande. Der er derfor ingen dokumentation for, at træindustrien vil blive uforholdsmæssig hårdt ramt af foranstaltningerne. Tværtimod vil foranstaltningerne sandsynligvis støtte Unionens FTG-erhvervsgren og dermed også støtte træindustrien.

(374)

Barth, Floors 4Ever, Puderbach, MEFO Floor og Thede & Witte fremførte, at foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på forbrugerne, da tolden ville føre til højere priser for denne sektor.

(375)

Denne påstand blev ikke underbygget, da det ikke blev forklaret, om tolden på importniveau ville blive fuldt ud væltet over på forbrugerne. Desuden indkøber forbrugerne ikke regelmæssigt FTG, og FTG vil faktisk ikke være et væsentligt element i de fleste forbrugerbudgetter.

(376)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderede Kommissionen derfor, at virkningen af foranstaltningerne ikke ville være uforholdsmæssig for forbrugerne.

(377)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af FTG med oprindelse i det pågældende land i denne fase af undersøgelsen.

(378)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(379)

Der bør indføres midlertidig antidumpingtold på importen af FTG med oprindelse i Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne, jf. betragtning 215. Tolden blev fastsat på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(380)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(381)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for "al anden import med oprindelse i Kina". De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(382)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af den individuelle antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for "al anden import med oprindelse i Kina".

(383)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at erklæringen er korrekt, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget, og at den er i overensstemmelse med toldlovgivningen.

(384)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(385)

Den pågældende vare henhører i øjeblikket under Taric-kode 4418 75 00 . Kommissionen har dokumentation for, at den pågældende vare, når den eksporteres, undertiden fejlagtigt angives under den kinesiske toldkode 4412 52 00 . Denne kode henviser til stavlimet eller bloklimet finér med mindst ét udvendigt lag af andet træ end nåletræ, bortset fra tropisk træ. Kommissionen fastslog desuden, at selv om den pågældende vare blev fremstillet i Kina, blev den ved eksport til andre bestemmelsessteder end Unionen lejlighedsvis mærket som havende oprindelse i et andet tredjeland. For at minimere risikoen for omgåelse fandt Kommissionen det derfor hensigtsmæssigt at overvåge importen fra Kina af varer angivet under KN-kode 4412 52 00 og importen af den pågældende vare med oprindelse i eller afsendt fra andre tredjelande.

(386)

Som nævnt i betragtning 3 gjorde Kommissionen importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Registreringen fandt sted med henblik på eventuel efterfølgende opkrævning af told med tilbagevirkende kraft i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4.

(387)

I betragtning af konklusionerne i den foreløbige fase bør registreringen af import ophøre.

(388)

Der er ikke truffet afgørelse om en eventuel anvendelse af antidumpingforanstaltninger med tilbagevirkende kraft på dette tidspunkt i sagen.

(389)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(390)

Fusong Group fremsatte bemærkninger til den formel, der blev anvendt til beregning af referenceværdier for finérer. På baggrund af disse bemærkninger reviderede Kommissionen sine dumpingberegninger, navnlig for Fusong Group og for Forest Group. Fusong Group fremsatte også bemærkninger til de metodologiske aspekter af dumpingberegningerne. Disse bemærkninger vil i givet fald blive behandlet i undersøgelsens endelige fase.

(391)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(392)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —