Rådets afgørelse af 30.6.1986 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 175, s. 1).

Den 1.3.1990 trådte Rådets afgørelse 91/482/EØF af 25.7.1991 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 263, s. 1) i kraft. I henhold til afgørelsens artikel 240, stk. 1, finder den anvendelse for ti år.

EFT L 179, s. 31.

EFT L 201, s. 15.

EFT L 102, s. 5.

EFT L 302, s. 1.

EFT L 175, s. 1. Dette spørgsmål er siden den 1.1.1994 reguleret af EF-toldkodckscn, nævnt ovenfor i fodnote 6.

EFT L 286, s. 1.

EFT L 352, s. 19.

Nævnte forordning i fodnote 5.

Konkret henviser de til præmis 17 ff. i dom af 16.7.1992, sag C-343/90, Lourenço Dias, SmI. I, s. 4673.

Selskabet Pascoal og den nationale ret anfører, at efter portugisisk ret er alene eksportøren ansvarlig for betaling af importtold, som opkræves efterfølgende, når hans adfærd er ansvarspådragende, medmindre importøren kan anses for medansvarlig. Den portugisiske regering mener derimod, at eksportøren efter portugisisk ret kun er ansvarlig for betaling af importtold, såfremt de omtvistede varer tilhører den person, der har begået overtrædelsen. I alle andre tilfælde, nemlig når varerne tilhører personer, som ikke har deltaget i toldovertrædelsen, er disse alene ansvarlige for toldbcløbct. Den portugisiske regering konkluderer, at efter portugisisk ret er importøren altid alene ansvarlig for betaling af det samlede toldbeløb.

Sag 827/79, Sml. s. 3731.

Jf. artikel 9, stk. 1 og 2, litra a), i direktiv 79/623, anført i fodnote 3; artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 2144/87, anført i fodnote 4, og artikel 233 i toldkodeksen, anført i fodnote 6.

Nævnt ovenfor i fodnote 16.

Generaladvokat Gulmann fremførte i sit forslag til afgørelse i sagen Huygen m.fl. (punkt 29, sidste punktum), at importøren må naturligvis være indstillet på, at han løber en risiko, såfremt han kontraherer med en eksportør uden forinden at sikre sig, at denne er i besiddelse af dokumentation for varernes oprindelse. Kan eksportøren i strid med sine forpligtelser ... ikke fremlægge den fornødne dokumentation, må importøren bære følgerne heraf i form af betaling af told. Denne sag førte til dom af 7.12.1993 (sag C-12/92, Sml. I, s. 6381).

Vedrørende proportionalitetsprincippet jf. bl. a. dom af 11.7.1989, sag 265/87, Schrädcr, Sml. s. 2237, præmis 21, og domme af 4.7.1996, sag C-295/94, Hüpcdcn, Sml. I, s. 3375, præmis 14, og sag C-296/94, Pictsch, Sml. I, s. 3409, præmis 15.

Dom af 11.7.1968, sag 26/67, Danvin mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 521, org. réf.: Rec. s. 463. I denne dom anerkendte Domstolen, at der foreligger ugrundet berigelse, når en person forvoldes en formucncdsætlclsc som ugrundet medfører berigelse for en tredjemand.

Dom nævnt i fodnote 16 (præmis 8).

Forordningen nævnt i fodnote 10.

Jf. dom af 18.1.1996, sag C-446/93, SEIM, Sml. I, s. 73, præmis 48.

Dom i sagen SEIM (præmis 44). Jf. også dom af 13.11.1984, forenede sager 98/83 og 230/83, Van Gcnd & Loos mod Kommissionen, Sml. s. 3763, præmis 13. Desuden finder jeg det værd at anføre, at Domstolen i sagen Van Gcnd & Loos mod Kommissionen (præmis 20), og i dom af 14.5.1996, forenede sager C-153/94 og C-204/94, Faroe Seafood m.fl., Sml. I, s. 2465, om Det Forenede Kongeriges toldmyndigheders efterfølgende opkrævning af importtold for fiskerivarer med oprindelse på Færøerne fastslog, at en afgifts-skyldner ikke kan støtte ret på en forventning om, at certifikaterne er gyldige, fordi toldvæsenet i en medlemsstat i første omgang har godkendt dem. Faktisk er toldvæsenets opgaver inden for rammerne af den første godkendelse af anmeldelser på ingen måde til hinder for, at der senere foretages undersøgelser.

Jf. f.eks. dom af 16.6.1993, sag C-325/91, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I, s. 3283, præmis 26. Jf. også dom af 9.2.1994, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 393, præmis 17.

Dom nævnt i fodnote 20. Denne sag vedrørte en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Belgiens Hof van Cassatie med henblik på en fortolkning af overenskomsten EØFØstrig, undertegnet i Bruxelles den 22.7.1972, som blev indgået og godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2836/72 af 19.12.1972 (EFT 1972, 31.12.1972, s. 3), og navnlig protokol nr. 3, som var bilag til overenskomsten.

