EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.3.2024
COM(2024) 135 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen og virkningen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018
om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF
(jf. artikel 9 i afgørelse (EU) 2018/646)
{SWD(2024) 71 final}
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1
Europass og gennemførelse heraf
1.2
Oversigt over evalueringsmetoden
2.
Evalueringens vigtigste resultater og konklusioner
2.1 Virkningsfuldhed
2.2 Effektivitet
2.3. Sammenhæng
2.4 EU-merværdi og effekt
2.5 Relevans
3.
Opnåede erfaringer
1.Indledning
Denne rapport indeholder resultaterne af Kommissionens evaluering af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. april 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, hvori det vurderes, i hvilket omfang Europass er virkningsfuldt, effektivt og sammenhængende, giver EU-merværdi og fortsat er relevant for at imødekomme nuværende og fremtidige behov. Derudover omfatter evalueringen en gennemgang af udbredelsen og den bredere indvirkning af Europass på det europæiske arbejdsmarked og på politikker for færdigheder og livslang læring. Den undersøger en række aspekter, herunder bedre gennemsigtighed og sammenlignelighed af kvalifikationer, færdigheder og kompetencer og sammenhæng mellem forskellige værktøjer til støtte for færdigheder og kvalifikationer. Med evalueringen undersøges det endvidere, i hvilket omfang Europass giver adgang til oplysninger og vejledning om job- og læringsmuligheder og færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet. Evalueringen dækker perioden fra 2018, hvor Europass-afgørelsen blev vedtaget, og frem til 2022. Den fokuserer på året 2020, hvor den nye platform blev lanceret, og tiden derefter. Det geografiske anvendelsesområde for evalueringen omfatter de 27 EU-medlemsstater, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) samt kandidatlande og potentielle kandidatlande i henhold til de aftaler, de har indgået med EU.
1.1Europass og gennemførelse heraf
Europass er et af de 12 tiltag i den europæiske dagsorden for færdigheder fra 2020, som har til formål at hjælpe enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle flere og bedre færdigheder til støtte for opkvalificering og omskoling. Dette bidrager til opnåelsen af en socialt retfærdig grøn og digital omstilling. Desuden støtter Europass-platformen direkte det europæiske uddannelsesområde og Europas digitale årti.
Afgørelsen fra 2018 havde til formål at forbedre Europass. Europass skulle gå fra at være en portal med modeller til download til en servicebaseret platform. Denne udvikling omfattede de teknologiske fremskridt og ændringerne på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemerne og samfundet som helhed, som har fundet sted siden den første lancering af Europass i 2004.
Kommissionen lancerede den nye Europass-platform i juli 2020. Formålet er at skabe en ny EU-dækkende onlineplatform, som giver brugerne adgang til en række onlineværktøjer og -tjenester. Lærende, arbejdstagere, jobsøgende og volontører kan bruge disse til at kommunikere og præsentere deres færdigheder, kvalifikationer og erfaring på en klar og konsekvent måde i hele Europa. Andre interessenter omfatter uddannelsesudbydere, vejledere, arbejdsgivere, offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, udbydere af ungdomsarbejde, ungdomsorganisationer, volontørorganisationer og politiske beslutningstagere.
Det nye Europass fungerer som kvikskranke for flere eksisterende EU-værktøjer og -tjenester, der støtter udveksling af oplysninger og forståelse af færdigheder og kvalifikationer, herunder dem, der er nødvendige for mobilitet, uddannelse og beskæftigelsesegnethed.
Selv om mange af værktøjerne, tjenesterne og oplysningerne om Europass allerede var blevet gennemført og var tilgængelige på platformen ved lanceringen i juli 2020, er der efterfølgende blevet tilføjet yderligere værktøjer såsom de europæiske digitale eksamensbeviser for læring i oktober 2021, selvevalueringsværktøjet for digitale færdigheder i december 2021 og værktøjet Jobs & Skill Trends i juni 2023.
De forskellige værktøjer og tjenester ajourføres regelmæssigt, og kunstig intelligens og dataanalyse bruges i højere grad til yderligere at tilpasse platformen til brugernes behov, f.eks. gennem individuelle forslag til job- og læringsmuligheder. Målet er at forbedre platformens tjenester til slutbrugerne for bedre at matche profiler, færdigheder, kvalifikationer og interesser med job- og læringsmuligheder og muligheder for frivilligt arbejde osv.
Medlemsstaterne gennemfører hovedsagelig de opgaver, der er fastsat i Europass-afgørelsen, gennem de nationale Europass-centre, som allerede var blevet oprettet før Europass-afgørelsen fra 2018. Centrene udpeges på nationalt plan, drives uafhængigt og medfinansieres gennem EU-tilskud. De yder støtte til brugerne og fremmer dokumentationen af færdigheder og kvalifikationer gennem Europass. Overordnet set bidrager de til drifts- og promoveringsstøtten til Europass, udbredelsen af Europass på nationalt plan og forbindelsen mellem platformen og individuelle brugere og deres behov.
1.2Oversigt over evalueringsmetoden
Der blev som led i den eksterne undersøgelse, der understøtter evalueringen, fulgt en tilgang baseret på blandede metoder, som kombinerer primære og sekundære data. De forskellige metoder omfattede en skrivebordsgennemgang af relevante officielle dokumenter og relevant litteratur, en dataanalyse (Europass-platformens brugerdata, omkostningsdata fra Kommissionen, Google-søgning og en analyse på de sociale medier), en indsamling af kvantitative primære data (tre undersøgelser målrettet Europass-brugere og ikke-brugere, arbejdsgivere og uddannelsesudbydere) og kvalitativ indsigt fra dybdegående interessentinterviews, målrettede kvalitative observationer fra ikke-brugere, en offentlig høring og en indkaldelse af dokumentation.
Som en del af denne evaluering blev der udviklet en interventionslogik samt en evalueringsmatrix. Matrixen kædede evalueringskriterierne sammen med interventionslogikken og tog udgangspunkt i nøgleelementerne for at udarbejde spørgsmål til undersøgelsen.
En af evalueringens udfordringer vedrører strukturelle ændringer mellem Europass-rammen før 2018 og 2018-rammen, som har et meget bredere anvendelsesområde (og førte til lanceringen af den nye platform i 2020). Rammerne var derfor kun delvist sammenlignelige. En anden udfordring vedrørte detaljeringsgraden af de data, der var til rådighed til forberedelse af støtteundersøgelsen.
I forbindelse med denne evaluering blev medlemsstaterne hørt regelmæssigt gennem den rådgivende Europass-gruppe.
2.Evalueringens vigtigste resultater og konklusioner
I dette afsnit sammenfattes evalueringens resultater og konklusioner om virkningen og gennemførelsen af Europass-afgørelsen i overensstemmelse med de fem kriterier, der er fastsat i retningslinjerne for bedre regulering: virkningsfuldhed, effektivitet, sammenhæng, EU-merværdi og relevans.
2.1 Virkningsfuldhed
Med hensyn til virkningsfuldheden påskønner brugere og interessenter den nye Europass-platform som en one-stop-shop, der samler værktøjer til støtte for færdigheder, kvalifikationer og arbejdskraftmobilitet. Der mangler stadig data fra de nationale myndigheder, hvorfor nogle Europass-funktioner er ufuldstændige (oplysninger om kvalifikationer og læringsmuligheder). Jobs & Skill Trends-værktøjet, der blev lanceret i juni 2023, forventes yderligere at styrke platformens integrationsproces med andre initiativer og datakilder.
Det fremgår af undersøgelsen målrettet brugerne og ikke-brugerne, at der er forskelle i udbredelsen af Europass-værktøjerne og -tjenesterne. Europass-CV'et og følgebrevet er de mest kendte og hyppigst anvendte Europass-værktøjer. De fleste Europass-brugere (76 %) bruger CV'et og følgebrevet ofte eller nogle gange. Europass-værktøjer og -tjenester opfattes generelt som nyttige. Størstedelen af respondenterne i den offentlige høring (mindst 80 %) finder værktøjerne og tjenesterne nyttige eller meget nyttige, mens det mest værdsatte er Europass-CV'et (90 %). Andre funktioner såsom udarbejdelse og sporing af ansøgninger, modeller for tillæg, selvevalueringsværktøjet for digitale færdigheder og de europæiske digitale eksamensbeviser for læring anvendes i mindre grad (henholdsvis 37 %, 31 %, 28 % og 28 % af de adspurgte Europass-brugere brugte disse værktøjer ofte eller nogle gange). Det bør bemærkes, at de forskellige værktøjer er af forskellig art og har lidt forskellige målgrupper, hvilket til dels kan forklare nogle af forskellene i tallene. Dette tyder på, at der er behov for flere analyser af de grundlæggende årsager til denne lavere anvendelsesgrad. Det tyder endvidere på, at de forskellige Europass-værktøjer skal integreres bedre i et forbedret dataanalysesystem for at give brugerne bedre skræddersyede forslag til arbejde og læring i Europa.
Europass giver adgang til værktøjer, tjenester og oplysninger til støtte for enkeltpersoners arbejdskraft- og læringsmobilitet i EU og letter grænseoverskridende standardisering. Med værktøjerne og tjenesterne kan brugerne præsentere personlige oplysninger og dokumentere deres færdigheder, kvalifikationer og læringsresultater i et standardiseret europæisk format på op til 31 sprog. Arbejdsgivere og uddannelsesudbydere anvender hovedsagelig Europass som et værktøj til støtte for mobilitet og præsentation af viden, færdigheder og kompetencer på en standardiseret måde. Desuden viste interviews med interessenter på EU-plan og nationalt plan, at de for det meste opfatter Europass som en platform, der støtter mobilitet med henblik på arbejds- og uddannelsesmuligheder i EU. Interviewpersonerne på EU-plan fandt også, at Europass støtter gennemførelsen af andre EU-politikker (f.eks. EU's mobilitetsprogrammer).
Europass er virkningsfuldt med hensyn til at fremme en fælles ramme for gennemsigtighed og anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer blandt medlemsstaterne. Dette bygger på flere elementer: forbindelsen til den europæiske referenceramme for kvalifikationer, offentliggørelsen af oplysninger om kvalifikationer og læringsmuligheder (dette område er dog endnu ikke færdiggjort), de fælles modeller for tillæg og de europæiske digitale eksamensbeviser for læring.
Der foregår under ledelse af de nationale Europass-centre en kommunikation om Europass på EU-plan og nationalt plan. Resultatet er en vellykket dialog med slutbrugere og interessenter. Platformsdata viser en betydelig stigning i antallet af registrerede brugere efter lanceringen af den nye platform (ved udgangen af 2022 var der blevet oprettet over 4,5 millioner brugerprofiler). Den 31. januar 2023 havde den nye platform ca. 32,4 millioner unikke besøgende og mere end 261 millioner sidevisninger på tværs af 58,8 millioner sessioner.
Kendskabet til Europass varierer fra land til land. Baseret på en undersøgelse målrettet brugere og ikke-brugere i ti lande er Portugal, Rumænien og Kroatien de lande, hvor Europass er mest kendt: Henholdsvis 88 %, 79 % og 77 % af respondenterne i undersøgelsen kendte til Europass. Frankrig og Tyskland udgør to lande, hvor Europass er mindre kendt (henholdsvis 24 % og 19 %). Baseret på platformsdata fra 2022 og Eurostats statistikker om EU's befolkning har Italien, Portugal og Rumænien det største antal Europass-brugere (samlet set). I forhold til den samlede befolkning har disse lande også en højere andel af Europass-profiler. Profilandelen pr. land (af den samlede befolkning) for Portugal, Rumænien og Italien ligger på henholdsvis 4,5 %, 1,9 % og 1,8 %. Malta, Kroatien, Slovenien og Letland har også forholdsvis høje profilandele (ud af den samlede befolkning). Lande med forholdsvis lavere andele af Europass-brugere (ud af den samlede befolkning) omfatter Danmark, Sverige, Tyskland, Nederlandene, Polen, Frankrig og Irland. Der kunne gøres en større indsats for at fremme Europass i de lande, hvor Europass er mindre kendt og mindre anvendt, både fra Kommissionen og de pågældende landes nationale Europass-centres side.
De fleste Europass-brugere er veluddannede personer under 35 år. Der bør bygges videre på den særlige styrke, der ligger i den store tiltrækningskraft, Europass har på unge, der befinder sig i begyndelsen af deres karriere. Kvinder er en smule underrepræsenterede blandt brugerne. De fleste brugere har en vis grad af arbejdserfaring. Med hensyn til profilsprog er engelsk det mest anvendte sprog efterfulgt af italiensk, portugisisk og rumænsk. De øvrige sprog har en lavere repræsentationsgrad.
Siden lanceringen er platformens tilgængelighed blevet forbedret. Der er dog stadig visse problemer, der berører forskellige persongrupper, herunder personer med lavere digitale færdigheder, ældre og personer med handicap. Manglende digitale færdigheder betragtes som den vigtigste hindring for tilgængeligheden.
To tredjedele af deltagerne i den offentlige høring anså platformen for at være let at bruge. Respondenterne rejste imidlertid også spørgsmål vedrørende platformens kompleksitet, hvilket ifølge dem gør den mindre brugervenlig og intuitiv.
2.2 Effektivitet
Med hensyn til det budget, der er afsat til udvikling og gennemførelse af Europass, bør den betydelige stigning i antallet af nye brugere siden lanceringen af platformen i juli 2020 (der blev mellem juli 2020 og december 2022 i gennemsnit oprettet 150 000 profiler hver måned) og den forventede stabilitet i omkostningerne i de kommende år som følge af platformens udviklingsgrad og færdiggørelsen af de fleste værktøjer bidrage til en reduktion af omkostningerne pr. Europass-profil (omkostninger pr. yderlig Europass-profil i 2022: 1,22 EUR). Mellem 2021 og 2022 blev platformens omkostningseffektivitet forbedret, og dette forventes at fortsætte, da der synes at være lave marginalomkostninger forbundet med yderligere brugere på digitale platforme.
En mere solid struktur på flere niveauer og den bredere fordeling af ansvarsområder og opgaver både fra Kommissionen til medlemsstaterne og på tværs af flere organisationer på EU-plan og nationalt plan har betydet, at forvaltningen siden 2018 har været mere effektiv end tidligere. Interessenter og nationale Europass-centre tilkendegav et behov for flere ressourcer, idet der skal dækkes yderligere opgaver, samtidig med at den nye platform giver adgang til flere værktøjer og tjenester end den foregående platform. Det forhold, at der udføres yderligere opgaver med et budget svarende til budgettet før lanceringen af platformen i juli 2020, viser en forbedret omkostningseffektivitet.
Interessenterne erkender, at der er gjort en stor indsats for at forbedre Europass' brugervenlighed og løse tekniske problemer. Dette omfatter en betydelig nedgang i antallet af fejl indberettet af slutbrugerne i andet halvår af 2022 og første halvår af 2023. Interessenterne mener, at der er behov for mere fokus på at løse platformens tekniske problemer frem for at videreudvikle nye værktøjer. Dette vil være med til at styrke platformens funktionalitet, synlighed og brugervenlighed.
2.3. Sammenhæng
Europass er i overensstemmelse med den bredere politiske kontekst. Europass-platformen støtter direkte den europæiske dagsorden for færdigheder, det europæiske uddannelsesområde og Europas digitale årti. Mange af initiativerne inden for rammerne af den europæiske dagsorden for færdigheder er baseret på Europass med hensyn til den praktiske gennemførelse på EU-plan, f.eks. viden om færdigheder. Desuden bidrager Europass til prioriteterne for det europæiske uddannelsesområde: at forbedre kvaliteten, ligheden, inklusionen og succesen inden for uddannelse og erhvervsuddannelse for alle og at gøre livslang læring og mobilitet til en realitet for alle. Endelig er udviklingen af Europass fra at være en platform bestående af fem dokumentmodeller til at være en digital one-stop-shop-løsning direkte tilpasset Europas digitale årti.
Europass er tæt forbundet med den europæiske referenceramme for kvalifikationer, idet oplysninger om rammen og værktøjerne (sammenligningsværktøj, sammenkobling af nationale kvalifikationsregistre) er integreret i Europass. Derudover stemmer Europass overens med de prioriteter, som von der Leyen-Kommissionen har vedtaget: "Et Europa klar til den digitale tidsalder" og "En økonomi, der tjener alle". Europass har endvidere stærke synergier og teknisk interoperabilitet med EU-værktøjer og -initiativer inden for beskæftigelse, uddannelse, erhvervsuddannelse og vejledning såsom Eures, den europæiske klassifikation af erhverv og færdigheder (ESCO), Erasmus+ og EQAR (det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser). I den forbindelse ville der kunne skabes flere synergier mellem Europass og de EU-platforme og nationale platforme, der stiller lignende værktøjer og tjenester til rådighed (f.eks. inden for viden om færdigheder, erhvervsvejledning, oplysninger om uddannelse og erhvervsuddannelse samt arbejdsmarkedsoplysninger). Yderligere synergier med Eures i samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) kan omfatte et fælles CV og et værktøj til oprettelse af profiler, der tilpasser visuelle identiteter, samtidig med at der opretholdes en særskilt branding, forbedret navigation på tværs af de to platforme og sikring af, at tjenesterne på begge platforme supplerer hinanden.
