<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1987DAA.1100551101.case.xml"><NO.CASE>147/87</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61987C0147</NO.CELEX><NO.SEQ>0035.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>5517</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>5523</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>7</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA HR. DA CRUZ VILAÇA — SAG 147/87</LEFT><RIGHT>ZAOUI / CRAMIF</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">José Luís da Cruz Vilaça</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19871209">9. december 1987</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Oversat fra portugisisk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Høje Domstol.</HT></P><P>1.</P><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Tribunal des affaires de sécurité sociale de Nanterre har i denne sag forelagt Domstolen to præjudicielle spørgsmål vedrørende det saglige (det første spørgsmål) og det personelle (det andet spørgsmål) anvendelsesområde for fællesskabsforordningerne om social sikring.</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har nærmere bestemt henvist til Rådets forordning nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1971 II, s. 366.</P></NOTE>, men omtaler også i spørgsmålene eventuelle <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>andre fællesskabsforordninger<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>. Som Kommissionen har anført i sit indlæg, kan der herved utvivlsomt kun blive tale om forordning nr. 1612/68 af <DATE ISO="19681015">15. oktober 1968</DATE> om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>EFT 1968 II, s. 467.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>De præjudicielle spørgsmål er blevet rejst under en sag, som drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren bør tillægges en ret til <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>tillægsydelser<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> fra den franske <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>fonds national de solidarité<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> (<QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>den nationale solidaritetsfond<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/>), idet sådanne ydelser tildeles personer, der oppebærer alders- eller invalidepension, og som er uden tilstrækkeligt underhold.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>I henhold til artiklerne L 685 og L 707 i den franske lov om social sikring, der finder anvendelse på forholdene i hovedsagen, kan de omtvistede ydelser kun tildeles personer, der er franske statsborgere eller statsborgere i lande, med hvilke Frankrig har indgået en overenskomst om gensidighed. Ved ministerielt cirkulære er statsløse, for så vidt angår ret til disse ydelser, blevet sidestillet med flygtninge, der har krav på ydelserne, såfremt de opfylder betingelserne i artiklerne L 685 ff. i lov om social sikring.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Det særlige i nærværende sag i forhold til andre, hvori Domstolen allerede har udtalt sig om tillægsydelser fra fonds national de solidarité, er den status, som ansøgeren har.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Saada Zaoui, hvem vedkommende franske organ har nægtet tillægsydelser, kunne således hverken støtte sin ansøgning på, at han er fransk statsborger, statsborger i en anden EF-medlemsstat, eller statsborger i noget land, med hvilket Frankrig har indgået en international overenskomst om gensidighed.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>Jeg bemærker endvidere, at de franske myndigheder har nægtet at give sagsøgeren status som statsløs, og at det er ubestridt, at han ikke har status som flygtning.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Saada Zaoui, der er født i Algeriet, har bopæl i Frankrig, hvor han oppebærer en invalidepension samt ydelser til voksne handicappede. Han er gift med en fransk statsborger uden dog ved ægteskabet at have opnået fransk statsborgerskab.</TXT></NP><?PAGE NO="5518"?><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>B — De af den franske retsinstans forelagte præjudicielle spørgsmål samt indlæggene fra den franske regering og Kommissionen er gengivet, henholdsvis sammenfattet, i retsmøderapporten.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>C — a) Ved det første spørgsmål ønsker den nationale retsinstans afgjort, om en ydelse som tillægsydelser fra fonds national de solidarité er omfattet af det saglige anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71, således som dette er fastlagt i artikel 4, eller af det saglige anvendelsesområde for andre fællesskabsforordninger, jfr. navnlig forordning nr. 1612/68.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>b) Såfremt det andet spørgsmål fra den nationale retsinstans må besvares benægtende, er det overflødigt i forbindelse med denne sag at besvare det første spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>For at imødekomme anmodningen fra den forelæggende retsinstans vil jeg dog på ny redegøre for spørgsmålet om anvendelsen af de fællesskabsretlige bestemmelser i henseende til ydelser af den art, som udbetales af fonds national de solidarité.</TXT></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>c) Lad mig indledningsvis kort minde om de væsentligste kendetegn ved den pågældende ydelser, således som disse fremgår af dommen i Giletti-sagen<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19870224">24. februar 1987</DATE> i de forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="379/85—381/85+93/86" YEAR="1987" PAGE.ECR="955">379 til 381/85 og 93/86, Giletti m. fl. mod CRAM Rhône-Alpes m. fl., Sml. s. 955, præmisserne 3 og 4</REF.DOC.ECR>, jfr. endvidere mit forslag til afgørelse i sagen, som jeg fremsatte den <DATE ISO="19870121">21. januar 1987</DATE>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Der er tale om en <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>solidaritetsydelse<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>, som finansieres over skatterne, som har til formål generelt at sikre et eksistensminimum, som udbetales som et supplement til en anden, eventuelt bidragsrinansieret, ydelse, som tildeles på grundlag af oplysninger om den pågældendes økonomiske forhold, men uafhængigt af vedkommendes erhvervsmæssige stilling, og som under visse betingelser vil kunne kræves tilbagebetalt af modtagerens dødsbo.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>d) Lad mig for det første undersøge, hvorledes problemet stiller sig i henseende til forordning nr. 1408/71.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Det er utvivlsomt, at svaret herpå fremgår af Domstolens praksis.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Som fastlagt i forordningens artikel 4, stk. 2, og som det senest er fastslået i dommen i <HT TYPE="ITALIC">Giletti-sagen,</HT> <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>er ydelser, for hvilke der ikke består bidragspligt, ikke udelukket fra forordningens anvendelsesområde<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> (præmis 7). Endvidere, jfr. artikel 1, litra t), som omtales i præmis 8 i nævnte dom, omfatter begrebet ydelse <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>forhøjelser i form af reguleringstillæg eller andre tillæg<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Hertil kommer, at selv om sociale forsorgsydelser i henhold til artikel 4, stk. 4, er undtaget fra forordningens anvendelsesområde, har Domstolen udtalt, at det ikke kan udelukkes, at en national lovgivning på grund af dens personkreds, formål og nærmere regler må anses for at falde ind under både begrebet social sikring og social forsorg <HT TYPE="ITALIC">(Giletti,</HT> præmis 9).</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Domstolen har fastslået, at dette netop er tilfældet med en lovgivning som den franske lovgivning om fonds national de solidarité, der <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>i realiteten [har] et dobbelt formål, nemlig dels at sikre et mindsteunderhold for personer, der har behov herfor, dels at sikre en supplerende indkomst for modtagere af utilstrækkelige sociale sikringsydelser<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> (Giletti, præmis 10).</TXT></NP><?PAGE NO="5519"?><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>For så vide en sådan lovgivning indebærer et retligt krav på tillægsydelser, hvorved den sociale sikrings pensionsbeløb forhøjes, og dette uden den bedømmelse af individuelle behov og omstændigheder, som er karakteristisk for forsorgen, er ydelsen omfattet af det sociale sikringssystem som omhandlet i forordning nr. 1408/71<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> (Giletti, præmis 11).</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Der er således ingen tvivl om, at de omhandlede ydelser fra fonds national de solidarité som sociale sikringsydelser er omfattet af det saglige anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71, som fastlagt i artikel 4, for så vidt ydelserne udbetales som et supplement til en invalidepension af den art, som sagsøgeren i denne sag oppebærer [jfr. artikel 4, stk. 1, litra b)].</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>I nærværende sag er det afgørende imidlertid, hvorvidt de omhandlede ydelser må anses for at være omfattet af det personelle anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71, således at løsningen afhænger af, hvorledes det andet spørgsmål må besvares.</TXT></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>e) Før jeg går ind på dette problem, må jeg dog først undersøge, hvorvidt tillægsydelser fra fonds national de solidarité må anses for omfattet af det saglige anvendelsesområde for en anden fællesskabsforordning, nemlig forordning nr. 1612/68.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Den relevante bestemmelse er her artikel 7, stk. 2, hvorefter arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater i den medlemsstat, hvori de er beskæftiget, har krav på de <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>samme sociale... fordele som indenlandske arbejdstagere<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Om denne bestemmelse, der blot er udtryk for en regel til gennemførelse af ligebehandlingsprincippet, finder anvendelse, afhænger ifølge dens ordlyd af den status, som den, der vil støtte ret på bestemmelsen, har. I forbindelse med nærværende sag er det derfor tilstrækkeligt at undersøge problemet i lyset af det andet spørgsmål fra den forelæggende retsintans.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Jeg finder det således i sagen ufornødent at undersøge, hvorvidt der er tale om en <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>social fordel<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/> som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Da tillægsydelser fra fonds national de solidarite er omfattet af det saglige anvendelsesområde for forordning nr. 1408/71, vil det være på sin plads endnu engang al minde om Domstolens argumentation i dommen af <DATE ISO="19850327">27. mans 1985</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="122/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1027">122/84, Scrivner (Sml. s. 1027, 1034, jfr. præmis 16)</REF.DOC.ECR>, hvori Domstolen bemærkede, at det kun vil være nødvendigt at undersoge, om de pågældende ydelser (i sagen drejede det sig om belgiske <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>mmimcx<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>-ydclscr) er omfattet af begrebet <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>sociale fordele<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> i artikel 7 i forordninn nr. 1612/68, <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>såfremt det mi lægges til grund, at der ikke er tale om en social sikringsydelse i betydningen i forordning nr. 1408/71<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>D - Ved det andet spørgsmål ønskes det afgjort, hvorvidt en person, som hverken er statsborger i en medlemsstat eller i et andet land, med hvilket der er blevet indgået en overenskomst om gensidighed, og som heller ikke i bopælsmedlemsstaten har fået tillagt retlig status som statsløs, i egenskab af familiemedlem til en arbejdstager med statsborgerskab i den medlemsstat, hvori vedkommende har og altid har haft bopæl, og i egenskab af modtager af en eller flere invaliditetsydelser kan påberåbe sig fællesskabsforordningerne nr. 1408/71 og 1612/68 til støtte for et krav i bopælsmedlemsstaten på ydelser som de omhandlede ydelser fra fonds national de solidarité.</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Der må således ske en fastlæggelse af det personelle anvendelsesområde for disse fællesskabsforordninger i henseende til de omstændigheder, der er omtalt i det præjudicielle spørgsmål.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Det må i denne forbindelse fastslås, at de principper, på grundlag af hvilke dette problem må løses, ikke kan være de samme for begge forordningers vedkommende, idet Domstolen i sin praksis har anlagt en fortolkning<?PAGE NO="5520"?> af forordningerne om social sikring, der går ud over, hvad der gælder bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. dommen af <DATE ISO="19640319">19. marts 1964</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="75/63" YEAR="1964" PAGE.ECR="471">75/63, Unger, Sml. 1954-1964, s. 471</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>a) Lad mig starte med forordning nr. 1408/71.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Som det fremgår af forordningens artikel 2, stk. 1, finder denne <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>anvendelse på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater eller er statsløse eller flygtninge bosat på en medlemsstats område, samt på deres familiemedlemmer og efterladte<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Under henvisning hertil har sagsøgeren gjort gældende, at han anser sig for at være omfattet af forordningens personelle anvendelsesområde i egenskab af familiemedlem (ægtefælle) til en arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og omfattet af lovgivningen i denne.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Reglen om ligebehandling i forordningens artikel 3 må herefter finde anvendelse på ham, således at han besidder rettigheder efter national lovgivning på samme vilkår som indenlandske statsborgere, hvilket så meget mere må gælde, når henses til, at han allerede oppebærer ydelser (ydelser til voksne handicappede) i sin egenskab af familiemedlem til en arbejdstager på et grundlag, hvorefter disse ydelser må sidestilles med tillægsydelser fra fonds national de solidarité.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Jeg mener dog ikke, at dette kan lægges til grund.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Jeg mener tværtimod, at Kommissionen har ret, når den gør gældende, at sagsøgeren, selv om han er gift med en fransk arbejdstager, ikke kan påberåbe sig forordning nr. 1408/71, jfr. navnlig artikel 2, stk. 1, og artikel 3, til støtte for et krav på en social sikringsydelse som de omhandlede ydelser fra fonds national de solidarité, der er udtryk for en umiddelbar, men derimod ikke en afledt rettighed, således at det er en forudsætning for rettighedens beståen, at denne skal være erhvervet i egenskab af familiemedlem til en arbejdstager.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Lad mig som Kommissionen starte med at henvise til dommen af <DATE ISO="19761123">23. november 1976</DATE> i Kermaschek-sagen<NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="40/76" YEAR="1976" PAGE.ECR="1669">40/76, Sml. 1976, s. 1669</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, hvor der var spørgsmål om et krav på tyske arbejdsløshedsydelser, som blev rejst under henvisning til artiklerne 67 og 69 i forordning nr. 1408/71 af en statsborger i et tredjeland, der var gift med en person med tysk statsborgerskab.