Forordning af 27.6.1968 om den fælles definition af begrebet varers oprindelse (EFT 1968 I, s. 157). Forordningen blev afskaffet ved forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodcks, nævnt under fodnote 6. På tidspunktet, hvor eksportlandets toldmyndigheder meddelte importlandets toldmyndigheder resultatet af undersøgelsen, var det imidlertid artikel 25, stk. 3, i afgørelsen, som var gældende, og denne bestemmelse indeholdt mulighed for at forelægge enhver eventuel tvist for Vareoprindelsesudvalget.

Den omstændighed, at importmedlemsstatens toldmyndigheder skal bedømme resultaterne af undersøgelsen med henblik på at afgøre, om der er anledning til at indbringe sagen for Vareoprindelsesudvalget er efter min mening helt i overensstemmelse med Domstolens praksis, hvorefter forpligtelsen til at bestemme oprindelsen af varer, som kan omfattes af en præferencetoldbehandline principielt påhviler eksportmedlemsstatens myndigheder og ikke importmedlemsstatens toldmyndigheder, idet sidstnævnte er forpligtet til at anerkende EUR. 1-certifikater, som udstedt af eksportstatens toldmyndigheder; jf. dom af 12.7.1984, sag 218/83, Les Rapides Savoyards m.fl., Sml. s. 3105, præmis 27; af 5.7.1994, sag C-432/92, Anastasiou m.fl., Sml. I, s. 3087, navnlig præmis 38 og 39, og dom i sagen Faroe Seafood m.fl., nævnt i fodnote 27 (præmis 18-22). Min opfattelse indebærer ikke, at importstatens toldmyndigheder kan se bort fra undersøgelsens resultater; de har alene mulighed for at gennemgå dem, og såfremt de ikke er enige, for at indbringe sagen for Vareoprindelsesudvalget.

Jf. f.cks. dom af 18.10.1990, forenede sager C-297/88 og C-197/89, Dzodzi, Sml. I, s. 3763, præmis 39.

Jf. bl. a. dom af 16.7.1992, sag C-67/91, Asociación Española de Banca Privada m.fl., Sml. I, s. 4785, præmis 25 og 26.

Selskabet Pascoal har herved henvist til et portugisisk retsprincip, hvorefter en afgifts afgørelse skal være således begrundet, at adressaten kan erkende grundene til dens vedtagelse. Følgelig må det kræves, at resultatet af undersøgelsen indeholder en tilsvarende fuldstændig begrundelse som en sådan retsakt, og ikke kun indeholde en afgørelse eller en konklusion.

I meddelelsen angives det dels, at kontrolundersøgelser — gennemført i samarbejde med repræsentanter for EØF — nar godtgjort, at visse EUR. 1-varecertifikatcr, der er udstedt i Grønland, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag II til OLT-aftalen vedrørende oprindelsesstatus, og dels, at eksportlandets toldmyndigheder anmodede importlandets toldmyndigheder om at drage omsorg for, at de nedenfor anførte varccertifikater tilbagekaldes og annulleres (mine fremhævelser).

Den franske regering har anført, at på den EUR. 1-varcccrtifikatformular, som indeholdes i bilag 5 til bilag II til afgørelsen, er det tilstrækkeligt i punkt 14 resultat af undersøgelsen at afkrydse den pågældende rubrik, som angiver, at EUR. 1-certifikatet opfylder de stillede krav med hensyn til ægthed og rigtighed. Den franske regering mener, at dette er en relevant besvarelse for anmodningen om efterfølgende undersøgelse, som importstaten retter til eksportstatens toldmyndigheder. Jeg mener imidlertid ikke, at dette argument i sig serv er tilstrækkeligt til at støtte den opfattelse, at lovgiver har ønsket, at en kortfattet angivelse/meddelelse fra eksportlandets toldmyndigheder er tilstrækkeligt til at fremkalde retsvirkninger uden at kræve en klar fremstilling af de grunde, som konklusionerne er baseret på, således at de pågældende kan forberede deres forsvar.

Det ville i øvrigt være ulogisk, såfremt man af eksportlandets toldmyndigheder krævede, at de ikke blot skulle afgøre, om varen, her torsk, stammede fra Grønland, men også angive dens nøjagtige oprindelse, eftersom fiskeri med de nye ultramoderne metoder kan finde sted overalt, hvor der kan fiskes torsk af samme art som den grønlandske torsk.

Jf. f.eks. dom af 24.10.1996, sag C-32/95 P, Kommissionen mod Lisrestal m.fl.,, Sml. I, s. 5373, præmis 21 og 30. Jf. også dom af 29.6.1994, sag C-135/92, Fiskano mod Kommissionen, Sml. I, s. 2885, præmis 39, og af 12.2.1992, forenede sager C-48/90 og C-66/90, Nederlandene m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 565, præmis 44.

Jf. dom af 10.11.1993, sae C-60/92, Otto, Sml. I, s. 5683, præmis 14. Domstolen udtalte, at det pågældende princip skal respekteres, altså at de pågældendes ret til kontradiktion skal respekteres ved de nationale myndigheders fastsættelse i national lovgivning af processuelle regler ved anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86.