2.4 EU-merværdi og effekt
Europass skaber merværdi gennem unikke, flersprogede og standardiserede gratis værktøjer og tjenester og giver adgang til oplysninger om jobmuligheder, læringsmuligheder og kvalifikationer. De standardiserede værktøjer hjælper arbejdsgivere og uddannelsesudbydere i EU's medlemsstater og andre Europass-lande med bedre at forstå og sammenligne kandidaternes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund og matche deres færdigheder med jobkravene.
Som følge heraf støtter Europass lærings- og arbejdskraftmobiliteten for kandidater på tværs af grænserne og bidrager dermed til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og bestemte kvalifikationer i EU. Desuden er Europass' standardiserede værktøjer og tjenester med til at skabe lige muligheder for jobansøgere. Ifølge deltagerne i de kvalitative observationer gælder dette især for unge i deres overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.
I flere europæiske lande (f.eks. Portugal, Rumænien og Italien) anvendes Europass i øjeblikket som standard i forbindelse med ansøgninger inden for den offentlige sektor. Europass kan også spille en vigtig rolle i standardiseringen af værktøjer og tjenester i et land med forskellige arbejdsmarkedspolitikker i de enkelte regioner. Desuden udfylder Europass huller på markedet, hvor der ikke findes tilsvarende nationale alternativer.
Med hensyn til brugen af Europass i den private sektor kender 66 % af de arbejdsgivere, der besvarede undersøgelsen, til Europass, og 44 % bruger det. Standardisering fører til større sammenhæng mellem og sammenlignelighed af færdigheder på tværs af de europæiske lande. Ved udbredelse af Europass kan det blive en standard ikke blot for de offentlige forvaltninger, men også for EU-initiativer, mobilitetsprogrammer og forskellige arbejdsmarkeds- og uddannelsesinstitutioner.
De fleste respondenter i den offentlige høring (77 %) mener, at den vigtigste fordel ved Europass er den gratis adgang til tjenester. Herefter følger de standardiserede modeller og flersprogede funktioner på platformen (henholdsvis 66 % og 65 %).
2.5 Relevans
Europass vil sandsynligvis fortsat være relevant på grund af behovet for at forstå folks kvalifikationer og færdigheder i en europæisk kontekst og i betragtning af betydningen af at fremme arbejdskraftmobilitet i hele EU og digitaliseringsudviklingen. I den forbindelse vil det være vigtigt at videreudvikle Europass-dataanalysesystemet. Dette vil gøre det muligt at anvende brugerinteraktionsdata fra platformens forskellige værktøjer til individualisering af job- og læringsforslag i Europa.
Eures-jobsøgningsværktøjet giver adgang til oplysninger og vejledning om jobmuligheder, mens de landespecifikke oplysninger gives både via Europass og Eures. Europass-værktøjerne ville med mere sektor- eller branchespecifikke oplysninger kunne vinde i attraktivitet og relevans.
Med hensyn til oplysninger om livslang læring og tværnational mobilitet i læringsøjemed er Europass afhængig af, at medlemsstaterne og Europass-landene stiller oplysninger om kvalifikationer og læringsmuligheder til rådighed.
Oplysninger om job- og læringsmuligheder opfattes som særligt relevante af unge i begyndelsen af deres karriere samt personer fra lande uden for EU (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og kandidatlande og potentielle kandidatlande).
Mere skræddersyet vejledning kan yderligere øge relevansen af Europass-værktøjerne. Individuelle anbefalinger om jobmuligheder kan også bidrage til at afhjælpe manglen på bestemte kvalifikationer og arbejdskraft. Dette ville kræve flere nationale oplysninger om erhvervsvejledning, som for brugernes skyld kunne integreres i Europass.
3.Opnåede erfaringer
Europass støtter målsætningerne for det europæiske år for færdigheder til styrkelse af relevansen for færdigheder og matchning af folks ønsker, behov og færdigheder med arbejdsmarkedets behov og muligheder. Brugere og interessenter anser oplysninger og vejledning om de færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet, som meget vigtige. Europass giver endvidere adgang til værktøjer, der hjælper brugerne med at reflektere over deres færdigheder og interesser.