</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Domstolen antog i denne dom (præmis 7), at artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>omfatter to klart forskellige persongrupper: dels arbejdstagere, dels deres familiemedlemmer og efterladte; ... mens personerne i den første gruppe har en selvstændig ret til de i forordningen angivne ydelser, har personerne i den anden gruppe kun en afledt ret, som de har erhvervet som medlemmer af en arbejdstagers familie eller som dennes efterladte, det vil sige en ret, som er afledt fra en person i den første gruppe<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Sagt med andre ord, udspringer det krav på ligebehandling, som et familiemedlem til en arbejdstager tilhørende den første<?PAGE NO="5521"?> persongruppe har i medfør af artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 3, af retsstillingen for familiemedlemmer til arbejdstagere med statsborgerskab i den pågældende medlemsstat, for så vidt angår afledte rettigheder, og ikke af retsstillingen og de umiddelbare rettigheder for arbejdstagere med statsborgerskab i denne medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Det princip, der fremgår af dommen i Kermaschek-sagen, er senere blevet bekræftet ved dommen af <DATE ISO="19850606">6. juni 1985</DATE> i Frascogna-sagen<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="157/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1739">157/84, Sml. 1985. s. 1739, præmisserne 15-17</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> og ved dommmen af <DATE ISO="19850620">20. juni 1985</DATE> i Deak-sagen<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="94/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1873">94/84, Sml. 1985, s. 1873, præmisserne 14-16</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Resultatet bliver herefter, at da sagsøgeren hverken er arbejdstager med statsborgerskab i en anden medlemsstat, eller har status som statsløs eller en hermed sidestillet status, idet han kun er medlem af en indenlandsk arbejdstagers familie, besidder han kun de rettigheder, der tilkommer familiemedlemmer til sådanne arbejdstagere som sådan.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Tillægsydelser fra fonds national de solidarité tilkendes imidlertid de ydelsesberettigede som en umiddelbar ret og ikke som en afledt ret, der tilkommer medlemmer af en arbejdstagers familie, hvorfor personer som sagsøgeren ikke kan påberåbe sig bestemmelserne i forordning nr. 1408/71 til støtte for et lu-av om sådanne ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Dette resultat ændres ikke af, at den pågældende (med rette eller urette) oppebærer ydelser til voksne handicappede.</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Hvad angår den angivelige analogi, der består, for så vidt angår henholdsvis disse ydelser og tillægsydelser fra fonds national de solidarité, og som sagsøgeren vil påberåbe sig til støtte for sit krav på sidstnævnte ydelser, er det således ikke udtryk for et spørgsmål, som fællesskabsretten indeholder noget svar på, og i øvrigt synes der kun at være et delvis sammenfald med hensyn til betingelserne for at kunne opnå de to former for ydelser.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>b) Hvad angår forordning nr. 1612/68, hvis artikel 7, stk. 2, indeholder bestemmelse om, at arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater i den medlemsstat, hvori de er beskæftiget, har krav på de samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere, er dette ikke relevant i tilfælde som sagsøgerens, idet sagsøgeren ikke er statsborger i nogen medlemsstat.</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Det fremgår utvivlsomt af Domstolens praksis, at det nævnte ligebehandlingsprincip ikke alene finder anvendelse på vandrende arbejdstagere, men også på deres familiemedlemmer — selv familiemedlemmer uden statsborgerskab i nogen medlemsstat — der har gjort brug af deres ret i medfør af artikel 10 i forordning nr. 1612/68 til at tage ophold hos den pågældende arbejdstager i den medlemsstat, hvori denne er beskæftiget<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. dommen i Frascogna-sagen (ovennævnt, præmis 23), og dommen i Deak-sagen (præmis 22), samt endvidere dommen af <DATE ISO="19750930">30. september 1975</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="32/75" YEAR="1975" PAGE.ECR="1085">32/75, Cristini (Sml. s. 1085, 1095, præmisserne 14 ff.</REF.DOC.ECR>, og dommen af <DATE ISO="19761216">16. december 1976</DATE> i sag 6<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="63/76" YEAR="1976" PAGE.ECR="2057">3/76, Inzirillo (Sml. s. 2057, præmisserne 19 og 20)</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>Som Kommissionen har anført i sit indlæg, er de rettigheder, der tilkommer familiemedlemmer til vandrende arbejdstagere i medfør af artiklerne 7 og 10 i forordning nr. 1612/68, knyttet til de rettigheder for arbejdstageren selv, som udspringer af Traktatens artikel 48 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.</TXT></NP><?PAGE NO="5522"?