Europass har allerede forbindelser til flere EU-initiativer såsom Eures, ESCO, den europæiske referenceramme for kvalifikationer og den europæiske læringsmodel. Derudover vil den interoperabilitet og synergi, Europass har med andre relevante EU-portaler og nationale portaler, herunder nationale vejledningstjenester, kunne undersøges nærmere.
Europass har en relevans i jobsøgningsøjemed og imødekommer behovet for oplysninger og vejledning om jobmuligheder ved at give adgang til Eures-jobsøgningsværktøjet. Med stærkere synergier mellem Europass og Eures ville virkningen af begge platforme kunne styrkes, og dette ville være til gavn for alle brugere.
Medlemsstaterne og Europass-landene skal gøre en yderligere indsats for at udvikle databaser og registre over kvalifikationer og læringsmuligheder. Disse skal linke til Europass-platformen via registret over kvalifikationsdatasæt for at give Europass-brugerne adgang til oplysningerne.
Hvis flere interessenter indførte Europass som et standardprofilværktøj for læring og job i EU samt i forbindelse med EU-initiativer og mobilitetsprogrammer, ville flere slutbrugere gøre brug af værktøjerne og tjenesterne, og dermed ville der blive skabt stordriftsfordele. Dette vil også yderligere styrke relevansen og virkningen af Europass. Desuden ville udbredelsen af Europass i den private sektor kunne undersøges nærmere. Med hensyn til geografisk dækning kunne Europass-promoveringsaktiviteterne fokusere på lande, hvor Europass er kendt og har en mindre anvendelsesgrad. Selv om Europass' tiltrækningskraft på unge er en særlig styrke, der skal bygges videre på, kan promoveringsaktiviteterne også fokusere på personer over 35 år.
Der skal sikres en balance mellem yderligere integration af nye EU-initiativer i Europass (hvilket fører til en højere grad af kompleksitet) og platformens brugervenlighed.
For at Europass kan nå sit fulde potentiale som platform for karriereforvaltning og livslang læring, ville oplysningerne om karrierevejledning, valideringsmulighederne og anerkendelsen af kvalifikationer kunne styrkes, set i lyset af at de nuværende oplysninger på platformen fortsat er generelle. Dette vil især kræve stærkere forbindelser til de nationale tjenester og institutioner.
Brugen af Europass som en løsning til at præsentere viden, færdigheder og kompetencer på en standardiseret måde er særlig effektiv i forbindelse med mobilitet med henblik på arbejde og læring i hele EU.
Der er et klart behov for at færdiggøre infrastrukturen for de europæiske digitale eksamensbeviser for læring og for at udnytte standarder for de europæiske digitale eksamensbeviser for læring for at støtte medlemsstaterne i deres digitale omstilling af eksamensbeviser og sikre interoperabilitet mellem nationale platforme for eksamensbeviser på EU-plan.
Videreudvikling af brugen af dataanalyse og kunstig intelligens kan overvejes i Europass. Individuelle anbefalinger om jobmuligheder kan bidrage til at afhjælpe manglen på bestemte kvalifikationer og arbejdskraft.
For at gøre Europass-platformen mere brugervenlig er det vigtigt at prioritere afhjælpningen af tekniske problemer, inden der udvikles nye værktøjer. Dette vil styrke platformens funktionalitet, synlighed og brugervenlighed.
Den fremtidige udvikling af Europass kan gennemføres ved hjælp af en "indbygget tilgængelighed" for at sikre, at så mange som muligt har adgang til platformen, herunder personer med lavere digitale færdigheder, ældre, langtidsledige og personer med handicap. Ved at gennemføre disse principper ville Europass kunne bidrage til at fremme inklusion og lige muligheder.
For at måle virkningen og anvendelsesgraden af Europass vil der kunne indføres en dataovervågningsplan, samtidig med at der regelmæssigt gennemføres brugertilfredsheds-undersøgelser.
Denne evaluering gør det muligt at koncentrere indsatsen om at gennemføre forbedringer, der tager udgangspunkt i disse erfaringer. Visse forbedringer er allerede i gang. Disse og fremtidige udviklinger vil kræve en yderligere indsats og et yderligere engagement på både EU-plan og nationalt plan.