><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Som Domstolen har fastslået i dommen af <DATE ISO="19870618">18. juni 1987</DATE> i Lebon-sagen<NOTE NOTE.ID="E0011" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="316/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="2811">316/85 (Sml. 1987, s. 2811, præmis 11)</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, er formålet med den ret til ligebehandling, som arbejdstagere med statsborgerskab i en medlemsstat har <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>med hensyn til de fordele, der er givet deres familiemedlemmer, [at bidrage] til, at vandrende arbejdstagere integreres i modtagerlandets arbejdsmiljø, således som det er formålet med arbejdskraftens frie bevægelighed<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det er således kun i det omfang, en arbejdstager har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, at familiemedlemmerne — som indirekte og <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>afledte<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/> ydelsesberettigede — kan støtte ret på de pågældende fællesskabsretlige bestemmelser. Kort sagt, det er en forudsætning for, at artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68 kan finde anvendelse, at den pågældende er familiemedlem til en <QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/> (artikel 10).</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Som fremhævet af Kommissionen, er sagsøgeren i denne sag — hvis hustru er en fransk statsborger, som efter de i sagen fremlagte oplysninger aldrig har været beskæftiget i en anden medlemsstat — ikke ægtefælle til en arbejdstager efter artikel 10 i forordning nr. 1612/68. Denne forordning kan derfor ikke finde anvendelse i sagsøgtes tilfælde.</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Domstolen har allerede udtalt sig i samme retning i dommen af <DATE ISO="19821027">27. oktober 1982</DATE> i Morson-Jhanjan-sagen<NOTE NOTE.ID="E0012" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>De forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="35/82+36/82" YEAR="1982" PAGE.ECR="3723">35 og 36/82 (Sml. 1982, s. 3723, 3736, præmisserne 13 ff)</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>, der vedrørte to surinamske statsborgere, der ønskede at tage ophold hos deres børn, der i begge tilfælde var nederlandske statsborgere, som udøvede en lønnet beskæftigelse i Nederlandene, og som aldrig havde været beskæftiget i en anden medlemsstat. Domstolen fastslog, at det fremgik af ordlyden af forordning nr. 1612/68, at denne ikke omfatter familiemedlemmer, som forsørges af en arbejdstager, der er statsborger i den medlemsstat, i hvilken arbejdstageren er beskæftiget (jfr. præmis 13). Domstolen fremhævede endvidere i dommen (jfr. præmis 16), at Traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed (navnlig artikel 48) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (herunder forordning nr. 1612/68) <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>ikke kan bringes i anvendelse i situationer, som ikke har nogen som helst tilknytning til de forhold, fællesskabsretten gælder for<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0013" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Jfr. i samme retning dommen af <DATE ISO="19840628">28. juni 1984</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="180/83" YEAR="1984" PAGE.ECR="2539">180/83, Moser, Sml. s. 2539, 2547, præmisserne 14-16</REF.DOC.ECR>, samt ligeledes dommen af <DATE ISO="19860123">23. januar 1986</DATE> i sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="298/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="247">298/84, Iorio, Sml. s. 247, præmis 14</REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>E - Jeg skal herefter sammenfattende foreslå, at Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål fra Tribunal des affaries de sécurité sociale de Nanterre efter følgende retningslinjer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Artikel 4 i Rådets forordning nr. 1408/71 af <DATE ISO="19710614">14. juni 1971</DATE> om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der<?PAGE NO="5523"?> flytter inden for Fællesskabet, skal fortolkes således, at forordningens saglige anvendelsesområde omfatter en tillægsydelse fra en national <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>solidaritetsfond<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>, der tildeles modtagere af invalidepension for at sikre disse et mindsteunderhold, for så vidt de pågældende har et retskrav på ydelsen.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Familiemedlemmer til en arbejdstager med statsborgerskab i en medlemsstat kan uanset deres nationalitet ikke støtte ret på artikel 2, stk. 1, og artikel 3 i forordning nr. 1408/71, for så vidt angår krav på ydelser som dem, der udbetales af fonds national de solidarité, og som tildeles de ydelsesberettigede efter personlige kriterier og uafhængigt af, om de er medlemmer af en arbejdstagers familie.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Rådets forordning nr. 1612/68 af <DATE ISO="19681015">15. oktober 1968</DATE> om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet finder ikke anvendelse på forhold, der er ganske uden sammenhæng med, hvad fællesskabsretten tilsigter at regulere. Familiemedlemmer til en arbejdstager med statsborgerskab i en medlemsstat, der uden selv at være statsborgere i en medlemsstat har bopæl hos arbejdstageren i den medlemsstat, som denne er statsborger og beskæftiget i, kan derfor ikke støtte ret på forordningen, når arbejdstageren aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed inden for Fællesskabet.<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>